Konturerne af en ny hospitalsplan tegner sig - Kong Kuglepen

Recommendations

Info

Region Hovedstaden 2// Velkommen 29 kommuner i Region Hovedstaden Region Hovedstaden kommer til at bestå af 29 kommuner inklusiv Bornholms Regionskommune. Der bor gennemsnitligt 56.263 personer i de 29 kommuner i Region Hovedstaden. Københavns Kommune trækker naturligvis godt op på gennemsnittet med sine 502.362 indbyggere. Rudersdal Kommune rammer næsten gennemsnittet med 53.621 borgere. Mens den mindste kommune rent befolkningsmæssigt er Vallensbæk med 12.260. Danmarks største sundhedsvæsen Region Hovedstadens hospitalsvæsen er landets største med 10 hospitaler, ca. 30.000 ansatte, godt 6.000 senge, 827.000 patientbehandlinger og 2,1 mio. ambulante besøg om året. Hvor kommer pengene fra? Region Hovedstadens budget lyder på knap 27,3 milliarder kroner i 2007. Regionerne kan ikke opkræve skatter. Opgaverne finansieres gennem bidrag fra staten og kommunerne. Bidragene fra staten kommer dels til at bestå af et fast bloktilskud, dels af aktivitetsbestemte tilskud. Kommunerne skal bl.a. betale for de regionale ydelser, deres egne borgere modtager inden for sundhedsvæsenet og socialområdet. Derudover skal kommunerne også være med til at finansiere den regionale udvikling. Regionernes opgaver og finansiering opdeles i tre områder – sundhed, som omfatter hospitaler, praksissektor og psykiatri, samt regional udvikling og socialområdet. Regionsrådet kan prioritere inden for de enkelte områder. Men det kan ikke overføre midler fra det ene område til det andet. Den politiske sammensætning Der er 41 medlemmer af regionsrådet: - 13 socialdemokrater - 7 venstrefolk - 6 konservative - 5 radikale - 3 medlemmer af Dansk Folkeparti - 3 medlemmer af Enhedslisten - 3 SF’ere - 1 medlem uden for partierne Velkomstavisen er udgivet af Region Hovedstaden, Frederiksborg Amt, H:S og Københavns Amt. Redaktion Helle Ulrichsen,regionsdirektør, Region Hovedstaden (ansvarshavende redaktør), Ulf Joel Jensen, H:S Direktionen (redaktør), Christian Hult, Region Hovedstaden, Claus Grønborg, Frederiksborg Amt, Marianne Uldall Jepsen, H:S Direktionen. Grafisk produktion e-Types Tryk Dansk avistryk Oplag 35.000 eksemplarer Redaktion slut 08-11-06 Artikler eller større uddrag må kun gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren. Henvendelse: Hult@regionh.dk Vi skal være kendt som den saglige region – Og åbenhed, grundighed og kommunikation er de midler, vi skal bruge - DET ER SOM OM, vi i Danmark prioriterer en ny mikrobølgeovn derhjemme i stedet for en sikkerhed for, at vi kan få den seneste nye kræftbehandling. Personligt foretrækker jeg det sidste, siger regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen. AF CHRISTIAN HULT ✇ Det er fredag eftermiddag. Region Hovedstadens velkomstavis – den du sidder og læser i – har fået presset en halv time ind i en travl formandskalender. - Jeg vil gerne sige noget om hospitalsplanen, for den berører rigtig mange medarbejdere, siger hun, mens jeg knapper min appelsinvand op i min bevægelse ned mod stolesædet. Jamen så lad os starte der: - Arbejdet med hospitalsplanen er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi har tænkt os at arbejde åbent, grundigt og sagligt i regionen. Den ene del af arbejdet er det politiske. Vi politikere har vedtaget nogle sundhedspolitiske hensigtserklæringer, som, vi mener, er vigtige at have fokus på i en hospitalsplan. Et eksempel er samarbejdet mellem kommuner og praksissektor. Den anden del af arbejdet er det rent faglige. Fagfolk fra de sundhedsfaglige råd har gennem hele 2006 arbejdet med at beskrive de sundhedsfaglige sammenhænge mellem de lægelige specialer, og hvilke særlige forhold der gælder for de enkelte specialer. I oktober drøftede de deres konklusioner med regionens direktion, og her i november tog udvalget for sygehusstruktur over. Deres vurderinger ender i en høring, inden forberedelsesudvalget konkluderer og sætter forvaltningen i gang med at udarbejde et egentligt udkast til en hospitalsplan. Forretningsudvalget drøfter udkastet med det midlertidige tværgående hovedsamarbejdsudvalg, og i februar sender regionsrådet et forslag til en hospitalsplan i høring hos både medarbejdere, borgere og offentlige myndigheder. Høringsfasen strækker sig fra februar til april, og den 15. maj vedtager regionsrådet en hospitalsplan. Det lyder som om, hospitalsplanen fylder meget i dit hoved lige nu. Hvordan vil du sikre, at de mindre områder i regionen som fx handikap og regional udvikling undgår at drukne i hospitaler og psykiatri? - Vi har udvalg siddende, som arbejder kvalificeret med både handikap og regional udvikling, så jeg er ikke bange for, at de drukner. Men alle områder kan jo ikke være lige synlige hele tiden. Det er jo heller ikke sådan, at alle områder på de enkelte hospitaler har opmærksomhed hele tiden. Lige nu fylder hospitalerne meget, fordi hospitalsplanen er et stort arbejde, og fordi vi er ambitiøse med det. Vi vil have den bedste kvalitet. Hvordan vil du sikre, at regionen bliver den bedst mulige arbejdsplads? - Vi er en fælles region, og vi skal selvfølgelig have en fælles overordnet personalepolitik. Men den skal heller ikke Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen // Foto: Steen Brogaard være mere stram, end at de enkelte virksomheder og enheder kan beholde deres lokale kultur. Både Bornholm, amterne og H:S har gyldne traditioner for at inddrage medarbejderne, og vi skal selvfølgelig bruge alt det gode, vi kender. Hele verden skal ikke opfindes på ny. Men vi skal have noget fælles, for det er nødvendigt, at vi bekræfter hinanden i, at vi skal bygge på det fælles gods. Sundhedsministeren har krævet, at regionen effektiviserer med to pct. Betyder det, at medarbejderne skal løbe to pct. stærkere? - Man må vurdere på den enkelte arbejdsplads, hvor der skal løbes hurtigere. Nogle steder kan man jo godt tilrettelægge tingene anderledes. Andre steder er det sværere, fx omkring omsorgen for ældre patienter. Og derfor får vi nogle diskussioner om de her to pct. Men man skal være opmærksom på, at vi har levet op til effektiviseringer i mange år, og det er et must for sundhedsministeren, at de gennemføres. Men det er vigtigt, at vi får mulighed for at investere i apparaturer og bygninger, for nogle gange skyldes uhensigtsmæssige tilrettelæggelser af arbejdet, at bygningerne er gamle og utidssvarende. Hvad er regionens største opgave lige nu? - Det er selve fusionen. Vi er i gang med Danmarkshistoriens største fusion. Man plejer at putte rigtig mange ekstra penge i fusioner, men vi er i den modsatte situation. Hvad bliver den største udfordring for medarbejderne? - Vi skal holde humøret og arbejdslysten. De fleste medarbejdere vil ikke opleve de helt store ændringer. Men der er en masse administrative medarbejdere, som skal have ny arbejdsplads, ny chef og nye kolleger. Jeg har også selv skiftet Amtsgården i Glostrup ud med Regionssekretariatet i Hillerød. Det handler om at få en ny hverdag til at fungere, for vi er alle sammen afhængige af, at der er en grundrytme i vores hverdag. Jeg er en af mange, som transporterer mine papirer rundt i papkasser fra den ene arbejdsplads til den anden, og jeg kender fuldstændig følelsen af at være tøvende og usikker. Men man bliver nødt til at holde humøret oppe. Selvfølgelig har man også lov til at brokke sig, men man kan ikke blive ved med at surmule. Man bliver nødt til at komme videre. Hvordan bliver regionen en succes? - Det er afgørende, at vi alle sammen brænder for, at vores arbejde lykkes og bliver godt. Men det er lige så vigtigt, at der følger penge med, når Sundhedsstyrelsen vedtager, at vi skal lave det og det. Vi har jo ikke selv muligheder for at udskrive skatter, så vi har kun de penge, vi har. - En helt anden ting er vores opfattelse af, hvad der er succes. Hvorfor er det fx blevet en ulykkelig historie, at der er ventetider på visse typer behandling, når ventetiderne skyldes, at behandlingerne virker? Efterspørgslen på hospitalernes ydelser er eksploderet, fx fordi man nu skånsomt kan udføre operationer, som man tidligere veg tilbage for. - Det er selvfølgelig naturligt, at folk vil have livsforbedringer her og nu, når det er muligt, men det er vigtigt at fastholde, at muligheden skyldes en gigantisk succes, nemlig et hamrende dygtigt sundhedsvæsen. Jeg forstår heller ikke, at Danmark lægger så få penge i sundhedsvæsenet sammenlignet med mange andre lande. Hvorfor er man ikke lykkelig over at få mulighed for at bruge nogle flere penge på noget, som kommer os alle sammen til gode? Det er som om, vi i Danmark prioriterer en ny mikrobølgeovn derhjemme i stedet for en sikkerhed for, at vi kan få den seneste nye kræftbehandling. Personligt foretrækker jeg det sidste. - Men vi bliver også nødt til at finde ud af, hvordan vi bedre får fortalt om, hvad vi kan. I en kompliceret verden bliver kommunikation og kommunikationsstrategier noget helt essentielt, og vi har brug for at få fortalt tingene meget sagligt og konkret. Det er min drøm, at vi bliver kendt for at være den saglige region, som kan tilbyde noget rigtig godt. Og som har nogle tæskedygtige medarbejdere. Og dét har vi. Det er ikke noget dårligt udgangspunkt. Kort om Vibeke Storm Rasmussen • Født 1945 i København • Uddannet folkeskolelærer i 1969 • Medlem af Albertslund kommunalbe- styrelse i 1974 • Medlem af Københavns Amtsråd i 1984 • Amtsborgmester i Københavns Amt 1994-2006 Forberedelsesudvalg eller Regionsråd? Indtil årsskiftet hedder det øverste politiske organ Forberedelsesudvalget. Når regionen etableres endeligt fra 1. januar 2007, skifter Forberedelsesudvalget navn til Regionsrådet. Uanset navnet, er det de samme 41 folkevalgte politikere, der sidder.
DET, MAN LÆRER AF, er at blive inddraget i arbejdet og at kunne spørge en mere erfaren læge hele tiden, siger Jens Bjerregaard, netop færdig som turnuslæge på Amager Hospital. AF ANNIE HAGEL ✇ De venter allerede derinde, siger Jens Bjerregaard på vej op ad trappen til Akutmedicinsk Afdeling på Amager Hospital. Klokken er 17, og foran ham er en vagt på godt 12 timer uden mange pauser. Sammen med en anden FREMOVER BLIVER DER nye muligheder for at samarbejde på tværs og bevæge sig rundt i regionen, siger personalepolitisk chef Sven Skovmand Eriksen, der ser frem til en stor og dynamisk arbejdsplads. AF ANNIE HAGEL ✇ Region Hovedstaden bliver arbejdsgiver for en langt mere homogen gruppe end de ansatte i amterne, som havde flere forskellige opgaver. Langt de fleste af de 36.000 ansatte i Region Hovedstaden arbejder i sundhedsvæsen, psykiatri og socialpsykiatri. Og de største faggrupper er sygeplejersker, læger og social- og sundhedsassistenter. Hvortil kommer portører, køkken- og rengøringsassistenter og ansatte i administrationen. - Når man samler så mange i én stor enhed, giver det nye muligheder for at tage initiativer på tværs, siger Sven Skovmand Eriksen, personalepolitisk chef i Region Hovedstaden. - Vi kan tænke faglig udvikling i helt nye fora for videndeling, uddannelse og erfa- ’’ vagtlæge skal han tage imod patienter, som kommer akut ind på Medicinsk Afdeling, hvorfra de skal visiteres videre. Det er nogle af dem, der allerede venter. De fleste er ældre patienter. Bliver der i nattens løb brug for ham på den almindelige skadestue, træder Jens Bjerregaard også til der. Der er nok at lave. Og det ser han frem til. Han er glad for sit arbejde. Jens Bjerregaard er netop færdig som turnuslæge og arbejder nu som mel- Arbejdsgiver for 36.000 - Det er en fordel at blive uddannet på et lille hospital, for så prøver man mere. Og så er det hyggeligt, at alle kender hinanden. Jens Bjerregaard blev færdiguddannet læge i 2005 og afventer nu en intro-stilling i Intern Medicin på Amager Hospital // Foto: Poul Rasmussen Hårdt arbejde og åbenhed Det er en fordel at blive udannet på et lille hospital ringsudveksling. Der bliver også mulighed for en kvalitetsudvikling med meget større bredde og for at inddrage brugere og borgere i større omfang. Hospitalernes specialer får en øget mulighed for at styrke deres forskning. Et stort arbejdsmarked De ansatte på hospitalerne bruger allerede nu regionen som et stort arbejdsmarked. Og de er geografisk tro mod området. 80 pct. af sygeplejerskerne, 70 pct. af lægerne og langt de fleste social- og sundhedsassistenter bliver i regionen, når de skifter job. Social- og sundhedsassistenterne fordeler sig på arbejdspladser på hospitaler og i plejesektoren i kommunerne. Og de flytter ikke meget rundt. Læger og sygeplejersker søger mere på tværs, når de skifter job. Men hvis de fortsætter som nu, bliver de fleste altså i regionen. - Det giver nye muligheder for som arbejdsgiver at følge de ansatte og finde ud af, hvad der får dem til at flytte arbejdsplads. Vi ved, at faglige udfordringer, indflydelse, selvstændighed og gode kolleger er vigtige begrun- lemvagt på afdelingen, mens han venter på en introduktionsstilling. Den kommer først til foråret. Jens Bjerregaard vil gerne blive på Medicinsk Afdeling. Dels fordi han vil specialisere sig i intern medicin. Dels fordi den er et godt uddannelsessted. - Afdelingen er hård rent arbejdsmæssigt. Der er altid mange patienter, men til gengæld er det et spændende sted at være. Man ser mange forskellige patienter og lærer rigtig meget, siger han. - Det er en fordel at blive uddannet som delser for at flytte eller blive i et job. Fremover kan vi mere systematisk følge, hvordan medarbejderne trives, og hvordan de forholder sig, når de ikke gør. Og så bruge denne viden til at forbedre trivsel og jobudvikling, så vores arbejdspladser bliver mere attraktive. - Når så mange har samme arbejdsgiver og arbejder inden for den samme sektor, har vi også muligheder for at udvikle faglige fora på tværs af de organisatoriske enheder og arbejdsområder. Dem skal vi bruge til at dele viden og erfaringer, så vi kan udvikle de ydelser, vi leverer, siger Sven Skovmand Eriksen. Bedste offentlige arbejdsplads - Uanset geografi har regionen potentiale til at blive en af de bedste offentlige arbejdspladser, fortsætter han. - Både fordi så mange søger job på regionens arbejdspladser ikke bare for at få løn, men af begejstring over at arbejde med pleje og behandling. Og fordi vi får mulighed for i endnu større omfang at inddrage brugere og borgeres oplevelser og få deres feedback. Vi skal læge på et lille hospital, tilføjer han. - Det betyder, at den medicinske afdeling er bred, så man får flere specialer ”oven i hatten” og ikke kun ser én type patienter som på en specialafdeling på et stort hospital. Inddrages i opgaverne Jens Bjerregaard blev færdiguddannet som læge i 2005. Derefter arbejdede han som vikar på Ortopædkirurgisk Afdeling, var turnuslæge på Gastrokirurgisk og sidst på Medicinsk Afdeling på Amager Hospital. På de halvandet års turnus skal de unge læger lære basale færdigheder i kirurgi og medicin. - Det, man lærer af, er at blive inddraget i arbejdsopgaverne og ikke bare fx lægge drop hele dagen. Det er vigtigt at få lov at gå stuegang med en overlæge, så man hele tiden kan spørge. Og bare det at følge en patient er lærerigt. Nu læser jeg af nysgerrighed - Jeg har lært meget om at kommunikere med patienter på en god måde. Man lærer meget af at se, hvad den erfarne læge gør. Man forsøger så – ikke at efterligne – men at adaptere, hvad man ser og omsætte det til sin egen form. Man skal have sig selv med hele vejen, siger Jens Bjerregaard. - Jeg har også lært ufattelig meget teori, noget nyt hver dag. Og jeg læser meget om aftenen. Af ren nysgerrighed. Jo mere selvstændigt, man får lov at arbejde, des mere vil man vide. - Vi ved det meste, når vi kommer fra universitetet. Men noget er mere præsent end andet, og tilgangen er en anden, når man har ansvaret, og det, man gør, har konsekvenser. Det kan godt give sved på panden den første uge. Åben atmosfære - Det er afgørende, at de ældre læger har den rette indstilling og kan lide at Region Hovedstaden JENS BJERREGAARD Job og uddannelse //3 levere de sundhedsydelser, der er brug for, og som bliver mere efterspurgte i de kommende år. Samtidig med at omverdenen forventer, at vi bruger vores resurser bedst muligt – og kan doku- Ansatte i Region Hovedstaden undervise. Her gør vi det, at når vi skal overdrage vagten, så taler både overlæger og yngre læger med. Og atmosfæren er åben, så vi kan spørge om alt og indrømme fejl. Supervision er vigtig, fordi selv om vi alle har en idé om, hvad vi gør, så kan der være noget, vi ikke har tænkt på. Jens Bjerregaard er ikke i tvivl om, at det, man lærer mest af, er den undervisning, der foregår på stedet, fx mens man undersøger knæ eller skulder på en patient. Men, siger han, der skal også være plads til formaliseret undervisning, hvor afdelingen tager relevante emner op, og den skal tilrettelægges sådan, at så mange som muligt af turnuslægerne kan være med. - Det er godt at have mange unge kolleger. Det giver nogle ligesindede at snakke med, og vi får et særligt fællesskab. Vi spiser frokost sammen og mødes ved vagtskifte kl. 17. Og vi er 21 turnuslæger fra Amager Hospital, som engang imellem går ud og spiser middag sammen. Uddannelse i regionen 10.500 - sygeplejersker 4.500 - social-og sundhedsassistenter 4.400 - portører, køkkenassistenter, rengøringsassistenter mv. 4.000 - overassistenter, lægesekretærer mv. 3.500 - afdelingslæger, reservelæger og andre læger 1.900 - bioanalytikere 1.500 - ledende læger og overlæger 1.100 - ledende sygeplejersker 900 - fysio- og ergoterapeuter 800 - tandlæger, psykologer, apotekere, magistre, dyrlæger mv. 700 - konsulenter, fuldmægtige og andet akademisk personale 500 - radiografer 500 - jordemødre 500 - servicemedarbejdere mv. 450 - håndværkere, faglærte medarbejdere mv. 350 - apotekerassistenter, audiologiassistenter, terapeuter mv. 350 - tekniske medarbejdere 275 - it-medarbejdere 250 - direktører, vicedirektører og andre administrative chefer 225 - socialrådgivere Region Hovedstaden er en stor uddannelsesplads: Hvert år er omkring 10.000 personer igennem en eller anden form for uddannelsesforløb i en af regionens virksomheder. Deres kliniske ophold eller praktikperiode varer fra få uger til hele år. Regionen gennemfører grunduddannelse for ca. 20 fag, videreuddannelse for ca. otte fag og efteruddannelse for hele personalegruppen. mentere det. Derfor skal vi hele tiden have fokus på læring, organisering, forhandling og dokumentation. Det vil give en mere dynamisk arbejdsplads, forudser Sven Skovmand Eriksen.
Page 1: BORNHOLM DET KREATIVE HOSPITAL ✇
Page 5 and 6: Foto: Steen Brogaard På vej mod en
Page 7 and 8: Den smidige overgang PATIENTER SKAL
Page 9 and 10: Herlev Hospital Nordsjællands Hosp
Page 11 and 12: Vi arbejder på højtryk for den ny
Page 13 and 14: EN AF REGION HOVEDSTADENS opgaver b
Page 15 and 16: Riget en nat i oktober... // Foto:

Konturerne af en ny hospitalsplan tegner sig - Kong Kuglepen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?