Kapitel 1.pdf - Høje-Taastrup Kommune

www2.htk.dk

Kapitel 1.pdf - Høje-Taastrup Kommune

1

Udviklingsstrategier

KOMMUNEPLAN 2000

Høje-Taastrup Kommune 2000 – 2012


1

Udviklingsstrategier

KOMMUNEPLAN 2000

Høje-Taastrup kommune 2000 – 2012


Indledning

Kommuneplan 2000 består af tre hæfter:

Første hæfte Udviklingsstrategier – indeholder de

overordnede plantemaer og politikområder. Hæftet

skal give et overblik over byrådets politik og

kan ses som kommunens strategi indenfor de

enkelte emner. I kapitel 2 om byer og landsbyer

kan man få oplysninger om, hvordan politikkerne

og strategierne udmøntes konkret i de forskellige

lokalområder samt planer for kommunens byer

og landsbyer.

1

Udviklingsstrategier

KOMMUNEPLAN 2000

Høje-Taastrup Kommune 2000 – 2012

Andet hæfte Arealanvendelsen indeholder

hovedstrukturplanen, d.v.s. oplysninger om hvad

de enkelte arealer kan anvendes til og rammer

for lokalplanlægningen. Hæftet består af Kommuneplanens

kapitel 3, som indeholder rammeplaner

for de enkelte byer og landsbyer samt

rammebestemmelser for lokalplanlægningen i de

enkelte delområder.

Tredje hæfte Planredegørelsen indeholder baggrundsmateriale,

oversigt over hidtidig planlægning

samt statistikker og tabeller.

2

Arealanvendelse

KOMMUNEPLAN 2000

Høje-Taastrup Kommune 2000 – 2012

3

Planredegørelse

KOMMUNEPLAN 2000

Høje-Taastrup Kommune 2000 – 2012

5


Indholdsfortegnelse

Indledning 5

Kapitel 1

Plantemaer og politikområder. Udviklingsstrategier for Høje-Taastrup Kommune 7

Plantemaer: 8

Bæredygtig udvikling 8

Høje-taastrup i hovedstadsregionen 10

Byerne som rammer for borgernes hverdag. 16

Politikområde – fysisk planlægning 18

Delområde: By- boligpolitik 18

Delområde: Grønne områder 20

Delområde: Trafik 21

Delområde: Detailhandel 23

Politikområde: Miljø 25

Delområde: Vandforsyning og grundvandsbeskyttelse 25

Delområde: Miljøtilsyn med virksomheder og andre aktiviteter. 27

Tema: Spildevandsrensning og beskyttelse af vandløb, søer og kyster 29

Tema: Genanvendelse og affaldsbortskaffelse 31

Politikområde: Erhverv 32

Politikområde: Børn og unge 34

Delområde: Familie og sundhed 36

Tema: Familiecentre 36

Tema: Forebyggende sundhedsaktiviteter for børn og unge 37

Tema: Anbringelse og sociale forebyggende foranstaltninger for børn og unge 38

Delområde: Daginstitutioner og klubtilbud: 39

Tema: Dagtilbud for 0-6 årige børn 39

Tema: Fritids- og ungdomsklubber 40

Tema: Specialpædagogisk arbejde i daginstitutioner, sfo og klubber 41

Delområde: Integration 42

Tema: Politik for integration af tosprogede småbørn 42

Delområde: Rådgivning og vejledning af unge: 43

Tema: Opsøgende arbejde blandt unge 43

Delområde: Folkeskolen 44

Politikområde: Kultur og fritid 46

Tema: Fremtidens folkebiblioteker 47

Tema: Teater 48

Tema: Vestskov-projekt, museer og lokalarkiv 49

Tema: Aktiviteter i lokalområderne 50

Tema: Idræt 51

Tema: Folkeoplysning 51


Politikområde: Det sociale område 52

Delområde: Arbejdsmarkedspolitik 52

Delområde: Ældre og handicappede 53

Tema: Ældreområdet 54

Tema: Handicappede 54

Delområde: Boligsociale aktiviteter 55

Delområde: Integrationspolitik 56

Kapitel 2

Byer og landsbyer 57

Taastrup 59

Bæredygtig udvikling 62

Erhverv 63

Boliger 64

Kultur og fritid 64

Trafik 65

Detailhandel 66

Grøn struktur 67

Høje Taastrup By 69

Bæredygtig udvikling 73

Erhverv 74

Boliger 74

Detailhandel 75

Retningslinier for udbygning 76

Trafik 77

Kultur og fritid, børn og unge 77

Hedehusene/fløng 79

Bæredygtig udvikling 83

Erhverv 84

Boliger 85

Trafik 86

Detailhandel 87

Landsbyerne i Høje-Taastrup Kommune 88

Bæredygtig udvikling 90

Udbygningsmuligheder - boliger 91

Erhverv 92

Detailhandel 92

Trafik 93

Bevaring - landskab og beplantning 94

4


Kapitel 1

Plantemaer og

politikområder

Udviklingsstrategier for

Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune skal være:

• Et moderne grønt og integreret storbysamfund

– med velfungerende bysamfund – på

kanten af de åbne sjællandske landskaber.

• Et alsidigt og stærkt regionalt center og

knudepunkt for Vestegnen og for den nye

Hovedstads- og Øresundsregion

Byrådet prioriterer et højt serviceniveau i

dagligdagen for borgere og virksomheder.

Den kommunale service og planlægning skal

bidrage til borgernes mulighed for at virke i

lokalsamfundet.

Med baggrund i de overordnede målsætninger

er Kommuneplan 2000 baseret på 3 hovedtemaer:

• Bæredygtig udvikling i kommunen.

Høje-Taastrup kommunes profil og rolle i

Hovedstadsregionen.

• Byerne som rammer om borgernes hverdag.

7


Plantema:

BÆREDYGTIG UDVIKLING

MÅLSÆTNINGER

Byrådet ønsker at fremme en bæredygtig udvikling

ved:

• at nedbringe ressourceforbrug og forurening,

• at stimulere til samarbejde i lokalområdet,

• at udvikle det lokale demokrati.

Bestræbelserne for at fremme en bæredygtig

udvikling skal indgå i al kommunal planlægning

og alle kommunale aktiviteter.

Kommunal planlægning, administration og aktiviteter

skal fremme og ikke hæmme borgerens,

foreningers og virksomheders egen indsats for en

bæredygtig udvikling.

Udviklingen i kommunen skal være økonomisk,

socialt og kulturelt bæredygtig.

En bæredygtig udvikling skal opnås gennem:

• en alsidig erhvervsudvikling, der tager hensyn

til miljø og ressourcer;

• etablering af bæredygtig, vedvarende energiforsyning;

• bedre vilkår for cyklister og fodgængere;

• bedre affaldsbehandling med henblik på

genanvendelse af ressourcer;

• beskyttelse af vandressourcer;

• beskyttelse af naturværdier og forbedring af

borgernes adgang til naturen;

• grønne områder, der ikke belaster ressourcer

og miljø;

• at mindske landbrugets miljøbelastning;

• nedbringe ressourceforbrug og forurening fra

den kommunale virksomhed;

• større grad af helhed i kommunens aktiviteter;

• samarbejde mellem borgere, foreninger,

virksomheder og kommune;

• perspektivplanlægning samt mål- og rammestyring.

8

BAGGRUND

Byrådet vedtog januar 1997 de politiske

retningslinier for en bæredygtig udvikling i

Høje-Taastrup Kommune – byrådets Agenda

21 Politik. I den beskrives, hvordan vi kan bidrage

til en global bæredygtig udvikling i det

21. århundrede.

I dag gøres en stor indsats blandt borgere, virksomheder

og i den kommunale drift. Kommunens

”grønne regnskab” for 1997 viser, at i f.eks.

skolerne ligger varmeforbruget 25-30%, elforbruget

25-30% og vandforbruget ca. 50% lavere

end gennemsnittet for hele landet.

På det kommunale område handler indsatsen

især om:

- årligt grønt regnskab for kommunens aktiviteter;

- grønne institutioner;

- giftfri drift af grønne områder;

- energibank/energisekretariat;

- grøn indkøbspolitik;

- miljøstyring;

Indenfor alle områderne overvejes, hvordan man

mest hensigtsmæssigt kan fremme en bæredygtig

indsats. Der er derfor ikke én men mange

handlingsplaner for at fremme en bæredygtig

udvikling. Kommuneplanen skal udvikles til at

være en af dem.

Målsætningen om en bæredygtig udvikling er

også en målsætning om helhed i kommunens

aktiviteter. Der skal sikres et samspil mellem kommunens

indsats på forskellige områder, så kommunens

ressourcer udnyttes bedst muligt.

Debatten om bæredygtighed har hidtil mest

handlet om den miljømæssige dimension. Men

det er nødvendigt at inddrage andre dimensioner:

de fysiske omgivelser, de kulturelle udfoldelsesmuligheder,

det sociale liv, økonomiske rammer

o.s.v. Bæredygtighed opnås kun, hvis der

tænkes i helheder og sammenhænge på tværs

af forskellige emner. Når der sættes en udvikling

i gang eller opstår problemer i et område, får

det onsekvenser for et eller flere af de øvrige

områder.

Kapitel 1 – Plantemaer


Et lokalsamfund kan være mere eller mindre socialt

bæredygtigt afhængig af, hvilke muligheder

for menneskelig tilværelse det byder sine borgere,

og udfra hvem og hvor mange samfundet

støder ud.

By- og boligpolitikken og den boligsociale indsats

er nogle af de områder, hvor Høje-Taastrup

Kommune de senere år har arbejdet for at fremme

en socialt bæredygtig udvikling. Den boligsociale

indsats vedrører:

• Boligmæssige, sociale, demokratiske, kulturelle,

økonomiske, organisatoriske dimensioner.

• Koordination af kommunale ressourcer på

tværs af traditionelle sektorpolitikker.

• Samarbejde mellem beboere og kommune

om at understøtte lokale fællesskaber der skal

styrke lokalområdernes egne ressourcer og

skabe nye udviklingsmuligheder.

• Løsninger tilpasset beboernes ønsker og behov

lokalt.

• Udvikling af metoder og værktøjer til at opfange

tendenser til problemer.

Det lokale udgør en afgørende faktor i

bestræbelserne for at fremme en bæredygtig

udvikling. Der ligger en stor ressource i de

sociale fællesskaber, der findes eller kan skabes

og udvikles i det nære miljø.

Kapitel 1 – Plantemaer

OPGAVER 2000 – 2004

Byrådet vil arbejde for:

• En trafiksikkerhedsplan med særlig vægt på

stitrafikanternes sikkerhed.

• Sektorplaner indenfor affald og spildevand.

• Rekreativ plan for byernes grønne områder,

med vægt på mere varieret natur og på indretning

af de grønne områder som mødesteder

for borgerne.

• Grønt regnskab for kommunens virksomhed,

der sætter fokus på kommunens egen indsats

for at nedbringe ressourceforbrug og forurening.

• Miljøledelse som en del af mål- og rammestyring

i alle kommunens afdelinger, institutioner

og virksomheder.

• Vejledning i at mindske ressourceforbrug og

forurening i forbindelse med byggesagsbehandling

og miljøgodkendelser.

• Præmieringsordning for miljøvenligt byggeri

og/eller miljørigtig indretning af virksomheder,

institutioner m.m.

• Samarbejde med boligselskaber, beboerforeninger,

grundejerforeninger m.v. om lokale

initiativer, og om giftfri drift af de grønne

områder.

• Samarbejde med borgere, foreninger og

erhvervsliv om nedbringelse af ressourceforbrug

m.m.

• Udvikling af Høje Taastrup Transportcenter,

som middel til at nedbringe ressourceforbrug

og forurening fra varetransport i Hovedstadsregionen.

• Etablering af vindmøllepark vest for Høje

Taastrup Transportcenter.

9


Plantema:

HØJE-TAASTRUP I HOVEDSTADSREGIONEN

MÅLSÆTNINGER

• Hovedstadsregionen bør udvikles i retning

af en samlet, bæredygtig og dynamisk helhed

– Danmarks eneste storbysamfund.

• For at gøre sig gældende i konkurrencen med

Europas øvrige storbyregioner skal udviklingen

bygge på kvaliteter og muligheder i København,

i omegnen og i købstæderne samt på

samarbejdet med Skåne.

• Den fremtidige udvikling bør bygge på en

højere grad af balance indenfor hvert af

regionens 3 hovedområder:

- Tætbyen (med København og City),

- Omegnen (nogenlunde svarende til det

nuværende København Amt) og

- Købstæderne (Køge, Roskilde, Frederikssund,

Hillerød, Helsingør).

• Regionen bør bygges på relativt selvstændige

lokale bysamfund, der både kan tilbyde sine

borgere et helt liv i lokalsamfundet og samtidig

et godt udgangspunkt for deltagelse i storbylivet.

Høje-Taastrup Kommune i Hovedstadsregionen.

10

Roskilde

Frederiksværk

Helsingør

Hillerød

Frederikssund

København

Høje-

Taastrup

Helsingborg

Malmö

BAGGRUND

Borgerne i Høje-Taastrup Kommune er borgere i

Danmarks eneste storby – Hovedstadsregionen

med i alt omkring 1,7 mio. mennesker. Hovedstadsregionen

omfatter de gamle købstæder Helsingør,

Hillerød, Roskilde og Køge, forstæderne

eller omegnen samt København.

Byregionerne i Europa vil i fremtiden være de

steder hvor økonomisk og erhvervsmæssig udvikling

vil ske. Byregionerne vil fremfor nationalstaten

være drivkraften og det regionale samarbejde

på tværs skal derfor have høj prioritet.

Høje-Taastrup Kommune ligger på udviklingsaksenLund-Malmø-København-Høje-Taastrup-Roskilde.

I fremtiden vil storbyregionen udvikle sig til

at omfatte begge sider af Øresund. Det er derfor

nødvendigt at etablere et samarbejdsforum i

Hovedstadsregionen, der kan repræsentere

amterne og kommunernes interesser.

I det perspektiv er det vigtigt, at vi i Høje-

Taastrup Kommune gør os klart hvilke ønsker og

krav vi har til regionens udvikling, og hvordan vi

kan bidrage til at fremme denne.

Høje-Taastrup Kommuneplan skal overholde

rammerne i Københavns Amts regionplan. Kommuneplanforslaget

er dog også en mulighed for

at fremsætte ønsker til regionplanlægningen.

Københavns City har et stort overskud af arbejdspladser

i forhold til antallet af bosatte. I omegnen

er der balance. Købstæderne har et stort

underskud af arbejdspladser. Ubalancen skaber

pendling og lokale forskelle mellem jobtyper,

brancher, virksomheder og bosatte forstærker

pendlingen.

For borgerne i Høje-Taastrup Kommune foregår

de fleste rejser i retningen øst-vest i bybåndet

mellem København og Roskilde. Her er gode trafikforbindelser

som giver mulighed for et tæt

Kapitel 1 – Plantemaer


ymæssigt samspil for borgere og virksomheder.

Muligheden for rejser og kontakter på tværs af

byfingrene er vanskeligere, forbindelserne er her

dårligt udbyggede. Høje-Taastrup kommune kan

som regionalt knudepunkt bidrage til at sammenknytte

omegnen på tværs af byfingrene.

Den store interesse for statslige og private investeringer

i disse år i København City er både

positiv og nødvendig for at Hovedstadsregionen

kan gøre sig gældende i konkurrencen med

andre storbyregioner i Europa. Men en ensidig

prioritering af udviklingen i København City vil

medføre et pres for øget biltrafik i tætbyen,

uanset den høje tilgængelighed med kollektiv

trafik. Samtidig vil bylivet i omegnen påvirkes

negativt af en ensidig satsning på City.

En sådan udvikling er Hovedstadsregionen ikke

tjent med. Hvis regionen skal kunne gøre sig

gældende i konkurrencen med andre storbyregioner,

er det nødvendigt også at bygge på

de ressourcer og kvaliteter, som omegnen indeholder.

Fra de overordnede myndigheder er det

nødvendigt at prioritere udvikling hér på lige fod

med udviklingen i København City.

Frederikssund

Roskilde

Køge

Hillerød

Høje

Taastrup

Helsingør

City

I Landsplanredegørelse 1997 ’Danmark og europæisk

planpolitik’ og den seneste statslige

udmelding til regionplanrevision 2001 betones

Øresundsregionen som den rene og bæredygtige

storbyregion i regionernes Europa. Dette er et

rigtigt og vigtigt perspektiv på langt sigt. Men

det forudsætter, at man i højere grad prioriterer

Hovedstadsregionen som en bæredygtig helhed.

OPGAVER 2000- 2004:

Byrådet vil arbejde for:

• En statslig lokaliserings- og investeringspolitik,

der bygger på ligeværdighed mellem city og

omegn og bidrager til at løfte kvalitet og

prestige for omegnen.

• En regional og statslig investerings- og lokaliseringspolitik,

der prioriterer Høje Taastrup By

som det vigtigste regionale knudepunkt i

omegnen.

• At anlæg af tværgående trafikforbindelser

prioriteres.

Købstæderne

Omegnen

Fingerplanens bystruktur Byhierarki i Hovedstadsregionen

Tætbyen

Kapitel 1 – Plantemaer 11


Plantema:

HØJE-TAASTRUP I HOVEDSTADSREGIONEN

Omegnen

MÅLSÆTNINGER

• Omegnen under ét skal kunne tilbyde sine borgere

byliv og bysamfund af samme komplekse

og høje kvalitet som i tætbyen, men ud fra

sine egne betingelser.

• Omegnen skal kunne tilbyde sine borgere et

helt liv:

- lokalt i forholdsvis selvbærende bysamfund;

- som samlet område i storbyregionen med et

bredt udbud af regionale aktiviteter på højt

niveau;

- arbejdspladser, uddannelse, indkøb, fritids- og

kulturaktiviteter.

• Erhvervsudviklingen skal kunne rumme den

fremtidige strukturudvikling og sikre et udbud

af arbejdspladser, der svarer til borgernes

behov.

• Etablering af nationale og regionale kultur- og

fritidsaktiviteter, der svarer til borgernes behov.

• Den statslige lokaliserings- og investeringspolitik

bør bygge på ligeværdighed mellem

Københavns City og omegnen.

• Udviklingen skal primært ske i tilknytning til

stationerne.

• De manglende tværgående trafikforbindelser

bør etableres, herunder:

en ringbane for at øge den kollektive trafiks

andel af transportarbejdet;

Tværvej forlænges mod nord og syd.

12

BAGGRUND

Omegnen defineres som byen udenfor Københavns

City – forstæderne – hvor Høje-Taastrup i

dag har en rolle som regionalt knudepunkt.

En fortsat afbalanceret udvikling i Omegnen skal

bidrage til at skabe en Hovedstadsregionen, der

som helhed fungerer som en bæredygtig storbyregion

således at overflødigt trafikarbejde begrænses.

Udviklingen skal sikre virksomheder, jobmuligheder,

kultur- og fritidsaktiviteter, indkøbsmuligheder,

bomuligheder og andre levevilkår, der

svarer til borgernes behov.

Set for Omegnen under ét må målsætningen

være at udvikle bylivet til at indeholde de samme

kulturelle og kommercielle tilbud som i København.

Den statslige investerings- og lokaliseringspolitik

må understøtte en sådan afbalanceret

udvikling.

For Høje-Taastrup Kommunes vedkommende

skal det ske gennem styrkelse af byerne og deres

bymidter.

Knudepunktet i Høje Taastrup By skal fortsat

udvikles som et moderne sidestykke til København

City.

Statens og de regionale myndigheders indsats

skal prioritere udviklingen af særligt velbeliggende

knudepunkter som Høje Taastrup By,

samt udvikle tværgående forbindelser i Omegnen

med jernbaner, veje og stier. For at forbedre

mulighederne for at komme på tværs bør der

anlægges en letbane, der knytter Omegnen

sammen, i princippet med en linieføring som

vist på illustrationen på næste side.

Kapitel 1 – Plantemaer


Høje

Taastrup

Ishøj

OPGAVER 2000 – 2004

Ballerup

Glostrup

Byrådet vil arbejde for:

• Færdiggørelse af det overordnede vej- og

stinet, f. eks ved etablering af ringbane i

omegnen.

• At tiltrække regionale aktiviteter indenfor

kultur, fritid og uddannelse.

• At udvikle og styrke det regionale erhvervssamarbejde.

• At udvikle det regionale transportcenter.

Kgs. Lyngby

København

Dragør

Forslag til linieføring – letbane

Kapitel 1 – Plantemaer 13


Plantema:

HØJE-TAASTRUP I HOVEDSTADSREGIONEN

Høje-Taastrup Kommune

MÅLSÆTNINGER

Høje-Taastrup Kommune skal være et attraktivt

sted at leve.

• Udviklingen i kommunen skal bidrage til at

skabe en bæredygtig storbyregion ved:

- At tiltrække virksomheder, der lægger vægt på

god trafikal tilgængelighed og et godt bymiljø.

- At skabe en markant erhvervsprofil, såvel

regionalt som internationalt.

- At Høje Taastrup By fastholdes og udvikles som

regionalt centrum i omegnen for detailhandel,

erhverv, kultur og fritid.

• Udviklingen i det regionale knudepunkt, Høje

Taastrup By, skal bidrage til bedre levevilkår og

livskvalitet for borgerne i kommunen og på

Vestegnen.

Høje Taastrup By skal være fremtidens by og et

moderne sidestykke til København City.

14

BAGGRUND

Kommunens status som regionalt knudepunkt

indebærer en række fordele og muligheder for

erhvervsudvikling, fritids- og kulturaktiviteter og

for et mere alsidigt og spændende byliv.

Byrådet ønsker at udnytte, at Høje-Taastrup

Kommune er en del af Hovedstadsregionen med

København som centrum.

Kommunens beliggenhed ved de overordnede

infrastrukturforbindelser (veje og jernbaner)

mellem Hovedstadsregionen og det øvrige land

giver et særligt potentiale for at tiltrække og

lokalisere erhvervsvirksomheder, kulturelle og

rekreative faciliteter.

Beliggenheden på udviklingsaksen Lund-Malmø-

København-Høje Taastrup-Roskilde, kan forventes

at få øget betydning efter Øresundsbroens

åbning og giver et særligt potentiale for at tiltrække

og lokalisere vidensintensive erhvervsvirksomheder.

Beliggenheden på grænsen mellem det bebyggede

storbyområde og det åbne land giver kommunen

et særligt potentiale som bosætningskommune

og som knudepunkt også for rekreative

faciliteter.

Kapitel 1 – Plantemaer


OPGAVER 2000 – 2004

Byrådet vil arbejde for:

• At planlagte og eksisterende regionale veje

anlægges og vedligeholdes af overordnede

myndigheder.

• At transporttunge virksomheder etablerer sig i

Transportcentret i Høje Taastrup By.

• At videreudvikle en bystruktur med høje

bygningskvaliteter, infrastruktur m.v. i Høje

Taastrup.

• At udvikle det regionale detailhandelscenter.

• At udvikle turismen ved at sætte fokus på

Hedeland, Vestskoven og Ole Rømers Museum.

• At fremme gennemførelse af erhvervpolitikken

med en række indsatsområder.

• At videreudvikle koncept for Euro Sky Center.

• Fremme placering af offentlige

institutioner/aktiviteter i Høje Taastrup By.

• Sikre udbygningen af faciliteter i tilknytning til

Høje Taastrup Station (parkeringshus, servicefunktioner

m.v.).

• At markedsføre den regionale fritidspark.

• En forlængelse af Blekinge Boulevard.

• Etablering af vandresti Vestskoven-Hedeland.

Bondehøjvej

Roskildevej

Kapitel 1 – Plantemaer 15

Gregersensvej


Plantema:

BYERNE SOM RAMMER FOR BORGERNES HVERDAG

MÅLSÆTNINGER

Det er Byrådets mål:

• at de tre hovedbyer – Taastrup,

Hedehusene/Fløng og Høje Taastrup By skal

udvikles som gode, levende og selvstændige

byer i Høje-Taastrup Kommune.

Byerne skal:

• Være bæredygtige helheder.

• Bygge på kvaliteter som både en traditionel

stationsby og en moderne by.

• Udvikle en attraktiv bymidte som byens centrale

mødested.

• Udvikle de grønne områder med varieret natur,

aktiviteter og mødesteder for borgerne.

• Udvikle et trafiksystem, der forbedrer mulighederne

for at nå mål i byen til fods, med bus

eller på cykel.

• Udvikle og fastholde et alsidigt erhvervsliv med

udgangspunkt i den enkelte bys karakter.

• Kunne tilbyde deres borgere et helt liv.

Den kommunale service skal tilbydes så tæt på

den enkelte borger som muligt:

• den daglige service indpasses i lokalt i bydelen;

• service, der henvender sig bredere, bør findes

centralt i hver af de tre byer;

• særlige funktioner, der henvender sig til hele

kommunen, og som ikke har speciel tilknytning

til en af de tre byer, placeres fortrinsvis i Høje

Taastrup By, idet de søges sammenknyttet med

tilsvarende regionale aktiviteter.

I landsbyerne skal der bygges på det traditionelle

landsbymiljø. Fortidens spor og historien skal

respekteres; men der skal samtidig være plads til

forandring. I landsbyerne søges det nuværende

servi-ceniveau opretholdt.

16

BAGGRUND

Taastrup og Hedehusene er vokset frem over en

lang årrække som stationsbyer langs den første

danske jernbane København – Roskilde. I

1960’erne og 70’erne blev de en del af Hovedstadsregionen,

og de kvarterer der voksede frem

var i højere grad forstadskvarterer til København

end til Taastrup og Hedehusene. Først i de senere

år er de begyndt at fungere som hele bysamfund.

Det er en udvikling, kommuneplanen skal

støtte.

Udviklingen af Høje Taastrup By begyndte i starten

af 70’erne; men først i 1986 åbnede banegården,

så også Høje Taastrup blev stationsby.

Udbygningen har skabt meget forskelligartede

bydele, der først med tiden vil komme til at

fungere som en hel og sammenhængende by

med egen identitet. Høje Taastrup er ufærdig

som by betragtet, og mange opfatter den stadig

ikke som en by. Det betyder på den anden side

at mulighederne står åbne. Her skabes fremtidens

by!

De enkelte byer i kommunen – Taastrup, Høje

Taastrup By, Hedehusene/Fløng har hver især en

god, overskuelig størrelse. Levestandarden er

høj. Boligerne er gode og moderne, og jobmulighederne

mange. Borgerne kan reelt vælge at

arbejde enten i deres egen by eller i nabobyen.

Udvalget af butikker og fritidstilbud er stort. Der

er gode transportforhold. Der er mange foreninger

og aktiviteter i lokalsamfundene.

Fælles for byerne er, at de har en bymidte. Hermed

har vore byer en kvalitet, som mange andre

byområder i Hovedstadsregionen savner.

I planperioden skal arbejdet med at styrke bymidterne

fortsættes. I den forbindelse vil arkitektkonkurrencen

for Taastrup bymidte – området

omkring Køgevej danne grundlag for de kommende

års indsats for at forbedre bymiljøet i

Taastrup bymidte.

Kapitel 1 – Plantemaer


Også for byernes grønne områder er der de

seneste år gjort en særlig indsats, som vil blive

fortsat. Der er lagt vægt på at skabe mere varieret

natur med flere oplevelser og mødesteder. De

grønne områder vedligeholdes nu uden brug af

gift og kunstgødning.

Byens trafik er et tredje indsatsområde. Skal vore

byer fungere godt rent trafikalt er det vigtigt at

skabe en balance, hvor der er plads til alle trafikformer.

Med den stigende biltrafik, er der – især i

de gamle bydele – skabt vanskelige forhold for

cyklister og gående. En ny trafiksikkerhedsplan

under udarbejdelse. Den ser især på trafikforholdene

for fodgængere og cyklister, det man kalder

”de bløde trafikanter”.

Når byerne udvikles og forbedres er det vigtigt,

at det sker på en måde så byens kvaliteter – sporene

efter tidligere generationer – respekteres.

På den anden side er det også nødvendigt, at

nuværende og kommende generationer kan sætte

sine spor ved at føje til og forbedre vore byer.

Forandringer skal ske i et samspil mellem borgere,

foreninger, virksomheder og kommune.

DELMÅ L:

Høje-Taastrup Kommune skal have attraktive

bymiljøer med mulighed for:

• Gode alsidige og oplevelsesrige bomiljøer.

• Gode indkøbsmuligheder.

• Gode muligheder for beskæftigelse i egen by

eller indenfor kommunen.

• Dagligdagens behov for offentlig og privat

service indenfor bygrænsen.

• Boliger kan kun opføres i den udstrækning

den offentlige service kan tilvejebringes.

• Unødvendig gennemkørende trafik skal begrænses.

• En større del af bytrafikken skal foregå til fods,

på cykel eller med bus.

• Åbne muligheder for at de nuværende borgere

kan sætte deres præg på byen med respekt

for tidligere generationers spor og de eksisterende

kvaliteter

OPGAVER 2000 – 2004

Byrådet vil arbejde for:

• En Trafiksikkerhedsplan.

• Udarbejdelse af helhedsplan for bymidten i

Taastrup og gennemførelse af forbedringer.

• Helhedsplan for Høje Taastrup By.

• Helhedsplan for Hedehusene.

• Forbedring af byernes grønne områder som

opfølgning af grøn strukturplan.

• Forbedre forbindelsen mellem boligområder

og bymidte for stitrafikanter.

Kapitel 1 – Plantemaer 17


Politikområde: Fysisk planlægning

DELOMRÅDE: BY- BOLIGPOLITIK

MÅLSÆTNINGER

• For kommunen som helhed skal der sikres en

bred sammensætning af boligtyper til forskellige

livssituationer og livsindstillinger. Boligudbuddet

skal give den enkelte borger mulighed

for at blive boende i sin by eller indenfor

kommunen selvom livssituationen gør det

nødvendigt at flytte til en ny type bolig.

• Antallet af boliger i bymidterne skal fastholdes

og helst udbygges.

• Der skal skabes mulighed for eksperimenter

med nye boformer f.eks. bofællesskaber for

ældre.

• Boliger og bomiljøer skal bygge på høj kvalitet.

Smukke og holdbare løsninger skal prioriteres.

• Kvaliteterne i de eksisterende boligområder og

boliger skal fastholdes og udvikles.

• Der bør skabes mulighed for nybyggeri og

modernisering af eksisterende boliger, der medfører

mindre ressourceforbrug og forurening.

• Mennesker, der arbejder i kommunen men bor

andre steder, skal have mulighed for at flytte

hertil. Dermed kan pendlingen nedsættes.

• Fremtidigt boligbyggeri skal tage udgangspunkt

i:

- den enkelte bys karakter og byrådets mål for

udviklingen;

- efterspørgslen på boligtyper;

- boligsammensætning og evt. mangler i den

enkelte by;

- kommunens økonomiske muligheder og byrådets

prioriteringer.

• Boligbyggeri kan kun iværksættes i den takt

byggeriet og de fremtidige beboere kan forsynes

med den fornødne kommunale service.

18

BAGGRUND

Den nuværende boligsammensætning er fastlagt

af skiftende byråd bl.a. i forbindelse med kommuneplanernes

vedtagelse. Sammensætningen

af kommunens boligtyper og befolkning, svarer i

dag nogenlunde til Københavns Amt. Denne

bredde og rummelighed vil også fremover være

målet for boligudviklingen.

Imidlertid har udbygningen af store boligområder

over en kort årrække skabt visse skævheder i

udbuddet i forhold til befolkningssammensætningen.

I Taastrup og Hedehusene mangler f.eks.

boliger, der er særligt velegnede til ældre borgere,

mens der i Høje Taastrup By er underskud af

ejerboliger. Endelig har udviklingen i familiemønstret

og husstandsstørrelsen skabt et øget behov

for centralt beliggende boliger for en eller flere

voksne uden børn fortrinsvis i tilknytning til

bymidterne.

Målsætningen om bredde og rummelighed i

boligudbuddet kan evt. bruges til at skabe plads

for nye boligtyper og bebyggelsesformer i den

enkelte by, f.eks. til bofællesskaber for ældre borgere.

Høje-Taastrup Kommune har ikke byfornyelsesproblemer

i traditionel forstand i form af områder

med nedslidte boliger med væsentlige sanitære

mangler. Ny lovgivning på området giver

dog mulighed for støtte til omdannelse af by- og

boligområder, hvor der er mangler af social, kulturel

eller miljømæssig karakter.

Boligbyggeriet i kommunen ventes fortsat at

være karakteriseret ved forholdsvis små boliger,

hvoraf en del forventes anvendt som ældreboliger.

De dominerende boligtyper er etageboliger

og tæt/lave boliger, samt en mindre udbygning

med parcelhuse i Kragehaveområdet. I skemaet

nederst på siden er vist en oversigt over fordelingen

af boligbyggeriet på boligtyper og år.

Kapitel 1 – Politikområ der


De endelige muligheder for boligudbygning sker

i forbindelse med vedtagelsen af det årlige budget,

idet de nye boligområder skal forsynes med

veje og stier, vand, varme og kloak, børneinstitutioner

og skoler og anden kommunal service.

Nye boliger kan med andre ord først bygges når

der er rummelighed i den kommunale økonomi

til at tage imod nye borgere.

I kapitel 2 om de enkelte byområder og i rammerne

for lokalplanlægningen er der fastlagt

mere detaljerede rammer for boligbyggeriet.

OPGAVER 2000 - 2004

Byrådet vil arbejde for:

• At fremme mulighederne for opførelse af

boliger til ældre f.eks. som bofællesskab ved

Mølleholmen i Taastrup.

• Skabe mulighed for at opføre boliger af særlig

høj kvalitet vest for Høje Taastrup landsby.

• Videreføre arbejdet med kvarterløft og helhedsorienteret

byfornyelse.

• Undersøge mulighederne for at indpasse

mindre boliger til familier uden børn i stationsbyernes

bymidter f. eks. som seniorboliger.

Kapitel 1 – Politikområ der 19


DELOMRÅDE: GRØNNE OMRÅDER

MÅLSÆTNINGER

• Der skal arbejdes på en høj grad af variation,

kulturpræg/ naturpræg i byens grønne områder.

• De rekreative arealer skal være med til at

berige det kulturelle og sociale liv.

• Ved omlægning af driftsformer sikres en bæredygtig

aktivitet på området. Kommunen har

f. eks. været blandt de første kommuner i

landet, som afviklede brugen af pesticider.

• De kommunalt ejede landbrugsarealer

(forpagtningsarealerne) skal forvaltes på et

bæredygtigt grundlag. Der stilles krav om en

pesticidfri, gerne økologisk driftsform.

• Der skal arbejdes på at udvikle de landskabelige

ressourcer og deres tilgængelighed.

• Byens rekreative arealer skal give plads og

mulighed for den uorganiserede idræt, i form

af græsarealer til boldspil, legepladser eller

lignende.

20

BAGGRUND

Høje-Taastrup kommune skal være en attraktiv

grøn kommune, hvor varierede friarealer af høj

kvalitet er med til at gøre kommunen til et rart

og inspirerende sted at leve.

I Høje-Taastrup kommune findes i alt omkring

400 ha. grønne områder fordelt på offentlige

rekreative arealer, idrætsanlæg og vej/ stiplantninger.

Baggrunden for arbejdet inden for parkområdet

er den vedtagne rekreative politik fra 1996, en

del af Perspektivplan 2005.

Speciel opmærksomhed må rettes mod unge

skolesøgende og ældres ønsker og behov til friarealernes

funktion og tilbud.

Anlæg og vedligeholdelse af kommunens grønne

områder skal foregå på et bæredygtigt grundlag,

d.v.s. uden brug af giftstoffer og med begrænset

brug af gødning m.m. Drifts- og anlægsaktiviteter

skal derfor tilpasses med brug af de nødvendige

ressourcer til omstilling af området.

OPGAVER 2000- 2004:

Byrådet vil arbejde for:

• Fortsat udvikling af en bæredygtig driftsform.

• Grøn strukturplan som baggrund for de beslutninger

om anlægsaktiviteter, omlægning af

driftsformer m.m. som skønnes nødvendige.

I planen skal parkstrukturen i de enkelte bydele

vurderes og offentlige parkområder m.m. registreres.

• Etablering af stiforbindelser, som sikrer befolkningen

adgang til de værdifulde landskabelige

kvaliteter i Høje-Taastrup kommune søges udført

i videst mulig omfang, f.eks. vandrestien fra

Vestskoven til Hedeland og en stiforbindelse fra

Bartholinstræde syd om Vridsløsemagle til Kroppedal.

• Ridestier som kan tilgodese det voksende behov

indenfor denne sportsgren.

• Ændringer i de eksisterende anlæg i idrætsklubberne

som følge af det stigende antal ældre.

Kapitel 1 – Politikområ der


DELOMRÅDE: TRAFIK

MÅLSÆTNINGER

• Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken

skal nedbringes.

Kommunen vil arbejde for at stabilisere og om

muligt reducere bilernes trafikarbejde med det

formål at undgå en stigning i energiforbrug og

CO2-udslip frem til år 2005 og reducere emissionen

af luftforurenende stoffer, selv om der

forventes en vækst i persontransportarbejdet.

• Bytrafik til fods, på cykel og med bus skal

øges.

Kommunen vil arbejde for, at koncentrationen

af NO2 og CO2 samt andre lokalt sundhedsskadelige

stoffer i gaderummene i fremtiden

ikke overskrider de vejledende grænseværdier.

• Boligområderne rekreative områder og friarealer

skal søges beskyttet mod trafikstøj fra overordnede

veje og jernbane.

• Antallet af boliger langs kommuneveje med

en støjbelastning fra vejtrafikken større end

65 dB(A) ønskes reduceret med 50% frem til

år 2005. Det skal sikres, at der ikke bygges

nye boliger med et støjniveau fra trafikstøj

over 55 dB(A).

Kommunen vil søge at få amtet til at gøre en

indsats for at reducere antallet af støjbelastede

boliger langs amtsvejene.

• Barriereeffekt og risikovirkning (utryghed) skal

søges reduceret f. eks. ved at sikre alle krydsninger

mellem stier og veje.

• Der skal tilstræbes et generelt bedre samspil

mellem gaden og dens omgivelser således, at

vejene og pladserne gøres smukkere og mere

indbydende at færdes i.

• Ved enhver ombygning og nyanlæg af veje,

pladser og stier bør det visuelle miljø forbedres.

Det kan f.eks. ske ved udarbejdelse af en sammenhængende

plan for de vigtigste vejstrækninger,

pladser og stier.

BAGGRUND

Vejnettet skal sikre en tilfredsstillende og sikker

trafikafvikling på de nuværende og fremtidige

veje i kommunen. Vejnettet skal indrettes, så

man så vidt muligt undgår konflikter mellem

lokaltrafik og gennemkørende trafik.

Den overordnede trafik skal køre på det overordnede

vejnet. I byer og landsbyer skal der i princippet

kun køre trafik med ærinde i lokalsamfundet.

Vejnettet skal have en overskuelig skiltning.

Kollektiv trafik: Jernbanestationen skal være trafikknudepunktet

for den enkelte by. Det skal

være enkelt at stige om mellem de forskellige

trafikarter. Der skal være gode adgangsforhold til

stationerne for alle trafikarter, og der skal være

gode parkeringsforhold for både biler og cykler.

Trafiksystemet skal planlægges i samarbejde med

HT og søges indrettet, så byområderne får en

god kollektiv betjening.

Stinettet skal forbinde alle større trafikmål så som

stationer, bycentre, skoler, idrætsanlæg, grønne

områder etc. Det skal være muligt at gå og cykle

fra bolig til arbejdspladserne i kommunen.

Stierne skal have en overskuelig skiltning, have

jævn belægning og være uden for mange stop

og forhindringer.

Stierne skal anlægges i takt med udbygningen,

således at alle nybyggerier er hægtet til det overordnede

stisystem. I de ældre byområder herunder

bymidten hvor der er få stier, skal vejnettet

indrettes så trafikken i vid udstrækning foregår

på fodgængernes og cyklisternes præmisser.

Gang- og cykelstier skal have samme høje vedligeholdelsesstandard

som vejene. Flest mulige

rejser indenfor den enkelte by bør kunne ske til

fods eller på cykel.

Kommunen gennemskæres af flere større regionale

veje: Holbækmotorvejen, Roskildevej og

Hveen Boulevard. Derudover vil også Tværvej,

der forventes åbnet i efteråret 2000, gennemskære

kommunen fra nord til syd.

Kapitel 1 – Politikområ der 21


I 1994 var den mest trafikerede kommunevej

Køgevej med 9.000-17.000 biler/døgn. På Høje

Taastrupvej kører der 7.000-8.500 biler/ døgn,

mens der på Taastrupgårdsvej kører 5.200 biler/

døgn.

I Fløng/Hedehusene er den mest belastede

strækning Brandhøjgårdsvej, hvor der kører

5.700 biler/døgn. På Vesterkøb og Fløngvej kører

der ca. 4.100 biler/døgn.

Sengeløse er også belastet trafikalt. Her kører der

knap 5.000 biler/døgn på Cathrinebjergvej og

Landsbygaden.

Ifølge Vejdirektoratets trafikindeks er trafikken

steget 14% fra 1994 til 1998.

Høje-Taastrup kommune gennemskæres af jernbanen

mellem København og Roskilde. Der er 3

stationer i kommunen: Taastrup, Høje Taastrup

og Hedehusene. Høje Taastrup station er en

aflastningsstation for Københavns Hovedbanegård

og alle tog stopper her. Kun regionaltogene

stopper ved Hedehusene station, mens kun Stogene

mellem Holte og Høje Taastrup stopper

ved Taastrup station.

Kommunen betjenes af mange buslinier. Kommunen

søger løbende at forbedre den kollektive

trafik gennem forhandlinger med DSB og HT.

Kommunen har desuden selv oprettet servicebuslinier.

Langt den overvejende del af stinettet består af

stier i eget tracé. Kommunen har et forholdsvist

veludbygget stisystem, men der mangler stadig

vigtige forbindelser.

22

OPGAVER 2000 – 2004

Byrådet vil arbejde for:

• Realisering af Trafiksikkerhedsplanen,

herunder:

• Etablering af trafiksikkerhedsråd.

• Etablering af et sammenhængende hovedstinet.

• Reduktion af støjgenerne fra trafikken.

• Forbedring af trafiksikkerheden.

• Fremme cykel og gangtrafikken.

Kapitel 1 – Politikområ der


DELOMRÅDE: DETAILHANDEL

MÅLSÆTNINGER

• at tilfredsstille en større andel af borgernes

indkøbsbehov i by den borgeren bor i;

• at fastholde og videreudvikle Taastrup bymidte

ved Køgevej som et levende og attraktivt kommunecenter

fortrinsvis med Taastrup som

opland;

• at fastholde og videreudvikle Hedehusene

bymidte ved Hovedgaden som et levende og

attraktivt bycenter med Hedehusene/Fløng

som opland;

• at udvikle bymidten i Høje Taastrup by fra

banegården langs Høje Taastrup Boulevard og

skabe sammenhæng i området fra Banegården

til City 2;

• at udviklingen af detailhandelen sker under

hensyntagen til forbedringen af bymiljøet;

• at fastholde de eksisterende lokalcentre;

• at fastholde og udvikle Høje Taastrup Bys position

som regionalt detailhandelscenter;

• at fastholde detailhandelsområdet ved Hveen

Boulevard (IKEA m.v.) som aflastningsområde

for regional detailhandel;

• at sikre at detailhandel kan indpasses i aktiviteterne

i det regionale i Høje Taastrup Fritidspark

i det omfang det er foreneligt med områdets

karakter.

BAGGRUND

Det er kommuneplanens mål, at fremme en

udvikling der giver borgerne bedre mulighed for

at foretage deres indkøb i den by hvor de bor.

Det sker ved at styrke udviklingen af bymidterne.

Det er af central betydning, at en større andel af

borgernes dagligvarehandel kan ske i bymidterne

for på længere sigt at kunne fastholde udvalgsvarehandelen

der.

DETAILHANDELSANALYSE

Københavns Amt har udarbejdet en detailhandelsanalyse,

som indeholder et skøn over hvor

stor en del af borgernes samlede forbrug, der

kan tilfredsstilles indenfor bygrænsen – dækningsgraden.

Detailhandelsanalysen viser at der har været en

stigning i handelen hvor Hovedstadsregionen er

opland, især indenfor udvalgsvarer. Vurderingen

af det fremtidige arealbehov til detailhandel

viser, at hvis Høje-Taastrup Kommune frem til

2013 skal fastholde sin andel af etagearealet

og dermed omsætningen vil der være behov

for i kommunen at opføre mellem 6.000 og

10.000 m 2 etageareal til dagligvarehandel,

samt fra 20 til 37.000 m 2 etageareal til udvalgsvarehandel.

Derudover må der forventes et behov for at

etablere et antal udvalgsvarebutikker af en

størrelse, der ikke kan indpasses i bymidterne,

med et samlet etageareal på omkring 30.000 m 2 .

En ukendt faktor i arbejdet med at fremskrive

udviklingen indenfor detailhandelsområdet er

det fremtidige omfang af handel indenfor internettet.

Der er ingen tvivl om at handel med visse

varegrupper vil fortsætte og i øget grad ske via

det elektroniske medie, og området skal derfor

følges nøje i de kommende år.

Kapitel 1 – Politikområ der 23


PLAN FOR OMRÅ DER TIL

DETAILHANDEL

Den eksisterende planlægning for bymidterne

rummer mulighed for etablering af mindre

butiksstørrelser og for mindre udvidelser af eksisterende

butikker. I det følgende vil muligheder

og behov i de forskellige byområder blive gennemgået.

Bymidten i Høje Taastrup By omfatter City 2

og området mellem City 2 og banegården,

udlægges til regionalt detailhandelscenter.

Bymidten i Høje Taastrup By har hele Hovedstadsregionen

som sit opland, og adgang sker

primært med bil fra Hveen Boulevard og med

tog fra banegården.

Det samlede behov for udvidelse af etageareal til

detailhandel i Høje Taastrup by vurderes til ca.

25.000 m 2 . Det er en forudsætning for udvidelsen

at den sker i området fra City2 mod vest til

Høje Taastrup Boulevard så City 2 og området

omkring Høje Taastrup Boulevard kan udvikles

som en samlet bymidte.

Aflastningsområderne ved Hveen Boulevard/Roskildevej

(IKEA), ved Roskildevej-Helgeshøj Alle

(vest for Teknologisk Institut) samt i den stationsnære

del af Høje Taastrup fritidspark udlægges til

udvalgsvarehandel med store arealkrævende

butikstyper. Områderne har hele Hovedstadsregionen

som opland og adgangen til områderne

sker primært med bil.

Derudover vil det være hensigtsmæssigt at

udlægge et areal på hjørnet af Roskildevej og

Helgeshøj Alle til aflastningsområde for en

udvalgsvarebutik på op til 10.000 m 2 . På grund

af størrelse og krav til udearealer kan en sådan

butik ikke indpasses i bymidten.

Befolkningsmæssigt er Taastrup kommunens

hovedby. For at fastholde det eksisterende handels-miljø

på Køgevej i bymidten samt sikre

mulighed for modernisering og strukturtilpasning,

foreslås det at bymidten i Taastrup

udlægges til kommunecenter – hovedsageligt

med Taastrup som opland.

24

I Taastrup bymidte er det samlede behov for

udvidelse af etageareal til detailhandel i ca.

3.000 m 2 .

Bymidten i Hedehusene-Fløng, der omfatter

butiksstrøget langs Hovedgaden, udlægges til

bycenter (bydelscenter i regionplanen). Bymidten

har Hedehusene/Fløng og til dels de omliggende

landsbyer som sit opland.

I Hedehusene, bymidten, vurderes det samlede

behov for udvidelse af etageareal til detailhandel

ca. 1.200 m 2 .

De eksisterende lokalcentre og butikker i landsbyerne

opretholdes.

Den detaljerede afgrænsning af de enkelte

centerområder og planbestemmelser i øvrigt er

beskrevet i kommuneplanens rammedel.

Omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til

butiksformål for de enkelte byer og bydele fordelt

på hovedbutikstyper og omsætning er

beskrevet i hæftet Kommuneplanens Forudsætninger.

Der er ikke udarbejdet regionplanbestemmelser

vedrørende detailhandel. Når disse forlægger, vil

der blive udarbejdet tillæg tik kommuneplanen.

OPGAVER 2000 – 2004

Byrådet vil arbejde for:

• Udarbejdelse af helhedsplan for Høje Taastrup

By der skal sikre at den regionale detailhandel

bidrager til bylivet.

• Udarbejdelse af helhedsplan for bymidten i

Taastrup. Forbedring af bymiljøet skal sikre at

borgerne i højere grad køber ind i byen.

• Helhedsplan for bymidten i Hedehusene.

• Udarbejdelse af kommuneplantillæg om detailhandel.

Kapitel 1 – Politikområ der


Politikområde: Miljø

DELOMRÅDE: VANDFORSYNING

OG GRUNDVANDSBESKYTTELSE

MÅLSÆTNINGER

Kommunen vil arbejde for at styrke og bevare

de eksisterende lokale vandindvindinger, samt

udbygge disse.

Kommunen vil arbejde aktivt for at øge selvforsyningsgraden

inden for vandforsyningen.

BAGGRUND

Den overordnede vision for den fremtidige vandforsyning

er at sikre borgere og virksomheder i

kommunen en forsyning med drikkevand, så vidt

muligt baseret på en bæredygtig, lokal indvinding

af rent grundvand.

Vandforsyningen i Høje-Taastrup kommune varetages

af den kommunale vandforsyning, 15

almene private vandværker, samt en lang række

små private indvindinger, der forsyner enkeltbeliggende

boliger.

Vandforbruget er svagt faldende gennem de

seneste 20 år, på trods af kommunens store

udvikling i perioden.

Et systematisk forebyggende vedligeholdelsesarbejde

har bragt vandtabet i den kommunale

vandforsyning meget langt ned, så det nu er på

5-8 %. Det resterende vandtab er bl.a. udtryk for

det ikke-målte vandforbrug, til eksempelvis

brandslukning og gennemskylning af vandledninger.

Langt den største del af vandforbruget dækkes i

dag af vand importeret fra den regionale vandforsyning,

Københavns Vand. Kun ca 13 % af

vandforbruget indvindes af de lokale vandværker.

Selvforsyningsgraden, d.v.s. den andel af vandforbruget,

der indvindes lokalt bliver stadig mindre,

da der løbende må lukkes boringer og vandværker

p.g.a. utilfredsstillende vandkvalitet.

Med seneste regionplan 1997 blev kommunen

udpeget som ”område for særlige drikkevandsinteresser”.

Det betyder at grundvandet i kommunen

skal udgøre en strategisk reserve med henblik

på regionens fremtidige vandforsyning, og

det betyder samtidig at grundvandet skal beskyttes

så godt som muligt mod fremtidige forureninger,

samtidig med at oprensning af tidligere

tiders forureninger skal opprioriteres.

Kommunen har i juni 1999 vedtaget Vandforsyningsplan

1999-2003 som grundlag for den

fremtidige vandforsyning. Vandforsyningsplanen

indeholder mere detaljerede beskrivelser af, hvordan

de enkelte opgaver skal løses.

Kapitel 1 – Politikområ der 25


OPGAVER 2000 – 2004

Byrådet vil arbejde for:

• At finde nye muligheder for vandindvinding til

erstatning for de indvindinger, der p.t. er indstillet

p.g.a. forurening. I samme forbindelse vil

kommunen arbejde aktivt for at forbedre

grundvandskvaliteten i forurenede områder, så

de på sigt igen kan danne grundlag for vandindvinding.

Kommunen vil søge at overtage og udnytte

ledigblevne indvindingstilladelser. I forbindelse

med de kommende års fornyelser af Københavns

Vands regionale indvindingstilladelser

bør det overvejes om en del af denne indvindigsret

kan omfordeles, så en større del af det

indvundne vand kan anvendes til dækning af

lokale behov.

• I det omfang, der ikke kan ske forsyning med

lokalt indvundet vand, vil kommunen sikre det

nødvendige samarbejde med andre vandforsyninger

om forsyning og/eller beredskab.

26

Kommunen vil arbejde for at fremme en miljømæssig

forsvarlig nedsivning af regnvand og

overfladevand, for at fremme grundvandsdannelsen.

Kommunen vil arbejde for at sikre grundvandsressourcen,

både ved at arbejde for at indvindingen

foregår på en bæredygtig måde, og

ved at arbejde for at grundvandsforurening

forebygges.

Kommunen vil fortsætte arbejdet med vandbesparelser

i offentlige institutioner. Kommunen

vil derudover videreføre arbejdet med at

omlægge de kommunalt ejede, bortforpagtede

arealer, primært til økologisk, sekundært til

pesticidfri drift.

Kapitel 1 – Politikområ der


DELOMRÅDE: MILJØTILSYN MED

VIRKSOMHEDER OG AKTIVITETER

MÅLSÆTNINGER

• Fastholde en høj tilsynsfrekvens med virksomheder,

aktiviteter og anlæg med det formål at

øge forebyggelsen og sikre en løbende dialog

om varige miljøforbedringer ved brug af bl.a.

renere teknologi.

• Øge den forebyggende miljøindsats gennem

miljøgodkendelser og opsøgende tilsyn.

• Kvalitetssikre og styre miljøarbejdet med baggrund

i et anerkendt kvalitets- og miljøledelsessystem.

Den faglige norm for kommunens

miljøarbejde er Miljøstyrelsens vejledninger.

• Dokumentere miljøindsatsen i en årlig beretning

og prioritere indsatsen i et årsprogram.

• Udvikle et service- og konsulentorienteret

myndighedskoncept.

• Udbygge grundvandsbeskyttelsen.

BAGGRUND

Kommunens miljøtilsyn skal sikre maksimal forebyggelse

mod miljøbelastninger ved regelmæssige

tilsyn og dialog med virksomheder og borgere

inden miljøproblemerne vokser sig store.

Samtidig skal miljøtilsynet sikre varige miljøforbedringer.

Resultaterne skal dokumenteres

med henblik på at synliggøre opnåede forbedringer

og målrette den fremtidige indsats.

Efter miljøbeskyttelseslovens bestemmelser fører

Høje-Taastrup Kommune tilsyn med virksomhederne

i kommunen. Tilsynet drejer sig om virksomhedernes

påvirkning af omgivelserne med

støj, udledning af spildevand, udledninger af forurenende

stoffer til luften, sikring mod jord- og

grundvandsforurening m.m. Grundlaget for

miljøtilsynet er for de større virksomheders vedkommende

en miljøgodkendelse, der indeholder

vilkår for virksomhedens forureningspåvirkning.

Grundlaget kan også være en tilladelse til udledning

af spildevand, hvori der er fastlagt grænseværdier

for spildevandets indhold af stoffer.

Ud over tilsynet med virksomheder skal kommunen

også føre tilsyn med vandværker. Både de

store private almene vandværker, der forsyner

mange husstande og de små private vandforsyningsanlæg,

der forsyner enkelte eller få husstande,

fører kommunen tilsyn med. Tilsynet omfatter

såvel teknisk/hygiejniske tilsyn med vandværkerne

som tilsyn med drikkevands-kvaliteten.

Kommunen fører også tilsyn med private spildevandsanlæg

udenfor kloakerede oplande og med

vandløb og søer. Ligeledes fører kommunen tilsyn

med olietanke, fyringsanlæg i boliger ved

klage, behandler støjklager m.m.

Kapitel 1 – Politikområ der 27


OPGAVER 2000 – 2004

Byrådet vil arbejde for:

• Udvikle brugen af elektroniske tilsynsskemaer,

koncepter for miljøgodkendelser og tilladelser

m.m. for derigennem at effektivisere papirgangen

og sikre et ensartet og højt kvalitetsniveau

i tilsyn og tilladelser. Arbejdet skal samtidig

løbende kvalitetssikres i forhold til gældende

vejledninger m.m. fra Miljøstyrelsen.

• Opprioritering af tilsynet med spildevand,

intensivering af prøvetagning og tilsyn med

bl.a. autobranchens spildevandsudledning som

opfølgning på igangværende projekt om

udledning af olieholdigt spildevand.

• Intensiveret tilsyn med vandforsyningsanlæg

samt grundvands- og drikkevandskvaliteten.

• Indsatsplaner indenfor udvalgte indvindingsoplande

for grundvand i samarbejde med

Københavns Amt.

• Udarbejde status én gang pr. valgperiode over

udviklingen i kommunens samlede miljøtilstand

på grundlag af tilgængelige miljødata

om grundvand, drikkevand, vandforsyning,

spildevandsudledning , vandløb og søer,

emissioner til luften, virksomhedssammensætning

m.m.

28

Kapitel 1 – Politikområ der


Tema: Spildevandsrensning og beskyttelse af vandløb, søer og kyster

MÅLSÆTNINGER

Kommunen vil sikre og forbedre driften og

vedligehold af samtlige spildevandsledninger,

bygninger, bassiner, pumpestationer og renseanlæg

for dermed til enhver tid at kunne leve

op til de fastlagte udlederkrav for spildevandet.

Kommunen vil løbende og systematisk renovere

kommunens spildevandsledninger for at

imødegå eventuel forurening af grundvand og

overfladevand, herunder at spildevandssystemet

belastes med indsivende vand.

Kommunen vil ved etablering eller renovering

af regnsvandsbassiner søge at udforme bassinerne

således, at bassinerne samtidig kan

give gode muligheder for dyreliv og tilgodese

rekreative formål. Ledningsført regnvand vil

ligeledes søges åbnet eller renoveret således,

at disse kan indgå som naturelement i byerne.

Kommunen vil systematisk føre tilsyn med

spildevandsanlæg i det åbne land for dermed

at sikre en tilfredsstillende rensning af spildevandet,

herunder at spildevandet afskæres til

nedsivningsanlæg eller anden bedre rensning.

BAGGRUND

Kommunens spildevandsrensning og beskyttelse

af vandløb, søer og kystområder, hvortil spildevand

fra Høje-Taastrup Kommune tilledes, skal

opfylde de fastsatte kvalitetsmål. Dette er endnu

ikke tilfældet.

Høje-Taastrup Kommunes seneste spildevandsplan

er fra 1990. Spildevandsplanen er udarbejdet

med henblik på at sikre udlederkravene i den

daværende Vandmiljøplan I, herunder recipientkvalitets-planerne

for vandløbene i kommunen,

Gundsømagle Sø, Roskilde Fjord og Køge Bugt.

Med spildevandsplanens vedtagelse i 1990 blev

det vedtaget at udbygge Kallerup Renseanlæg

således, at renseanlægget kunne leve op til

Vand-miljøplanens udlederkrav om 90% kvælstoffjernelse

for alle renseanlæg samt fosforfjernelse

for anlæg over 5.000 personækvivalenter. De

daværende mindre renseanlæg i Sengeløse og

Marbjerg er samtidig blevet nedlagt og spildevandet

afskåret til Kallerup Renseanlæg. Hovedparten

af kommunens spildevand fra bymæssig

bebyggelse i Taastrup, Høje-Taastrup og den sydlige

del af Hedehusene afledes til det fælleskommunale

spildevandscenter i Avedøre.

Da Kallerup Renseanlæg udleder til Hove Å systemet,

hvor Gundsømagle Sø er beliggende, har

det i spildevandsplanen været forudsat, at renseanlægget

skal overholde skærpede udlederkrav

til fosfor. Ligeledes forudsætter spildevandsplanen,

at belastningen fra enkeltejendomme i

oplandet til Hove Å afskæres. Med dette formål

for øje er gennemført kloakering af Vadsby og

Soderup ligesom Byrådet i april 1996 har vedtaget

et tillæg til spildevandsplanen, hvori det

nærmere fremgår hvilke ejendomme, der udenfor

kloakerede områder er berørt af afskæringen.

Endelig er i spildevandsplanen forudsat gennemført

sanering af ældre ledningsanlæg i kommunen

og gennemført en vurdering af en mulig

kommunal tømningsordning for samle- og bundfældningstanke.

Kapitel 1 – Politikområ der 29


Status for spildevandsplanen er, at de forudsatte

udbygninger af Kallerup Renseanlæg er gennemført,

herunder at de mindre bysamfund i Marbjerg,

Sengeløse, Vadsby og Soderup er blevet

tilsluttet anlægget. Sanering af ledningsnettet

udføres løbende og systematisk. For ejendomme

udenfor kloakerede områder i det åbne land er

fra 1998 iværksat tømningsordning for samle- og

bundfældningstanke. Herunder er påvist et væsentligt

antal fejl og en række ulovlige installationer,

som skal rettes, henholdsvis lovliggøres. Den

planlagte afskæring af spildevandsudledning fra

enkeltbeliggende ejendomme i oplandet til Hove

Å er derimod ikke påbegyndt. Dette skyldes på

den ene side, at der generelt for landet skal ske

en bedre rensning i det åbne land, hvilket afventer

udarbejdelse af regionplantillæg fra amtet, og

på den anden side, at Roskilde Amt har besluttet

ikke at foretage en oprensning af bundsediment

fra Gundsømagle Sø, hvorved de oprindelige

planforudsætninger er ændret væsentligt.

Slam – mineraliseringsanlæg, slam fra rensningsanlæg behandles i rørskov.

30

OPGAVER 2000 – 2012

Byrådet vil arbejde for:

• Revision af kommunens spildevandsplan fra

1990, senest i 2001, hvorunder især spildevandsrensningen

i det åbne land skal inddrages.

• Forbedringer af spildevandsrensningen ved

enkeltbeliggende ejendomme i det åbne land.

• Udbygning af spildevandssystemet i takt med

realiseringen af kommuneplanens bolig- og

erhvervsområder.

• At fortsætte renoveringen af spildevandssystemet

med henblik på at nedsætte mængden af

indsivende uvedkommende vand til Avedøre

Spildevandscenter med yderligere 20%.

Kapitel 1 – Politikområ der


Tema: Genanvendelse og affaldsbortskaffelse

MÅLSÆTNINGER

• Mængden af affald skal mindskes.

• Andelen af affald til genanvendelse skal øges.

• Ikke-genanvendeligt, brændbart affald med

energiudnyttelse skal forbrændes.

• Deponering af genanvendelige materialer og

brændbart affald skal undgås. Deponering

skal reduceres til en faldende andel af affaldsbortskaffelsen.

Kommunen vil løbende søge at forbedre affaldets

kvalitet med henblik på bl.a. øget genanvendelse.

Dette skal i samarbejde med husholdninger

og virksomheder ske ved kildesortering,

hvor genanvendelige materialer og

miljøfremmede stoffer udsorteres.

Kommunen vil fastlægge konkrete mål i forbindelse

med affaldsplanens revision.

OPGAVER 2000 – 2012

Byrådet vil arbejde for:

• Revision af kommunens affaldsplan inden

1. juli 2000.

• Øget brugervenlighed ved formulering af

de nødvendige regulativer, forskrifter og

anvisninger.

• At der bliver mulighed for information om

kommunens regulativer og vejledninger m.m.

på kommunens hjemmeside.

• At vejledninger og anvisninger for genanvendelse

og affaldsbortskaffelse distribueres via

hjemmesiden.

BAGGRUND

Høje-Taastrup Kommune har i juni 1996 vedtaget

2. generationsplanen for genbrug og bortskaffelse

af affald. Målsætningerne ovenfor er

hentet fra affaldsplanens mål.

Affaldsplanlægning og drift af de konkrete ordninger

for genanvendelse og bortskaffelse af

affald sker i et samarbejde med Albertslund og

Vallensbæk Kommuner i det fælleskommunale

selskab VEGA I/S (Vestegnens Genanvendelsesog

Affaldssamarbejde).

Høje-Taastrup Kommune har placeret hele driften

af kommunens affaldsordninger under VEGA.

Senest er administrationen af indsamlingsordningen

for husholdningsaffald fra jan. 1999 overgået

til VEGA. Høje-Taastrup Kommune administrerer

herefter kun myndighedsopgaverne

indenfor affaldsområdet, hvilket typisk vedrører

tilsynet med virksomhedernes affaldsbortskaffelse

i forhold til gældende affaldsregulativer.

I affaldsplanen er der til og med 1999 bl.a. forudsat

iværksat følgende initiativer: Justering af

glas- og avisindsamlingen, intensivering af hjemmekompostering,

udbygning af genbrugspladser,

revurdering af madaffaldsindsamling, udbygget

modtagekontrol af affald med henblik på at

forbedre kvaliteten til forskellige behandlingsanlæg,

udvikling af takstpolitikken.

Affaldssamarbejdet i VEGA står overfor at skulle

gøre status på de opnåede resultater for perioden

1996-1999. Status skal indgå i udarbejdelsen

af ny affaldsplan, som skal foreligge midt i år

2000. Heri skal endvidere indbygges nye initiativer

fastlagt i Folketingets handlingsplan for

affald: Affald 21. De overordnede mål for Affald

21 er at øge genanvendelsen, at øge kvaliteten i

affaldsbehandlingen og at stabilisere den samlede

affaldsmængde.

Kapitel 1 – Politikområ der 31


Politikområde: Erhverv

MÅLSÆTNINGER

• At udvikle og vedligeholde en positiv erhvervsudvikling

i Høje-Taastrup Kommune til gavn

for virksomhederne og beskæftigelsen

– herunder vækst i beskæftigelsen i alle typer

erhverv. Viden- og IT-baserede virksomheder

har særlig opmærksomhed.

• At styrke vækst og udvikling i de bestående

virksomheder og dermed fastholde virksomhederne

i kommunen og udvide antallet af

arbejdspladser.

• At skabe en markant erhvervsprofil i Høje-

Taastrup Kommune, både regionalt og internationalt.

• At udvikle et positivt erhvervsklima, samt at

udvikle en lokal patriotisme.

• At kommunen bliver et centrum for erhvervsudvikling

på Vestegnen.

• At styrke samarbejdet mellem erhvervsliv og

kommune og samarbejdet mellem virksomhederne

indbyrdes.

• At fremme tilflytning og udvikling af nye

virksomheder.

• At sikre arealer til en varieret erhvervssammensætning.

• At virksomhederne anvender renere teknologi.

• At skabe gode betingelser for arbejdskraften

m.h.t. service, fritid og kultur, uddannelse og

beskæftigelse.

32

BAGGRUND

Høje-Taastrup Kommune skal være centrum for

erhvervsudviklingen på Vestegnen og aflastningscenter

for Københavns Centrum – et regionalt

handelscenter.

Erhvervspolitikken skal skabe optimale betingelser

for erhvervslivet i kommunen. Erhvervsvirksomhed

er et udtryk for menneskelig foretagsomhed,

og erhvervspolitikken handler derfor

ikke alene om jord, bygninger og veje, men også

om mulighed for udfoldelse og kreativitet. For

byrådet hænger erhvervspolitikken sammen med

sociale, kulturelle, tekniske og administrative

holdninger.

Formulering af erhvervspolitikken er sket i et

samarbejde mellem byrådet og erhvervslivet,

repræ-senteret af Erhvervsrådet. Realiseringen af

erhvervspolitikken er derfor ikke alene byrådets

ansvar, også det private erhvervsliv skal medvirke.

Flere af de opstillede mål har et beskæftigelsesmæssigt

indhold og er som sådan en del af byrådets

beskæftigelsespolitik. Men erhvervspolitikkken

må ikke forveksles med de aktiviteter der er

rettet mod beskæftigelsen i h.t. sociallovgivningen.

De opstillede mål vil blive opfyldt ved prioritering

af en række basisaktiviteter på udvalgte indsatsområder.

Basisaktiviteterne udføres løbende,

og er vigtige i det daglige arbejde for realisering

af erhvervspolitikken. Desuden udpeges en række

konkrete projekter, der skal medvirke til at

opfylde de opstillede målsætninger.

Vurdering af de prioriterede basisaktiviteter og af

hvilke, der skal iværksættes, fastsættes en gang

om året i en rullende handlingsplan med en 2

årig horisont. Ligesom selve erhvervspolitikken

bliver handlingsplanen udarbejdet i et samarbejde

mellem byrådet og erhvervslivet i kommunen.

Politikområ de: Erhverv


Et vigtigt indsatsområde i erhvervspolitikken er

arbejdet med bystrukturen. Visionen om at Høje

Taastrup skal være et velfungerende erhvervsområde

betyder, at der har været arbejdet særligt

med udbygningen af Høje Taastrup by som et

byområde med boliger og arbejdspladser, handel

og kulturelle tilbud. Et andet projekt der skal

fremhæves er forbedringerne i Taastrup by, hvor

arbejdet med oprustning og fornyelse af Køgevej

skal ses som et middel til at tiltrække et velfungerende

handelsliv.

Udvikling af Transportcenteret skal ses i samme

lys. Høje-Taastrup Kommune skal udvikles til et

trafikalt knudepunkt på hovedaksen fra Malmø til

Kolding og som hele Sjællands transportcenter. I

den forbindelse er DSB’s fremtidige strategi for

godstransporten af stor betydning.

Byrådet har i den forbindelse vedtaget at arbejde

positivt for mulighed for at gennemføre et pilotprojekt

ALS (Automatic-Loading-System), der

bl.a. vil medføre at terminalområdet skal suppleres

med et areal langs sydsiden af jernbanearealet

mod hedehusene.

Det tredje område der her skal fremhæves er

indsatsen omkring turisme. Indsatsen skal understøtte

Høje-Taastrup Kommunes generelle markedsføringsindsats

ved at fokusere på de landskabelige

og kulturelle aktiviteter. Projekterne i

Hedeland og i Vestskoven, der nærmere er

beskrevet i Politikområdet Fritid og Kultur, er

vigtige elementer i Turismeindsatsen.

De øvrige indsatsområder drejer sig om:

- Kommunal administration og service.

- Offentligt og privat samarbejde.

- Markedsføring og information.

- Erhvervsservice og virksomhedsudvikling.

- Detailhandel.

OPGAVER 2000 – 2004

Byrådet vil arbejde for:

• En årlig statusredegørelse.

• En årlig handlingsplan.

• Opgaver i henhold til handlingsplan for

erhvervspolitikken.

Høje Taastrup tansportcenter

ved Sydvej.

Politikområ de: Erhverv 33


Politikområde: Børn og unge

M Å LSÆ TNINGER

• At børn og unge oplever meningsfulde sammenhænge,

hvor de føler de er noget, og hvor

de har indflydelse – alene og sammen med

voksne.

• At voksne gennem ord og handling påvirker

børn og unge til fordomsfrihed og tolerance

samt at forstå, at pligter og ansvar er grundlag

for handlinger i et demokratisk samfund.

• At børn og unge opnår forståelse for forskellen

mellem friheden til at træffe egne valg og hensynet

til fællesskabets behov for, at valg også

kan træffes på grundlag af fælles ansvar.

• At børn og unge sikres information og viden,

der gør det muligt for dem at orientere sig i

deres egen kommune og formulere ønsker til

dens udvikling.

• At kommunen støtter børn og unges udvikling

gennem en tværfaglig og fleksibel indsats og

hurtige beslutningsprocesser.

• At støtte forældrene i deres ansvar for at give

deres børn en så god opvækst som muligt.

• At styrke lokalområdernes engagement i og

ansvar for de tilbud, det enkelte område tilbyder

sine børn og unge.

• At medvirke til, at børn og unge får et grundlag

for at blive miljø- og ressourcebevidste.

34

BAGGRUND

Byrådet ønsker med Børn og Unge politikken, at

skabe sammenhæng i det ’at være barn’ i kommunen.

Det skal være godt at være barn og ung

i Høje-Taastrup Kommune. Børn og unge skal

støttes i deres opbygning af værdier, normer,

viden og interesser, så de kan få et dagligliv med

kvalitet. Børn og unge skal kunne deltage i et

forpligtende fællesskab indbyrdes og sammen

med voksne. De skal sikres mulighed for aktiv

deltagelse i et lokalt demokrati i institutioner,

skoler, klubber, foreninger og i forhold til lokale

aktiviteter.

Børn og unge politikken handler også om ændrede

krav og forventninger til den kommunale

service. Der stilles øgede krav til borgerinddragelse,

fleksibilitet og helhedsløsninger og det er

derfor nødvendigt stadig at udvikle nye tilbud og

arbejdsmetoder. Det er nødvendigt, at der samarbejdes

på tværs og at boligområder, foreninger

m.m. inddrages i nye kreative løsningsmuligheder.

Børn og unge politikken skal gennem en

præventiv indsats medvirke til at sikre børn og

unge de bedst mulige opvækstbetingelser, med

en særlig opmærksomhed på støtte til de svageste

grupper.

Med henblik på at give den bedst mulige støtte

inden for nuværende budgetmæssige ramme

gennemføres en undersøgelse af sammenhænge

mellem behov for indsats og de aktiviteter som

vi i dag tilbyder.

Politikområ de: Bø rn og unge


Børne og unge politikken omhandler følgende

delområder:

1. Familier og sundhed.

2. Børns og unges rolle og indflydelse.

3. Forældres rolle og indflydelse.

4. Lokale aktiviteter og netværk.

5. Daginstitutions-, SFO- og klubtilbud.

6. Rådgivning og vejledning af unge.

7. Fritid og kultur.

8. Foreninger for børn og unge.

9. Folkeskolen.

10. Andre uddannelsestilbud.

11. Integration.

I det følgende vil opgaverne i de vigtigste delområder

blive beskrevet nærmere. Opgaverne

afspejler de prioriteringer, der hidtil har været

arbejdet med. Opgaverne vil løbende blive prioriteret.

(Se også hæftet om kommuneplanens

forudsætninger.)

Politikområ de: Bø rn og unge 35


DELOMRÅDE: FAMILIE OG SUNDHED

Tema: Familiecentre

MÅLSÆTNINGER

• Gennem en tværfaglig indsats skal det sikres,

at aktiviteter, rådgivning og behandling sker

ud fra en helhedsorienteret vurdering, hvor alle

relevante faglige aspekter inddrages.

• Indsatsen skal gives som hjælp til selvhjælp så

vidt muligt gennem samspil med lokale ressourcer.

• Indsatsen skal primært være tilbudsorienteret,

og brugerne skal aktivt involveres i løsningen

af egne problemer.

• Hvor det er muligt skal indsatsen være generelt

forebyggende gennem oplysning samt

igangsætning af en bred indsats overfor børn,

unge og deres forældre.

• Der skal igangsættes aktiviteter, der sikrer en

tidlig indsats overfor de svagest stillede børn

og unge.

• Borgeren skal have så få kommunale kontaktpersoner

som muligt for at sikre god koordination

i opgaveløsningen, så borgeren oplever

en tryghed og tydelighed i beslutningsprocessen.

• Skoler og daginstitutioner skal støttes i deres

arbejde med børn og unge gennem rådgivning

og konsulentbistand.

• At der for borgerne er en tydelig sammenhæng

i indsatsen, som gøres i familiecenter, skole og

institutioner.

• Borgeren skal gives mulighed for inddragelse

og indflydelse på beslutninger om konkret

indsats i forhold til den pågældende borger.

36

BAGGRUND

Byrådet besluttede i 1992 at oprette familiecentre

lokalt i kommunen. Familiecentrene yder

rådgivning og støtte til børn, unge og forældre.

Oprettelsen af familiecentrene er begrundet i et

ønske om at yde en helhedsorienteret indsats

overfor børn, unge og forældre, hvor hele familiens

hverdag, den hjemlige situation, arbejdslivet,

skole, daginstitution og fritid indgår, og hvor

lokale muligheder f.eks. skolen eller lokale foreninger

kan indgå som en del af den støtte der

skal ydes til en familie. Familiecentrene er placeret

lokalt for at give kommunens borgere let

adgang til rådgivning og støtte og for at sikre et

tæt samspil i indsatsen med skole, daginstitution

og andre lokale aktiviteter.

Der er i kommunen fire familiecentre med socialrådgivere,

sundhedsplejersker og psykologer

OPGAVER 2000 – 2004

Byrådet vil i arbejde for:

• Evaluering af de støtteforanstaltninger der

ydes til børn og unge i forhold til effekt,

personale- og økonomisk forbrug, med henblik

på at udvikle nye arbejdsmetoder og hjælpeforanstaltninger,

der kan øge effektiviteten,

øge brugerinddragelsen og afpasse aktiviteterne

til budgetrammen.

• På baggrund af udmeldinger fra projekt Barnet

i Centrum laves en analyse af rådgivningsopgaverne,

med henblik på en målrettet

indsats, hvor der skabes øget sammenhæng

og sammenspil til andre områders rådgivningsfunktioner.

Kapitel 1 – Politikområ der


Tema: Forebyggende sundhedsaktiviteter for børn og unge

MÅLSÆTNINGER

• At understøtte børn og unges mulighed for en

sund opvækst.

• At nedbringe antallet af cariesangreb i børn og

unges tænder.

BAGGRUND

Den kommunale tandpleje har fastsat mål for

antallet af børn uden huller i tænderne, med

heblik på at forbedre den generelle tandstatus

hos børn og unge. Målene er nået gennem en

sundhedsfremmende indsats, hvor rådgivning,

undervisning og behovsrelateret tandpleje har

indgået som midler til at opnå målene.

Det er nødvendigt, at der nu igangsættes en

indsats omkring børn og unges kostvaner, hvis

antallet af børn med huller i tænderne fortsat

skal nedbringes.

Børn og unges kost har også en dokumenteret

effekt på deres velbefindende og deres koncentrationsevne,

hvilket har betydning i skolernes

undervisning.

OPGAVER 2000 – 2004

Byrådet vil arbejde for:

• Udarbejdelse af sundhedsredegørelse for

perioden 1998 til 2002.

• Udarbejdelse af ernæringspolitik og handleplan.

• Inddragelse af skoler og institutioner i udvikling

af metoder til gennemførelse af ernæringspolitik.

• Evaluering af den kommunale sundhedsindsats

i forhold til ernæringspolitikken.

Kapitel 1 – Politikområ der 37


Tema: Anbringelse og sociale forebyggende

foranstaltninger for børn og unge

MÅLSÆTNINGER

• At skabe de bedst mulige opvækstvilkår for

børn og unge med særlige behov, så de på

trods af deres individuelle vanskeligheder kan

opnå de samme muligheder for personlig

udfoldelse, udvikling og sundhed som deres

jævnaldrende.

• Inden for den samlede økonomiske ramme at

skabe et sammenhængende støttetilbud til

børn og unge som sikrer helhed, kvalitet,

effekt, fleksibilitet og lokal forankring, hvor en

lokalløsning skønnes som den bedste støtte.

28

BAGGRUND

Det er i de seneste år blev tiltagende vanskeligt

at finde den rigtige støtte til børn og unge med

særlige behov. Efterspørgsel efter disse tilbud er

større end udbuddet.

Det er derfor nødvendigt, at kommunen i højere

grad end hidtil udvikler egne tilbud, der hurtigt

og med stor kvalitet kan opfylde de mål der sættes

for igangsættelse af hjælpen til den enkelte.

OPGAVER 2000 – 2004

Byrådet vil arbejde for:

• Udarbejdelse af plan for området, hvor de

eksisterende tilbud og behov beskrives og

analyseres med henblik på udvikling og

ændring af arbejdsmetoder og indsatsområder.

Planen skal tage udgangspunkt i de samlede

økonomiske ressourcer, der i dag anvendes på

området.

Kapitel 1 – Politikområ der


DELOMRÅDE: DAGINSTITUTIONER OG KLUBTILBUD:

Tema: Dagtilbud for 0-6 årige børn

MÅLSÆTNINGER

• Alle børn med behov derfor skal kunne tilbydes

pasningstilbud af høj pædagogisk kvalitet i

gode fysiske rammer.

• Dagtilbudene skal arbejde for alsidighed og

høj kvalitet i børnenes hverdag.

• Lege og kreative udfoldelser skal styrke den

personlige udvikling.

• Børn skal ved at indgå i forskellige sociale sammenhænge

have mulighed for at styrke deres

udvikling og trivsel gennem oplevelser og

respekt for forskellighed.

• Institutioner og dagpleje skal arbejde tæt

sammen med forældrene, skolerne, de frivillige

organisationer og andre interesserede.

• Barnets overgang mellem forskellige institutioner/skoler

skal være veltilrettelagte og tage

udgangspunkt i barnets behov.

• Der lægges vægt på, at pasningstilbuddet er i

rimelig afstand fra hjemmet.

BAGGRUND

Efter en lang periode hvor det primære har været

at sikre det nødvendige antal pladser (pladsgarantien)

– det er stadig et vigtigt element

– indgår dagpasningstilbudene stadig mere i en

helhed omkring børnenes vilkår i kommunen.

Dagtilbudene får derved større og større social

og pædagogisk betydning for børnene.

Der vil være behov for at arbejde mere og mere i

helheder og på tværs af faggrupper og afdelinger/institutioner.

Dagtilbudene skal i samarbejde med forældrene

give børn omsorg, og støtte det enkelte barns

tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder

– med henblik på at styrke det enkelte

barns alsidige udvikling og bidrage til at børnene

får en god og tryg opvækst i kommunen.

Kommunens børne- og ungepolitik beskriver

også de fremtidige temaer og indsatsområder på

dagtilbudsområdet.

OPGAVER 2000 – 2004

Byrådet vil arbejde for:

• At sikre pladsgarantien d.v.s. løbende ajourføring

af pladser i forhold til behov.

• Projekt Barnet i Centrum: Drøftelse og iværksættelse

af pædagogiske metode- og kvalitetstiltag

i de enkelte dagtilbud herunder i dagtilbudenes

fysiske rammer. jf. formålsbestemmelser

i Lov om Social Service og Byrådets

vedtagne Børne- og Unge politik.

• At vurdere behovet for støtte til børn og unge

med særlige behov herunder vurdering af

anvendelsen af de afsatte ressourcer.

• En tilpasning af åbningstiderne.

• Drøftelse af nærings- og kostpolitik. Helhedsorienteret

indsats omkring natur, miljø og

sundhed.

• Et børnefamilie-integrationsprogram, der

samordnes med integrationsprogrammet for

voksne indvandrere og flygtninge.

Kapitel 1 – Politikområ der 39


Tema: Fritids- og ungdomsklubber

MÅLSÆTNINGER

•Fritids- og ungdomsklubberne skal som en del af

kommunens generelle fritidstilbud være et fristed,

hvor man sammen skaber aktiviteter og

samværsformer, der fremmer det enkelte medlems

alsidige udvikling og selvstændighed samt

evne til at indgå i et forpligtende fællesskab.

• Fritids- og ungdomsklubberne skal fremme

medlemmernes livsglæde og aktive medleven i

samfundet og sikre deres indflydelse på klubbens

aktiviteter.

• Fritids- og ungdomsklubberne skal medvirke

aktivt til at fremme og udvikle samarbejdet i

lokalområdet mellem foreninger og institutioner

samt være en aktiv del af det generelt

præventive arbejde rettet mod børn og unge.

BAGGRUND

Høje-Taastrup Kommune har valgt som en del af

det samlede fritidstilbud til børn og unge at

etablere fritids- og ungdomsklubber ved eller i

nærheden af alle kommunens skoler og større

boligområder. Der er således lagt vægt på, at tilbuddet

er i rimelig afstand fra hjemmet.

Projekt til ungdomsklub i Torstorp.

40

OPGAVER 2000 – 2004

Der bygges og indrettes en ny klub i Torstorpområdet.

Byrådet vil derudover arbejde for:

• Udvikling af aftenklubområdet.

• At styrke samarbejdet mellem foreninger og

klubber.

• At styrke klubbestyrelserne.

Kapitel 1 – Politikområ der


Tema: Specialpædagogisk arbejde i daginstitutioner, SFO og klubber

MÅLSÆTNING

• At sikre børn med et særligt behov for

specialpædagogisk indsats et tilbud, en bedre

mulighed for en sund personlig udvikling.

OPGAVER 2000 – 2004

Byrådet vil arbejde for:

• Udarbejdelse af forslag til fremtidig specialpædagogisk

indsats. Forslaget skal baseres på

analyse af behov for specialpædagogisk støtte

og på afdækning af opgavefordelingen mellem

kommune og amt. Forslaget skal indeholde

udkast til ny struktur for arbejdet, herunder

etablering af ”knaster”, samt anvisninger til

nye arbejdsmetoder for området.

BAGGRUND

Specialpædagogisk støtte er en intensiv pædagogisk

påvirkning, der skal kompensere for udviklingsmæssige

forhold, der gør det vanskeligt for

barnet at deltage i sociale og indlæringsmæssige

aktiviteter på lige fod med de børn, som barnet

kan sammenlignes med.

Forældre til børn med særligt behov for støtte

ønsker, at deres barn i lighed med andre børn får

et lokalt daginstitutionstilbud, der giver barnet

de nødvendige udviklingsmuligheder. Der er på

baggrund af dette en stigende efterspørgsel på

specialpædagogisk støtte, hvilket kun vil kunne

honoreres ved at ændre indsatsen således, at der

i mindre omfang tildeles støttepædagog til det

enkelte barn og i højere grad udvikles et egentligt

specialpædagogisk tilbud, f.eks. i form af

knastinstitution, specialpædagogiske grupper

eller lignende.

Også i klubberne er der et øget behov for en

specialpædagogisk indsats, som det på nuværende

tidspunkt er vanskeligt at imødekomme.

Børn med et særligt behov for specialpædagogisk

indsats kan vanskeligt tilgodeses tilstrækkeligt

i den nuværende struktur. Det er nødvendigt,

at der udvikles nye aktiviteter og arbejdsmetoder

for bedre at kunne imødekomme børnenes

behov.

Kapitel 1 – Politikområ der 41


DELOMRÅDE: INTEGRATION

Tema: Politik for integration af tosprogede småbørn

MÅLSÆTNINGER

• Tosprogede børns tilværelse i det danske samfund

skal være på lige fod med øvrige børn.

• Børnenes danskkundskaber skal være så velfunderede

inden skolestart i børnehaveklasse,

at de på normal vis kan følge undervisningen.

• Børnene skal på lige fod med børn af danske

forældre få fuldt udbytte af undervisningen i

folkeskolen.

• Børnene skal kunne indgå i sociale sammenhænge

med børn, der taler dansk.

OPGAVER 2000 – 2004

Byrådet vil arbejde for:

• Yderligere forankring og styrkelse af det

opsøgende arbejde i tosprogede familier og i

daginstitutionernes pædagogiske indsats.

• Styrkelse af samarbejdet mellem daginstitutioner

og skole med henblik på at sikre det enkelte

barn den bedst mulige overgang mellem de

to områder.

• Videreudviklingen af det tværgående samarbejde

i forvaltningen med henblik på at udvikle

og samordne integrationstiltagene på børneog

ungeområdet.

42

BAGGRUND

I 1996 besluttede byrådet at styrke integrationsindsatsen

i forhold til tosprogede småbørn.

Bag byrådets beslutning ligger en erkendelse af,

at den hidtidige integrationsindsats på småbørnsområdet

ikke har givet den fulde effekt

– at for mange tosprogede børn har vanskeligt

ved at begå sig i danske sammenhænge på lige

fod med børn, der taler dansk.

På denne baggrund har kommunen gennemført

et omfattende integrationsprojekt for tosprogede

småbørn i 1997-99. Et vigtigt element i denne

indsats er det fælles ansvar, d.v.s. at det er forældrene,

der er ansvarlige for børnenes tilgang til

dansk sprog og kultur, og at dette ansvar vil blive

mødt med medansvar fra kommunens side og

en garanti for at barnet kan starte i et skoleforløb

på lige fod med andre børn der taler dansk

Gennem projektet er der etableret en indsats,

der omfatter sundhedsplejerskers og netværksmedarbejderes

opsøgende arbejde i tosprogede

familier, hvor der bl.a. informeres om kommunens

tilbud om daginstitution.

I daginstitutionerne er der kontaktpersoner der

samarbejder med forældrene til de tosprogede

børn. Endelig sørger daginstitutionerne for tilrettelæggelse

og gennemførelse af en sammenhængende

og helhedsorienteret indsats til styrkelse

af tosprogede børns sproglige, vidensmæssige,

begrebsmæssige, sociale, grovmotoriske og

finmotoriske kompetencer.

Kapitel 1 – Politikområ der


DELOMRÅDE: RÅDGIVNING OG VEJLEDNING AF UNGE:

Tema: Opsøgende arbejde blandt unge

MÅLSÆTNINGER

• At forebygge bandedannelser, hærværk og

anden involvering i kriminalitet.

• At støtte børn og unge til viden om og valg af

klub, fritids- og foreningsaktiviteter.

• At motivere børn og unge til at henvende sig i

familiecentrene med henblik på at modtage

vejledning og støtte til sund udvikling.

• At motivere børn og unge for uddannelse

og/eller arbejde m.v.

OPGAVER 2000 – 2004

Byrådet vil arbejde for:

• Kortlægning af problemernes omfang.

• Evaluering af resultaterne af ”Projekt Gadeplan”.

• Forslag til fremtidige tiltag på området på

baggrund af evalueringen.

BAGGRUND

Høje-Taastrup Kommune besluttede pr. 1. februar

1999 at oprette et korps af opsøgende medarbejdere

– ”Projekt Gadeplan”. Baggrunden herfor

var meldinger fra fritids- og ungdomsklubber,

familiecentre, skoler, politi, og andre som

beskæftiger sig med børn og unge om, at der til

stadighed er problemer med grupper af børn og

unge som enten dropper ud/smides ud af eksisterende

tilbud eller, som slet ikke bliver tiltrukket

heraf. Disse børn og unge danner i stedet

deres egne normer på gaden, og tilbringer en

uforholdsmæssig stor del af deres tid uden reel

voksenkontakt.

Projektet støttes af midler fra statslige puljer.

Kapitel 1 – Politikområ der 43


DELOMRÅDE: FOLKESKOLEN

MÅLSÆTNINGER

Alle børn i kommunen skal sikres en vis ensartethed

i det samlede undervisningstilbud og i tilbudet

om skolefritidsordning. Den enkelte skole

skal:

• Have betryggende og hensigtsmæssige

rammer for undervisningen og skolefritidsordningen.

Alle klasser skal have eget hjemklasselokale.

• Opfylde og udnytte nye krav og muligheder for

folkeskolen, herunder ny teknologi, nye undervisningsformer

og temaer.

• Sikre at elementer fra det nære samfund inddrages

for at fremme åbenhed og kendskab

hertil.

• Styrke naturkendskab og miljøbevidsthed.

• Fremme integration af skolefritidsordningen på

skolen, således at der skabes større sammenhæng

i fritids- og undervisningsdelen.

• Udbygge samarbejdet med daginstitutionerne

og klubberne om overgangen fra henholdsvis

daginstitution til skolefritidsordning og fra

skolefritidsordning til klub.

• Skabe reelle valgmuligheder for elever i 10.

klasse.

• Tilstræbe nærhedsprincippet ved organisering

af specialundervisningen.

• Arbejde mod en målbevidst integration af tosprogede

elever i undervisningen, hvilket skal

ske i gensidig respekt for de to-sprogedes kulturbaggrund

og de danske samfundsnormer.

• Aktivt støtte samarbejdet om en effektiv benyttelse

af skolens lokaler til folkeoplysnings- og

foreningsformål.

• Fremme den internationale dimension i undervisningen

og forståelsen for andre sprog og

kulturer, bl.a. ved at søge kontakt med kommunens

venskabsbyer.

• Sætte mål for skole-hjem samarbejdet, herunder

samarbejdet mellem hjemmet og skolefritidsordningen.

Der skal ske en stadig vurdering

af kvaliteten. Hver skole skal udarbejde

lokale mål for egen virksomhed.

44

BAGGRUND

”Barnet i Centrum” er Høje-Taastrup Kommunes

overskrift for alt arbejde med børn såvel i skolen

som i sundhedsordningen, daginstitutioner,

skole-fritidsordninger og klubber.

Projekt ”Barnet i Centrum” blev igangsat ved en

beslutning i byrådet i efteråret 1997. En række

arbejdsgrupper med repræsentanter for forældre,

medarbejdere og andre interesserede er fremkommet

med ideer og konkrete forslag på en

lang række områder med det formål, at det skal

blive endnu bedre at være barn i Høje-Taastrup

kommune.

På skoleområdet omfatter det bl.a. arbejdet med

en endnu bedre skolestart, overgangen mellem

daginstitutioner og skole og mellem skole og

klubber, en ændret udskolingsmodel for 10. klasse,

en udbygning af Torstorp Skole til at omfatte

børnehaveklasse – 9. klasse, m.m.

Under ”Barnet i Centrum” er på folkeskoleområdet

i 1998 igangsat udviklingsprojektet ”Folkeskolen

år 2000”. Det er et landsdækkende udviklings-projekt,

der er etableret som et samarbejde

mellem Undervisningsministeriet, Danmarks

Lærerforening og Kommunernes Landsforening.

Der er opstillet otte konkrete områder med det

formål at sætte fokus på kvaliteten i folkeskolens

undervisning, herunder bl.a. de kommunale mål

for skolevæsenets udvikling, undervisningen af

den enkelte elev med afsæt i det enkelte barns

egne forudsætninger, samarbejdet mellem skole

og forældre, skolebygningernes indretning og

anvendelse, tilpasning til det stigende elevtal

m.v.

Dette projekt skal både lokalt og landsdækkende

evalueres medio år 2000.

Kapitel 1 – Politikområ der


OPGAVER 2000 – 2004

Byrådet vil arbejde for:

• Gennemførelse, evaluering og videreudvikling

af projektet ”Barnet i Centrum”, herunder

”Folkeskolen år 2000”.

Kapitel 1 – Politikområ der 45


Politikområde: Kultur og fritid

MÅLSÆTNINGER

• At der lægges vægt på samvirke/samarbejde

mellem den professionelle kultur og den folkelige

kultur.

• At kulturpolitikken skal tilgodese alle aldersgrupper.

• At understøtte aktiviteter, der kan fremme

fælles kulturel oplevelse og aktivitet.

• At lokalområdernes egenart bevares og

udvikles.

• At kulturpolitikken skal øge kommunens

attraktion som handels- og erhvervscenter

samt tiltrække nye borgere.

• At styrke mulighederne for at forskellige

aldersgrupper kan dyrke idræt.

46

BAGGRUND

Høje-Taastrup Kommune ønsker at sikre borgerne

mulighed for at udfolde interesser og evner

gennem et bredt og varieret kultur- og fritidstilbud.

Alle byområderne skal indeholde åndehuller til

fysisk udfoldelse på en uforpligtende måde:

legepladser, boldpladser og grønne områder.

De folkeoplysende aktiviteter i kommunen er

opstået gennem borgernes egne initativer ved

etablering af aftenskoler, klubber og foreninger,

og der er et rigt foreningsliv i kommunen.

Høje-Tastrup kommune vil arbejde tæt sammen

med foreningslivet med henblik på at udvikle

den folkeoplysende virksomhed.

For at give borgerne en nem adgang til kulturelle

institutioner og aktiviteter er de kulturelle tilbud

overvejende placeret decentralt i de forskellige

lokalområder.

Der er et hovedbibliotek og 7 filialer, placeret så

alle større lokalområder har eget bibliotek. Der er

tre mødecentre og to forsamlingshuse. Taastrup

Kulturcenter, Medborgerhuset og Hedehuset stiller

lokaler til rådighed for foreningerne, og alle

huse står desuden selv for kulturelle aktiviteter.

Der er et stort antal foreninger indenfor det kulturelle

område. Foreningerne kan søge kommunalt

tilskud til drift og arrangementsvirksomhed.

De kulturelle foreninger spiller en stor rolle i det

samlede kulturelle aktivitetsniveau i kommunen.

Politikområdet er opdelt i forskellige temaer, der

på de næste sider beskrives særskilt.

Kapitel 1 – Politikområ der


Tema: Fremtidens folkebiblioteker

MÅLSÆTNINGER

• Bibliotekernes udvikling sker i overensstemmelse

med brugernes behov.

• Virksomheden fremtidsrettes i takt med den

informationsteknologiske udvikling.

• Åbningstiderne skal være bekvemme og

relevante for borgerne.

OPGAVER 2000 – 2004

Byrådet vil arbejde for:

• Udbygning af bibliotekernes informationsteknologi.

• Biblioteksstrukturen.

• Overveje muligheder for placering af Hedehusene

Bibliotek i nybyggeri ved Hedehuset.

• Udvikling af betjeningen af unge.

• Brugerindflydelse.

BAGGRUND

Den decentrale struktur på folkebiblioteks-området

er med til at understøtte lokalområdernes

egen identitet. Decentraliseringen har både fordele

og ulemper, da der er bundet en del ressourcer

i bygninger og lejemål og i et stort antal

åbningstimer.

Bibliotekerne har i mange år været garanten for,

at alle borgere uanset uddannelse og indkomst

har kunnet få den viden og information, de har

brug for. Mængden af information er stigende

og behovet for information er øget. Det betyder,

at bibliotekernes tilbud skal udvikles. Informationen

skal i stigende udstrækning findes på elektroniske

medier. Den nye informationsteknologi

skal tilpasses brugergruppernes særlige behov.

Teknologien åbner mulighed for, at borgerne

hjemmefra på egne pc´ere kan se, hvilke materialer

biblioteket har og bestille de ønskede materialer.

Kapitel 1 – Politikområ der 47


Tema: Teater

MÅLSÆTNINGER

• At synliggøre Taastrup Teater som en positiv

og identitetsskabende faktor.

• At skabe en bygning, som lever op til de krav,

som stilles af brugerne.

• At udvikle Arenaen i Hedeland som både et

lokalt og regionalt kulturelt tilbud.

OPGAVER 2000 – 2004

Byrådet vil arbejde for:

• At udvikle teaterfaciliteterne så de lever op til

såvel egnsteatrets som teaterforeningens

behov.

• At udvikle forslag til forbedringer af faciliteterne

i Arenaen i Hedeland i samarbejde med

interessenterne.

48

BAGGRUND

Taastrup Teater er et professionelt teater i henhold

til Teaterloven, og staten afholder derfor

mindst halvdelen af teatrets driftsomkostninger.

Ved valg af repertoire lægges vægt på teaterstykker,

der også henvender sig til børn og unge.

Teatret har et udstrakt samarbejde med institutioner

og foreninger i kommunen.

Teatret har en turnévirksomhed, der medvirker til

at styrke kommunens profil.

Teatret er beliggende i den tidligere festsal ved

Selsmoseskolen. Gennem årene har amt og kommune

bidraget til moderniseringer og udvidelser.

Der er dog stadig behov for faciliteter som billetkontor,

bagscene m.m.

Ud over Tåstrup Teater giver Arenaen i Hedeland

enestående muligheder for større kulturelle

arrangementer. Det forventes, at interessentkommunerne/amterne

i Hedeland fremover vil stå for

eller støtte mindst ét større arrangement om året

i Hedeland.

Kapitel 1 – Politikområ der


Tema: Vestskov-projekt, museer og lokalarkiv

MÅLSÆTNINGER

• At etablere et kulturhistorisk Museum på

Kroppedal i samarbejde med andre interessenter.

• At videreudvikle Hedeland, Vestskoven og Ole

Rømers Museum som regionale attraktioner.

BAGGRUND

I forbindelse med Vestskovens 25 års jubilæum

indgik kommunen samarbejde med Albertslund

og Ledøje-Smørum kommune kaldet ”Danmarkshistorien

i Vestskoven”. Man har fra 1992 arrangeret

en række aktiviteter omkring det kulturelle

landskab i Vestskoven.

Som fortsættelse af projektet drøftes etablering

af et Kulturhistorisk Museum placeret i Vestskoven

ved Kroppedal.

Institutionen Ole Rømer Museet og Byhistorisk

Samling og Arkiv er en selvejende institution

med kommunalt tilskud. Museet har søgt om

statsanerkendelse, der hvis den opnås vil betyde,

at virksomheden kan få tilskud fra staten. Ole

Rømer Museet, bor til leje på gården Kroppedal,

og Byhistorisk Samling og Arkiv, har til huse i

kommunens ejendom, Blaakildegaard.

Der er et stigende besøgstal i de to afdelinger og

der er problemer med at finde plads til opbevaring

og præsentation af arkivalier og genstande.

OPGAVER 2000 – 2004

Byrådet vil arbejde for:

• Planlægning og projektering af et kulturhistorisk

museum på Kroppedal.

• Undersøge mulighederne for udvidelse af areal

til arkivformål.

Kapitel 1 – Politikområ der 49


Tema: Aktiviteter i lokalområderne

MÅLSÆTNINGER

• Medvirke til at skabe netværk og normdannelse

for det lokale samvær til gavn for børn

og unge.

• Skabe rammer for at voksne påtager sig et

ansvar for livet i lokalområdet.

• Skabe rammer for at børn og unge og eventuelle

ressourcesvage grupper gives og påtager

sig et ansvar.

• Udvikle samarbejdet mellem de frivillige og de

professionelle.

• Øge skolers og institutioners relationer til

lokalområdet.

• Øge lettilgængelige og uformelle aktivitetsmuligheder

for borgerne.

BAGGRUND

Kommunen ønsker at være med til at skabe bedre

sammenhænge i lokalområderne, i de senere

år er der igangsat mange aktiviteter, som har

skabt grobund for udvikling af et samarbejde.

Decentralisering af faciliteterne i kommunen

er et princip, da det er vigtigt for borgerne at

have muligheder for udfoldelse og aktivitet i

nærmiljøet.

50

OPGAVER 2000 – 2004

Byrådet vil arbejde for:

• Et samarbejde med boligområderne om

boligsociale projekter.

• Udvikling af fritidsmuligheder i boligområderne.

• Udvikling af alternative fritidstilbud for børn

og unge og eventuelle ressourcesvage grupper,

der ikke tiltrækkes af de etablerede tilbud.

Kapitel 1 – Politikområ der


Tema: Idræt

BAGGRUND

Der er mange idrætsfaciliteter i kommunen, placeret

decentralt i de forskellige byområder. Der

lægges stor vægt på, at haller og anlæg udnyttes

optimalt, så alle der ønsker at udøve idræt har

en mulighed herfor.

Antallet af ældre, der ønsker at dyrke idræt om

dagen er stærkt stigende, og denne tendens vil

fortsætte i hele planperioden. Ved en optimal

planlægning arbejdes der på at give denne gruppe

mulighed for at benytte faciliteterne i dagtimerne.

I planperioden arbejdes med udformning af en

idrætspolitik. Når idrætspolitikken er vedtaget,

gennemgås strukturen på idrætsområdet, så den

bedst mulig understøtter den vedtagne politik.

Som oplæg til en debat om idrætspolitikken

har folkeoplysningsudvalget i 1999 udsendt et

oplæg, der gennemgår tendenser og muligheder.

OPGAVER 2000 – 2004

Byrådet vil arbejde for:

• Vedtagelse af idrætspolitik.

• Gennemgang af strukturen på idrætsområdet.

Tema: Folkeoplysning

MÅLSÆTNINGER

• At alle faciliteter udnyttes optimalt.

• At der er fritidstilbud i alle større lokalområder.

BAGGRUND

Der er et stort antal fritidsforeninger i kommunen.

En stor del af disse foreninger får stillet

lokaler til rådighed af kommunen, da de fysiske

rammer er væsentlige for den folkeoplysende

virksomhed.

Kommunen lægger op til, at foreningerne samarbejder

med øvrige institutioner og organisationer,

som arbejder med børn og unge. Et sådant

samarbejde sikrer sammenhæng og koordination

af tilbuddene samt bredt sammensatte tilbud.

Høje-Taastrup Kommune arbejder tæt sammen

med foreningslivet, da dette er en forudsætning

for at udvikle den folkeoplysende virksomhed.

OPGAVER 2000 – 2004

Byrådet vil arbejde for:

• At der udarbejdes overordnede målsætninger

for fritids-, idræts- og kulturlivet.

• At aktivere de ældre i det etablerede foreningsliv.

• Støtte til samarbejdet mellem foreninger og

institutioner.

Kapitel 1 – Politikområ der 51


Politikområde: Det sociale område

DELOMRÅDE: ARBEJDSMARKEDSPOLITIK

MÅLSÆTNINGER

• Alle personer på offentlig forsørgelse, så som

kontanthjælp, sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge,

skal have aktive tilbud frem for

passiv forsørgelse. Alle borgere, der henvender

sig til kommunen for at modtage offentlig forsørgelse

vil blive aktiveret med det samme.

Kommunens tilbud med henblik på ansættelse

og arbejdsfastholdelse på det ordinære

arbejdsmarked gives med udgangspunkt i

ressourcer hos den enkelte.

Høje-Taastrup Kommune yder en aktiv indsats

i udviklingen af samarbejdsrelationer med

andre aktører på arbejdsmarkedet med henblik

på ansættelse af og arbejdsfastholdelse for

ledige og sygedagpengemodtagere på det

ordinære arbejdsmarked.

• Aktivering skal kunne bestå i jobtilbud med

undervisningselementer, f. eks. praktikophold,

uddannelsesstillinger og lignende.

52

BAGGRUND

Kommunen har en vedtaget arbejdsmarkedspolitik.

I den beskrives de overordnede målsætninger

og principper for hvordan kommunens borgere

på offentlig forsørgelse hurtigt får mulighed for

ordinært arbejde. Arbejdsmarkedspolitikken er

under revision, nyt forslag forventes vedtaget

efteråret 1999.

På grund af den positive udvikling i beskæftigelsen

i de seneste par år, er der sket et fald i antallet

af modtagere af kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge.

Udviklingen har betydet at den

aktuelle målgruppe for aktivering, er personer

med meget begrænset eller slet ingen erfaring

fra arbejdsmarkedet, svag uddannelsesbaggrund,

længerevarende ledighed samt fysiske, psykiske,

sociale eller misbrugsproblemer, der vanskeliggør

en (gen-)etablering af relationer til arbejdsmarkedet.

Til gengæld har antallet af sygedagpengemodtagere

gennem samme periode været stigende.

Årsagen hertil vurderes at være det stigende

antal personer i arbejde. En stigning som blandt

andet har bevirket, at de svagere grupper af personer

er kommet i gang.

For om muligt at nedbringe antallet af sygedagpengemodtagere

ydes der en tidlig indsats overfor

samtlige modtagere af sygedagpenge. Kommunens

tilbud til denne gruppe består blandt

andet af arbejdsprøvning i kommunen.

OPGAVER 2000 – 2004

Byrådet vil arbejde for:

• Udmøntning af ny arbejdsmarkedspolitik.

• Etablering af Jobbank med ledige stillinger

indenfor forskellige områder hos såvel private

som offentlige arbejdsgivere.

• Igangsættelse af initiativer med henblik på

etablering af tværfaglige samarbejdsrelationer

om aftalebaserede skåne- og fleksjob.

Kapitel 1 – Politikområ der


DELOMRÅDE: ÆLDRE OG HANDICAPPEDE

MÅLSÆTNINGER

• Det er byrådets mål at støtte ældre, syge og

handicappedes mulighed for at opretholde en

tryg og selvstændig tilværelse.

• Målet er gennem en aktiv forebyggende og

sundhedsfremmende indsats at minimere

behovet for egentlige hjælpeforanstaltninger.

Når hjælpeforanstaltninger iværksættes, er

målet at vedligeholde eller udvikle borgerens

funktionsniveau.

• Generelt skal borgeren sikres medbestemmelse

omkring egen situation. Valgfriheden skal ikke

gælde ydelsernes omfang, men der etableres

valgmuligheder med hensyn til ydelsernes art

og med hensyn til, hvem der skal levere ydelserne.

Kommunens ydelser og service på ældreområdet

tilrettelægges med udgangspunkt i

borgerens ressourcer og efter principper om

borgerens ansvar for egen situation, sundhed

og omsorg, bolig og sociale netværk.

• Som et væsentligt element i kommunens forebyggende

indsats indgår et differentieret tilbud

om forskellige boformer, afhængig af borgerens

helbred eller handicap.

BAGGRUND

Kommunen har vedtaget en politik på ældre- og

handicappetområdet sommeren 1999. Målsætningerne

heri skal sikre kommunens borgere en

ensartet og tilstrækkelig støtte i deres dagligdag.

Antallet af ældre forventes at stige i de kommende

år, antallet af personer over 67 år forventes at

stige med 23% indtil 2006. Det stiller krav om

en mere effektiv udnyttelse af kommunens ressourcer,

hvis ikke omkostningerne skal stige voldsomt.

Det er vigtigt at der også i fremtiden kan

ydes et højt serviceniveau, således at kommunens

ældre får en tryg og værdig alderdom.

Antallet af handicappede ventes ligeledes at stige.

Årsagen til stigningen skyldes tildels at Høje-

Taastrup Kommune huser mange bofællesskaber

for handicappede og har etableret mange tilbud

til gruppen. Hermed har kommunen virket som

en naturlig magnet for familier med handicappede

børn. Udfordringen i fremtiden bliver, at sikre

tilstrækkelige tilbud de disse borgere, så de kan

udvikle deres færdigheder og få et værdigt liv.

OPGAVE 2000 – 2004

Byrådet vil arbejde for en politisk plan for

området.

Kapitel 1 – Politikområ der 53


Tema: Ældreområdet

BAGGRUND

Området vil i de kommende år blive præget af

en stigende ældrebefolkning og dermed et voksende

udgiftspres hvis det nuværende serviceniveau

skal holdes. I dag diskuteres hvorledes den

fremtidige hjemmepleje skal sammensættes.

Høje-Taastrup Kommune har en velfungerende

hjemmepleje, der tilbyder ydelser indenfor pleje

og omsorg, rengøring og indkøb. Kommunen

har 4 plejehjem og det er planlagt at indvie et

nyt i Torstorpområdet i 2000.

Det stigende antal ældre betyder også stigende

efterspørgsel efter andre kommunale tilbud

såsom ældreidræt, biblioteker og kulturtilbud.

OPGAVER 2000 – 2004

Byrådet vil arbejde for en udmøntning og opfølgning

af målsætningerne ved:

• Indførelse af en decentral struktur baseret på

mål- og rammeaftaler, som beskriver de overordnede

målsætninger og indsatsområder.

• Etablering af kvalitets og kompetence udviklingsprojekt

samt et centralt visitationskorps.

Projektet skal sikre kvalitet, fremtidige rekruttering

og ensartethed i hjemmeplejen.

• Etablering af ældrevenlige boliger. I 1999

igangsættes bygningen af et nyt plejecenter

med 50 boliger i Torstorp. Desuden ventes en

velfungerende del af ældrebefolkningen at

efterspørge nye boligformer såsom bofællesskaber

og oldekoller.

54

Tema: Handicappede

MÅLSÆTNING

• Tilbuddene til handicappede skal være alsidige,

tidssvarende og tilstrækkelige til at dække

behovet.

BAGGRUND

Antallet af handicappede har gennem flere år

været stigende i Høje-Taastrup Kommune. Det

skyldes dels den almindelige samfundsudvikling

og dels at Høje-Taastrup Kommune traditionelt

har etableret mange tilbud til gruppen. Det har

været medvirkende til at tiltrække familier med

handicappede børn.

Høje-Taastrup Kommune driver en række bofællesskaber

og har etableret tilbud såsom børneog

voksenklubben Højgården.

OPGAVER 2000 – 2004

Byrådet vil arbejde for udmøntning og opfølgning

af målsætningerne ved:

• Etablering af et støtte- og kontakt-personkorps

for psykisk handicappede.

• Etablering af en ledsageordning for fysisk

handicappede.

Kapitel 1 – Politikområ der


Delområde: Boligsociale aktiviteter

MÅLSÆTNINGER

• De boligsociale aktiviteter skal medvirke til at

skabe engagement og ansvarlighed i boligområdet.

• Der skal skabes bedre rammer for børn og

unges leg og fritid i bebyggelsen.

• Der skal skabes tryghed hos beboerne ved

færden i det nære boligområde.

• Kriminalitet og misbrug blandt børn og unge

skal forebygges.

• Aktiviteterne skal medvirke til at give boligområdet

en fælles identitet.

• Aktiviteterne skal skabe øget fællesskab og

netværk der kan medvirke til øget selvhjælp til

problemløsning.

• Aktiviteterne skal medvirke til fremme integrationen

hos tosprogede beboere.

• Aktiviteterne skal medvirke til at styrke beboernes

miljø- og ressourcebevidsthed.

BAGGRUND

Gennem de seneste år har der fra politisk side

været en øget fokusering på forhold af betydning

for lokalområdets generelle velfærd og det

interne samspil i området. Det er sket udfra en

konstatering af, at enkelte boligområder er

karakteriseret af meget marginaliserede befolkningsgrupper

med store sociale problemer. En

række uheldige følgevirkninger kan medføre, at

disse boligområder kommer ind i en ond cirkel,

hvor negative tendenser forstærkes og dermed

skaber yderligere problemer.

For at bremse og vende denne udvikling har

Høje-Taastrup Kommune etableret en række

boligsociale aktiviteter, ligesom kommunal anvisningsret

til ledige lejligheder forventes at medføre

en mere positiv udvikling i lokalområderne.

Høje-Taastrup Kommune udfører i samarbejde

med boligorganisationerne byudvalgsprojekter i

Charlottekvarteret (VIBO og DFB), Gadehavegård

(DFB) og Tåstrupgård (AKB). Projekterne finansieres

dels af projektmidler fra Socialministeriet og

dels af Høje-Taastrup Kommune. Formålet med

projekterne er at udmønte målsætningerne for

de boligsociale aktiviteter i de enkelte boligområder.

Udvikling af yderligere boligsociale projekter skal

ske i et tæt samarbejde mellem kommunen og

boligafdelingerne. Kommunen har mulighed for

at ansøge By- og Boligministeriet om støtte til

projekter, der bl.a. kan modvirke sociale problemer

i boligområderne og i de enkelte bydele. I

den forbindelse skal kommunens bydele analyseres

med henblik på en prioritering af indsatsen.

(Se også afsnittet om By og Boligpolitik og om

Bæredygtig Byudvikling.)

OPGAVER 2000 – 2004

Byrådet vil arbejde for:

• Fortsættelse og forankring af byudvalgsprojekterne

i Charlottekvarteret, Gadehavegård og

Tåstrupgård.

• Samarbejde med boligorganisationerne om,

at kommunen i en forsøgsperiode overtager

boliganvisningen til en større andel af de

almene boliger.

Kapitel 1 – Politikområ der 55


DELOMRÅDE: INTEGRATIONSPOLITIK

MÅLSÆTNINGER

• Alle flygtninge og indvandrere skal kunne tale

og forstå dansk.

• Alle flygtninge og indvandrere skal være

selvhjulpne og selvforsørgende.

• Alle flygtninge og indvandrere skal kunne

indgå i samfundslivet på lige fod med den

øvrige befolkning.

• Integrationsindsatsen bygger på et princip om

gensidigt ansvar, og omfatter rettigheder og

pligter i en afbalanceret sammensætning.

BAGGRUND

I de seneste år har der i Høje-Taastrup Kommune

været en øget fokusering på indsatsen omkring

integration af flygtninge og indvandrere. Der har

været interesse for hvilke tilbud kommunen kan

give, og hvilke kommunen skal give som følge af

ny lovgivning på området.

Den nye lovgivning betyder, at kommunen får

hovedansvaret for integrationen af flygtninge og

indvandrere.

Kommunens integrationsindsats skal medvirke til,

at den enkelte flygtning/indvandrer kan klare sig

i det danske samfund. Integrationsindsatsen skal

motivere den enkelte flygtning/indvandrer til at

tage medansvar for sin egen integration i samfundet.

Børn og unge skal i samme omfang som andre

børn og unge sikres lige vilkår og muligheder.

Det er især vigtigt, at indsatsen overfor børn og

unge sker så tidligt som muligt, med det mål at

forbedre børnenes og de unges muligheder i det

danske samfund, både under opvæksten og

senere i voksenlivet.

56

Flygtninge og indvandrere i Høje-Taastrup Kommune

tilbydes mulighed for at opnå dansksproglige

færdigheder, der gør det muligt at færdes i

og kommunikere med det omgivende samfund

uden problemer. For de voksnes vedkommende

ved tilbud om undervisning. For børnenes vedkommende

ved at skabe de nødvendige rammer

for at deres danskkundskaber og deres begrebsforståelse

er så velfunderet inden skolestart, at de

kan følge undervisningen på normal vis.

Flygtninge og indvandrere, der ikke er i beskæftigelse

ved et almindeligt arbejde eller i gang med

et uddannelsesforløb, tilbydes arbejde, enten ved

et støttet job eller via aktivering.

Flygtninge og indvandrere skal præsenteres for

og inddrages i deres boligkvarters lokale klub- og

foreningsliv, samt i det lokale demokrati. Der skal

igangsættes initiativer, som giver mulighed for at

indvandrere og flygtninge kan øge indsigten i

egen og det omgivende samfunds kultur, herunder

en tydeliggørelse af fælles træk og forskelle,

der har betydning for integrationen.

OPGAVER 2000 – 2004

Byrådet vil arbejde for:

• Beskrivelse af nuværende arbejdsopgaver i

forhold til indvandrere og flygtninge.

• Udvikling af arbejdsmetoder, herunder sikring

af faglig viden.

• Afklaring af snitflader til andre forvaltningsområder,

herunder specielt børn og unge

området.

• Udarbejdelse af struktur for arbejdet f.eks. ved

uddannelse af ”specialister”.

Kapitel 1 – Politikområ der

More magazines by this user
Similar magazines