Unge, ulighed og uddannelse - Center for Ungdomsforskning

Unge, ulighed og uddannelse
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
nede mænd i den private sektor. Og lønforskellen
mellem dem, der var yngst og ældst, da de
afsluttede en lang videregående uddannelse,
bliver større, jo længere tilbage i tid uddannelsestidspunktet
ligger.
Forskellen er størst i blandt dimittenderne fra
19 5- 6. Den 30-årige ”gennemsnitsdimittend”
tjener i 2001 19 procent mindre end den
24-årige ”drømmedimittend”. For privatansatte
mænd uddannet i perioden 19 7- og 19 9-90
er differencen ca. 15 procent i den 24-åriges favør.
Blandt offentligt ansatte mænd fra 19 9- og
1990-årgangen tjener den 30-årige 11 procent
mindre end den 24-årige dimittend i 2001. Hvad
de øvrige uddannelsesår angår, er differencen
4- procent. Man kan således slå fast, at der
for mændenes vedkommende er en betydelig
forskel mellem unge og ældre dimittender, også
efter at der er kontrolleret for en række variable,
der kan påvirke lønnen.
Blandt kvindelige universitetskandidater er sammenhængen
mellem dimittendalder og løn for
40
Difference i procent
0
-5
-10
-15
-20
-25
-30
Figur 2. Gennemsnitsløn i 2001 efter dimittendalder og uddannelsesår. Mænd (LVU).
Dimittendalder
24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38
Uddannelsesår/s
ektor
85-86 priv
87-88 priv
89-90 priv
89-90 off
91-92 priv
91-92 off
93-94 priv
93-94 off
95-96 off
en stor del ikke statistisk signifikant, men i de årgange,
hvor der er en signifikant sammenhæng,
er det de unge, der tjener bedst.
Og når det gælder kandidaterne fra de mellemlange
uddannelser er der ingen signifikant
sammenhæng mellem dimittendalder og løn
i nogle af de uddannelsesårgange, som her er
undersøgt.
Værdiorientering og ambitionsforskelle
Hvis lønnen afspejler arbejdskraftens værdi, ser
det i Danmark ikke ud til, at sideaktiviteter – i
gennemsnit – øger dens værdi på arbejdsmarkedet.
Ud fra en rent økonomisk betragtning er der
i bedste fald tale om spild af tid. Undersøgelsen
peger i retning af, at det snarere er livskvalitetsrelevante
kvalifikationer, der opnås gennem de
aktiviteter, der forsinker studieafslutningen.
Livet er andet end arbejde, så det er ikke nødvendigvis
så ringe endda – man skal altså blot
ikke gøre sig illusioner om, at kvalifikationerne
er eftertragtede på arbejdsmarkedet.