Videnskabsteori - Jeppe S. Skovmose

Videnskabsteori

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design
Gammel Torv 6
9000 Aalborg
9. semester, 2003
Titel: Videnskabsteori
Jeppe Schmücker Skovmose

Videnskabsteori
Udgangspunktet for opgaven
Projektets mål har været at få en dybere
forståelse af virtuelle rums indflydelse på
arkitekturen. Samt at opnå en større grad af
bevidsthed omkring brugen af computeren
som værktøj i designprocessen.
Med udgangspunkt i at computeren bliver
en stadig større del af arkitektens hverdag
ønskes det at undersøge, om det kan ses på
det færdige resultat. Hvis det er tilfældet,
er der så tale om en forbedring i forhold
til arkitektur projekteret uden brug af
computer? Eller bruges den bare ukritisk,
fordi vi lader os imponere af dette nye
redskabs muligheder?
Intentionen med denne rapport er en
kritisk bevidstgørelse af, hvad det er
arkitekter lader sig påvirke af, når
rammerne for livets udfoldelse skal
skabes. For endvidere at afdække en
lille flig af hvad det er, der har gjort
arkitekturen til det, den er i dag, tager
jeg fat i det virtuelle rum. Mit argument
er, at det har været en af hjørnestenene i
udviklingen indtil nu, og at det virtuelle
rum også vil være hovedinspirationen
når morgendagens arkitekter lader sig
påvirke af historien. Dette søges eftervist
ved at undersøge hvorfor arkitekter som
Giovanni Battista Piranesi og Etienne-
Louis Boullée, der stort set ikke har fået
noget opført, alligevel har fået indflydelse
på udviklingen af arkitekturen. Af mere
moderne arkitekturteoretikere tages der
fat i Greg Lynn og Marcos Novak. For at
holde kontakten til den byggede arkitektur
undersøges også Frank Owen Gehrys
arbejdsproces.
Men allerførst har det været nødvendig
at undersøge og om muligt at fastlægge
det virtuelle rum i forhold til den fysiske
verden. Dette er søgt gjort gennem en
sammenligning af den fysiske verden og
det ikke fysiske univers på følgende tre
punkter: det fysiske, det sociale og det
mentalt oplevede.
Valget af positioner
Udarbejdelsen af rapporten kan siges at
falde i tre dele; en objektiv afsøgning
af feltet omkring det virtuelle rum, efter
fulgt af en kritisk vurdering af fordele,
ulemper og begrænsninger, for til sidst
at undersøge forskellige arkitekter med
udgangspunkt i det virtuelle.
I den første del, hvor opgaven bestod
i at finde ud af hvad et virtuelt rum er,
var det oplagt at anvende en positivistisk
optik. Idet jeg her skal forsøge at være
3

helt objektiv og fordomsfri; i denne del
af opgaven er min tilgangsvinkel nød til
at være værdineutral. Det interessante er
nemlig ikke at finde ud af, hvad jeg eller
andre mener det virtuelle rum bør være,
men derimod udelukkende at finde ud af
hvad det rent faktisk er. Efterfølgende kan
jeg så begynde at forholde mig kritisk til,
hvilken indflydelse dette rum har haft,
har og vil få på arkitekturen. Her er det
dog vigtigt at holde sig for øje at en totalt
objektiv virkelighed i princippet ikke
findes. Idet der jo skal et subjekt til at
opleve objektet. Oplevelserne kan så bane
vejen for opstillingen af en konstruktion
af virkeligheden, som derpå kan forholdes
til vore antagelser.
Det næste skridt var en afvejning af de
etiske spørgsmål i forbindelse med det
virtuelle rum. Argumentationen her kan
umuligt føres på et rent matematisk logisk
plan, idet der er tale om bl.a. sociale
relationer mellem mennesker. Derfor var
det oplagt at skifte optik og i stedet tage fat
i den kritiske teori. Man er nød til at tage
stilling til, hvad der skal vægtes højest i
designprocessen. Ideen, mulighederne,
det virtuelle rum eller de menneskelige
værdier, samvær og livet. Optimalt ville
det selvfølgelig være at få tingene til at
gå op i en højere enhed; men skal man
vælge, vil det så ikke, set ud fra et etisk
4
synspunkt, være mest rigtig at vægte de
menneskelige værdier højest?
Til sidst har jeg set på forskellige
arkitekters tilgangsvinkel til det at lade
sig inspirere til kreativitet. Gennem disse
cases har jeg søgt at opnå en praktisk
forståelse indenfor brugen af det virtuelle
rum.
Påvirkningen fra eksterne
kilder
I starten af projektet foregik indsamlingen
af ekstern viden meget kaotisk. Jeg
læste i øst og vest; bøger og artikler,
skønlitteratur og faglitteratur. Jeg så en
del film og nogle fjernsynsudsendelser.
Meget hurtigt opstod der en splittelse
mellem det jeg egentlig havde tænkt mig
at undersøge, og det der for alvor var
spændende. Jeg startede ud med ønsket
om, at lave et projekt hvor hovedvægten
skulle lægges på at undersøge, hvilken
indflydelse brugen af computeren havde
på bygget arkitektur; der af i første
omgang det virtuelle rum. Ret hurtigt
stod det dog klart, at forståelsen af dette
virtuelle rum, skulle hentes på et noget
dybere filosofisk plan, hvilket førte til at
jeg stod med et rent filosofisk projekt, der
skulle styres tilbage imod det oprindeligt

mere praktiske udgangspunkt.
Litteraturen inddraget i mit projekt
spænder fra det samfundskritiske, som
Paul Virilios »Cyberworld – det værstes
politik« og Rem Koolhaas’ »Byen uden
egenskaber«, over populærvidenskabelig
almen oplysende tv-udsendelser i form af
»Tema Lørdag: Århundredes arkitektur«
og bøger, f. eks. »Visionary Architecture:
Unbuilt Works of the Imagination«
af Ernest Burden, til det mere
naturvidenskabeligt beskrivende, så som
Emil Kaufmanns »Three Revolutionery
Architects, Boullée, Ledoux, and Leque«,
og til det helt objektive i form af Politikens
Store Fremmed Ordbog. Der er også brugt
litteratur som Lloyd Conway Morgan og
Giuliano Zampis »virtual architekture«,
hvis helt klare budskab det er at udbrede
brugen af computeren som redskab
indenfor arkitekturen.
Vurderingen af gyldigheden bag mine
eksterne kilder er hovedsagelig baseret
på konsensuskriteriet, da der i mit projekt
ikke indgår den store empiri. Desuden
lader tanker, ideer og muligheder sig
meget vanskeligt opstille på logiske
matematiske formler. Men ved at stille
kilderne op over for hinanden i en
slags diskussion har det været muligt at
vurdere, hvilke af udsagnene der havde
hold i virkeligheden.
Den interne videns produktion
Med hensyn til den viden jeg selv har
fået produceret, er relevansen søgt sikret
gennem en diskussion enten med de
eksterne kilder eller med min vejleder.
Desuden har jeg med udgangspunkt i
koherænskriteriet flere steder søgt at
underbygge pointerne narrativt. Min
hensigt med dette projekt har været
en kritisk bevidstgørelse af brugen af
computeren og det virtuelle rum i den
skabende proces inden for arkitekturen.
Det har på intet tidspunkt været min
hensigt at mindske brugen af computeren.
Tværtimod ønsker jeg en udvidet brug for
at forbedre og højne kommunikationen
mellem arkitekt, offentlighed og bygherre.
Mit ønske er at kunne bidrage til at den
øgede brug sker bevidst og kritisk.
5