Konturerne af en ny hospitalsplan tegner sig - Kong Kuglepen

Recommendations

Info

Region Hovedstaden HVORDAN SKAL VI rejse ind i fremtiden sammen? Hvordan er man en god leder? Og en god kollega i ny organisation med 36.000 ansatte og en specialeplan, der vil forny og forbedre, men også betyde flytninger og fusioner? Regionens øverste leder Helle Ulrichsen og medarbejdernes repræsentant Vibeke Westh giver deres bud. AF HANNE STETTING DUVÅ ✇ Fagligt dygtige medarbejdere. Det er det vigtigste. Sådan lyder den korte opskrift på succes fra regionens øverste chef og ditto tillidsrepræsentant. - Lige efter faglighed kommer respekt, tillid, engagement og ærlighed mellem ansatte og ledere, siger regionsdirektør Helle Ulrichsen: - Jeg kan ikke lide klakører – ukritiske beundrere. Jeg går selv efter engagerede og ærlige mennesker, når jeg ansætter. Man skal selvfølgelig sige sin mening på en konstruktiv måde, men det forventer jeg, at mine medarbejdere gør. Også når de ikke er enige med mig. - Vi skal blive bedre til at fejre, når noget lykkes, supplerer Vibeke Westh. Hun er sygeplejerske af profession, men repræsentant for alle de over 40.000 medarbejdere i regionen, der bliver en af landets største arbejdspladser: - For nyligt blev vi færdige midt om natten med at forhandle den nye aftale, der hedder MED-aftalen. Den skal sikre os ordentlige samarbejdsrelationer mellem ledere og medarbejdere i Region Hovedstaden. Vi sad fra kl. 17 til klokken to om natten. Men næste gang vi mødtes, var det gode resultat nærmest glemt. Holdningen var ”Nå, men det var det. Nu skal vi videre...” Og sådan er det tit. Men i den nye organisation skal vi altså blive bedre til at stoppe op og glæde os sammen, når vi skaber nogle resultater. Det har vi ikke været gode nok til, siger Vibeke Westh. Faglighed er den bedste branding Interviewets hovedpersoner er sent på den, da vi skal mødes. Helle Ulrichsen og Vibeke Westh kommer småløbende ned ad gangen. De har blussende kinder efter et vigtigt møde, der trak ud. Bare et af de ufatteligt mange møder, ’’Vi behøver jo ikke at opfinde den dybe tallerken hver gang, hvis nogen andre har fundet en god løsning HELLE ULRICHSEN 10// Samarbejde Høj faglighed bliver Region Hovedstadens varemærke Der bliver brug for alle i Region Hovedstaden, siger Vibeke West og Helle Ulrichsen samstemmende de går til hver uge i øjeblikket, og som er nødvendige for at bygge den nye kæmpemæssige organisation op. Vi er på Helle Ulrichsens kontor på Frederiksborg Amtsgård i Hillerød, der om ganske få uger får navneforandring til Regionsgården. Der er gråt linoleum på gulvet og termokande med kaffe på det runde bord. Vi kunne lige så godt have siddet på et hvilket som helst andet kontor i sundhedsvæsenet, og de beskedne rammer er ingen tilfældighed. Bogreolen er fyldt med bøger om organisation og ledelse. Regionens øverste leder sætter faglighed højt: - Jeg var ovre og tale i Den Danske Bank forleden. De spurgte mig, hvordan vi vil brande regionen, fortæller hun: - Jeg svarede dem, at jeg ikke har nogen ønsker om, at alle de ansatte kan vækkes midt om natten, og de så kan sige en masse om regionen og råbe hurra, hurra! Sådan som man gør i mange private virksomheder. Dygtige medarbejdere med høj faglighed er den måde, vi bedst brander os på i forhold til befolkningen. - Medarbejderne behøver heller ikke at kende mig. Men de skal kende vores fælles mål og værdier. I det lange løb må de selvfølgelig gerne lære regionen at kende og få en tilknytning til den. Gerne ved, at vi sammen oplever noget, der lykkes, siger Helle Ulrichsen. Udgangspunkt i den lille familie En kæmpe organisation med mere end 36.000 ansatte er for uoverskuelig, derfor skal det primære tilhørsforhold være det lokale arbejdssted. - Vores ansatte behøver ikke at føle sig som “regionsmedarbejdere” fra 1. januar. Man finder tryghed og kan udvikle sig i den “lille familie” frem for i den store region. I teamet, afdelingen og på den virksomhed, hvor man er ansat, mener Helle Ulrichsen. 7. december kommer den næste brik i puslespillet om specialeplanen. Den fortæller hvor stort et befolkningsgrundlag hvert speciale skal have fremover for at sikre det bedste sundhedsvæsen for patienterne. Til foråret kommer selve planen, som ingen kender endnu. Men sandsynligt er det, at den vil betyde flytninger og fusioner. - Det gælder dog ikke for alle, og mange ansatte vil slet ikke skulle flytte. Det bedste, man kan gøre, er at være god til sit arbejde – og efteruddanne sig, råder Helle Ulrichsen. Vibeke Westh understreger, at en god proces er vigtig og har en høj prioritet: - Vi skal klæde lederne godt på til den proces, der skal i gang, siger hun. Helle Ulrichsen tilføjer, at et godt TR-system også er vigtigt for processen. - Ja, de lokale tillidsrepræsentanter bliver nøglepersoner, fortæller Vibeke Westh og understreger budskabet, Dygtige medarbejdere med høj faglighed er den bedste branding af Region Hovedstaden, siger regionsdirektør Helle Ulrichsen (th) // Foto: Ulrik Jantzen at samtlige faggrupper er nødvendige, hvis regionen skal lykkes: - Alle er vigtige for organisationen, selv om de ikke har direkte kontakt med patienter og borgere, som sundhedspersonalet har. Fx er sekretærer, administratorer, kantinedamer og portører uundværlige, hvis organisationen skal hænge ordentligt sammen på tværs, mener Vibeke Westh. Vi får brug for dem over 60 år - Jeg vil også understrege, at der bliver plads til alle. Det vil vi gerne sige særligt til ansatte omkring de 60 år. Der skal ikke gå nogen derude og tænke, at der ikke bliver brug for dem. Det gør der, garanterer Helle Ulrichsen. - Ja, der er faktisk mangel på medarbejdere inden for en del grupper, tilføjer Vibeke Westh. De lover, at man vil gøre meget for at snakke sig frem til løsninger, der fungerer for den enkelte. Hvis ens afdeling skal flytte, kan man måske blive på sin arbejdsplads alligevel i en ny funktion, hvis geografien betyder mest fx for at få famlieliv og job til at hænge sammen. Konkurrence på den fede måde Konkurrence er godt, hvis det handler om, at man konkurrerer med sig selv og hele tiden bliver bedre, end man var sidste år. Det er Vibeke Westh og Helle Ulrichsen enige om. Men de er ikke så vilde med konkurrence i traditionel forstand. Fx det som stjerne-systemet lægger op til. - Vi risikerer, at det går ud over samarbejdet mellem afdelinger og hospitaler, og hvis det ikke er et fair målesystem, så betyder det, at nogle medarbejdere, der gør deres arbejde godt, går og bliver kede af det, siger Helle Ulrichsen. - Vi behøver jo ikke at opfinde den dybe tallerken hver gang, hvis nogen andre har fundet en god løsning. Vi har ikke været gode nok til at dele viden, og det skal vi blive bedre til i den nye organisation, mener Vibeke Westh. - Ja, det er konkurrence på den gode måde. Og du har ret i, at man gerne må være begejstret for det, man laver – eller rettere det, som ens team producerer, siger Helle Ulrichsen. Hun kigger på sit ur. To timer er gået, kaffen er drukket og de to travle kvinder skal videre til de næste mange møder. - Jeg skal ind til byen, hvor skal du hen? spørger Helle Ulrichsen. Vibeke Westh skal også til København. - Så kan vi køre sammen, siger Helle Ulrichsen. Regionsdirektøren og medarbejdernes repræsentant går sammen ud af bygningen og over Regionsgårdens parkeringsplads til Helle Ulrichsens bil. Det er ikke den typiske store, mørke topleder-bil, men en økonomisk familiemodel, en Berlingo. Og farven er optimistisk himmelblå.
Vi arbejder på højtryk for den nye psykiatrivirksomhed – Og fra første januar asfalterer vi vejen, mens vi kører på den ... Marianne Wiese // Foto: Poul Rasmussen MEDARBEJDERNE SKAL HURTIGT føle, at de er en del af en ny virksomhed, hvor der sker noget, siger Marianne Wiese, psykiatridirektør i Region Hovedstaden. AF TINE MARK JENSEN ✇ Marianne Wiese har mere end almindeligt travlt i denne tid. Hun har masser af ideer og mål for den nye psykiatrivirksomhed i Region Hovedstaden, der får ca. 5.500 medarbejdere og behandler 41 pct. af landets psykiatriske patienter. - Fra 1. januar asfalterer vi vejen, mens vi kører på den, som hun udtrykker det. Psykiatri i international klasse - Vores psykiatri skal være i international klasse, hvor vi arbejder åbent og re- spektfuldt i dialog med brugerne. Det gør vi på mange måder allerede, men det må gerne blive mere fasttømret. De gode historier skal synliggøres – også i pressen. Man kunne have en drøm om, at vi blev overflødiggjort. Det er nok umuligt, men vi skal kunne tilbyde kvalificeret behandling og håb om helbredelse til alle. Og så vil det være godt med en aftabuisering af psykiske sygdomme. Der er et stykke vej endnu. Men jeg tror, det kan blive bedre nu, hvor vi bliver en stor organisation, som repræsenterer tæt på halvdelen af den danske psykiatri. Marianne Wiese mener, at grundstenene i psykiatrien skal være de samme som nu: Opsøgende arbejde, ambulant behandling og mulighed for indlæggelse. Men hun ønsker at styrke indsatsen til mere opsøgende arbejde og ambulant behandling, da erfaringer peger på, at det opsøgende arbejde reducerer antallet af indlæggelser. - Vi skal følge førstegangsdiagnoserne tættere. International forskning viser, at en tidlig indsats giver langt bedre mulighed for helbredelse, derfor er det et vigtigt indsatsområde. Vi skal også øge vores tilbud til børn og unge. Og de retspsykiatriske patienter kræver li- Lene hjælper mig ud af rundkørslen – Før hun kom, kørte jeg bare rundt og rundt I KØBENHAVNS NORDVESTKVARTER bor Anne Marie, 48 år. Hun har været skizofren i ti år, og i de sidste tre år har hun derfor fået besøg af eller mødtes med Lene Jensen fra det opsøgende psykoseteam en gang om ugen. AF TINE MARK JENSEN ✇ Døren bliver åbnet og Lene og Anne Marie hilser hjerteligt på hinanden. Anne Marie er lidt forpustet – hun har haft travlt med at støvsuge, til vi kom, og der er luftet godt ud i lejligheden. - Jeg har røget en del her i formiddag, og det skal Lene ikke være i, så jeg ville lige lufte godt ud, fortæller Anne Marie, mens vi får vist nogle stole at sidde i. Lene spørger til, hvordan det er gået siden sidst. Har Anne Marie fået ringet til sygeplejersken? Hvordan med sønnens fødselsdag? Skal jeg minde dig om din tid hos fodterapeuten? Anne Marie fortæller, at hun kom til at glemme at ringe til sygeplejersken – katten hop- pede rundt, og så kom jeg til at tænke på noget andet, som hun siger. Derfor vil hun også meget gerne have, at Lene minder hende om aftaler og hjælper med at holde lidt styr på tingene. - Jeg bliver hurtigt forvirret og glemmer ting, jeg skal. Lene hjælper mig. - To husker bedre end en, siger Lene. Ja, nikker Anne Marie, - kan du ikke lige sige mig, er det d. 3. eller d. 13. jeg skal til fodterapeut? Det er d. 13. Vi løser problemerne sammen Der er ingen tvivl om, at Lene og Anne Marie har et godt samarbejde. Men sådan har det ikke altid været, fortæller Anne Marie: - I starten var det lidt svært. Jeg havde ikke altid lyst til at tale med Lene, og jeg syntes, hun blandede sig i alting. Men det blev nu hurtigt godt. Lene skal jo blande sig. Problemer kan jeg ikke selv finde ud af – dem giver jeg til Lene, og så finder vi ud af det sammen. Det er nogen gange svært for mig med tid og rum. Jeg ryger ind i en rundkørsel, som jeg ikke kan komme ud af igen. Før Lene begyndte at komme, kunne jeg bare køre rundt og rundt. Men Lene kan vise mig vejene ud. Lene går også altid med mig, når jeg skal på hospitalet eller til lægen. Hun kan holde styr på, hvad de siger. Og tænk hvis de skulle være onde ved mig, siger Anne Marie. Anne Marie klarer ellers de fleste ting selv i hverdagen. Hun handler, vasker tøj og hjælper i ny og næ naboen, der har lidt svært ved at komme ud. Ellers bruger hun tid på musik og fjernsyn, og fuglene og katten skal også passes. - Det kan være ret udmattende, når jeg har haft fuglene ude at flyve i stuen – de skal jo i buret igen, griner Anne Marie. Faste aftaler Lene vil gerne lige høre, om Anne Marie er sikker på, at hun ikke skal tage turen ned til hendes 13-årige søn, der har fødselsdag om et par dage. Men det har Anne Marie ikke overskud til lige nu. - Jeg føler mig ikke på toppen lige nu, geledes en indsats. Antallet stiger med ca. ti pct. om året. Ny arbejdsfordeling Marianne Wiese mener, at det er helt centralt, at Region Hovedstaden får klare aftaler med kommunerne i forhold til, hvem der tager sig af hvad. - Det er en større udfordring, da nogle af de tilbud, der før har ligget i amterne overdrages til kommunerne, som kan vælge at udfase tilbuddet. Dog er vi hjulpet godt på vej af de sundhedsaftaler, der skal laves med kommunerne. Udfordringer er der nok af, når en virksomhed skal etableres. Og for Marianne Wiese er det centralt at få medarbejderne til at se muligheder og føle sig trygge i den nye organisation. - Etableringen af Psykiatrivirksomheden er en fusion i fusionen. Udfordringen er lige nu, at H:S fylder halvdelen, og de er ikke blevet skilt fra somatikken, som i amterne og på Bornholm. Jeg tror, det er en fordel, at vi kommer til at fungere selvstændigt. Vores størrelse giver os god mulighed for at intensivere forskningsindsatsen, så vi i endnu højere grad kan lave evidensbaseret behandling – det skal vi udnytte. Nu har vi en størrelse, der er svær at overse og det giver slagkraft, siger Marianne Wiese optimistisk. så jeg orker det ikke. Jeg har købt en flyvestation i Lego, som jeg sender, og så ringer jeg. Jeg tror ikke, han bliver skuffet. Vi snakker sammen hver anden dag, og vi har et rigtig godt forhold til hinanden, siger Anne Marie. Lene og Anne Marie bliver enige om at få styr på fødselsdagen om torsdagen, hvor Region Hovedstaden Psykiatrivirksomheden //11 Lene Jensen hjemme hos Anne Marie // Foto: Poul Rasmussen Det opsøgende psykoseteam møder mange skæbner Der er onsdagskonference hos det opsøgende psykoseteam på Møntmestervej i København. Her gennemgår medarbejderne aktuelle oplevelser og eventuelle problemer med deres patienter. På hver konference går man desuden i dybden med én sag, hvor alle kan komme med input til, hvordan medarbejderen kommer videre med et givent problem. I dag diskuteres bl.a. en skizofren patient, som er blevet indlagt igen, fordi han ikke tog sin medicin. Han er forpint og negativ over for sig selv og andre. Og han har brug for en masse praktisk hjælp. Det er sket, at han er blevet aggressiv, så derfor diskuteres medarbejderens sikkerhed også. Der er mange skæbner, der bliver diskuteret denne formiddag. Målet er at finde den bedste vej til at støtte den enkelte til en bedre tilværelse. Medarbejderne har alle lang erfaring med psykiatrien, men deres faglighed er forskellig – der er en overlæge, en psykolog, to sygeplejersker, to ergoterapeuter, to socialpædagoger, en plejer og en socialrådgiver. Medarbejdergruppen har været stabil i de tre år, teamet har eksisteret. De 11 medarbejdere har sammen 100 patienter, som de følger og hjælper. Patienterne bliver visiteret fra distriktspsykiatrien og socialvæsenet. Og det opsøgende psykoseteam er en succes både menneskeligt og på bundlinjen. Deres egne opgørelser viser, at teamet har sparet samfundet for fem mio. kr. årligt i indlæggelser – og det er, når udgifterne til teamet er trukket fra. Anne Marie kommer til Møntmestervej. Med tiden er det blevet til, at Lene og Anne Marie ses mere på Møntmestervej end hjemme hos Anne Marie. På Møntmestervej kan Anne Marie få et bad og få udleveret sin medicin. Og så får de et overblik over ugens aktiviteter.
Page 1 and 2: BORNHOLM DET KREATIVE HOSPITAL ✇
Page 3 and 4: DET, MAN LÆRER AF, er at blive ind
Page 5 and 6: Foto: Steen Brogaard På vej mod en
Page 7 and 8: Den smidige overgang PATIENTER SKAL
Page 9: Herlev Hospital Nordsjællands Hosp
Page 13 and 14: EN AF REGION HOVEDSTADENS opgaver b
Page 15 and 16: Riget en nat i oktober... // Foto:

Konturerne af en ny hospitalsplan tegner sig - Kong Kuglepen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?