Fokus på sårpleje 1/01 ny - Coloplast

Hovedemner 

Tryksår 

Tryksår skal 

forudses - og 

helst ikke ses! 

Tryksår på 

Intensivafdelingen 

Forebyggelse 

og aflastning 

af tryksår 

- en tværfaglig 

opgave 

Tryksårsbehandling 

i 

den virkelige 

virkelighed 

Behandling af 

tryksår 

Fokus på Sårpleje 

1/01 September 2001 

Leder 

“Fokus på Sårpleje” er udgivet af Coloplast Danmark A/S med det 

formål at skabe en øget debat mellem primær- og sekundærsektor 

omkring forskellige aspekter indenfor sår og sårpleje. 

Avisens artikler er skrevet af eksperter, der hver dag har problemstillinger 

indenfor de forskellige områder tæt inde på livet. 

Dette nummer af „Fokus på Sårpleje“ omhandler 

behandling og forebyggelse af tryksår. Tryksår er en 

arbejdsopgave, som det meste af personalet i 

sundhedssystemet kommer i berøring med, og det 

er derfor også et „almindeligt“ problem i dagligdagen. 

Generelt er sårene ikke prioriteret højt i en travl 

hverdag, og de bliver som regel behandlet ud fra 

gamle kendte principper. I dag må vi dog erkende, 

at dette ikke er tilstrækkeligt. 

Tryksår har en høj prævalens i Danmark, og det er, 

som med alle sår, en ressourcekrævende arbejdsopgave 

at behandle disse sår optimalt. En tilstrækkelig 

behandling kræver, at man vurderer såret og 

herudfra tilrettelægger behandlingen individuelt. Det 

er desuden en kendsgerning, at en målrettet tværfaglig 

indsats kan reducere prævalensen af disse 

sår og samtidig optimere behandlingen, hvilket artiklerne 

i bladet også synliggør. 

Jeg håber, at dette nummer af „Fokus på Sårpleje“ 

vil give inspiration og lyst til at prioritere - og arbejde 

- mere målrettet med behandlingen af tryksår, - det 

vil hjælpe både patienter og behandlere! 

God fornøjelse 

Mette Thulesen 

Produktspecialist/sygeplejerske 

Coloplast er en 100% danskejet 

virksomhed med produktion i 

Nordsjælland og Thisted. Coloplast udvikler 

og markedsfører sygeplejeartikler til mennesker, 

hvis livskvalitet afhænger af disse hjælpemidler. 

Det drejer sig bl.a. om stomiartikler, 

kontinensprodukter, sår- og hudplejeprodukter 

samt brystproteser. 

Procedurerne for sårbehandling i Danmark 

varierer meget fra sted til sted. Det kan selvfølgelig 

være frustrerende og forvirrende, at behandlingerne 

ikke er ens - til tider ikke engang 

mellem primær og sekundær sektor i samme 

kommune. Der bliver i øjeblikket arbejdet på at 

ensrette sårplejen, men der er endnu lang vej 

igen. 

Artiklerne i „Fokus på Sårpleje“ bliver skrevet 

af forfattere, som repræsenterer forskellige 

behandlingsinstitutioner fra hele landet. Af den 

grund må vi understrege, at fremkomne holdninger 

og synspunkter indenfor sårplejen er 

forfatterens egne og ikke nødvendigvis i overensstemmelse 

med Coloplasts holdning. 

Tryksår 

Af afdelingssygeplejerske, 

Susan Bermark, 

H:S Videncenter for sårheling 

Sår, som er opstået på grund af tryk, har mange 

navne: liggesår, siddesår, bandagesår eller decubitus. 

Disse navne relaterer til, hvordan såret er 

opstået (liggende, siddende osv.). Jeg vælger at 

kalde det tryksår, da det er sår, som er opstået på 

grund af tryk. 

Tryksår er et problem både i primær og sekundær 

sundhedstjeneste. Vi ved ikke nøjagtig, hvor mange 

mennesker, der har tryksår i Danmark, men 

tallet er mellem 2.000 - 4.000. 

Definition 

Tryksår er en lokal skade i huden forårsaget af 

ændring i blodtilførslen til dette område. Det sker 

oftest på grund af tryk, forskydning, friktion eller 

en kombination af disse (Carol Dealey 1994). 

Historisk tilbageblik 

Tryksår er noget, man har kendt til i mange hundrede 

år, man har sågar fundet et tryksår på en 

mumie. Her var der transplanteret dyrehud på såret. 

Florentz Nightingale havde også en mening 

om tryksår, hun sagde: „Tryksår kan undgås, hvis 

der ydes god sygepleje“. 

Dette er en udtalelse, der senere er blevet fortol- 

➧

2 

ket til, at tryksår er tegn på dårlig 

sygepleje. Jeg mener, der er noget 

rigtigt i denne fortolkning. Vi er nemlig 

ikke gode nok til forebyggelse. 

Er det dyrt at behandle tryksår? 

Tryksår har store fysiske og psykiske 

omkostninger for patienten. Det kan 

være forbundet med smerter og 

ubehag at have et tryksår. Samtidig 

bliver patienten afhængig af sygeplejersker 

til forbindskift i en længere 

periode. Der bruges mange ressourcer 

på at behandle både i personaletimer, 

aflastningsmaterialer og sårbehandlingsmidler. 

National Pressure 

Ulcer Advisory Panel i USA har 

anslået, at det i Europa årligt koster 

mellem 130 – 170.000 kr. at behandle 

en patient med tryksår. Vi 

kunne spare mange penge, hvis vi 

var bedre til at forebygge end til at 

behandle. 

Hvordan stilles diagnosen? 

Det er alene sårets placering, der 

fortæller os, om der er tale om et 

tryksår. Tryksår opstår på steder, 

hvor knoglerne er meget promenerende. 

Epidermis kan tåle tryk i længere 

tid end det subkutane væv og 

muskelvæv. Derfor ses det ofte, at 

tryksåret opstår i de dybereliggende 

vævslag og først senere bryder 

igennem epidermis. 

Trykudsatte steder ses mest fra livremmen 

og nedefter (se figur 1). 

Hvem får tryksår? 

Sunde og raske personer udvikler 

ikke tryksår, da vi, efter længerevarende 

tryk det samme sted, vil bevæge 

os, så trykbelastningen ændres. 

Opstår der tilstande, hvor 

personen ikke reagerer på smertestimuli, 

f.eks. ved bevidstløshed, 

lammelse, medicin osv. vil der let 

kunne udvikles et tryksår. 

Faktorer der disponerer til 

tryksår 

Faktorerne kan inddeles i: 

1. Ude fra kommende faktorer 

2. Inde fra kommende faktorer 

3. Andre påvirkninger 

Figur 1: En procentvis fordeling på trykudsatte steder 

1. Ude fra kommende faktorer 

Tryk: 

Når patienterne får sår på grund af 

tryk, er der to andre faktorer, der er 

med i billedet nemlig tid og hårdhed 

på det underlag, patienten ligger 

på. Man kan ligge lang tid på et 

blødt underlag, uden der opstår sår, 

mens man kun kan ligge relativt 

kort tid på et hårdt underlag. 

Friktion: 

Sår opstået på grund af friktion ses, 

hvis patienten gnider hæle eller albuer 

på underlaget, eller hvis vi løfter 

patienten højere op i sengen, og 

huden over os sacrum glider mod 

lagenet. Friktionssår minder om 

hudafskrabninger. 

Forskydning i vævslagene (shear): 

Shear ser vi bl.a., når hovedgærdet 

i sengen hæves, og patienten derved 

skrider ned i sengen. Det ses 

også, når patienten sidder ustabilt i 

en kørestol, og sædepartiet glider 

længere og længere frem. I disse 

situationer sker der en forskydning i 

de forskellige vævslag, og blodcirkulationen 

afklemmes helt eller delvist. 

2. Inde fra kommende faktorer 

Alder: 

Man ved, at jo ældre man bliver, jo 

større er risikoen for at få tryksår. 

Det hænger selvfølgelig sammen 

med, at man får flere og flere af ne- 

Os sacrum 

Tuber calcaneu 

Os ischium 

Trochanter 

Laterale 

malleoler 

Andre 

denstående problemer. 

Nedsat ilttension i vævet: 

Dårlig blodgennemstrømning i vævet 

øger risikoen for at få tryksår. 

Mange ældre mennesker bliver behandlet 

med vanddrivende medicin, 

hvilket medfører, at deres BT nogle 

gange er for lavt i forhold til deres 

alder. Dette skyldes, at patienter i 

vanddrivende behandling med årene 

skal sættes lidt ned i dosis, hvilket 

ofte bliver glemt. 

Dårlig ernæringstilstand: 

En dårlig ernæringstilstand er også 

en medvirkende faktor, vi som plejepersonale 

skal tage højde for. Hvis 

patienten er småt spisende eller har 

nedsat appetit, er det vigtigt, at vi 

fører et væskeskema med indgift af 

både mad og drikke. Kun på den 

måde har vi mulighed for at supplere 

det, patienten mangler. 

Mange patienter med tryksår har 

lav se-albumin. 

Fugt: 

Hvis huden ofte er fugtig på grund 

af urin- eller afføringsinkontinens, 

bliver den massereret og dermed 

mere påvirkelig for tryk. Svedtendens 

er ligeledes en disponerende 

faktor til massereret hud. 

Lammelser og nedsat sensibilitet: 

Patienter med neurologiske sygdomme 

eller neurologiske traumer 

har øget risiko for tryksår, da de 

ikke kan opfatte ubehag eller tryk i 

den eller de lammede ekstremiteter. 

Diabetespatienter med neuropati er 

ligeledes i øget risiko for at få tryksår. 

Større kirurgiske indgreb: 

Patienten ligger i mange timer i den 

samme stilling. Ofte er det operationsleje, 

de ligger på, ikke særlig 

trykaflastende. Der er endvidere 

risiko for blodtryksfald under operationer 

- alt sammen faktorer der er 

med til at øge risikoen for tryksår. 

Over- eller undervægt: 

Meget magre patienter har ofte meget 

promenerende knogler, og de 

kan være svære at aflaste. De overvægtige 

patienter ligger meget 

tungt i sengen og er ofte mere immobile. 

3. Andre påvirkninger 

Upassende lejring: 

Hvis patienten får lov til at glide 

frem, når de sidder i deres stol, vil 

der med tiden opstå sår. Der skal 

ændres på sædet, så patienten sid- 

Fokus på sårpleje 1/01

der stabilt eller lægges en aflastende 

pude i stolen, så den bliver højere 

fortil. Et andet problem er, når 

den halvsidige lammede patient 

”vælter” til den ene side. Her vil hele 

overkroppens vægt hvile på den ene 

tuber ischii. Igen skal der korrigeres 

på siddestillingen, så patienten sidder 

på hele siddefladen. 

Upassende løft/forflytninger: 

Når plejepersonalet hjælper patienten 

med at blive flyttet i sengen, er 

det vigtigt, at der ikke kommer friktion 

mod patientens hud. Brug forflyt- 

Figur 2 

Fysisk tilstand 

God 

4 

Nogenlunde god 

3 

Ringe 

2 

Meget dårlig 

1 

Fokus på sårpleje 1/01 

ningsteknik, hvor der anvendes glidestykker, 

når patienten skal forflyttes. 

Disse ophæver friktionen. 

Medicin: 

Patienter, der er i steroidbehandling, 

får en skrøbelig hud, der meget 

let går i stykker. Patienter i cytostatisk 

behandling er også ofte 

svækkede og derfor ekstra udsat 

for tryksår. 

Patienter, der får meget smertestillende 

og/eller beroligende medicin, 

reagerer ikke på smerter udløst af 

Norton skala 

• Patienter, der scorer 14 eller mindre, er i risiko for udvikling af tryksår 

• Patienter, der scorer 12 eller mindre, er i overhængende risiko for at udvikle tryksår 

Figur 3 

Sensorisk perception 

Evne til at reagere meningsfuldt 

på trykrelateret ubehag. 

Fugt 

Den grad i hvilken huden er 

udsat for fugt. 

Aktivitet 

Grad af fysisk aktivitet 

Mobilitet 

Evne til at skifte og kontrollere 

stilling 

Ernæring 

Sædvanlig fødeindtagelsesmønster 

Gnidning og 

forskydning 

Mental tilstand 

Vågen 

4 

Apatisk 

3 

Konfus 

2 

Struporøs/coma 

1 

1. Helt begrænset 

Ingen reaktion (ingen klager, 

undvigemanøvre eller griben 

fast) på smertefuld stimuli, 

begrundet i forringet bevidsthedsniveau 

eller begrænset 

evne til at føle smerte over det 

meste af kroppen. 

1. Konstant fugt 

Huden holdes næsten konstant 

fugtig af sved, urin etc. Der 

konstateres fugtighed, hver 

gang patienten bevæges eller 

drejes. 

1. Bundet til sengen 

Fast sengeliggende. 

1. Helt immobil 

Ændrer overhovedet ikke stilling 

uden hjælp. 

1. Meget dårlig 

Spiser aldrig et helt måltid. 

Spiser sjældent mere end 1/3 

af en portion. Spiser 2 serveringer 

eller mindre af proteinholdig 

mad (kød eller mælkeprodukter) 

pr. dag. Drikker dårligt. Får ikke 

flydende kosttilskud eller er 

fastende og/eller på væskebehandling 

eller IV i mere end 5 

dage. 

Problem 

Kræver moderat til max. assistance 

ved bevægelse. Løfter 

helt uden at gnide mod lagnerne 

er umuligt. Glider hyppigt 

ned i seng eller stol, kræver 

hyppige oprejsninger med max. 

assistance. Spasticitet. 

tryk mod underlaget. 

Risikovurdering 

Den mest korrekte måde at identificere 

patienter med tryksår er at 

bruge en risikovurderingsskala. Der 

findes omkring 26 forskellige risikovurderingsskalaer. 

Den, der er mest 

kendt i Danmark, er Norton skalaen 

(fig. 2) eller den modificerede Norton. 

Eneste forskel er, at den modificerede 

skala også vurderer patientens 

ernæring. I USA er Braden 

skalaen (fig. 3) nok den mest brugte 

og fordelen ved den er, at det man 

Aktivitet Bevægelighed Inkontinens 

Går selv 

4 

Går med hjælp 

3 

Bundet til stol 

2 

Sengeliggende 

1 

Braden skala 

2. Meget begrænset 

Reagerer kun på smertefuld 

stimuli. Kan kun kommunikere 

ubehag ved klager eller uro eller 

har en forstyrrelse i sanseevnen, 

som begrænser evnen til 

at føle smerte eller ubehag over 

halvdelen af kroppen. 

2. Meget fugtig 

Huden er ofte, men ikke altid 

fugtig. Linned må skiftes mindst 

en gang pr. vagt. 

2. Bundet til en stol 

Evnen til at gå er alvorligt begrænset 

eller manglende. Kan 

ikke bære egen vægt og/eller 

må hjælpes i stol eller kørestol. 

2. Meget begrænset 

Ændrer sommetider stilling en 

smule, men er i det væsentlige 

ude af stand til at skifte stilling 

uden hjælp. 

2. Sandsynligvis 

utilstrækkelig 

Spiser sjældent et helt måltid 

og normalt kun ca. halvdelen af 

portionen. Proteinindtagelse 

kun 3 gange dagligt via kød 

eller mælkeprodukter. Tager 

lejlighedsvis kosttilskud eller får 

under den optimale mængde 

væske eller sondeernæring. 

Potentielt problem 

Bevæger sig svagt eller kræver 

min. assistance. Ved bevægelse 

gnider huden nok i nogen 

grad mod lagener, stol eller 

andet. Opretholder relativ god 

stilling i stol eller seng det 

meste af tiden, men glider 

lejlighedsvis ned. 

Fuldstændig 

4 

Let begrænset 

3 

Meget begrænset 

2 

Immobil 

1 

3. Lidt begrænset 

Reagerer på verbale kommandoer, 

men kan ikke altid kommunikere 

ubehag eller behov 

for at blive vendt eller har nogen 

sensorisk forstyrrelse, som 

begrænser evnen til at føle 

smerte eller ubehag i 1 eller 2 

ekstremiteter. 

3. Lejlighedsvis fugt 

Huden er sommetider fugtig, 

der kræves et ekstra linnedskift 

næsten en gang om dagen. 

3. Går en gang imellem 

Går lejlighedsvis i løbet af dagen, 

men meget korte afstande, 

med eller uden assistance. 

Tilbringer det meste af hver 

vagt i seng eller stol. 

3. Let begrænset 

Ændrer hyppigt, men kun lidt 

stilling uden hjælp. 

3. Tilstrækkelig 

Spiser mere end halvdelen af 

de fleste måltider. Spiser i alt 4 

gange proteinholdig mad (kød, 

mælkeprodukter) pr. dag. Afstår 

lejlighedsvis et måltid, men 

tager normalt et tilskud, når det 

tilbydes eller er på sondeernæring 

eller tital parenteral ernæring, 

som formodentlig opfylder 

de ernæringsmæssige behov. 

Ikke iagttaget noget problem 

Bevæger sig i stol og seng 

uden hjælp og har tilstrækkelig 

muskelstyrke til at løfte sig helt 

op under bevægelse. Bevarer 

god stilling i seng eller stol. 

Kontinent 

4 

Sommetider 

3 

Sædvanligt 

2 

Altid 

1 

4. Ingen svækkelse 

Reagerer på verbale kommandoer. 

Har ingen sensoriske 

mangler, som kan begrænse 

evnen til at føle eller give udtryk 

for smerte eller ubehag. 

4. Sjælden fugt 

Huden er normaltør, linned må 

kun skiftes rutinemæssigt. 

4. Går hyppigt 

Går uden for værelset mindst to 

gange dagligt og i værelset 

mindst en gang hver anden 

time om dagen. 

4. Ingen begrænsning 

Ændrer i det væsentlige stilling 

uden hjælp. 

4. Udmærket 

Spiser det meste af hvert måltid. 

Afstår aldrig et måltid. 

Spiser normalt i alt 4 eller flere 

serveringer af kød og mælkeprodukter. 

Spiser sommetider 

mellem måltiderne. Kræver ikke 

kosttilskud. 

➧ 

3

4 

skal vurdere er beskrevet udførligt i 

de enkelte punkter. Jeg mener, det 

er vigtigt, at man indfører en form 

for risikovurdering, som kobles 

sammen med valg af madrasser. 

Valget af madras bliver hermed sat i 

system, i stedet for at være så tilfældigt, 

som det er mange steder i 

dag. På denne måde kan vi sikre, 

at alle arbejder ud fra de samme 

kriterier, samtidig med at vores 

handlinger dokumenteres. 

Behandling 

Der er en væsentlig ting, vi som 

plejepersonale skal huske for at 

Inddeling af tryksår 

Grad O: 

Rødme af huden. Rødmen forsvinder 

ved fingertryk. Cirkulationen 

er intakt. Tilstanden er smertefuld, 

hvis der er normal følesans. 

Reversibel ved aflastning. 

Grad 1: 

Rødme af huden. Rødmen forsvinder 

ikke ved fingertryk. Der er 

sket en vævsskade med inflamationsreaktion. 

Tilstanden er smertefuld, 

hvis der er normal sensibilitet. 

Reversibel ved aflastning. 

Grad 2: 

Blæredannelse, som går over i 

egentligt sår, der dog sjældent går 

gennem dermis. Tilstanden er 

smertefuld, hvis der er normal 

sensibilitet. 

Grad 3: 

Såret går gennem dermis og ned i 

det subkutane væv. Der kan være 

nekrose samt underminering evt. 

fistler. Fascien stopper progression 

i dybden. Nu er der ofte ingen 

smerter. 

Grad 4: 

Såret går gennem fascien, ned i 

musklen og evt. knoglen. Der kan 

være nekrose, underminering og 

evt. fistler. Sår i denne grad kan 

være inficerede. Oftest ingen 

smerter. 

forebygge eller behandle tryksår: 

aflastning – aflastning 

– aflastning 

Behandling (min personlige prioriterede 

rækkefølge): 

1. Aflastning 

2. Ophævet/nedsættelse af shear 

3. Venderegime 

4. Hudpleje 

5. Sårbehandling 

Ad 1. Aflastning 

Det er vigtigt, at patienten aflastes 

Trykspor på hofte 

Sår på nates 

Sår på hofte 

Sår på hofte 

Sår på os sacrum 

alle døgnets 24 timer, altså både i 

siddende og liggende stilling. 

Der findes mange aflastende madrasser 

og puder på markedet, og 

det er meget svært at vide, hvad 

der er det bedste, da der i dag ikke 

findes et måleredskab, så vi kan 

sammenligne de forskellige madrasser. 

Det er vigtigt, at vi arbejder 

sammen med de andre faggrupper 

såsom fysio- og ergoterapeuter, når 

vi skal vælge den bedste madras/ 

pude til patienten. 

Det vigtigste er dog at bevare den 

mobilitet, patienten har for at patienten 

selv kan ændre stilling. Det 

er den bedste aflastning. Vær derfor 

opmærksom på ikke at vælge 

en madras eller pude, der hæmmer 

patientens mobilitet. 

1. Hæl aflastning 

Hælene bør stort set altid have separat 

aflastning. Pas på achillescenen, 

når der foretages aflastning af 

hælene. Aflastningen skal være på 

hele underbenet, også gerne støtte 

under knæet – aflastningen skal 

sikre, at hælene er fri af underlaget. 

FY! 

Aflastning af hæle 

Af Jørgen Ebbehøj 


2. Ophævet/nedsættelse af shear 

Når patienten sættes op i sengen, 

opstår der stor shear kraft, idet patienten 

skrider nedad, når hovedgærdet 

slås op. Sørg derfor for at 

knække benenden på sengen, inden 

hovedgærdet eleveres, derved 

mindskes denne shear. 

Når patienten sidder i en stol, så 

sørg for, at de sidder godt tilbage 

og ikke kan glide frem. Et lille ”løft” 

fortil på sædet kan forhindre dette. 

3. Venderegime 

Næsten alle mennesker har brug 

for stillingsskift. Der bør ændres stilling 

hver 2. time. Sørg for, at der 

bliver udarbejdet en plan for tidspunkter 

og metode (så friktion eller 

shear undgåes). 

4. Hudpleje 

Sørg for at bevare huden hel, ren 

og tør. Tilfør fugtighedscreme, så 

huden bevarer sin smidighed. Hvis 

patienten er inkontinent, så tør med 

en våd klud ved bleskift. 

5. Sårbehandling 

Til sårbehandling vil jeg vælge de 

moderne sårbehandlingsmidler, da 

fugtig sårheling er hurtigere end tør 

sårheling. 

Alle tryksår kan renses med poste- 

Af Helle Dreier, 

ergoterapeut, 

Hjælpemiddelcentralen, 

Vestsjællands Amt 

Tryksår skal forudses 

– og helst ikke ses! 

Efter i nogle år at have beskæftiget 

mig med emnet tryksårsforebyggelse 

med særlig vægt på valg af produkter, 

er det efterhånden gået op 

for mig, at forebyggelse ikke er det 

samme som forebyggelse. 

Jeg støder vældig ofte på, at rødme 

af huden, som et tegn på kompromitteret 

iltforsyning, er det fund, 

der giver anledning til, at man vælger 

en bedre pude eller madras til 

patienten. Det er godt, men absolut 

ikke godt nok! 

Tryksårsforebyggelse består af 

80% opmærksomhed 

For at sikre sig muligheden for reelt 


vand og pH neutral (4,5 – 5,7) 

sæbe uden tilsætningsstoffer. 

I tilfælde hvor der er meget nekrotisk 

væv og sårsekret, vil jeg vælge 

højtryksskylning af såret (se tidligere 

nummer af ”fokus på sårpleje” 

august nr. 2/00). 

Til grad 0-1 

vælger jeg at bruge en semipermeabel 

film eller en tynd hydrokolloid, 

idet den beskytter huden mod yderligere 

fugt (urin, aff.) og nedsætter 

friktion f.eks. på en hæl, der gnides 

mod lagenet. 

Til grad 2 

vælger jeg en hydrokolloid eller en 

skumbandage. Hvis grad 2 f.eks. er 

en vabel, vil jeg i nogle tilfælde lade 

vabelen sidde, den vil så langsomt 

afstødes (varighed 4-6 uger). Er patienten 

diabetiker, skal vablen altid 

klippes helt af for at undgå infektion. 

Til grad 3-4 

Hvis der er nekroser i såret, er det 

vigtigt af disse fjernes. Brug en god 

let krum saks og en kirurgisk pincet. 

Det gør ikke ondt at få fjernet 

nekroserne. Mærker patienten noget, 

skyldes det, at man trækker i 

nekrosen, som jo sidder på det 

sunde væv, eller at man nærmer sig 

sundt væv. 

Bandagen vælger jeg ud fra sårhe- 

Tryksår skal forudses 

- og helst ikke ses! 

at forudse, hvilke patienter der er 

tryksårstruede, er det derfor nødvendigt 

at identificere den tryksårstruede 

patient allerede ved 1. kontakt, 

hvorefter det bliver muligt at 

“Forebyggelse handler ikke 

om at kunne se, når der er 

rødt på huden! 

Forebyggelse handler om at 

forudse, hvem der er tryksårstruet 

– for derved at være i 

stand til at forebygge, at rødmen 

overhovedet opstår“. 

udvælge de patienter, som kræver 

særlig indsats og opmærksomhed. 

Den faglige kompetence til at identificere 

den tryksårstruede patient 

findes allerede, men det er nødvendigt 

at gøre det systematisk ved at 

lingsfasen og sekretion, samt hvilke 

bandager der kan sidde det pågældende 

sted. Bandager på os sacrum 

er svære at få til at sidde godt 

- det kan dog lykkes. ● 

indføre risikovurdering af alle patienter 

ved hjælp af et scoringssystem. 

Det er den eneste måde, 

man kan være sikker på, at alle patienter 

bliver vurderet, og at kvaliteten 

bliver ensartet. Der findes flere 

forskellige scoringssystemer, man 

kan hente i litteraturen hos firmaer 

og på nettet. 

I praksis høres jævnligt den indvending 

imod scoringssystemer, at klinisk 

erfaring er tilstrækkelig baggrund 

for at kunne identificere 

risikopatienten, men eksperimenter 

viser, at der uden brug af et risikoscoringssystem 

er størst sandsynlighed 

for at identificere patienter i 

højrisikogruppen. Der er desuden 

risiko for underbehandling af patienter 

i lavrisikogruppen 1) . Derfor! 

Tryksårsforebyggelse består af 

20% produkt 

Det offentliges dagsorden m.h.t. 

5 

Sørg for at knække benenden, inden 

hovedgærdet eleveres 

➧

6 

valg af produkter går i al sin enkelhed 

ud på at vælge det billigste, 

bedst egnede trykaflastende produkt 

til den enkelte patient. Derfor 

er det nødvendigt at kende risikopatienten. 

Det er også nødvendigt at vide, 

hvilke produkter der virker, men der 

findes desværre ingen produkter på 

det danske marked, der er uvildigt 

testede med hensyn til den trykaflastende 

effekt. Derfor har vi ingen 

videnskabelig dokumentation for, 

hvordan de virker. Vi er nødt til at 

indsamle og fastholde den kliniske 

erfaring, vi får med produkterne i 

brug, og derfor er det nødvendigt at 

matche patient til produkt ved hjælp 

af et scoringsredskab 2) . Det kan 

over tid gøre os kompetente til at 

vælge produkter ud fra plejefaglige 

og terapeutiske krav, der ved målrettet 

udnyttelse kan overdøve den 

ensidige fiksering på økonomi. Denne 

kompetence kan altså udnyttes 

til at opnå troværdighed og ikke 

mindst indflydelse på hvilke produkter, 

der fremover indkøbes til organisationen. 

Tryksår opstår også i siddende 

stilling! 

Mange vil relatere tryksår til den liggende 

stilling, men der er grund til 

at være meget opmærksom på, at 

også den siddende stilling – ofte i 

seng – kan være særdeles risikabel. 

Tyngdekraften vil med uomtvistelig 

sikkerhed øve indflydelse på enhver 

i siddende stilling, hvor kroppen formentlig 

understøttes på under 10% 

af sin overflade. Jeg gætter på, at 

80% af alle siddesår opstår som 

træksår under bækkenknoglerne, 

idet der vældig ofte sker en fremadglidning 

af bækkenet i forhold til underlaget. 

Der opstår hurtigt skridkræfter 

(shear) i patientens væv, 

såfremt kroppen ikke opnår maksimal 

understøttelsesflade og 

stabilitet - især omkring bækkenet, 

hvilket bl.a. har sammenhæng 

med uhensigtsmæssige forflytningsprocedurer. 

I sengen er det nødvendigt at for- 

Stop 

hindre fremadglidning ved at sikre, 

at sengebundens lårdel løftes, før 

rygdelen rejses til siddende stilling. 

Tryk over tid kan forebygges i siddende 

stilling ved at muliggøre stillingsskift 

i kørestol, hvilestol eller 

seng og meget gerne også ved at 

foretage skift imellem forskellige 

sidde-/liggemuligheder. 

Lyt til den tværfaglige stemme – 

alle faggrupper har væsentlige 

synsvinkler! 

Vær opmærksom på, at patientens 

behov kan ændre sig over en periode, 

og at der derfor kan være behov 

for revurdering af patientens 

tryksårsrisiko. Der kan være behov 

for tilpasninger på eksisterende 

hjælpemidler eller nyvalg af kørestol, 

siddepude, madras eller seng. 

Der kan være behov for alternativer 

til at sidde eller ligge, og der kan 

være behov for at vælge alternative 

forflytningsprocedurer. Derfor er det 

en rigtig god idé at se med kritiske 

og ikke mindst tværfaglige øjne på 

hjælpemidlernes formål, funktion og 

indretning, ligesom det er hensigtsmæssigt 

at tage kritisk stilling til de 

procedurer og døgnrytmer, som 

organisationen tilbyder den enkelte 

patient. 

Det er f.eks. ikke nogen god idé 

m.h.t. tryksårsrisiko, at hjemmeplejen 

lægger hr. Jensen i seng kl. 

19.30 og hjælper ham op igen kl. 

7.30 næste morgen. Heller ikke selv 

om hr. Jensen kan justere sengen 

elektrisk. På den tid vil hr. Jensen 

nemlig sikkert gerne se aftenens 

TV-udsendelser siddende i sin 

seng, og da sengen ofte er uegnet 

til at stabilisere hr. Jensen, vil han 

skride frem og formentlig skaffe sig 

skridsår i huden over bækkenknoglerne. 

Måske hjælper en våd ble 

processen rigtig godt på vej! 

Derfor skal min opfordring til forbedring 

af den tryksårsforebyggende 

indsats være: 

• At man skærper opmærksomheden 

ved at forudse i stedet 

for at nøjes med at se 

• At man dokumenterer sin kliniske 

viden og erfaring med produkterne 

systematisk 

• At man revurderer sine hidtidige 

hjælpemiddelvalg og procedurer 

med åbne, kritiske og især 

tværfaglige øjne 

Måske er det ikke altid muligt at finde 

en helt optimal løsning på åbenbare 

problemer, men måske kan 

det lade sig gøre at finde løsninger, 

der kræver færre kompromisser og 

giver større sikkerhed imod tryksår 

hos patienten. 

Referencer 

1. Kjeldsen.S B, Færre tryksår 

med computerprogram. 

Tidsskrift for sygeplejersker. 

1999;100 (52): 4 - 9 

2. Dreier H, Glistrup L, Sørensen H 

K, Tryksårsforebyggelse. 

SÅR. 2000; 8 (4):145-148 ● 

Anbefalede materialer 

Næste nummer af “Fokus på Sårpleje” 

- omhandler “Faktorer, der påvirker sårheling“. Denne udgave vil således indeholde 

artikler, som beskriver betydningen af bl.a. ilt, vævets gennemblødning, 

ernæring, smerter, hudens betydning for sårheling og fugtig sårpleje. 

Bladet udkommer i november måned 2001. 

Rapporten Tryksårsforebyggende 

hjælpemidler kan hentes 

på www.hmi.dk Projekter/Hjælpemidler 

og rehabilitering/afsluttede 

projekter. 

Åben internetkonference om 

tryksårsforebyggelse findes på 

www.hmi.dk e-konference/ 

Dansk gruppe til forebyggelse 

af tryksår. 


Tryk på intensivafdelingen 

Af Suzanne Forsyth Herling, 

klinisk udviklingssygeplejerske, 

Intensiv 303, 

KAS Gentofte 

Intensive patienter er i høj risiko for 

at udvikle tryksår, fordi de typisk har 

problemer med dårlig cirkulation, sløret 

bevidsthed og ringe mobilitet. 

Forebyggelse af tryksår er ikke første 

prioritet på en intensivafdeling med 

akutte syge patienter, men tryksår 

kan skabe problemer for patienterne, 

der følger dem langt efter udskrivelsen 

fra intensivafdelingen. 

I 1996-1998 blev der i afdelingen lavet 

et projekt, der bestod i en incidensmåling 

af tryksår og en afprøvning 

af et risikovurderingssysten. 

Systemet var designet til intensive 

patienter fra England og det blev modificeret 

til danske forhold. Projektet 

viste, at risikovurderingssystemet 

ikke kunne forudsige, hvem der fik 

tryksår og hvem der gik fri. Incidenstallene 

for trykspor og tryksår blev 

fundet ved, at der dagligt blev inspiceret 

hud på 159 patienter (i alt 639 

gange). Resultaterne var, at incidensen 

af tryksår var foruroligende høj. 

Undersøgelsen er nærmere beskrevet 

i Sygeplejersken nr. 32/99. 

I afdelingen har man siden indført 

elektronisk patientjournal - såkaldt 

“Patient Data Management” (PDM) 

system bestående af et observationsskema 

og en narrativ journal. Den 

narrative journal er opbygget efter 

den svenske VIPS model (Velvære, 

Integritet, Profylakse og Sikkerhed). 

Sygeplejerskerne beskriver i PDM 

kortfattet hudobservationer. I den 

narrative journal under VIPS status 

søgeordet Hud og væv – sår, beskrives 

sygeplejerskernes hudobservationer 

og hvilke forebyggende eller behandlede 

tiltag, de har udført, eller de 

foreslår udført. 

I år har man ville lave et projekt, der 

så på, hvad sygeplejerskerne dokumenterer 

i den narrative journal omkring 

tryksår. Det er en retrospektiv 

undersøgelse af 70 patienters indlæggelsesforløb 

fra vinteren 2000- 

2001. Tilsammen drejer det sig om 

526 indlæggelsesdage på intensivafdelingen. 

Projektet har søgt at finde ud af, 

om incidensen af tryksår er faldet 

siden 1998, og hvad sygeplejer- 


Resultater: 

Antal af patienter 

Antal indlæggelsesdage 

Gennemsnitlig indlæggelsestid 

Gennemsnitlig alder på patienter 

Mand/kvinde ratio 

Trykspor opstået på intensivafdelingen 

Tryksår ved indlæggelsen på 

intensivafdelingen 

Tryksår opstået på intensivafdelingen 

Tryksår opstået typisk efter 

skerne dokumenterer i sygeplejejournalen? 

17% af patienterne (n=70) havde 

ingen hudproblemer beskrevet ved 

indlæggelsen på afdelingen. 

74% af patienterne havde ingen 

beskrivelse af huden, som relaterede 

til tryksår ved indlæggelsen på 

intensivafdelingen. 

6% af patienterne havde beskrevet 

begyndende tryksår ved indlæggelsen 

på intensivafdelingen. 

3% af patienterne havde en beskrivelse 

af, at de var i risiko for at udvikle 

tryksår, eller at de havde trykspor 

ved indlæggelsen på intensivafdelingen. 

7% af patienterne havde en sygeplejediagnose 

beskrevet, som sygeplejerskerne 

systematisk arbejdede 

efter hver dag. Kun halvdelen 

af diagnoserne var på baggrund af 

1998 2001 

159 

639 

4 dage 

64 år 

42/58 % 

14% 

24% 

33% 

10 dage 

70 

526 

7,5 dage 

64 år 

40/60 % 

37% 

6% 

7% 

12 dage 

tryksår, den anden halvdel var på 

baggrund af trykspor eller risiko for 

tryksår. 

7% af patienterne udviklede tryksår 

(stadium 1-4) i løbet af indlæggelsen 

- gennemsnitligt var 

det på den 12. indlæggelsesdag. 

37% af patienterne udviklede 

trykspor (stadium 0) i løbet af 

deres indlæggelse på intensivafdelingen 

– de fleste patienter 

fik trykspor efter få indlæggelsesdage. 

Sygeplejerskerne noterede i den 

narrative journal, hvad de havde 

gjort eller hvad de foreslog, der 

skulle gøres af forebyggende og 

behandlede tiltag. 

3% af journalnotaterne (n= 526) 

handlede om, at patienten havde 

fået en forbinding på såret eller på 

huden. Noterne relaterede til 6 forskellige 

patienter. 

➧ 

7

8 

4% af noterne omhandlede vending 

af patienten. 

5% af noterne omhandlede at give 

patienten en bedre tryksårsforebyggende 

madras. 

3% af noterne omhandlede hudpleje 

med cremer o.l. 

Ingen af noterne i sygeplejejournalen 

indeholdt en beskrivelse 

af stadium af tryksår, og flere 

sygeplejersker skrev, at de ikke 

kunne evaluere tryksåret, da de 

ikke havde set patienten tidligere 

og derfor ikke kunne sammenligne 

observationer. 

Konklusion & diskussion 

Patienterne i det nuværende projekt 

afviger fra tidligere inkluderede patienter 

fra 1998 ved at være et mindre 

antal, men de har været indlagt 

i længere tid på afdelingen. Vi ved 

fra tidligere undersøgelser, at patienterne 

udvikler tryksår efter flere 

dage på intensivafdelingen. 

Derfor er det overraskende, men 

naturligvis meget positivt, at tryksår 

Forebyggelse og aflastning af 

tryksår - en tværfaglig 

opgave 

Af hjemmesygeplejerske 

Anne Marie Rasmussen, 

ergoterapeut Lone Dencker, 

ergoterapeut Lisbet Lykke Nielsen, 

Kolding Kommune 

Tryksår er et kendt problem, som 

giver store lidelser for den enkelte 

borger samtidig med, at det er ressourcekrævende 

for såvel behandlerteamet 

som for samfundet som 

helhed. 

I Kolding Kommune har der siden 

1994 været en gruppe bestående af 

to ergoterapeuter og en hjemmesygeplejerske, 

som specielt har haft 

fokus på registrering af tryksår, forbrug 

af ressourcer i forbindelse med 

tryksår samt indsamle viden på området. 

I 1998 fandt vi det vigtigt at få udarbejdet 

et program med retningslinier 

incidensen er reduceret væsentligt 

siden 1998. Incidensen af trykspor 

er derimod fordoblet, og det er fundet 

alt for højt. 

Det er ligeledes overraskende, at 

færre patienter er noteret for at 

have tryksår ved indlæggelsen til 

intensivafdelingen. Patienterne må 

være i en dårligere tilstand, siden 

de ligger i flere dage på intensivafdelingen 

og også være i større risiko 

for at have tryksår med sig ved 

indlæggelsen på afdelingen. Fundet 

kunne indicere, at forebyggelsen af 

tryksår er blevet bedre i de hospitalsafdelinger, 

hvorfra vi fortrinsvis 

modtager patienter. 

Faldet i incidensen af tryksår over 

de sidste år på intensivafdelingen 

kan skyldes, at personalet er blevet 

mere opmærksomme på tryksår og 

forebyggelsen af disse sammenholdt 

med at tryksårsforebyggende 

madrasser er mere tilgængelige på 

afdelingen nu end tidligere. 

Når man sammenholder to projekter 

som disse, må man naturligvis 

være opmærksom på de forskellige 

metoder, der er brugt til at produce- 

for bevilling af specialmadras til 

tryksårstruede borgere og til borgere 

med behandlingskrævende tryksår. 

Dette var nødvendigt, dels af økonomiske 

grunde, men også fordi, 

det var vanskeligt for både plejegruppen, 

men også for ergoterapeuterne 

at få overblik over udvalget 

af madrasser og puder, som var 

til rådighed. Det virkede ofte tilfældigt, 

hvilken madras der blev bevilget 

til den enkelte borger, ligesom 

hjemmesygeplejerskerne ikke arbejdede 

efter fastlagte principper for 

valg af madras i forhold til tryksår 

og kategori af borger. 

Det forebyggende arbejde med at 

identificere den tryksårstruede borger 

syntes også mere eller mindre 

tilfældigt, da dette ikke var lagt i faste 

rammer. 

re data. Undersøgelsen i 1998 var 

et prospektivt studie, hvor huden 

blev undersøgt dagligt og nuværende 

studie er et retrospektivt studie 

af skrevne sygeplejejournaler. 

Det er muligt, at nogle trykspor og 

tryksår er udeladt i den skrevne 

rapport, og det er muligt, at der er 

stor forskel i, hvordan sygeplejerskerne 

definerer tryksår. 

Det nuværende studie indikerer, at 

det store problem er, at sygeplejersken 

ikke definerer og beskriver 

tryksår ens, og det besværliggør 

kontinuiteten i sygeplejen. Det er 

vigtigt, at sygeplejersker bliver opmærksomme 

på at dokumentere 

tryksår præcist med stadieinddeling 

og med en fremadrettet sygepleje til 

den intensive patient. 

Litteratur 

Mette Rosenfeldt og Suzanne 

Herling. 

Tryksår og risikovurdering. Sygeplejersken 

1999 nr. 32 s. 44-50. 

Ovenstående blev præsenteret i 

poster form på ICN kongressen i 

København 10.-15. juni 2001 ● 

Ergoterapeut Lone Dencker, ergoterapeu 


Med udarbejdelsen af retningslinier 

for bevilling af specialmadrasser i 

1998 begyndte en målrettet forebyggelse 

af tryksår, men vi manglede 

at få fokus på en målrettet identifikation 

af den tryksårstruede 

borger. Vi havde i arbejdsgruppen 

diskuteret brugen af risikoskalaer, 

men fandt det vigtigt først at udarbejde 

et undervisningsprogram og 

gennemføre undervisning til plejegrupperne 

i tidlig opsporing, risikovurdering 

og forebyggelse af tryksår. 

Dette skulle give plejegruppen mulighed 

for at kende elementerne i en 

risikoskala. Vi mente, at det var vigtigt 

først at få et bredt kendskab til 

elementerne, før vi iværksatte et systematisk 

brug af denne. 

Ligeledes var det vigtigt, at plejegruppen 

fik kendskab til, hvordan 

de anvendte produkter indstilles for 

at virke efter hensigten. 

Muligheden for at udarbejde undervisningsprogrammet 

kom i forbindelse 

med hjemmesygeplejerskens 

deltagelse D:S:R og H:S Videncenter 

for Sårhelingscenterets 

efteruddannelse for sygeplejersker, 

der beskæftiger sig med mennesker 

med sår, hvor det er et krav at lave 

en skriftlig opgave ud fra egen 

praksis. 

Målsætningen for undervisningen 

blev følgende: 

t Lisbet Lykke Nielsen og hjemmesygeplejerske Anne Marie Rasmussen 


• At plejegruppen 

har en opdateret 

viden omkring 

identifikation af 

den tryksårstruede 

borger og 

forebyggelse af 

tryksår, så forekomstenminimeres 

• At plejegruppen 

med den opdaterede 

viden er i 

stand til at handle 

ud fra deres 

kompetenceområde, 

så relevante 

faggrupper inddrages i identifikationen 

af den tryksårstruede 

borger og forebyggelse af tryksår 

• At der kan dokumenteres en 

nedbringelse af antallet af tryksår 

i forhold til måling i 1997 

• At plejegruppen har kenskab til 

Kolding Kommunes retningslinier 

ved bevilling af puder og specialmadrasser 

• At plejegruppen har kenskab til, 

hvordan de anvendte produkter 

indstilles hos borgeren for at virke 

efter hensigten 

Under udarbejdelsen af programmet 

opstod idéen med at supplere 

de traditionelle overheads med en 

video, som skulle vise en gennemgang 

af tryksårsstadier sammen 

med vores madrasvalg. At udarbejde 

en undervisningsvideo viste sig 

at være en meget tidskrævende 

proces. Vi stødte ind i mange slags 

problemer, som vi ikke var vant til at 

løse. Vi lærte, at alt afsløres på en 

video, vi lærte noget om ophavsrettigheder, 

at læse og bruge en drejebog, 

at være i rampelyset en hel dag 

og at tie stille under optagelserne! 

I efteråret 1999 og foråret 2000 

blev der afholdt temadage for såvel 

hjemmesygeplejersker, sagsbehandlere, 

ergoterapeuter, serviceledere 

og hjælpegrupperne i plejeomsorg. 

Vi havde inviteret personer 

fra Kolding Sygehus for dermed at 

orientere om vores program. Temadagene 

blev afholdt som workshop, 

hvor deltagerne vekslede mellem 

teoretisk undervisning, forevisning 

af den udarbejdede video og praktiske 

øvelser. Til gruppen havde vi 

tilknyttet 2 ergonomiske medarbejdere, 

som havde fokus på friktionsskader 

og shearringskræfter i forbindelse 

med forflytninger. 

Efter temadagene blev der udsendt 

Friis fotografi, Kolding Hus 

spørgeskemaer til deltagerne for 

sammen med registrering af antallet 

af tryksår at kunne danne grundlag 

for evaluering. 

Formålet med vores projekt har været 

dels at systematisere udvalget af 

tryksårshjælpemidler, så anvendelsen 

aldrig bliver tilfældig, dels at systematisere 

udbredelsen af viden og 

fokus på området for alle ansatte, 

der er i berøring med pleje af borgere 

i kommunen. 

Med hele den indledende proces, 

afvikling af temadage, evaluering og 

den endelige rapport har der været 

sat fokus på forebyggelse og aflastning 

af tryksår i Kolding Kommune. I 

hele forløbet har vi modtaget kommentarer 

og tilkendegivelser, som 

har vist, at projektet har betydet meget, 

og at det via målrettet arbejde 

er muligt at få en opdateret viden i 

plejegruppen og dermed give mulighed 

for at handle ud fra eget kompetenceområde. 

Kvaliteten af henvendelserne til de 

sagsbehandlende ergoterapeuter 

om trykaflastning viser, at der nu er 

et bredere kendskab til retningslinierne 

ved bevilling af puder og specialmadrasser 

og brugen af disse. 

Sagsgangen i Kolding Kommune vil 

være, at en person fra plejegrupperne 

(ssh, ssa eller sygeplejerske) observerer 

et behov for trykaflastning. 

Der rettes henvendelse til den sagsbehandlende 

ergoterapeut, hvor der 

præciseres hvilken type borger, der 

er tryksårstruet. Dette beskrives ud 

fra de risikoelementer, der er undervist 

i samt evt. tryksårsstadie. Sagsbehandling 

ved tryksårsforebyggelse 

prioriteres meget højt, hvilket vil sige, 

at der altid kan udleveres et trykaflastende 

hjælpemiddel også aften/nat 

og weekend. 

9 

➧

10 

Retningslinierne for bevilling af specialmadrasser 

bliver kontinuerligt 

vurderet og tilrettet. Således er vi 

for tiden i gang med afprøvning af 

nye vekseltrykmadrasser. Samarbejdet 

med Kolding Sygehus er udvidet, 

idet der er lavet aftaler for at 

borgere, som er indlagt på Kolding 

Sygehus, kan få deres trykaflastende 

madras med på sygehuset, og 

at Kolding Kommune i specielle tilfælde 

kan bevilge en madras, som 

patienten får fra kommunen før udskrivelsen. 

● 

Tryksårsbehandling 

i den virkelige virkelighed 

Af projektsygeplejerske 

Britt Wahlers, 

Videncenter for Sårheling, 

H:S Bispebjerg Hospital 

Patient 

historie 

Som “udkørende” 

projektsygeplejerske i 

“Projekt Udefunktion - 

Forebyggelse og 

Behandling af tryksår” 

fra Videncenter for Sårheling, 

Bispebjerg Hospital, 

har jeg i det sidste 

1 1/2 år oplevet mange forløb med 

tryksårspatienter. Oplevelser som 

har berørt mig og ikke mindst det 

involverede plejepersonale - for slet 

ikke at glemme patienterne. 

Jeg har valgt at skrive om et af de 

forløb, som efter mange anstrengelser 

endte rigtig godt. 

Jeg blev kaldt ud til en 82 årig kvinde 

på et plejehjem. Patienten havde, 

ifølge plejepersonalet, i løbet af få 

dage, udviklet et stort tryksår over 

os sacrum. 

1. besøg 

Patienten havde i perioden haft det 

tiltagende dårligt, havde blandt andet 

haft lungebetændelse og havde, 

ifølge plejepersonalet, “ligesom mistet 

livsgnisten” og kom derfor ikke 

længere op at sidde. Hun var meget 

afmagret og vejede 30 kg, spiste 

ingenting og drak kun på opfordring. 

Hun var inkontinent for urin og afføring 

og havde fået katheter á demeure 

i forbindelse med tryksårets 

Hjælpemiddelinstituttet afholder temadag om forebyggelse af tryksår 

Formålet med temadagen er at få udbredt den nyeste viden omkring metoder til identificering 

af tryksårstruede, samt kvalificere deltagerne i udvælgelse af produkter til at undgå tryksår. 

Der vil blive informeret om aktuelle produkter på markedet og metoder til prøvning af produkterne. 

Endelig vil deltagerne få præsenteret eksempler fra praksis på tværfagligt samarbejde 

omkring forebyggelse af tryksår. Temadagen henvender sig særligt til plejepersonale på sygehuse 

og i kommuner, terapeuter på sygehuse og i kommuner samt andre, der interesserer sig 

for tryksårsforebyggelse. Temadagen vil bestå af foredrag såvel som standpræsentationer fra 

flere forskellige forhandlere af puder, madrasser og komfortkørestole. 

Temadagen afholdes den 13. november 2001 på Hotel Nyborg Strand i Nyborg kl. 9:30 – ca. 

16:00. 

Program kan rekvireres ved henvendelse til Else Marie Hansen, Hjælpemiddelinstituttet. 

Tlf.: 43 32 32 02, eller em.hansen@hmi.dk 

opståen. Patienten var dement og 

havde kontrakturer i knæ og hofter, 

men havde i øvrigt ingen kroniske 

sygdomme. 

I kardex var det dokumenteret, at 

patienten havde haft trykproblemer 

gennem ca. 1 måned, der var beskrevet 

”rødme bagpå”. 

Patienten må ud fra disse faktorer 

beskrives som “i høj risiko” for at 

udvikle tryksår. 

Aflastning: 

Patienten lå på en 2/3-sektions 

vandmadras (fra ryg til fodende) og 

blev vendt - formentlig hver 2. time. 

Madrassen var imidlertid ikke korrekt 

fyldt - patienten lå “igennem” 

madrassen både i ryg og sideleje. 

Dette sås tydeligt på os sacrum, 

men også på begge hofter, hvor 

der var grad 0 og 1 trykmærker. 

Det er vanskeligt at fylde en 2/3sektions 

vandmadras, så den aflaster 

hele kroppen lige godt. Der ses 

ofte øget tryk på hæle ved anvendelse 

af denne type vandmadras. 

Problemet er størst, når patienten 

sidder op i sengen. 

Hæle og fødder var forsøgt aflastet 

på 2 stk. 10 cm brede cirkulære 

“hælløftere”, som ikke virkede efter 

hensigten, idet der var trykmærker 

(grad 0 og 1) på begge fødder (mediale 

og laterale malleoler). 

Der er stor risiko for øget tryk på 

achillessenen ved at anvende så 

smalle hælløftere. Aflastningen skal 

understøtte hele underbenet, så 

hælene er fri af underlaget. 

Løsning 

Det havde været ønskeligt at anvende 

en tyk vekselluftmadras, men 

af økonomiske årsager lod det sig 

ikke gøre. Patienten fik i stedet en 

stationær luftmadras, fodenden 

blev sænket lidt for at mindske trykket 

på hæle og malleoler og benene 

blev ved lejring polstret med puder. 

Det blev anbefalet at vende patienten 

mindst hver 2. time (højre og 

venstre sideleje) og at anvende glidestykke 

ved vending for at undgå 

shear og friktion. Personalet valgte i 

stedet at løfte patienten, når hun 

skulle vendes -“så patienten aldrig 

lå direkte på tryksåret”. 

Lokal tryksårsbehandling 

Tryksåret blev vasket med vand og 

sæbe og behandlet med hydrogel. 

Over såret blev der lagt en hydrokolloidplade. 

Pladen måtte skiftes 

ofte, min. én gang daglig på grund 

af rigelig exudation. 

I det efterfølgende er der anbefalet 

lokal tryksårsbehandling i overensstemmelse 

med Videncenter for 

Sårhelings instruks - “Tryksår - en 

tværfaglig instruks” (se næste side). 

Et halv år efter opheling 

Et halvt år efter mit sidste besøg på 

plejehjemmet, kom jeg i anden 

anledning forbi afdelingen. Der 

mødte jeg til min store glæde 

patienten, som sad oppe i en 

velpolstret god kørestol - glad og 

smilende. 10 kg tungere og uden 

tryksår! ● 


Tryksåret over os sacrum blev vurderet som grad 4. Såret målte ca. 4,0 x 3,0 cm, der 

var rødme, varme og ødem svarende til undermineringen (mellem 2 og 4 cm omkring 

såret). Der var store mængder henflydende ildelugtende nekrose. Nekrosen blev fjernet 

med saks og pincet (medbragt fra Videncenter for Sårheling, idet dette ikke kunne 

fremskaffes på plejehjemmet). Der viste sig at være en blottet sene, men ingen knolgekontakt. 

Såret blev “spulet” med rigeligt lunken postevand ved hjælp af en janetsprøjte. 

Såret blev behandlet lokalt med hydrogel, og som sekundær “bandage” valgtes af 

økonomiske grunde en stor ble, som måtte skiftes ofte på grund af rigelig exudation. 

Det blev anbefalet at anvende en barrierecreme eller flydende barrierefilm for at beskytte 

såromgivelserne. Plejepersonalet blev forberedt på, at tryksåret formentlig ville 

blive større - svarende til rødmen (undermineringen) i omkredsen. 

Som forudsagt blev såret større. Det underminerede område nekrotiserede og såret 

målte nu 7,0 x 5,0 cm. 

De gule og sorte nekroser blev fjernet ved hjælp af saks og pincet. 

Sårbehandlingen fortsatte uændret. 

Der var fortsat gul nekrose i såret og underminering ca. 1 cm i hele omkredsen. Såret 

granulerede, målte nu 7,0 x 6,0 cm, og var mindre exuderende. Der kunne med 

fordel anvendes hydrogel i såret og herover en hydrocolloid eller skumbandage beregnet 

til sakralsår, som formentlig kunne skiftes hver 2.-3. dag. Personalet havde 

tidligere anvendt en traditionel kvadratisk hydrocolloid-bandage uden stor succes. 

Sakralbandager var ikke en del af plejehjemmets sårbehandlingssortiment, og det 

var af økonomiske årsager ikke muligt at skaffe disse. Derfor valgtes en alternativ 

bandagering: Hydrogel i såret, flydende barrierefilm i såromgivelser og en semipermeabel 

film over. Bandagen løsnedes på grund af exudation og kunne kun sidde i et 

døgn. 

Såret målte nu 6,4 x 5,8 cm. Det var granulerende uden underminering. 

Plejepersonalet ønskede fortsat at anvende et tyndt lag hydrogel, flydende film og 

en semipermeabel film. Bandagen skulle fortsat skiftes dagligt. 

Hydrokolloid- eller skumbandage direkte på såret ville være et godt alternativ på 

dette punkt. 

Såret heler og måler nu 3,7 x 2,3 cm. 

Behandlingen fortsætter uændret. 

Såret er helet! 

Før patienten blev afsluttet i projektet, blev den fortsatte forebyggelse af tryksår 

drøftet: 

“Fortsat behov for aflastende madras og vending, anvendelse af barrierecreme, hvis 

kateteret fjernes, aflastende pude i kørestol, såfremt patienten skulle op at sidde 

mv.” 


Såret ved 1. besøg 

2. besøg (5 dage senere) 

3. besøg (3 uger senere) 

4. besøg (3,5 måneder senere) 

5. besøg (5 måneder senere) 

6 besøg (efter i alt 7 måneder) 

11

12 

Behandling af tryksår 

Af Jane Prip Kruse, 

produktchef, 

Coloplast Danmark 

Bandagering af tryksår kan være 

en kompliceret opgave. Da sårene 

som beskrevet i de øvrige artikler 

ofte er placeret over knogleprominenser, 

stilles der store krav til 

bandagens fleksibilitet, form og 

vedhæftningsevne. 

Urin- og facaellækage i forbindelse 

Biatain Hælbandage 

anvendes til sår placeret i 

hælregionen. Formen sikrer 

en god tilpasning på 

trods af knogleprominenser 

og hælens form. Bandagen 

kan tilpasses mange 

forskellige „størrelser“ 

fødder. 

Comfeel Plus Sakral 

anvendes til mindre væskende 

sår på os sacrum. 

Kan også anvendes profylaktisk 

mod friktion. Formen 

følger kropens konturer 

på os sacru. 

med sacrale tryksår øger belastningen 

på klæberen og gør det svært 

at få fikseret en bandage ordentligt. 

Er såret opstået på grund af shear 

eller friktion, er der risiko for, at disse 

bevægelser også vil „slide“ bandagen 

af, hvis man ikke får ændret 

bevægelsesmønstret (hvilket jo 

også er nødvendigt for at få såret til 

at hele). 

Coloplast har i sortimentet en ræk- 

Biatain Sakral Bandage 

er udviklet specielt til brug 

på os sacrum. Bandagen 

er tilpasset kroppens form, 

og den ekstra brede klæbekant 

sikrer en god vedhæftning. 

Den tykke skum 

giver en høj absorption og 

en god ekssudathåndtering. 

Comfeel Plus Contour 

er specielt udformet til 

bandagering af vanskeligt 

bandagérbare steder som 

hæle og albuer. 

Anvendes på let til moderat 

væskende sår. 

ke bandager, som er udviklet specielt 

til bandagering af tryksår, således 

at formen og klæberen er optimeret 

i forhold til anvendelsen. 

Valget af bandage til det aktuelle 

sår afhænger af sårets ekssudatniveau, 

den omkringliggende huds 

tilstand og ikke mindst sårets placering. 

Comfeel Sårguide Step 1-2- 

3 anviser, hvornår de enkelte produkter 

bør anvendes. ● 

Purilon Gel 

anvendes til oprensning af 

nekroser og fibrinbelægninger. 

Kan også anvendes 

i tørre kaviteter. Indeholder 

ikke konserveringsstoffer. 

Comfeel Plus 

Trykaflastende 

kombinerer trykaflastning 

med fugtig sårheling. 

Skumringene fordeler 

trykket væk fra det trykudsatte 

område og hy- SeaSorb Filler 

drocolloiden skaber et anvendes i kaviteter til at 

fugtigt sårmiljø. skabe afløb for sårsekret. 

Bruges på let til moderat 

væskende sår. 

Coloplast Danmark A/S 

Kokkedal Industripark 2 

DK-2980 Kokkedal 

Telefon 49 11 12 13 

Telefax 49 11 12 12 


Biatain, Purilon og Comfeel er registrerede varemærker ejet af Coloplast A/S. 08.01. Produktion: DtP Center - KMR/Clichefa Tryk A/S

Fokus på sårpleje 1/01 ny - Coloplast

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?