yagé - TEORA - Høgskolen i Telemark

More documents

Recommendations

Info

Udover det vidunderlige fænomen at være i naturen, og alle de stærke pædagogiske elementer friluftslivet byder på, er det, der har tiltalt mig mest det bæredygtige værdigrundlag. Grundideen om, at et af friluftslivets fornemmeste formål er at påvirke mennesket til at passe bedre på sine naturlige omgivelser. Dette kunne blive en del af løsningen på de klima- og miljøproblemer, der i så høj grad er og bliver styrende for vor fælles fremtid. Disse tanker har været fremført adskillige gange. Blandt andet gennem Arne Næss og dybøkologien og økofilosofien, samt gennem hele Nils Faarlund retningen. Arne Johan Vetlesen beskriver meget godt tankegangen i følgende citat: ”At naturforholdet for majoriteten av moderne mennesker er blitt abstrakt, ved at alt vi daglig trenger fra naturens side bringes til oss ad høyteknologiske veier (...), er like fullt av største betydning for naturen. Hvordan vi oppfatter noe, er bestemmende for hvordan vi behandler det, altså hvordan vi bevisst eller passivt godtar at vi selv eller andre handler overfor det. (...) Psykologisk er vi mer beredt til å legge om vår praksis i tilfeller der dens negative konsekvenser (med)erfares av oss, enn der vi mangler enhver erfart kontakt med konsekvensene slik de arter seg for de berørte.” (Vetlesen 2009) Her fremstår en af grundtankerne bag det, jeg opfatter som friluftslivets tilgang til beskyttelse af naturen: Des mere vi opholder os i naturen og eksisterer sammen med den, des stærkere ønsker vi at tage vare på den. Nu kan friluftslivet og dets udøvere selvfølgelig ikke skæres over en kam, og ovenstående værdiggrundlag kan ikke nødvendigvis tillægges enhver, der nyder en tur i fjellet. Ikke desto mindre har det været en toneangivende retning i hvert fald indenfor det akademiske friluftsliv, og spørgsmålet er nu, om denne fortsat eksisterer. Nye tendenser - Friluftslivet i ændring Friluftslivet er i stadig udvikling, og dets karakter ændres konstant, hvilket blandt andet ses på følgende områder. Nye aktiviteter er kommet til. Flere af disse er i høj grad specialiserede, og kræver eget udstyr og specifikke færdigheder. De minder på flere måder om idrætten, i forhold til, at der fokuseres på præstation og konkurrence (Odden 2010), og værdier som mestring, spænding og udfordring udfylder en mere central rolle end ved det traditionelle friluftsliv (Odden 2008: 320f). 17
Som det ses ændrer friluftslivet således på forskellig vis sine karakteristika. For eksempel påvirker den generelle globalisering friluftslivet, der nu har åbnet sig op for globale trends og idealer, frem for, som tidligere, at være baseret på de nære områder og værdier. Således udjævnes de kulturelle særtræk, og det der kan ses som traditionelt og autentisk betragtes som en attraktion, ja måske ligefrem en salgsvare. På flere områder fylder kunderollen mere end før. Naturen fremstår som attraktioner og produkter, der kan købes adgang til, frem for, som tidligere, primært at danne grundlag for selvbearbejdelse. Dette kan ses som en effekt af den stigende individualisering, der har skabt et øget behov for at udprøve og fremvise identitet, værdier, holdninger og livsstil, og hvor nu også naturen er blevet forum for denne selviscenesættelse. Her udnytter også medier og reklamer muligheden for at bruge naturen til at danne rammen for ytring af meninger og symbolværdier. Friluftslivets dvælende, langsomme og vedvarende karakter bliver overtaget af effektivisering og højt tempo, mens en øget oplevelsesintensitet søger at kompensere for manglende tid til omstilling (Tordsson 2003: 331). Nævnte ændringstendenser taget fra litteraturen, har jeg også selv oplevet gennem min tid i det norske friluftsliv. Den undervisning jeg har oplevet i friluftsliv har indeholdt en lang række forskellige elementer, heriblandt de økofilosofiske tankegange, der forklarer friluftslivet som løsningsmodel. Disse har dog blot optaget en forholdsvis lille del af undervisningen. Samtidig har mange af mine medstuderende virket væsentligt mere interesserede i nyeste udstyr og vildeste bedrifter på den globale friluftslivsscene end i fremtiden for vor planet, og herunder hvad fænomenet og faget friluftsliv kan gøre for at ændre katastrofekursen. Selv kender jeg bestemt også trangen til at lade adrenalinpumpende spændingsoplevelser prioriteres højere end tanken på bæredygtighed. Dette ændrede forhold til friluftslivet fører ironisk nok til, at det, gennem sit stadigt stigende udstyrsforbrug og transport med mere, er blandt de mest energiforbrugende, og dermed mest miljøbelastende, fritidsaktiviteter i Norge (Hille et al. 2007: 164). Med denne beskrivelse af friluftslivets nye tendenser, kan man stille sig spørgsmålet: Har det norske friluftsliv mistet den dybøkologiske karaktér, der satte ord og tanker på den økocentriske og naturbeskyttende tankegang (Reed and Rothenberg 1993: kap 3)? Med udgangspunkt i antagelsen om, at friluftslivet ikke lever op til den bæredygtige rolle, som jeg håbede det ville, så er tanken bag nærværende opgave, at søge efter en økocentrisk, bæredygtig og naturbeskyttende livsstil i en anden kultur. At undersøge hvorledes dette andet 18
Page 2 and 3: Høgskolen i Telemark Fakultet for
Page 4 and 5: Det vurderes, at beboerne i økolan
Page 6 and 7: estudiara: ¿Cómo han cambiado est
Page 8 and 9: Forord Hvorfor denne opgave Opgaven
Page 10 and 11: kan være mit lille bidrag til dett
Page 12 and 13: Officiel anerkendelse .............
Page 16 and 17: Indledning I løbet af de sidste sm
Page 20 and 21: fænomen tager sig ud, hvordan det
Page 22 and 23: Opgavens fokus Jeg søger altså de
Page 24: kunne være, at belyse hvad det er,
Page 27 and 28: Jeg har således nogle steder i opg
Page 29 and 30: stærke politiske holdninger kun ha
Page 31 and 32: opfattelse. Fangen taler om at frem
Page 33 and 34: Til gengæld for de kortere ophold
Page 35 and 36: værdier og væremåder adopteres.
Page 37 and 38: nære relationer og manglende dista
Page 39 and 40: for at lade deltagerne påvirkes s
Page 41 and 42: for, at ledende spørgsmål kan tje
Page 43 and 44: Som det siden skal vise sig, har de
Page 45: fænomenologien, blandt andet på s
Page 49 and 50: dag, for eksempel værdier som selv
Page 51 and 52: midlerne kommer til rådighed. Der
Page 53 and 54: fællesskabets liv på en gennemsku
Page 55 and 56: anvendeligheden af nye bæredygtige
Page 57 and 58: eboerne har opbygget. Tidligere har
Page 59 and 60: ECOSOC 12 , og er repræsenteret ve
Page 61 and 62: katolikker (CIA 2011). Det officiel
Page 63 and 64: egner med, at der i dag er mere end
Page 65 and 66: højtstående medarbejdere i efterr
Page 67 and 68: er kendt for at hente medlemmer fra
Page 69 and 70:
ganske repræsentativ. Som jeg vurd
Page 71 and 72:
og økonomiske årsager. Det ses s
Page 73:
drømme uden grund, og flere gange
Page 77 and 78:
og muldyr, med hvilke al transport
Page 79 and 80:
Den ide har de to unge mennesker nu
Page 81 and 82:
Men de virker glade. De virker mege
Page 83 and 84:
og den nydelse af naturen, der find
Page 85 and 86:
La Montañita Fra Bogotas hektiske
Page 87 and 88:
åde børn og børnebørn med på b
Page 89 and 90:
Vi vandrer videre gennem det fugtig
Page 91 and 92:
gør vejen det utroligt nemt at kom
Page 93 and 94:
udfører, blandt andet med konsulta
Page 95 and 96:
sortere affaldet og at spare på va
Page 97 and 98:
Ovenpå, i sidstnævnte hus, er der
Page 99 and 100:
Både denne og andre typer ceremoni
Page 101 and 102:
derfor ikke siges at være fjernt f
Page 103 and 104:
Vi afslutter interviewet og hun gri
Page 105 and 106:
kan bruges til, samt hvordan de spi
Page 107 and 108:
La Florita administrerer alt i alt
Page 109 and 110:
træ med hovedet nedad og får hals
Page 111 and 112:
almindelige uoverensstemmelser menn
Page 113 and 114:
plads til en hyggesnak og et grin.
Page 115 and 116:
Ernesto er 31 år gammel og har boe
Page 117 and 118:
er arkitekt, så han bygger og kons
Page 119 and 120:
118
Page 121 and 122:
Selvom en stor del af arbejdet i la
Page 123 and 124:
Netop styreformer er noget der foku
Page 125 and 126:
eboerne kommer fra. Et samfund hvor
Page 127 and 128:
Der er flere forhold, der spiller i
Page 129 and 130:
fældning af Amazonas regnskoven (S
Page 131 and 132:
nævnes genbrugsmaterialer som plas
Page 133 and 134:
Andet Flere af økolandsbyerne gør
Page 135 and 136:
en langt større økologisk bæredy
Page 137 and 138:
dermed bane vej for alternative tan
Page 139 and 140:
Når det kommer til forståelsen af
Page 141 and 142:
For det andet gennemførte blandt a
Page 143 and 144:
selve ceremonien. Deltageren kommer
Page 145 and 146:
Plantehallucinogener i økolandsbye
Page 147 and 148:
Hvis jeg først forsøger at skelne
Page 149 and 150:
Den mest åbenlyse årsagsforklarin
Page 151 and 152:
Forhold til bæredygtighed ved bes
Page 153 and 154:
ytme. Min vurdering er, at naturrel
Page 155 and 156:
at gå på kompromis med deres over
Page 157 and 158:
156
Page 159 and 160:
hjælp fra plantehallucinogenerne,
Page 161 and 162:
Perspektivering Afsluttende vil jeg
Page 163 and 164:
ville kunne overføres til frilufts
Page 165 and 166:
tilsyneladende et tættere og mere
Page 167 and 168:
sig fra sin hidtil mørkeste æra o
Page 169 and 170:
Evans, Michael (2010), Wikileaks on
Page 171 and 172:
Mentzner, Ralph (2006a), 'Amazonian
Page 173 and 174:
Kilder til figurer, billeder og ill
show all

yagé - TEORA - Høgskolen i Telemark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?