Forhåndsvisning - Kulturhusene i Danmark

LEDER
UNGDOMSHUSET
JAGTVEJ 69
Blandt HiD’s medlemmer er der helt givet mange, der har kæmpet
hårdt og længe - og for den sags skyld også med utraditionelle
midler - for, at netop deres Hus skulle eksistere. Det er nok de færreste
Huse i Danmark, der ikke på et eller andet tidspunkt har været
i opposition til de lokale tilskudsgivende myndigheder, og man kan
vist i virkeligheden sige, at det netop også er meningen med et lokalt
forankret kulturhus. Et Hus skal bl.a. netop give plads til de initiativer
og idéer, der ikke kan finde plads i det øvrige kulturliv, og derved
garantere mangfoldighed og udvikling i lokalsamfundet.
Ungdomshuset på Jagtvej 69 var i denne sammenhæng et forbilledligt
Hus. Brugerne var selvorganiserede og aktiviteterne var - i
modsætning til hvad flere medier giver indtryk af - i meget høj grad
baseret på et levende, direkte og respektfuldt demokrati. Alle Husfolk
ved, hvor vanskelige netop disse processer kan være, særligt i
krisetider, og jeg mener, at der er grund til at udtrykke respekt for de
unges vilje til at finde sammen i et meget direkte demokrati.
Dertil skal man huske på, at de mange tusinde koncerter og andre
aktiviteter, der er blevet afholdt gennem årene i Ungeren, ikke har
kostet byens borgere en eneste krone i tilskud. De unge der står
bag den kulturelle og kunstneriske aktivitet forventer ikke løninger
og driftstilskud, men sådan set bare et fysisk rum, de kan udfolde
sig i - på deres egne betingelser.
Alt i alt burde historien om Ungeren være endt som en solskinshistorie
af den varmeste slags, og man spørger sig selv, hvorfor det
så ikke blev sådan. Her er der efter min mening to grundlæggende
årsager.
For det første mangler det politiske og administrative system – ikke
kun forhold til ungeren, men helt generelt – evnen til at bygge bro
mellem det unkontrollerede og det regelrette. Jeg tilslutter mig
advokat Knud Foldschacks ord (se interview side 2) om at: ” Vi
skal lære at møde ungdomskultur med rummelighed fremfor med
politiske krav om regelrethed.” Dette vil ikke kun være til gavn for
de unge i København men i høj grad også for alle de mange Huse
I Danmark, der ofte kæmper mod en stadig større central og politisk
styring af aktiviteterne.
For det andet er det dybt problematisk, at de unge aktive accepterer
og anvender vold som et politisk magtmiddel. Uanset hvor sympatiske
og på mange måder forbilledlige de unge er, er det efter
min mening ødelæggende for sagen, at vold anvendes både som
trussel og i praksis i en
kulturpolitisk udviklingsproces.
Jeg håber på Husene i
Danmarks vegne, at de
unge vil afstå at benytte
vold, og at myndigheder
og kulturpolitikere landet
over, vil udvikle de fleksible
regler og rammer, der
jo netop kan forebygge
vold og radikalisering.
Bent Blindbæk
Formand
Side 2
UNGDOMS
INDHOLD I DETTE NUMMER
Internationalt kulturhus
på Ydre Nørrebro
• side 4
Invitation til
Studietur til Barcelona
• side 9
Kreativitetens
regionale økonomi
• side 10-11
Indkaldelse til
HiD generalforsamling
• side 12
Temamøde om
kulturelt samarbejde
• side 12
Huse I Danmark / marts 2007
KNUD
Tema:
De europæiske
kulturhuse i
oplevelsesøkonomien
• side 6
Oplev København
• side 6
Vidensdeling
og netværk
• side 6
Knud Foldschack, hvad ser du egentlig
som de grundlæggende problemer i
denne konflikt?
Grundlæggende mener jeg, at Københavns
kommunes kultur- og ungdomspolitik
ikke er fleksibel og brugerorienteret
nok. I en metropol som København,
der kan sammenlignes med
Berlin og Stockholm og andre europæiske
storbyer, har man brug for at unge
ml. 14 og 28 kan spille badminton
eller dyrke sport i det hele taget, og
andre har brug for job-afklaring, spille
musik eller andre identitestsskabende
aktiviteter. Men der skal også være
mulighed for, at de unge kan skeje
ud i et spillerum, hvor det er tilladt at
være forvirret, hvor de kan finde ud af
hvilken vej, de skal gå, før de til sidst
ender med at finde den rigtige vej.
Dette spillerum og måden at nå det
på, hedder kort sagt ”selvstyring” eller
”brugerstyring”. I tidligere sager, der
ligner Ungdomshuset, såsom Børnehuset
og huset i Baldersgade, har vi oplevet,
at man ikke har det regelsæt, der
kan favne den brugerstyrede funktion,
og derfor har vi huse, der bare ikke
SHORTCUT EUROPE 07
COPENHAGEN / 9.-11. april
Shortcut Europes
historie
• side 7
Præsentation af
talere og kunstnere
• side 7
Program
• side 8
Praktisk information
• side 8
Side 3
HUSET OG
FOLDSCHACK
I månedsvis har alle via medierne kunnet følge med i advokaten Knud Foldshacks forsøg på at
bygge bro mellem brugerne af Ungdomshuset og myndighederne i københavns kommune.
Gang på gang har det set ud til, at der var fundet en løsning, men alligevel endte det hele med en
rydning og voldsom konflikt i gaderne på Nørrebro. Det lykkedes HiD at fange Knud Foldschack
– der må siges at være en meget central person i forløbet - på telefonen i en taxa mellem to
møder til et interview om hans synspunkter på konflikten.
rummer disse unge. I København
kan de unge få tilskud til aktiviteter
fra eks.v. FOS, men tilskudet
er betinget af, at de unge kan
fortælle præcist hvor og hvordan
deres aktivitet skal finde sted,
og det kan de i sagens natur
ikke. Vi (advokatfirmaet red.) har
tidligere været meget tæt på en
erstatningssag, fordi vi påtog os
administrationen af Børnehuset,
og allerede dengang løb vi ind
i dette problem. Men altså...
pointen er, at hvis ikke de unge
får et selvstyrende rum at være
aktive i, bevæger de sig meget
let ud af en forkert vej, og det
er virkelig et problem. Man skal
nemlig huske på, at det reagerende
menneske altid er vigtigere
end det apatiske og opgivende
menneske.
Hvordan oplever du samarbejdet
med Ungdomshuset og den
flade, brugerstyrerede organisation?
Jeg oplever det først og fremmest
meget respektfuldt og tillidsfuldt
fra deres side.
Hvis de indgår en aftale, med
mennesker, som de har tillid
til, så bliver aftalen respekteret
100%. Jeg tør - som advokat -
godt lave en mundtlig aftale med
de unge, for jeg er sikker på, at
den bliver overholdt. Når det så
er sagt, så mener jeg også, at de
unges forum er meget konsekvent,
og her er det vigtigt, at
dem, der har det politiske ansvar,
husker på, at det er i ungdommen,
man er bombastisk og konsekvent.
Jeg kan da selv huske
en hvis overborgmester, der var
temmmelig bombastisk da hun
var ung, i forhold til eks.v. EU og
Roskilde Universtits Center, og
jeg kan da også huske, at jeg
selv var sådan den gang.
Hvordan oplever du pressens
dækning af begivenhederne og
din egen ”profil” i medierne?
Jeg synes Danmark er for lille
et land til så markant en mediedækning.
Jeg synes Danmark er
for lille et land til en nyhedskanal
med udsendelser hvert kvarter og
en helikopter. Derudover synes
jeg sådan set, at parterne har
kunnet udtale sig, men jeg kunne
måske godt have ønsket mig en
mere alsidig dækning af konflikten
den første nat. Der synes jeg,
at medierne fungerede lidt som
mikrofonholdere for Per Larsen
(Vice-politidiretør red.) Ellers
synes jeg faktisk, vi har et dygtigt
pressekorps. I forhold til min
egne profil i medierne skal man
huske på, at kombinationen af
Ungdomshus, penge og politisk
Information om kultur der rykker!
problemstilling, udgør elementerne
i den perfekte ”soap”, og
derfor forstår jeg godt den personrelaterede
fremstilling. Men
ok... for mit vedkommende er
der jo også et sammenfald med,
at jeg advokat for Christiania og
tilsammen er det jo 2 af de mest
omtalte sager.
Hvad ser du som mulige
løsninger nu ?
Jeg tror, at alle brudprocesser,
giver udviklingsresultater. Jeg tror
på, at der på kort sigt kommer
et Hus og på lang sigt, at der
kommer en fornuftig tilpasning
af hele regelsættet. Lige som
de unge har har skabt plads til
de handicappede, får de også
banet vejen for en lovtilpasning
her. Det er altid frontkæmpernes
rolle, at åbne døren, men de går
ikke selv ind.
Hvad mener du - afslutningsvis
- vi bør lære af forløbet?
Vi skal lære politisk rummelighed.
Og jeg kan ikke lade være
med at tænke på, at dagen før
rydningen sagde de unge ja
til at købe et nyt hus, mod at
købesummen blev brugt til andre
ungdomsaktviteter. Men det blev
altså ikke til noget, fordi man
manglede et mødelokale! Men
igen kort sagt - Vi skal lære at
møde ungdomskultur med rummelighed
fremfor med politiske
krav om regelrethed.
SSO