Forhåndsvisning - Kulturhusene i Danmark

Nyt Internationalt
kulturhus på
ydre Nørrebro
Godt nok har det været trist
og dramatisk, at se Ungdomshuset
blive revet ned,
men alligevel er der grund til
optimisme på Ydre Nørrebro,
idet Københavns kultur-
og fritidsudvalg netop har
besluttet, at området skal
have et nyt internationalt
kulturhus. Læs om beslutningen
og hvad der mangler
for, at den kan føres ud i
livet på side 4.
Kreativitetens
regionale økonomi
Flemming Madsen, der
udover at være direktør i firmaet
Kultur & Kommunikation,
også er en af oplægsholderne
på Shortcut 07 har
i flere år beskæftiget sig med
oplevelsesøkonomi i provins
og randområder. Mange er
måske af den opfattelse, at
oplevelsesøkonomi kun er
relevant for storbyernes dunkende
kulturindustrier, men
på baggrund af sit arbejde
med lokal udvikling på
Bornholm, peger Flemming
Madsen på det potentiale,
der også findes i de mindre
tæt befolkede områder.
Læs på side 10 –11.
Nr. 28 marts 2007
Efter lange
forberedelser er det
nu lykkedes HiD i
samarbejde med
Verdenskulturcentret
og Vesterbro Kultur
at planlægge et
Europæisk Hustræf
i København
d. 9-11. maj.
Det første internationale
hustræf nogen sinde blev
afholdt i København i 1996,
og her var HiD og de
københavnske Huse også
ansvarlige for arrangementet,
der blev afviklet som en del
af Kulturby 96. Siden har HiD
været særdeles aktive i det
internationale arbejde, og et
af resultaterne er altså det
kommende møde.
Få én på opleveren!
Det faglige indhold af
arrangementet vil handle
om husenes placering i
oplevelsesøkonomien, og
via oplæg og debat med en
række eksperter på området,
håber HiD, at give deltagerne
et klare billede af hvilke
muligheder og problemer, der
findes i den sammenhæng.
I oplevelsesøkonomien, er
det selvsagt selve oplevelsen,
der er udgangspunktet, og
derfor er der også lagt op til
at alle deltagere selv kan være
med til at skabe og skaffe sig
oplevelser i massevis.
HiD Studietur
til Barcelona
Så lykkedes det også HiD
at arrangere en studietur
til en af Europas absolut
førende Kulturbyer nemlig
Barcelona. Turen – der finder
sted allerede i midten
af april – byder på et super
inspirerende og tætpakket
program, der er absolut
målrettet Hus-folk. Gå ikke
glip af denne mulighed,
hvor der er begrænsede
pladser og kort tilmeldingsfrist,
og læs derfor
straks videre på side 9.
Ungdomshuset Jagtvej 69
Side 1
En af de mest centralt placerede personer i hele det
begivenhedsrige og dramatiske forløb omkring Ungdomshuset
på Jagtvej, er advokaten Knud Foldschack,
der gennem en årække har fungeret som Ungerens
talsmand i forhold til politikerne. Det lykkedes HiD at
lave et interview med manden, der ellers er meget travlt
optaget, om hans personlige holdninger til de unge, til
politikerne og til pressen. Læs artiklen på side 2-3
g
Cykler, kunst, kulturpas
og guidede ture
Således rummer programmet
kunstneriske indslag, og samtidig
med at alle deltagere får
mulighed for guidede ture til en
række af de Kbh.’ske Huse, vil
man også få gratis adgang til en
lang række kulturbegivenheder
i de lune lyse forårsnætter i
begyndelsen af maj.
Peter Holmgaard, en af de aktive
kunstnere ved Shortcut Europe 07
Information om kultur der rykker!
Faglighed på højt niveau
Stort temamøde om
kulturelt samarbejde
9.-11. maj
De faglige oplægsholdere er alle nøje udvalgt, og byder bla. på
direktøren for et af de absolut førende forskning- og udviklings
centre i Europa hvad angår de oplevelsesøkonomiske teorier.
Alle oplæg vil – af hensyn til vores eurpæiske kollegaer - blive
afholdt på engelsk, men der helt generelt programlagt med
respekt for tid til networking og god tid til opfølgende spørgsmål
og debat, så alle uanset modersmål kan være med.
Læs omtale, profiler af talere og kunstnere, det samlede
program med tider og steder, samt ikke mindst hvordan du
tilmelder dig arrangementet på side 5-8 (kan tages ud).
Foreningen af Kulturelle Samråd i Danmark inviterer til
møde om strategier for kommunikationen mellem det
frivillige kulturelle område og det offentlige. Netop de
kulturelle samråd repræsenterer ofte det lokale kulturlivs
mange forgreninger, men hvordan sikrer man samarbejde
og kommunikation med de lokale myndigheder?
Læs invitation og prgram på side 12.
HiD generalforsamling
HiD indkalder til ordinær generalforsamling i København
den 9. maj i københavn. Generalforsamlingen afvikles i
sammenhæng med Shortcut Europe 07, og bestyrelsen har
defor forhåbninger om et talstærkt fremmøde.
Læs indkaldelse og foreløbig dagsorden side 12.

LEDER
UNGDOMSHUSET
JAGTVEJ 69
Blandt HiD’s medlemmer er der helt givet mange, der har kæmpet
hårdt og længe - og for den sags skyld også med utraditionelle
midler - for, at netop deres Hus skulle eksistere. Det er nok de færreste
Huse i Danmark, der ikke på et eller andet tidspunkt har været
i opposition til de lokale tilskudsgivende myndigheder, og man kan
vist i virkeligheden sige, at det netop også er meningen med et lokalt
forankret kulturhus. Et Hus skal bl.a. netop give plads til de initiativer
og idéer, der ikke kan finde plads i det øvrige kulturliv, og derved
garantere mangfoldighed og udvikling i lokalsamfundet.
Ungdomshuset på Jagtvej 69 var i denne sammenhæng et forbilledligt
Hus. Brugerne var selvorganiserede og aktiviteterne var - i
modsætning til hvad flere medier giver indtryk af - i meget høj grad
baseret på et levende, direkte og respektfuldt demokrati. Alle Husfolk
ved, hvor vanskelige netop disse processer kan være, særligt i
krisetider, og jeg mener, at der er grund til at udtrykke respekt for de
unges vilje til at finde sammen i et meget direkte demokrati.
Dertil skal man huske på, at de mange tusinde koncerter og andre
aktiviteter, der er blevet afholdt gennem årene i Ungeren, ikke har
kostet byens borgere en eneste krone i tilskud. De unge der står
bag den kulturelle og kunstneriske aktivitet forventer ikke løninger
og driftstilskud, men sådan set bare et fysisk rum, de kan udfolde
sig i - på deres egne betingelser.
Alt i alt burde historien om Ungeren være endt som en solskinshistorie
af den varmeste slags, og man spørger sig selv, hvorfor det
så ikke blev sådan. Her er der efter min mening to grundlæggende
årsager.
For det første mangler det politiske og administrative system – ikke
kun forhold til ungeren, men helt generelt – evnen til at bygge bro
mellem det unkontrollerede og det regelrette. Jeg tilslutter mig
advokat Knud Foldschacks ord (se interview side 2) om at: ” Vi
skal lære at møde ungdomskultur med rummelighed fremfor med
politiske krav om regelrethed.” Dette vil ikke kun være til gavn for
de unge i København men i høj grad også for alle de mange Huse
I Danmark, der ofte kæmper mod en stadig større central og politisk
styring af aktiviteterne.
For det andet er det dybt problematisk, at de unge aktive accepterer
og anvender vold som et politisk magtmiddel. Uanset hvor sympatiske
og på mange måder forbilledlige de unge er, er det efter
min mening ødelæggende for sagen, at vold anvendes både som
trussel og i praksis i en
kulturpolitisk udviklingsproces.
Jeg håber på Husene i
Danmarks vegne, at de
unge vil afstå at benytte
vold, og at myndigheder
og kulturpolitikere landet
over, vil udvikle de fleksible
regler og rammer, der
jo netop kan forebygge
vold og radikalisering.
Bent Blindbæk
Formand
Side 2
UNGDOMS
INDHOLD I DETTE NUMMER
Internationalt kulturhus
på Ydre Nørrebro
• side 4
Invitation til
Studietur til Barcelona
• side 9
Kreativitetens
regionale økonomi
• side 10-11
Indkaldelse til
HiD generalforsamling
• side 12
Temamøde om
kulturelt samarbejde
• side 12
Huse I Danmark / marts 2007
KNUD
Tema:
De europæiske
kulturhuse i
oplevelsesøkonomien
• side 6
Oplev København
• side 6
Vidensdeling
og netværk
• side 6
Knud Foldschack, hvad ser du egentlig
som de grundlæggende problemer i
denne konflikt?
Grundlæggende mener jeg, at Københavns
kommunes kultur- og ungdomspolitik
ikke er fleksibel og brugerorienteret
nok. I en metropol som København,
der kan sammenlignes med
Berlin og Stockholm og andre europæiske
storbyer, har man brug for at unge
ml. 14 og 28 kan spille badminton
eller dyrke sport i det hele taget, og
andre har brug for job-afklaring, spille
musik eller andre identitestsskabende
aktiviteter. Men der skal også være
mulighed for, at de unge kan skeje
ud i et spillerum, hvor det er tilladt at
være forvirret, hvor de kan finde ud af
hvilken vej, de skal gå, før de til sidst
ender med at finde den rigtige vej.
Dette spillerum og måden at nå det
på, hedder kort sagt ”selvstyring” eller
”brugerstyring”. I tidligere sager, der
ligner Ungdomshuset, såsom Børnehuset
og huset i Baldersgade, har vi oplevet,
at man ikke har det regelsæt, der
kan favne den brugerstyrede funktion,
og derfor har vi huse, der bare ikke
SHORTCUT EUROPE 07
COPENHAGEN / 9.-11. april
Shortcut Europes
historie
• side 7
Præsentation af
talere og kunstnere
• side 7
Program
• side 8
Praktisk information
• side 8
Side 3
HUSET OG
FOLDSCHACK
I månedsvis har alle via medierne kunnet følge med i advokaten Knud Foldshacks forsøg på at
bygge bro mellem brugerne af Ungdomshuset og myndighederne i københavns kommune.
Gang på gang har det set ud til, at der var fundet en løsning, men alligevel endte det hele med en
rydning og voldsom konflikt i gaderne på Nørrebro. Det lykkedes HiD at fange Knud Foldschack
– der må siges at være en meget central person i forløbet - på telefonen i en taxa mellem to
møder til et interview om hans synspunkter på konflikten.
rummer disse unge. I København
kan de unge få tilskud til aktiviteter
fra eks.v. FOS, men tilskudet
er betinget af, at de unge kan
fortælle præcist hvor og hvordan
deres aktivitet skal finde sted,
og det kan de i sagens natur
ikke. Vi (advokatfirmaet red.) har
tidligere været meget tæt på en
erstatningssag, fordi vi påtog os
administrationen af Børnehuset,
og allerede dengang løb vi ind
i dette problem. Men altså...
pointen er, at hvis ikke de unge
får et selvstyrende rum at være
aktive i, bevæger de sig meget
let ud af en forkert vej, og det
er virkelig et problem. Man skal
nemlig huske på, at det reagerende
menneske altid er vigtigere
end det apatiske og opgivende
menneske.
Hvordan oplever du samarbejdet
med Ungdomshuset og den
flade, brugerstyrerede organisation?
Jeg oplever det først og fremmest
meget respektfuldt og tillidsfuldt
fra deres side.
Hvis de indgår en aftale, med
mennesker, som de har tillid
til, så bliver aftalen respekteret
100%. Jeg tør - som advokat -
godt lave en mundtlig aftale med
de unge, for jeg er sikker på, at
den bliver overholdt. Når det så
er sagt, så mener jeg også, at de
unges forum er meget konsekvent,
og her er det vigtigt, at
dem, der har det politiske ansvar,
husker på, at det er i ungdommen,
man er bombastisk og konsekvent.
Jeg kan da selv huske
en hvis overborgmester, der var
temmmelig bombastisk da hun
var ung, i forhold til eks.v. EU og
Roskilde Universtits Center, og
jeg kan da også huske, at jeg
selv var sådan den gang.
Hvordan oplever du pressens
dækning af begivenhederne og
din egen ”profil” i medierne?
Jeg synes Danmark er for lille
et land til så markant en mediedækning.
Jeg synes Danmark er
for lille et land til en nyhedskanal
med udsendelser hvert kvarter og
en helikopter. Derudover synes
jeg sådan set, at parterne har
kunnet udtale sig, men jeg kunne
måske godt have ønsket mig en
mere alsidig dækning af konflikten
den første nat. Der synes jeg,
at medierne fungerede lidt som
mikrofonholdere for Per Larsen
(Vice-politidiretør red.) Ellers
synes jeg faktisk, vi har et dygtigt
pressekorps. I forhold til min
egne profil i medierne skal man
huske på, at kombinationen af
Ungdomshus, penge og politisk
Information om kultur der rykker!
problemstilling, udgør elementerne
i den perfekte ”soap”, og
derfor forstår jeg godt den personrelaterede
fremstilling. Men
ok... for mit vedkommende er
der jo også et sammenfald med,
at jeg advokat for Christiania og
tilsammen er det jo 2 af de mest
omtalte sager.
Hvad ser du som mulige
løsninger nu ?
Jeg tror, at alle brudprocesser,
giver udviklingsresultater. Jeg tror
på, at der på kort sigt kommer
et Hus og på lang sigt, at der
kommer en fornuftig tilpasning
af hele regelsættet. Lige som
de unge har har skabt plads til
de handicappede, får de også
banet vejen for en lovtilpasning
her. Det er altid frontkæmpernes
rolle, at åbne døren, men de går
ikke selv ind.
Hvad mener du - afslutningsvis
- vi bør lære af forløbet?
Vi skal lære politisk rummelighed.
Og jeg kan ikke lade være
med at tænke på, at dagen før
rydningen sagde de unge ja
til at købe et nyt hus, mod at
købesummen blev brugt til andre
ungdomsaktviteter. Men det blev
altså ikke til noget, fordi man
manglede et mødelokale! Men
igen kort sagt - Vi skal lære at
møde ungdomskultur med rummelighed
fremfor med politiske
krav om regelrethed.
SSO

Side 4
INTERNATIONALT KULTURHUS PÅ
YDRE NØRREBRO
Torsdag den 1. marts var en god dag for Ydre Nørrebro. Ikke på grund af rydningen af Ungdomshuset, men
fordi Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune traf beslutning om, at Ydre Nørrebro skal have et
internationalt kulturhus placeret tæt på Nørrebrogade og Nørrebrohallen.
Af Søren Langelykke
”Der har i årevis været
et stort ønske om et kulturhus
i bydelen og flere
projekter og forslag til
placeringer har været i
spil. Mange gode kræfter
– ikke mindst i kvarterløftprojekterne
i Mimersgadekvarteret
og Nørrebro
Park Kvarter – har
været med til at sikre det
foreløbige højdepunkt,
nemlig den første politisk
principbeslutning”, siger
formanden for Områdefornyelsen
Troels Glismann.
Principbeslutningen er en
forudsætning for, at den lokale
drøm om et kulturhus på Ydre
Nørrebro kan realiseres, men
beslutningen skal nødvendigvis
følges op i Økonomiudvalget
og hen over sommeren eller i
efteråret af et budgetforlig som
tilfører midler til at bygge det
Internationale Kulturhus for.
Projektleder i Områdefornyelsen,
Peter Christensen, er da også
klar over, at det kun er den første
sejr, der i hus – og at den skal
følges op af flere. Men han tror
på, at det kan lykkes:
”Vi har et fantastisk godt
projekt med en ualmindelig god
og central beliggenhed ud til den
travle Nørrebrogade, der hvor
den grønne cykelrute krydser
vejen og fortsætter forbi Nørrebrohallen
mod Mimersgade.
Den tætte placering ved hallen
giver store muligheder for en
synergi mellem to huse, som
tilsammen kommer til at rumme
op mod 13.000 m2 under tag.
Der er allerede planer og en
væsentlig del af økonomien til en
renovering og udvikling af Nørrebrohallen,
som i en årrække
har fungeret som et centrum for
kulturmødet på Nørrebro. Med et
nyt internationalt kulturhus, som
vi håber, kan samle væsentlige
institutioner som Nørrebro
Bibliotek, VerdensKulturCentret,
Global Copenhagen og et kommende
Lokaludvalg, vil vi få en
helt ny platform for kulturmødet,
ikke bare til glæde for vores egen
bydel på Ydre Nørrebro, men for
hele København, som dermed
får et tiltrængt løft som en mere
internationalt orienteret by.”
”Vi har samlet et hold af
interessenter både fra bydelen
og resten af København – et hold
med både erfaring, talent og
internationalt format. Derfor er vi
optimistiske og tror, at vi sammen
med de lokale kræfter blandt
borgere og institutioner kan få
projektet op og stå og hvis det
folder sig helt ud, så bliver det til
Københavns første internationale
kultur- og idrætshus,” fortsætter
Peter Christensen.
Nørrebro Bibliotek, der pt.
bor til leje i dyre lokaler i Bragesgade,
og Nørrebrohallen er
altså tiltænkt en central rolle i
kulturhuset. De har bl.a. lokalt
kendskab, stor erfaring i organisering
af kulturelle arrangementer
og har mange brugere
fra de forskellige etniske miljøer.
Biblioteket vil gerne flytte over
i et nyt internationalt kulturhus,
der placeres tæt på Nørrebrohallen
og Nørrebrogade. Samtidig
vil huset været et oplagt som et
muligt hjem for Nørrebro Lokaludvalg,
der efter planen skal
etableres fra 2008.
Også VerdensKulturCentret
og Global Copenhagen er
meget interesserede i projektet.
VerdensKulturCentret har særligt
fokus på de etniske minoriteter,
som der også er mange af på
Ydre Nørrebro, og huser både
kulturelle, sociale og politiske aktiviteter.
Det regionale spillested
Global Copenhagen arrangerer
Området ved Nørrebrohallen kan se frem til et nyt kulturhus.
Huse I Danmark / marts 2007
koncerter med de bedste danske
og internationale bands indenfor
verdensmusik.
Oven i de større lokale og
københavnske institutioner og
foreninger kommer de mange
små og større lokale foreninger,
der både mangler lokaler til
aktiviteter, udstyr og kontorfaciliteter.
Troels Glismann lægger stor
vægt på den synergi og de driftsfordele,
som huset kan skabe:
”Det internationale kulturhus
bliver ekstra dynamisk, når huset
åbner sig for mange foreninger,
institutioner og brugere med forskellige
baggrund. De kan drage
nytte af hinanden både praktisk,
kreativt og socialt. Kulturhuset
kan bl.a. være med til at åbne
vores etniske miljøer for resten af
kvarteret og byen – og bringe af
resten af verden til vores kvarter”.
Det forventede budget for
huset er inklusiv aptering på 66
mio. kr. Det er et stort beløb og
derfor skal der i den nærmeste
fremtid skabes kontakt til fonde
som kan være interesserede i at
støtte kulturhuset og den gode
idé. Målet er at skaffe midler til
så stor en del af anlægsbudgettet
som muligt inden der indgås
budgetforlig for 2008.
FAKTA
Kultur- og Fritidsudvalget
tiltrådte følgende indstilling
om Internationalt kulturhus
på Ydre Nørrebro:
1. at Kultur- og Fritidsudvalget
træffer principbeslutning
om placering af et internationalt
kulturhus på Ydre
Nørrebro i forbindelse med
Superkilen
2. at Kultur- og Fritidsudvalget
anbefaler en
placering ved Nørrebrohallen
ud mod Nørrebrogade.
3. at finansiering af et internationalt
kulturhus indgår i
forhandlingerne om budget
2008.
Yderligere info:
Sekretariatet for
Områdefornyelsen
i Mimersgadekvarteret
Nannasgade 13, st.
2200 København N.
Telefon 3583 1600
mimer@tmf.kk.dk
www.mimersgadekvarteret.dk
Side 5
DE EUROPÆISKE KULTURHUSE
I OPLEVELSESØKONOMIEN
9.-11. MAJ 07
Information om kultur der rykker!

OPLEV KØBENHAVN!
Shortcut-arrangørerne inviterer deltagerne
til at være kunstnerisk aktive, stiller en
cykel til rådighed, arrangerer guidede ture
og giver gratis adgang til mindst 20 musik-
og kulturbegivenheder i de københavnske
kulturhuse.
Det Europæiske Kulturhus-træf i København handler på den ene side om
økonomiske teorier, men arrangementet satser også stærkt på at give alle
deltagere mulighed for at selv at få - og skabe oplevelser i rigt mål.
Deltagerne vil derfor blive inviteret til selv at udtrykke sig kunstnerisk i
løbet af konferencen – både ved hjælp af visuelle og musikalske udtryksformer.
De teoretiske oplæg vil derfor løbende blive suppleret af en kunstinstallation,
hvis grundlæggende form og udtryk er udviklet af den danske
installations- og performancekunstner Peter Holmgaard. Alle talere og
deltagere vil blive inviteret til at bidrage til udviklingen af installationen,
der fungerer som en slags bagtæppe ved konferencen, og det færdige
kunstværk vil på denne måde - på bedste vis – illustrere principperne i
”deltagerbaseret kunst”. Derudover vil musikeren Lars Storck udfordrer og
inspirere deltagerne, til at deltage aktivt i en musikalsk jam-session.
København - cyklernes by
En af de bedste måder at opleve København på, er fra en cykel. Alle
deltagere har derfor mulighed for at få stillet en cykel gratis til rådighed
under arrangementet, og denne vil der blive rig lejlighed til at benytte,
idet de mange taler og aktiviteter afvikles på fl ere forskellige adresser i
København. Allerede den første dag, vil deltagerne skulle bevæge sig fra
det gamle arbejderkvarter på Vesterbro over en af broerne til det nyrenoverede
havneområde på Islands Brygge, hvor der serveres middag.
Derudover vil cyklerne være et hurtigt og fl eksibelt transportmiddel for
deltagerne på deres vej til og fra hotellet.
Guidede ture til kulturhuse i København
Erfaringsmæssigt ved vi, at et besøg og en rundvisning i et kulturhus kan
give inspiration og danne basis for skabelsen af nyt og levende netværk.
De københavnske kulturhuse er ganske forskellige, og deltagerne vil
have mulighed for at vælge at besøge netop det Hus, som de fi nder
mest interesant. Derfor er der torsdag eftermiddag arrangeret guidede
ture til 6 kulturhuse, og også her vil cyklen komme i brug.
Kultur-pas til alle!
Side 6
DE EUROPÆISKE KULTURHUSE I OPLEVELSESØKONOMIEN 9.-11. MAJ 07
Sidst men ikke mindst får alle deltagerne udleveret et Kultur-pas, der
giver gratis adgang til kulturarrangementer i mindst 9 kulturhuse. Ikke
alle arrangementer er endeligt planlagt, men allerede nu ved vi, at der vil
være mulighed for at opleve internationalt anerkendt Bigband Jazz, tung
rock, country musik, underground DJ’s og en fredelig Sing & Songwriter
aften i intim atmosfære.
Oplevelsesøkonomi er et relativt nyt begreb, der som udgangspunkt
beskriver alle sider af den økonomi, der er forbundet med - i bredeste
forstand - at sælge og købe oplevelser. En meget væsentlig del af
denne økonomi, er direkte forbundet med udviklingen af kunstneriske
og kulturelle aktiviteter, og derved direkte forbundet med
aktiviteterne i Europas mange kulturhuse.
Det nye begreb afspejler en udvikling i samfundet, hvor det økonomiske aspekt
af kunstnerisk og kulturel aktivitet får stadigt større betydning. Således
anses værdien af et veludviklet kulturliv på lokalt niveau som stadigt
mere betydningsfuldt for lokalsamfundets samlede økonomiske og velfærdsmæssige
udvikling. I dette perspektiv kan udviklingen af lokalt
forankrede kulturhuse – der både faciliterer og formidler kunstnerisk
og kulturelt initiativ – ses som centrale og særligt betydningsfulde
for oplevelsesøkonomien.
Social kapital, kulturel kapital og oplevelesøkonomi
Begreberne social – og kulturel kapital forbindes ofte med oplevelsesøkonomien,
og tilsammen medfører dette et stadigt stigende
fokus på det økomiske aspekt af kunst – og kulturaktiviteter i samfundet.
Dette kan muligvis føre til en mere markedsstyret kulturpolitik
og en øget instrumentalisering af kunsten, således at kunstneriske
og kulturelle aktiviteter ikke har værdi ”i sig selv”, men alene har
værdi i kraft af den økonomi der er forbundet med dem.
Man kan spørge sig selv om, hvorvidt aktiviteterne i de europæiske
kulturhuse allerede nu er under pres i konkurencen om ”markedsandele”
og hvorvidt ”økonomisk rentabilitet”, bliver et afgørende parameter i udviklingen
af ny kulturpolitik – lokalt, nationalt og internationalt.
Det er i hvert fald ret klart, at stadigt fl ere politikere, embedsmænd og andre
belsutningstagere på det kulturelle område, benytter sig af de oplelvelsesøkonomiske
teorier, når der udarbejdes kulturpolitiske strategier og formuleres ny
kulturpolitik.
Problem eller løsning?
De oplevelsesøkonomiske teorier udvikles fortsat og meget tyder på, at oplevelsen som en vare kan blive
en dominerende faktor i den europæiske kulturpolitik. Denne udvikling repræsenterer i høj grad en række
ny udviklingsmuligeheder for lokalt forankrede og deltagerbaserede kulturinstitioner som kulturhusene
jo er. Dette skyldes bl.a. at Kulturhusene kan ses som eksperter, når det drejer som at engagere og
udvikle oplevelser på baggrund af borgernes egne aktiviteter og borgernes eget engagement. I dette lys
må man sige at kulturhusene som udgangspunkt står stærkt i konkurencen med private interesser på
markedet. Shortcut Europe 07 – Copenhagen ønsker altså at undersøge, og skabe rammer for debat
om betydningen af denne udvikling, ved hjælp af oplæg fra en række eksperter på området, og inviterer
derfor alle med interesse for kulturhusenes udviklingsmuligheder til fagligt udfordrende og oplevelsemæssig
inspirerende dage i København.
VIDENSDELING OG NETVÆRK
I tillæg til de øvrige aktiviteter benytter arrangørerne lejligheden til at mødes og drøfte initiativer og muligheder
for at udvikle eksisterende og nye initiativer til vidensdeling på internettet.
Dette vil foregå i en uformel atmosfære fredag formidag, hvor oplægsholderne vil søge en dialog med
deltagerne om behov og løsninger for vidensdeling på internettet.
Netop i maj måned forventes det, at der bliver lagt sidste hånd på det danske database projekt ”Det
Gode Hus”, og principperne bag konstruktionen vil blive præsenteret. For kort tid siden har ENCC åbnet
dørene til en ny hjemmeside, der bl.a. præsenterer organisationens medlemmer. Denne side tænkes udvidet
med en database over samlige Huse i Europa, der også vil blive præsenteret.
Huse I Danmark / marts 2007
SHORTCUT EUROPE’S
HISTORIE
Side 7
Tilbage i 1996 arrangerede HiD i samarbejde med de
københavnske kulturhuse det første Hustræf for
europæiske kulturhuse nogensinde. Arrangementet,
der var en del af Kulturby 96 programmet, gav
hus-folk fra hele Europa mulighed for at mødes og
udveksle viden og erfaringer, og arrangementet
bar flere konkrete resultater med sig.
Udover de mange uformelle netværk, der blev knyttet tilbage i 96,
resulterede arrangementet også i, at der i de følgende år blev afholdt
Shortcut arrangementer i forlængelse af de offi cielle Kulturby- arrangementer
rundt omkring i Europa. Det gav de europæiske Huse mulighed
for at mødes i Weimar i Tyskland i ’99 og i Bruxelles i Belgien i år 2000.
Desværre sygnede initiativet hen, hvilket bl.a. skyldes, at den europæiske
kulturhusforening European Network of Cultural Centres (ENCC), på
dette tidspunkt var en organisation, hvis medlemmer var enkeltstående
kulturhuse. Denne konstruktion manglede ganske enkelt resurser i det
løbende arbejde, men efter en langvarig og ihærdig indsats fra bl.a. HiD’s
bestyrelse lykkedes det i 2004 at rekonstruere organisationen, således at
medlemmerne nu er landsorganisationer af kulturhuse. Dette har vist sig at give
fl ere kræfter rent organisatorisk, og de seneste 2 år har der været afholdt yderligere
1 Shortcut arrangement i Berlin.
Nye initiativer - nye muligheder
Særligt den tyske landsorganisation ”Bundesvereinigung Soziocultureller Zentren” har være
meget aktive, og en del af deres sekretariat fungerer nu også som sekretariat for ENCC. Derved
lykkedes det at rejse midler fra EU til aktiviteter i 2006, og der håbes ligeledes på EU - midler
i 2007, hvilket vil vise sig at være en stor styrke i det kommende arbejde.
ENCC har nu bl.a. etableret en ny hjemmeside for organisationen, der også rummer en Power
point præsentation af medlemmer og formål, ligesom ENCC løbende har fungeret som sparringspartner
og formidler at information til netværket i hele Europa. I skrivende stund har ENCC
medlemmer i 8 lande, der tilsammen repræsenterer op mod 2.000 kulturhuse i Europa.
Links
European Network of Cultural Centres:
www.encc.eu
European Center for the Experience Economy:
www.experience-economy.com
Copenhagen Eventures (Wonderful Copenhagen):
www.wonderfulcopenhagen.dk/composite-543.htm
Københavns Kommunes kulturhuse:
www3.kk.dk/Kulturhuse.aspx
Kultur & Kommunikation:
www.kulkom.dk
Peter Holmgård
www.omegn.eu
Information om kultur der rykker!
TALERE OG KUNSTNERE
Karen Lisa G. Salamon • onsdag kl. 15.00
Antropolog, Ph.d i ledelse, lektor ved Center for Designforskning/
Danmarks Designskole
Salamons hovedinteresser er kulturproduktionens og kulturforbrugets
sociale betydning og politiske økonomi, samt kulturelle forestillinger omkring
ledelse. Hendes aktuelle forskningsfelt er de kreative industrier og
designs situation i oplevelsesøkonomien. I foråret udgives bogen ”Selvmål
” på forlaget Gyldendal.
Peter Holmgård • onsdag kl. 15.45
Peter Holmgård er fra startfi rserne til i dag en markant skikkelse i grænselandet
mellem musik, billedkunst og teater. 1986 – 1998 med gruppen
KOM DE BAGFRA og har siden da skabt - iscenesættelser, scenografi er,
udstillinger, performanceaktioner og videoværker - solo og i skiftende samarbejder
med danske og internationale kunstnere. På Shortcut Europe 07
vil deltagerne blive inviteret til at deltage i skabelsen af et skulpturelt værk,
der spejler nogle af konferencens centrale tematikker.
Flemming Madsen • onsdag kl. 16.15
Flemming Madsen er direktør i konsulentvirksomheden Kultur & Kommunikation,
der siden 1996 har fungeret som rådgivningsvirksomhed
med fokus på områderne kultur- og oplevelsesøkonomi, regional og lokal
udvikling samt netværksdannelse mellem det offentlige og det private.
Nøgleord for virksomhedense tilbud er innovativ udvikling og derigennem
nye muligheder.
Klaus Høm • torsdag kl. 09.30
Cand. Jur. og Master i offentlig ledelse fra Copenhagen Buisness School.
Klaus Høm er leder af Instituttet for Blinde og Svagstsynede, men har
netop forladt en stilling i Københavns Kultur- og Fritidsforvaltning som
chef for byens 16 kulturhuse. Klaus Høm har i en årrække beskæftiget
sig med ledelse af organisationer i krydsfeltet mellem den offentlige
sektor og det private marked.
Lars Storck • torsdag kl. 10.30
Lars Storck har gennem sit arbejde som docent på Rytmisk Musikkonservatorium
i København og gennem sin barndom i Afrika udviklet sin egen
personlige stil, hvor kroppen er et kommunikationsmiddel og humor og
begejstring er det, der tales om. Lars har begejstret fra 4 til 30.000
mennesker på en gang og som musiker og percussionist er han aktiv
i en lang række internationalt anerkendte sammenhæng.
Martin Bender• torsdag kl. 11.00
Civiløkonom og Bachelor i teatervidenskab fra Københavns Universitet.
Martin Bender er Sekretariatschef i Copenhagen Eventures, der fungerer
som event udvikler for Wonderful Copenhagen, Københavns offi cielle
turismeorganisation. Martin Bender har 15 års erfaring i strategisk planlægning
af kulturelle events, bl.a som leder af kulturhuset Forbrændingen
i Albertslund.
Albert Boswijk torsdag kl. 13.00
Direktør for European Centre for the Experience Economy i Holland, som
blev grundlagt i 2001. Centerets kerneaktiviteter er akademisk forskning,
skabelsen af ny viden, uddannelse og vidensdeling samt konsulentvirksomhed
og implementering af viden. Albert Boswijk er specialiseret i
forretnings- og strategi udvikling og arbejder primært med ledelsesgrupper
og innovations-teams.

ONSDAG 9/5
14.00 Get in / Vesterbro Kulturhus
14.30 Offi ciel velkomst
Bent Blindbæk
Formand for foreningen Huse i Danmark,
Næstformand i European Network
of Cultural Centers
Steen Kyed
Afdelingschef Kulturministeriet
Andreas Kämpf
Formand for European Network of Cultural
Centres
Bestyrelsesmedlem i Bundesvereinigung
Soziokultureller Zentren
Ordstyrer v. Shortcut Europe 07
TALERE 1. DEL
15.00 Karen Lisa Goldschmidt Salomon:
Kultur-styring - Folkelig kultur
mellem forvaltningens kvalitets-
kontrolsystemer og presset for
kommercialisering.
Er det muligt at fastholde lokale kulturinitiativer
og ikke-kommercielle kulturscener
i en ramme, hvor der stilles stadig større
krav om centraliserede kvalitetskontroller,
homogeniserede evalueringer og overskud
på bundlinjen?
Oplægget introducerer et scenarium for
folkelig kulturproduktions aktuelle situation
i kontekst af ny offentlig ledelse og oplevelsesøkonomi.
Begrebet kulturel kapital introduceres i
sammenhæng med krydspresset mellem
krav om økonomisk værdi og kulturelle
værdier.
15.45 Kunstnerisk indslag
v. Peter Holmgaard
16.00 Pause
16.15 Flemming Madsen:
Oplevelesøkonomi og kulturel
innovation i provins og randområder.
Social kapital og kreative resurser er vigtige
motorer, når det drejer sig om at skabe
udvikling i provins og randområder. Den
kulturelle og kreative infrastruktur undervurderes
ofte og anvendes ikke i de offensive
strategier, men ses oftere som forsvarslinier
i en forældet socialdemokratisk samfundsmodel.
Oplægget belyser denne problematik
med bagrund i regional udviklingspolitik.
17.15 Cykeltur / transport til
Kulturhuset Islands Brygge
18.30 Middag
20.00 1. Generalforsamling
i foreningen Huse I Danmark
(kun for medl. af foreningen)
2. Gratis adgang til kulturbegivenheder
i de
Københavnske Kulturhuse
Side 8
PROGRAM • 9.-11. MAJ 07 • VESTERBRO KULTURHUS, LYRSKOVSGADE 4,
TORSDAG 10/5
09.00 Get in / Vesterbro Kulturhus
TALERE 2. DEL
09.30 Klaus Høm : Lokale kultur og aktiviteshuse
– strategiske overvejelser om kulturpolitik i en
oplevelsesøkonomisk sammenhæng
Den politiske dagsorden i den offentlige del af det kulturelle
område fokuserer i stigende grad på markedsrelateret tænkning.
Når der investeres offentlige midler i kulturelle aktiviteter
styres de politiske prioriteringer i stigende grad af et ønske
om en direkte økonomisk gevinst.
Denne situation udfordrer de mindre og lokaltforankrede
kultur- og medborghuse i deres forsøg på at få adgang til
offentlig fi nansiering og politisk opmærksomhed. Hvis svaret i
moderne kulturpolitik er ”oplevelsesøkonomi”, hvad er så det
rette spørgsmål som lokalsamfund og kulturhuse bør stille?
10.30 Kunstnerisk indslag v. Lars Storck
10.45 Pause
11.00 Martin Bender: Værdien af samarbejde mellem
turistorganisationer og det brede kulturliv
Med udgangspunkt i en mangeårig erfaring som leder af et
lokalt forankret kulturhus og senere som arrangør af MTV
Europe Music Awards og The Copenhagen Music Week i
november 2006, belyses hvorledes, der skabes omtale og
omsætning København ved hjælp at et tæt samarbejde med
byens kulturhuse.
12.00 Frokost
13.00 Albert Boswijk :
Et nyt perspektiv på oplevelsesøkonomien
Oplevelsesøkonomien handler om mere end blot at tilbyde
gode rammer eller et attraktivt miljø, der kalder sig en ”oplevelse”.
Udgangspunktet må nødvendigvis være individet i
sin egen sociokulturelle sammenhæng. Det er nødvendigt, at
der tages udgangspunkt i vores personlige oplevelser, i vores
hverdag og vores samfundsmæssige relationer.
Ved at sammenkæde personlige, sociale og økonomiske oplevelser,
og ved at gøre det muligt at håndtere disse i praksis,
føres den eksisterende viden på området et skridt videre.
Albert Boswijk nærmer sig oplevelsesøkonomien fra individets
synspunkt, og hvert enkelte menneskes måde at skabe
mening i livet. Albert Boswijk argumenterer for, at vende
tilbage til en ”menneskelig skala” i vores tanker og handlinger,
og fl ytter fokus fra ”leverandøren” eller ”planlæggeren” til det
enkelte individ. Skridt for skridt, beskrives forudsætningerne
for meningsfuld oplevelse, og de særlige karakteristika, der
knytter sig til oplevelserne i den digitale og i den fysiske verden.
Via en omfattende 5-trins model beskrives, hvordan man
kan føre det hele ud i praktisk anvendelig virkelighed.
Oplægget falder i 2 dele. Første del indeholder den historiske
og teoretiske baggrund og oplevelsesøkonomiens rolle, mens
anden del - ved hjælp at eksempler på eksemplariske forretningsmodeller
- beskriver de praktiske anvendelsmuligheder.
Efter oplægget vil der blive arbejdet med de eksempler, som
vækker størst interesse hos publikum, og derved afdække
dynamikken i disse. Derefter vil der – i samarbejde med
deltagerne – blive arbejdet på at skabe værdi for deltagernes
egne organisationer, og hvordan der skabes mere mening for
de vigtigeste aktører.
15.00 Guidede cykleture til Kulturhuse i Kbh.
20.00 Middag - Vesterbro Kulturhus, Lyrskovsgade 4
Overækkelse af Huse i Danmarks ærespris
”Den Gyldne Skovl”
ca. 22.00 Gratis adgang til kulturbegivenheder
i de Københavnske Kulturhuse.
Huse I Danmark / marts 2007
PRAKTISK INFO
Sted
FREDAG 11/5
09:30 Get in / Vesterbro Kulturhus
TALERE 3. DEL
10.00 Vidensdeling på internettet
Søren Søeborg Ohlsen
Sekretariatsleder Huse I Danmark
Christiane Ziller
Sekretariatsleder i ENCC og Bundesvereinigung
Sociokultureller Zentren
Ivo Peeters
Bestyrelsesmedlem European Network
of Cultural Centres
12.00 Afslutning
Andreas Kämpf og
Bent Blindbæk
12.30: Frokost
13.30 – ca. 16.30
ENCC Generalforsamling
Vesterbro Kulturhus, Lyrskovsgade 4, Kbh K
Tilmelding
Tilmelding kan kun foretages vi Hid’s
hjemmeside på www.hid.dk !
Seneste frist for tilmelding er
mandag den 30. april 07
Deltagergebyr:
Deltagergebyr: 800 kr. pr. person.
Medlemmer af HiD
med adresse øst for Storebælt dog
500 kr. pr. person
Medlemmer af HiD
med adresse vest for Storebælt dog
300 kr. pr. person
Deltagergebyret inkluderer pr. deltager:
• Catering: 2 frokoster, 2 middage, kaffe og the
• Transport: 1 cykel i 2 døgn
• Events: 1 kultur-pas og gratis adgang
til ca. 15 kultuarrangementer
Hotel
Deltagere der ønsker at reservere
hotelværelser henvises til www.hotel .dk.
Deltagergebyret dækker ikke udgifter til hotel.
Ret til ændringer forbeholdes
Side 9
STUDIETUR TIL
BARCELONA
Information om kultur der rykker!
15. –18. APRIL 07
Hermed inviteres alle medlemmer af HiD til Barcelona på studietur!
Barcelona er kendt som en af de mest interessante byer i Europa, hvad
angår lokal kulturpolitik og lokalt kulturliv.
I Barcelona mødes vi med en dansk guide, der er bosat i byen og har et
indgående kendskab til kulturlivet. Guiden taler flydende spansk og er en
stor hjælp både før og under studieturen.
Læs straks det foreløbige program og surf på de andalusiske cyber-links,
mens du glæder dig til 4 dage med et tæt pakket og super inspirende
fagligt indhold!
PROGRAM (Der tages forbehold for ændringer)
Søndag 15. april
14.00 Seneste mødetid i Kastrup lufthavn
15.20 Afgang Kastrup
20.40 Ankomst Barcelona
Herefter transport til hotel (www.residenciavictoria.com) og evt. fælles spisning.
Mandag 16. april
10.00 Besøg på Caixaforum - www.fundacio.lacaixa.es
13.00 Besøg på Mercat de les Flores - www.mercatflors.org
16.00 Besøg på Teatre Llilure - www.ciutateatre.com
Tirsdag 17. april
10.00 Besøg på Centre de Cultura Contemporània de Barcelona - www.cccb.org
13.00 Besøg på FAD - Foment de les Arts Decoratives - http://www.fadweb.com
16.00 Besøg på Atenau Popular 9 Barris - http://www.noubarris.net/ateneu
Onsdag 18. april
Dagen til fri disposition
16.00 Seneste mødetid til hjemrejse
19.00 Afgang Barcelona
22.00 Ankomst Kastrup
Pris
Pris pr. deltager er kr. 2.500 og inkluderer flyrejse, hotel (på dobbeltværelser - der er
tillæg på kr. 350 for enkeltværelser) og guide.
Alle andre omkostninger (lokal transport, mad, evt. entré etc.) er for egen regning.
Tilmelding
Bemærk at deltagerantallet er begrænset til 20 personer. De enkelte huse kan højst
tilmelde 3 personer (Hvis der bliver restpladser kan begrænsningen dispenseres). Tilmelding
kun via mail til sekretariatet (hid@hid.dk) senest mandag 26. marts 2007 kl. 14.00.
Deltageres navne, som angivet i pas, skal oplyses ved tilmelding.
Tilmelding er bindende og deltagerbetaling skal være indbetalt senest 30. marts 2007
- opkrævning udsendes fra sekretariatet.
Links
Barcelona på Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Barcelona
Barcelonas officielle hjemmeside: http://www.bcn.es/english/ihome.htm

Side 10
KREATIVITETENS
Af Christian Tangkjær og
Flemming Madsen
Der er ingen tvivl om, at vi
befinder os i en tidsalder, hvor
innovation er nøgleordet i den
globale økonomi. Politikere i den
vestlige verden er alle optaget af,
at skabe de bedste rammer for
udvikling ved at fokusere på de
innovative aspekter; altså evnen
til, at skabe ideer og omsætte
dem i konkrete forretningskoncepter.
Denne fokusering på
innovation er for alvor et skridt
væk fra den mere traditionelle
tilgang til økonomisk udvikling,
hvor fokus primært var rettet mod
ressourcetilgang og styring samt
forædling. Den vestlige verden
er oppe imod globalisering og
teknologisk udvikling, som giver
en stærk konkurrence fra virksom-
heder lokaliseret i asiatiske lande,
tidligere østeuropæiske lande
og visse sydamerikanske lande.
I disse lande vil arbejdskraften
være langt billigere, teknologien
umiddelbar tilgængelig og adgangen
til de attraktive markeder
bedre end nogensinde. Derfor er
det ikke hensigtsmæssigt, at satse
på økonomisk udvikling, der baseres
på traditionel industriel udvikling.
I stedet er det langt mere
holdbart, at satse på at få skabt
attraktive og effektive innovative
miljøer, hvor nye forretningsideer
kan skabes og kommercialiseres.
Det stiller krav til det politiske
lederskab, at få transformeret
både den nationale, men også
den regionale økonomi. Alternativet
er at være i konkurrence
med produktionsfaciliteter i
tredjeverdens lande, hvor vore
nuværende konkurrencefordele
vil have en mere eller mindre
forbigående karakter.
Kreativitet og økonomisk
udvikling
Specielt med Richard Floridas
bog fra 2002 om ”Den Kreative
Klasse” har vi fået øjnene op for
den kraft, der grundlæggende
betinger vores fremtidige samfundsudvikling:
Kreativiteten.
Det er fra denne platform, vi i
fremtiden skal tænke vores samfundsudvikling
- og selvfølgelig
regionaludvikling. Men Florida er
bare en blandt mange, der har
sat lys på den kreative kraft og
økonomisk udvikling.
Byøkonomerne (de, som
forsker i byernes vækst og
økonomiske udvikling) har
netop lagt vægt på, at byerne
rummer de tilstrækkelige strukturelle
betingelser for nyskabelse
og innovation (eks. Mumford
1961; Thrupp 1961; Jacobs
1969, 1984; Sennett 1970;
Hall 1998). (Stor)byen er med
sin alsidighed, variation og
multikulturelle sammensætning
mht. virksomheder, fagligheder,
forskellige sociale grupperinger
og interesser, et arnested for
innovation. Det gælder ikke bare
i dag; sådan har det været gennem
historien.
Som sådan er der ikke noget
nyt i koblingen mellem innovation
og økonomisk udvikling set i
perspektivet af byudvikling, men
gennem den industrielle tidsalder
har vi haft et mere eller mindre
fasttømret fokus på effektivitet
opnået gennem ressourceanvendelse
og optimering af produktionsprocesserne.
Det er ikke
længere tilstrækkeligt, hvis vi skal
sikre den økonomiske udvikling
over tid.
Den kreative økonomis
forskning
I de seneste år har flere forskere
fokuseret på det, vi kan kalde
”Den kreative økonomi”.
Flere har set på, hvad vi kan
kalde den institutionelle og
politiske kontekst omkring stimuleringen
af kreativ og innovativ
organisering (eks Ache 2000;
Hansen et Al 2001; Healey
2004; Mothe 2004; Krätke
2004).
Andre har set på, hvad det er
for forandrede betingelser der i
dag synes at være til stede, og
her er kreativitet og innovation
afgørende elementer (Batten
1995; Deschrodes 2001;
Asheim & Clark 2001; Feldman
2001; Stevenson 2002; Hospers
2003).
Et tredje hold forskere har
fokuseret på, hvordan økonomi
og kultur konstruktivt kan befrugte
hinanden (eksempelvis
det vi kalder oplevelsesøkonomien)
mht. kreativitet (eks.
Scott 2001; Prentice & Andersen
2003; Chang & Lee 2003;
Bayliss 2004; Moomaas 2004;
O’Connor 2004; Landrey 2005).
Gennemgående for alle ovenfor
er, at økonomisk udvikling skal
skabes gennem nytænkning, innovation
og kombinationen af en
række kreative kræfter.
Huse I Danmark / marts 2007
– MULIGHEDER
Kreativitetens infrastuktur
Hvis man accepterer, at kreativitet
og innovation er afgørende
parametre for økonomisk
udvikling, så kræves der en mere
eksperimenterende tilgang til at
drive udviklingen fremad hos
forvaltning og bureaukrati.
Bureaukratiet er velegnet til
at vedligeholde et økonomisk
maskineri i industriøkonomiens
logik. Det sker gennem over-
vågning og kontrol af love,
regler og produktionsprocesser.
I den kreative økonomi er det
ikke bureaukratiet, der kan sikre
den økonomiske udvikling.
Det er derimod en organiseringsform,
hvor mennesker
mødes, kræfter frisættes, eksperimenter
tilskyndes og fejl
belønnes.
Intelligens- og hjerneforskeren,
Howard Gardner beskriver
i artiklen ’Everyday Creativity’’ i
netmagasinet In Character, om
det at producere kreative mennesker:
’I doubt there will ever be a
formula for producing creative individuals.
but we can help people
locate a domain for which they
are suited and help them master
it. We can encourage students
to confront rather than run away
from challenges, to gain pleasure
for exploring the unknown,
to mix with individuals different
from themselves. We should
also provide periodic obstacles,
frustrations, even defeats and
help the aspiring creator to deal
with these’.
Han skriver endvidere, at
’creativity is most likely to flourish
in regions where there is a free
expression of ideas and a steady
flow of persons from different
cultures’.
Hvor mange af vore udviklingsforanstaltninger
kan siges
at anlægge et sådant syn?
Netværk og mødepladser
Undersøgelser af vækst-vulkanen
Silicon Valley og hvad, der kan
forklare den enorme innovations-
og skaberkraft, som dette
område tilsyneladende besidder,
peger på de uformelle netværk
og mødepladser, som en af de
store grunde. Viden bliver delt
lynhurtigt, der er en stor cirkulation
af mennesker mellem virksomhederne
og tempoet kommer
i vejret. Use or lose’ hedder det i
Silicon Valley. Du har 3 måneder
fra en ide er født til at iværksætte
den og få den i markedet. Hvis
Side 11
REGIONALE ØKONOMI
OG UDFORDRINGER
ikke er ideen eller medarbejderen
stjålet af naboen. Så en
frisætning af en region eller lokalområdes
kreative kræfter kræver
derfor også en netværksbaseret
og social infrastruktur, hvori interesser,
ideer, ressourcer, relationer
mv. skal kunne cirkulere rundt,
konfronteres, afprøves, støttes
mv. Det kræver mødepladser,
hvor personer, ideer, kapital, etc.
kan mødes og sammensættes i
stærke koncepter.
Regional innovation
Lederskab, når det gælder udvikling
af en regional eller lokal
økonomi, kan være svært at få
styr på. Nok har politikerne det
sidste ord at skulle have sagt, når
det gælder rammebetingelser,
serviceniveau og skatteudskrivning,
Men det politiske niveau
er 3-delt eller 4-delt, hvis EU
medregnes. Og rammebetingelserne
i form af viden, uddannelsesinstitutionerog
forskning,
er naturligt nok meget ujævnt
fordel over et givet nationalt eller
regionalt område.
NGO’erne, brancheforeninger
og arbejdstagerorganisationer
findes som de traditionelle
repræsentative magtudøvere
i forskellige udvalg og nævn.
Mens borgerforeninger, kulturelle
foreninger, idrætsklubber, bylaug,
hobbybetonede foreninger hver
for sig og sammen driver og påvirker
politik, forbrug og livskvalitet.
Fondene er tredje kategori
af NGO’ere med indflydelse.
Og markedet, forstået som de
private virksomheder, sætter dagsordenen
når det gælder arbejdspladser,
udbud og efterspørgsel.
Men markedsvilkårene på hvilke,
der konkurreres, skabes for en
stor dels vedkommende på det
globale marked, uden for ens
indflydelse, (men ikke uden for
påvirkningsmulighed gennem
dygtigt og fremsynet lederskab)
Tom O’Dell beskriver i bogen
’Experiencescapes’ (CBS Press
2005), hvordan en given regional
økonomi er organiseret
som en række relationer mellem
vidt forskellige (asymmetriske)
dele, hvorigennem magt, viden
og penge strømmer i forskelligt
tempo og tid (asynkront). I
en sådan model kan de enkelte
dele vanskeligt isoleres, når det
gælder at skabe forandringer
og vækst. Fordi der er tale om
en gensidig afhængighed og
påvirkning.
Regional udvikling er uhyre
kompleks sæt af kompetencer,
positioner og relationer. En
flerhed af disse kræfter skal spille
sammen for at det lykkes.
Den kreative koalition
Derfor fordrer den kreative økonomis
lederskab en kreativ koalition
mellem politikere, forsknings-
og uddannelsesinstitutioner,
kulturinstitutioner, NGO’er,
virksomhedsejere, medarbejdere
og ledelse. Samt udviklingsdesignere
og procesfaclitatorer, både
de kreative med stort K, samt de
kreative med lille k. Denne kreative
koalition er en afgørende
forudsætning for at forandre
tilstande, at drive en udvikling
frem i en kompleks organisation,
bestående af mange forskellige
aktører, samlet i mange forskellige
netværk. Det kræver en
stærk identitet og nogle stærke
værdier at arbejde ud fra.
Orden og kaos
Økonomen Dee Hock, som
organiserede verdens første
globale betalingskortsystem, VISA
og sociologen Margaret Wheatley
har beskæftiget sig med nye
organisationsformer og beskrevet
’The Art of Chaordic Leadership’
, en metode hvor kaos og orden
fusionerer i en form for værdibaseret
ledelse. Den er karakteriseret
ved en stærk indsats i eta-
bleringsfasen af den kaordiske
organisation, hvor den fælles vision
og værdigrundlaget formuleres.
Siden fastlægges spillereglerne
nøje; hvem må skrive
under på checken, hvordan
opnås godkendelser osv. Når
det er gjort, slippes ejerskabet
løs til at udøve visionen. Den
tilhører alle, så man udøver missionen,
bruger løs af visionerne,
omformer dem til konteksten,
laver sin egen version. Indenfor
rammerne af spillereglerne. Det
er en sådan kreativ koalition
og organisation, at regionerne
udenfor storbyerne har brug for.
Visionær, stærk og frisættende på
samme tid.
Information om kultur der rykker!
Ledelse og kreativitet
Ole Dissing beskriver i bogen
’Ledelse i en ny Logik’, hvordan
man som leder må acceptere
at udvikling og begivenheder
indtræffer asynkrone, det vil sige
ude af takt, ikke samtidige. Han
beskriver det nye ledelsesparadigme
som kvanteledelse, ledelse
som befinder sig i fremtiden
uden nogensinde at være i stand
til at gøre den til nutid. Den
eneste måde, man kan håndtere
denne fremtid på, er at kaste
forestillinger ud i den og arbejde
på deres virkeliggørelse. Ledelse
vil i fremtiden, på grund af kompleksiteten,
i langt højere grad
blive udøvet i teams af personer,
med hver sine kompetencer og
positioner i organisationen. Det
er slut med den store altfavnende
og alt-kunnende figur, som har
svar på alt. Ledelse er et teamwork.
Så vi skal lære at lede i
teams og arbejde med fremtiden
som et rum, vi kan være med til
at forme ved at skabe kraftfulde
forestillinger og visioner, som vi
kaster ind i dette rum.
Man ved aldrig....
Howard Gardner skriver i artiklen
’Everyday Creativity’’, om det
store K og det lille k. Mennesker
med det store K er folk som
Einstein, Da Vinci, Picasso, Crick
og Watson (DNA-modellens
opfindere).
Genier, som har præsteret det
ekstraordinære og som har sat
sig spor i historien. Det lille k er
hvermands eje og udøves i alle
aspekter af vort liv og arbejde.
Kreativitetsforskning indenfor
psykologi og sociologi synes
mest at have beskæftiget sig med
det lille k. Hvordan kan man så
vide om man er lille k eller stort
K? spørger han på læsernes
vegne. Tjah. Den dårlige nyhed
er, at det tager rigtig lang tid, ja
ofte mere end et liv, jf. geniers
posthume anerkendelse, at
konstatere om man vitterlig er et
kreativt geni. Den gode nyhed
er, at fordi det tager så lang tid
at nå til en konklusion, så kan vi
aldrig med sikkerhed vide at vi
ikke er kreative.
Så: der er ikke noget viden, vi
har i dag eller analysemetode,
som kan afgøre om Bornholm
vitterligt kan blive kreativitetens
ø. Der er ingen garanti for at
fremtids-projektet lykkes, heller
ikke på Bornholm. Men der
er intet alternativ til at prøve.
At skabe kraftfulde visioner og
forestillinger om fremtiden. At
blive kreativitetens ø.

INDKALDELSE TIL
GENERAL-
FORSAMLING
Herved indkaldes til
ordinær generalforsamling
for foreningen Huse i Danmark
den 9. maj kl. 20.00
i Kulturhuset Islands Brygge 18, Kbh.
Foreløbig dagsorden ifølge vedtægter.
1. Valg af dirigent, referent og
stemmetællere.
2. Bestyrelsen aflægger beretning.
3. Godkendelse af regnskab og budget.
4. Fastsættelse af kontingent.
5. Indkomne forslag.
6. Godkendelse af handlingsplan
for det kommende år.
7. Valg af formand (Sker i lige år)
8. Valg af bestyrelsesmedlemmer
(der vælges 3 bestyrelsesmedlemmer
hver for en 2-årig periode)
9. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen.
(Hvert år)
10. Valg af offentlig godkendt revisor
(Hvert år)
11. Evt.
Indkomne forslag til dagsorden skal være formanden
i hænde senest 4 uger inden generalforsamlingen.
Huse i Danmark, Farvergade 27 D, 1463
København K, tlf. 3314 1200, hid@hid.dk
Nr. 28 marts 2007
Side 12
KULTURELT SAMARBEJDE
Kulturelle Samråd i Danmark inviterer til Temamøde om
strategier for kommunikation mellem det frivillige kulturelle område og det offentlige
fredag den 13. – lørdag den 14. april 2007.
De kulturelle samråd er efterhånden blevet ”fast inventar” i mange kommuner – og
med kommunalreformen er mange i gang med at etablere sig i nye strukturer. Men
hvordan skal samarbejdet mellem kommunerne og samrådene egentlig foregå?
Hvordan kommunikerer man, hvordan lobby ’ er man, og hvordan gør man opmærksom
på, at samrådene er vigtige enheder i kommunens kulturelle liv, i nærdemokratiet
og som bidrag til sammenhængskraften i kommunen? Disse samt andre spørgsmål vil
årets temamøde behandle i både oplæg og debat.
Målgruppe: Medlemmer af kulturelle samråd, kommunalbestyrelsesmedlemmer, kommunale administratorer,
ansatte i lokalt forankrede kulturinstitutioner samt andre med interesse for emnet.
PROGRAM
FREDAG DEN 13. APRIL 2007
17.00 Ankomst og indkvartering
18.15 Middag
19.15 Velkomst ved Hans Rostholm, formand for Kulturelle Samråd i Danmark
19.25 Hvordan samarbejder vi om kulturen?
Ved Per B. Christensen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen
20.30 Debat
21.30 Aftensammenkomst
LØRDAG DEN 14. APRIL 2007
08.00 Morgenmad
SET I SAMARBEJDETS LYS - 4 OPLÆG OM SAMARBEJDET
MELLEM KOMMUNERNE OG DEN FRIVILLIGE KULTUR
09.00 Strategier for en kulturpolitik Ved konsulent Hans Stavnsager, Konsulentfirmaet Hast
09.20 Hvem laver kulturen?
Ved formand for Erhvervs- og Kulturudvalget i Haderslev Kommune, Jens Christian Gjersing (S).
09.40 Kaffepause
10.00 Partnerskab med det offentlige – sådan gør idrætten
Ved konsulent Søren Riskjær, Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger, DGI
10.20 Hvordan styrker vi nærdemokratiet på det kulturelle område?
Ved medlem af Kommunernes Landsforenings kulturudvalg og medlem af Holbæk Byråd,
Jens Stenbæk (V).
11.40 Debat i grupper
De kulturelle samråd placering i den kommunale kulturpolitik.
12.45 Frokost
SÅDAN GØR VI - SAMRÅDENES SAMARBEJDE OG LOBBYISME LOKALT
13.30 3 scenarier fra lokale samråd
14.15 Kaffe samt spørgsmål og debat
15.00 Afrejse
cc
Betaling Prisen for deltagelse er 800 kr. pr. person for medlemmer af Kulturelle Samråd i Danmark.
For andre 1.000 kr. Prisen er inklusive overnatning i enkeltværelse (linned og håndklæder inkl.), middag
og natmad fredag samt morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe lørdag. Man betaler selv drikkevarer.
Tilmelding sker pr. brev eller pr. mail (kulturellesamraad@kulturellesamraad.dk)
Indbetalingen sker pr. bankoverførsel, når bekræftelse på tilmeldingen er modtaget.
Tid og sted Temamødet finder sted den 13. og 14. april 2007 på Musisk Center Askov (Ved Askov
Højskole), Ludvig Schrøders Vej, 6600 Vejen
Tilmelding Sker efter først-til-mølle-princippet på kulturellesamraad@kulturellesamraad.dk med angivelse
af navn, adresse, forening/forvaltning eller andet samt evt. EAN nr.
Der udsendes bekræftelse, deltagerliste og rutevejledning inden mødet.
Yderligere oplysninger
Kulturelle Samråd i Danmark, Farvergade 27D, 3., 1463 København K, tlf.: 33 93 13 26,
kulturellesamraad@kulturellesamraad.dk -www.kulturellesamraad.dk
Udgivet af
Huse i Danmark
Farvergade 27 D
1463 København K
Tlf. 33 14 12 00
Fax 33 14 12 70
email: hid@hid.dk
Hjemmeside: www.hid.dk
ISSN nr. 1399-9478
Huse I Danmark / marts 2007
Redaktion:
Sekretariatsleder
Søren Søeborg Ohlsen
(redaktør)
Bent Blindbæk (ansv.)
Layout:
Signe Thur
Tornhøjvej 31
8260 Viby
Tryk: OTM Avistryk
Oplag: 2.500 stk
Deadline for næste nr.: 1. juni 2007