Forhåndsvisning - Kulturhusene i Danmark

Side 10
KREATIVITETENS
Af Christian Tangkjær og
Flemming Madsen
Der er ingen tvivl om, at vi
befinder os i en tidsalder, hvor
innovation er nøgleordet i den
globale økonomi. Politikere i den
vestlige verden er alle optaget af,
at skabe de bedste rammer for
udvikling ved at fokusere på de
innovative aspekter; altså evnen
til, at skabe ideer og omsætte
dem i konkrete forretningskoncepter.
Denne fokusering på
innovation er for alvor et skridt
væk fra den mere traditionelle
tilgang til økonomisk udvikling,
hvor fokus primært var rettet mod
ressourcetilgang og styring samt
forædling. Den vestlige verden
er oppe imod globalisering og
teknologisk udvikling, som giver
en stærk konkurrence fra virksom-
heder lokaliseret i asiatiske lande,
tidligere østeuropæiske lande
og visse sydamerikanske lande.
I disse lande vil arbejdskraften
være langt billigere, teknologien
umiddelbar tilgængelig og adgangen
til de attraktive markeder
bedre end nogensinde. Derfor er
det ikke hensigtsmæssigt, at satse
på økonomisk udvikling, der baseres
på traditionel industriel udvikling.
I stedet er det langt mere
holdbart, at satse på at få skabt
attraktive og effektive innovative
miljøer, hvor nye forretningsideer
kan skabes og kommercialiseres.
Det stiller krav til det politiske
lederskab, at få transformeret
både den nationale, men også
den regionale økonomi. Alternativet
er at være i konkurrence
med produktionsfaciliteter i
tredjeverdens lande, hvor vore
nuværende konkurrencefordele
vil have en mere eller mindre
forbigående karakter.
Kreativitet og økonomisk
udvikling
Specielt med Richard Floridas
bog fra 2002 om ”Den Kreative
Klasse” har vi fået øjnene op for
den kraft, der grundlæggende
betinger vores fremtidige samfundsudvikling:
Kreativiteten.
Det er fra denne platform, vi i
fremtiden skal tænke vores samfundsudvikling
- og selvfølgelig
regionaludvikling. Men Florida er
bare en blandt mange, der har
sat lys på den kreative kraft og
økonomisk udvikling.
Byøkonomerne (de, som
forsker i byernes vækst og
økonomiske udvikling) har
netop lagt vægt på, at byerne
rummer de tilstrækkelige strukturelle
betingelser for nyskabelse
og innovation (eks. Mumford
1961; Thrupp 1961; Jacobs
1969, 1984; Sennett 1970;
Hall 1998). (Stor)byen er med
sin alsidighed, variation og
multikulturelle sammensætning
mht. virksomheder, fagligheder,
forskellige sociale grupperinger
og interesser, et arnested for
innovation. Det gælder ikke bare
i dag; sådan har det været gennem
historien.
Som sådan er der ikke noget
nyt i koblingen mellem innovation
og økonomisk udvikling set i
perspektivet af byudvikling, men
gennem den industrielle tidsalder
har vi haft et mere eller mindre
fasttømret fokus på effektivitet
opnået gennem ressourceanvendelse
og optimering af produktionsprocesserne.
Det er ikke
længere tilstrækkeligt, hvis vi skal
sikre den økonomiske udvikling
over tid.
Den kreative økonomis
forskning
I de seneste år har flere forskere
fokuseret på det, vi kan kalde
”Den kreative økonomi”.
Flere har set på, hvad vi kan
kalde den institutionelle og
politiske kontekst omkring stimuleringen
af kreativ og innovativ
organisering (eks Ache 2000;
Hansen et Al 2001; Healey
2004; Mothe 2004; Krätke
2004).
Andre har set på, hvad det er
for forandrede betingelser der i
dag synes at være til stede, og
her er kreativitet og innovation
afgørende elementer (Batten
1995; Deschrodes 2001;
Asheim & Clark 2001; Feldman
2001; Stevenson 2002; Hospers
2003).
Et tredje hold forskere har
fokuseret på, hvordan økonomi
og kultur konstruktivt kan befrugte
hinanden (eksempelvis
det vi kalder oplevelsesøkonomien)
mht. kreativitet (eks.
Scott 2001; Prentice & Andersen
2003; Chang & Lee 2003;
Bayliss 2004; Moomaas 2004;
O’Connor 2004; Landrey 2005).
Gennemgående for alle ovenfor
er, at økonomisk udvikling skal
skabes gennem nytænkning, innovation
og kombinationen af en
række kreative kræfter.
Huse I Danmark / marts 2007
– MULIGHEDER
Kreativitetens infrastuktur
Hvis man accepterer, at kreativitet
og innovation er afgørende
parametre for økonomisk
udvikling, så kræves der en mere
eksperimenterende tilgang til at
drive udviklingen fremad hos
forvaltning og bureaukrati.
Bureaukratiet er velegnet til
at vedligeholde et økonomisk
maskineri i industriøkonomiens
logik. Det sker gennem over-
vågning og kontrol af love,
regler og produktionsprocesser.
I den kreative økonomi er det
ikke bureaukratiet, der kan sikre
den økonomiske udvikling.
Det er derimod en organiseringsform,
hvor mennesker
mødes, kræfter frisættes, eksperimenter
tilskyndes og fejl
belønnes.
Intelligens- og hjerneforskeren,
Howard Gardner beskriver
i artiklen ’Everyday Creativity’’ i
netmagasinet In Character, om
det at producere kreative mennesker:
’I doubt there will ever be a
formula for producing creative individuals.
but we can help people
locate a domain for which they
are suited and help them master
it. We can encourage students
to confront rather than run away
from challenges, to gain pleasure
for exploring the unknown,
to mix with individuals different
from themselves. We should
also provide periodic obstacles,
frustrations, even defeats and
help the aspiring creator to deal
with these’.
Han skriver endvidere, at
’creativity is most likely to flourish
in regions where there is a free
expression of ideas and a steady
flow of persons from different
cultures’.
Hvor mange af vore udviklingsforanstaltninger
kan siges
at anlægge et sådant syn?
Netværk og mødepladser
Undersøgelser af vækst-vulkanen
Silicon Valley og hvad, der kan
forklare den enorme innovations-
og skaberkraft, som dette
område tilsyneladende besidder,
peger på de uformelle netværk
og mødepladser, som en af de
store grunde. Viden bliver delt
lynhurtigt, der er en stor cirkulation
af mennesker mellem virksomhederne
og tempoet kommer
i vejret. Use or lose’ hedder det i
Silicon Valley. Du har 3 måneder
fra en ide er født til at iværksætte
den og få den i markedet. Hvis
Side 11
REGIONALE ØKONOMI
OG UDFORDRINGER
ikke er ideen eller medarbejderen
stjålet af naboen. Så en
frisætning af en region eller lokalområdes
kreative kræfter kræver
derfor også en netværksbaseret
og social infrastruktur, hvori interesser,
ideer, ressourcer, relationer
mv. skal kunne cirkulere rundt,
konfronteres, afprøves, støttes
mv. Det kræver mødepladser,
hvor personer, ideer, kapital, etc.
kan mødes og sammensættes i
stærke koncepter.
Regional innovation
Lederskab, når det gælder udvikling
af en regional eller lokal
økonomi, kan være svært at få
styr på. Nok har politikerne det
sidste ord at skulle have sagt, når
det gælder rammebetingelser,
serviceniveau og skatteudskrivning,
Men det politiske niveau
er 3-delt eller 4-delt, hvis EU
medregnes. Og rammebetingelserne
i form af viden, uddannelsesinstitutionerog
forskning,
er naturligt nok meget ujævnt
fordel over et givet nationalt eller
regionalt område.
NGO’erne, brancheforeninger
og arbejdstagerorganisationer
findes som de traditionelle
repræsentative magtudøvere
i forskellige udvalg og nævn.
Mens borgerforeninger, kulturelle
foreninger, idrætsklubber, bylaug,
hobbybetonede foreninger hver
for sig og sammen driver og påvirker
politik, forbrug og livskvalitet.
Fondene er tredje kategori
af NGO’ere med indflydelse.
Og markedet, forstået som de
private virksomheder, sætter dagsordenen
når det gælder arbejdspladser,
udbud og efterspørgsel.
Men markedsvilkårene på hvilke,
der konkurreres, skabes for en
stor dels vedkommende på det
globale marked, uden for ens
indflydelse, (men ikke uden for
påvirkningsmulighed gennem
dygtigt og fremsynet lederskab)
Tom O’Dell beskriver i bogen
’Experiencescapes’ (CBS Press
2005), hvordan en given regional
økonomi er organiseret
som en række relationer mellem
vidt forskellige (asymmetriske)
dele, hvorigennem magt, viden
og penge strømmer i forskelligt
tempo og tid (asynkront). I
en sådan model kan de enkelte
dele vanskeligt isoleres, når det
gælder at skabe forandringer
og vækst. Fordi der er tale om
en gensidig afhængighed og
påvirkning.
Regional udvikling er uhyre
kompleks sæt af kompetencer,
positioner og relationer. En
flerhed af disse kræfter skal spille
sammen for at det lykkes.
Den kreative koalition
Derfor fordrer den kreative økonomis
lederskab en kreativ koalition
mellem politikere, forsknings-
og uddannelsesinstitutioner,
kulturinstitutioner, NGO’er,
virksomhedsejere, medarbejdere
og ledelse. Samt udviklingsdesignere
og procesfaclitatorer, både
de kreative med stort K, samt de
kreative med lille k. Denne kreative
koalition er en afgørende
forudsætning for at forandre
tilstande, at drive en udvikling
frem i en kompleks organisation,
bestående af mange forskellige
aktører, samlet i mange forskellige
netværk. Det kræver en
stærk identitet og nogle stærke
værdier at arbejde ud fra.
Orden og kaos
Økonomen Dee Hock, som
organiserede verdens første
globale betalingskortsystem, VISA
og sociologen Margaret Wheatley
har beskæftiget sig med nye
organisationsformer og beskrevet
’The Art of Chaordic Leadership’
, en metode hvor kaos og orden
fusionerer i en form for værdibaseret
ledelse. Den er karakteriseret
ved en stærk indsats i eta-
bleringsfasen af den kaordiske
organisation, hvor den fælles vision
og værdigrundlaget formuleres.
Siden fastlægges spillereglerne
nøje; hvem må skrive
under på checken, hvordan
opnås godkendelser osv. Når
det er gjort, slippes ejerskabet
løs til at udøve visionen. Den
tilhører alle, så man udøver missionen,
bruger løs af visionerne,
omformer dem til konteksten,
laver sin egen version. Indenfor
rammerne af spillereglerne. Det
er en sådan kreativ koalition
og organisation, at regionerne
udenfor storbyerne har brug for.
Visionær, stærk og frisættende på
samme tid.
Information om kultur der rykker!
Ledelse og kreativitet
Ole Dissing beskriver i bogen
’Ledelse i en ny Logik’, hvordan
man som leder må acceptere
at udvikling og begivenheder
indtræffer asynkrone, det vil sige
ude af takt, ikke samtidige. Han
beskriver det nye ledelsesparadigme
som kvanteledelse, ledelse
som befinder sig i fremtiden
uden nogensinde at være i stand
til at gøre den til nutid. Den
eneste måde, man kan håndtere
denne fremtid på, er at kaste
forestillinger ud i den og arbejde
på deres virkeliggørelse. Ledelse
vil i fremtiden, på grund af kompleksiteten,
i langt højere grad
blive udøvet i teams af personer,
med hver sine kompetencer og
positioner i organisationen. Det
er slut med den store altfavnende
og alt-kunnende figur, som har
svar på alt. Ledelse er et teamwork.
Så vi skal lære at lede i
teams og arbejde med fremtiden
som et rum, vi kan være med til
at forme ved at skabe kraftfulde
forestillinger og visioner, som vi
kaster ind i dette rum.
Man ved aldrig....
Howard Gardner skriver i artiklen
’Everyday Creativity’’, om det
store K og det lille k. Mennesker
med det store K er folk som
Einstein, Da Vinci, Picasso, Crick
og Watson (DNA-modellens
opfindere).
Genier, som har præsteret det
ekstraordinære og som har sat
sig spor i historien. Det lille k er
hvermands eje og udøves i alle
aspekter af vort liv og arbejde.
Kreativitetsforskning indenfor
psykologi og sociologi synes
mest at have beskæftiget sig med
det lille k. Hvordan kan man så
vide om man er lille k eller stort
K? spørger han på læsernes
vegne. Tjah. Den dårlige nyhed
er, at det tager rigtig lang tid, ja
ofte mere end et liv, jf. geniers
posthume anerkendelse, at
konstatere om man vitterlig er et
kreativt geni. Den gode nyhed
er, at fordi det tager så lang tid
at nå til en konklusion, så kan vi
aldrig med sikkerhed vide at vi
ikke er kreative.
Så: der er ikke noget viden, vi
har i dag eller analysemetode,
som kan afgøre om Bornholm
vitterligt kan blive kreativitetens
ø. Der er ingen garanti for at
fremtids-projektet lykkes, heller
ikke på Bornholm. Men der
er intet alternativ til at prøve.
At skabe kraftfulde visioner og
forestillinger om fremtiden. At
blive kreativitetens ø.