Energioptimering ved udnyttelse af overskudsvarme hos EC Power ...

Udnyttelse af overskudsvarme 2013 

Lars Jensen

Lars Jensen | Energioptimering & udnyttelse af overskudsvarme

Lars Jensen | Energioptimering & udnyttelse af overskudsvarme 

Forfatter navn, studienr.: Lars Jensen, V09346 

Projekt titel: Energioptimering 

Projekt undertitel: Udnyttelse af overskudsvarme 

Projekt type: Bachelorprojekt 

Fagområde: Administrativledelse, Energiledelse, Procesanalyse & Automation, Ter- 

miske Maskiner & Elektroteknik 

Uddannelsessted: Aarhus Maskinmesterskole 

Klasse: E6, 6. semester 

Vejleder: Lektor & Civilingeniør, Niels Bruun Clausen 

Afleveringsdato: 4. juni 2013 

Praktikvirksomhed: EC Power A/S, Hinnerup, DK 

Antal normalsider: 38 normalsider af 2400 tegn (inkl. mellemrum) 

Antal sider: 57 i alt 

Antal bilag: 24 + 5 

Lars Jensen



Abstract 

This report is a part of the final bachelor project, at the education as Bachelor of Technology Management 

and Marine Engineering conducted at Aarhus School of Marine and Technical Engineering. The project is 

completed, in cooperation with the company EC Power A/S, in which the author has completed an intern- 

ship during the sixth semester. 

EC Power A/S is a manufacturer of mini combined heat and power plants, also called CHP-plants. Their 

products are based on a gas engine and an electrical generator, named XRGI. 

This report describes the financial benefits in connection to the exploitation of surplus heat from the pro- 

duction of XRGI-plants. To determine the financial benefits for the company, the rules and regulation re- 

lated to the use of process energy from smaller CHP plants are studied. 

The financial consequences of utilization of surplus heat and whether is it profitable to sell the surplus heat 

are described. The company’s natural gas consumption is used to calculate how much surplus heat there is 

produced by the production of the XRGI-plants. 

With the utilization of surplus heat it is calculated how much the EC Power´s annual energy consumption 

can be reduced. The study also shows how big an investment is needed, to take advantage of the surplus 

heat and how EC Power can achieve a grant for the project.


Indholdsfortegnelse 

Forord ................................................................................................................................................................ 1 

1 Læsevejledning ......................................................................................................................................... 2 

2 Indledning ................................................................................................................................................. 3 

2.1 Foranalyse ........................................................................................................................................ 4 

2.1.1 Energiforbrug ............................................................................................................................... 4 

2.1.2 Elforbrug ...................................................................................................................................... 5 

2.1.2.1 Elforbrugets fordeling ......................................................................................................... 5 

2.1.3 Gasforbrug ................................................................................................................................... 8 

2.1.3.1 Overskudsvarme ................................................................................................................. 9 

2.1.3.2 Udnyttelse af overskudsvarme ........................................................................................... 9 

2.1.4 Hinnerup Fjernvarme ................................................................................................................. 10 

2.1.5 Opsummering ............................................................................................................................ 10 

2.2 Problemformulering ....................................................................................................................... 12 

2.2.1 Hovedspørgsmål ........................................................................................................................ 12 

2.2.2 Underspørgsmål ......................................................................................................................... 12 

2.3 Projektafgrænsning ........................................................................................................................ 12 

2.4 Projektstyring ................................................................................................................................. 12 

2.5 Metode og teorivalg ....................................................................................................................... 13 

3 Varmekilder ............................................................................................................................................. 14 

3.1 Rumvarme og varmt vand .............................................................................................................. 14 

3.1.1 Lagerlokale ................................................................................................................................. 15 

3.1.2 Produktions- og konstruktionslokaler ........................................................................................ 15 

3.1.3 Administrationslokaler ............................................................................................................... 16 

3.1.4 Reception og kontorer ............................................................................................................... 17 

4 Testceller ................................................................................................................................................. 18 

4.1.1 XRGI............................................................................................................................................ 18 

5 Kortlægning af gasforbrug ...................................................................................................................... 20 

5.1 Nuværende fordeling af gasforbrug 12/13 .................................................................................... 20 

6 Varmebehov og overskudsvarme ........................................................................................................... 22 

7 Køleanlægget .......................................................................................................................................... 23 

7.1 Køletårn .......................................................................................................................................... 24 

7.2 Akkumuleringstank......................................................................................................................... 24 

7.3 Varmetab ........................................................................................................................................ 25 

7.3.1 Forsøgsopstilling ........................................................................................................................ 25 

7.3.2 Forsøgsresultat .......................................................................................................................... 26 

8 Fremtidig fordeling af gasforbrug ........................................................................................................... 28


9 Energi- og miljøafgifter ........................................................................................................................... 31 

9.1 Punktafgifter på naturgas ............................................................................................................... 31 

9.1.1 Naturgasafgift ............................................................................................................................ 32 

9.1.1.1 Godtgørelse naturgasafgift ............................................................................................... 32 

9.1.2 CO2 afgift .................................................................................................................................... 33 

9.1.2.1 Godtgørelse CO2 afgift....................................................................................................... 34 

9.1.3 NOx-afgift ................................................................................................................................... 34 

9.1.3.1 Godtgørelse af NOx-afgift ................................................................................................. 35 

9.1.4 Metan-afgift ............................................................................................................................... 36 

9.1.4.1 Godtgørelse af Metan-afgift .............................................................................................. 36 

9.2 Overskudsvarmeafgifter ................................................................................................................. 37 

9.2.1 Overskudsvarmeafgift ved intern udnyttelse ............................................................................ 37 

9.2.2 Overskudsvarmeafgift ved ekstern afsætning ........................................................................... 38 

10 Naturgasudgift ........................................................................................................................................ 39 

10.1 Naturgas udgift 2012-2013 ............................................................................................................ 39 

10.2 Fremtidig naturgasudgift ................................................................................................................ 40 

10.3 Fremtidig udgift v. salg af overskudsvarme .................................................................................... 41 

11 Løsningsforslag ........................................................................................................................................ 43 

11.1 Investering ...................................................................................................................................... 43 

11.1.1 Grundløsning ......................................................................................................................... 44 

11.1.2 Løsningsforslag 1 ................................................................................................................... 44 




12 Energibesparelse ..................................................................................................................................... 45 

13 Konklusion ............................................................................................................................................... 46 

14 Perspektivering ....................................................................................................................................... 47 

15 Litteraturliste .......................................................................................................................................... 48 

16 Bilagsliste ................................................................................................................................................ 49



Forord 

Nærværende rapport tjener, som skriftlig dokumentation for det afsluttende bachelorprojekt på maskinme- 

steruddannelsen. Projekt er udført på sjette semester på Aarhus Maskinmesterskole. Bachelorrapporten er 

udarbejdet i samarbejde med virksomheden EC Power A/S, hvor bachelorpraktikken ligeledes er gennemført. 

EC Power er en produktionsvirksomhed som arbejder med udvikling, test, produktion, salg og service af mini 

kraftvarmeanlæg, alle opgaver som relaterer sig direkte til maskinmesteruddannelsen. 

Det har været EC Powers ønske, at jeg indledningsvist undersøgte virksomhedens energiforhold med vurde- 

ring af områder med særligt potentiale for optimering. Den indledende undersøgelse har gjort det muligt, at 

vælge en problemstilling der har været af stor interesse for forfatteren men samtidig også relevant og tids- 

aktuel. 

For at underbygge mine hypoteser, har jeg haft mulighed for at lave en større forsøgsopstilling og samtidig 

anvende alle konstruktionsafdelingens faciliteter, hvilket har været en stor hjælp. 

En tak skal lyde til følgende personer for deres medvirken og vejledning til projektet: 

Mogens Andersen, CFO hos EC Power A/S, for muligheden for at gennemføre projektet hos EC Power. 

Jens-Chr. Bogner, Projektleder hos EC Power A/S, for muligheden for at gennemføre projektet hos EC Power. 

Jens Otto R. Andersen, Ingeniør hos EC Power A/S, for hjælp og vejledning gennem projektet. 

Tim Christiansen, Udviklingstekniker hos EC Power A/S, for hjælp og vejledning gennem projektet. 

Martin Frydenlund, Salgskonsulent hos EC Power A/S, for vejledning gennem projektet. 

Christian Laursen, Ingeniør hos EC Power A/S, for vejledning gennem projektet. 

Søren Stig Abildgaard, Ingeniør hos EC Power A/S, for vejledning gennem projektet. 

Alle medarbejderne hos EC Power A/S for deres hjælpsomhed og ekspertise. 

Michael Troelsgaard, Leder for punktafgifter hos PwC Aarhus, for vejledning omkring afgiftsregler. 

Geert V. Schmidt, Projektingeniør hos HMN Naturgas for vejledning om dokumentation af energibesparelser. 

2013 

Side 1 af 49


1 Læsevejledning 

Denne vejledning har til hensigt at lette læsningen og forståelsen af rapporten. Rapporten henvender sig 

primært til maskinmestre og andre fagfolk inden for projektets fagområde. 

Rapporten indeholder en foranalyse og en hovedanalyse. I foranalysen identificeres og undersøges flere for- 

skellige problemstillinger. I hovedanalysen bearbejdes og besvares den valgte problemstilling kronologisk. 

Hvor der skrives XRGI-anlæg er der tale om forhold som vedrører EC Powers produkter, når der i rapporten 

nævnes mini-CHP anlæg er det fordi der refereres til generelle forhold for alle typer mini CHP-anlæg. 

Litteraturlisten og henvisninger til kilder samt bilag er genereret vha. referencefunktionen i Microsoft Word 

365, format ”Harvard - Anglia 2008”. 

Figurer og billeder uden henvisning vil være fra eget arkiv. 

Alle bilag og ekstra materiale er vedlagt i elektronisk form på USB-pen, og disse er opdelt efter bilagsnummer. 

Der henvises til bilag på følgende måde: (B X.X.X) 

B#.#.#: Bilag 

B#.#.#: Det første tal angiver bilagets placering. Hvis det første tal er 1, er bilaget placeret bagerst i den 

Side 2 af 49 

udskrevne rapport, hvis det første tal er 2, henviser det til placering på USB-pennen. 

B#.#.#: Det andet ciffer angiver bilagsnumret 

B#.#.#: Det tredje ciffer anvendes kun hvis der henvises til et Excel-ark, tallet angiver numret på det 

ark der henvises til i Excel-filen. 

Eksempel på bilagshenvisning: 

(B2.3.12) referere til ark nr. 12, i bilag nr. 2, på USB-pen 

OBS!! USB-pen skal vendes rigtigt!


2 Indledning 

EC Power i Hinnerup, er en produktionsvirksomhed der producerer små CHP-anlæg i størrelsesorden 6-20kW 

målt i el-produktion. Anlæggene kaldes XRGI 6, -9, -15 samt -20, og er baseret på gasdrevne stempelmotorer. 

I 2012 producerede og solgte virksomheden ca. 600 XRGI-anlæg. 

Virksomheden har de sidste par år haft en salgsvækst på over 30% og udviklingen ser ifølge salgsafdelingen 

ud til at holde ved i 2013 (B1.2). På grund af lanceringen af to nye anlæg XRGI 6 og -9 forventes det at salgs- 

væksten forøges yderligere i 2013. Indenfor 2-3 år forventer virksomheden, at produktionen forøges til mini- 

mum 2000 solgte CHP-anlæg pr. år (B1.3). 

En vigtig del af produktionen hos EC Power er testen af alle nye XRGI-anlæg. De producerede XRGI-anlæg kan 

først betragtes som færdigproducerede efter testkørslen, hvor bl.a. nødstopsfunktioner og emissionsværdier 

kontrolles. Ved hver testkørsel produceres der varme og elektricitet. Ved et forøget salg og dermed forøget 

produktion af XRGI-anlæg må det forventes, at produktionen af varme og elektricitet fra testkørslerne tilmed 

forøges. 

EC Power har ytret et ønske om at lave optimeringer på deres energiforbrug, med særligt fokus på udnyttelse 

af energiproduktionen fra testkørslerne. Formålet med optimeringen er, at reducere virksomhedens faste 

energiudgifter. I forbindelse med virksomhedens udvikling ser EC Power det også som en nødvendighed, at 

få gennemgået alle virksomhedens energikrævende aktiviteter. For på den måde at sikre at de får afregnet 

deres energiudgifter korrekt og dermed godtgjort de energiafgifter, de har ret til. Virksomheden har et ønske 

om, at der ved energioptimering kan opnås en økonomisk besparelse i de årlige driftsudgifter på kr. 100.000. 

EC Power har gjort det klart, at de ikke ønsker optimeringsforslag der forandrer produktionsprocessen og 

testen af anlæggene. Derfor er det valgt ikke at undersøge produktionsprocessen nærmere med henblik på 

optimering. 

For at få det bedste udgangspunkt for valg af indsatsområde, er der i foranalysen lavet undersøgelser og 

kortlægninger over virksomhedens forskellige energiforbrug. Den indledende kortlægning er udarbejdet med 

særligt fokus på at finde energiforbrug, som udgør en betydelig del af virksomhedens samlede energiforbrug, 

samt energiforbrug hvor der ses et betydeligt potentiale for energibesparelse ved optimering. 

2013 



2.1 Foranalyse 

Foranalysen beskriver den udvælgelsesproces, som er gennemgået forud for valg af problemstilling. Formålet 

med analysen er, at få et overblik over virksomhedens energiforhold og dermed finde energiforbrug der skil- 

ler sig væsentligt ud. Undersøgelserne og kortlægningen i foranalysen tager udgangspunkt i observationer og 

let tilgængelige informationer. De forskellige indledende undersøgelser i kapitlet tjener til det formål, at give 

en indikation, fremfor et endeligt resultat. 

2.1.1 Energiforbrug 

EC Powers nuværende energiforbrug er fordelt på to energiformer, el og naturgas. Den indledende analyse 

af virksomhedens energiforbrug vil indeholde en beskrivelse af det nuværende el- og naturgasforbrug. Det 

årlige elforbrug og fordelingen heraf vil blive gennemgået og sammenlignet med andre virksomheder. Udvik- 

lingen i virksomhedens elforbrug og –produktion samt naturgasforbrug beskrives og det vurderes, om virk- 

somhedens salgsvækst i de seneste år har haft en indflydelse på henholdsvis el- og naturgasforbrugets udvik- 

ling. 

Med udgangspunkt i årsopgørelsen fra HMN Naturgas for 2012/2013, samt virksomhedens aflæsninger af 

gasforbruget til testkørslerne, ses det at EC Powers naturgasforbrug i perioden medio 2012 til medio 2013 

var på ca. 88.000 Nm 3 (B1.4). Heraf blev ca. 48.000 Nm 3 anvendt til rumvarme og varmt vand, det resterende 

forbrug på ca. 40.000 Nm 3 blev anvendt til testkørsel af XRGI-anlæg (B2.2). 

I samme periode var virksomhedens totale elforbrug på ca. 244MWh, omkring halvdelen af årsforbruget blev 

dækket af el-produktionen fra testkørslerne på 114MWh, mens resten af forbruget på 130MWh blev indkøbt 

(B2.1.12). På figur 1 ses den procentiske fordeling af virksomhedens samlede årlige energiforbrug, naturgas- 

forbruget er omregnet i kWh, ved den nedre brændværdi. 

Diagrammet viser, at naturgasforbruget til testkørsler og rumvarme samt varmt vand, tilsammen udgør 80% 

af virksomhedens totale energiforbrug. Summen af den producerede og købte elektricitet svarer til virksom- 

hedens totale elforbrug, som udgør 20% af virksomhedens samlede energiforbrug. 


11% 9% 

34% 

Energiforbrug 2012/2013 

46% 

Figur 1: Fordeling af energiforbruget for 12/13 udregnet i kWh (B2.1.12) 

Naturgas til rumvarme, varmt vand 

Naturgas til testceller (procesenergi) 

Elforbrug (indkøbt) 

Elforbrug (produceret)


2.1.2 Elforbrug 

Virksomheden producerer som nævnt elektricitet ved testkørslerne og antallet er testkørsler er direkte for- 

bundet med virksomhedens salg og produktion. Da virksomheden har haft en vækst i salget af XRGI-anlæg på 

over 30% de sidste 2 år undersøges det om udviklingen har haft indflydelse på elforbruget (B1.2). 

Det har været muligt at komme i besiddelse af elaflæsninger fra virksomhedens arkiv på el-produktionen 

tilbage til 1. september 2011. Aflæsningerne er afbilledet i figur 2 og er sammenlignet med el-købet samt 

virksomhedens totale elforbrug i samme periode (B2.1.1). 

Gennemsnit pr. måned [kWh] 

Figur 2: Udvikling i elforbrug og -produktion i perioden 1.9.11 - 1.5.13 (B2.1.2) 

De stiplede linjer på figuren er lineære tendenslinjer, som er med til at give et mere overskueligt billede af 

udviklingen. Det ses at virksomhedens totale elforbrug er let faldende, på trods af virksomhedens salgsvækst. 

Fra sep. 2011 til juni 2012 viser tendensen, at der er produceret mere el end der er indkøbt. Fra juni 2012 

frem til i dag har der i gennemsnit været indkøbt mere el end der har været produceret. Tendensen er altså 

et fald i el-produktionen, som dermed resultere i et forøget indkøb eftersom det totale elforbrug næsten er 

forblevet uændret. Umiddelbart ser det ikke ud til at forøgelsen i produktionen af XRGI-anlæg har haft ind- 

flydelse på el-produktionen. Figuren afspejler dog kun en periode på knapt to år, hvordan elforbruget har 

udviklet sig indtil da vides ikke. 

2.1.2.1 Elforbrugets fordeling 

Det undersøges om der er mulighed for at optimere på elforbruget ved, at lave en undersøgelse af de forskel- 

lige elforbrugende komponenter i virksomheden. Der udarbejdes derfor en mindre detaljeret kortlægning 

over el-forbrugsfordelingen med udgangspunkt i de væsentligste komponenter, herunder bl.a. belysning, 

pumper, ventilatorer, køleanlæg mv. 

2013 

Tusinde 

Udvikling i el-forbrug og -produktions sep. 2011 - maj 2013 

24 

22 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

1.9.11 

1.10.11 

1.11.11 

1.12.11 

1.1.12 

1.2.12 

1.3.12 

1.4.12 

1.5.12 

1.6.12 

1.7.12 

1.8.12 

1.9.12 

1.10.12 

1.11.12 

1.12.12 

1.1.13 

1.2.13 

1.3.13 

1.4.13 

1.5.13 

El-køb 

El-Produktion 

Totalt forbrug 



Kortlægningen er baseret på de installerede effekter, samt driftstiderne for de enkelte komponenter. Drifts- 

tiderne er estimeret med baggrund i virksomhedens årlige produktionstimer samt egne observationer og ud- 

sagn fra medarbejdere. 

For at vurdere om forbruget er unormalt højt, kan en sammenligning med lignende virksomheder give en 

indikation på om der bør optimeres på forbruget. På figur 3 ses den estimerede fordeling af elforbruget for 

EC Power, sammenlignet med en gennemsnitlig fordeling for danske kontorbygninger. Der er valgt at sam- 

menligne med kontorbygninger, da en stor del af EC Power består af kontorarealer, samt fordi det vurderes, 

at produktionsprocesserne i EC Power ikke udgør en stor andel af elforbruget. Den gennemsnitlige fordeling 

for kontorbygninger er baseret på indrapporteringer i perioden januar 1997 til maj 2002, foretaget af konsu- 

lenter tilknyttet ELO-ordningen (Hvenegaard, et al., 2008, p. 32). 

Figur 3: Sammenligning af elforbrugsfordeling (B 2.1.11) 

Af figur 3 ses det, at de forbrug der i EC Power skiller sig væsentligt ud, i forhold til gennemsnittet for kontor- 

bygninger, er forbruget til trykluft, pumper og IT-udstyr. EC Power bruger en større andel til trykluft og pum- 

per, men til gengæld en mindre andel til IT-udstyr. Årsagen til den markante forskel, kan muligvis forklares 

ved at der sammenlignes med et gennemsnit for kontorbygninger, hvor EC Power består af både produktions 

og kontorarealer. Da EC Power har et mindre forbrug til IT-udstyr i produktionen har de samtidig et større 

forbrug til pumper og trykluft. 

Det fremgår også af fordelingen, at belysningen i EC Power udgør 40% af det årlige elforbrug og dermed udgør 

belysningen den største andel af elforbruget. Sammenlignet med gennemsnittet for kontorbygninger udgør 

belysningen i EC Power dog 2% mindre end gennemsnittet. 

For at vurdere om der er et væsentligt potentiale for besparelse på elforbruget til belysning kan der bestem- 

mes et nøgletal for virksomhedens elforbrug. Ved beregning af nøgletal kan der foretages sammenligning af 

forskellige virksomheder, nøgletal kan bestemmes på flere niveauer, f.eks. pr. produkt, pr. afdeling eller pr. 


40% 

35% 

30% 

25% 

20% 

15% 

10% 

5% 

0% 

Procentvis fordeling af elforbrug 

Trykluft Pumper Vent. Køling IT udstyr Belysning 

Små 

motorer 

EC Power 4% 7% 14% 5% 15% 40% 14% 

Kontorer gennemsnit 1% 2% 13% 6% 24% 42% 14%


virksomhed (Foreningen for energi og miljø, 2002, p. 164). I dette tilfælde er der valgt at bestemme et nøgletal 

for virksomhedens elforbrug pr. etageareal, da netop dette vil kunne give en indikation om virksomhedens 

elforbrug til belysning ligger væsentligt over gennemsnittet. 

Til sammenligning af dette nøgletal med andre virksomheder, har det været muligt at komme i besiddelse af 

friske nøgletal fra Grundfos’ underafdelinger i Brøndby og Årslev (B2.3). Ved deltagelse i medlemsmødet i 

Dansk Industri, blev der holdt et foredrag af Klaus E. Christensen fra Grundfos, omkring deres optimerings- 

løsninger. I den forbindelse blev der fremvist en række energinøgletal fra 2012 for koncernens danske virk- 

somheder. Nøgletallene blev gjort tilgængelige for deltagerne efter mødet. Årsagen til at netop disse to 

Grundfos afdelinger er valgt til sammenligning, er fordi de udfører processer der minder om produktions og 

udviklingsprocessen i EC Power, samt fordi de ligner hinanden størrelsesmæssigt. 

Grundfos i Brøndby er et serviceværksted med 35 ansatte og størrelsesmæssigt med et bebygget areal på 

2.436m 3 . Virksomheden i Årslev er en produktionsvirksomhed med et areal på 1.789m3 og med 23 ansatte. 

EC Power har et bebygget areal på 5204m 3 ifølge BBR og havde, som nævnt i afsnit 2.1.1 på s. 4, et årligt 

elforbrug på 244MWh (B1.5). I tabel 1 er nøgletallene for EC Power sammenlignet med nøgletallene for de 

to Grundfos afdelinger. 

2013 

EC Power 

Produktion 

Grundfos Brøndby 

Serviceværksted 

Grundfos Årslev 

Produktion 

Elforbrug/areal [kWh/m 3 ] 46,9 59,0 38,8 

Procentisk forhold 100% 126% 83% 

Tabel 1: Sammenligning af nøgletal for elforbrug (B2.3) 

Tallene i tabel 1 viser, at EC Power ligger placeret mellem afdelingerne Brøndby og Årslev, flere ukendte 

faktorer gør, at en sammenligning på denne måde ikke kan føre til nogen endegyldig konklusion. Tallene kan 

derfor udelukkende bruges til, at give en indikation på om forbruget i EC Power ligger på niveau med lignende 

virksomheder. Med udgangspunkt i sammenligningen af nøgletallene vurderes det at der sandsynligvis kan 

findes besparelser på elforbruget. Men samtidig viser de indledende undersøgelser umiddelbart, at der ikke 

findes et særligt stort besparelsespotentiale ved optimering af elforbruget. 



2.1.3 Gasforbrug 

Som nævnt i indledning har virksomheden oplevet en vækst i salget over de sidste to år og det er derfor 

interessant at undersøge om udviklingen har haft indflydelse på naturgasforbruget. 

På naturgas distributørens hjemmeside har det været muligt at indhente oplysninger om de tidligere gasfor- 

brug, som er registreret på virksomhedens tre gashovedmålere (B2.1.6). Ved gennemgang af de installerede 

gasforbrugere, ses det at den ene hovedmåler udelukkende registrerer gasforbruget til en gasluftvarmer som 

opvarmer lagerhallen. Den anden hovedmåler registrerer udelukkende gasforbruget til en gaskedel der står 

for opvarmning af brugsvand og rumvarme til ca. halvdelen af virksomhedens kontorarealer. Den sidste ho- 

vedmåler registrerer både forbruget til testcellerne og forbruget til opvarmning af brugsvand og rumvarme i 

produktionsarealerne, samt den resterende del af kontorarealerne. Gasforbrugene for de tre hovedmålere 

og summen af gasforbrugene for 2008 frem til i dag, er præsenteret i figur 4. 

Gas [Nm3] Tusinde 

110 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Figur 4: Gasforbrugets udvikling fra 2008 til 2013, forbrug indhentet fra naturgas.dk (B2.1.6) 

Som det kan ses af diagrammet, er der sket en markant stigning i virksomhedens totale gasforbrug, gasfor- 

bruget er siden 2008 steget med over 64% (B2.1.6). Det fremgår også, at forbruget til gasmåleren som er 

tilknyttet testcellerne, næsten alene forsager denne stigning. Årsagen til den markante stigning i naturgas- 

forbruget vurderes derfor primært at skyldes et forøget brændselsforbrug til testcellerne, men der tages også 

forbehold for, at en del af forøgelsen kan skyldes andre forhold. Da virksomheden har været i konstant ud- 

vikling kan en andel af stigningen også skyldes et øget varmeforbrug til rumopvarmning. 


Gasforbrugets udvikling 2008 til 2013 

Summeret årsforbrug Testceller + Rumvarme og v. vand i kontor 

Rumvarme lager (gasfyr) Rumvarme & v. vand kontor (gaskedel) 

Medio 2008 Medio 2009 Medio 2010 Medio 2011 Medio 2012 Medio 2013


2.1.3.1 Overskudsvarme 

Naturgasforbruget til testcellerne udgør, ifølge figur 1 på s. 4, 34% af virksomhedens årlige energiforbrug, ved 

testkørslerne produceres der som nævnt i indledningen både varme og elektricitet. EC Power udnytter test- 

cellernes el-produktionen, men ikke varmeproduktionen som bortledes via kølesystem. Der foretages ikke 

måling af mængden af bortledt varme, men med udgangspunkt i virkningsgraderne for XRGI-anlæggene kan 

der laves et estimat på den producerede varmemængde. 

Ifølge produktspecifikationerne for XRGI 15 er varmevirkningsgraden 62% og el virkningsgrad på 30%, for 

XRGI 20 er varmevirkningsgraden 64% og el virkningsgrad på 32% (B1.6). Det ses at forholdet mellem el- og 

varmevirkningsgraden ca. er 2 for begge anlæg. Med udgangspunkt i virkningsgraderne kan det antages, at 

den årlige varmeproduktion er det dobbelte af el-produktionen. Med en el-produktion for perioden 

2012/2013 på 114MWh må den estimerede varmeproduktion dermed være 228MWh. 

2012/2013 Målt el-produktion Estimeret varmeproduktion 

XRGI 20/15 gennemsnitlige virkningsgrader 31% 63% 

Produktion i kWh 114.000 228.000 

Tabel 2: Estimeret varmeproduktion, med udgangspunkt i el-produktionen og virkningsgraderne (B1.6) 

Estimatet viser, at EC Power bortleder en stor mængde varmeenergi i deres kølesystem som potentielt kan 

udnyttes. Der tages naturligvis forbehold for estimatets nøjagtighed da der er flere faktorer som spiller ind. 

2.1.3.2 Udnyttelse af overskudsvarme 

Som nævnt tidligere i afsnit 2.1.1 på side 4 udgør naturgasforbruget 80% af virksomhedens samlede energi- 

forbrug, en reducering af naturgasforbruget vil dermed have stor indflydelse på virksomhedens samlede 

energiforbrug. Gasforbruget til testkørslerne udgør ca. halvdelen af det samlede gasforbrug. Det vil derfor 

være interessant at undersøge om den estimerede overskudsvarmeproduktionen på 228MWh, beregnet i 

tabel 2, kan udnyttes i virksomheden. 

Ved gennemgang af virksomheden, samt ved samtaler med de an- 

satte, viser det sig at overskudsvarmen tidligere er blevet udnyttet 

til rumvarme i virksomhedens produktionsarealer. Varmen er ble- 

vet udnyttet ved hjælp af kalorifere, som den på billede 1. Disse er 

i dag frakoblet og varmeenergien afsættes i stedet for i køleanlæg- 

gets udvendige køleventilatorer. Efter udsagn fra flere af de ansatte 

er det ca. 2 år siden, at kalorifererne i produktions- og konstrukti- 

onshallen har været i brug. Efter samtale med Jens-Otto, Ingeniør 

hos EC Power, kommer det frem at virksomheden for ca. 2 år siden 

havde besøg af Skat. Efter besøget blev alle kalorifere frakoblet. År- 

sagen til dette var, at naturgassen til testkørslerne var uden afgift 

og derfor måtte overskudsvarmen fra testkørslerne ikke udnyttes i 

2013 

Billede 1: En af tre frakoblede kalorifere 



virksomheden. Hvis virksomheden alligevel udnytter overskudsvarme vil retten til godtgørelse af energiafgift 

bortfalde. 

Set fra et energimæssigt synspunkt virker det forkert, at det bedre kan betale sig for virksomheden at bort- 

lede deres overskudsvarme til det fri, fremfor at udnytte overskudsvarmen i virksomheden. Efter besøget fra 

Skat har der været en bekymring i virksomheden for, at skulle tilbagebetale energiafgifter hvilket har betydet, 

at mulighederne for udnyttelse af overskudsvarme ikke er blevet undersøgt nærmere. Derfor vil det være 

interessant med en undersøgelse af reglerne på området, for at afklare om det kan betale sig rent økonomisk 

for virksomheden at udnytte overskudsvarmen. 

2.1.4 Hinnerup Fjernvarme 

I sommeren 2012 oplevede EC Power problemer med at holde temperaturen nede i køleanlægget til testcel- 

lerne. Virksomheden står derfor i den kommende tid over for en beslutning om, at øge kapaciteten på det 

nuværende køleanlæg, eller evt. finde andre muligheder for at bortlede varmen. På grund af kapacitetspro- 

blemer med det eksisterende køleanlæg og virksomhedens fokus på reduktion af de årlige energiudgifter, 

indledte EC Power og Hinnerup Fjernvarme, i november 2012, drøftelser om muligheden for at udnytte over- 

skudsvarmen fra testcellerne i Hinnerup Fjernvarmenet. Hinnerup Fjernvarmes interesse i at købe overskuds- 

varmen, er beskrevet i et notat fra december 2012 udarbejdet af Hinnerup Fjernvarme i samarbejde med 

DFP, Dansk Fjernvarmes Projektselskab. Notatet beskriver bl.a. parternes individuelle interesser i projektet, 

notatet indeholder også et økonomisk overslag for etableringen af ledningsanlæg, samt et forslag til finansie- 

ring af projektet. Økonomisk forventer EC Power at samarbejdet med Hinnerup Fjernvarme, kan give en årlig 

indtægt på ca. kr. 30.000 med udgangspunkt i den nuværende produktion af overskudsvarme (B1.3). 

2.1.5 Opsummering 

De indledende undersøgelser af virksomhedens energiforhold viser, at naturgasforbruget udgør 80% af virk- 

somhedens samlede energiforbrug mens elforbruget kun udgør 20%. En reducering af naturgasforbrug vil 

dermed have den største indflydelse på virksomhedens samlede energiforbrug. 

Kortlægningen over virksomhedens elforbrug i 2012/2013 indikerer, at forbruget i EC Power ligger på niveau 

med den gennemsnitlige fordeling for lignende virksomheder. 

Undersøgelsen af elforbrugets udvikling over en 2 årig periode viser et fald i el-produktionen. Faldet har re- 

sulteret i et forøget el-indkøb, eftersom det totale elforbrug i perioden næsten har været konstant. 

Undersøgelsen af naturgasforbrugets udvikling over en 6 årig periode, viser en markant stigning i gasforbru- 

get på 68% fra 2008 til 2013. Med baggrund i salgsvæksten og dermed øget testkørsler vurderes det, at stig- 

ningen primært er forsaget af et forøget brændselsforbrug til testcellerne. 

Med udgangspunkt i el-produktionen for 2012/2013 estimeres produktionen af overskudsvarme til 228MWh 

(tabel 2) som bortledes via køleanlægget, energi som potentielt kan udnyttes. Ved gennemgang af virksom- 



heden viser det sig at overskudsvarmen tidligere har været udnyttet til rumvarme. Reglerne angående udnyt- 

telse af overskudsvarme bør derfor undersøges nærmere, for at afklare om det kan betale sig rent økonomisk 

for virksomheden at udnytte overskudsvarmen. 

Efter at virksomheden i sommeren 2012 oplevede kapacitetsproblemer med deres køleanlæg til testcellerne, 

har virksomheden indledt drøftelser med Hinnerup Fjernvarme om muligheden for, at udnytte overskudsvar- 

men fra testcellerne i fjernvarmenettet. Økonomisk forventer EC Power at samarbejdet kan give en årlige 

indtægt på ca. kr. 30.000 ved den nuværende overskudsvarmeproduktion. 

2013 



2.2 Problemformulering 

Den overordnede problemstilling er, at EC Power ønsker at optimere deres energiforbrug, med det formål at 

reducere de årlige energiudgifter. Med udgangspunkt i foranalysen vurderes det, at der er størst potentiale i 

at optimere på virksomhedens gasforbrug. Potentialet ses i muligheden for at udnytte overskudsvarmen som 

produceres ved testkørsel af XRGI-anlæggene. Hvordan varmen bedst udnyttes bør undersøges nærmere, 

virksomheden har umiddelbart to muligheder for et få en økonomisk gevinst ved udnyttelse af overskudsvar- 

men. Overskudsvarmen kan sælges til Hinnerup fjernvarme, eller overskudsvarmen kan udnyttes internt og 

dermed muligvis reducere gasudgifterne til rumvarme og opvarmning af brugsvand i virksomheden. Den 

valgte problemstilling vil blive bearbejdet med udgangspunkt i følgende hovedspørgsmål og underspørgsmål. 

2.2.1 Hovedspørgsmål 

Hvor meget kan EC Power reducere deres årlige energiudgifter ved udnyttelse af overskudsvarmeproduktio- 

nen fra testcellerne? 

2.2.2 Underspørgsmål 

- Hvilke regler findes der for udnyttelse af procesenergi fra mindre CHP-anlæg? 

- Hvilke afgifter skal der betales i forbindelse med udnyttelse af overskudsvarme? 

- Hvor meget overskudsvarme produceres der fra testcellerne? 

- Hvornår er overskudsvarmen til rådighed? 

- Hvor meget kan det årlige energiforbrug reduceres ved udnyttelse af overskudsvarme? 

- Hvad er de økonomiske konsekvenser ved udnyttelse af overskudsvarmen? 

- Er det økonomisk rentabelt at sælge overskudsvarme til Hinnerup Fjernvarme? 

- Hvor stor en investering skal der til for at udnytte overskudsvarmen? 

- Kan der opnås tilskud til projektet? 

2.3 Projektafgrænsning 

Der er i rapporten valgt, at fokusere på muligheden for at forbedre driftsøkonomien ved udnyttelse af over- 

skudsvarme. Ved udnyttelse af procesenergi er der adskillige regler og afgifter som skal overholdes. Rappor- 

ten vil forsøge at afdække disse regler for at sikre, at optimeringsforslag kan gennemføres. Da det er virksom- 

hedens ønske, at få afdækket det økonomiske aspekt vedr. udnyttelse af overskudsvarme, vil der være mest 

fokus på de økonomiske konsekvenser og mindre fokus på et egentligt teknisk løsningsforslag. 

2.4 Projektstyring 

Der er fra projektets begyndelse opstillet en estimeret tidsplan (B1.1, Gantt kort), som indeholder en beskri- 

velse af tidsforbruget på de forventede opgaver. Tidsplanen dækker over tidsperioden fra d. 18. februar til d. 

3. maj. Tidsplanen er opdateret løbende, for til sidst at kunne sammenholde den estimerede tidsplan med 

den aktuelle og derved danne grundlag for en intern evaluering af projektforløbet. 



2.5 Metode og teorivalg 

Rapporten omhandler en analyse af energiforbruget og energiudgifterne i produktionsvirksomheden EC Po- 

wer i Hinnerup, herunder undersøges energiafgiftslovgivningen samt den aktuelle energiaftale. En overve- 

jende del af rapporten er derfor baseret på fagområderne Energiledelse og Administrativledelse. Der under- 

vises i disse fagområder på Aarhus Maskinmesterskole, flere metoder og teorier fra undervisningen finder 

anvendelse i rapporten. I forbindelse med undervisning i administrativledelse på AAMS, er retinfo.dk blevet 

præsenteret, alle lovtekster der refereres til i rapporten er hentet fra retsinfo.dk. 

Den faglige viden omkring varmeenergiberegninger og varmekilder er primært indhentet fra følgende kilder; 

”Varmeståbi” (Andersen, et al., 2012), ”Den lille blå om varme” (Hvenegaard, et al., 2008) og ”Energihåndbo- 

gen” (Foreningen for energi og miljø, 2002). Da disse nævnte kompendier bliver anvendt som undervisnings- 

materiale på AAMS, anses disse for værende valide. 

Den øvrige teoretiske viden omkring regulering, termiske maskiner, er bl.a. indhentet i følgende litteratur: 

”Praktisk regulering og instrumentering” (Heilmann, 2007), ”Termodynamik” (Eriksen, et al., 2007). Bøgerne 

anvendes som undervisningsmateriale på AAMS, og vurderes derfor for værende pålidelige. 

For at validere måleresultaterne vil der blive anvendt forskellige målemetoder. Ved flow og energimåling på 

køleanlægget er der foretaget kontrol måling af Kamstrup Multical måleren (B2.4), med en ultralydsflowmå- 

ler venligst udlånt fra Tech Instrumentering, det vurderes efterfølgende om måleresultaterne er konsi- 

stente(B1.24). 

Ved udarbejdelsen af rapporten er der hentet inspiration og vejledning til projektstyring og rapportskrivning 

fra henholdsvis ”Kompendium Projektstyring rev.1” (Benny Dalgaard, 2007) og ”Rapportskrivning 2012” 

(Henrik Kerstens, Søren Skøtt Andreasen, 2012). 

2013 



3 Varmekilder 

EC Powers varmebehov dækkes udelukkende af naturgas, i dette kapitel vil virksomhedens gasinstallationer 

som anvendes til opvarmning af rum og brugsvand blive gennemgået. Dette kapitel danner dermed grundla- 

get for den efterfølgende detaljerede kortlægning af gasforbruget i kapitel 5. 

3.1 Rumvarme og varmt vand 

I det efterfølgende vil de enkelte komponenter i gasinstallationen blive gennemgået efter rumopdeling. For 

at danne et overblik over virksomhedens rumfordeling, ses nedenfor på figur 5 en forenklet plantegning over 

hele virksomheden. 

De nævnte virkningsgrader i de følgende underafsnit 3.1.1 til 3.1.4, er beskrevet ud fra det synspunkt at røg- 

gastabet er det eneste tab fra de gasfyrede anlæg, dermed ses der bort fra tab fra kedeloverflader og tab til 

hjælpeenergiforbrug som f.eks. pumper og ventilatorer. 


Lager 

Konstruktion 

4 x testceller i udviklingsafd. 

4 x testceller i produktionsafd. 

+ 2 x nye testceller til juni 2013 

Produktion 

Figur 5: Plantegning over EC Power, Hinnerup (se evt. bilag B1.7 for detaljeret plantegning) 

Administration/ 

kontorer 

Reception/ 

kontorer


3.1.1 Lagerlokale 

Virksomhedens lagerhal opvarmes af en gasfyret luftvarmer opsat i 

1991 med en max ydelse på 250kW (B1.8). Luftvarmeren er af typen 

klasse A, hvor røggas og den opvarmede luft holdes adskilt. I forhold 

til naturgassens nedre brændværdi har gasbrænderen i luftvarmeren 

en målt virkningsgrad på 93,4% ved en indfyret effekt på 183kW 

(B1.9). Indsugnings og forbrændingsluften tages direkte fra lagerloka- 

let, indtaget til indsugningsluften sidder ved gulvet og den opvar- 

mede luft fordeles ved hjælp af ventilationsrør. Ventilationsrørene 

forgrener sig ud under tagkonstruktionen i hver sin ende af lageret og 

den opvarmede luft indblæses igennem en række af dyser monteret 

på ventilationsrørene (B1.7). Luftvarmeren er temperaturstyret og 

sætpunktstemperaturen er i dag- og nattetimerene indstillet til 

17,5 o C. Ulemperne ved denne type luftvarmer er, at blæseren som ventilere rumluften støjer og at der ved 

store lofthøjder kan opstå betydelige temperaturforskelle mellem loft og gulv. Lofthøjden på lageret er i gen- 

nemsnit ca. 6 m, ved en temperatur på 18 o C i opholdszonen vil temperaturen under loftet blive 29 o C ifølge 

figur 6 nedenfor (Andersen, et al., 2012, p. 367). Det er sandsynligt at temperaturforskellen forøges yderligere 

ved, at indsugningsindtaget sidder placeret i gulvhøjde mens den opvarmede luft udblæses fra ventilations- 

rørene i ca. 5,5 meters højde. 

3.1.2 Produktions- og konstruktionslokaler 

Opvarmningen af virksomhedens produktions og konstruktionslo- 

kaler beskrives her under samme afsnit, da der anvendes den 

samme type gasfyrede strålevarmere i begge lokaler. Der er instal- 

leret 4 strålevarmeflader i produktionslokalet og 2 i konstruktions- 

lokalet, hver varmeflade er på 20kW (B1.7). Den gennemsnitlige 

virkningsgrad for gasbrænderne i varmefladerne, er ifølge de sene- 

ste servicerapporter 92,9% ved fuldlast, i forhold til den nedre 

brændværdi (B2.1.9). Strålevarmefladerne er temperaturstyrede 

og i begge lokaler er sætpunktstemperaturen i dag- og natteti- 

merne 21 o C. Strålevarmefladerne er opsat i 2010 efter nedtagning 

af en luftvarmer af samme model, som beskrevet ovenfor i afsnit 

3.1.1 (B1.8) (B1.10). Strålevarmefladerne blev valgt som erstatning 

for luftvarmeren hovedsagligt på grund af lave anlægsomkostninger 

og fordi de ikke støjer (Andersen, 2013). En anden fordel ved stråle- 

2013 

Billede 2: Gasfyret luftopvarmer (Lager) 

Figur 6: Temperaturkurve for luftopvarmning 

og strålevarme ved rumtemperatur 

på 18 o C (Andersen, et al., 2012, p. 367) 

varme, er den væsentlig lavere temperaturgradient i forhold til luftopvarmning som det fremgår af figur 6 

(Andersen, et al., 2012, p. 367). Grunden til at der er en væsentlig forskel på lufttemperaturfordeling ved 

strålevarme i forhold til luftvarme er, at varmefladerne opvarmer luften indirekte via gulv, vægge og inventar. 



Strålevarmefladerne i produktions og konstruktionslokalerne opvarmer dermed luften til en mere jævn tem- 

peratur end luftvarmeren i lagerlokalet og dermed opnås også en bedre udnyttelse af varmeenergien. 

3.1.3 Administrationslokaler 

Denne del af virksomheden er i to plan og består af en række kontorer, toiletter samt en kantine og et om- 

klædningsrum med badefaciliteter. Disse lokaler forsynes med rumvarme og varmt vand fra et XRGI 20 anlæg 

og en kondenserende gaskedel der fungerer som backup hvis XRGI-anlægget er taget ud af drift. XRGI- 

anlægget kaldes i virksomheden for test 9’ern og dette navn vil derfor blive anvendt i den følgende beskri- 

velse. Den kondenserende gaskedel er af mærket Milton Topline 35, kedlen er opsat i 2010 på samme tid som 

strålevarmefladerne beskrevet i afsnit 3.1.2 ovenfor. Ifølge den seneste servicerapport er virkningsgraden for 

kedlen på 99% ved fuldlast på 35kW, målt i forhold til den nedre brændværdi (B1.9). Det ses at virkningsgra- 

den for gaskedlen er væsentlig højere end for luftopvarmeren og strålevarmefladerne beskrevet i henholdsvis 

afsnit 3.1.1 og 3.1.2. Årsagen til dette er, at ved en kondenserende kedel udnyttes varmen i røggassen bedre 

(Andersen, et al., 2012, p. 200). 

Billede 3: 2 stk. Akkumuleringstanke og Milton 

35 kW kondensrende gaskedel 

Test 9’ern anvendes til langtidstest og det er afgørende, at den har nogle virkelige forbrugsforhold at regulere 

efter, derfor er den tilkoblet administrationslokalerne i virksomheden (Andersen, 2013). XRGI-anlæggenes 

styring kan sættes op til, at regulere kraftvarmeproduktionen efter flere forskellige variabler og forudsætnin- 

ger. Test 9’ern regulerer produktionen af el og varme efter behovet i administrationslokalerne, i tilfælde af 

at der er et større behov for el end for varme lagres varmeenergien i de 2 akkumuleringstanke på billede 3. 

Hvis tankene fyldes kan produktionen ikke fortsætte før energien i tankene forbruges. Ved stresstest af an- 

lægget sker det ofte, at tankene fyldes og derfor er der i konstruktionshallen monteret en kalorifere som 

manuelt kan sættes i drift til afgivelse af varmeenergien fra akkumuleringstankene (Andersen, 2013). Der kan 

derfor opstå høje temperaturer i konstruktionslokalet når test 9’eren stresstestes. Den uhensigtsmæssige 

opvarmning afspejler sig også ved, at gasforbruget til strålevarmefladerne i konstruktionen er væsentligt la- 

vere end til strålevarmefladerne i produktionslokalet, hvilket beskrives nærmere i kapitel 5. Ingeniør Jens 

Otto, som står for testkørsel af test 9’eren, har ytret et ønske om at sammenkoble administrationens og 

receptionens centralvarmesystem. På den måde får test 9’eren et større og mere passende forbrug at regu- 

lere efter, hvilket vil forbedre Jens Ottos muligheder for at udføre virkelighedstest af anlægget (Andersen, 


Billede 4: Til højre XRGI 20 anlæg (test 9’er)


2013). Det tages derfor med i overvejelserne om der evt. kan findes en bedre løsning for varmeafgivelse ved 

stresstest af test 9’er. 

3.1.4 Reception og kontorer 

Efter at virksomheden gennemgik en ombygning af kontorarealerne, blev der i 2011 opsat en kondenserende 

gaskedel af mærket Milton Topline med en maksimal ydelse på 25kW. Gaskedlen dækker alene varmeforbru- 

get til det lysegrønne areal beskrevet reception og kontorer på figur 5 på s. 14. Arealet dækker over to etager 

med reception, kontorer, toiletter og omklædningsrum med bad. Ved seneste service blev gaskedlens virk- 

ningsgrad målt til 98,8% ved fuldlast i forhold til den nedre brændværdi (B1.9). 

2013 



4 Testceller 

Som det fremgår af plantegningen på side 14, har EC Power i alt 10 testceller inklusiv de 2 nye. De 4 af test- 

cellerne er placeret i konstruktionsafdelingen og anvendes udelukkende af udviklingsafdelingen til f.eks. lang- 

tidstest, indregulering af nye komponenter, samt udvikling af nye koncepter. Det er derfor meget varierende 

hvor mange og hvor ofte der er anlæg i drift i disse testceller. I produktionslokalet foregår den produktions- 

afhængige testkørsel, der i alt 6 testceller, inklusiv de nye celler som tages i brug til juni 2013. Testkørslerne 

foregår regelmæssigt i arbejdstiden og der testes normalt 3-4 anlæg i hver testcelle pr. dag. 

4.1.1 XRGI 

XRGI-anlæggene består grundlæggende af en gasdrevet forbrændingsmotor og en generator som producerer 

elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren udnyttes ved hjælp af den indbyggede pladevarmeveks- 

ler i XRGI-anlægget eksterne varmefordeler. Varmefordeleren, på billedet nedenfor, er fastmonteret på væg- 

gen i testcellen og har påmonteret en rød ekspansionsbeholder. Varmefordeleren veksler varmen fra moto- 

rens kølevand til køleanlæggets cirkulationsmedie og holder samtidig, ved hjælp af regulering af en tre- 

vejsventil, fremløbstemperaturen konstant til mellem 80-85 o C (B1.6). På grund af varmefordelerens kon- 

stante regulering kan anlæggene køre ved returtemperaturer fra 5-75 o C (B1.6). 

Billede 5: Testcelle i produktionen 

Anlæggene produceres som nævnt i fire forskellige størrelser, XRGI 6, 9, 15 og 20 kW målt i el-produktion, 

mængden af varmeenergi der produceres i testcellerne afhænger af hvilke anlæg der testes. Virkningsgraden 

på anlæggene varierer også efter størrelse, se tabel 3. 

XRGI 6 9 15 20 Gennemsnit 

Max termisk ydelse i kW 6 9 15 20 26 

Max elektrisk ydelse i kW 13,5 20 30 40 13 

Termisk virkningsgrad 64% 65% 62% 64% 64% 

Elektrisk virkningsgrad 28% 29% 30% 32% 30% 

Total virkningsgrad 92% 94% 92% 96% 94% 

Tabel 3: Sammenligning af XRGI virkningsgrader samt beregning af gennemsnitlige virkningsgrader (B1.6) 



I tabellen er der beregnet en gennemsnitlig termisk og elektrisk virkningsgrad for de fire forskellige anlæg, de 

gennemsnitlige virkningsgrader anvendes til beregning af varmeproduktionen i kapitel 6 på s. 22. Da oversig- 

ter over den årlige produktion af anlæg ikke har været tilgængelig, vurderes det at der testes lige mange af 

hver anlægstype. Det antages samtidig at det ikke får en væsentligt betydning for beregningerne i kapitel 6, 

at der anvendes en gennemsnitlig virkningsgrad. 

2013 



5 Kortlægning af gasforbrug 

Der er foretaget en kortlægning af gasforbruget for maj 2012 til april 2013, fordelt på de enkelte varmekilder 

nævnt i kaptitel 3, herunder gaskedler, gasluftvarmer, strålevarmere og test 9’er. Som nævnt i indledning, 

kapitel 2.1.3 s. 8, er det kun gasforbruget på de tre hovedmålere som årligt registreres. For at lave en detal- 

jeret kortlægning af gasforbruget pr. varmekilde, er der foretaget yderligere registreringer af gasforbruget. 

5.1 Nuværende fordeling af gasforbrug 12/13 

Gasluftvarmeren i lagerlokalet og gaskedlen i receptionen er tilkoblet hver deres hovedmåler og forbruget 

registreres derfor af gasleverandøren og fremgår af årsopgørelsen (B1.4). Den tredje hovedmåler registrerer 

gasforbruget til de øvrige varmekilder samt testcellerne. Gasforbruget til testcellerne er aflæst hver måned 

af virksomhedens bi-målere i hver testcelle (B2.2). 

Aflæst gasforbrug Nm 3 

Periode: 30.04.12 – 30.04.13 


Testceller 

Gasluftvarmer 

Lager 

Gaskedel 

Recep./kontor 

37.822 16.766 2.463 

Tabel 4: Gasforbrug på testceller (B2.2), hovedmåler nr. 6473472 og nr. 81593 (B2.1.6) 

Det resterende gasforbrug er på 31.433 Nm 3 og er fordelt på strålevarmefladerne, test 9’ern og gaskedlen 

(B2.1.6). Deres individuelle forbrug er ikke registreret, derfor er der dagligt i perioden fra 22. marts til 30. 

april foretaget aflæsninger af bi-målerne for disse varmekilder (B2.1.7). Registreringen af gasforbruget på 

hver enkelt varmekilde har gjort det muligt, at lave en forholdsmæssig fordeling af det resterende gasforbrug, 

se tabel 5. 

Aflæst gasforbrug i Nm 3 

Periode: 22.03.13 - 30.04.13 

Strålevarme 

Konstruktion 

Strålevarme 

Produktion 

Test 9’er 

Adm./kontor 

Gaskedel 

Adm./kontor 

344 1.847 982 100 

Fordeling af gasforbruget i % 10,52% 56,43% 30,00% 3,05% 

Fordeling af rest. gasforbrug i Nm 3 

(31.433 Nm 3 ) 

Periode: 30.04.12 – 30.04.13 

Tabel 5: Fordeling af gasforbruget på hovedmåler nr. 6473452 (B2.1.6) 

3.305 17.738 9.430 959 

Det resterende gasforbrug på 31.433 Nm 3 er fordelt ud på de enkelte varmekilder, med udgangspunkt i den 

procentiske fordeling af gasforbruget for perioden 22. marts til 30. april. Det antages dermed, at gasforbru- 

gets fordeling har været den samme for årsperioden maj 2012 til april 2013, som for den aflæste månedspe- 

riode 22. marts til 30. april.


På figur 7 ses det årlige gasforbrug fordelt pr. varmekilde og pr. graddage i perioden (HMN Naturgas, 2013). 

Graddagene for 2012/13 til fordeling af årsforbruget er tillagt 100 graddage pr. måned til opvarmning af 

brugsvand (B2.1.12). Forbruget til testcellerne er baseret på virksomhedens månedlige aflæsninger i bilag 

(B2.2). 


12 

11 

10 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

Figur 7: Gasforbrugets fordeling maj 2012 – april 2013 (B2.1.19) 

Gasforbrugene vist i diagrammet er stablet og i perioden var det samlede gasforbrug på 88.500 Nm3. Gasfor- 

bruget til testcellerne udgjorde 43% af forbruget, resten af forbruget er gået til rumvarme og varmt vand i 

virksomheden. 

Det ses at forbruget til strålevarmefladerne i konstruktionslokalet, har været væsentligt mindre end forbruget 

til strålevarmefladerne i produktionslokalet. Den store forskel skyldes formentlig, at test 9’ern ved stresstest 

har afgivet varme via kalorifere til konstruktionslokalet som beskrevet i afsnit 3.1.3 på s. 16. 

Som det fremgår af figur 7, udgør testcellerne en stor del af virksomhedens gasforbrug. Specielt i sommer- 

halvåret ses det, at forbruget til testcellerne er ca. det dobbelte af virksomhedens samlede forbrug til rum- 

varme og varmt vand. Der ses derfor et potentiale i, at overskudsvarmen fra testcellerne kan dække en del af 

virksomhedens varmebehov. 

2013 

Gennemsnit (årlig total 88.500 Nm3) 

Gasforbrug 2012-2013 

Test 9'er XRGI 20 (admin.) Gaskedel Milton 35 (admin.) Gaskedel Milton 25 (recep.) 

Strålev. Panrad (kons.) Strålev. Panrad (prod.) Gasfyr Robot2000 (lager) 

Testceller 

maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 



6 Varmebehov og overskudsvarme 

Virksomhedens varmebehov bestemmes ud fra gasforbruget i figur 7 ovenfor, det antages at den energi- 

mængde der forbruges i form af naturgas, omsættes til varmeenergi med de beskrevne virkningsgrader i 

kapitel 3. Der er selvfølgelig en vis usikkerhed forbundet med at bestemme varmebehovet på denne måde, 

virkningsgraderne kan f.eks. variere alt efter varmekildernes belastning samt at naturgassens brændværdi 

kan variere i løbet af året. En evt. variationen i brændværdien eller virkningsgraderne vurderes ikke at have 

en afgørende betydning for resultatet af beregningerne. 

Med udgangspunkt i naturgasforbruget beskrevet i afsnit 5.1 havde virksomheden i perioden maj-12 til maj- 

13 et varmebehov på 491 MWh til rumvarme og varmt vand, baseret på varmekildernes virkningsgrader, 

beskrevet i kapitel 3 (B2.1.12). I samme periode var produktionen af overskudsvarme fra testcellerne 266 

MWh, baseret på den gennemsnitlige termiskvirkningsgrad beskrevet i tabel 3 på s. 18. På figur 8 nedenfor 

er virksomhedens varmebehov sammenlignet med den samtidige overskudsvarmeproduktion. 

Varme [kWh] Tusinde 

105 

100 

95 

90 

85 

80 

75 

70 

65 

60 

55 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Figur 8: Varmebehov og overskudsvarme, beregnet i forhold til den nedre brændværdi (B2.1.25) 

Det ses af figur 8, at varmebehovet i vinterhalvåret er væsentlig større end i sommerhalvåret, mens testcel- 

lernes overskudsvarmeproduktion er næsten konstant i løbet af året. Overskudsvarmen kan dermed kun 

dække en lille andel af varmebehovet i de kolde vintermåneder, mens mængden af overskudsvarme oversti- 

ger varmebehovet i sommerhalvåret. Hvis overskudsvarmen udnyttes internt i virksomhedens vil dette sænke 

gasforbruget til de nuværende varmekilder og dermed sænke gasudgifterne. For at undersøge hvordan over- 

skudsvarmeenergien kan udnyttes, og hvor stor en andel der potentielt kan udnyttes undersøges testceller- 

nes køleanlæg. 

Overkudsvarme gennemsnit (årlig total 266 MWh) 


Varmefordeling 2012-2013 



Testceller 

Varmebehov gennemsnit (årlig total 491 MWh) 

maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 jan-13 feb-13 mar-13 apr-13


7 Køleanlægget 

Overskudsvarmeproduktionen fra testcellerne bortskaffes via køleanlægget som hovedsagligt består af en 

akkumuleringstank, en cirkulationspumpe og et udvendigt køletårn med ventilatorer. Anlægget har tidligere 

været styret af automatik, men i dag er alt styring ude af drift. Cirkulationspumpen og ventilatorerne på kø- 

letårnet styres derfor manualt. På figur 9 nedenfor ses et forenklet procesdiagram over anlægget, de to nye 

testceller er ikke påtegnet, men er tilkoblet på samme måde som de øvrige. 

Figur 9: Simpelt procesdiagram over det nuværende køleanlæg (se evt. komponenternes placering på bilag 1.7) 

Med udvidelsen af to nye testceller, vil køleanlægget på varme sommerdage have svært ved at holde retur 

temperaturen nede. Det er derfor påtrængende, at virksomheden investerer i et nyt køleanlæg eller finder 

på en anden løsning til bortskaffelse af den øgede varmeproduktion. Fremløbs- og returtemperaturen i køle- 

anlægget betyder, at varmeenergien med fordel kan anvendes til andre formål såsom rumvarme og varmt 

vand eller salg til fjernvarmenettet. 

2013 



7.1 Køletårn 

Hvis virksomheden fortsat ønsker at anvende kølesystemet, er det 

nødvendigt at udvide kapaciteten på det nuværende køletårn 

(billede 6). For at undgå frostsprængninger i den udvendige køleflade 

er cirkulationsmediet i køleanlægget en blanding af vand og glykol 

som er frostsikret til ca. -15 o C. Kølefladens volumen er på 125liter 

(B1.11). Efter udsagn fra Tim Christiansen, som står for vedligehol- 

delsen af anlægget, vil det være ideelt hvis der i forbindelse med æn- 

dringer på systemet indregnes en varmeveksler til veksling mellem 

køletårn og det øvrige køleanlæg. Ved at lave denne opdeling er det kun cirkulationsmediet i køletårnet der 

skal frostsikres, og derved kan forbruget af frostsikret væske reduceres betydeligt. Køleanlægget vurderes at 

indeholde ca. 3000liter frostsikret væske, ved at indsætte varmeveksler mellem køletårnet og anlægget vur- 

deres det at mængden af frostsikret væske kan reduceres til ca. 200 liter. 

7.2 Akkumuleringstank 

Køleanlæggets akkumuleringstank er isoleret og har et volumen på 2250liter. 

Akkumuleringstanken er indsat i køleanlægget af den primære årsag, at XRGI- 

anlæggenes styring ikke kan fungere uden signal fra deres ”Storage control”. 

Storage control enheden overvåger differenstemperaturene i en akkumule- 

ringstank (B1.13). I forbindelse med testkørslerne er det derfor vigtigt at tem- 

peraturen i tanken holdes nede, ellers vil XRGI styringen registrere fuldt varme- 

lager og efterfølgende lukke ned. I sommerperioder hvor køletårnet ikke har 

kunnet afgive den producerede varmeenergi er akkumuleringstanken langsomt 

blevet fyldt og testkørslerne er efterfølgende gået i stå på grund af for høj re- 

turtemperatur. 

En overslagsberegning på hvor hurtigt den nuværende akkumuleringstank fyl- 

des ved maks. belastning, kan give en indikation på om akkumuleringstankens 

kapacitet er tilstrækkelig. Ved en samtidig testkørsel i 10 testceller og med en kølevandsdifferenstemperatur 

på 40 o C, samt en maks. varmeydelse på 40kW pr. XRGI20-anlæg jævnfør tabel 3 på s. 18, vil den nuværende 

akkumuleringstank fyldes på 13 min. (B1.12). Hvis køletårnets ventilatorer eller cirkulationspumpe falder ud, 

vil testkørslerne være nødsaget til at stoppe indenfor 13 min. ved maks. varmeproduktion. 

For driftsikkerhedens skyld vurderes det at køleanlæggets akkumuleringskapacitet bør udvides. Med fokus 

på udnyttelse af overskudsvarmen til rumvarmeformål, ses der også en stor fordel i at udvide virksomhedens 

varmelager, således at varme der produceres i dagtimerne kan anvendes i nattetimerne. 


Billede 6: Køleflade med 5 ventilatorer 

Billede 7: 2250 liters akkumuleringstank 

med 100mm isolering


7.3 Varmetab 

Den omtalte overskudsvarme på 266 MWh i kapitel 6 på s. 22 er baseret på naturgasforbruget til testcellerne 

og den gennemsnitlige termiske virkningsgrad for XRGI-anlæggene (tabel 3, s. 18). For at undersøge hvor stor 

en del af den beregnede overskudsvarme energi, der reelt kan omdannes til rumvarme, udføres der et forsøg. 

Til forsøget anvendes en varmeventilator med tilstrækkelig kapacitet til, at afsætte overskudsvarmeproduk- 

tionen i forsøgsperioden. Overskudsvarmen afsættes i virksomhedens lagerlokale og varmeenergien måles 

med Kamstrup energimåler (B2.4). 

Formålet med forsøget er, at undersøge varmetabet i køleanlægget. Resultatet af forsøget vil derfor være en 

virkningsgrad, der beskriver forholdet mellem den teoretiske varmeenergiproduktion, med udgangspunkt i 

naturgasforbruget og den afsatte varmenergi i rummet. 

7.3.1 Forsøgsopstilling 

Figur 10: Forsøgsopstilling til overskudsvarme udnyttelse 

2013 



For at sikre, at alt den producerede overskudsvarme registre- 

res af energimåleren i forsøgsopstillingen, blev det øvrige kø- 

leanlæg lukket fra, som det også fremgår øverst af figur 10. Da 

det øvrige køleanlæg var koblet fra i forsøgsperioden, var det 

nødvendigt med ekstra sikkerhed for, at forsøgets varmeven- 

tilator kunne følge med og afsætte alt overskudsvarmen. Der- 

for blev netop denne forsøgsperiode fra d. 18 april til d. 23 

april valgt, da antallet af testkørsler var lavt og overskudsvar- 

meproduktionen tilmed lav. 

De forskellige komponenter anvendt til forsøget har været forhåndenværende materialer fra virksomhedens 

lager. Pumpen anvendt til forsøget var af mærket Grundfos Magna 25-100, pumpen var en OEM version, som 

derfor er leveret uden display og kontrolmodul (B1.16). Pumpen kan dog styres med PWM signal og der blev 

derfor fremstillet en simpel PWM generator til styring af pumpens omdrejningshastighed (B1.15). Varmeven- 

tilatoren er af mærket Flex coil og havde tidligere været anvendt til absorptionsanlæg. Ved kontakt til leve- 

randøren var det muligt at få lavet beregning på varmefladens effekt ved det ønskede temperatursæt og flow, 

se figur 10 ovenfor (B1.14). 

7.3.2 Forsøgsresultat 

Som nævnt var formålet med forsøget at undersøge varmetabet i køleanlægget. Der blev foretaget aflæsnin- 

ger af gasforbruget til testcellerne og samtidig aflæsninger af energimåleren til varmeventilatoren, tabel 6. 

Med udgangspunkt i den forbrugte mængde gas til testcellerne i forsøgsperioden, samt den gennemsnitlige 

virkningsgrad for XRGI-anlæggene, er overskudsvarmeproduktionen beregnet, i forhold til den nedre brænd- 

værdi, tabel 6 kolonne 3. 

Forsøgsdata 

18-04-2013 kl. 16:00 - 

19-04-2013 kl. 09:00 


Gasforbrug 

testceller 

(målt) [Nm3] 

Produceret 

Overskudsvarme 

testceller 

(beregnet) [kWh] 

Afsat 

Overskudsvarme 

varmeflade 

(målt) [kWh] 

Afsat varme/ 

Prod. varme 

[%] 

87,210 614 495 81% 

19-04-2013 kl. 9:00 - 16:00 25,980 183 150 82% 

Weekend 125,197 881 740 84% 

22-04-2013 kl. 9:00 - 16:00 72,490 510 396 78% 

22-04-2013 kl. 16:00 - 

23-04-2013 kl. 09:00 

68,954 485 412 85% 

Gennemsnitlig virkningsgrad 82% 

Tabel 6: Forsøgsdata og resultat (B2.1.7) 

Billede 8: Flex coil varmeventilator i lagerhal


Som det fremgår af tabellen, er det i gennemsnit 82% af den teoretisk beregnede overskudsvarmeproduktion 

der i sidste ende kan afsættes i varmefladen og dermed opvarme lagerlokalet. Resultat viser dermed, at der 

har været et tab på 18% i gennemsnit over forsøgsperioden. Tabet kan skyldes flere ting, for det første er der 

en hvis usikkerhed i beregningen på den producerede overskudsvarme. Beregningen tager udgangspunkt i 

den gennemsnitlige virkningsgrad som beskrives i afsnit 4.1.1 på s. 18. Virkningsgraden er baseret på XRGI- 

anlæggenes produktspecifikationer og er ifølge udviklingsafdelingen målt ved adskillige testkørsler på anlæg 

med driftstemperatur. De XRGI anlæg der testes i testcellerne kører normalt kun i korte periode på under 2 

timer og forlader testcellerne med en højere temperatur end ved start af test. Der går derfor energi tabt til 

opvarmning af selve XRGI-anlæggene. Ud over tabet til opvarmning af XRGI-anlæggene, så vurderes det at, 

der også sker et betydeligt tab ved stråling fra en stor del af køleanlæggets ikke-isolerede rørsystem. Det 

vurderes derfor, at en del af tabet på de 18% kan reduceres ved eftermontering af rørskåle på køleanlæggets 

rørsystem. I beregningerne på den fremtidige fordeling af gasforbruget i kapitel 8, vil virkningsgraden på 82% 

finde anvendelse til beregning af tilgængelig overskudsvarme. 

2013 



8 Fremtidig fordeling af gasforbrug 

Det antages i kapitel 6 på s. 22 at det ved udnyttelse af overskudsvarme til rumvarme og varmt vand er mu- 

ligt, at reducere virksomhedens gasforbrug til de nuværende varmekilder og dermed sænke gasudgifterne. 

Med udgangspunkt i den detaljerede kortlægning af gasforbruget i kapitel 5, s. 20 og med beregning af 

overskudsvarmeproduktionen i kapitel 6, s. 22, samt kendskab til virksomhedens køleanlæg kapitel 7, s. 23, 

er der udarbejdet et bud på gasforbrugets fremtidige fordeling. 

For at kunne bestemme det fremtidige gasforbrug, er der taget udgangspunkt i virksomhedens varmebehov 

fordelt pr. varmekilde. Den beregnede overskudsvarmeenergi er dernæst fordelt således, at varmebehovet 

på det enkelte varmekilder dækkes af overskudsvarmeenergi. Overskudsvarmen er fordelt efter følgende 

prioritet: 

1. Lagerlokale 

2. Konstruktionshal 

3. Produktionshal 

Prioriteringen er gjort ud fra et hensyn til de ansattes komfort, på nuværende tidspunkt foregår opvarmning 

af konstruktions- og produktionslokalerne af strålevarmere, som er helt lydløse og dermed giver god komfort. 

Strålefladevarmen giver også en effektiv opvarmning i forhold til luftopvarmning som beskrevet i afsnit 3.1.2 

på s. 15. Derfor vurderes det, at ved anvendelse af overskudsvarme vil det give den største besparelse, at 

udnytte varmen i lagerlokalet således, at gasforbruget til luftvarmeren sænkes. 

Figur 11 nedenfor, viser den fremtidige fordeling af gasforbruget ved udnyttelse af overskudsvarme til rum- 

varme formål. Fordelingen er baseret på et uændret varmebehov og en uændret produktion af overskuds- 

varme fra testcellerne samt en uændret varmeproduktion fra test 9’eren. Der regnes med en overskudsvarme 

udnyttelsesgrad på 82% som bestemt i kapitel 7.3. 




10 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

Figur 11: Fremtidig fordeling af gasforbruget (B2.1.21) 

Som det fremgår af figuren ovenfor vil det årlige gasforbrug kunne reduceres med 18.500 Nm 3 . Forudsæt- 

ningen for at denne besparelse kan blive en realitet er, at der foretages en væsentligt ændring af det nuvæ- 

rende centralvarmesystem. Følgende forudsætninger skal imødekommes: 

Overskudsvarmen fra testcellerne udnyttes ved at installere kalorifere og/eller vandbåren stråle- 

2013 

varme i virksomhedens konstruktions-, produktions- og lagerlokaler. 

Varmen fra test 9’eren udnyttes ved at sammenkoble virksomhedens centralvarmesystem således, 

at test 9’eren har mulighed for at dække både administrationens og receptionens varmebehov. På 

denne måde imødegås Jens Otto ønske om at få et større forbrug tilkoblet test 9’eren, beskrevet i 

afsnit 3.1.3 på s. 16. 

Den nuværende varmelagerkapacitet i systemet forøges betydeligt således, at det er muligt at 

lagre tilstrækkelig varmeenergi til at dække varmebehovet uden for arbejdstid på hverdage. (ca. 16 

timer). 

Fremtidigt gasforbrug 



Testceller 




I vinterhalvåret må det forventes, at der i weekender og ferier anvendes eksisterende gaskedler, 

luftvarmer og strålevarme, til at opretholde rumtemperaturen i virksomheden. 

I sommerhalvåret forventes det, at produktionen af overskudsvarme overstiger virksomhedens 

varmebehov og det vil derfor være nødvendigt at bibeholde de eksisterende udvendige køleventi- 

latorer, eller evt. investere i fjernvarmestreng og dermed sælge varmen. 



Uanset hvilken løsning der vælges skal der implementeres en varmeveksler mellem køleanlægget 

og det nuværende køletårn, for at undgå at cirkulere frostsikret væske i hele bygningens central- 

varmesystem. 

Hvordan disse forudsætninger kan imødekommes beskrives nærmere i kapitel 11. 

En besparelse på det årlige gasforbrug på 18.500 Nm 3 , vil formentlig reducere de årlige udgifter til naturgas. 

Hvor meget den økonomiske besparelse beløber sig til, afhænger af flere faktorer, bl.a. skal der betales af- 

gift af den udnyttede overskudsvarme, da varmen kommer fra et afgiftsgodtgørelsesberettiget naturgasfor- 

brug. Afgiftssatserne på naturgassen og godtgørelsen heraf, har dermed også en stor indflydelse på den po- 

tentielle besparelse. Derfor undersøges afgiftssatserne og lovgivning på området i kapitel 9. 



9 Energi- og miljøafgifter 

EC Power er forbruger af primært to energiprodukter, naturgas og elektricitet, disse energiprodukter er på- 

lagt forskellige miljø- og energiafgifter. Dette kapitel afdækker hvilke afgifter EC Power er pålagt vedrørende 

naturgas og hvilke muligheder virksomheden har for godtgørelse af disse afgifter. De forskellige afgiftssatser 

som beskrives igennem dette kapitel, danner grundlaget for beregningerne i det efterfølgende kapitel 10 som 

omhandler EC Powers nuværende og fremtidige gasudgifter. 

I praktik perioden udarbejde jeg et notat omkring muligheden for intern udnyttelse af overskudsvarme for EC 

Power (B2.5). I forbindelse med, at virksomheden ønskede en vurdering at forslaget, blev der d. 19. april 2013 

afholdt møde hos EC Power. På mødet deltog Mogens Andersen CFO hos EC Power, Jens Chr. Bogner projekt- 

leder hos EC Power og Michael Troelsgaard afgiftsekspert fra revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers, samt 

undertegnede. Formålet med mødet var, at få vurderet forslagets eksistensgrundlag og at få afklaret spørgs- 

mål vedrørende den behandlede lovgivningen. Flere af de vurderinger der bliver foretaget i dette kapitel, 

tager udgangspunkt i dette møde og den efterfølgende korrespondance med Michael Troelsgaard (B1.21). 

9.1 Punktafgifter på naturgas 

Alle energiprodukter der anvendes i Danmark, herunder f.eks. naturgas, olie, kul osv. er belastet med miljø 

og energiafgifter. Energi og miljøafgifter er en fælles betegnelse for en række forskellige punktafgifter, disse 

punktafgifter varierer alt efter hvilket energiprodukt der er tale om. Naturgas er belastet med naturgas-, CO²- 

og NOx-afgift, hvis naturgassen anvendes som brændsel i motorer skal der i nogle tilfælde også betales metan 

afgift. Dette afsnit beskriver de generelle forhold og betingelser for punktafgifter, samt afgiftsgodtgørelse og 

danner dermed, grundlaget for forståelse af disse følgende underafsnit: 

9.1.1 Naturgasafgift 

9.1.2 CO2 afgift 

9.1.3 NOx-afgift 

9.1.4 Metan-afgift (hvis anvendt til motorer) 

I de enkelte underafsnit beskrives de gældende regler og afgiftssatser som har indflydelse på virksomhedens 

naturgas udgifter. Med udgangspunkt i EC Powers anvendelse af naturgas, vil det også i hvert underafsnit 

fremgå hvilke muligheder virksomheden har for godtgørelse af de enkelte punktafgifter. En fælles betingelse 

for, at en virksomhed kan opnå godtgørelse af energiafgifter på naturgas er, at naturgassen anvendes til pro- 

cesformål. Da EC Power både anvender naturgas til rumvarme og opvarmning af brugsvand, samt procesfor- 

mål, skelnes der i beskrivelsen afgiftssatserne imellem: 

• Naturgas til rumvarme og varmt vand 

• Naturgas til procesformål 

For at naturgassen kan betragtes som procesenergi er der grundlæggende to betingelser som skal være op- 

fyldt (PricewaterhouseCoopers, 2013, p. 29): 

2013 



1. Gassen er anvendt til en produktion, hvor varen undergår en forandring. 

2. Gassen er anvendt til fremstilling af en vare, der er bestemt til en afsætning. 

Ifølge Michael Troelsgaards vurdering, kan gassen anvendt til testkørslerne i produktionen hos EC Power op- 

fylde betingelserne for procesenergi. Når energiprodukter opfylder kriterierne for procesenergi kan der op- 

nås hel eller delvis refusion for en eller flere af energiafgifterne (PricewaterhouseCoopers, 2013, p. 29). Der 

gøres opmærksom på, at de fremtidige afgiftssatser nævnt i dette kapitel, ifølge gældende lovgivning, kan 

ændres for hvert år frem til 2015. Afgiftssatserne vil efter 2015 blive reguleret ud fra nettoprisindekset 

(PricewaterhouseCoopers, 2013, p. 12). 

9.1.1 Naturgasafgift 

I tabel 7 ses udvikling i energiafgiftssatserne på naturgas anvendt som henholdsvis motorbrændsel og ikke 

motorbrændsel. Afgiftssatserne for naturgas der ikke anvendes til motorer blev 1. feb. 2013 ændret og af- 

giftssatserne i tabel 7 er opdateret i henhold til de seneste ændringer af gasafgiftsloven angivet i LOV nr. 70 

af 30/01/2013 bilag 2. 

Energiafgift på naturgas (39,6 MJ) 2010 2011 2012 2013 


1. feb. 

2013 

Naturgas, dog ikke til motorer Øre/Nm 3 227,0 231,1 235,3 239,5 279,5 284,5 

Naturgas til motorer (inkl. stationære) Øre/Nm 3 282,8 288,0 293,1 282,1 287,2 292,3 

Tabel 7: Nyeste satser (bilag 2 i LOV nr. 70 af 30/01/2013), Satser motorer (bilag 3 i LOV nr. 1385 af 28/12/2011) 

Afgiftssatsen for naturgas der anvendes til gaskedler, gasstrålevarmere og lign. gasforbrugere som ikke kan 

betegnes som motorer, er på 279,5 øre/Nm 3 for perioden 1. feb. 2013 til 1. jan. 2014. Denne afgiftssats finder 

anvendelse i beregninger på virksomhedens nuværende gasudgifter til rumvarme og varmt vand. Den tilsva- 

rende afgiftssats for 2014 anvendes til beregning af virksomhedens fremtidige gasudgifter til rumvarme og 

varmt vand. 

For naturgas der bruges som motorbrændstof, findes der en særlig afgiftssats på 287,2 øre/Nm 3 . Selvom de 

XRGI-anlæg der testkøres i virksomheden er bygget op omkring stempelmotorer skal der ifølge Michael Tro- 

elsgaards vurdering betales den almindelige naturgasafgift på 279,5 øre/kWh (B1.21). Da det ikke har været 

muligt at finde vejledninger i lovgivningen indenfor netop test af gasmotorer i produktion, tages der udgangs- 

punkt i Michael Troelsgaards vurdering. Det betyder dermed, at der anvendes den samme naturgasafgiftssats 

på 279,5 øre/Nm 3 til beregning af gasudgifterne til testkørslerne, som der anvendes til rumvarme og varmt 

vand. 

9.1.1.1 Godtgørelse naturgasafgift 

For at virksomheden kan få godgjort naturgasafgiften findes der tre hovedbetingelser i naturgasafgiftsloven, 

som skal være opfyldt (LBK nr. 312 af 01/04/2011 §8): 

1. Energien skal være forbrugt af virksomheden 

2. Energien må som hovedregel ikke være anvendt til rumvarme og opvarmning af vand samt komfortkøling. 

3. Energien må ikke være anvendt til motorbrændstof 

2014


Disse grundlægende betingelser er også gældende for godtgørelse af de øvrige energiafgifter. EC Power op- 

fylder den 1. betingelse da alt indkøbt naturgas anvendes i virksomhedens testcellerne eller til rumvarme og 

varmt vand. EC Power sælger heller ikke andre energiformer som oprindeligt kommer fra naturgas. Den 2. 

betingelse betyder, at der ikke kan opnås godtgørelse af naturgasafgiften for den registrerede mængde na- 

turgas anvendt til rumvarme og varmt vand. Da virksomhedens XRGI-anlæg er motorbaserede betyder den 

3. betingelse umiddelbart at der heller ikke kan opnås afgiftsgodtgørelse af naturgas anvendt til testcellerne. 

Men i henhold til naturgasafgiftsloven §10 stk. 2 findes der dog en undtagelse som tillader at naturgassen 

anvendes som motorbrændstof (LBK nr. 312 af 01/04/2011 §10 stk. 2): 

”Afgiften af gas, der anvendes som motorbrændstof, tilbagebetales ikke. Undtaget herfra er afgiften af 

gas, der anvendes som motorbrændstof ved afprøvningen af gasmotorer i forbindelse med produktionen 

af disse. ” 

Dermed vurderes det at testkørslerne i produktionen hos EC Power opfylder betingelserne for procesenergi. 

Da EC Power produktionsproces overholder betingelserne kan virksomheden få godtgørelse for naturgasaf- 

giften på den andel af gasforbruget som anvendes til testkørsler. Ved godtgørelse af naturgasafgift er der 

vedtaget en nedsættelse af godtgørelsen af naturafgift for perioden 2010 til 2013, procentsatserne i tabel 8 

er opdateret i henhold til de seneste ændringer af gasafgiftsloven angivet i LOV nr. 70 af 30/01/2013 bilag 2: 

Nedsættelse af afgiftsgodtgørelse 

1. feb. - 31. dec. 2013 12,7% 

1. jan. - 31. jan. 2013 14,8% 

1. jan. - 31. dec. 2012 13,1% 

1. jan. - 31. dec. 2011 7,7% 

1. jan. - 31. dec. 2010 7,8% 

Tabel 8: Nyeste procentsatser for nedsættelsen af godtgørelsen af energiafgift på brændsler (LOV nr. 70 af 

30/01/2013 §2 pkt. 7) 

Med udgangspunkt i den aktuelle procentiske nedsættelse af afgiftsgodtgørelsen gældende fra 1. feb. 2013, 

kan virksomheden få godtgjort 87,3% af naturgasafgiften, denne procentsats finder anvendelse i kapitel 10 

for beregning af afgiftsrefusionen. Eftersom der endnu ikke er offentliggjort en procentsats for 2014 vil pro- 

centsatsen på 87,3% også finde anvendelse til beregning af afgiftsgodtgørelsen ved fremtidige gasudgifter. 

9.1.2 CO2 afgift 

På alle brændsler herunder også naturgas er der pålagt CO²-afgift. I tabel 9 ses de gældende afgiftssatser for 

CO2 på naturgas ifølge LBK nr. 321 af 04/04/2011 bilag 2 pkt. 12. 

CO2 afgift på naturgas (39,6 MJ) Øre/Nm 3 

1. feb. - 31. dec. 2013 37,0 

1. jan. - 31. jan. 2013 37,0 

2013 



1. jan. - 31. dec. 2012 36,4 

1. jan. - 31. dec. 2011 35,7 

Tabel 9: Satser for kuldioxidafgiftslovens § 2, stk. 1, 2 og 4 (LBK nr. 321 af 04/04/2011 bilag 2) 

9.1.2.1 Godtgørelse CO2 afgift 

Virksomheder der anvender brændsler til processer nævnt i bilag 1 til CO2-afgiftsloven kan opnå et bundfra- 

drag i betaling af CO2-afgift på energiforbrug af brændsler (LBK nr. 321 af 04/04/2011 §9). 

EC Power anvender ikke naturgas til processer nævnt i bilag 1 til CO2-afgiftsloven og kan derfor ikke opnå 

nogen form for godtgørelse af CO2-afgiften ifølge CO2-afgiftsloven (LBK nr. 321 af 04/04/2011 bilag 1). 

I januar 2005 blev der indført CO2-kvoter, formålet med loven var at reducere udledningen af CO2 og andre 

drivhusgasser. I CO2-Kvotelovens §8 nævnes alle de omfattede aktiviteter, grundlæggende kan disse aktivite- 

ter beskrives under følgende overordnede aktiviteter (§8 LOV nr. 1095 af 28/11/2012): 

• Energiproducerende anlæg med en indfyret effekt på over 20 MW, herunder også industrianlæg, 

men ikke affaldsbehandlingsanlæg. 

• Raffinaderier og koksværker. 

• Virksomheder inden for produktion og forarbejdning af ferrometaller over en vis størrelse. 

• Cement-, glas- og teglvirksomheder over en vis størrelse. 

• Papir- og papvirksomheder over en vis størrelse. 

Virksomheder der anvender naturgas i deres produktion og som er omfattet af lov om CO2-kvoter, kan få 

godtgjort en andel af CO2-afgiften. EC Powers aktiviteter hører ikke under de anvendelsesområder der er 

omfattet af CO2-kvotelovens §8. EC Power kan dermed hverken få hel eller delvis godtgørelse af CO2-afgiften. 

CO2 afgiftssatsen i tabel 9 for 2013 på 0,37 kr./Nm 3 , finder derfor anvendelse i beregningerne på de nuvæ- 

rende og fremtidige gasudgifter i kapitel 10. 

9.1.3 NOx-afgift 

Der blev i 2010 indført NOx-afgift på brændsler, hvor der ved forbrænding sker udledning af NOx til luften. 

Hvis virksomhederne der udleder NOx foretager måling af den udledte mængde NOx, udgør NOx-afgiften kr. 

25,00 pr. kg udledt NOx i 2013 (LOV nr. 1385 af 28/12/2011 §2 stk. 1 pkt. 5). 

Da EC Power ikke foretager målinger af den udledte mængde NOx, skal NOx-afgiften betales ud fra standard- 

satser. I tabel 10 ses de gældende standardsatserne for NOx-afgift på naturgas ifølge bilag 1 til LOV nr. 1385 

af 28/12/2011. 

NOx afgift på naturgas (39,6 MJ) 2011 


1. jan. 

2012 

1. juli 

2012 

2013 2014 2015 

Naturgas, dog ikke til motorer Øre/Nm 3 0,8 0,8 4,0 4,0 4,1 4,2 

Naturgas til motorer (inkl. stationære) Øre/Nm 3 2,8 2,9 13,9 14,1 14,4 14,6 

Tabel 10: Satser for §2, stk. 2, i lov om afgift af kvælstofoxider (LOV nr. 1385 af 28/12/2011 bilag 1)


I tabellen fremgår der to forskellige afgiftssatser som afhænger af hvad gassen anvendes til, hvis gassen an- 

vendes til gaskedler og lignende betales den lave sats på 0,04 kr./Nm 3 i 2013. Hvis gassen derimod anvendes 

til motorer betales den høje sats på 0,141 kr./Nm 3 . 

Ifølge vurdering fra Michael Troelsgaard, skal der betales den høje NOx-afgift af den gas der anvendes i test- 

cellerne (Troelsgaard PwC, 2013) (B1.21). 

2013 

”Da gassen bruges i en gasmotor, ligesom ved kraftvarmeværker, mener jeg umiddelbart, at der skal 

betales den høje sats. Der er i loven ikke nogen nedre grænse, som fritager minikraftvarmeanlæg” 

Det har været kompliceret at finde vejledninger og regler omkring NOx afgifter på gas anvendt til produktion 

og test af mini CHP-anlæg. I de følgende beregninger i kapitel 10 tages der derfor udgangspunkt i Michael 

Troelsgaards vurdering om, at der ved beregning af udgifterne til testkørslerne anvendes den høje afgiftssats 

på 0,141 kr./Nm 3 . 

9.1.3.1 Godtgørelse af NOx-afgift 

Ifølge §9 i lov nr. 472 af 17/06/2008 om afgift af kvælstofoxider, er det muligt mod dokumentation at få en 

del af NOx-afgiften godtgjort, hvis de målte emissionsværdier for virksomheden er mindre end lovens stan- 

dardværdier. En godtgørelse kan dog kun opnås hvis anlæggets dokumenterede emissionsfaktor ligger mere 

end 20 % under standard emissionsfaktoren. I tabel 11 ses standardemissionsværdierne for NOx med natur- 

gas som brændsel i henhold til bilag 1 i bekendtgørelsen om måling af udledningen af kvælstofoxider (BEK nr. 

723 af 24/06/2011). 

NOx emissionsfaktorer 2013 

Naturgas, dog ikke til motorer NOx i g/GJ ved dagtemperatur 40 

Naturgas til motorer (inkl. stationære) NOx i g/GJ ved dagtemperatur 140 

Tabel 11: Standard emissionsfaktorer (BEK nr. 723 af 24/06/2011 bilag 1) 

Det ses af tabel 11, at standardemissionsfaktoren for naturgas der ikke anvendes til motorer er væsentlig 

lavere end for naturgas anvendt motorer. Det vurderes, at den faktiske udledningen fra virksomhedens gas- 

kedler og strålevarmere ikke ligger væsentligt under standardværdien, og dermed ikke kan udløse en godt- 

gørelse af NOx afgiften på naturgas til rumvarme og varmt vand. Da XRGI-anlæggene er udstyret med kataly- 

satorer til røggasrensning, vurderes det at emissionsværdierne for anlæggene ligger under standardemissi- 

onsværdien. Ifølge produktspecifikationerne for XRGI-anlæggene er emissionsværdien for et nyt anlæg på 

NOx < 100 mg/m 3 (B1.6). De anlæg der testes i testcellerne er alle nye anlæg og bør derfor overholde pro- 

duktspecifikationen. Emissionsværdien for XRGI-anlæggene er opgivet i mg NOx pr. m 3 røggas, som umiddel- 

bart ikke er sammenlignelig med standard emissionsfaktoren som er opgivet i g NOx pr. GJ anvendt brændsel. 

For at lave en omregning af emissionsværdien for et XRGI-anlæg, undersøges det hvor stor en røggasmængde 

der udvikles ved forbrænding i stempelmotorer i forhold til den anvendte naturgasmængde. Ifølge Jens Otto 

R. Andersen, ingeniør hos EC Power, foregår forbrænding af naturgas i stempelmotorer normalt med 5% O2 

pr. Nm 3 naturgas anvendt (Andersen, 2013). Ved et lufttal på 5% O2 udvikles der en røggasmængde på 14 m 3 



faktiske emission af uforbrændt metan, ligger under de standarder, som er fastsat i lovgivningen. Nedenfor 

ses standard emissionsfaktoren for Metan i henhold til § 9 d i lov nr. 722. 

Metan emissionsfaktorer 2013 

Naturgas til motorbrændstof i 

stationære stempelmotoranlæg. 

2013 

Metan i g/GJ anvendt naturgas 465 

Tabel 13: Metan emissionsfaktor ifølge § 9 d i LOV nr. 722 af 25/06/2010 

Det vurderes ligesom for NOx emissionsfaktoren, at der er en stor sandsynlighed for, at de faktiske emissioner 

fra virksomhedens XRGI-anlæg ligger under standardemissionsværdierne for metan og at der dermed kan 

opnås en godtgørelse af metan-afgiften. Men frem for at undersøge om der kan opnås godtgørelse, under- 

søges i stedet metan-afgiftens belastning på virksomhedens årlige gasudgifter. Der tages ligesom i afsnit 

9.1.3.1 udgangspunkt i, at virksomhedens gasforbrug til testkørsler i 2012 er ca. 38.000 Nm 3 (B2.1.12), med 

en metan-afgift på 6,3 øre/Nm 3 ifølge tabel 12 ovenfor, bliver virksomhedens årlige udgift til metan-afgift 

dermed kr. 2500. Selvom EC Power muligvis kan opnå godtgørelse for en stor andel af metan-afgiften, vurde- 

res det at virksomhedens gasforbrug til testkørslerne ikke er stort nok til, at det er interessent for virksomhe- 

den af bruge ressourcer på at dokumentere og administrere en evt. reduceret udledning af metangas. 

9.2 Overskudsvarmeafgifter 

Ved udnyttelse af overskudsvarme fra procesformål, som anvender godtgørelsesberettiget gas skal der beta- 

les en overskudsvarmeafgift. Der skelnes i lovgivningen mellem overskudsvarme som afsættes eksternt og 

overskudsvarme som udnyttes internt i virksomheden. 

9.2.1 Overskudsvarmeafgift ved intern udnyttelse 

Hvis EC Power vælger at udnytte overskudsvarmen fra testcellernes kølevand til opvarmning af virksomhe- 

dens lokaler og brugsvand, skal der betales en overskudsvarmeafgift. Der er findes dog en undtagelse i lov- 

givning som tillader afgiftsfri udnyttelse hvis overskudsvarmen anvendes til opvarmning af det samme lokale 

som varmen produceres i (LBK nr. 312 af 01/04/2011 § 10 stk. 9). Ifølge Michael Troelsgaard kan denne und- 

tagelse imidlertid kun anvendes hvis varmeenergien er luftbåren, eftersom overskudsvarmen i EC Power er 

vandbåren skal der altså betales afgift af den udnyttede overskudsvarme (Troelsgaard PwC, 2013). 

Overskudsvarmeafgiften skal dog kun betales i vinterhalvåret, i sommerhalvåret kan overskudsvarmen fra 

testcellerne udnyttes uden at betale afgift, ifølge gasafgiftsloven (LBK nr. 312 af 01/04/2011 § 10 stk. 9). 

”Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum eller frem- 

stilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september. ” 

I tabel 14 nedenfor ses de aktuelle afgiftssatser for overskudsvarme ifølge den seneste ændring i gasafgifts- 

lovens bilag 5 (LBK nr. 312 af 01/04/2011). 



Overskudsvarmeafgift 2011 2012 

Nedsættelse af tilbagebetaling ved 

efterfølgende nyttiggørelse varme 


1. jan. 

2013 

1. feb. 

2013 

2014 2015 

kr./GJ varme 53,9 51,6 51,5 61,6 62,7 63,8 

Tabel 14: Afgiftssatser for overskudsvarme fra proces ifølge bilag 3 til LOV nr. 70 af 30/01/2013 

Overskudsvarmeafgiften fungerer som en nedsættelse af afgiftsgodtgørelsen på naturgasforbruget til pro- 

cesformål. For EC Power betyder det, at godtgørelsen af naturgasafgiften som er beskrevet i afsnit 9.1.1.1 

ovenfor, reduceres ved udnyttelse af overskudsvarme. Afgiften afregnes pr. kWh forbrugt overskudsvarme, 

det betyder dermed at virksomheden skal foretage måling af den mængde overskudsvarmeenergi der udnyt- 

tes til rumvarme og opvarmning af brugsvand. 

I sommerhalvåret må det forventes, at varmeforbruget til rumvarme er lavt, men samtidig vil forbruget til 

opvarmning af brugsvand ikke ændre sig væsentligt da der stadig vil være behov for varmt vand til f.eks. 

rengøring, bad mv. Det vil derfor være en fordel rent afgiftsmæssigt at anvende overskudsvarmen til frem- 

stilling af varmt brugsvand. 

9.2.2 Overskudsvarmeafgift ved ekstern afsætning 

Hvis EC Power vælger at afsætte overskudsvarmen i fjernvarmenettet, skal der afregnes overskudsvarmeaf- 

gift af vederlaget fra Hinnerup Fjernvarme. I modsætning til overskudsvarmeafgiften ved intern udnyttelse, 

skal der når overskudsvarmen afsættes, betales overskudsvarmeafgift hele året. 

Afgiften er fra 1. februar 2013 på maks. 38,0 % af det vederlag, som EC Power får fra Hinnerup Fjernvarme 

(LOV nr. 70 af 30/01/2013).


10 Naturgasudgift 

Virksomhedens nuværende og fremtidige udgifter til naturgas beregnes med udgangspunkt i det nuværende 

og fremtidige gasforbrug beskrevet i henholdsvis kapitel 5 og 8. De anvendte naturgaspriser er hentet fra 

faktura for 2012/2013 fra gasleverandøren og -distributøren (B1.17) og de anvendte afgiftssatser er baseret 

på kapitel 9. 

10.1 Naturgas udgift 2012-2013 

På figur 12 nedenfor ses naturgasudgifterne fordelt ud pr. måned opdelt i udgifter til rumvarme og varmt 

vand samt forbrug til testcellerne. De grønne søjler udgør tilsammen den nuværende udgift til rumvarme og 

varmt vand, herunder gasluftvarmer, gaskedler, test 9’er samt strålevarme i produktion og konstruktion. 

dkr. Tusinde 

80 

75 

70 

65 

60 

55 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Figur 12: Naturgasudgift for perioden 2012-2013 (B2.1.14) 

Som det fremgår af figuren skal der betales fuld naturgasafgift af gasforbruget til rumvarme og varmt vand 

og det ses at afgiften udgør en stor del af den samlede gasudgift. 

Den samlede udgift til testcellerne er afbilledet ved de blå søjler. Ved anvendelse af naturgas til testcellerne 

kan der opnås godtgørelse af naturgasafgiften (afsnit 9.1.1, s. 32). Nedsættelse af godtgørelse af naturgas- 

afgift på naturgas udgør 12,7% fra feb. 2013-2014 (afsnit 9.1.1.1, s. 32). 

I tabel 15 nedenfor ses udgifter til naturgas og afgifter i perioden 2012-2013. 

2013 

Gennemsnitlig udgift (årlig total kr. 583.500) 

Gas-udgift 2012-2013 

heraf naturgasafgift (12,7% af 2,795 kr./Nm3) Testceller 

heraf naturgasafgift (2,795 kr./Nm3) Rumvarme og v. vand (gasfyr, gaskedler, strålev. & test 9'er) 




Naturgas udgift 2012-2013 

Rumvarme og v. vand (gasluftvarmer, gaskedel, strålev. & test 9'er) kr. 383.347 

Testceller m/afgifter kr. 292.394 

- Afgiftsgodtgørelse (87,3% af naturgasafgift) kr. 92.287 

+ Overskudsvarmeafgift (61,6 kr./GJ) kr. - 

Testceller i alt kr. 200.107 

Årlig total excl. moms kr. 583.455 

Tabel 15: Årlig naturgas udgift 2012-2013 (B2.1.13) 

Den totale årlige naturgasudgift vil i det følgende kapitel blive anvendt til sammenligning med den fremtidige 

naturgasudgift, for at bestemme en potentiel fremtidig besparelse. 

10.2 Fremtidig naturgasudgift 

For at give det bedste sammenligningsgrundlag er eksemplet på den fremtidige gasudgift baseret på samme 

gasforbrug til testcellerne som i 2012-2013 og gaspriser samt afgiftssatser er de gældende for feb. 2013. 

Overskudsvarmen fra testcellerne fordeles mellem lagerhal, konstruktionshal og produktionshal. Overskuds- 

varmeproduktionen fra test 9’eren dækker behovet til rumvarme og varmt vand i administrationen og recep- 

tionen. Ved udnyttelse af overskudsvarme fra testcellerne skal der i vinterhalvåret betales en overskuds- 

varme afgift på 61,6kr./GJ (0,222 kr./kWh). 

dkr. Tusinde 

70 

65 

60 

55 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 




Figur 13: Fremtidig naturgasudgift (B2.1.17) 


Fremtidig naturgas udgift 

Rumvarme og v. vand (gasfyr, gaskedel og strålev.) heraf naturgasafgift (2,795 kr./Nm3) 

Testceller og Test 9'er heraf naturgasafgift (12,7% af 2,795 kr./Nm3) 

Overskudsvarmeafgift (61,6 kr./GJ)** (Indtægt) Salg af overskudsvarme (0,21 kr./kWh)


Som det ses af figur 13 er udgifterne til de afgiftsbelagte varmekilder til rumvarme og varmt vand reduceret 

væsentligt i forhold til figur 12. I enkelte perioder i om sommeren overstiger overoverskudsvarmeproduktio- 

nen varmebehovet i virksomheden, i disse perioder er der indsat en rød søjle, som illustrere den mulige ind- 

tægt ved salg til Hinnerup Fjernvarme. Ved udnyttelse af overskudsvarmen skal der betales en overskudsvar- 

meafgift, denne udgift er illustreret med de gule søjler. 

Ved et øget salg af XRGI-enheder, forventes testcellernes overskudsvarmeproduktionen at stige. Ved en for- 

øget varmeproduktion fra testcellerne vil gasforbruget og naturgasafgiften til strålevarme og gasfyr (grønne 

søjler) kunne minimeres, således at størstedelen af virksomhedens varmebehov også i vinterhalvåret dæk- 

kes af testcellerne. 

Nedenfor ses en oversigt over de årlige naturgas udgifter samt den potentielle besparelse som virksomhe- 

den kan opnå ved udnyttelse af overskudsvarme til rumvarmeformål. 

Fremtidig naturgasudgift 

Rumvarme og v. vand (gasluftvarmer, gaskedel, strålev.) kr. 173.854 

Testceller og Test 9'er m/afgifter kr. 365.295 

- Afgiftsgodtgørelse (87,3% af naturgasafgift) kr. 115.296 

+ Overskudsvarmeafgift (61,6 kr./GJ) kr. 26.227 

Testceller i alt kr. 276.226 

Årlig total kr. 450.079 

Potentiel årlig besparelse kr. 133.375 

Tabel 16: Fremtidige naturgas udgifter (B2.1.13) 

Selvom der skal betales overskudsvarmeafgift af den udnyttede overskudsvarme, så fremgår det af tabel 16 

ovenfor, at der kan opnås en potentiel årlig besparelse på kr. 133.000 ved at anvende overskudsvarme til 

delvist at dække virksomhedens varmebehov. 

10.3 Fremtidig udgift v. salg af overskudsvarme 

Ved den nuværende produktion af overskudsvarme og med intern udnyttelse af varmeenergien som første 

prioritet, vil overskudsvarmeproduktionen i sommerhalvåret overstige virksomhedens varmebehov. Der er 

dermed mulighed for at sælge overskudsvarme til Hinnerup fjernvarme. 

De røde søjler viser den mulige indtægt ved salg af overskudsvarme til fjernvarmen, udregningerne er base- 

ret på Hinnerup Fjernvarmes substitutionspris på 210 kr./MWh (B1.3). 

Ved salg af overskudsvarme skal der som udgangspunkt, ifølge afsnit 9.2.2 s. 38, maks. betales 38% afgift af 

vederlaget på de 210 kr./MWh. 

Ved den nuværende produktion af overskudsvarme, udgør den resterende del af overskudsvarmen, som 

kan sælges, 30,6MWh på årsbasis (B2.1.12). I forhold til Hinnerup fjernvarmes forventning på 500MWh 

2013 



(B1.3), skal produktionen af overskudsvarme stige markant hvis det skal have interesse for Hinnerup Fjern- 

varme. 

Ved den nuværende produktion af overskudsvarme, kan der ved salg af overskudsvarme opnås en årlig ind- 

tægt på kr. 3.900 (B2.1.12). Investeringen i etableringen af fjernvarmeledningsanlæg beløber sig ifølge Hin- 

nerup fjernvarme til kr. 350.000 (B1.3), beløbet dækker ikke udgifter til de nødvendige interne ændringer i 

køleanlægget hos EC Power. 

Salg af overskudsvarme til fjernvarmen ses derfor på nuværende tidspunkt ikke som en økonomisk rentabel 

løsning. 



11 Løsningsforslag 

For et opnå en økonomisk besparelse, skal der investeres i virksomhedens centralvarmesystem. For at den 

beregnede besparelse i kapitel 10.2 kan blive en realitet, er det nødvendigt at udnytte overskudsvarmen 

bedst muligt. Det er derfor afgørende at indsætte en større akkumuleringstank end den nuværende, den 

nuværende har en kapacitet på 2250 liter (B1.12). 

Ved den nuværende gennemsnitlige overskudsvarmeproduktion på 142kW/h, en fremløbs temp. på 80 o C 

samt en retur temp. på 40 o C, fyldes den nuværende tank på ca. 38 min (B1.12). 

Ved at indsætte en større akkumuleringstank, er det muligt at lagre varmeenergi i dagtimerne hvor produk- 

tionen er størst og behovet er mindst. Varmen er således til rådighed i nattetimerne, selvom der ikke produ- 

ceres overskudsvarme. 

En ny akkumuleringstank bør derfor minimum kunne lagre den daglige gennemsnitlige overskudsvarmepro- 

duktion på 1035kWh. En 20.000 liters tank kan ca. rumme 920kWh ved en delta T på 40 o C. Hvis der om dagen 

ikke bruges overskudsvarme og der udelukkende lagres i en 20.000liters tank, vil tanken ved en overskuds- 

varmeproduktion på 140kW/h, kunne fyldes på ca. 6,5 timer (B1.18). 

Ved den nuværende overskudsvarmeproduktion vil en 20.000 liters akkumuleringstank lige kunne klare op- 

gaven og lagre energi nok til opvarmning i nattetimerne. På længere sigt, ved stigende produktion, vil det 

være nødvendigt at investere i en ekstra tank for, at få en optimal udnyttelse af overskudsvarmen. 

11.1 Investering 

Afsnittet er baseret på tilbud indhentet fra forskellige leverandører og rådgivningsvirksomheder på en var- 

meløsning til virksomhedens produktions-, konstruktions- og lagerlokaler. En liste over kontaktoplysninger 

på de forskellige tilbudsgivere kan ses i bilag B1.23. 

Forslag 1 og 2 er baseret på nye materieler, forslagene indeholder en blanding af vandbåren strålevarmeflade 

og recirkulerende støjsvage varmeventilatorer kaldet CAW. Forslag 3 og 4 er alternative løsninger, baseret på 

materieler som forefindes på virksomhedens lager. 

I løsningsforslagene er der ikke medregnet arbejdstimer, da EC Power har ytret at de selv vil afsætte arbejds- 

timerne til projektet. Da arbejdstimerne ikke medregnes gøres der opmærksom på, at de beregnede tilbage- 

betalingstider kan virke misvisende. 

2013 



11.1.1 Grundløsning 

For at kunne lagre og udnytte overskudsvarmen, samt bibeholde det nuværende køletårn med frostsikret 

væske, skal der investeres i nogle hovedkomponenter. Disse komponenter vil være de samme uanset hvilken 

varmekildeløsning der ønskes i de forskellige lokaler. 

De forskellige løsningsforslag vil indeholde den samme grundløsning, prisforskellen afhænger derfor af hvilke 

varmekilder der vælges til de forskellige lokaler. Tilbagebetalingstiden for løsningsforslagene er beregnet med 

udgangspunkt i en årlig besparelse på kr. 133.375 beskrevet i tabel 16 på s. 41. 

Alle priser er listepriser inkl. levering og ekskl. moms. 

Brugt 20.000liter akkumuleringstank m. ny isolering og kappe kr. 30.000 

Ny 20.000liter akkumuleringstank m. isolering og kappe kr. 100.000 

Ny pladevarmeveksler til forbindelse m. eksisterende køletårn kr. 10.000 

Ny pladeveksler med regulering for tilkobling af test 9’er til reception kr. 5.000 

Rør, isolering, pumper, reguleringsventiler, målere o. lign. kr. 95.000 

Grundløsning m. brugt akku.tank i alt kr. 140.000 

Grundløsning m. ny akku.tank i alt kr. 210.000 

11.1.2 Løsningsforslag 1 

8 stk. CAW varmeventilatorer i Lagerhal kr. 91.300 

4 stk. Strålevarmepaneler i Konstruktionshal kr. 66.800 

5 stk. Strålevarmepaneler i Produktionshal kr. 100.600 

Færdig løsning m. brugt akku.tank i alt kr. 398.700 

Færdig løsning m. ny akku.tank i alt kr. 468.700 

Simpel tilbagebetalingstid m. brugt akku.tank 3,0 år 

Simpel tilbagebetalingstid m. ny akku.tank 3,5 år 


8 stk. CAW varmeventilatorer i Lagerhal kr. 91.300 

2 stk. CAW varmeventilatorer i Konstruktionshal kr. 26.000 









2 stk. brugte varmeflader indsat i eksisterende ventilationsrør i Lagerhal kr. 0 

3 stk. brugte kalorifere i Konstruktionshal kr. 0 







2 stk. brugte varmeflader indsat i eksisterende ventilationsrør i Lagerhal kr. 0 

3 stk. brugte kalorifere i Konstruktionshal kr. 0 

6 stk. CAW varmeventilatorer i Produktionshal kr. 71.000 





Som det ses har de forskellig løsningsforslag en rimelig fornuftig tilbagebetalingstid, for den dyreste løsning 

er tilbagebetalingstiden 3,5 år. Men hvis arbejdstimerene til et atypisk projekt som dette medregnes, skal det 

forventes at tilbagebetalingstiden mindst fordobles. 

12 Energibesparelse 

En sekundær økonomisk gevinst ved at reducere gasforbruget er, at det kan udløse en energibesparelse på x 

antal kr./MWh sparet pr. år. For at kunne yde tilskud, skal der underskrives en aftale mellem EC Power og 

energiselskabet. Aftalen skal indgås inden igangsætning af projektet og alle besparelser i aftalen, skal have 

en levetid på minimum 1 år. Aftalen består af en udfyldt og underskrevet aftaleformular samt retvisende 

dokumentation, der viser projektets omfang og resultater. 

Tilskuddet fra HMN er i 2013 på 380kr./MWh (Schmidt, 2013) 

Ved en årlig besparelse i gasforbruget på 18.024 Nm 3 (Figur 11, s. 29) vil der fra HMN Naturgas kunne ydes et 

tilskud på: 

2013 

18.256 Nm3 * 11kWh/Nm3 * 0,38kr/kWh = kr. 76.310 

Ifølge Geert Schmidt fra HMN naturgas må den simple tilbagebetalingstid ikke komme under 1 år inkl. tilskud. 

Der skal dermed en vis investering til for at udløse et tilskud i denne størrelsesorden (Schmidt, 2013). 



13 Konklusion 

Projektet omhandler en mulig udnyttelse af overskudsvarmeproduktion, fra EC Powers produktion af mini 

kraftvarmeanlæg. I virksomhedens produktionsproces indgår en testkørsel at hvert produceret anlæg. Når 

disse anlæg testkøres produceres der elektricitet og varme, el produktionen udnyttes i dag af virksomheden, 

men varmeproduktionen bortledes i køleanlæggets udvendige køletårn. 

Problemstilling lød på hvor meget EC Power kan reducere deres årlige energiudgifter, ved udnyttelse af over- 

skudsvarmeproduktionen fra testcellerne. 

Virksomheden har umiddelbart to muligheder for et få en økonomisk gevinst ved udnyttelse af overskuds- 

varmen. Overskudsvarmen kan sælges til Hinnerup fjernvarme, eller overskudsvarmen kan udnyttes internt 

og dermed reducere gasudgifterne til rumvarme og opvarmning af brugsvand i virksomheden. Det er valgt at 

fokusere på intern udnyttelse af overskudsvarmen før et evt. slag til fjernvarmenettet. 

Det har været nødvendigt at bestemme hvor meget overskudsvarme der produceres fra testcellerne. Over- 

skudsvarmeproduktionen er indledningsvist blevet bestemt med udgangspunkt i den årlige el-produktion fra 

testcellerne, senere er overskudsvarmeproduktionen blevet bestemt ud fra det målte gasforbrug til testcel- 

lerne. Ved de indledende beregninger er der i forhold til den målte el-produktion på 114MWh beregnet en 

estimeret varmeproduktion svarende til det dobbelte på 228MWh (Tabel 2, s. 9). Ved en detaljeret kortlæg- 

ning af gasforbruget kunne overskudsvarmeproduktionen beregnes med udgangspunkt i testcellernes gas- 

forbrug. Overskudsvarmemængden beregnes til 266 MWh, baseret på den gennemsnitlige termiskvirknings- 

grad beskrevet i tabel 3 på s. 18. 

Med udgangspunkt i kortlægningen af virksomhedens gasforbrug og beskrivelsen af de enkelte varmekilders 

virkningsgrader, har det været mulig at bestemme virksomhedens varmebehov. For at vurdere hvor stor en 

del af varmebehovet der kan dækkes af overskudsvarme er varmebehovet blevet fordelt ud på graddage for 

perioden 2012/13. Da testcellernes månedlige forbrug i samme periode kendes har det været muligt at be- 

regne en potentiel besparelse på naturgasforbruget til rumvarme og varmt vand på 18.500 Nm 3 naturgas. 

For at kunne beregne hvad den potentielle besparelse på naturgasforbruget ville betyde for de årlige naturgas 

udgifter har det været nødvendigt med en gennemgående undersøgelse af energi og miljøafgifterne på na- 

turgas. Ved intern udnyttelse af overskudsvarme fra testcellerne skal der i vinterhalvåret betales en over- 

skudsvarme afgift på 61,6kr./GJ (0,222 kr./kWh). Hvis overskudsvarmen afsættes i fjernvarmenettet, skal der 

afregnes overskudsvarmeafgift af vederlaget fra Hinnerup Fjernvarme. I modsætning til overskudsvarmeaf- 

giften ved intern udnyttelse, skal der når overskudsvarmen afsættes, betales overskudsvarmeafgift hele året. 

Afgiften er fra 1. februar 2013 på maks. 38,0 % af det vederlaget. 

EC Power ønsker at sænke deres årlige energiudgifter, de har en forventning om at der ved energioptimering 

kan opnås en økonomisk besparelse på kr. 100.000. Ved intern udnyttelse overskudsvarmen viser resultatet 

af beregningerne i rapporten at der potentielt kan opnås en årlig besparelse på energiudgifterne på kr. 

133.000. 



For at virksomheden kan komme i gang med at udnytte overskudsvarmen skal der minimum investeres om- 

kring kr. 210.000 blot til materialer. Til et sådan type projekt kan der opnås tilskud i form af salg energibespa- 

relsen, ved et salg af energibesparelsen til HMN naturgas kan der opnås et tilskuds til projektet på kr. 76.310, 

såfremt at tilbage betalingstiden inkl. tilskuddet ikke kommer under et år. Ved det billigste løsningsforslag vil 

tilbagebetalingstiden inkl. tilskuddet komme under et år, tilbagebetalingstiden er dog ikke medregnet ar- 

bejdsløn. 

14 Perspektivering 

EC Power kan spare kr. 133.000 på årsbasis ved at udnytte deres overskudsvarme, besparelse er dog direkte 

afhængig af at forholdet mellem energiafgifterne på brændsler og afgiftsgodtgørelsen forbliver den samme i 

de følgende år. Den beregnede besparelse vil derfor kunne ændre sig hvis lovgivning på området ændrer sig. 

De afgiftssatser der nævnes i rapporten er fastsat 1-2 år frem i tiden, hvilket betyder at for at minimere risi- 

koen for at sætte penge til bør virksomheden vælge en løsning med en kort tilbagebetalingstid. 

I sommerperioden har det vist sig at overskudsvarmeproduktionen i enkelte tilfælde overstiger virksomhe- 

dens varmebehov. Den resterende del af overskudsvarmen udgør 30,6MWh på årsbasis. Ved den nuværende 

produktion af overskudsvarme, kan der ved salg af overskudsvarme opnås en årlig indtægt på kr. 3.900. 

Den resterende overskudsvarme på 30,6 MWh sat i forhold til Hinnerup fjernvarmes forventning på 500MWh, 

betyder at produktionen af overskudsvarme skal stige betydeligt hvis det skal have interesse for Hinnerup 

Fjernvarme. Selv hvis hele EC Powers overskudsvarme produktion på ca. 250MWh gik direkte til fjernvarme- 

nettet vil der stadig mangle det dobbelte for at imødekomme Hinnerup fjernvarmes forventning. Der ses 

derfor umiddelbart ikke et potentiale for samarbejde mellem EC Power og Hinnerup Fjernvarme. 

Med indførslen af den nye energiaftale for 2013-2020, er der lagt mere fokus i vedvarende energi til proces. 

Aftalen finansieres bl.a. med indførsel af en afgift på rumvarme, kaldet forsyningssikkerhedsafgiften. Forsy- 

ningssikkerhedsafgiften kan komme til betyde prisstigninger på fjernevarme, ligegyldigt om den stammer fra 

fossile brændstoffer eller biomasse. Ændringen kan betyde at Hinnerup fjernvarmes substitutionspris på 210 

kr./MWh (B1.3) vil forøges dermed må vederlaget for overskudsvarme tilmed forøges. For EC Power kan æn- 

dringen betyde at et salg til fjernvarmenettet muligvis kan blive aktuelt i den nærmeste fremtid. 

2013 



15 Litteraturliste 

Andersen, J. O. R., 2013. Ingeniør hos EC Power (se evt. bilag 20) [Interview] 2013. 

Andersen, N. B. et al., 2012. Varme Ståbi. 6. red. København V: Nyt teknisk forlag. 

Benny Dalgaard, 2007. Kompendium_Projektstyring rev.1. [Online] 

Available at: 

http://campus.aams.dk/mod/glossary/showentry.php?courseid=15&eid=1205&displayformat=dictionary 

[Senest hentet eller vist den 24 Maj 2012]. 

Dansk Energi, 2009. Systemoptimering. [Online] 

Available at: http://www.systemoptimering.dk/om.asp 

[Senest hentet eller vist den 16 maj 2013]. 

Dansk Gasteknisk Center, 2012. Naturgasfakta. [Online] 

Available at: http://www.naturgasfakta.dk/copy4_of_miljoekrav-til-energianlaeg 


Energi Styrelsen, 2011. Bygningsreglementet. [Online] 

Available at: http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10/0/42 


Eriksen, A. B., Gundtoft, S. & Lauritsen, A. B., 2007. Termodynamik. København: Nyt teknisk forlag. 

Foreningen for energi og miljø, 2002. Energihåndbogen - med råd og vejledning. 1 red. Virum: Foreningen 

for energi og miljø. 

Heilmann, T., 2007. Praktisk Regulering og Instrumentering. Holte: Heilmanns Forlag. 

Heilmann, T., 2008. Logisk styring med PLC. Assens: Heilmanns Forlag. 

Henrik Kerstens, Søren Skøtt Andreasen, 2012. Rapportskrivning 2012. [Online] 

Available at: 

http://campus.aams.dk/mod/glossary/showentry.php?courseid=15&eid=1206&displayformat=dictionary 

[Senest hentet eller vist den 24 Maj 2012]. 

HMN Naturgas, 2013. [Online] 

Available at: http://gashandel.dk/kundeservice/graddage/udviklinggraddage/ 

[Senest hentet eller vist den 2 6 2013]. 

Hvenegaard, C. M., Paulsen, O., Andersen, H. & Jensen, J. B., 2008. Den lille blå om Varme. 1 red. s.l.:Dansk 

Energi. 

Petersen, P. E., 2006. Elektriske maskiner. København: Bogfondens forlag A/S. 

PricewaterhouseCoopers, 2013. Afgiftvejledning. Hellerup: PwC. 

Schmidt, G. V., 2013. Projektingeniør hos HMN Naturgas (se bilag B1.19) [Interview] 2013. 

Troelsgaard PwC, M., 2013. Møde omkring energiafgifter i EC Power (se evt. bilag B1.21) [Interview] (19 

april 2013). 



16 Bilagsliste 

B1.1 Gannt kort 

B1.2 Martin Frydenlund, EC Power 

B1.3 Notat Hinnerup fjernvarme 

B1.4 HMN 2012-2013 

B1.5 BBR meddelelse 

B1.6 XRGI virkningsgrader 

B1.7 Plantegning 

B1.8 Gas anmeldelse 

B1.9 Servicerapporter 

B1.10 Nedlæggelse af gasinstallationer 

B1.11 Køleflade specifikationer 

B1.12 Nuværende akkumuleringstank 

B1.13 Storage control beskrivelse 

B1.14 Flex coil specifikationer 

B1.15 PWM Generator 

B1.16 Grundfos Magna 25-100 

B1.17 Naturgas Fyn 2013 

B1.18 Ny akkumuleringstank 

B1.19 Geert V. Schmidt, HMN Naturgas 

B1.20 Jens Otto Ravn Andersen, EC Power 

B1.21 Michael Troelsgaard, PwC 

B1.22 NOx Emission 

B1.23 Tilbudsberegninger 

B1.24 Kontrolmåling ultralyd 

USB-pen 

B2.1 Energikortlægning 

B2.2 EC Power el-produktion 2012 

B2.3 EC Power el-produktion 2013 

B2.4 Kamstrup multical 602 

B2.5 Intern udnyttelse af overskudsvarme 

2013 


Bilag B1.1 


Bilag B1.2 


Bilag B1.3 


Bilag B1.3 


Bilag B1.3 


Bilag B1.3 


Bilag B1.3 


Bilag B1.3 


Bilag B1.4 


Bilag B1.5 


Bilag B1.5 


Bilag B1.6 


Bilag B1.6 


Bilag B1.6 


Bilag B1.6 


Bilag B1.7 


Bilag B1.8 


Bilag B1.9 


Bilag B1.9 


Bilag B1.9 


Bilag B1.9 


Bilag B1.9 


Bilag B1.9 


Bilag B1.9 


Bilag B1.9 


Bilag B1.9 


Bilag B1.10 


Bilag B1.11 


Bilag B1.12 


Bilag B1.12 


Bilag B1.13 


Bilag B1.14 


Bilag B1.15 


Bilag B1.15 


Bilag B1.16 


Bilag B1.16 


Bilag B1.16 


Bilag B1.17 


Bilag B1.18 


Bilag B1.18 


Bilag B1.19 


Bilag B1.19 


Bilag B1.20 


Bilag B1.21 


Bilag B1.21 


Bilag B1.21 


Bilag B1.22 


Bilag B1.23 


Bilag B1.21 


Bilag B1.23 

Der er i forbindelse med udarbejdelsen af de økonomiske overslag indhentet tilbud og vejledning fra følgende firmaer: 

P. Henning Jensen ApS 

John B. Lersted 

3600 Frederikssund 

www.phj.dk 

CS Klimateknik ApS 

Carsten Schjoldager 

5450 Otterup 

www.cs-klimateknik.dk 

TechoKlima A/S 

Per Andersen 

7430 Ikast 

www.techo.dk 

Lemvigh-Müller 

8230 Åbyhøj 

www.lme-partner.dk 

H. Jessen Jürgensen A/S 

Niels Rasmussen 

2750 Ballerup 

www.hjj.dk 

KN Beholderfabrik A/S 

Kenneth Nielsen 

4623 Ll. Skensved 

www.knsb.dk 

Sondex A/S 

Henrik Jørgensen 

6000 Kolding 

www.sondex.dk 

HMN Naturgas 

Geert V. Schmidt 

8800 Viborg 

www.naturgas.dk 


Tech instrumentering, Marøgelhøj 9, 8520 Lystrup, tlf. +45 87 39 26 00 

Bilag B1.24 

Transportabel clamp on flowmåler til udvendig montage og flowmåling uden produktionsstop og indgreb i rør. Vores transpor- 

table clamp on flowmåler er perfekt til brug i ”marken”, når det er nødvendigt med en mobil løsning til flowmåling. Du mon- 

terer flowmåleren udvendigt på røret (str. fra 25 til 5.000 mm.), og du kan måle stort set alle væsker uden at skulle stoppe 

produktionen eller komme i direkte kontakt med væsken i røret. Flowmåleren har 40 timers drift på et fuldt opladet batteri og 

fungerer som den komplette pakke til industrien, på skibet eller til den rejsende servicemand.

Energioptimering ved udnyttelse af overskudsvarme hos EC Power ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?