Det eventyrlige Andalusien - Cramon Kulturrejser

Indledning
Det eventyrlige Andalusien
Giv ham en almisse, kvinde, for der findes ingen større straf end
at være blind i Granada. Sådan lyder en tekst indgraveret i muren
på et af Alhambras paladser. Det er en sandhed som generationer
af besøgende kan bevidne. Granada ligger som en oase omgivet
af bjerge i Andalusien. Her havde muslimerne i næsten 800 år
herredømmet, og deres blomstrende kultur kan vi se beviset
på, når vi går rundt i byen, ser bygningerne og fornemmer den
fremmedartede mystik.
At rejse i Andalusien har begejstret mange kunstnere. H.C. Andersen
skriver om fantasiens forstenede kniplingsbazar i Alhambra
og Tom Kristensen taler om dragende huler af uendelige slotssale.
Man længes altid længere ind. Den hollandske grafiker M.C.
Escher - kendt for sine paradoksale billeder - fandt i Alhambra
inspiration til en livslang fordybelse i de uendelige islamiske
mønstre.
I 711 var de første muslimske styrker gået i land ved Gibraltar.
De var kaldt til Spanien af stridende vestgotiske konger. Allerede i
732 var de nået til Midtfrankrig, hvor de blev standset ved Poitier.
Det muslimske Omajjade dynasti havde i 300 år magten i en
stor del af Spanien, og Córdoba blev hovedstad i det såkaldte
Al-Andalus. Omkring 900-1000 tallet var byen centrum for en
blomstrende kultur, der opstod omkring tolerante kaliffers hof.
Her mødtes øst og vest i et frugtbart samarbejde, hvor kunst og
videnskab nåede højder, der var enestående i den europæiske samtid.
Moskeen Mezquita i Córdoba står i dag som bygningsværket,
hvor en speciel maurisk arkitektur blev grundlagt.
Omajjadernes magt blev brudt i 1031 og det muslimske Spanien
opløstes i småstater, de såkaldte Taifas bystater. I Sevilla er det
især almohadernes arkitektur, der har haft betydning. I dag findes
Giraldatårnet og Guldtårnet, som bevis på deres arkitektoniske
formåen.
Det tredie muslimske dynasti, der fik betydning var nashriderne
i Granada. Det var under deres styre at fyrstebyen Alhambra
med de berømte paladser, Comares paladset med Myrtegården
og Løvegårdspaladset med Løvepatioen, byggedes i midten af
1300-tallet.
I Alhambra når arkitekturen sit mest sublime udtryk, hvor rum,
ornamentik, kaligrafi og lyden fra de mange springvand indgår
i en enestående sanselig og harmonisk helhed. På en af murene
kan man læse: Sabika (højdedraget hvor Alhambra ligger) er en
krone på Granadas pande, i den kan man indsætte stjernerne, og
Alhambra, Gud bevare det, er en rubin øverst på denne pande.
www.cc5.dk