Primærluft i CHP.pdf

Primærluft i CHP 

2012 

Bachelor projekt 

af 

Johnni Winther

Reno Nord I/S 

6. semester Bachelor Projekt 

Uddannelses institution Århus Maskinmester Skole, AAMS 

Fagområde Maskinteknik 

Vejleder Adjunkt, Maskinmester 

Antal normalsider: 25 

Thomas Møller Hansen 

Forside illustration Reno-Nord I/S 

Udarbejdet af Johnni Winther 

Studie nr. F10180 

2 | S i d e

Abstract 

This thesis is made as the final part of my education as Bachelor of Marine and Technical Engineering. In 

extension of my internship at a waste fired CHP (combined Heat and Power plant). The plant is situated 

in Aalborg a city in Northern Jutland of Denmark. 

The primary fuel is household waste alongside with industrial waste, from a wide variety of firms. The 

Company Reno-Nord I/S that runs the plant is also responsible for a Landfill where storages of 

contaminated waste is carried out as they are responsible for the burning of dangerous waste. 

Reno-Nord I/S is organized as a partnership with a politically appointed board. The partner 

municipalities are Brønderslev, Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild and Aalborg municipalities. 

The energy that comes from burning the waste is exploited for two purposes. Namely Production of 

Electricity and District heating. The Electricity is sold on the free marked and the heat is transferred and 

sold to Aalborg district heating Company. 

The process of making this to products is when the waste I burned in the Plant, the heat from the fire 

produces steam. The steam then drives a Turbine, this drives a Generator that produces electricity. 

Upon this the steam partially condensates, bough the rest steam and the condensate is heat exchanged 

for the district heating. 

During the Internship it became clear that the primary air supply for the Furnace did not have the right 

temperature. It should have a temperature of 145° C but at the time of my intership it had fallen to 

around 105° C. I went about the problem in a deductive manner. What could be the reason for this 

temperature drop? Can the problem be rectified or optimized? 

This thesis analyses on the above mentioned problem. And some models for rectifying and optimizing 

around this problem are set forward. Also the way the primary air flow is heated is rethought specially 

the drying of the waste on the first grate in the furnace. For this I set a theory that might deliver a 

further NOX reduction. 

It is then concluded that the most sensible method of rectifying the problem. 

3 | S i d e

Indholdsfortegnelse 

Forord ..................................................................................................................................................... 5 

Tak til .................................................................................................................................................. 6 

Baggrund ............................................................................................................................................. 6 

Læsevejledning .................................................................................................................................... 6 

Ordforklaring ....................................................................................................................................... 6 

1. Indledning ........................................................................................................................................... 7 

1.1 Formål ........................................................................................................................................... 7 

1.2 Problemformulering ...................................................................................................................... 7 

1.3 Problemafgrænsning ...................................................................................................................... 8 

2. Metode ............................................................................................................................................ 8 

3. Anlægs beskrivelse. ............................................................................................................................. 9 

3.2 Farligt affald................................................................................................................................. 10 

4. Energianlægget .............................................................................................................................. 11 

5. Ovn ................................................................................................................................................ 12 

5.1 Fødesystem Waste feeding ...................................................................................................... 12 

5.2 Forbrændingsrist ...................................................................................................................... 13 

5.3 Slaggeudtag og –Pushere. ........................................................................................................ 14 

5.4 Ristegennemfaldssystem. ......................................................................................................... 16 

6. Forbrændingsluftsystemer. ............................................................................................................ 16 

6.1 Primær- og Sekundærluftsystem. ............................................................................................. 16 

6.2 Køleluft .................................................................................................................................... 21 

6.3 Hydraulikanlæg ............................................................................................................................ 21 

7. Kedlen ............................................................................................................................................... 22 

7.1 Kedelcirkulation ........................................................................................................................... 23 

7.2 Slidzone ....................................................................................................................................... 23 

8. NOX dannelse ................................................................................................................................. 23 

8.1 Recirkulation ................................................................................................................................ 24 

8.2 Korrosion ..................................................................................................................................... 26 

9. Hedefladerne ................................................................................................................................. 26 

9.1 Evaporator ............................................................................................................................... 26 

9.2 Overhederne 1,2og 3 ............................................................................................................... 26 

4 | S i d e

9.3 Economiser .............................................................................................................................. 26 

10. Overbeholder .............................................................................................................................. 26 

10.2 Vandcirkulation .......................................................................................................................... 27 

11. DeNOX ......................................................................................................................................... 27 

12. Røggas rensningen ....................................................................................................................... 28 

12.1 Elektrofilter ............................................................................................................................ 28 

12.2 SNCR anlæg ............................................................................................................................ 28 

12.3 NH3-stripper ........................................................................................................................... 29 

13. LAB røgrensning ....................................................................................................................... 31 

14. Vandrensning (spildevand) ........................................................................................................... 33 

15. Problemanalyse ............................................................................................................................... 34 

15.1 Udregninger på varmebalancen ................................................................................................. 37 

15.2 Del konklusion ........................................................................................................................... 38 

16. Optimerings muligheder .............................................................................................................. 39 

17. Alternative Problempotentialer ....................................................................................................... 40 

18. Konklusion ....................................................................................................................................... 40 

19. Perspektivering ............................................................................................................................ 41 

20. Litteraturliste ................................................................................................................................... 44 

21. Bilagsliste ........................................................................................................................................ 46 

22. Billede liste ...................................................................................................................................... 47 

Forord 

Denne Rapport er udarbejdet som afslutningen på 6. semester på Maskinmester uddannelsen, på Århus 

maskinmester skoles første fjernundervisningshold. Som en del af 6. semestret er der gennemført 50 

dages praktik hos Reno-Nord I/S (Aalborg). Fra den til egnede viden om anlægget på Reno-Nord I/S 

udarbejdes denne rapport som det afsluttende Bachelor projekt. Dette er gjort ud fra en relevant 

problemstilling på anlægget. 

5 | S i d e

Tak til 

Jeg vil gerne rette en stor tak til følgende for at have bidraget til udarbejdelsen af mit bachelor projekt. 

Henrik Skovhaug Direktør, Reno-Nord I/S 

Kjeld Juul Pedersen IT-ansvarlig, Reno-Nord I/S 

Henrik Skov Driftschef, Reno-Nord I/S 

Claus Bang Driftskoordinator, Reno-Nord I/S 

Stig Andersen Vagtleder, Reno-Nord I/S 

Finn Frost Vagtleder, Reno-Nord I/S 

Mads Jørgensen Vagtleder, Reno-Nord I/S 

Arne Hedegård Kristensen Vagtleder, Reno-Nord I/S 

Jan Axel Nielsen Vagtleder, Reno-Nord I/S 

Michael Pedersen Vagtleder, Reno-Nord I/S 

Arne Pedersen Vagtleder, Reno-Nord I/S 

Thomas Møller Hansen Adjunkt, Maskinmester, Århus maskinmester skole 

Der skal lyde en tak til Ovnpasser staben samt røgrensnings staben og det øvrige personel på Reno-Nord 

I/S, for at have været hjælpsomme med opnåelse af forståelse af virkemåden af anlægget og 

virksomheden. Samt med hjælp til at, besvare spørgsmål omkring problemstillinger under Praktikken. Og 

ikke mindst tak for at jeres telefon og mail har været åben for spørgsmål under projekt skrivningen. 

Baggrund 

Emne til dette projekt er valgt med udgangspunkt i den gennemførte praktik på Reno-Nord I/S, hvor der 

er gennemgået forskellige problemstillinger med vagtlederne. Det valgte problem blev Primærluft LUFO 1 , 

da det ikke umiddelbart virkede til at det var her driftspersonellets fokus lå. 

Læsevejledning 

Der henvises under alle billeder til kilden, først står angivet hvad billedet illustrerer og i den 

efterfølgende parentes er kilden angivet. Hvis det er forfatteren selv der har produceret en illustration 

eller taget billedet er der henvist til dette projekt som kilde. 

Til hvert afsnit vil det om muligt være angivet en kilde, dette gælder ikke under afsnit, men det kan 

forekomme og er der særlige emner at fremhæve er kilden påført. 

Dette er for at anskueliggøre overfor læseren hvor den tilegnede viden stammer fra. 

Støkiometri er defineret som den sammenhæng der imellem reaktanter og produkter i de kemiske 

reaktioner. I forbrændingsteorien bruges ofte udtrykkende understøkiometrisk og overstøkiometrisk 

forbrænding. En fuldstændig støkiometrisk forbrænding er defineret som: en forbrænding der 

foregår med, korrekt mængde ilt til fuldstændig forbrænding. Under- og 

overstøkiometrisk forbrænding, er altså henholdsvis ved ilt underskud eller overskud. 

Ordforklaring 

Forkortelser vil blive forklaret umiddelbart i først kommende sides fodnote. Enkelte begreber er 

ligeledes beskrevet i fodnoterne eks. Economiser. 

1 LUFO luft forvarmer 

6 | S i d e

1. Indledning 

På Reno nord står et energianlæg som yder over forventning. Anlægget omdanner hvert år afffald fra 

fem forskellige kommuner til elektricitet og fjernvarme. PÅ Reno Nord er der to ovnlinjer som i 2011 

behandlede omkring 184.000 ton affald (heriblandt storskrald, husholdnings affald og farligt affald mm) 

og 7.000 ton biobrændsel. Til gengæld leverede Reno Nord 373.381 MWh varme til Aalborg fjernvarme 

og 117.585MWh el til elnettet svarende til 16.000 husstandes varmeforbrug og 35.000 husstandes 

elforbrug. Det er kun ovnlinje 4 som er i dagligdrift den anden står til rådighed som backup. Begge 

ovnlinjer kan køre med brændværdier på op til 10,7 GJ/ton. Den som er i drift har en kapacitet på 22,5 

ton/h, hvor backuppen kun har en kapacitet på 10 ton/h 

Det som gør at anlægget yder i toppen er at udnyttelsen af affaldets brændværdi ligger tæt på 100% og 

anlæggets linje har så effektivt et rensningsanlæg, som består at et el-filter efterfulgt af en 

vådrenseproces som fjerner støvet og de giftige dampe ved forbrændingen, hvilket sikrere at 

udledningen af miljøfarlige partikler er langt under de gældende miljøkrav. Samt et effektivt spildevand / 

procesvands rensningsanlæg, der sikre at overskudsvand må udledes i Limfjorden. 

Under min 6. semesters praktik tilbragte jeg tiden på netop denne ovnlinje hvor jeg opnåede stor viden 

omkring anlægget og driften af det 

Det er i form af egne erfaringer ved den daglige drift, og ikke mindst præget af driftspersonalet, der har 

været meget hjælpsomme med samtaler, diskussioner og analyser af virkemåder af forskellige 

processer/delprocesser i anlægget. Derudover er der gennemgået store mængder data for opbygningen 

og virkemåden af anlægget, alt sammen er vel dokumenteret i Reno-Nord I/S dokumentation i form af 

Hardcopy anlægs dokumentation, SRO 2 -anlægget samt PI-diagrammer 3 . 

Under praktikken erfarede jeg at teorien ikke helt blev fulgt i praksis derfor ledte det mig frem til at det 

var følgende problemstilling jeg ønskede at belyse. 

1.1 Formål 

Formålet med denne rapport er at anskueliggøre konsekvenser ved for lav temperatur af primær 

indblæsnings luften. Der vil blive diskuteret løsningsforslag og konkluderet på dette. 

1.2 Problemformulering 

Hvilken konsekvens har for lav primærlufttemperatur. 

Hvorfor er temperaturen nedsat? 

Har det økonomiske eller emissions konsekvenser? 

Er der optimeringsmuligheder? 

2 SRO Styring Regulering Overvågning 

3 PI-diagram Proces & Instrumenterings diagram 

7 | S i d e

1.3 Problemafgrænsning 

I dette projekt vil der udelukkende blive analyseret fra det tekniske perspektiv, i den forbindelse ses der 

bort fra Økonomien i anlægsudgifter. Der vil ej heller blive inddraget forhold omkring afgifts systemet, 

el-produktion / FJV 4 -produktion. Specifikke afgrænsninger Kan forekomme i projektet og dette vil i så 

fald fremgå af det enkelte afsnit. 

2. Metode 

Dette projekt er skrevet med positivismens principper i minde. Principperne er iagttagelse og logik. Hvor 

iagttagelse er den empiriske viden, dvs. viden tilegnet vha. vores 5 sanser. Logik er at 2+2=4. Ifølge 

positivismen er, 100% sikkerhed ikke er opnåeligt. Man kommer til en erkendelse, et ræsonnement 

gennem deduktion. 

Deduktion, i den formelle logik en udledning af et udsagn (konklusionen) ud fra andre udsagn 

(præmisserne) i overensstemmelse med logiske slutningsregler. Endeduktion består således af en 

række udsagn, hvor hvert udsagn i rækken enten er en præmis eller følger af tidligere udsagn i 

kæden ved anvendelse af en logisk slutningsregel. Det sidste udsagn i rækken er konklusionen. 

Der findes ikke noget fast sæt af slutningsregler for en given logik. Det er fx muligt at formalisere 

klassisk udsagnslogik på mange forskellige måder. En er at benytte naturlig deduktion, hvor man 

indfører slutningsregler, som hhv. introducerer og eliminerer logiske konnektiver. … 

Hvis præmisserne i en deduktion er sande og konklusionen korrekt udledt, så vil konklusionen 

også være sand. Slutninger baseret på korrekte deduktioner vil således altid føre fra sande 

præmisser til sande konklusioner. (Anon., 2012) 

For at kunne anvende den indsamlede empiri til at drage slutninger ud fra, skal empirien valideres dette 

menes gjort ud fra at alt indsamlet empiri og data stammer fra Reno-Nord I/S. Empirien er både fra 

deres Hardcopy dokumentation men også ud fra deres SRO-anlægs udskrifter. I analysen er der brugt 

meget tid på at finde dokumentation. Det er ikke lykkedes i mere end et tilfælde at finde en 

dokumentation der understøtter den problemløsning der menes optimal. 

Reliabiliteten af indsamlet data anses for at være meget reel, da det også er disse data der afregnes 

efter når der snakkes emissioner. Ydere mere valideres disse data af ekstern kontrollant løbende, samt 

forekommer det at miljøstyrelsen kræver ekstern kontrol fra uvildig instans. Nøjagtigheden i den 

indsamlet data vil altid kunne anfægtes, men her antages den for værende kvantitativ. Med den høje 

kontrol der er på emissions målinger, stiller dette samtidig et krav til proces målinger om øget 

nøjagtighed. Se bilag nr. 1 for temperatur måler data, det er her angivet at en temperaturføler har en 

unøjagtighed på 0,05 % se. Samt bilag nr. 1A for et kalibrerings certifikat. 

Fag mæssigt ligger problemstillingen indenfor fagområdet maskinteknik, da det er her varmelæren høre 

til, denne anvendes i et senere afsnit til udregning af varmebalance. Det er også her Forbrændings 

teknik henhører og problemstillingen forbindes netop til dette. 

4 FJV fjernvarme 

8 | S i d e

3. Anlægs beskrivelse. 

Reno-Nord I/S er en affalds og energi virksomhed, der behandler affald fra virksomheder og borgere. 

Dette gøres for de 5 interessent kommuner i Nordjylland. Reno-Nord I/S har til mål at deres 

affaldshåndtering er effektiv og sker under størst mulig hensyntagen til både miljø og personale. 

Deres opgaver er: 

• Brænde affald og producere el og fjernvarme af energien 

• Sørger for miljørigtig deponering af affald på deponiet i Rærup. 

Reno-Nord I/S har en politisk valgt bestyrelse og interessent kommunerne udgøres af, Brønderslev, 

Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild og Aalborg kommuner. 

Bestyrelsen er Reno-Nord I/S øverste ledelse. Og medlemmer til bestyrelsen bliver valgt af den enkelte 

interessentkommune efter hvert kommunalvalg. Bestyrelsen vælger formand og næstformand. 

Funktionsperioden er sammenfaldende med byrådets/kommunalbestyrelsens valgperiode. 

Den nuværende bestyrelse er siddende for perioden 1. januar 2010 - 31. december 2013. 

Energianlægget omdanner hvert år affald fra de fem interessentkommuner til elektricitet og 

fjernvarme. 

I 2011 blev der behandlet ca. 184.000 ton affald og 7.000 ton biobrændsel på energianlægget. 

• Dagrenovation og storskrald fra private husholdninger 

• Forbrændingsegnet affald fra interessentkommunernes genbrugspladser 

• Erhvervsaffald 

• Affald fra andre affaldsselskaber og kommuner som ikke er 

interessent i Reno-Nord I/S 

• Farligt affald 

Energiproduktionen var i 2011 fordelt på følgende, der blev solgt 373.381 MWh varme til Aalborg 

Kommunes Fjernvarmeforsyning og 117.585 MWh el til el-nettet. Der udover har Reno-Nord I/S haft et 

eget forbrug på 19.328 MWh el og dette eget forbrug er dækket ind af produktionen på ovnlinje 4. Alt 

dette svarer til, at Reno-Nord I/S forsyner 16.000 husstande med varme og 35.000 husstande med 

elektricitet. (I/S, 2012) 

3.1 Reno-Nords 2 ovnlinjer 

Den nyeste ovnlinje er idriftsat i 2005 og vil være genstand for dette projekts indhold. Ovnlinjen har en 

kapacitet på 22,5 tons pr. time ved en brændværdi i affaldet på 10,7 GJ/ton. Dette resulterer i en årligt 

mindste behandlet mængde affald på 180.000 ton. 

Udnyttelsen af brændværdien i affaldet er tæt på 100% (Babcock & Wilcox Vølund, 2012), og 

røgrensningen er så effektiv, at emissionerne til friluft er godt under miljømyndighedernes grænseværdi 

krav. Denne minimale udledning skyldes et meget effektivt røgrensningsanlæg, som består af et elektro- 

filter efterfulgt af en våd renseproces, der fjerner både støv og giftige dampe fra røggassen. Dette sikrer, 

9 | S i d e

den lave udledning af miljøskadelige stoffer. Samtidig er der et meget effektivt Procesvands 

vandrensningsanlæg, der renser så effektivt at overskuds vand må udledes i Limfjorden. 

Ovnlinje 3 er idriftsat i 1991 og har en kapacitet på ca. 10 ton/h ved samme brændværdi på de 10,7 

GJ/ton. Anlægget er ikke i daglig drift, men i 2007 er det blevet opgraderet, så det er driftsklart som 

reserveanlæg også dette anlæg overholder alle gældende miljøkrav. (I/S, 2012) 

3.2 Farligt affald 

Reno-Nord I/S har en miljøgodkendelse til at brænde farligt affald af. Visse typer af affald f.eks. Klinisk 

risiko affald er der særlige krav til håndteringen af. Det skal ind fyres direkte i ovnen. Og det må ikke 

blive afleveret direkte i affaldssiloen som andet affald. Derfor er der installeret et Elevatoranlæg der er 

med til at sikre en korrekt håndtering af denne type affald. Herigennem har Reno-Nord I/S tilsikret sig at 

de lever op til arbejdsmiljø- og miljømæssige krav der er til dette affald. Dette Elevatoranlæg blev 

etableret i 2009. (I/S, 2012) 

Følgende er et anlægs oversigts billede. Bemærk venligst at turbine og generator er udeladt da disse ikke 

er en del af problemstillingen. Det samme gælder det ovenfor nævnte Farligt affalds-anlæg. 

Billede 1 Anlægs oversigt (Andersen, u.d.) 

10 | S i d e

4. Energianlægget 

Energianlægget er et CHP 5 -anlæg der er ind fyret med Affald. Anlægget kører primært med ovn-linje 4 

der er den nyeste idriftsat i 2005 og med en kapacitet på 22,5T i timen. Ved større driftsstop eller 

revision tages ovn-linje 3 i brug. Ovn linje 3 er knapt halv størrelse af linje 4 med en kapacitet på 10T 

affald i timen. Grundet den minimale anvendelse af ovn-linje 3 vil denne ikke være yderligere beskrevet. 

(I/S, 2012) 

Da anlægget i sin tid blev etableret var der en roterovn-1 og en roterovn-2 disse er i dag demonteret og 

vil derfor ikke være yderligere beskrevet i denne rapport. Til beskrivelse af energianlægget er anvendt 

litteratur fra Reno-Nord I/S, da denne er meget omfattende er et mindre uddrag udvalgt. Se bilag nr. 2 

et uddrag fra Reno-Nord I/S anlægsbeskrivelse. 

Anlægget er opbygget af flere hovedanlæg: 

Ovn og kedel 

Røgrensning, med der til hørende spildevandsrensningsanlæg 

Turbine og generator 

For at alt dette fungere sammen anvendes følgende hjælpeanlæg og fællesanlæg: 

Affaldskraner 

Oliebrændere (opstarts- og støttebrændere) 

Slaggetransportanlæg 

Asketransportanlæg 

RO 6 vandbehandling med EDI 7 (Behandlet vand til kedlen samt spædevand) 

Kompressoranlæg Trykluft 

Komponentkøleanlæg 

Nødstrømsanlæg med nød diesel generator 

UPS 8 -anlæg 

10kV anlæg 

m.m. 

I det følgende vil ovn og kedelanlæg blive beskrevet. 

5 CHP Combined Heat and Power 

6 RO Reversed Osmoses (omvendt osmose) 

7 EDI Electrodeionization (elektro deionisering) 

8 UPS Uninterrupted Power Supply 

11 | S i d e

5. Ovn 

Ovnen kan ligeledes deles op i nogle hoveddele: 

Fødesystemet 

Forbrændingsriste 

Slaggeudtag og –pushere 

Ristegennemfaldssystem 

Forbrændingsluftsystemer 

Hydraulikaggregat 

5.1 Fødesystem Waste feeding 

Systemet er opbygget med en fyldetragt, i bunden af denne er der to nødlemme, der skal lukke ved 

strømsvigt eller via ovnstyringen når niveauet i tragten bliver for lavt. Herved undgås dels at der 

kommer falsk luft i ovnrummet og at evt. affald i tragten antændes. 

Under disse lemme er skakten der leder affaldet ned til påfyldningspusheren selve skakten er i direkte 

forbindelse med ovnrummet og som følge heraf er det udført i kraftigere stål materiale og samtidig 

vandkølet, for at kunne modstår varmepåvirkninger. 

Kølevandssystemet til skakten er opbygget som primær siden i et varmeveksler system med sekundær 

siden i fjernvarmekredsen. 

Udformningen af skakten er som en omvendt tragt, dette bevirker at, når affaldet først er igennem kan 

det ikke kile sig fast. 

Påfyldningspusheren er placeret i bunden af skakten og skubber affaldet ind på første trin af 

ristesystemet. Pusheren er opdelt i to sektioner og disse er individuelt regulerbare. Hver pusher sektion 

har 4 hydrauliske cylindre der drives synkront i frem / tilbagebevægelsen og er styret at lastreguleringen. 

Dette gør at ristesystemet ligeledes har to sektioner eller baner. For at sikre at al væske i affaldet vil 

blive ledt i den rigtige retning er pusheren anbragt i en lille vinkel. (Anon., 2012) 

Selve pusheren er luftkølet, dette sikre at ekstreme temperature undgås. 

12 | S i d e

Billede 2 Fødesystemet. (Andersen, u.d.) 

Denne del af anlægget vil ikke være omfattet analyse, da den ikke indgår som direkte indvirkende på 

problemstillingen. 

5.2 Forbrændingsrist 

Forbrændingsristene i dette anlæg er af typen W Mark 5 (ApS, 2006), med vandkølet midter sektion, i 

ovnrummet løber således to parallelle ristebaner. De har hver en brede på 4,4m (ApS, 2006). I længde 

retningen (i forbrændingsretningen) opdeles hver bane i 4 uafhængig regulerbare riste. 

Ristenes bevægelser er med til at sikre en god ombrydning af affaldet på ristene og dette sikre at 

varmestråling og forbrændingsluft kommer i kontakt med al affaldet. 

Ristene er placeret i ovnen med en hældning på 25°. Nedefor vises et billede af riste opbygningen, der 

henvises til bilag nr. 2. for mere teknisk beskrivelse. De har et veldefineret luftspalteareal på 1,5 – 1,8 % 

af det projicerede risteareal. 

13 | S i d e

Billede 3 Riste opbygningsprincip. (Andersen, u.d.) 

Det næste billede er for at vise hvordan luften indblæses. 

Billede 4 Luftindblæsning i riste (Babcock & Wilcox Vølund, 2012) 

Det kan ikke udelukkes at riste-systemet har en indvirkning på problemstillingen. Men da temperaturen 

på indblæsningsluften lige under ristene antages at være lig med temperaturen på luften ud af primær 

LUFO ses der bort fra en eventuel indvirkning er af betydning for denne problemstilling. Dette system vil 

derfor ikke være yderligere analyseret. 

5.3 Slaggeudtag og –Pushere. 

Ovnen er forbundet med vådudslaggeren via en slaggeskakt, her falder det udbrændte slagge gennem 

fra rist 4 når denne tipper. Der er en slaggeskakt til hver ristebane og ligeledes en vådudslagger til hver. 

Slagge 9 skakten er ligesom indfødningstragten med negative vinkler, så slagge ikke bør kunne 

fastklemmes. Slaggepusheren er vandfyldt dette sikre gennem en vandlås at der vil kunne ledes falsk luft 

til fyrrummet, og dette vandbad køler samtidig slaggen. 

Her ses et billede af slagge-pusheren. 

9 Slagge = Fast rest produktet af forbrændingen Det ubrændbare. 

14 | S i d e

Billede 5 Slagge-pusher (Winther, 2012) 

Følgende er en princip skitse af slagge-pusheren. 

15 | S i d e

Billede 6 Slagge-pusher princip (Commission, 2006) 

Slagge systemet har ingen direkte indvirkning på problemet og vil ikke blive analyseret nærmere i dette 

projekt. 

5.4 Ristegennemfaldssystem. 

Opsamling af materiale der falder gennem ristene sker gennem tragte der samtidig tjener som primær 

luft indblæsning. Der er opbygget et dobbelt klapsluse system der tilsikre at der ikke kan komme falsk 

luft til fyrrummet. Ristegennemfaldet samles i en rørvibrator der transportere ristegennemfaldet til 

slaggetragtene, Disse er udført så det er muligt at ændre transport retningen så ristegennemfaldet kan 

ledes i separate container. Tragt system har en primær rolle i primærluft systemet. Da det leder primær 

indblæsningsluften fra LUFO til riste sprækkerne og der igennem til Tørring, gassifikation og forbrænding. 

Da problemet består i at der er en for lav temperatur på luften, menes det ikke at det er denne del der 

er medvirkende. Følgende er et billede af tragtene i venstre side af ovnen. 

Billede 7 Ristegennemfald og primærluft indblæsningsluft tragte (Winther, 2012) 

6. Forbrændingsluftsystemer. 

Forbrændingsluftsystemerne består af henholdsvis primær-, sekundær- og køleluftsystem. 

Køleluftsystemet levere køleluft til ristene og påfyldningspusherene. 

6.1 Primær- og Sekundærluftsystem. 

Forbrændingsluften kan suges fra krandækket eller fra ovnhallen eller en blanding, reguleringen af dette 

sker gennem manuelt betjent spjæld. Og gennem en kanal ned til en totalluftblæser, denne trykker 

forbrændingsluften gennem fælles luftforvarmeren, hvor den opvarmes til en temperatur på 125° C. 

Herefter deles luftstrømmen i den primær og sekundær indblæsningsluft. Den primær 

indblæsningsluftmængde opvarmes yderligere til 145° C (ApS, 2006). Sekundærluftmængden har en 

temperatur på 125° C. 

16 | S i d e

I følgende illustration kan dette ses og ved at følge henholdsvis mørkblå, lyseblå og grå stregfarve 

indikering ses følgende: 

Mørkeblå streg er primær indblæsnings luftforvarmers kedelvand 

Lyseblå streg er fælles indblæsnings luftforvarmers Hedtvand 10 

Grå streg er indblæsningsluften 

Det er disse der er behandlet her i projektet. Den primær luft forvarmer streng, der skal hæve 

temperaturen fra de 125° C til de 145° C. Fælles forvarmeren er den lyseblå streng, denne hæver 

temperaturen fra affaldssilo eller ovnhals temperatur til de 125° C Og den Grå streng følges det er 

indblæsningsluften. 

Billede 8 Oversigts billede af anlægget. (Madsen, 2012) 

Dette sker i to trin gennem luftforvarmerene, i første trin opvarmes ved at 150° C hedtvand fra 

røggasveksleren afkøles til ca. 40° C. Dette ”hedtvand” returnere så til en vand/røggas varmeveksler 

(røggaskøler) anbragt lige efter EL-filteret. Det afkølede ”hedtvand” passerer gennem en 

pladevarmeveksler, hvor det opvarmes af fjernvarmevand fra fjernvarme fremløbet (Fremløb skal 

10 Hedtvand er proces vand der er under tryk og derfor bære en temperatur over normal kogepunkt. 

17 | S i d e

forstås som til fjernvarme nettet). Efter trin 1. udtages sekundærluften ved ca. 125° C. Det resterende 

primærluft opvarmes i trin 2. fra de ca. 125° C til ca. 145° C. 

Denne opvarmning sker ved at en delstrøm fra fødevandet udtages imellem Economizeren og 

overbeholderen. Efter afkøling af denne delstrøm ledes den tilbage imellem Economizeren og 

overbeholderen. 

Nu fordeles primærluften til hver af de 8 ristesektioner, efter en fordelingsfaktor sat af operatøren. 

Dette gøres i SRO-anlægget. I hver af disse 8 sektioner er der anbragt en venturi dyse til luftmængde 

måling, samt et motorspjæld til styring af luftmængden til den enkelte sektion. Den ca. 125° C 

sekundærluft hæves i tryk gennem sekundærluft blæseren. Sekundærluften deles så op til de forskellige 

indblæsningszoner fordelt på følgende måde. 

Placering Antal dyser 

Kedelloft over risterække 1 6 

3 grupper dyser i kedel for væg 2 grp. Af 2 og 1 grp. Af 4 i alt 8 

Kedelloft over risterække 3 og 4 9 dyser over risterække 3 og 6 over risterække 4 i alt 15 

3 dyse grupper i bagvæg 2 grp. Af 2 og 1 grp. Af 4 i alt 8 

I alt 37 dyser 

Denne konfiguration sikre gennem et system kaldet VoluMix en rigtig god blanding af alle brændbare 

gasser med forbrændingsluften. 

Billede 9 VoluMix princip. (Andersen, u.d.) 

Der vil ikke blive analyseret på dette Volumix system, fordi det antages at Babcock & Wilcox Vølund 

gennem deres mange års erfaring som ovn byggere har gennemprøvet dette. Og da problemstillingen er 

forbeholdt primærindblæsningsluften kan dette system ikke ligge til grund for problemet. 

18 | S i d e

I ”Generel forbrændingsteknik” (Kristensen, 2004) opdeles forbrændingsristene i 3 zoner 

1. Tørrezonen 

2. Forbrændingszonen 

3. Udbrændingszonen 

Zone1 eller tørrezonen kan normalt ikke ses fra hverken fyrrumskameraet eller fra skueglasset i 

ovndøren. Fra tørrezonen forgår primært en fordampning af vand og en begyndende forgasning 

af de mest flygtige bestanddele. 

Zone2 eller forbrændingszonen er kendetegnet ved synlige flammer og høj aktivitet. Optimalt set 

afsluttes zone 2 af en flammefront som markere overgangen til zone 3. 

Zone 3 eller udbrændingszonen er normalt kendetegnet ved lav aktivitet og udbrænding af 

kulstof i glødeforbrænding. 

Og som det læses ud fra dette, skal netop den høje temperatur på primær indblæsningsluften tørre 

affaldet og facilitere fordampning samt den begyndende forgasning. Følgende billede viser hvordan 

affaldslaget er zonedelt i forhold til forbrændingen og dermed indblæsningsluften. Det ses tydeligt at 

den første zone er til udtørring. 

Billede 10 Brændkammer med affaldszoner for forbrændingen samt vist primær- og sekundærluft indblæsning. (Al, 2012) 

En stor faktor her er netop lagtykkelsen på ristene, denne vil selvfølgelig formindskes gradvist henover 

ristene til der ved rist 4 er en blanding af gløder og slagge der falder i slagge tragtene. 

Lag tykkelsen vil dels være styret af operatøren men selvfølgelig også af set-punktet for produktionen og 

selve ovnreguleringen. Der vil derfor være en forbindelse imellem mængden af primærluft til 

indblæsning og lagtykkelsen. Et aspekt der har stor betydning for primærluft og lagtykkelsen er affaldets 

brændværdi. Har affaldet en meget høj brændværdi, vil ristelaget kunne reduceres i tykkelse. Derved 

kan sammen produktion holdes, ved ringe brændværdi for holder det sig omvendt. 

19 | S i d e

For at vise kompleksiteten i at regulere ovn og kedel er der i bilagene indlagt SRO screen dumps der 

viser reguleringsbillederne for: 

1. Energiregulering bilag nr. 3 

2. Ristehastighed bilag nr. 4 

3. Modstandsregulering bilag nr. 5 

4. Iltregulering bilag nr. 6 samt 6A, 6B, 6C og 6D 

Det er de regulatorer der har de største indvirkninger på forbrænding i ovnen på Reno-Nord I/S ovn linje 

4. 

I samme dokument tales der om en Luftprofil, her menes tilpasningen af primærluft indblæsningen til 

det givne brændsel. Ses der på brændslets reaktion-villighed skal primær luften tilsættes tidligt hvis 

reaktions-villigheden er lav. 

Afhængig af affaldets fugtindhold vil der kræves større eller mindre primær luft i tørrezonen og da der 

reguleres efter luftoverskuddet i forbrændingen. Må der tilsvarende reguleres på indblæsningen af 

sekundær luft for at luft overskuddet kan fastholdes. 

Følgende skitse er for at illustrere luft indblæsningen i ovnrummet. 

Billede 11 Illustration af ovnrums-luften (Winther, 2012) 

20 | S i d e

I ”fyringsteknik 2005” (Vølund, 2005) skrives der om iltprocenten i anlægget og denne bør have et 

niveau på imellem 6% til 10% for at anlægsdriften ligger hvor det er tilsikret. Processer der har 

indflydelse på iltprocenten kan være følgende. 

1. indfyrings hastigheden 

2. Affaldsskakt fyldningen, der bør ikke kunne trækkes falskluft 

3. røggas sugetræks blæsere 

4. affaldets sammensætning (god opblanding i silo, store mængde industri affald giver ofte 

højere brændværdi) (Kristensen, 2004) 

I ovenstående skitsering af ovnluften ses en blå kurve, denne indiker det illustreret 

indblæsningsmønster. Værdier for den indblæste mængde kan ses på bilag nr. 7 det ses at der er størst 

indblæsning under risterække 2, herefter risterække 3, så risterække 1 og til sidst række 4. 

En ting der ikke før blev nævnt er en drifts nedsættelse af LUFO grundet tilsmudsning, i BILAG nr. 8 ses 

differential trykket henover luft siden af veksleren at være svagt stigende, dette kan være medvirkende 

til en lidt ringere ydelse, men ikke nok til at der mangler 38 % af temperaturen på primær 


100 − ( 145 / 105) 

* 100 = 38% 

6.2 Køleluft 

Køleluften anvendes som tidligere beskrevet til køling af pushere og riste (REF til sidetal i rapport). 

Luftmængden er konstant og er indstillet på manuelle spjælde til de forskellige risterækker og 

pusherene. En del af denne køleluft passere ristenes sidetætninger og deltager derfor i forbrændingen. 

Den resterende luft mængde ledes til forbrændingsluftens indsugningskanal. Luftmængden fra 

pusherene blæses ud i ovnhallen. Da selve køleluften ikke har en direkte indvirkning på 

problemstillingen, vil dette system ikke være under nærmere analyse. Men det skal da nævnes at der 

primærluften og køleluften imellem kunne være en minimal varmeveksling, ud fra at de riste som 

gennemløbes af køleluft forbi løbes af primærluft. Dette anses ikke som værende et problem der 

bidrager til den overordnet problemstilling. Da temperatur angivelsen af den primær indblæsningsluft 

sker i tragtene og ikke helt direkte under ristene. 

6.3 Hydraulikanlæg 

Anlægget er udgjort af et hydraulik aggregat og hydraulik cylindre. Og betjener påfyldningslemme, 

fødepushere samt ristene. Aggregatet er koblet til SRO anlægget. Dette anlæg vil ikke blive analyseret 

yderligere da det under gennemgangen af anlægget operer helt som det bør. (Anon., 2012) 

21 | S i d e

7. Kedlen 

Kedlen er en videreudvikling af den traditionelle fuldt ud murede ovn/kedel fra Vølund. På grund af 

kedlens størrelse er denne udført delvis hængende og stående. Den lodrette strålingsdels ekspansion er 

frit nedad, det er denne del der er udført hængende konvektionsdelen er den ståenden del. 

Som traditionelt er der ud muring i ovnrummet dog er ovnloftets muring erstattet af Inconel®, der er en 

stærk korrosionsbestandigt stål legering. (INC., 2012) 

Følgende er et billede ind i ovnrummet taget ind fra lige over slaggeskakten. Bagerst ses hvor 

påfyldningsskakten ender og affaldet bliver skubbet ind af pusherene. Nogle af sekundærluft dyserne er 

synlige. 

Billede 12 Ovnrummet linje 4 Reno-Nord I/S (Andersen, u.d.) 

Inconel® er anvendt flere steder hvor erfaring har vist at der kan opstå korrosion. Efter ud muringen er 

der på svejst Inconel®, i første træk. På gitteret imellem første og andet træk og i det andet træk ned til 

det niveau hvor røggastemperaturen kommer ned på ca. 850° C. 

I tredje træk er der monteret baffel vægge de er udført som rørpaneler der er parallelle med kedlens 

sider. Til rengøring af disse er der monteret damp sodblæsere i to niveauer altså 4 sodblæse lanser i alt. 

Efter tredje træk følger de konvektive hede flader der er udført vertikal rørvekslere. Dette gør at kedlen 

er fuldt drænbar, For at rense disse konvektive hede flader er der 4 pneumatiske bankeværker, 2 på 

hver side af kedlen. Første konvektions hede flade er for fordamperen. Herefter følger overhederen, 

denne er udført stående dette gør at, denne vil kunne skiftes uden større problem ved en ovenud 

demontering/montering. For at dette princip virker skal overheder sektionen være fri ovenud til 

varmeekspansion og derfor er der i samlingen imellem strålingsdelen og overheder sektionen en 

ekspansionsfuge. 

22 | S i d e

Følgende er en kedel skitse hvor også ovnen er med. 

Billede 13 Ovn/kedel skitse (Commission, 2006) 

Kedlen er forsynet med mandelemme og inspektionsdøre der tilsikre nem adgang til inspektion af 

hedefladerne under stop samt giver dette en god adgang for rensning ligeledes under stop. 

Kedlen vil dog ikke være nærmere analyseret, ud fra det synspunkt at den ikke har en direkte indvirkning 

på problemstillingen. 

7.1 Kedelcirkulation 

Kedlen forventes at have et cirkulations tal i mellem 30 og 40 dette vil i praksis sige at 

dampproduktionen har en 30 til 40 gange så stor vandmængde cirkuleret i kedlen. 

7.2 Slidzone 

Slidzonen er udført som en panelvæg i Inconel® belagte kedelrør. På billede nr. 4 ses denne som den 

væg der følger ristene i hældning. Den forsynes direkte fra overbeholderen til laveste punkt og udgår i 

højeste punkt i stigrør direkte til overbeholderen igen. Der er altså naturlig cirkulation. Overflade 

temperaturen på disse rør gør i modsætning til murværk at der ikke sætter sig flyvaske grunde 

temperatur forskellen til flyvaskens smeltepunkt. Denne vil heller ikke være en del af problemstillings 

analysen. 

8. NOX dannelse 

Der er 3 kilder til NOX dannelse ved forbrænding. Termisk NOX, Prompt NOX og fuel NOX. For at NOX kan 

dannes forudsætter det at der er ilt til stede og at temperaturen er tilstrækkelig. 

23 | S i d e

Følgende billede viser hvornår de forskellige NOX udskilles. 

Billede 14 NOx produktion (Commission, 2006) 

Termisk NOX dannes først væsentligt ved temperature over 1400° C (ApS, 2006). Ved stor 

varmeoptagelse i ovnrummet holdes temperaturen under dette og derfor er dannelsen af Termisk NOX 

ikke signifikant. Prompt NOX regnes ikke for at være en væsentlig bidrager ved affaldsforbrænding. (ApS, 

2006) 

Fuel NOX regnes for at bidrage med mere end 75% af den samlede produceret NOX. Fuel NOX dannes når 

pyrolyse produkter fra affaldsbeden forbrændes, det vil sige kvælstof(N) holdige pyrolyse produkter, 

Dette kan minimeres ved at lade pyrolyse produkterne brænde på et risteområde med lavt ilt indhold 

samtidig med at opholdstiden er tilstrækkelig. Ovnrums indretningen er konstrueret så dette tilsigtes. At 

NOX dannes ved forbrænding er meget svært at und gå, det ville kræve fuldstændigt kendskab til 

brændstoffets sammensætning, og at nitrogen helt kan udelukkes. Den ideelle forbrænding vil som 

bekendt give os CO2 og H2O men selv om Affald anses for at være et CO2 Neutralt brændstof og derfor er 

en god konkurrent til Olie og kul. Så vil det ikke kunne afbrændes uden der dannes farlig emissions 

stoffer. 

I patent nr. 5,020,456 (al., 1991) beskrives blandt andet fordele ved recirkulation af røggasser, og 

følgende fordele er fundet. NOX dannelsen kan reduceres som følge af den recirkulation, der sikre at 

iltniveauet sænkes og at temperaturen sænkes. I denne Patent nævnes det kort at den varme 

recirkulerede røggas anvendes til at dehydrere affald og ilt fjernelse. 

8.1 Recirkulation 

Grundet den store Inconel® mængde i ovnrummet er der ikke samme behov for at sikre en lav middel 

temperatur af hensyn til murværk. Derfor kan man nøjes med at regulere røggastemperaturen gennem 

forbrændingsluften (efter iltprocenten) og denne vej sænke NOX emissionen. Derfor er recirkulation ikke 

anvendt. Her inddrages en del teori og dette er forsøgt gjort ud fra en deduktiv adgangs vinkel. 

I bland andet ”Flue Gas recirculation for NOX reduction” (Genesyscombustion, 2012). skrives der om at 

recirkulation er en effektiv måde at reducere NOX dannelsen og at dette gøres på to måder med 

recirkulation. 

24 | S i d e

1. The cooled, relativly inert, recirculated flue gases act as a heat sink, absorbing heat from the 

flame and lowering peak flame temperatures. 

2. When mixed with the combustion air, recirculated flue gases lower the average oxygen 

content of the air, starving the NOX –forming reaction for one of the ingredients they need. 

Der nævnes at recirculation vil kunne reducere NOX med op til 75% af nuværende værdier. Med en 

recirkuleret mængde af røggassen på 25%. Der beskrives blandt andet i ”Integrated Pollution 

Prevention and Control” (Commission, 2006) om at med en mængde på ca. 10 -20 vol.% recirkuleret af 

støvet røggas ført ind i brændkammeret via den sekundær luft, vil kunne reducere varmetab og forbedre 

proces energi effektiviteten med 0,75 – 2 % udover at det reducere NOX Der benævnes at rørføringen til 

recirkulation er et udsat område for korrosions problemer. I”Apllication of fly ash from solid fuel” 

(Pedersen, 2008) der omhandler Flyveasken fra Kulfyret kraftværk (Nordjyllandsværket) anvendelse i 

cement produktionen. Her er problemet at hvis indholdet af rest kul eller uforbrændt kul er for højt vil 

flyveasken ikke kunne anvendes i cement. Men det interessante er at, i de forsøg der er udført i 

forbindelse med den rapport. Der har man kørt driften af værket der normalt har recirkulation af røggas, 

så der ikke var recirkulation, det har for at de kunne holde NOX emissionskravene nede, resulteret i en 

øgning af anvendt ammoniak. Her under vises grafer af NOX produktion som følge af luftmængde. 

Billede 15 NOx produktion som følge af overskuds luft mængde (Pedersen, 2008) 

Reliabiliteten af dette kan anfægtes, da der her ses på et kul-.fyret værk og en rapport der analysere på 

restproduktet af forbrændingen, men ikke desto mindre er der nogle ret spændende forsøg der bland 

andet har fat i lignende aspekter. Nemlig NOX dannelsen og det findes at der er en sammenhæng 

imellem luftoverskuddet og NOX indholdet i røggassen. Samtidig er der kigget på omvendtheden i 

recirkulering mindskning kontra øget ammoniak forbrug. Og sidst nævnes der en indblæsningsluft 

temperatur sænkning for at reducere NOX. (Pedersen, 2008) 

25 | S i d e

8.2 Korrosion 

Fra Vølunds erfaringer fra dampkedler, kendes det at røggas hastigheder ikke må overskride 12 m/s 

såfremt flyaske induceret korrosion skal undgås. Det bør ligeledes tilsikres at både hastighed og 

temperatur fordeling er så jævn som muligt for at udjævne belastningen på hedefladerne. Dette emne 

vil ikke være yderligere analyseret. 

9. Hedefladerne 

9.1 Evaporator 

Den første del i konvektionsafsnittet er en evaporator, denne beskytter overhederne med partikler fra 

røggassen og er samtidig med til at udglatte temperaturspidser. 

9.2 Overhederne 1,2og 3 

Overhederne er opdelt i 3, set i røggas retningen er de koblet som følgende OH 2, OH 3 og OH 1 11 . Set i 

damp retningen er de koblet som følgende OH 1 → OH 2 → OH 3. I dampledningen imellem OH 1 og OH 

2 samt imellem OH 2 og OH 3 temperatur reguleres der ved hjælp af vandindsprøjtning. 

9.3 Economiser 12 

Denne er opdelt i 3 trin og røggasretningen er vinkelret på rørene. Denne er i alt udgjort af 66 rørrækker 

med 70 parallelle rør i hver. 

10. Overbeholder 

Fysisk er denne placeret over 2 og 3 strålingstræk, men uden berøring af røggasstrømmen. Da den er 

placeret fri af hedefladerne er den ikke direkte varme påvirket. Denne konstruktion giver næsten ingen 

fordampning fra vand overfladen og dette giver en øget damp kvalitet (dette skyldes den rolige 

overflade) (ApS, 2006) 

Den indeholder fødevands forvarmer, fødevands fordeler og vandudskiller system der består af prelplader, 

demister og hulplader. 

10.1 Funktion 

Beholderens formål er at separere damp fra kedelvandet og derved sikre en høj damp kvalitet. Dette 

opnås af det indbygget dobbelte demister system der består af hulplader og tråd filtre, som har til 

funktion af fange dråber. Nedenfor er vist en princip illustration af demister funktionen. 

11 OH: overheder 

12 Economiser er en røggaskøler, altså en varmeveksler 

26 | S i d e

Billede 16 Demister princip illustration (Dsdemister, 2012) 

Fødevandet tilsættes til overbeholderen, og derved reguleres og styres vandstandsniveauet, samtidig 

styres kedelvandskemien ud fra målinger af vandet i overbeholderen. 

10.2 Vandcirkulation 

Kedlen er konstrueret så der opnås naturlig cirkulation, derfor har hver fordamper hedeflade sin egen 

cirkulationskreds. Disse kredse er udgjort af følgende: 

Frontvæg 

Mellemvæg 

Bagvæg 

Sidevægge i fyrrum 

Sidevægge i strålingsdel 

Sidevægge i konvektionsdel 

Denne opdeling sikre trods forskelle i den termiske belastning, en uforstyrret cirkulation af alle 

fordamper hedefladerne. På vandsiden er de direkte forsynet fra overbeholderen. Og damp/vand 

blandingen føres separat tilbage til overbeholderen. 

11. DeNOX 

I kedlens første og andet strålingstræk er der installeret lanser for SNCR 13 DeNOX-system. Der er anbragt 

4 dyser i de zoner der er identificeret til at give optimal reaktionsvindue for nedbringelse af NOX. SNCR 

er indsprøjtning af ammoniak i røggassen dette gør at NOX dannelsen reduceres kraftigt. I det 

kommende SNCR afsnit er der udbydende proces beskrivelser af DeNOX. 

13 SNCR Selective Non-Catalytic Reduction 

27 | S i d e

12. Røggas rensningen 

På Ovn linje 4 udgøres røgrensningen af følgende: 

Elektrofilter 

SNCR anlæg 

Ammoniakstripper 

LAB røgrensning 

12.1 Elektrofilter 

Elektrofilteret har til opgave at udskille flyvasken I røggassen, dette gøres så at støv indholdet er helt 

ned på 10mg/Nm 3 . inden at røggassen gå til den våde røgrensningsproces. 

Følgende er et principbillede der viser hvordan elektrofilteret virker. 

Billede 17 Elektrofilter princip (Commission, 2006) 

Filteret er opbygget med 3 separate elektriske højspændingsfelter, hvert af disse felter er udstyret med 

bankeværk der sender flyvasken til bunden hvor der er en langs gående bundtragt der opsamler denne 

og via en bundredler/tranportør transporter asken til askesiloen. For at sikre mod kondensering af 

vanddamp på siderne af tragten, en denne monteret med elektriske varmelegemer. Da Elektrofilteret 

ikke er en del af problemstillingen vil dette ikke være yderligere analyseret. 

12.2 SNCR anlæg 

Dette system har til formål at reducere indholdet af NOX i røggassen. Dette gøres ved at der sprøjtes NH3 

(ammoniak) i en vandopløsning ind i røggasstrømmen, dette gøres i kedlens 1. strålingstræk. NOX indgår 

så i forbindelse med den ammoniak opløsningen og resultere i kvælstof og vand. Denne reaktion kræver 

bestemte temperatur forhold. Og selv med de rigtige forhold reagere kun en del af opløsningen med 

NOX. Dette gør at der både er en reduceret mængde NOX men også en rest NH3. denne rest NH3 vil 

fortsætte gennem røggasrensningen til procesvandet og hovedparten vil så blive udskilt i NH3-stripperen. 

28 | S i d e

Den udskilte mængde returneres til SNCR-anlægget hvor det blandes op med frisk NH3-opløsning for at 

blive sprøjtet ind igen. 

Et sådan SNCR-anlæg kan reducere produktion af NOX jf. følgende tabel. 

Billede 18 SNCR NOx reduktion (Commission, 2006) 

12.3 NH3-stripper 

Denne har netop til formål at udskille NH3 fra proces-/spildevand fra våd røgrensningen, inden dette 

vand går til spildevands rensning. 

Selve processen hvorved ammoniak stripning forgår er en destillationsproces. Det vil sige at der sikres at 

ammoniak blandingen berør et stort areal så ammoniakken kan fordampe ved en høj nok temperatur. 

Disse søjler der ligner lodret stående tanke har et stort indvendigt areal og opvarmes til en top 

temperatur på ca. 72° C og ca. 65° C i bunden. For at få NH3 til at fordampe ved de temperature kræves 

der vakuum, dette holdes på 0,2 bar abs 14 . Det der så fordamper er stadig en vandigopløsning af 

ammoniak denne fortættes i en proceskølet kondensator og blandingen returneres til SNCR-anlægget, 

blandingen har en koncentration af ammoniak på ca. 1%. 

En ulempe ved dette system er at de to kolonner over tid, til kalker dette registreres ved overvågning af 

differenstrykket og når differenstrykket er steget til et niveau skiftes der over på den anden kolonne og 

den første afkalkes med HCL. Afkalkningsprocessen er automatiseret. 

”Using waste as a ressource” (Rambøll, 2012), beskriver kort at de mest avanceret affaldsforbrændingsanlæg 

er opbygget efter samme princip som Reno-Nord I/S ovnlinje 4 hvor Røggas rensningen foregår 

gennem en Quench vasker, en HCL skrubber, en SO2-skrubber, en Dediox-skrubber en røggas 

14 Abs absolut 

29 | S i d e

kondensator, en venturi-skrubber og ammoniak stripper. Når røggassen så er renset udledes den 

gennem skorstene eller aftrækket. Jf. (Commission, 2006) er indholdet i røggassen udgjort af følgende 

stoffer, vanddamp, nitrogen,CO2, O2. Afhængigt af affaldets sammensætning vil der kunne ses dele af 

følgende i røggassen, CO, HCL, HF, NOX, SO2, VOC, PCDD/F, PCB og tungmetaller. Da det vil fylde for 

meget i fodnoter beskrives de vigtigste stoffer kort her (Anon., 2012) (med de vigtigste stoffer menes de 

stoffer der er restriktioner på udledning af).: 

CO Carbonmonooxid / kulilte 

SO2 Svovldioxid 

NOX Nitrogenoxider 

HF Hydrogenfluorid 

HCl Saltsyre 

Hg Kviksølv 

Cd Cadmium 

Ti Thallium 

Støv 

PCDD Dioxin 

PCDF Furaner 

Σ Andre metaller 

Følgende er en illustration fra LAB(røggasrensnings anlægget) (LAB, 2012) 

Billede 19 Røggas bestanddele (LAB, 2012) 

30 | S i d e

Alt afhængigt at driftstemperaturene vil flygtige tungmetaller og salte fordampe totalt eller delvist i 

forbrændingsprocessen. Og bliver som sådan til bestanddele af både flyveasken samt røggassen 

13. LAB røgrensning 

Systemet der røgrenses efter er et vådt røgrensnings system, dette vil sige at røggassen ”vaskes” ren. 

(Anon., 2012) 

Opbygningen af systemet er som følgende. Røggassen forlader Elektrofiltret og for at få den rigtige 

temperatur, er her indført en røggasveksler (denne veksler til fælles LUFO) samt en Fjernvarme 

forvarmer, denne reducere røggastemperaturen til under 100° C og ikke under 90° C. Nedenstående 

illustration er et SRO ud print af røggasrensnings oversigts billede. 

Billede 20 Røggasrens SRO oversigt (Anon., 2012) 

31 | S i d e

Røggassen bliver i første skrubber G1 mødt af Quench 15 (dette er en vaskning): 

Quenchen er en hybrid af de øvrige Skrubbertyper. Typisk opererer quenchen med en meget stor 

L/G(liquid over gas) ratio, hvilket sikrer en god kontakt mellem væske og gas. Quench betyder 

(direkte oversat) slukke, kvæle, dæmpe, undertrykke og chokkøle, hvilket svarer til de 

applikationer, hvor man ofte ser en quench som første trin af et samlet reduktionsanlæg. I den 

forbindelse er det primære formål at sænke temperaturen på rågassen (Forcetechnology, 2012) 

skrubber G1 er til syre udvaskning dette gøres med kalkstensmælk temperaturen falder i skrubber G1 til 

60 – 70° C. 

Skrubber G2 her doseres kalkstensslurry dette styres af et PH kontrolsystem. Skrubber G2 er også her 

svovlen fra røggassen fjernes ved gips dannelse. 

Skrubber G3 kombinere følgende effekter. Fjernelse af dioxiner samt Furaner og den kondensere 

samtidig vanddamp fra røggassen og derigennem udvinder varme. Dioxin og Furan udskilles ved at 

tilsætte Lignit koks 16 der absorbere disse stoffer. Samtidig reguleres der med Natronlud for at holde en 

bestemt PH-værdi. Anlægget er energi optimeret gennem den varmeveksling der er på kondensatet fra 

G3 skrubberen. 

Herefter kommer den endelige støv og partikel rensning i AFM 17 dette er et filtrerings venturi system. 

Her vaskes og væsken recirkuleres, for at hindre de partikler og vandråber i at nå sugetræks-blæserne og 

skorstene er der et patenteret CYCLOLAB® der fanger støv, partikler og vanddråber ved centrifugal kræft. 

Den Lignite koks pumpes / sprayes ind i ovnen når det menes at denne er tæt på mætning. Dette sker 

dog løbende så der undgås at, evt. emissioner ikke fanges. Følgende er et af mange skilte der er placeret 

rundt på hele anlægget. De er der for at lette en evt. rundvisning på anlægget. Det er skilte med 

procesbeskrivelser til lægmand. 

15 Quench (vandspray køling) 

16 Lignit koks er en porøs form af koks (stort overfalde areal) 

17 AFM AggloFiltreringsModul 

32 | S i d e

Billede 21 Støvrensning i røggasrensningen (Winther, 2012) 

14. Vandrensning (spildevand) 

Reno-Nord I/S har til behandling af proces vandet et vandrensnings anlæg, der behandler alt det proces 

vand der er i overskud eller er tilsmudset 

Den mængde proces vand der kommer ud af røgrensningen anvendes som sådan igen til skrubber 

vandet og alt proces vand renses i et vandrensningsanlæg der tilsikre at vandet opnår så ringe værdier af 

metaller og salte m.m. at det må udledes i Limfjorden. Dette rensnings anlæg vil ikke blive analyseret 

nærmere. 

33 | S i d e

15. Problemanalyse 

Efter at have fulgt Driftspersonalet og selv har været i praktik på anlægget, er følgende observationer 

gjort. Det anses for et problem at LUFO 18 ikke holder den temperatur den burde for Primær 

indblæsningsluften. For at få et overblik af situationen er der foretaget et SRO udprint over Primærluft 

temperaturen over en 6 måneders periode se neden stående illustration. 

Billede 22 Primærluft temperatur over 6 måneder 

I data bladet for LUFO, bilag nr. 9 & bilag nr. 11, er det angivet til at den primære luft skal have en 

indblæsningstemperatur på ca. 145° C og Sekundær indblæsningsluften en temperatur på ca. 125° C. 

På SRO-anlægget aflæses den primær lufttemperatur til 105° C og den sekundær lufttemperatur til 125° 

C. 

Fokus for dette område henledes på at LUFO systemet er 2 delt med et trin 1 hvor den samlede 

indblæsningsluft passere. Og herefter splittes luftstrømmen op i to nemlig primær luft og sekundær luft. 

Der først efter den fælles luft forvarmning at der ses et problem. Den primær lufttemperatur opnår ikke 

18 LUFO luftforvarmer. 

34 | S i d e

den rigtige temperatur efter denne luft forvarmning. Hvorimod den sekundær lufttemperatur viser sig at 

passe fint med data for denne. 

Primær luftstrømmen burde have modtaget sin temperatur stigning til de 145° C efter at have passeret 

LUFO trin 2. 

I fejl søgningen er rørføringen nøje studeret, til- /afgang på både primær og sekundær side af begge 

LUFO trin. Dette er gjort på de 3 mulige måder PI-diagrammer, SRO-anlægget og på det fysiske anlæg. 

Alt dette har ledt frem til at der er digital aflæsning direkte på de temperatur følere der er placeret på 

anlægget og det er samtidig disse følere der melder tilbage til SRO-anlægget. 

De problemer jeg ser i at temperaturen ikke ligger hvor den bør er følgende.: 

Udtørringen af affaldet på risterække 1. 

Dårligere forbrænding grundet ringe udtørring. 

Dårlig udnyttelse af LUFO trin 2. 

Det økonomiske perspektiv i dette problem er internt, idet denne drifts situation ikke umiddelbart øger 

forbruget på driften. Den lavere temperatur medføre derfor et tab i produktiviteten og en forøgelse af 

temperaturen til det forskrevne vil effektivisere processen. 

Anskues problemet helt ”lavteknisk” ses følgende problem muligheder. 

1. trevejsventilen på strengen fra ECO 19 til overbeholder. 

2. Bypass spjældet før fælles LUFO. 

Skulle trevejs ventilen hænge i positionen Så kedel vandet løber direkte fra economiseren til 

overbeholderen. Vil strengen til Primærluft LUFO står stille og derved vil temperaturen i LUFO være lig 

Primærluftens. Der henvises til PI-diagrammerne i bilag nr. 10, 10A og 10B for et diagram overblik 

imellem sammenhængene for de to LUFO trin og henholdsvis kedelvandet til trin 2 samt Hedtvand til 

trin 1. 

Står bypass spjældet lidt åbent eller har dette en defekt lamel, vil det kunne lede en delstrøm af 

indblæsningsluften uden om den fælles LUFO, denne delstrøm vil så møde primærluften i 

indblæsningsmanifolden til ristene. På nedenstående foto er vist det omtalte lamel spjæld for bypass af 


19 ECO economiser 

35 | S i d e

Billede 23 bypass spjæld inden fælles LUFO. (Winther, 2012) 

Varmebalancen i systemet undersøges for at se om det skulle være muligt den vej igennem at lokalisere 

en fejl i systemet. Det antages at systemet er under konstant tryk, derfor anvendes følgende formel til at 

udregne nedenstående. 

∆ h = c * ∆T 

⇒ Q = m * ∆T 

* c 

p 

p 

I det følgende kommenteres på de fundene resultater af udregningerne samt er der givet en 

delkonklusion af analysen. 

36 | S i d e

15.1 Udregninger på varmebalancen 

I det følgende er der brugt værdier fra de SRO screen dumps, der blev taget under praktikken. Samt 

værdier fra Vekslerens data-blad se bilag nr. 9 og 11 

Nogle steder er der afrundet til nærmeste hele tal, og på SRO-bilag kan der være en misvisning i nogle 

data. Se evt. bilag nr. 7 for billede for sekundærluft, her vises en total sekundært luft flow på 

25405nm 3 /h med en for aflæste indblæst værdi på 22292,9nm 3 /h. Begge værdier er der foretaget 

udregninger for, for at se indflydelsen. 

For at vurdere på validiteten af måleværdierne er der nederst udregnet en procent afvigelse af luft/vand 

forskellen i forhold til total. 

Afrundinger og fejlvisning taget i betragtning må resultaterne for den fælles LUFO anses for valide. 

Følgende udregnet for LUFO1 (fælles LUFO). 

∆h 

= c * ∆T 

⇒ Q = m* 

∆h 

Luft 

Luft 

∆h 

∆h 

15° 

C 

125° 

C 

Hedtvand 

Hedtvand 

c 

c 

= 1, 

016kJ 

/ kgK 

50947, 

6nm 

Q 

Q 

Q 

Q 

Q 

Q 

luft 

flow 

flow 

luft 

luft 

total 

diff 

ind 

ud 

Hedtvand 

= 

155° 

C 

71, 

6° 

C 

= 4, 

77kJ 

/ kgK 

= 1, 

016* 

110 = 111, 

76 

Hedtvand 

luft 

Hedtvand 

4, 

77* 

83, 

4 

= ( primærluft) 

+ ( sekundærluft) 

⇒ 

hedtvand 

95212, 

65* 

111, 

76 

= Q 

= Q 

= 

= 

luft 

diffSROværdi 

ind 

ud 

luft 

( 0, 

33* 

100) 

/ 20, 

95 

( 0, 

78* 

100) 

/ 21, 

4 

3 

totalmSROværdi 

/ h + 22292, 

9nm 

= 7, 

2kg 

/ s * 3600 = 25920kg 

/ h 

25920* 

397, 

82 

+ Q 

− Q 

= 

hedtvand 

Hedtvand 

= 

(( 50947, 

6 

= 1, 

57% 

= 3, 

64% 

397, 

82 

= 

3 

/ h * 1, 

3kg 

/ nm 

10640965, 

76 

= 10311494, 

40 j 

= 10640965, 

76 + 10311494, 

4 = 

= 10640965, 

76 −10311494, 

4 = 

= 11093116, 

55 −10311494, 

4 = 

j 

3 

= 95212, 

65kg 

/ h 

781622, 

15 

20952460, 

16 

329471, 

36 

+ 25405) 

* 1, 

3* 

111, 

76) 

+ 10311494, 

4 = 

Følgende udregnet for LUFO2 (primærluft forvarmer) 

j = 0, 

78Mj 

j = 20, 

95Mj 

j = 0, 

33Mj 

21404610, 

95 

j = 21, 

4Mj 

37 | S i d e

∆h 

= c * ∆T 

⇒ Q = m * ∆h 

Luft 

Luft 

∆h 

∆h 

Q 

Q 

Q 

Q 

125° 

C / 125° 

C 

145° 

C / 105° 

C 

Kedelvand 

Kedelvand 

c 

c 

luft 

flow 

flow 

luft 

270° 

C 

212° 

C 

= 1, 

016kJ 

/ kgK 

luft 

total 

diff 

ind 

ud 

Hedtvand 

= 

= 

Hedtvand 

luft 

= 4, 

77kJ 

/ kgK 

1, 

016* 

20 

4, 

77 * 58 

3 

3 

= ( primærluft) 

= 50947, 

6nm 

/ h * 1, 

3kg 

/ nm = 66231, 

88kg 

/ h 

66231, 

88* 

20, 

32 

= Q 

= Q 

= 

Kedelvand 

Kedelvand 

= 

luft 

luft 

ind 

ud 

( 0, 

15* 

100) 

/ 2, 

84 

= 20, 

32( 

tils varende) 

= 5400kg 

/ h 

5400* 

276, 

66 

+ Q 

− Q 

Kedelvand 

= 

= 

Kedelvand 

5, 

28% 

276, 

66 

= 

1345831, 

8 

j 

= 1493964 j 

= 1345831, 

8 + 1493964 = 2839795, 

8 j = 2, 

84Mj 

= 1345831, 

8 −1493964 

= 148132 j = 0, 

15Mj 

Note: Grundet manglende data udtræk af SRO-anlægget, anvendes værdier fra Data-bladet for denne 

Varmeveksler. Da der kun er en enkelt temperatur værdi inden veksleren på kedelvandet er dette ikke 

et retmæssigt billede af situationen. Det er også misvisende at der ifølge lufttemperatur visningerne er 

så stort et temperatur fald over denne veksler. 

15.2 Del konklusion 

For nuværende må det konkluderes at fejlen næppe kan ligge ved selve LUFO’en for 

primærindblæsningsluften. Dette konkluderes ud fra at veksleren jf. Data-blad fint kan levere varen. Dog 

viser ovenstående udregning at der måske er en mindre fejl, men denne må bero på data anvendt til 

udregning og ikke den faktiske situation. 

Og da der under anlægs analyse og gennemgang ikke er fundet betydelige utætheder, ved visuel 

inspektion, er sandsynligheden størst for at problemet ligger ved før nævnte 3-vejs ventil eller lamel 

spjældet. 

38 | S i d e

16. Optimerings muligheder 

Her ser jeg en optimeringsmulighed i at ændre på primær LUFO så denne kun varmer primærluften til 

riste indblæsningen under risterække 1. Herved optimeres udtørrings processen og måske anlægs 

effektiviteten. Dette fordi at det kun er en del af primærluftstrømmen der går til risterække 1. Altså er 

det kun denne del mængde der skal tages varme ud til at opvarme, dette sikre en mere ensartet 

temperatur i kedel vandet til overhederen. Og der igennem et mindre tab end ved nuværende drift 

metode. 

En fordel ved kun at lede den opvarmede primær luft til risterække 1, vil være en ekstra afkøling af de 

resterende risterækker. Da disse nu ikke indblæses med 145° C. 

Et andet tiltag kunne være at røggassen efter Elektrofilteret tages ud og denne anvendes til at udtørre 

affaldet. Denne vil skulle indblæses under risterække 1 evt. opblandet med noget primærluft hvis der 

ikke er et højt nok ilt indhold. Herigennem sikres udtørring, fordampning og begyndende forgasning. 

Det har ikke været muligt at finde anden litteratur der kan bekræfte at recirkuleret røggas kan anvendes 

til udtørring dog står det kortvarigt nævnt i patent fra 1991 (al., 1991)(side 2 linje 14-15) at: 

Hot flue gases are recirculated to dehydrate the waste material and remove oxygen. 

Hvis dette er tilfældet kunne det være rigtigt interessant at se om en sådan recirkulering af røggas kan 

udtørre og om det også er gavnligt for NOX Dannelsen. Skulle det vise sig at være med til en mindskelse 

af NOX dannelsen, vil der samtidig kunne spares på NH3 forbruget. Det vil altid kunne argumenteres om 

ammoniak prisen, står mål med NOX nuværende afgifts pris. Skifter dette forhold vil rentabiliteten være 

for en anlægsomlægning. 

Noget helt andet og en noget drastisk løsning vil være en ombygning af anlægget til at få et SCR-system. 

Et SCR-system kan bedst beskrives og sammenlignes med en katalysator til en forbrændingsmotor. Et 

sådant system vil kræve at røggassen først NOx reduceres efter røggasrensningen og der ved er 

temperaturen så langt nede at den skal genvarmes for at opnå et godt resultat i NOX reducering, men et 

sådan system kan så reducere udledningen med op til 90%. (Commission, 2006) Det v il selvfølgelig altid 

være interessant at følge med i om udskiftning af elmotorer til nyere modeller med mindre forbrug er 

muligt og rentabelt. Her tænkes mest på pumpe- og blæsemotorer som det må siges at anlægget har 

nogle stykke af. 

Et andet og sikkert utænkeligt optimering vil være samtidig drift af turbinen på Ovn linje 3. Dette vil 

forudsætte at dampproduktionen på ovnlinje 4 har så stort overskud at dette er muligt. Eller 

muligheden for at kunne køre denne på damp fra ovn linje 4, hvis der skulle være udfald på turbine / 

generator delen i ovnlinje 4. 

39 | S i d e

17. Alternative Problempotentialer 

Et problem ved at skulle recirkulere vil være om Sugetræks blæserne vil kunne klare den ekstra 

belastning, der vil være ved at noget røggas ”trækkes” i flere gange. Vil denne ekstra belastning 

eventuelt stå mål med den besparelse der vil være på indblæsnings blæsemotoren, der vil skulle 

reducere sin last? En sådan recirkulering vil måske medvirke til en øget NOX reduktion, men vil det være 

med i drift overvejelserne så længe anlægget fint kan ligge under miljøkravene til emission. Det kunne 

med fordel undersøges hvad anlægsudgifterne til et sådan tiltag ville anløbe. Vil en sådan recirkulering 

kræve sin egen røggas blæsemotor? 

Det med recirkulering af røggas kunne være en ret spændende vej at, gå for yderligere NOX Reduktion, 

for der vil sikkert komme skærpede miljø krav i fremtiden. 

Til anlægget høre både en nøddiesel generator og en nøddiesel dionat vandpumpe, her kunne 

udstødningen ledes i anlægget fra disse i stedet for til det fri. Det ville være nødvendigt med en ventil 

der sikre at under normal drift, ville røggassen fra anlægget ikke stå helt ud til disse med risiko for 

roterring af motorerne i den forkerte retning. 

Generelt synes Silo størrelserne på anlægget at være lige i det mindste. Specielt flyveaske siloen er 

meget lille og kræver som ofte tømning 3 gange ugentligt for at driften kan holdes kontinuerligt. Skulle 

der være problemer med vognmænd eller ligenden kunne det have været rart for driftspersonellet at 

der var kapacitet til større mængde opbevaring. De har dog muligheden for at opslæmme flyveasken og 

dræne denne ud i container men dertil har de ikke en ordentlig container håndtering. Da denne foregår 

ved bugsering af container ved hjælp af virksomhedens gummiged. 

På anlægget har der gennem hele praktik perioden været et problem med trykholder systemet, de er 

gået fra et døgn forbrug af behandlet vand på ca. 70m 3 til op til deres stop i uge 44 240m 3 . Dette udgør i 

sig selv et problem. Da den øget mængde vand koster mere da der tages by vand til 

behandlingsanlægget. Driften af behandlingsanlægget er øget, dette øger energiforbruget samt 

fremskynder service interval for RO-anlæggets membraner og øger det generelle forbrug af salt, lud 

m.m. til vand behandlingen. 

18. Konklusion 

Her vil blive konkluderet på problemstillingen. 

Hvorfor er temperaturen nedsat? 

Problemet synes ikke umiddelbart at kunne referres til primær indblæsningsluft LUFO, men antages at 

ligge i reguleringen, det vil sige der er muligvis et problem med 3-vejs ventilen der regulere 

kedelvandsmængden til primær LUFO, da der er ringe oplysninger på dette punkt i SRO-anlægget vil det 

bero på en yderligere inspektion, hvor ovnlinjen er uden drift. I denne ombæring vil det være belejligt at 

montere følere til temperatur visning på den streng der leder kedelvand til og fra Primærluft LUFO 

Eller det kan ligge i det før omtalte lamel spjæld til bypass af fælles LUFO. Ligeledes vil en yderligere 

inspektion kræve et anlægs stop eller mulighed for boroscopeinspektion, dette kan udføres hvis der kan 

laves adgang på hver side af spjældet. Det vil så være muligt at kamera inspicere spjældet under drift. 

Har det økonomiske eller emissions konsekvenser? 

40 | S i d e

Det har ikke været direkte påviseliget, ud fra de her anvendte data, at denne manglende temperatur har 

haft konsekvenser, men det antages at anlægget er optimeret til en drift hvor alle dele agere som 

tilsigtet 

Er der optimeringsmuligheder? 

Ja det må siges at der er optimeringsmuligheder, om disse er økonomisk rentabel vil kunne undersøges 

og som tidligere angivet er dette ikke behandlet i dette projekt. 

Men optimerings muligheder vil være.: 

Generel inspektion af indblæsnings spjælde under stop. 

Installering af flere følere blandt andet temperatur visning før og efter på alle sider af vekslere 

og hvis muligt flow måling. 

Ombygning af Primærluftens LUFO-system til kun at omfatte tørreluften. 

19. Perspektivering 

På baggrund af min opgave finder jeg at det er godt der igennem alt dette er en sammenhæng imellem 

al den tilegnede viden og den grundviden jeg besidder angående forbrænding. Mine resultater viser der 

en tydelig sammenhæng i til stræben efter LEAN-burn principperne. Det vil sige λ=1 som det optimale 

punkt for en forbrænding. Der er så flere årsager til at man ikke kan ligge sig fuldstændig op ad dette, 

ikke mindst bestand delene i forbrændingsmaterialet (brændstoffet) som ofte kræver et luft overskud 

for at kunne brænde mere optimalt. 

På baggrund af mit projekt arbejde undrer det mig. Er som også belyse kort i Kim H. Pedersens rapport 

er aspektet som kendt fra Forbrændingsmotorer med afkøling af forbrændingsluften for at optimere ilt 

molekyle indholdet. Det er den tanke jeg har gjort, med at flytte Primær luft LUFO, så denne kun varmer 

1. risterækkes indblæsningsluft. Jeg anerkender dog, det kan diskuteres om 125° C er koldt men det er 

koldere end de 145° C. 

Som nævnt tidligere har jeg ikke kigget på økonomien i alt dette. Men dog kommenter jeg på det. For 

det vil være den billigste løsning at reducere primær LUFO til at behandle indblæsningsluften til 

risterække 1. Set ud fra at LUFO ikke behøver at blive flyttet, der skal blot laves om på primær 

indblæsningsluftens manifold. 

På et personligt plan mener jeg bestemt, at en recirkulation af røggas vil være den mest interessante 

fremgangs måde. Ikke mindst fordi den vil kræve nyetablering både fysisk på anlægget men også 

styrings mæssigt. Da det vil kræve en regulering af mængden af den recirkuleret røggas. Jeg kan se et 

problem, som er kendt fra forbrændingsmotorer, i reguleringsventilen. men kan ikke lige se for mig om 

en sådan i samme stil med en EGR-ventil på en forbrændingsmotor vil kunne sode til. Fordi indholdet af 

sodpartikler og støv i røggasen er mig ukendt på det sted i anlægget hvor det bør udtages. 

For mig personligt har det været en rigtig læringsrig periode både med praktikken men bestemt også 

med projektskrivningen. For mig kunne det være optimalt med en forpraktik. Alternativt med en form 

41 | S i d e

for opdelt praktik, så man kan arbejde med sit projekt imellem og færdigøre det efter. Jeg ved dog ikke 

lige hvordan det skulle struktureres. Endvidere har været noget litteratur, som jeg ikke har kunnet få fat 

i uden at skulle have betalt for adgang. Dette er af den grund fravalgt men der kunne jeg godt have 

tænkt mig at vi studerende igennem AAMS kunne have adgang til universitetsbibliotekerne online så 

man kunne få adgang til disse artikler. Ikke mindst er adgangen til litteratur hindret af at jeg fysisk, 

under projekt skrivningen er udstationeret i Afghanistan. 

Skulle jeg se på det anderledes kunne det have været spændende også at få det økonomiske aspekt med 

i rapporten, f.eks. Hvad er kost prisen på udledning af NOX kontra kost prisen på det injiceret ammoniak. 

Hvor langt ned vil NOX emissionen kunne bringes ved samtidig at anvende recirkulation og vil denne 

være praktisk mulig at anvende til tørring af affaldet på risterække 1? Men en helt anden side af affalds 

forbrænding er de nye tiltag der for Reno-Nord I/S vedkommende stadig er på forsøgs basis. Nemlig 

hvor man gennem kamera teknik og programmering forsøger at styre forbrændingsreguleringen til at 

opnår en hurtigere regulering og en endnu mere jævn produktion. Hurtigheden opnås ved at 

kameraerne kigger på flammerne ud fra hvad de ser vurderes der på farve spektret og hvor i ovne 

flammerne forefindes. Dette må siges at være en hurtigere regulering end som nu hvor der reguleres på 

ilt indholdet i røggassen. Det ville være rigtigt spændende at kunne være med til implementeringen af et 

sådant reguleringssystem. 

Til problemet med spædevands mængden, har jeg hørt fra en Vagtleder, at det viste sig at være 

røggasveksleren der var utæt. Så da jeg hørte det tænkte jeg straks at det var her fejlen var. Men ved 

nærmere eftertanke er den jo til hedtvand, og det så ikke ud til at være i problemer, da temperaturen på 

sekundærluften fortsat var de 125° C. 

For mig der har en anderledes baggrund end de fleste maskinmestre studerende, med 2 fag uddannelser 

samt en matematisk studenter eksamen i bagagen. Har det været et spændende afbræk fra mit normale 

job at have gennemgået praktikken på Reno-Nord I/S. Følger man med på B&W Vølunds hjemme side 

kan det læses at der i 2013 vil komme et nyt BREF dokument fra EU commissionen. Og B&W Vølund er 

klar med det de kalder NextBAT®. Det selvfølgelig mest for at sælge deres egne produkter men de 

skriver at der i den nye BREF ligges op til stramninger på effektiviteten af et affalds fyret CHP anlæg og 

ikke mindst øges kravene til Emissionerne fra disse anlæg. 

Det de så nævner som teknikker til at kunne leve op til disse stramninger er et ovn-anlæg stort set 

identisk med Reno-Nord I/S dog variabelt i størrelse. De fremhæver deres nye vandkølet riste. Samt 

sekundærluft, OFA 20 luft og VoluMix 

Som Ole Hedegaard Madsen skriver: 

Incineration systems based on combustion grates are old fashioned…. 

This image is incorrect, it is proven technology – but it is still improving! 

20 OFA Over Fire Air 

42 | S i d e

Det ville nok kræve et studie i sig selv hvis der skulle kunne dokumenteres hvad et KKS-system er, men 

lige kort fortalt er det Kraftwerk Kennzeichen Systeme, det vil sige et nummer system til at kunne finde 

enkelt dele ud fra et tildelt nummer. Et eksempel på dette kunne være _4HLA03CT001XQ01. Dette er 

KKS-nummeret for primærluft til riste temperaturføleren. Takket være min praktik kan jeg så sige at det 

er på anlæg 4 ud fra det første 4-tal. Jeg antager så at HLA er Reno-Nord I/S og 03 er kote altså det 

niveau hvor delen befinder sig. CT er en temperatur transmitter, det sidste er så det jeg ikke har fanget 

endnu. Til grund for systemet ligger DIN 6779 standarden. 

Til slut skal jeg lige beklage kvaliteten af mine bilag, havde desværre kun Hardcopy materiale med så det 

lider under at jeg kun har haft adgang til en ret dårlig scanner, der samtidig har krævet scanning til 

arbejds intranet mail samt videre sendelse til privat mail. 

43 | S i d e

20. Litteraturliste 

al., E. D. e., 2012. Combined Heat and Power: Air Quality Guidance for Local Authorities, s.l.: Camden. 

al., M. J. K. e., 1991. Process and apparatus for emissions reduction from waste incineration, Chicago: 

United States Patent. 

Al, C. Y. E., 2012. Sciencedirect. [Online] 

Available at: http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0360128508000245 

[Senest hentet eller vist den 2012]. 

Andersen, H. B., u.d. www.Volund.dk. [Online] 

Available at: 

http://www.volund.dk/en/Waste_to_Energy/~/media/Downloads/Conference%20papers%20- 

%20WTE/Combustion%20technology%20for%20generating%20energy%20from%20waste.ashx 

[Senest hentet eller vist den 12 2012]. 

Anon., 2012. Denstoredanske. [Online] 

Available at: http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Logik/deduktion 


Anon., 2012. Ptable. [Online] 

Available at: http://www.ptable.com/ 

Anon., 2012. Reno-Nord. [Online] 

Available at: http://www.renonord.dk/default.aspx?m=2&i=43 


ApS, B. &. W. V., 2006. s.l.: s.n. 

Babcock & Wilcox Vølund, 2012. 21' Century Advanced Concept for Waste-Fired Power Plants, Esbjerg: 

Babcock & Wilcox Vølund. 

Commission, E., 2006. Integrated Pollution Prevention and Control BREF, s.l.: EU. 

Comte, A., u.d. www.denstoredanske.dk. [Online] 

Available at: http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofi_i_1800- 

_og_1900-t./positivisme 


Dsdemister, 2012. dsdemister. [Online] 

Available at: http://www.dsdemister.com/eng/demister2.htm 


44 | S i d e

Forcetechnology, 2012. Forcetechnology. [Online] 

Available at: http://www.forcetechnology.com/da/Menu/Center/Videncenter-forluftrensning/Teknologier/Quench/ 


Genesyscombustion, 2012. genesyscombustion. [Online] 

Available at: http://www.genesyscombustion.com/whitepages-417.pdf 


http://en.wikipedia.org/wiki/Quenching_(scrubber), 2012. Quenching (scrubber), s.l.: Wikipedia. 

I/S, R.-N., 2012. www.renonord.dk. [Online] 

Available at: www.renonord.dk 


INC., W. f., 2012. Inconel. [Online] 

Available at: http://en.wikipedia.org/wiki/Inconel 


Jones, J. C., 2010. Thermal Processing of Waste. ISBN 978-87-7681-590-5: J. C. Jones & Ventus Publishing 

ApS. 

Kristensen, M. L., 2004. Generel forbrændingsteknik, s.l.: Babcock & Wilcox Vølund. 

LAB, 2012. LAB. [Online] 

Available at: http://www.lab-sa.eu/waste.aspx 


Madsen, O. H., 2012. Next Generation of Waste Fired Power Plants, Glostrup: Babcock & Wilcox Vølund. 

Pedersen, K. H., 2008. Application of Fly Ash from Solid Fuel. [Online] 

Available at: http://orbit.dtu.dk/fedora/objects/orbit:82502/datastreams/file_4989838/content 


Rambøll, 2012. www.ramboll.com/services/energy. [Online] 

Available at: 

http://www.ramboll.com/services/energy%20and%20climate/~/media/CE5208D1AD144573BE1891D69 

B4DF957.ashx 


Vølund, B. &. W., 2005. Fyringsteknik, Esbjerg: Babcock & Wilcox Vølund. 

Winther, J., 2012. Primærluft Reno-Nord I/S, Grindsted: Johnni Winther. 

45 | S i d e

21. Bilagsliste 

Bilag nr. 1 Temperaturføler data-blad 

Bilag nr. 1A Kalibrerings blad for temperaturføler 

Bilag nr. 2 Reno-Nord I/S Beskrivelse fra anlægsdokumentation et uddrag. 

Bilag nr. 3 SRO-billede af Energiregulering 

Bilag nr. 4 Ristehastighed 

Bilag nr. 5 Modstandsregulering 

Bilag nr. 6 Iltregulering 

Bilag nr. 6A Primærluft regulering 

Bilag nr. 6B Sekundærluft regulering 

Bilag nr. 6C OFA regulering 

Bilag nr. 6D OFA 2 og sekundærluft til back regulering 

Bilag nr. 7 Sekundærluft SRO billede 

Bilag nr. 8 Differentiel tryk over primær luft forvarmer 

Bilag nr. 9 Primær LUFO data-blad 

Bilag nr. 10 Anlægs PI-diagram Primærluft 

Bilag nr. 10A Kedelvand til LUFO 

Bilag nr. 10B Hedtvand fra røggasveksler 

Bilag nr. 11 Fælles LUFO data-blad 

46 | S i d e

22. Billede liste 

Billede 1 Anlægs oversigt (Andersen, u.d.) 10 

Billede 2 Fødesystemet. (Andersen, u.d.) 13 

Billede 3 Riste opbygningsprincip. (Andersen, u.d.) 14 

Billede 4 Luftindblæsning i riste (Babcock & Wilcox Vølund, 2012) 14 

Billede 5 Slagge-pusher (Winther, 2012) 15 

Billede 6 Slagge-pusher princip (Commission, 2006) 16 

Billede 7 Ristegennemfald og primærluft indblæsningsluft tragte (Winther, 2012) 16 

Billede 8 Oversigts billede af anlægget. (Madsen, 2012) 17 

Billede 9 VoluMix princip. (Andersen, u.d.) 18 

Billede 10 Brændkammer med affaldszoner for forbrændingen samt vist primær- og sekundærluft 

indblæsning. (Al, 2012) 19 

Billede 11 Illustration af ovnrums-luften (Winther, 2012) 20 

Billede 12 Ovnrummet linje 4 Reno-Nord I/S (Andersen, u.d.) 22 

Billede 13 Ovn/kedel skitse (Commission, 2006) 23 

Billede 14 NOx produktion (Commission, 2006) 24 

Billede 15 NOx produktion som følge af overskuds luft mængde (Pedersen, 2008) 25 

Billede 16 Demister princip illustration (Dsdemister, 2012) 27 

Billede 17 Elektrofilter princip (Commission, 2006) 28 

Billede 18 SNCR NOx reduktion (Commission, 2006) 29 

Billede 19 Røggas bestanddele (LAB, 2012) 30 

Billede 20 Røggasrens SRO oversigt (Anon., 2012) 31 

Billede 21 Støvrensning i røggasrensningen (Winther, 2012) 33 

Billede 22 Primærluft temperatur over 6 måneder 34 

Billede 23 bypass spjæld inden fælles LUFO. (Winther, 2012) 36 

47 | S i d e

Primærluft i CHP.pdf

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?