Kapitel 1.pdf - Høje-Taastrup Kommune

1 

Udviklingsstrategier 

KOMMUNEPLAN 2000 

Høje-Taastrup Kommune 2000 – 2012

1 



Høje-Taastrup kommune 2000 – 2012

Indledning 

Kommuneplan 2000 består af tre hæfter: 

Første hæfte Udviklingsstrategier – indeholder de 

overordnede plantemaer og politikområder. Hæftet 

skal give et overblik over byrådets politik og 

kan ses som kommunens strategi indenfor de 

enkelte emner. I kapitel 2 om byer og landsbyer 

kan man få oplysninger om, hvordan politikkerne 

og strategierne udmøntes konkret i de forskellige 

lokalområder samt planer for kommunens byer 

og landsbyer. 

1 



Høje-Taastrup Kommune 2000 – 2012 

Andet hæfte Arealanvendelsen indeholder 

hovedstrukturplanen, d.v.s. oplysninger om hvad 

de enkelte arealer kan anvendes til og rammer 

for lokalplanlægningen. Hæftet består af Kommuneplanens 

kapitel 3, som indeholder rammeplaner 

for de enkelte byer og landsbyer samt 

rammebestemmelser for lokalplanlægningen i de 

enkelte delområder. 

Tredje hæfte Planredegørelsen indeholder baggrundsmateriale, 

oversigt over hidtidig planlægning 

samt statistikker og tabeller. 

2 

Arealanvendelse 



3 

Planredegørelse 



5

Indholdsfortegnelse 

Indledning 5 

Kapitel 1 

Plantemaer og politikområder. Udviklingsstrategier for Høje-Taastrup Kommune 7 

Plantemaer: 8 

Bæredygtig udvikling 8 

Høje-taastrup i hovedstadsregionen 10 

Byerne som rammer for borgernes hverdag. 16 

Politikområde – fysisk planlægning 18 

Delområde: By- boligpolitik 18 

Delområde: Grønne områder 20 

Delområde: Trafik 21 

Delområde: Detailhandel 23 

Politikområde: Miljø 25 

Delområde: Vandforsyning og grundvandsbeskyttelse 25 

Delområde: Miljøtilsyn med virksomheder og andre aktiviteter. 27 

Tema: Spildevandsrensning og beskyttelse af vandløb, søer og kyster 29 

Tema: Genanvendelse og affaldsbortskaffelse 31 

Politikområde: Erhverv 32 

Politikområde: Børn og unge 34 

Delområde: Familie og sundhed 36 

Tema: Familiecentre 36 

Tema: Forebyggende sundhedsaktiviteter for børn og unge 37 

Tema: Anbringelse og sociale forebyggende foranstaltninger for børn og unge 38 

Delområde: Daginstitutioner og klubtilbud: 39 

Tema: Dagtilbud for 0-6 årige børn 39 

Tema: Fritids- og ungdomsklubber 40 

Tema: Specialpædagogisk arbejde i daginstitutioner, sfo og klubber 41 

Delområde: Integration 42 

Tema: Politik for integration af tosprogede småbørn 42 

Delområde: Rådgivning og vejledning af unge: 43 

Tema: Opsøgende arbejde blandt unge 43 

Delområde: Folkeskolen 44 

Politikområde: Kultur og fritid 46 

Tema: Fremtidens folkebiblioteker 47 

Tema: Teater 48 

Tema: Vestskov-projekt, museer og lokalarkiv 49 

Tema: Aktiviteter i lokalområderne 50 

Tema: Idræt 51 

Tema: Folkeoplysning 51

Politikområde: Det sociale område 52 

Delområde: Arbejdsmarkedspolitik 52 

Delområde: Ældre og handicappede 53 

Tema: Ældreområdet 54 

Tema: Handicappede 54 

Delområde: Boligsociale aktiviteter 55 

Delområde: Integrationspolitik 56 


Byer og landsbyer 57 

Taastrup 59 


Erhverv 63 

Boliger 64 

Kultur og fritid 64 

Trafik 65 

Detailhandel 66 

Grøn struktur 67 

Høje Taastrup By 69 


Erhverv 74 

Boliger 74 


Retningslinier for udbygning 76 

Trafik 77 

Kultur og fritid, børn og unge 77 

Hedehusene/fløng 79 


Erhverv 84 

Boliger 85 

Trafik 86 


Landsbyerne i Høje-Taastrup Kommune 88 


Udbygningsmuligheder - boliger 91 

Erhverv 92 


Trafik 93 

Bevaring - landskab og beplantning 94 

4


Plantemaer og 

politikområder 

Udviklingsstrategier for 

Høje-Taastrup Kommune 

Høje-Taastrup Kommune skal være: 

• Et moderne grønt og integreret storbysamfund 

– med velfungerende bysamfund – på 

kanten af de åbne sjællandske landskaber. 

• Et alsidigt og stærkt regionalt center og 

knudepunkt for Vestegnen og for den nye 

Hovedstads- og Øresundsregion 

Byrådet prioriterer et højt serviceniveau i 

dagligdagen for borgere og virksomheder. 

Den kommunale service og planlægning skal 

bidrage til borgernes mulighed for at virke i 

lokalsamfundet. 

Med baggrund i de overordnede målsætninger 

er Kommuneplan 2000 baseret på 3 hovedtemaer: 

• Bæredygtig udvikling i kommunen. 

• Høje-Taastrup kommunes profil og rolle i 

Hovedstadsregionen. 

• Byerne som rammer om borgernes hverdag. 

7

Plantema: 

BÆREDYGTIG UDVIKLING 

MÅLSÆTNINGER 

Byrådet ønsker at fremme en bæredygtig udvikling 

ved: 

• at nedbringe ressourceforbrug og forurening, 

• at stimulere til samarbejde i lokalområdet, 

• at udvikle det lokale demokrati. 

Bestræbelserne for at fremme en bæredygtig 

udvikling skal indgå i al kommunal planlægning 

og alle kommunale aktiviteter. 

Kommunal planlægning, administration og aktiviteter 

skal fremme og ikke hæmme borgerens, 

foreningers og virksomheders egen indsats for en 

bæredygtig udvikling. 

Udviklingen i kommunen skal være økonomisk, 

socialt og kulturelt bæredygtig. 

En bæredygtig udvikling skal opnås gennem: 

• en alsidig erhvervsudvikling, der tager hensyn 

til miljø og ressourcer; 

• etablering af bæredygtig, vedvarende energiforsyning; 

• bedre vilkår for cyklister og fodgængere; 

• bedre affaldsbehandling med henblik på 

genanvendelse af ressourcer; 

• beskyttelse af vandressourcer; 

• beskyttelse af naturværdier og forbedring af 

borgernes adgang til naturen; 

• grønne områder, der ikke belaster ressourcer 

og miljø; 

• at mindske landbrugets miljøbelastning; 

• nedbringe ressourceforbrug og forurening fra 

den kommunale virksomhed; 

• større grad af helhed i kommunens aktiviteter; 

• samarbejde mellem borgere, foreninger, 

virksomheder og kommune; 

• perspektivplanlægning samt mål- og rammestyring. 

8 

BAGGRUND 

Byrådet vedtog januar 1997 de politiske 

retningslinier for en bæredygtig udvikling i 

Høje-Taastrup Kommune – byrådets Agenda 

21 Politik. I den beskrives, hvordan vi kan bidrage 

til en global bæredygtig udvikling i det 

21. århundrede. 

I dag gøres en stor indsats blandt borgere, virksomheder 

og i den kommunale drift. Kommunens 

”grønne regnskab” for 1997 viser, at i f.eks. 

skolerne ligger varmeforbruget 25-30%, elforbruget 

25-30% og vandforbruget ca. 50% lavere 

end gennemsnittet for hele landet. 

På det kommunale område handler indsatsen 

især om: 

- årligt grønt regnskab for kommunens aktiviteter; 

- grønne institutioner; 

- giftfri drift af grønne områder; 

- energibank/energisekretariat; 

- grøn indkøbspolitik; 

- miljøstyring; 

Indenfor alle områderne overvejes, hvordan man 

mest hensigtsmæssigt kan fremme en bæredygtig 

indsats. Der er derfor ikke én men mange 

handlingsplaner for at fremme en bæredygtig 

udvikling. Kommuneplanen skal udvikles til at 

være en af dem. 

Målsætningen om en bæredygtig udvikling er 

også en målsætning om helhed i kommunens 

aktiviteter. Der skal sikres et samspil mellem kommunens 

indsats på forskellige områder, så kommunens 

ressourcer udnyttes bedst muligt. 

Debatten om bæredygtighed har hidtil mest 

handlet om den miljømæssige dimension. Men 

det er nødvendigt at inddrage andre dimensioner: 

de fysiske omgivelser, de kulturelle udfoldelsesmuligheder, 

det sociale liv, økonomiske rammer 

o.s.v. Bæredygtighed opnås kun, hvis der 

tænkes i helheder og sammenhænge på tværs 

af forskellige emner. Når der sættes en udvikling 

i gang eller opstår problemer i et område, får 

det onsekvenser for et eller flere af de øvrige 

områder. 

Kapitel 1 – Plantemaer

Et lokalsamfund kan være mere eller mindre socialt 

bæredygtigt afhængig af, hvilke muligheder 

for menneskelig tilværelse det byder sine borgere, 

og udfra hvem og hvor mange samfundet 

støder ud. 

By- og boligpolitikken og den boligsociale indsats 

er nogle af de områder, hvor Høje-Taastrup 

Kommune de senere år har arbejdet for at fremme 

en socialt bæredygtig udvikling. Den boligsociale 

indsats vedrører: 

• Boligmæssige, sociale, demokratiske, kulturelle, 

økonomiske, organisatoriske dimensioner. 

• Koordination af kommunale ressourcer på 

tværs af traditionelle sektorpolitikker. 

• Samarbejde mellem beboere og kommune 

om at understøtte lokale fællesskaber der skal 

styrke lokalområdernes egne ressourcer og 

skabe nye udviklingsmuligheder. 

• Løsninger tilpasset beboernes ønsker og behov 

lokalt. 

• Udvikling af metoder og værktøjer til at opfange 

tendenser til problemer. 

Det lokale udgør en afgørende faktor i 

bestræbelserne for at fremme en bæredygtig 

udvikling. Der ligger en stor ressource i de 

sociale fællesskaber, der findes eller kan skabes 

og udvikles i det nære miljø. 

Kapitel 1 – Plantemaer 

OPGAVER 2000 – 2004 

Byrådet vil arbejde for: 

• En trafiksikkerhedsplan med særlig vægt på 

stitrafikanternes sikkerhed. 

• Sektorplaner indenfor affald og spildevand. 

• Rekreativ plan for byernes grønne områder, 

med vægt på mere varieret natur og på indretning 

af de grønne områder som mødesteder 

for borgerne. 

• Grønt regnskab for kommunens virksomhed, 

der sætter fokus på kommunens egen indsats 

for at nedbringe ressourceforbrug og forurening. 

• Miljøledelse som en del af mål- og rammestyring 

i alle kommunens afdelinger, institutioner 

og virksomheder. 

• Vejledning i at mindske ressourceforbrug og 

forurening i forbindelse med byggesagsbehandling 

og miljøgodkendelser. 

• Præmieringsordning for miljøvenligt byggeri 

og/eller miljørigtig indretning af virksomheder, 

institutioner m.m. 

• Samarbejde med boligselskaber, beboerforeninger, 

grundejerforeninger m.v. om lokale 

initiativer, og om giftfri drift af de grønne 

områder. 

• Samarbejde med borgere, foreninger og 

erhvervsliv om nedbringelse af ressourceforbrug 

m.m. 

• Udvikling af Høje Taastrup Transportcenter, 

som middel til at nedbringe ressourceforbrug 

og forurening fra varetransport i Hovedstadsregionen. 

• Etablering af vindmøllepark vest for Høje 

Taastrup Transportcenter. 

9

Plantema: 

HØJE-TAASTRUP I HOVEDSTADSREGIONEN 


• Hovedstadsregionen bør udvikles i retning 

af en samlet, bæredygtig og dynamisk helhed 

– Danmarks eneste storbysamfund. 

• For at gøre sig gældende i konkurrencen med 

Europas øvrige storbyregioner skal udviklingen 

bygge på kvaliteter og muligheder i København, 

i omegnen og i købstæderne samt på 

samarbejdet med Skåne. 

• Den fremtidige udvikling bør bygge på en 

højere grad af balance indenfor hvert af 

regionens 3 hovedområder: 

- Tætbyen (med København og City), 

- Omegnen (nogenlunde svarende til det 

nuværende København Amt) og 

- Købstæderne (Køge, Roskilde, Frederikssund, 

Hillerød, Helsingør). 

• Regionen bør bygges på relativt selvstændige 

lokale bysamfund, der både kan tilbyde sine 

borgere et helt liv i lokalsamfundet og samtidig 

et godt udgangspunkt for deltagelse i storbylivet. 

Høje-Taastrup Kommune i Hovedstadsregionen. 

10 

Roskilde 

Frederiksværk 

Helsingør 

Hillerød 

Frederikssund 

København 

Høje- 

Taastrup 

Helsingborg 

Malmö 

BAGGRUND 

Borgerne i Høje-Taastrup Kommune er borgere i 

Danmarks eneste storby – Hovedstadsregionen 

med i alt omkring 1,7 mio. mennesker. Hovedstadsregionen 

omfatter de gamle købstæder Helsingør, 

Hillerød, Roskilde og Køge, forstæderne 

eller omegnen samt København. 

Byregionerne i Europa vil i fremtiden være de 

steder hvor økonomisk og erhvervsmæssig udvikling 

vil ske. Byregionerne vil fremfor nationalstaten 

være drivkraften og det regionale samarbejde 

på tværs skal derfor have høj prioritet. 

Høje-Taastrup Kommune ligger på udviklingsaksenLund-Malmø-København-Høje-Taastrup-Roskilde. 

I fremtiden vil storbyregionen udvikle sig til 

at omfatte begge sider af Øresund. Det er derfor 

nødvendigt at etablere et samarbejdsforum i 

Hovedstadsregionen, der kan repræsentere 

amterne og kommunernes interesser. 

I det perspektiv er det vigtigt, at vi i Høje- 

Taastrup Kommune gør os klart hvilke ønsker og 

krav vi har til regionens udvikling, og hvordan vi 

kan bidrage til at fremme denne. 

Høje-Taastrup Kommuneplan skal overholde 

rammerne i Københavns Amts regionplan. Kommuneplanforslaget 

er dog også en mulighed for 

at fremsætte ønsker til regionplanlægningen. 

Københavns City har et stort overskud af arbejdspladser 

i forhold til antallet af bosatte. I omegnen 

er der balance. Købstæderne har et stort 

underskud af arbejdspladser. Ubalancen skaber 

pendling og lokale forskelle mellem jobtyper, 

brancher, virksomheder og bosatte forstærker 

pendlingen. 

For borgerne i Høje-Taastrup Kommune foregår 

de fleste rejser i retningen øst-vest i bybåndet 

mellem København og Roskilde. Her er gode trafikforbindelser 

som giver mulighed for et tæt 


ymæssigt samspil for borgere og virksomheder. 

Muligheden for rejser og kontakter på tværs af 

byfingrene er vanskeligere, forbindelserne er her 

dårligt udbyggede. Høje-Taastrup kommune kan 

som regionalt knudepunkt bidrage til at sammenknytte 

omegnen på tværs af byfingrene. 

Den store interesse for statslige og private investeringer 

i disse år i København City er både 

positiv og nødvendig for at Hovedstadsregionen 

kan gøre sig gældende i konkurrencen med 

andre storbyregioner i Europa. Men en ensidig 

prioritering af udviklingen i København City vil 

medføre et pres for øget biltrafik i tætbyen, 

uanset den høje tilgængelighed med kollektiv 

trafik. Samtidig vil bylivet i omegnen påvirkes 

negativt af en ensidig satsning på City. 

En sådan udvikling er Hovedstadsregionen ikke 

tjent med. Hvis regionen skal kunne gøre sig 

gældende i konkurrencen med andre storbyregioner, 

er det nødvendigt også at bygge på 

de ressourcer og kvaliteter, som omegnen indeholder. 

Fra de overordnede myndigheder er det 

nødvendigt at prioritere udvikling hér på lige fod 

med udviklingen i København City. 

Frederikssund 

Roskilde 

Køge 

Hillerød 

Høje 


Helsingør 

City 

I Landsplanredegørelse 1997 ’Danmark og europæisk 

planpolitik’ og den seneste statslige 

udmelding til regionplanrevision 2001 betones 

Øresundsregionen som den rene og bæredygtige 

storbyregion i regionernes Europa. Dette er et 

rigtigt og vigtigt perspektiv på langt sigt. Men 

det forudsætter, at man i højere grad prioriterer 

Hovedstadsregionen som en bæredygtig helhed. 

OPGAVER 2000- 2004: 


• En statslig lokaliserings- og investeringspolitik, 

der bygger på ligeværdighed mellem city og 

omegn og bidrager til at løfte kvalitet og 

prestige for omegnen. 

• En regional og statslig investerings- og lokaliseringspolitik, 

der prioriterer Høje Taastrup By 

som det vigtigste regionale knudepunkt i 

omegnen. 

• At anlæg af tværgående trafikforbindelser 

prioriteres. 

Købstæderne 

Omegnen 

Fingerplanens bystruktur Byhierarki i Hovedstadsregionen 

Tætbyen 

Kapitel 1 – Plantemaer 11

Plantema: 


Omegnen 


• Omegnen under ét skal kunne tilbyde sine borgere 

byliv og bysamfund af samme komplekse 

og høje kvalitet som i tætbyen, men ud fra 

sine egne betingelser. 

• Omegnen skal kunne tilbyde sine borgere et 

helt liv: 

- lokalt i forholdsvis selvbærende bysamfund; 

- som samlet område i storbyregionen med et 

bredt udbud af regionale aktiviteter på højt 

niveau; 

- arbejdspladser, uddannelse, indkøb, fritids- og 

kulturaktiviteter. 

• Erhvervsudviklingen skal kunne rumme den 

fremtidige strukturudvikling og sikre et udbud 

af arbejdspladser, der svarer til borgernes 

behov. 

• Etablering af nationale og regionale kultur- og 

fritidsaktiviteter, der svarer til borgernes behov. 

• Den statslige lokaliserings- og investeringspolitik 

bør bygge på ligeværdighed mellem 

Københavns City og omegnen. 

• Udviklingen skal primært ske i tilknytning til 

stationerne. 

• De manglende tværgående trafikforbindelser 

bør etableres, herunder: 

en ringbane for at øge den kollektive trafiks 

andel af transportarbejdet; 

Tværvej forlænges mod nord og syd. 

12 

BAGGRUND 

Omegnen defineres som byen udenfor Københavns 

City – forstæderne – hvor Høje-Taastrup i 

dag har en rolle som regionalt knudepunkt. 

En fortsat afbalanceret udvikling i Omegnen skal 

bidrage til at skabe en Hovedstadsregionen, der 

som helhed fungerer som en bæredygtig storbyregion 

således at overflødigt trafikarbejde begrænses. 

Udviklingen skal sikre virksomheder, jobmuligheder, 

kultur- og fritidsaktiviteter, indkøbsmuligheder, 

bomuligheder og andre levevilkår, der 

svarer til borgernes behov. 

Set for Omegnen under ét må målsætningen 

være at udvikle bylivet til at indeholde de samme 

kulturelle og kommercielle tilbud som i København. 

Den statslige investerings- og lokaliseringspolitik 

må understøtte en sådan afbalanceret 

udvikling. 

For Høje-Taastrup Kommunes vedkommende 

skal det ske gennem styrkelse af byerne og deres 

bymidter. 

Knudepunktet i Høje Taastrup By skal fortsat 

udvikles som et moderne sidestykke til København 

City. 

Statens og de regionale myndigheders indsats 

skal prioritere udviklingen af særligt velbeliggende 

knudepunkter som Høje Taastrup By, 

samt udvikle tværgående forbindelser i Omegnen 

med jernbaner, veje og stier. For at forbedre 

mulighederne for at komme på tværs bør der 

anlægges en letbane, der knytter Omegnen 

sammen, i princippet med en linieføring som 

vist på illustrationen på næste side. 


Høje 


Ishøj 

OPGAVER 2000 – 2004 

Ballerup 

Glostrup 


• Færdiggørelse af det overordnede vej- og 

stinet, f. eks ved etablering af ringbane i 

omegnen. 

• At tiltrække regionale aktiviteter indenfor 

kultur, fritid og uddannelse. 

• At udvikle og styrke det regionale erhvervssamarbejde. 

• At udvikle det regionale transportcenter. 

Kgs. Lyngby 

København 

Dragør 

Forslag til linieføring – letbane 


Plantema: 


Høje-Taastrup Kommune 


• Høje-Taastrup Kommune skal være et attraktivt 

sted at leve. 

• Udviklingen i kommunen skal bidrage til at 

skabe en bæredygtig storbyregion ved: 

- At tiltrække virksomheder, der lægger vægt på 

god trafikal tilgængelighed og et godt bymiljø. 

- At skabe en markant erhvervsprofil, såvel 

regionalt som internationalt. 

- At Høje Taastrup By fastholdes og udvikles som 

regionalt centrum i omegnen for detailhandel, 

erhverv, kultur og fritid. 

• Udviklingen i det regionale knudepunkt, Høje 

Taastrup By, skal bidrage til bedre levevilkår og 

livskvalitet for borgerne i kommunen og på 

Vestegnen. 

• Høje Taastrup By skal være fremtidens by og et 

moderne sidestykke til København City. 

14 

BAGGRUND 

Kommunens status som regionalt knudepunkt 

indebærer en række fordele og muligheder for 

erhvervsudvikling, fritids- og kulturaktiviteter og 

for et mere alsidigt og spændende byliv. 

Byrådet ønsker at udnytte, at Høje-Taastrup 

Kommune er en del af Hovedstadsregionen med 

København som centrum. 

Kommunens beliggenhed ved de overordnede 

infrastrukturforbindelser (veje og jernbaner) 

mellem Hovedstadsregionen og det øvrige land 

giver et særligt potentiale for at tiltrække og 

lokalisere erhvervsvirksomheder, kulturelle og 

rekreative faciliteter. 

Beliggenheden på udviklingsaksen Lund-Malmø- 

København-Høje Taastrup-Roskilde, kan forventes 

at få øget betydning efter Øresundsbroens 

åbning og giver et særligt potentiale for at tiltrække 

og lokalisere vidensintensive erhvervsvirksomheder. 

Beliggenheden på grænsen mellem det bebyggede 

storbyområde og det åbne land giver kommunen 

et særligt potentiale som bosætningskommune 

og som knudepunkt også for rekreative 

faciliteter. 


OPGAVER 2000 – 2004 


• At planlagte og eksisterende regionale veje 

anlægges og vedligeholdes af overordnede 

myndigheder. 

• At transporttunge virksomheder etablerer sig i 

Transportcentret i Høje Taastrup By. 

• At videreudvikle en bystruktur med høje 

bygningskvaliteter, infrastruktur m.v. i Høje 

Taastrup. 

• At udvikle det regionale detailhandelscenter. 

• At udvikle turismen ved at sætte fokus på 

Hedeland, Vestskoven og Ole Rømers Museum. 

• At fremme gennemførelse af erhvervpolitikken 

med en række indsatsområder. 

• At videreudvikle koncept for Euro Sky Center. 

• Fremme placering af offentlige 

institutioner/aktiviteter i Høje Taastrup By. 

• Sikre udbygningen af faciliteter i tilknytning til 

Høje Taastrup Station (parkeringshus, servicefunktioner 

m.v.). 

• At markedsføre den regionale fritidspark. 

• En forlængelse af Blekinge Boulevard. 

• Etablering af vandresti Vestskoven-Hedeland. 

Bondehøjvej 

Roskildevej 

Kapitel 1 – Plantemaer 15 

Gregersensvej

Plantema: 

BYERNE SOM RAMMER FOR BORGERNES HVERDAG 


Det er Byrådets mål: 

• at de tre hovedbyer – Taastrup, 

Hedehusene/Fløng og Høje Taastrup By skal 

udvikles som gode, levende og selvstændige 

byer i Høje-Taastrup Kommune. 

Byerne skal: 

• Være bæredygtige helheder. 

• Bygge på kvaliteter som både en traditionel 

stationsby og en moderne by. 

• Udvikle en attraktiv bymidte som byens centrale 

mødested. 

• Udvikle de grønne områder med varieret natur, 

aktiviteter og mødesteder for borgerne. 

• Udvikle et trafiksystem, der forbedrer mulighederne 

for at nå mål i byen til fods, med bus 

eller på cykel. 

• Udvikle og fastholde et alsidigt erhvervsliv med 

udgangspunkt i den enkelte bys karakter. 

• Kunne tilbyde deres borgere et helt liv. 

Den kommunale service skal tilbydes så tæt på 

den enkelte borger som muligt: 

• den daglige service indpasses i lokalt i bydelen; 

• service, der henvender sig bredere, bør findes 

centralt i hver af de tre byer; 

• særlige funktioner, der henvender sig til hele 

kommunen, og som ikke har speciel tilknytning 

til en af de tre byer, placeres fortrinsvis i Høje 

Taastrup By, idet de søges sammenknyttet med 

tilsvarende regionale aktiviteter. 

I landsbyerne skal der bygges på det traditionelle 

landsbymiljø. Fortidens spor og historien skal 

respekteres; men der skal samtidig være plads til 

forandring. I landsbyerne søges det nuværende 

servi-ceniveau opretholdt. 

16 

BAGGRUND 

Taastrup og Hedehusene er vokset frem over en 

lang årrække som stationsbyer langs den første 

danske jernbane København – Roskilde. I 

1960’erne og 70’erne blev de en del af Hovedstadsregionen, 

og de kvarterer der voksede frem 

var i højere grad forstadskvarterer til København 

end til Taastrup og Hedehusene. Først i de senere 

år er de begyndt at fungere som hele bysamfund. 

Det er en udvikling, kommuneplanen skal 

støtte. 

Udviklingen af Høje Taastrup By begyndte i starten 

af 70’erne; men først i 1986 åbnede banegården, 

så også Høje Taastrup blev stationsby. 

Udbygningen har skabt meget forskelligartede 

bydele, der først med tiden vil komme til at 

fungere som en hel og sammenhængende by 

med egen identitet. Høje Taastrup er ufærdig 

som by betragtet, og mange opfatter den stadig 

ikke som en by. Det betyder på den anden side 

at mulighederne står åbne. Her skabes fremtidens 

by! 

De enkelte byer i kommunen – Taastrup, Høje 

Taastrup By, Hedehusene/Fløng har hver især en 

god, overskuelig størrelse. Levestandarden er 

høj. Boligerne er gode og moderne, og jobmulighederne 

mange. Borgerne kan reelt vælge at 

arbejde enten i deres egen by eller i nabobyen. 

Udvalget af butikker og fritidstilbud er stort. Der 

er gode transportforhold. Der er mange foreninger 

og aktiviteter i lokalsamfundene. 

Fælles for byerne er, at de har en bymidte. Hermed 

har vore byer en kvalitet, som mange andre 

byområder i Hovedstadsregionen savner. 

I planperioden skal arbejdet med at styrke bymidterne 

fortsættes. I den forbindelse vil arkitektkonkurrencen 

for Taastrup bymidte – området 

omkring Køgevej danne grundlag for de kommende 

års indsats for at forbedre bymiljøet i 

Taastrup bymidte. 


Også for byernes grønne områder er der de 

seneste år gjort en særlig indsats, som vil blive 

fortsat. Der er lagt vægt på at skabe mere varieret 

natur med flere oplevelser og mødesteder. De 

grønne områder vedligeholdes nu uden brug af 

gift og kunstgødning. 

Byens trafik er et tredje indsatsområde. Skal vore 

byer fungere godt rent trafikalt er det vigtigt at 

skabe en balance, hvor der er plads til alle trafikformer. 

Med den stigende biltrafik, er der – især i 

de gamle bydele – skabt vanskelige forhold for 

cyklister og gående. En ny trafiksikkerhedsplan 

under udarbejdelse. Den ser især på trafikforholdene 

for fodgængere og cyklister, det man kalder 

”de bløde trafikanter”. 

Når byerne udvikles og forbedres er det vigtigt, 

at det sker på en måde så byens kvaliteter – sporene 

efter tidligere generationer – respekteres. 

På den anden side er det også nødvendigt, at 

nuværende og kommende generationer kan sætte 

sine spor ved at føje til og forbedre vore byer. 

Forandringer skal ske i et samspil mellem borgere, 

foreninger, virksomheder og kommune. 

DELMÅ L: 

Høje-Taastrup Kommune skal have attraktive 

bymiljøer med mulighed for: 

• Gode alsidige og oplevelsesrige bomiljøer. 

• Gode indkøbsmuligheder. 

• Gode muligheder for beskæftigelse i egen by 

eller indenfor kommunen. 

• Dagligdagens behov for offentlig og privat 

service indenfor bygrænsen. 

• Boliger kan kun opføres i den udstrækning 

den offentlige service kan tilvejebringes. 

• Unødvendig gennemkørende trafik skal begrænses. 

• En større del af bytrafikken skal foregå til fods, 

på cykel eller med bus. 

• Åbne muligheder for at de nuværende borgere 

kan sætte deres præg på byen med respekt 

for tidligere generationers spor og de eksisterende 

kvaliteter 

OPGAVER 2000 – 2004 


• En Trafiksikkerhedsplan. 

• Udarbejdelse af helhedsplan for bymidten i 

Taastrup og gennemførelse af forbedringer. 

• Helhedsplan for Høje Taastrup By. 

• Helhedsplan for Hedehusene. 

• Forbedring af byernes grønne områder som 

opfølgning af grøn strukturplan. 

• Forbedre forbindelsen mellem boligområder 

og bymidte for stitrafikanter. 


Politikområde: Fysisk planlægning 

DELOMRÅDE: BY- BOLIGPOLITIK 


• For kommunen som helhed skal der sikres en 

bred sammensætning af boligtyper til forskellige 

livssituationer og livsindstillinger. Boligudbuddet 

skal give den enkelte borger mulighed 

for at blive boende i sin by eller indenfor 

kommunen selvom livssituationen gør det 

nødvendigt at flytte til en ny type bolig. 

• Antallet af boliger i bymidterne skal fastholdes 

og helst udbygges. 

• Der skal skabes mulighed for eksperimenter 

med nye boformer f.eks. bofællesskaber for 

ældre. 

• Boliger og bomiljøer skal bygge på høj kvalitet. 

Smukke og holdbare løsninger skal prioriteres. 

• Kvaliteterne i de eksisterende boligområder og 

boliger skal fastholdes og udvikles. 

• Der bør skabes mulighed for nybyggeri og 

modernisering af eksisterende boliger, der medfører 

mindre ressourceforbrug og forurening. 

• Mennesker, der arbejder i kommunen men bor 

andre steder, skal have mulighed for at flytte 

hertil. Dermed kan pendlingen nedsættes. 

• Fremtidigt boligbyggeri skal tage udgangspunkt 

i: 

- den enkelte bys karakter og byrådets mål for 

udviklingen; 

- efterspørgslen på boligtyper; 

- boligsammensætning og evt. mangler i den 

enkelte by; 

- kommunens økonomiske muligheder og byrådets 

prioriteringer. 

• Boligbyggeri kan kun iværksættes i den takt 

byggeriet og de fremtidige beboere kan forsynes 

med den fornødne kommunale service. 

18 

BAGGRUND 

Den nuværende boligsammensætning er fastlagt 

af skiftende byråd bl.a. i forbindelse med kommuneplanernes 

vedtagelse. Sammensætningen 

af kommunens boligtyper og befolkning, svarer i 

dag nogenlunde til Københavns Amt. Denne 

bredde og rummelighed vil også fremover være 

målet for boligudviklingen. 

Imidlertid har udbygningen af store boligområder 

over en kort årrække skabt visse skævheder i 

udbuddet i forhold til befolkningssammensætningen. 

I Taastrup og Hedehusene mangler f.eks. 

boliger, der er særligt velegnede til ældre borgere, 

mens der i Høje Taastrup By er underskud af 

ejerboliger. Endelig har udviklingen i familiemønstret 

og husstandsstørrelsen skabt et øget behov 

for centralt beliggende boliger for en eller flere 

voksne uden børn fortrinsvis i tilknytning til 

bymidterne. 

Målsætningen om bredde og rummelighed i 

boligudbuddet kan evt. bruges til at skabe plads 

for nye boligtyper og bebyggelsesformer i den 

enkelte by, f.eks. til bofællesskaber for ældre borgere. 

Høje-Taastrup Kommune har ikke byfornyelsesproblemer 

i traditionel forstand i form af områder 

med nedslidte boliger med væsentlige sanitære 

mangler. Ny lovgivning på området giver 

dog mulighed for støtte til omdannelse af by- og 

boligområder, hvor der er mangler af social, kulturel 

eller miljømæssig karakter. 

Boligbyggeriet i kommunen ventes fortsat at 

være karakteriseret ved forholdsvis små boliger, 

hvoraf en del forventes anvendt som ældreboliger. 

De dominerende boligtyper er etageboliger 

og tæt/lave boliger, samt en mindre udbygning 

med parcelhuse i Kragehaveområdet. I skemaet 

nederst på siden er vist en oversigt over fordelingen 

af boligbyggeriet på boligtyper og år. 

Kapitel 1 – Politikområ der

De endelige muligheder for boligudbygning sker 

i forbindelse med vedtagelsen af det årlige budget, 

idet de nye boligområder skal forsynes med 

veje og stier, vand, varme og kloak, børneinstitutioner 

og skoler og anden kommunal service. 

Nye boliger kan med andre ord først bygges når 

der er rummelighed i den kommunale økonomi 

til at tage imod nye borgere. 

I kapitel 2 om de enkelte byområder og i rammerne 

for lokalplanlægningen er der fastlagt 

mere detaljerede rammer for boligbyggeriet. 

OPGAVER 2000 - 2004 


• At fremme mulighederne for opførelse af 

boliger til ældre f.eks. som bofællesskab ved 

Mølleholmen i Taastrup. 

• Skabe mulighed for at opføre boliger af særlig 

høj kvalitet vest for Høje Taastrup landsby. 

• Videreføre arbejdet med kvarterløft og helhedsorienteret 

byfornyelse. 

• Undersøge mulighederne for at indpasse 

mindre boliger til familier uden børn i stationsbyernes 

bymidter f. eks. som seniorboliger. 

Kapitel 1 – Politikområ der 19

DELOMRÅDE: GRØNNE OMRÅDER 


• Der skal arbejdes på en høj grad af variation, 

kulturpræg/ naturpræg i byens grønne områder. 

• De rekreative arealer skal være med til at 

berige det kulturelle og sociale liv. 

• Ved omlægning af driftsformer sikres en bæredygtig 

aktivitet på området. Kommunen har 

f. eks. været blandt de første kommuner i 

landet, som afviklede brugen af pesticider. 

• De kommunalt ejede landbrugsarealer 

(forpagtningsarealerne) skal forvaltes på et 

bæredygtigt grundlag. Der stilles krav om en 

pesticidfri, gerne økologisk driftsform. 

• Der skal arbejdes på at udvikle de landskabelige 

ressourcer og deres tilgængelighed. 

• Byens rekreative arealer skal give plads og 

mulighed for den uorganiserede idræt, i form 

af græsarealer til boldspil, legepladser eller 

lignende. 

20 

BAGGRUND 

Høje-Taastrup kommune skal være en attraktiv 

grøn kommune, hvor varierede friarealer af høj 

kvalitet er med til at gøre kommunen til et rart 

og inspirerende sted at leve. 

I Høje-Taastrup kommune findes i alt omkring 

400 ha. grønne områder fordelt på offentlige 

rekreative arealer, idrætsanlæg og vej/ stiplantninger. 

Baggrunden for arbejdet inden for parkområdet 

er den vedtagne rekreative politik fra 1996, en 

del af Perspektivplan 2005. 

Speciel opmærksomhed må rettes mod unge 

skolesøgende og ældres ønsker og behov til friarealernes 

funktion og tilbud. 

Anlæg og vedligeholdelse af kommunens grønne 

områder skal foregå på et bæredygtigt grundlag, 

d.v.s. uden brug af giftstoffer og med begrænset 

brug af gødning m.m. Drifts- og anlægsaktiviteter 

skal derfor tilpasses med brug af de nødvendige 

ressourcer til omstilling af området. 

OPGAVER 2000- 2004: 


• Fortsat udvikling af en bæredygtig driftsform. 

• Grøn strukturplan som baggrund for de beslutninger 

om anlægsaktiviteter, omlægning af 

driftsformer m.m. som skønnes nødvendige. 

I planen skal parkstrukturen i de enkelte bydele 

vurderes og offentlige parkområder m.m. registreres. 

• Etablering af stiforbindelser, som sikrer befolkningen 

adgang til de værdifulde landskabelige 

kvaliteter i Høje-Taastrup kommune søges udført 

i videst mulig omfang, f.eks. vandrestien fra 

Vestskoven til Hedeland og en stiforbindelse fra 

Bartholinstræde syd om Vridsløsemagle til Kroppedal. 

• Ridestier som kan tilgodese det voksende behov 

indenfor denne sportsgren. 

• Ændringer i de eksisterende anlæg i idrætsklubberne 

som følge af det stigende antal ældre. 


DELOMRÅDE: TRAFIK 


• Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken 

skal nedbringes. 

• Kommunen vil arbejde for at stabilisere og om 

muligt reducere bilernes trafikarbejde med det 

formål at undgå en stigning i energiforbrug og 

CO2-udslip frem til år 2005 og reducere emissionen 

af luftforurenende stoffer, selv om der 

forventes en vækst i persontransportarbejdet. 

• Bytrafik til fods, på cykel og med bus skal 

øges. 

• Kommunen vil arbejde for, at koncentrationen 

af NO2 og CO2 samt andre lokalt sundhedsskadelige 

stoffer i gaderummene i fremtiden 

ikke overskrider de vejledende grænseværdier. 

• Boligområderne rekreative områder og friarealer 

skal søges beskyttet mod trafikstøj fra overordnede 

veje og jernbane. 

• Antallet af boliger langs kommuneveje med 

en støjbelastning fra vejtrafikken større end 

65 dB(A) ønskes reduceret med 50% frem til 

år 2005. Det skal sikres, at der ikke bygges 

nye boliger med et støjniveau fra trafikstøj 

over 55 dB(A). 

• Kommunen vil søge at få amtet til at gøre en 

indsats for at reducere antallet af støjbelastede 

boliger langs amtsvejene. 

• Barriereeffekt og risikovirkning (utryghed) skal 

søges reduceret f. eks. ved at sikre alle krydsninger 

mellem stier og veje. 

• Der skal tilstræbes et generelt bedre samspil 

mellem gaden og dens omgivelser således, at 

vejene og pladserne gøres smukkere og mere 

indbydende at færdes i. 

• Ved enhver ombygning og nyanlæg af veje, 

pladser og stier bør det visuelle miljø forbedres. 

Det kan f.eks. ske ved udarbejdelse af en sammenhængende 

plan for de vigtigste vejstrækninger, 

pladser og stier. 

BAGGRUND 

Vejnettet skal sikre en tilfredsstillende og sikker 

trafikafvikling på de nuværende og fremtidige 

veje i kommunen. Vejnettet skal indrettes, så 

man så vidt muligt undgår konflikter mellem 

lokaltrafik og gennemkørende trafik. 

Den overordnede trafik skal køre på det overordnede 

vejnet. I byer og landsbyer skal der i princippet 

kun køre trafik med ærinde i lokalsamfundet. 

Vejnettet skal have en overskuelig skiltning. 

Kollektiv trafik: Jernbanestationen skal være trafikknudepunktet 

for den enkelte by. Det skal 

være enkelt at stige om mellem de forskellige 

trafikarter. Der skal være gode adgangsforhold til 

stationerne for alle trafikarter, og der skal være 

gode parkeringsforhold for både biler og cykler. 

Trafiksystemet skal planlægges i samarbejde med 

HT og søges indrettet, så byområderne får en 

god kollektiv betjening. 

Stinettet skal forbinde alle større trafikmål så som 

stationer, bycentre, skoler, idrætsanlæg, grønne 

områder etc. Det skal være muligt at gå og cykle 

fra bolig til arbejdspladserne i kommunen. 

Stierne skal have en overskuelig skiltning, have 

jævn belægning og være uden for mange stop 

og forhindringer. 

Stierne skal anlægges i takt med udbygningen, 

således at alle nybyggerier er hægtet til det overordnede 

stisystem. I de ældre byområder herunder 

bymidten hvor der er få stier, skal vejnettet 

indrettes så trafikken i vid udstrækning foregår 

på fodgængernes og cyklisternes præmisser. 

Gang- og cykelstier skal have samme høje vedligeholdelsesstandard 

som vejene. Flest mulige 

rejser indenfor den enkelte by bør kunne ske til 

fods eller på cykel. 

Kommunen gennemskæres af flere større regionale 

veje: Holbækmotorvejen, Roskildevej og 

Hveen Boulevard. Derudover vil også Tværvej, 

der forventes åbnet i efteråret 2000, gennemskære 

kommunen fra nord til syd. 


I 1994 var den mest trafikerede kommunevej 

Køgevej med 9.000-17.000 biler/døgn. På Høje 

Taastrupvej kører der 7.000-8.500 biler/ døgn, 

mens der på Taastrupgårdsvej kører 5.200 biler/ 

døgn. 

I Fløng/Hedehusene er den mest belastede 

strækning Brandhøjgårdsvej, hvor der kører 

5.700 biler/døgn. På Vesterkøb og Fløngvej kører 

der ca. 4.100 biler/døgn. 

Sengeløse er også belastet trafikalt. Her kører der 

knap 5.000 biler/døgn på Cathrinebjergvej og 

Landsbygaden. 

Ifølge Vejdirektoratets trafikindeks er trafikken 

steget 14% fra 1994 til 1998. 

Høje-Taastrup kommune gennemskæres af jernbanen 

mellem København og Roskilde. Der er 3 

stationer i kommunen: Taastrup, Høje Taastrup 

og Hedehusene. Høje Taastrup station er en 

aflastningsstation for Københavns Hovedbanegård 

og alle tog stopper her. Kun regionaltogene 

stopper ved Hedehusene station, mens kun Stogene 

mellem Holte og Høje Taastrup stopper 

ved Taastrup station. 

Kommunen betjenes af mange buslinier. Kommunen 

søger løbende at forbedre den kollektive 

trafik gennem forhandlinger med DSB og HT. 

Kommunen har desuden selv oprettet servicebuslinier. 

Langt den overvejende del af stinettet består af 

stier i eget tracé. Kommunen har et forholdsvist 

veludbygget stisystem, men der mangler stadig 

vigtige forbindelser. 

22 

OPGAVER 2000 – 2004 


• Realisering af Trafiksikkerhedsplanen, 

herunder: 

• Etablering af trafiksikkerhedsråd. 

• Etablering af et sammenhængende hovedstinet. 

• Reduktion af støjgenerne fra trafikken. 

• Forbedring af trafiksikkerheden. 

• Fremme cykel og gangtrafikken. 


DELOMRÅDE: DETAILHANDEL 


• at tilfredsstille en større andel af borgernes 

indkøbsbehov i by den borgeren bor i; 

• at fastholde og videreudvikle Taastrup bymidte 

ved Køgevej som et levende og attraktivt kommunecenter 

fortrinsvis med Taastrup som 

opland; 

• at fastholde og videreudvikle Hedehusene 

bymidte ved Hovedgaden som et levende og 

attraktivt bycenter med Hedehusene/Fløng 

som opland; 

• at udvikle bymidten i Høje Taastrup by fra 

banegården langs Høje Taastrup Boulevard og 

skabe sammenhæng i området fra Banegården 

til City 2; 

• at udviklingen af detailhandelen sker under 

hensyntagen til forbedringen af bymiljøet; 

• at fastholde de eksisterende lokalcentre; 

• at fastholde og udvikle Høje Taastrup Bys position 

som regionalt detailhandelscenter; 

• at fastholde detailhandelsområdet ved Hveen 

Boulevard (IKEA m.v.) som aflastningsområde 

for regional detailhandel; 

• at sikre at detailhandel kan indpasses i aktiviteterne 

i det regionale i Høje Taastrup Fritidspark 

i det omfang det er foreneligt med områdets 

karakter. 

BAGGRUND 

Det er kommuneplanens mål, at fremme en 

udvikling der giver borgerne bedre mulighed for 

at foretage deres indkøb i den by hvor de bor. 

Det sker ved at styrke udviklingen af bymidterne. 

Det er af central betydning, at en større andel af 

borgernes dagligvarehandel kan ske i bymidterne 

for på længere sigt at kunne fastholde udvalgsvarehandelen 

der. 

DETAILHANDELSANALYSE 

Københavns Amt har udarbejdet en detailhandelsanalyse, 

som indeholder et skøn over hvor 

stor en del af borgernes samlede forbrug, der 

kan tilfredsstilles indenfor bygrænsen – dækningsgraden. 

Detailhandelsanalysen viser at der har været en 

stigning i handelen hvor Hovedstadsregionen er 

opland, især indenfor udvalgsvarer. Vurderingen 

af det fremtidige arealbehov til detailhandel 

viser, at hvis Høje-Taastrup Kommune frem til 

2013 skal fastholde sin andel af etagearealet 

og dermed omsætningen vil der være behov 

for i kommunen at opføre mellem 6.000 og 

10.000 m 2 etageareal til dagligvarehandel, 

samt fra 20 til 37.000 m 2 etageareal til udvalgsvarehandel. 

Derudover må der forventes et behov for at 

etablere et antal udvalgsvarebutikker af en 

størrelse, der ikke kan indpasses i bymidterne, 

med et samlet etageareal på omkring 30.000 m 2 . 

En ukendt faktor i arbejdet med at fremskrive 

udviklingen indenfor detailhandelsområdet er 

det fremtidige omfang af handel indenfor internettet. 

Der er ingen tvivl om at handel med visse 

varegrupper vil fortsætte og i øget grad ske via 

det elektroniske medie, og området skal derfor 

følges nøje i de kommende år. 


PLAN FOR OMRÅ DER TIL 

DETAILHANDEL 

Den eksisterende planlægning for bymidterne 

rummer mulighed for etablering af mindre 

butiksstørrelser og for mindre udvidelser af eksisterende 

butikker. I det følgende vil muligheder 

og behov i de forskellige byområder blive gennemgået. 

Bymidten i Høje Taastrup By omfatter City 2 

og området mellem City 2 og banegården, 

udlægges til regionalt detailhandelscenter. 

Bymidten i Høje Taastrup By har hele Hovedstadsregionen 

som sit opland, og adgang sker 

primært med bil fra Hveen Boulevard og med 

tog fra banegården. 

Det samlede behov for udvidelse af etageareal til 

detailhandel i Høje Taastrup by vurderes til ca. 

25.000 m 2 . Det er en forudsætning for udvidelsen 

at den sker i området fra City2 mod vest til 

Høje Taastrup Boulevard så City 2 og området 

omkring Høje Taastrup Boulevard kan udvikles 

som en samlet bymidte. 

Aflastningsområderne ved Hveen Boulevard/Roskildevej 

(IKEA), ved Roskildevej-Helgeshøj Alle 

(vest for Teknologisk Institut) samt i den stationsnære 

del af Høje Taastrup fritidspark udlægges til 

udvalgsvarehandel med store arealkrævende 

butikstyper. Områderne har hele Hovedstadsregionen 

som opland og adgangen til områderne 

sker primært med bil. 

Derudover vil det være hensigtsmæssigt at 

udlægge et areal på hjørnet af Roskildevej og 

Helgeshøj Alle til aflastningsområde for en 

udvalgsvarebutik på op til 10.000 m 2 . På grund 

af størrelse og krav til udearealer kan en sådan 

butik ikke indpasses i bymidten. 

Befolkningsmæssigt er Taastrup kommunens 

hovedby. For at fastholde det eksisterende handels-miljø 

på Køgevej i bymidten samt sikre 

mulighed for modernisering og strukturtilpasning, 

foreslås det at bymidten i Taastrup 

udlægges til kommunecenter – hovedsageligt 

med Taastrup som opland. 

24 

I Taastrup bymidte er det samlede behov for 

udvidelse af etageareal til detailhandel i ca. 

3.000 m 2 . 

Bymidten i Hedehusene-Fløng, der omfatter 

butiksstrøget langs Hovedgaden, udlægges til 

bycenter (bydelscenter i regionplanen). Bymidten 

har Hedehusene/Fløng og til dels de omliggende 

landsbyer som sit opland. 

I Hedehusene, bymidten, vurderes det samlede 

behov for udvidelse af etageareal til detailhandel 

ca. 1.200 m 2 . 

De eksisterende lokalcentre og butikker i landsbyerne 

opretholdes. 

Den detaljerede afgrænsning af de enkelte 

centerområder og planbestemmelser i øvrigt er 

beskrevet i kommuneplanens rammedel. 

Omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til 

butiksformål for de enkelte byer og bydele fordelt 

på hovedbutikstyper og omsætning er 

beskrevet i hæftet Kommuneplanens Forudsætninger. 

Der er ikke udarbejdet regionplanbestemmelser 

vedrørende detailhandel. Når disse forlægger, vil 

der blive udarbejdet tillæg tik kommuneplanen. 

OPGAVER 2000 – 2004 


• Udarbejdelse af helhedsplan for Høje Taastrup 

By der skal sikre at den regionale detailhandel 

bidrager til bylivet. 

• Udarbejdelse af helhedsplan for bymidten i 

Taastrup. Forbedring af bymiljøet skal sikre at 

borgerne i højere grad køber ind i byen. 

• Helhedsplan for bymidten i Hedehusene. 

• Udarbejdelse af kommuneplantillæg om detailhandel. 


Politikområde: Miljø 

DELOMRÅDE: VANDFORSYNING 

OG GRUNDVANDSBESKYTTELSE 


• Kommunen vil arbejde for at styrke og bevare 

de eksisterende lokale vandindvindinger, samt 

udbygge disse. 

• Kommunen vil arbejde aktivt for at øge selvforsyningsgraden 

inden for vandforsyningen. 

BAGGRUND 

Den overordnede vision for den fremtidige vandforsyning 

er at sikre borgere og virksomheder i 

kommunen en forsyning med drikkevand, så vidt 

muligt baseret på en bæredygtig, lokal indvinding 

af rent grundvand. 

Vandforsyningen i Høje-Taastrup kommune varetages 

af den kommunale vandforsyning, 15 

almene private vandværker, samt en lang række 

små private indvindinger, der forsyner enkeltbeliggende 

boliger. 

Vandforbruget er svagt faldende gennem de 

seneste 20 år, på trods af kommunens store 

udvikling i perioden. 

Et systematisk forebyggende vedligeholdelsesarbejde 

har bragt vandtabet i den kommunale 

vandforsyning meget langt ned, så det nu er på 

5-8 %. Det resterende vandtab er bl.a. udtryk for 

det ikke-målte vandforbrug, til eksempelvis 

brandslukning og gennemskylning af vandledninger. 

Langt den største del af vandforbruget dækkes i 

dag af vand importeret fra den regionale vandforsyning, 

Københavns Vand. Kun ca 13 % af 

vandforbruget indvindes af de lokale vandværker. 

Selvforsyningsgraden, d.v.s. den andel af vandforbruget, 

der indvindes lokalt bliver stadig mindre, 

da der løbende må lukkes boringer og vandværker 

p.g.a. utilfredsstillende vandkvalitet. 

Med seneste regionplan 1997 blev kommunen 

udpeget som ”område for særlige drikkevandsinteresser”. 

Det betyder at grundvandet i kommunen 

skal udgøre en strategisk reserve med henblik 

på regionens fremtidige vandforsyning, og 

det betyder samtidig at grundvandet skal beskyttes 

så godt som muligt mod fremtidige forureninger, 

samtidig med at oprensning af tidligere 

tiders forureninger skal opprioriteres. 

Kommunen har i juni 1999 vedtaget Vandforsyningsplan 

1999-2003 som grundlag for den 

fremtidige vandforsyning. Vandforsyningsplanen 

indeholder mere detaljerede beskrivelser af, hvordan 

de enkelte opgaver skal løses. 


OPGAVER 2000 – 2004 


• At finde nye muligheder for vandindvinding til 

erstatning for de indvindinger, der p.t. er indstillet 

p.g.a. forurening. I samme forbindelse vil 

kommunen arbejde aktivt for at forbedre 

grundvandskvaliteten i forurenede områder, så 

de på sigt igen kan danne grundlag for vandindvinding. 

• Kommunen vil søge at overtage og udnytte 

ledigblevne indvindingstilladelser. I forbindelse 

med de kommende års fornyelser af Københavns 

Vands regionale indvindingstilladelser 

bør det overvejes om en del af denne indvindigsret 

kan omfordeles, så en større del af det 

indvundne vand kan anvendes til dækning af 

lokale behov. 

• I det omfang, der ikke kan ske forsyning med 

lokalt indvundet vand, vil kommunen sikre det 

nødvendige samarbejde med andre vandforsyninger 

om forsyning og/eller beredskab. 

26 

• Kommunen vil arbejde for at fremme en miljømæssig 

forsvarlig nedsivning af regnvand og 

overfladevand, for at fremme grundvandsdannelsen. 

• Kommunen vil arbejde for at sikre grundvandsressourcen, 

både ved at arbejde for at indvindingen 

foregår på en bæredygtig måde, og 

ved at arbejde for at grundvandsforurening 

forebygges. 

• Kommunen vil fortsætte arbejdet med vandbesparelser 

i offentlige institutioner. Kommunen 

vil derudover videreføre arbejdet med at 

omlægge de kommunalt ejede, bortforpagtede 

arealer, primært til økologisk, sekundært til 

pesticidfri drift. 


DELOMRÅDE: MILJØTILSYN MED 

VIRKSOMHEDER OG AKTIVITETER 


• Fastholde en høj tilsynsfrekvens med virksomheder, 

aktiviteter og anlæg med det formål at 

øge forebyggelsen og sikre en løbende dialog 

om varige miljøforbedringer ved brug af bl.a. 

renere teknologi. 

• Øge den forebyggende miljøindsats gennem 

miljøgodkendelser og opsøgende tilsyn. 

• Kvalitetssikre og styre miljøarbejdet med baggrund 

i et anerkendt kvalitets- og miljøledelsessystem. 

Den faglige norm for kommunens 

miljøarbejde er Miljøstyrelsens vejledninger. 

• Dokumentere miljøindsatsen i en årlig beretning 

og prioritere indsatsen i et årsprogram. 

• Udvikle et service- og konsulentorienteret 

myndighedskoncept. 

• Udbygge grundvandsbeskyttelsen. 

BAGGRUND 

Kommunens miljøtilsyn skal sikre maksimal forebyggelse 

mod miljøbelastninger ved regelmæssige 

tilsyn og dialog med virksomheder og borgere 

inden miljøproblemerne vokser sig store. 

Samtidig skal miljøtilsynet sikre varige miljøforbedringer. 

Resultaterne skal dokumenteres 

med henblik på at synliggøre opnåede forbedringer 

og målrette den fremtidige indsats. 

Efter miljøbeskyttelseslovens bestemmelser fører 

Høje-Taastrup Kommune tilsyn med virksomhederne 

i kommunen. Tilsynet drejer sig om virksomhedernes 

påvirkning af omgivelserne med 

støj, udledning af spildevand, udledninger af forurenende 

stoffer til luften, sikring mod jord- og 

grundvandsforurening m.m. Grundlaget for 

miljøtilsynet er for de større virksomheders vedkommende 

en miljøgodkendelse, der indeholder 

vilkår for virksomhedens forureningspåvirkning. 

Grundlaget kan også være en tilladelse til udledning 

af spildevand, hvori der er fastlagt grænseværdier 

for spildevandets indhold af stoffer. 

Ud over tilsynet med virksomheder skal kommunen 

også føre tilsyn med vandværker. Både de 

store private almene vandværker, der forsyner 

mange husstande og de små private vandforsyningsanlæg, 

der forsyner enkelte eller få husstande, 

fører kommunen tilsyn med. Tilsynet omfatter 

såvel teknisk/hygiejniske tilsyn med vandværkerne 

som tilsyn med drikkevands-kvaliteten. 

Kommunen fører også tilsyn med private spildevandsanlæg 

udenfor kloakerede oplande og med 

vandløb og søer. Ligeledes fører kommunen tilsyn 

med olietanke, fyringsanlæg i boliger ved 

klage, behandler støjklager m.m. 


OPGAVER 2000 – 2004 


• Udvikle brugen af elektroniske tilsynsskemaer, 

koncepter for miljøgodkendelser og tilladelser 

m.m. for derigennem at effektivisere papirgangen 

og sikre et ensartet og højt kvalitetsniveau 

i tilsyn og tilladelser. Arbejdet skal samtidig 

løbende kvalitetssikres i forhold til gældende 

vejledninger m.m. fra Miljøstyrelsen. 

• Opprioritering af tilsynet med spildevand, 

intensivering af prøvetagning og tilsyn med 

bl.a. autobranchens spildevandsudledning som 

opfølgning på igangværende projekt om 

udledning af olieholdigt spildevand. 

• Intensiveret tilsyn med vandforsyningsanlæg 

samt grundvands- og drikkevandskvaliteten. 

• Indsatsplaner indenfor udvalgte indvindingsoplande 

for grundvand i samarbejde med 

Københavns Amt. 

• Udarbejde status én gang pr. valgperiode over 

udviklingen i kommunens samlede miljøtilstand 

på grundlag af tilgængelige miljødata 

om grundvand, drikkevand, vandforsyning, 

spildevandsudledning , vandløb og søer, 

emissioner til luften, virksomhedssammensætning 

m.m. 

28 


Tema: Spildevandsrensning og beskyttelse af vandløb, søer og kyster 


• Kommunen vil sikre og forbedre driften og 

vedligehold af samtlige spildevandsledninger, 

bygninger, bassiner, pumpestationer og renseanlæg 

for dermed til enhver tid at kunne leve 

op til de fastlagte udlederkrav for spildevandet. 

• Kommunen vil løbende og systematisk renovere 

kommunens spildevandsledninger for at 

imødegå eventuel forurening af grundvand og 

overfladevand, herunder at spildevandssystemet 

belastes med indsivende vand. 

• Kommunen vil ved etablering eller renovering 

af regnsvandsbassiner søge at udforme bassinerne 

således, at bassinerne samtidig kan 

give gode muligheder for dyreliv og tilgodese 

rekreative formål. Ledningsført regnvand vil 

ligeledes søges åbnet eller renoveret således, 

at disse kan indgå som naturelement i byerne. 

• Kommunen vil systematisk føre tilsyn med 

spildevandsanlæg i det åbne land for dermed 

at sikre en tilfredsstillende rensning af spildevandet, 

herunder at spildevandet afskæres til 

nedsivningsanlæg eller anden bedre rensning. 

BAGGRUND 

Kommunens spildevandsrensning og beskyttelse 

af vandløb, søer og kystområder, hvortil spildevand 

fra Høje-Taastrup Kommune tilledes, skal 

opfylde de fastsatte kvalitetsmål. Dette er endnu 

ikke tilfældet. 

Høje-Taastrup Kommunes seneste spildevandsplan 

er fra 1990. Spildevandsplanen er udarbejdet 

med henblik på at sikre udlederkravene i den 

daværende Vandmiljøplan I, herunder recipientkvalitets-planerne 

for vandløbene i kommunen, 

Gundsømagle Sø, Roskilde Fjord og Køge Bugt. 

Med spildevandsplanens vedtagelse i 1990 blev 

det vedtaget at udbygge Kallerup Renseanlæg 

således, at renseanlægget kunne leve op til 

Vand-miljøplanens udlederkrav om 90% kvælstoffjernelse 

for alle renseanlæg samt fosforfjernelse 

for anlæg over 5.000 personækvivalenter. De 

daværende mindre renseanlæg i Sengeløse og 

Marbjerg er samtidig blevet nedlagt og spildevandet 

afskåret til Kallerup Renseanlæg. Hovedparten 

af kommunens spildevand fra bymæssig 

bebyggelse i Taastrup, Høje-Taastrup og den sydlige 

del af Hedehusene afledes til det fælleskommunale 

spildevandscenter i Avedøre. 

Da Kallerup Renseanlæg udleder til Hove Å systemet, 

hvor Gundsømagle Sø er beliggende, har 

det i spildevandsplanen været forudsat, at renseanlægget 

skal overholde skærpede udlederkrav 

til fosfor. Ligeledes forudsætter spildevandsplanen, 

at belastningen fra enkeltejendomme i 

oplandet til Hove Å afskæres. Med dette formål 

for øje er gennemført kloakering af Vadsby og 

Soderup ligesom Byrådet i april 1996 har vedtaget 

et tillæg til spildevandsplanen, hvori det 

nærmere fremgår hvilke ejendomme, der udenfor 

kloakerede områder er berørt af afskæringen. 

Endelig er i spildevandsplanen forudsat gennemført 

sanering af ældre ledningsanlæg i kommunen 

og gennemført en vurdering af en mulig 

kommunal tømningsordning for samle- og bundfældningstanke. 


Status for spildevandsplanen er, at de forudsatte 

udbygninger af Kallerup Renseanlæg er gennemført, 

herunder at de mindre bysamfund i Marbjerg, 

Sengeløse, Vadsby og Soderup er blevet 

tilsluttet anlægget. Sanering af ledningsnettet 

udføres løbende og systematisk. For ejendomme 

udenfor kloakerede områder i det åbne land er 

fra 1998 iværksat tømningsordning for samle- og 

bundfældningstanke. Herunder er påvist et væsentligt 

antal fejl og en række ulovlige installationer, 

som skal rettes, henholdsvis lovliggøres. Den 

planlagte afskæring af spildevandsudledning fra 

enkeltbeliggende ejendomme i oplandet til Hove 

Å er derimod ikke påbegyndt. Dette skyldes på 

den ene side, at der generelt for landet skal ske 

en bedre rensning i det åbne land, hvilket afventer 

udarbejdelse af regionplantillæg fra amtet, og 

på den anden side, at Roskilde Amt har besluttet 

ikke at foretage en oprensning af bundsediment 

fra Gundsømagle Sø, hvorved de oprindelige 

planforudsætninger er ændret væsentligt. 

Slam – mineraliseringsanlæg, slam fra rensningsanlæg behandles i rørskov. 

30 

OPGAVER 2000 – 2012 


• Revision af kommunens spildevandsplan fra 

1990, senest i 2001, hvorunder især spildevandsrensningen 

i det åbne land skal inddrages. 

• Forbedringer af spildevandsrensningen ved 

enkeltbeliggende ejendomme i det åbne land. 

• Udbygning af spildevandssystemet i takt med 

realiseringen af kommuneplanens bolig- og 

erhvervsområder. 

• At fortsætte renoveringen af spildevandssystemet 

med henblik på at nedsætte mængden af 

indsivende uvedkommende vand til Avedøre 

Spildevandscenter med yderligere 20%. 


Tema: Genanvendelse og affaldsbortskaffelse 


• Mængden af affald skal mindskes. 

• Andelen af affald til genanvendelse skal øges. 

• Ikke-genanvendeligt, brændbart affald med 

energiudnyttelse skal forbrændes. 

• Deponering af genanvendelige materialer og 

brændbart affald skal undgås. Deponering 

skal reduceres til en faldende andel af affaldsbortskaffelsen. 

• Kommunen vil løbende søge at forbedre affaldets 

kvalitet med henblik på bl.a. øget genanvendelse. 

Dette skal i samarbejde med husholdninger 

og virksomheder ske ved kildesortering, 

hvor genanvendelige materialer og 

miljøfremmede stoffer udsorteres. 

• Kommunen vil fastlægge konkrete mål i forbindelse 

med affaldsplanens revision. 

OPGAVER 2000 – 2012 


• Revision af kommunens affaldsplan inden 

1. juli 2000. 

• Øget brugervenlighed ved formulering af 

de nødvendige regulativer, forskrifter og 

anvisninger. 

• At der bliver mulighed for information om 

kommunens regulativer og vejledninger m.m. 

på kommunens hjemmeside. 

• At vejledninger og anvisninger for genanvendelse 

og affaldsbortskaffelse distribueres via 

hjemmesiden. 

BAGGRUND 

Høje-Taastrup Kommune har i juni 1996 vedtaget 

2. generationsplanen for genbrug og bortskaffelse 

af affald. Målsætningerne ovenfor er 

hentet fra affaldsplanens mål. 

Affaldsplanlægning og drift af de konkrete ordninger 

for genanvendelse og bortskaffelse af 

affald sker i et samarbejde med Albertslund og 

Vallensbæk Kommuner i det fælleskommunale 

selskab VEGA I/S (Vestegnens Genanvendelsesog 

Affaldssamarbejde). 

Høje-Taastrup Kommune har placeret hele driften 

af kommunens affaldsordninger under VEGA. 

Senest er administrationen af indsamlingsordningen 

for husholdningsaffald fra jan. 1999 overgået 

til VEGA. Høje-Taastrup Kommune administrerer 

herefter kun myndighedsopgaverne 

indenfor affaldsområdet, hvilket typisk vedrører 

tilsynet med virksomhedernes affaldsbortskaffelse 

i forhold til gældende affaldsregulativer. 

I affaldsplanen er der til og med 1999 bl.a. forudsat 

iværksat følgende initiativer: Justering af 

glas- og avisindsamlingen, intensivering af hjemmekompostering, 

udbygning af genbrugspladser, 

revurdering af madaffaldsindsamling, udbygget 

modtagekontrol af affald med henblik på at 

forbedre kvaliteten til forskellige behandlingsanlæg, 

udvikling af takstpolitikken. 

Affaldssamarbejdet i VEGA står overfor at skulle 

gøre status på de opnåede resultater for perioden 

1996-1999. Status skal indgå i udarbejdelsen 

af ny affaldsplan, som skal foreligge midt i år 

2000. Heri skal endvidere indbygges nye initiativer 

fastlagt i Folketingets handlingsplan for 

affald: Affald 21. De overordnede mål for Affald 

21 er at øge genanvendelsen, at øge kvaliteten i 

affaldsbehandlingen og at stabilisere den samlede 

affaldsmængde. 


Politikområde: Erhverv 


• At udvikle og vedligeholde en positiv erhvervsudvikling 

i Høje-Taastrup Kommune til gavn 

for virksomhederne og beskæftigelsen 

– herunder vækst i beskæftigelsen i alle typer 

erhverv. Viden- og IT-baserede virksomheder 

har særlig opmærksomhed. 

• At styrke vækst og udvikling i de bestående 

virksomheder og dermed fastholde virksomhederne 

i kommunen og udvide antallet af 

arbejdspladser. 

• At skabe en markant erhvervsprofil i Høje- 

Taastrup Kommune, både regionalt og internationalt. 

• At udvikle et positivt erhvervsklima, samt at 

udvikle en lokal patriotisme. 

• At kommunen bliver et centrum for erhvervsudvikling 

på Vestegnen. 

• At styrke samarbejdet mellem erhvervsliv og 

kommune og samarbejdet mellem virksomhederne 

indbyrdes. 

• At fremme tilflytning og udvikling af nye 

virksomheder. 

• At sikre arealer til en varieret erhvervssammensætning. 

• At virksomhederne anvender renere teknologi. 

• At skabe gode betingelser for arbejdskraften 

m.h.t. service, fritid og kultur, uddannelse og 

beskæftigelse. 

32 

BAGGRUND 

Høje-Taastrup Kommune skal være centrum for 

erhvervsudviklingen på Vestegnen og aflastningscenter 

for Københavns Centrum – et regionalt 

handelscenter. 

Erhvervspolitikken skal skabe optimale betingelser 

for erhvervslivet i kommunen. Erhvervsvirksomhed 

er et udtryk for menneskelig foretagsomhed, 

og erhvervspolitikken handler derfor 

ikke alene om jord, bygninger og veje, men også 

om mulighed for udfoldelse og kreativitet. For 

byrådet hænger erhvervspolitikken sammen med 

sociale, kulturelle, tekniske og administrative 

holdninger. 

Formulering af erhvervspolitikken er sket i et 

samarbejde mellem byrådet og erhvervslivet, 

repræ-senteret af Erhvervsrådet. Realiseringen af 

erhvervspolitikken er derfor ikke alene byrådets 

ansvar, også det private erhvervsliv skal medvirke. 

Flere af de opstillede mål har et beskæftigelsesmæssigt 

indhold og er som sådan en del af byrådets 

beskæftigelsespolitik. Men erhvervspolitikkken 

må ikke forveksles med de aktiviteter der er 

rettet mod beskæftigelsen i h.t. sociallovgivningen. 

De opstillede mål vil blive opfyldt ved prioritering 

af en række basisaktiviteter på udvalgte indsatsområder. 

Basisaktiviteterne udføres løbende, 

og er vigtige i det daglige arbejde for realisering 

af erhvervspolitikken. Desuden udpeges en række 

konkrete projekter, der skal medvirke til at 

opfylde de opstillede målsætninger. 

Vurdering af de prioriterede basisaktiviteter og af 

hvilke, der skal iværksættes, fastsættes en gang 

om året i en rullende handlingsplan med en 2 

årig horisont. Ligesom selve erhvervspolitikken 

bliver handlingsplanen udarbejdet i et samarbejde 

mellem byrådet og erhvervslivet i kommunen. 

Politikområ de: Erhverv

Et vigtigt indsatsområde i erhvervspolitikken er 

arbejdet med bystrukturen. Visionen om at Høje 

Taastrup skal være et velfungerende erhvervsområde 

betyder, at der har været arbejdet særligt 

med udbygningen af Høje Taastrup by som et 

byområde med boliger og arbejdspladser, handel 

og kulturelle tilbud. Et andet projekt der skal 

fremhæves er forbedringerne i Taastrup by, hvor 

arbejdet med oprustning og fornyelse af Køgevej 

skal ses som et middel til at tiltrække et velfungerende 

handelsliv. 

Udvikling af Transportcenteret skal ses i samme 

lys. Høje-Taastrup Kommune skal udvikles til et 

trafikalt knudepunkt på hovedaksen fra Malmø til 

Kolding og som hele Sjællands transportcenter. I 

den forbindelse er DSB’s fremtidige strategi for 

godstransporten af stor betydning. 

Byrådet har i den forbindelse vedtaget at arbejde 

positivt for mulighed for at gennemføre et pilotprojekt 

ALS (Automatic-Loading-System), der 

bl.a. vil medføre at terminalområdet skal suppleres 

med et areal langs sydsiden af jernbanearealet 

mod hedehusene. 

Det tredje område der her skal fremhæves er 

indsatsen omkring turisme. Indsatsen skal understøtte 

Høje-Taastrup Kommunes generelle markedsføringsindsats 

ved at fokusere på de landskabelige 

og kulturelle aktiviteter. Projekterne i 

Hedeland og i Vestskoven, der nærmere er 

beskrevet i Politikområdet Fritid og Kultur, er 

vigtige elementer i Turismeindsatsen. 

De øvrige indsatsområder drejer sig om: 

- Kommunal administration og service. 

- Offentligt og privat samarbejde. 

- Markedsføring og information. 

- Erhvervsservice og virksomhedsudvikling. 

- Detailhandel. 

OPGAVER 2000 – 2004 


• En årlig statusredegørelse. 

• En årlig handlingsplan. 

• Opgaver i henhold til handlingsplan for 

erhvervspolitikken. 

Høje Taastrup tansportcenter 

ved Sydvej. 

Politikområ de: Erhverv 33

Politikområde: Børn og unge 

M Å LSÆ TNINGER 

• At børn og unge oplever meningsfulde sammenhænge, 

hvor de føler de er noget, og hvor 

de har indflydelse – alene og sammen med 

voksne. 

• At voksne gennem ord og handling påvirker 

børn og unge til fordomsfrihed og tolerance 

samt at forstå, at pligter og ansvar er grundlag 

for handlinger i et demokratisk samfund. 

• At børn og unge opnår forståelse for forskellen 

mellem friheden til at træffe egne valg og hensynet 

til fællesskabets behov for, at valg også 

kan træffes på grundlag af fælles ansvar. 

• At børn og unge sikres information og viden, 

der gør det muligt for dem at orientere sig i 

deres egen kommune og formulere ønsker til 

dens udvikling. 

• At kommunen støtter børn og unges udvikling 

gennem en tværfaglig og fleksibel indsats og 

hurtige beslutningsprocesser. 

• At støtte forældrene i deres ansvar for at give 

deres børn en så god opvækst som muligt. 

• At styrke lokalområdernes engagement i og 

ansvar for de tilbud, det enkelte område tilbyder 

sine børn og unge. 

• At medvirke til, at børn og unge får et grundlag 

for at blive miljø- og ressourcebevidste. 

34 

BAGGRUND 

Byrådet ønsker med Børn og Unge politikken, at 

skabe sammenhæng i det ’at være barn’ i kommunen. 

Det skal være godt at være barn og ung 

i Høje-Taastrup Kommune. Børn og unge skal 

støttes i deres opbygning af værdier, normer, 

viden og interesser, så de kan få et dagligliv med 

kvalitet. Børn og unge skal kunne deltage i et 

forpligtende fællesskab indbyrdes og sammen 

med voksne. De skal sikres mulighed for aktiv 

deltagelse i et lokalt demokrati i institutioner, 

skoler, klubber, foreninger og i forhold til lokale 

aktiviteter. 

Børn og unge politikken handler også om ændrede 

krav og forventninger til den kommunale 

service. Der stilles øgede krav til borgerinddragelse, 

fleksibilitet og helhedsløsninger og det er 

derfor nødvendigt stadig at udvikle nye tilbud og 

arbejdsmetoder. Det er nødvendigt, at der samarbejdes 

på tværs og at boligområder, foreninger 

m.m. inddrages i nye kreative løsningsmuligheder. 

Børn og unge politikken skal gennem en 

præventiv indsats medvirke til at sikre børn og 

unge de bedst mulige opvækstbetingelser, med 

en særlig opmærksomhed på støtte til de svageste 

grupper. 

Med henblik på at give den bedst mulige støtte 

inden for nuværende budgetmæssige ramme 

gennemføres en undersøgelse af sammenhænge 

mellem behov for indsats og de aktiviteter som 

vi i dag tilbyder. 

Politikområ de: Bø rn og unge

Børne og unge politikken omhandler følgende 

delområder: 

1. Familier og sundhed. 

2. Børns og unges rolle og indflydelse. 

3. Forældres rolle og indflydelse. 

4. Lokale aktiviteter og netværk. 

5. Daginstitutions-, SFO- og klubtilbud. 

6. Rådgivning og vejledning af unge. 

7. Fritid og kultur. 

8. Foreninger for børn og unge. 

9. Folkeskolen. 

10. Andre uddannelsestilbud. 

11. Integration. 

I det følgende vil opgaverne i de vigtigste delområder 

blive beskrevet nærmere. Opgaverne 

afspejler de prioriteringer, der hidtil har været 

arbejdet med. Opgaverne vil løbende blive prioriteret. 

(Se også hæftet om kommuneplanens 

forudsætninger.) 

Politikområ de: Bø rn og unge 35

DELOMRÅDE: FAMILIE OG SUNDHED 

Tema: Familiecentre 


• Gennem en tværfaglig indsats skal det sikres, 

at aktiviteter, rådgivning og behandling sker 

ud fra en helhedsorienteret vurdering, hvor alle 

relevante faglige aspekter inddrages. 

• Indsatsen skal gives som hjælp til selvhjælp så 

vidt muligt gennem samspil med lokale ressourcer. 

• Indsatsen skal primært være tilbudsorienteret, 

og brugerne skal aktivt involveres i løsningen 

af egne problemer. 

• Hvor det er muligt skal indsatsen være generelt 

forebyggende gennem oplysning samt 

igangsætning af en bred indsats overfor børn, 

unge og deres forældre. 

• Der skal igangsættes aktiviteter, der sikrer en 

tidlig indsats overfor de svagest stillede børn 

og unge. 

• Borgeren skal have så få kommunale kontaktpersoner 

som muligt for at sikre god koordination 

i opgaveløsningen, så borgeren oplever 

en tryghed og tydelighed i beslutningsprocessen. 

• Skoler og daginstitutioner skal støttes i deres 

arbejde med børn og unge gennem rådgivning 

og konsulentbistand. 

• At der for borgerne er en tydelig sammenhæng 

i indsatsen, som gøres i familiecenter, skole og 

institutioner. 

• Borgeren skal gives mulighed for inddragelse 

og indflydelse på beslutninger om konkret 

indsats i forhold til den pågældende borger. 

36 

BAGGRUND 

Byrådet besluttede i 1992 at oprette familiecentre 

lokalt i kommunen. Familiecentrene yder 

rådgivning og støtte til børn, unge og forældre. 

Oprettelsen af familiecentrene er begrundet i et 

ønske om at yde en helhedsorienteret indsats 

overfor børn, unge og forældre, hvor hele familiens 

hverdag, den hjemlige situation, arbejdslivet, 

skole, daginstitution og fritid indgår, og hvor 

lokale muligheder f.eks. skolen eller lokale foreninger 

kan indgå som en del af den støtte der 

skal ydes til en familie. Familiecentrene er placeret 

lokalt for at give kommunens borgere let 

adgang til rådgivning og støtte og for at sikre et 

tæt samspil i indsatsen med skole, daginstitution 

og andre lokale aktiviteter. 

Der er i kommunen fire familiecentre med socialrådgivere, 

sundhedsplejersker og psykologer 

OPGAVER 2000 – 2004 

Byrådet vil i arbejde for: 

• Evaluering af de støtteforanstaltninger der 

ydes til børn og unge i forhold til effekt, 

personale- og økonomisk forbrug, med henblik 

på at udvikle nye arbejdsmetoder og hjælpeforanstaltninger, 

der kan øge effektiviteten, 

øge brugerinddragelsen og afpasse aktiviteterne 

til budgetrammen. 

• På baggrund af udmeldinger fra projekt Barnet 

i Centrum laves en analyse af rådgivningsopgaverne, 

med henblik på en målrettet 

indsats, hvor der skabes øget sammenhæng 

og sammenspil til andre områders rådgivningsfunktioner. 


Tema: Forebyggende sundhedsaktiviteter for børn og unge 


• At understøtte børn og unges mulighed for en 

sund opvækst. 

• At nedbringe antallet af cariesangreb i børn og 

unges tænder. 

BAGGRUND 

Den kommunale tandpleje har fastsat mål for 

antallet af børn uden huller i tænderne, med 

heblik på at forbedre den generelle tandstatus 

hos børn og unge. Målene er nået gennem en 

sundhedsfremmende indsats, hvor rådgivning, 

undervisning og behovsrelateret tandpleje har 

indgået som midler til at opnå målene. 

Det er nødvendigt, at der nu igangsættes en 

indsats omkring børn og unges kostvaner, hvis 

antallet af børn med huller i tænderne fortsat 

skal nedbringes. 

Børn og unges kost har også en dokumenteret 

effekt på deres velbefindende og deres koncentrationsevne, 

hvilket har betydning i skolernes 

undervisning. 

OPGAVER 2000 – 2004 


• Udarbejdelse af sundhedsredegørelse for 

perioden 1998 til 2002. 

• Udarbejdelse af ernæringspolitik og handleplan. 

• Inddragelse af skoler og institutioner i udvikling 

af metoder til gennemførelse af ernæringspolitik. 

• Evaluering af den kommunale sundhedsindsats 

i forhold til ernæringspolitikken. 


Tema: Anbringelse og sociale forebyggende 

foranstaltninger for børn og unge 


• At skabe de bedst mulige opvækstvilkår for 

børn og unge med særlige behov, så de på 

trods af deres individuelle vanskeligheder kan 

opnå de samme muligheder for personlig 

udfoldelse, udvikling og sundhed som deres 

jævnaldrende. 

• Inden for den samlede økonomiske ramme at 

skabe et sammenhængende støttetilbud til 

børn og unge som sikrer helhed, kvalitet, 

effekt, fleksibilitet og lokal forankring, hvor en 

lokalløsning skønnes som den bedste støtte. 

28 

BAGGRUND 

Det er i de seneste år blev tiltagende vanskeligt 

at finde den rigtige støtte til børn og unge med 

særlige behov. Efterspørgsel efter disse tilbud er 

større end udbuddet. 

Det er derfor nødvendigt, at kommunen i højere 

grad end hidtil udvikler egne tilbud, der hurtigt 

og med stor kvalitet kan opfylde de mål der sættes 

for igangsættelse af hjælpen til den enkelte. 

OPGAVER 2000 – 2004 


• Udarbejdelse af plan for området, hvor de 

eksisterende tilbud og behov beskrives og 

analyseres med henblik på udvikling og 

ændring af arbejdsmetoder og indsatsområder. 

Planen skal tage udgangspunkt i de samlede 

økonomiske ressourcer, der i dag anvendes på 

området. 


DELOMRÅDE: DAGINSTITUTIONER OG KLUBTILBUD: 

Tema: Dagtilbud for 0-6 årige børn 


• Alle børn med behov derfor skal kunne tilbydes 

pasningstilbud af høj pædagogisk kvalitet i 

gode fysiske rammer. 

• Dagtilbudene skal arbejde for alsidighed og 

høj kvalitet i børnenes hverdag. 

• Lege og kreative udfoldelser skal styrke den 

personlige udvikling. 

• Børn skal ved at indgå i forskellige sociale sammenhænge 

have mulighed for at styrke deres 

udvikling og trivsel gennem oplevelser og 

respekt for forskellighed. 

• Institutioner og dagpleje skal arbejde tæt 

sammen med forældrene, skolerne, de frivillige 

organisationer og andre interesserede. 

• Barnets overgang mellem forskellige institutioner/skoler 

skal være veltilrettelagte og tage 

udgangspunkt i barnets behov. 

• Der lægges vægt på, at pasningstilbuddet er i 

rimelig afstand fra hjemmet. 

BAGGRUND 

Efter en lang periode hvor det primære har været 

at sikre det nødvendige antal pladser (pladsgarantien) 

– det er stadig et vigtigt element 

– indgår dagpasningstilbudene stadig mere i en 

helhed omkring børnenes vilkår i kommunen. 

Dagtilbudene får derved større og større social 

og pædagogisk betydning for børnene. 

Der vil være behov for at arbejde mere og mere i 

helheder og på tværs af faggrupper og afdelinger/institutioner. 

Dagtilbudene skal i samarbejde med forældrene 

give børn omsorg, og støtte det enkelte barns 

tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder 

– med henblik på at styrke det enkelte 

barns alsidige udvikling og bidrage til at børnene 

får en god og tryg opvækst i kommunen. 

Kommunens børne- og ungepolitik beskriver 

også de fremtidige temaer og indsatsområder på 

dagtilbudsområdet. 

OPGAVER 2000 – 2004 


• At sikre pladsgarantien d.v.s. løbende ajourføring 

af pladser i forhold til behov. 

• Projekt Barnet i Centrum: Drøftelse og iværksættelse 

af pædagogiske metode- og kvalitetstiltag 

i de enkelte dagtilbud herunder i dagtilbudenes 

fysiske rammer. jf. formålsbestemmelser 

i Lov om Social Service og Byrådets 

vedtagne Børne- og Unge politik. 

• At vurdere behovet for støtte til børn og unge 

med særlige behov herunder vurdering af 

anvendelsen af de afsatte ressourcer. 

• En tilpasning af åbningstiderne. 

• Drøftelse af nærings- og kostpolitik. Helhedsorienteret 

indsats omkring natur, miljø og 

sundhed. 

• Et børnefamilie-integrationsprogram, der 

samordnes med integrationsprogrammet for 

voksne indvandrere og flygtninge. 


Tema: Fritids- og ungdomsklubber 


•Fritids- og ungdomsklubberne skal som en del af 

kommunens generelle fritidstilbud være et fristed, 

hvor man sammen skaber aktiviteter og 

samværsformer, der fremmer det enkelte medlems 

alsidige udvikling og selvstændighed samt 

evne til at indgå i et forpligtende fællesskab. 

• Fritids- og ungdomsklubberne skal fremme 

medlemmernes livsglæde og aktive medleven i 

samfundet og sikre deres indflydelse på klubbens 

aktiviteter. 

• Fritids- og ungdomsklubberne skal medvirke 

aktivt til at fremme og udvikle samarbejdet i 

lokalområdet mellem foreninger og institutioner 

samt være en aktiv del af det generelt 

præventive arbejde rettet mod børn og unge. 

BAGGRUND 

Høje-Taastrup Kommune har valgt som en del af 

det samlede fritidstilbud til børn og unge at 

etablere fritids- og ungdomsklubber ved eller i 

nærheden af alle kommunens skoler og større 

boligområder. Der er således lagt vægt på, at tilbuddet 

er i rimelig afstand fra hjemmet. 

Projekt til ungdomsklub i Torstorp. 

40 

OPGAVER 2000 – 2004 

Der bygges og indrettes en ny klub i Torstorpområdet. 

Byrådet vil derudover arbejde for: 

• Udvikling af aftenklubområdet. 

• At styrke samarbejdet mellem foreninger og 

klubber. 

• At styrke klubbestyrelserne. 


Tema: Specialpædagogisk arbejde i daginstitutioner, SFO og klubber 

MÅLSÆTNING 

• At sikre børn med et særligt behov for 

specialpædagogisk indsats et tilbud, en bedre 

mulighed for en sund personlig udvikling. 

OPGAVER 2000 – 2004 


• Udarbejdelse af forslag til fremtidig specialpædagogisk 

indsats. Forslaget skal baseres på 

analyse af behov for specialpædagogisk støtte 

og på afdækning af opgavefordelingen mellem 

kommune og amt. Forslaget skal indeholde 

udkast til ny struktur for arbejdet, herunder 

etablering af ”knaster”, samt anvisninger til 

nye arbejdsmetoder for området. 

BAGGRUND 

Specialpædagogisk støtte er en intensiv pædagogisk 

påvirkning, der skal kompensere for udviklingsmæssige 

forhold, der gør det vanskeligt for 

barnet at deltage i sociale og indlæringsmæssige 

aktiviteter på lige fod med de børn, som barnet 

kan sammenlignes med. 

Forældre til børn med særligt behov for støtte 

ønsker, at deres barn i lighed med andre børn får 

et lokalt daginstitutionstilbud, der giver barnet 

de nødvendige udviklingsmuligheder. Der er på 

baggrund af dette en stigende efterspørgsel på 

specialpædagogisk støtte, hvilket kun vil kunne 

honoreres ved at ændre indsatsen således, at der 

i mindre omfang tildeles støttepædagog til det 

enkelte barn og i højere grad udvikles et egentligt 

specialpædagogisk tilbud, f.eks. i form af 

knastinstitution, specialpædagogiske grupper 

eller lignende. 

Også i klubberne er der et øget behov for en 

specialpædagogisk indsats, som det på nuværende 

tidspunkt er vanskeligt at imødekomme. 

Børn med et særligt behov for specialpædagogisk 

indsats kan vanskeligt tilgodeses tilstrækkeligt 

i den nuværende struktur. Det er nødvendigt, 

at der udvikles nye aktiviteter og arbejdsmetoder 

for bedre at kunne imødekomme børnenes 

behov. 


DELOMRÅDE: INTEGRATION 

Tema: Politik for integration af tosprogede småbørn 


• Tosprogede børns tilværelse i det danske samfund 

skal være på lige fod med øvrige børn. 

• Børnenes danskkundskaber skal være så velfunderede 

inden skolestart i børnehaveklasse, 

at de på normal vis kan følge undervisningen. 

• Børnene skal på lige fod med børn af danske 

forældre få fuldt udbytte af undervisningen i 

folkeskolen. 

• Børnene skal kunne indgå i sociale sammenhænge 

med børn, der taler dansk. 

OPGAVER 2000 – 2004 


• Yderligere forankring og styrkelse af det 

opsøgende arbejde i tosprogede familier og i 

daginstitutionernes pædagogiske indsats. 

• Styrkelse af samarbejdet mellem daginstitutioner 

og skole med henblik på at sikre det enkelte 

barn den bedst mulige overgang mellem de 

to områder. 

• Videreudviklingen af det tværgående samarbejde 

i forvaltningen med henblik på at udvikle 

og samordne integrationstiltagene på børneog 

ungeområdet. 

42 

BAGGRUND 

I 1996 besluttede byrådet at styrke integrationsindsatsen 

i forhold til tosprogede småbørn. 

Bag byrådets beslutning ligger en erkendelse af, 

at den hidtidige integrationsindsats på småbørnsområdet 

ikke har givet den fulde effekt 

– at for mange tosprogede børn har vanskeligt 

ved at begå sig i danske sammenhænge på lige 

fod med børn, der taler dansk. 

På denne baggrund har kommunen gennemført 

et omfattende integrationsprojekt for tosprogede 

småbørn i 1997-99. Et vigtigt element i denne 

indsats er det fælles ansvar, d.v.s. at det er forældrene, 

der er ansvarlige for børnenes tilgang til 

dansk sprog og kultur, og at dette ansvar vil blive 

mødt med medansvar fra kommunens side og 

en garanti for at barnet kan starte i et skoleforløb 

på lige fod med andre børn der taler dansk 

Gennem projektet er der etableret en indsats, 

der omfatter sundhedsplejerskers og netværksmedarbejderes 

opsøgende arbejde i tosprogede 

familier, hvor der bl.a. informeres om kommunens 

tilbud om daginstitution. 

I daginstitutionerne er der kontaktpersoner der 

samarbejder med forældrene til de tosprogede 

børn. Endelig sørger daginstitutionerne for tilrettelæggelse 

og gennemførelse af en sammenhængende 

og helhedsorienteret indsats til styrkelse 

af tosprogede børns sproglige, vidensmæssige, 

begrebsmæssige, sociale, grovmotoriske og 

finmotoriske kompetencer. 


DELOMRÅDE: RÅDGIVNING OG VEJLEDNING AF UNGE: 

Tema: Opsøgende arbejde blandt unge 


• At forebygge bandedannelser, hærværk og 

anden involvering i kriminalitet. 

• At støtte børn og unge til viden om og valg af 

klub, fritids- og foreningsaktiviteter. 

• At motivere børn og unge til at henvende sig i 

familiecentrene med henblik på at modtage 

vejledning og støtte til sund udvikling. 

• At motivere børn og unge for uddannelse 

og/eller arbejde m.v. 

OPGAVER 2000 – 2004 


• Kortlægning af problemernes omfang. 

• Evaluering af resultaterne af ”Projekt Gadeplan”. 

• Forslag til fremtidige tiltag på området på 

baggrund af evalueringen. 

BAGGRUND 

Høje-Taastrup Kommune besluttede pr. 1. februar 

1999 at oprette et korps af opsøgende medarbejdere 

– ”Projekt Gadeplan”. Baggrunden herfor 

var meldinger fra fritids- og ungdomsklubber, 

familiecentre, skoler, politi, og andre som 

beskæftiger sig med børn og unge om, at der til 

stadighed er problemer med grupper af børn og 

unge som enten dropper ud/smides ud af eksisterende 

tilbud eller, som slet ikke bliver tiltrukket 

heraf. Disse børn og unge danner i stedet 

deres egne normer på gaden, og tilbringer en 

uforholdsmæssig stor del af deres tid uden reel 

voksenkontakt. 

Projektet støttes af midler fra statslige puljer. 


DELOMRÅDE: FOLKESKOLEN 


Alle børn i kommunen skal sikres en vis ensartethed 

i det samlede undervisningstilbud og i tilbudet 

om skolefritidsordning. Den enkelte skole 

skal: 

• Have betryggende og hensigtsmæssige 

rammer for undervisningen og skolefritidsordningen. 

Alle klasser skal have eget hjemklasselokale. 

• Opfylde og udnytte nye krav og muligheder for 

folkeskolen, herunder ny teknologi, nye undervisningsformer 

og temaer. 

• Sikre at elementer fra det nære samfund inddrages 

for at fremme åbenhed og kendskab 

hertil. 

• Styrke naturkendskab og miljøbevidsthed. 

• Fremme integration af skolefritidsordningen på 

skolen, således at der skabes større sammenhæng 

i fritids- og undervisningsdelen. 

• Udbygge samarbejdet med daginstitutionerne 

og klubberne om overgangen fra henholdsvis 

daginstitution til skolefritidsordning og fra 

skolefritidsordning til klub. 

• Skabe reelle valgmuligheder for elever i 10. 

klasse. 

• Tilstræbe nærhedsprincippet ved organisering 

af specialundervisningen. 

• Arbejde mod en målbevidst integration af tosprogede 

elever i undervisningen, hvilket skal 

ske i gensidig respekt for de to-sprogedes kulturbaggrund 

og de danske samfundsnormer. 

• Aktivt støtte samarbejdet om en effektiv benyttelse 

af skolens lokaler til folkeoplysnings- og 

foreningsformål. 

• Fremme den internationale dimension i undervisningen 

og forståelsen for andre sprog og 

kulturer, bl.a. ved at søge kontakt med kommunens 

venskabsbyer. 

• Sætte mål for skole-hjem samarbejdet, herunder 

samarbejdet mellem hjemmet og skolefritidsordningen. 

Der skal ske en stadig vurdering 

af kvaliteten. Hver skole skal udarbejde 

lokale mål for egen virksomhed. 

44 

BAGGRUND 

”Barnet i Centrum” er Høje-Taastrup Kommunes 

overskrift for alt arbejde med børn såvel i skolen 

som i sundhedsordningen, daginstitutioner, 

skole-fritidsordninger og klubber. 

Projekt ”Barnet i Centrum” blev igangsat ved en 

beslutning i byrådet i efteråret 1997. En række 

arbejdsgrupper med repræsentanter for forældre, 

medarbejdere og andre interesserede er fremkommet 

med ideer og konkrete forslag på en 

lang række områder med det formål, at det skal 

blive endnu bedre at være barn i Høje-Taastrup 

kommune. 

På skoleområdet omfatter det bl.a. arbejdet med 

en endnu bedre skolestart, overgangen mellem 

daginstitutioner og skole og mellem skole og 

klubber, en ændret udskolingsmodel for 10. klasse, 

en udbygning af Torstorp Skole til at omfatte 

børnehaveklasse – 9. klasse, m.m. 

Under ”Barnet i Centrum” er på folkeskoleområdet 

i 1998 igangsat udviklingsprojektet ”Folkeskolen 

år 2000”. Det er et landsdækkende udviklings-projekt, 

der er etableret som et samarbejde 

mellem Undervisningsministeriet, Danmarks 

Lærerforening og Kommunernes Landsforening. 

Der er opstillet otte konkrete områder med det 

formål at sætte fokus på kvaliteten i folkeskolens 

undervisning, herunder bl.a. de kommunale mål 

for skolevæsenets udvikling, undervisningen af 

den enkelte elev med afsæt i det enkelte barns 

egne forudsætninger, samarbejdet mellem skole 

og forældre, skolebygningernes indretning og 

anvendelse, tilpasning til det stigende elevtal 

m.v. 

Dette projekt skal både lokalt og landsdækkende 

evalueres medio år 2000. 


OPGAVER 2000 – 2004 


• Gennemførelse, evaluering og videreudvikling 

af projektet ”Barnet i Centrum”, herunder 

”Folkeskolen år 2000”. 


Politikområde: Kultur og fritid 


• At der lægges vægt på samvirke/samarbejde 

mellem den professionelle kultur og den folkelige 

kultur. 

• At kulturpolitikken skal tilgodese alle aldersgrupper. 

• At understøtte aktiviteter, der kan fremme 

fælles kulturel oplevelse og aktivitet. 

• At lokalområdernes egenart bevares og 

udvikles. 

• At kulturpolitikken skal øge kommunens 

attraktion som handels- og erhvervscenter 

samt tiltrække nye borgere. 

• At styrke mulighederne for at forskellige 

aldersgrupper kan dyrke idræt. 

46 

BAGGRUND 

Høje-Taastrup Kommune ønsker at sikre borgerne 

mulighed for at udfolde interesser og evner 

gennem et bredt og varieret kultur- og fritidstilbud. 

Alle byområderne skal indeholde åndehuller til 

fysisk udfoldelse på en uforpligtende måde: 

legepladser, boldpladser og grønne områder. 

De folkeoplysende aktiviteter i kommunen er 

opstået gennem borgernes egne initativer ved 

etablering af aftenskoler, klubber og foreninger, 

og der er et rigt foreningsliv i kommunen. 

Høje-Tastrup kommune vil arbejde tæt sammen 

med foreningslivet med henblik på at udvikle 

den folkeoplysende virksomhed. 

For at give borgerne en nem adgang til kulturelle 

institutioner og aktiviteter er de kulturelle tilbud 

overvejende placeret decentralt i de forskellige 

lokalområder. 

Der er et hovedbibliotek og 7 filialer, placeret så 

alle større lokalområder har eget bibliotek. Der er 

tre mødecentre og to forsamlingshuse. Taastrup 

Kulturcenter, Medborgerhuset og Hedehuset stiller 

lokaler til rådighed for foreningerne, og alle 

huse står desuden selv for kulturelle aktiviteter. 

Der er et stort antal foreninger indenfor det kulturelle 

område. Foreningerne kan søge kommunalt 

tilskud til drift og arrangementsvirksomhed. 

De kulturelle foreninger spiller en stor rolle i det 

samlede kulturelle aktivitetsniveau i kommunen. 

Politikområdet er opdelt i forskellige temaer, der 

på de næste sider beskrives særskilt. 


Tema: Fremtidens folkebiblioteker 


• Bibliotekernes udvikling sker i overensstemmelse 

med brugernes behov. 

• Virksomheden fremtidsrettes i takt med den 

informationsteknologiske udvikling. 

• Åbningstiderne skal være bekvemme og 

relevante for borgerne. 

OPGAVER 2000 – 2004 


• Udbygning af bibliotekernes informationsteknologi. 

• Biblioteksstrukturen. 

• Overveje muligheder for placering af Hedehusene 

Bibliotek i nybyggeri ved Hedehuset. 

• Udvikling af betjeningen af unge. 

• Brugerindflydelse. 

BAGGRUND 

Den decentrale struktur på folkebiblioteks-området 

er med til at understøtte lokalområdernes 

egen identitet. Decentraliseringen har både fordele 

og ulemper, da der er bundet en del ressourcer 

i bygninger og lejemål og i et stort antal 

åbningstimer. 

Bibliotekerne har i mange år været garanten for, 

at alle borgere uanset uddannelse og indkomst 

har kunnet få den viden og information, de har 

brug for. Mængden af information er stigende 

og behovet for information er øget. Det betyder, 

at bibliotekernes tilbud skal udvikles. Informationen 

skal i stigende udstrækning findes på elektroniske 

medier. Den nye informationsteknologi 

skal tilpasses brugergruppernes særlige behov. 

Teknologien åbner mulighed for, at borgerne 

hjemmefra på egne pc´ere kan se, hvilke materialer 

biblioteket har og bestille de ønskede materialer. 


Tema: Teater 


• At synliggøre Taastrup Teater som en positiv 

og identitetsskabende faktor. 

• At skabe en bygning, som lever op til de krav, 

som stilles af brugerne. 

• At udvikle Arenaen i Hedeland som både et 

lokalt og regionalt kulturelt tilbud. 

OPGAVER 2000 – 2004 


• At udvikle teaterfaciliteterne så de lever op til 

såvel egnsteatrets som teaterforeningens 

behov. 

• At udvikle forslag til forbedringer af faciliteterne 

i Arenaen i Hedeland i samarbejde med 

interessenterne. 

48 

BAGGRUND 

Taastrup Teater er et professionelt teater i henhold 

til Teaterloven, og staten afholder derfor 

mindst halvdelen af teatrets driftsomkostninger. 

Ved valg af repertoire lægges vægt på teaterstykker, 

der også henvender sig til børn og unge. 

Teatret har et udstrakt samarbejde med institutioner 

og foreninger i kommunen. 

Teatret har en turnévirksomhed, der medvirker til 

at styrke kommunens profil. 

Teatret er beliggende i den tidligere festsal ved 

Selsmoseskolen. Gennem årene har amt og kommune 

bidraget til moderniseringer og udvidelser. 

Der er dog stadig behov for faciliteter som billetkontor, 

bagscene m.m. 

Ud over Tåstrup Teater giver Arenaen i Hedeland 

enestående muligheder for større kulturelle 

arrangementer. Det forventes, at interessentkommunerne/amterne 

i Hedeland fremover vil stå for 

eller støtte mindst ét større arrangement om året 

i Hedeland. 


Tema: Vestskov-projekt, museer og lokalarkiv 


• At etablere et kulturhistorisk Museum på 

Kroppedal i samarbejde med andre interessenter. 

• At videreudvikle Hedeland, Vestskoven og Ole 

Rømers Museum som regionale attraktioner. 

BAGGRUND 

I forbindelse med Vestskovens 25 års jubilæum 

indgik kommunen samarbejde med Albertslund 

og Ledøje-Smørum kommune kaldet ”Danmarkshistorien 

i Vestskoven”. Man har fra 1992 arrangeret 

en række aktiviteter omkring det kulturelle 

landskab i Vestskoven. 

Som fortsættelse af projektet drøftes etablering 

af et Kulturhistorisk Museum placeret i Vestskoven 

ved Kroppedal. 

Institutionen Ole Rømer Museet og Byhistorisk 

Samling og Arkiv er en selvejende institution 

med kommunalt tilskud. Museet har søgt om 

statsanerkendelse, der hvis den opnås vil betyde, 

at virksomheden kan få tilskud fra staten. Ole 

Rømer Museet, bor til leje på gården Kroppedal, 

og Byhistorisk Samling og Arkiv, har til huse i 

kommunens ejendom, Blaakildegaard. 

Der er et stigende besøgstal i de to afdelinger og 

der er problemer med at finde plads til opbevaring 

og præsentation af arkivalier og genstande. 

OPGAVER 2000 – 2004 


• Planlægning og projektering af et kulturhistorisk 

museum på Kroppedal. 

• Undersøge mulighederne for udvidelse af areal 

til arkivformål. 


Tema: Aktiviteter i lokalområderne 


• Medvirke til at skabe netværk og normdannelse 

for det lokale samvær til gavn for børn 

og unge. 

• Skabe rammer for at voksne påtager sig et 

ansvar for livet i lokalområdet. 

• Skabe rammer for at børn og unge og eventuelle 

ressourcesvage grupper gives og påtager 

sig et ansvar. 

• Udvikle samarbejdet mellem de frivillige og de 

professionelle. 

• Øge skolers og institutioners relationer til 

lokalområdet. 

• Øge lettilgængelige og uformelle aktivitetsmuligheder 

for borgerne. 

BAGGRUND 

Kommunen ønsker at være med til at skabe bedre 

sammenhænge i lokalområderne, i de senere 

år er der igangsat mange aktiviteter, som har 

skabt grobund for udvikling af et samarbejde. 

Decentralisering af faciliteterne i kommunen 

er et princip, da det er vigtigt for borgerne at 

have muligheder for udfoldelse og aktivitet i 

nærmiljøet. 

50 

OPGAVER 2000 – 2004 


• Et samarbejde med boligområderne om 

boligsociale projekter. 

• Udvikling af fritidsmuligheder i boligområderne. 

• Udvikling af alternative fritidstilbud for børn 

og unge og eventuelle ressourcesvage grupper, 

der ikke tiltrækkes af de etablerede tilbud. 


Tema: Idræt 

BAGGRUND 

Der er mange idrætsfaciliteter i kommunen, placeret 

decentralt i de forskellige byområder. Der 

lægges stor vægt på, at haller og anlæg udnyttes 

optimalt, så alle der ønsker at udøve idræt har 

en mulighed herfor. 

Antallet af ældre, der ønsker at dyrke idræt om 

dagen er stærkt stigende, og denne tendens vil 

fortsætte i hele planperioden. Ved en optimal 

planlægning arbejdes der på at give denne gruppe 

mulighed for at benytte faciliteterne i dagtimerne. 

I planperioden arbejdes med udformning af en 

idrætspolitik. Når idrætspolitikken er vedtaget, 

gennemgås strukturen på idrætsområdet, så den 

bedst mulig understøtter den vedtagne politik. 

Som oplæg til en debat om idrætspolitikken 

har folkeoplysningsudvalget i 1999 udsendt et 

oplæg, der gennemgår tendenser og muligheder. 

OPGAVER 2000 – 2004 


• Vedtagelse af idrætspolitik. 

• Gennemgang af strukturen på idrætsområdet. 

Tema: Folkeoplysning 


• At alle faciliteter udnyttes optimalt. 

• At der er fritidstilbud i alle større lokalområder. 

BAGGRUND 

Der er et stort antal fritidsforeninger i kommunen. 

En stor del af disse foreninger får stillet 

lokaler til rådighed af kommunen, da de fysiske 

rammer er væsentlige for den folkeoplysende 

virksomhed. 

Kommunen lægger op til, at foreningerne samarbejder 

med øvrige institutioner og organisationer, 

som arbejder med børn og unge. Et sådant 

samarbejde sikrer sammenhæng og koordination 

af tilbuddene samt bredt sammensatte tilbud. 

Høje-Taastrup Kommune arbejder tæt sammen 

med foreningslivet, da dette er en forudsætning 

for at udvikle den folkeoplysende virksomhed. 

OPGAVER 2000 – 2004 


• At der udarbejdes overordnede målsætninger 

for fritids-, idræts- og kulturlivet. 

• At aktivere de ældre i det etablerede foreningsliv. 

• Støtte til samarbejdet mellem foreninger og 

institutioner. 


Politikområde: Det sociale område 

DELOMRÅDE: ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 


• Alle personer på offentlig forsørgelse, så som 

kontanthjælp, sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge, 

skal have aktive tilbud frem for 

passiv forsørgelse. Alle borgere, der henvender 

sig til kommunen for at modtage offentlig forsørgelse 

vil blive aktiveret med det samme. 

• Kommunens tilbud med henblik på ansættelse 

og arbejdsfastholdelse på det ordinære 

arbejdsmarked gives med udgangspunkt i 

ressourcer hos den enkelte. 

• Høje-Taastrup Kommune yder en aktiv indsats 

i udviklingen af samarbejdsrelationer med 

andre aktører på arbejdsmarkedet med henblik 

på ansættelse af og arbejdsfastholdelse for 

ledige og sygedagpengemodtagere på det 

ordinære arbejdsmarked. 

• Aktivering skal kunne bestå i jobtilbud med 

undervisningselementer, f. eks. praktikophold, 

uddannelsesstillinger og lignende. 

52 

BAGGRUND 

Kommunen har en vedtaget arbejdsmarkedspolitik. 

I den beskrives de overordnede målsætninger 

og principper for hvordan kommunens borgere 

på offentlig forsørgelse hurtigt får mulighed for 

ordinært arbejde. Arbejdsmarkedspolitikken er 

under revision, nyt forslag forventes vedtaget 

efteråret 1999. 

På grund af den positive udvikling i beskæftigelsen 

i de seneste par år, er der sket et fald i antallet 

af modtagere af kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge. 

Udviklingen har betydet at den 

aktuelle målgruppe for aktivering, er personer 

med meget begrænset eller slet ingen erfaring 

fra arbejdsmarkedet, svag uddannelsesbaggrund, 

længerevarende ledighed samt fysiske, psykiske, 

sociale eller misbrugsproblemer, der vanskeliggør 

en (gen-)etablering af relationer til arbejdsmarkedet. 

Til gengæld har antallet af sygedagpengemodtagere 

gennem samme periode været stigende. 

Årsagen hertil vurderes at være det stigende 

antal personer i arbejde. En stigning som blandt 

andet har bevirket, at de svagere grupper af personer 

er kommet i gang. 

For om muligt at nedbringe antallet af sygedagpengemodtagere 

ydes der en tidlig indsats overfor 

samtlige modtagere af sygedagpenge. Kommunens 

tilbud til denne gruppe består blandt 

andet af arbejdsprøvning i kommunen. 

OPGAVER 2000 – 2004 


• Udmøntning af ny arbejdsmarkedspolitik. 

• Etablering af Jobbank med ledige stillinger 

indenfor forskellige områder hos såvel private 

som offentlige arbejdsgivere. 

• Igangsættelse af initiativer med henblik på 

etablering af tværfaglige samarbejdsrelationer 

om aftalebaserede skåne- og fleksjob. 


DELOMRÅDE: ÆLDRE OG HANDICAPPEDE 


• Det er byrådets mål at støtte ældre, syge og 

handicappedes mulighed for at opretholde en 

tryg og selvstændig tilværelse. 

• Målet er gennem en aktiv forebyggende og 

sundhedsfremmende indsats at minimere 

behovet for egentlige hjælpeforanstaltninger. 

Når hjælpeforanstaltninger iværksættes, er 

målet at vedligeholde eller udvikle borgerens 

funktionsniveau. 

• Generelt skal borgeren sikres medbestemmelse 

omkring egen situation. Valgfriheden skal ikke 

gælde ydelsernes omfang, men der etableres 

valgmuligheder med hensyn til ydelsernes art 

og med hensyn til, hvem der skal levere ydelserne. 

• Kommunens ydelser og service på ældreområdet 

tilrettelægges med udgangspunkt i 

borgerens ressourcer og efter principper om 

borgerens ansvar for egen situation, sundhed 

og omsorg, bolig og sociale netværk. 

• Som et væsentligt element i kommunens forebyggende 

indsats indgår et differentieret tilbud 

om forskellige boformer, afhængig af borgerens 

helbred eller handicap. 

BAGGRUND 

Kommunen har vedtaget en politik på ældre- og 

handicappetområdet sommeren 1999. Målsætningerne 

heri skal sikre kommunens borgere en 

ensartet og tilstrækkelig støtte i deres dagligdag. 

Antallet af ældre forventes at stige i de kommende 

år, antallet af personer over 67 år forventes at 

stige med 23% indtil 2006. Det stiller krav om 

en mere effektiv udnyttelse af kommunens ressourcer, 

hvis ikke omkostningerne skal stige voldsomt. 

Det er vigtigt at der også i fremtiden kan 

ydes et højt serviceniveau, således at kommunens 

ældre får en tryg og værdig alderdom. 

Antallet af handicappede ventes ligeledes at stige. 

Årsagen til stigningen skyldes tildels at Høje- 

Taastrup Kommune huser mange bofællesskaber 

for handicappede og har etableret mange tilbud 

til gruppen. Hermed har kommunen virket som 

en naturlig magnet for familier med handicappede 

børn. Udfordringen i fremtiden bliver, at sikre 

tilstrækkelige tilbud de disse borgere, så de kan 

udvikle deres færdigheder og få et værdigt liv. 

OPGAVE 2000 – 2004 

Byrådet vil arbejde for en politisk plan for 

området. 


Tema: Ældreområdet 

BAGGRUND 

Området vil i de kommende år blive præget af 

en stigende ældrebefolkning og dermed et voksende 

udgiftspres hvis det nuværende serviceniveau 

skal holdes. I dag diskuteres hvorledes den 

fremtidige hjemmepleje skal sammensættes. 

Høje-Taastrup Kommune har en velfungerende 

hjemmepleje, der tilbyder ydelser indenfor pleje 

og omsorg, rengøring og indkøb. Kommunen 

har 4 plejehjem og det er planlagt at indvie et 

nyt i Torstorpområdet i 2000. 

Det stigende antal ældre betyder også stigende 

efterspørgsel efter andre kommunale tilbud 

såsom ældreidræt, biblioteker og kulturtilbud. 

OPGAVER 2000 – 2004 

Byrådet vil arbejde for en udmøntning og opfølgning 

af målsætningerne ved: 

• Indførelse af en decentral struktur baseret på 

mål- og rammeaftaler, som beskriver de overordnede 

målsætninger og indsatsområder. 

• Etablering af kvalitets og kompetence udviklingsprojekt 

samt et centralt visitationskorps. 

Projektet skal sikre kvalitet, fremtidige rekruttering 

og ensartethed i hjemmeplejen. 

• Etablering af ældrevenlige boliger. I 1999 

igangsættes bygningen af et nyt plejecenter 

med 50 boliger i Torstorp. Desuden ventes en 

velfungerende del af ældrebefolkningen at 

efterspørge nye boligformer såsom bofællesskaber 

og oldekoller. 

54 

Tema: Handicappede 

MÅLSÆTNING 

• Tilbuddene til handicappede skal være alsidige, 

tidssvarende og tilstrækkelige til at dække 

behovet. 

BAGGRUND 

Antallet af handicappede har gennem flere år 

været stigende i Høje-Taastrup Kommune. Det 

skyldes dels den almindelige samfundsudvikling 

og dels at Høje-Taastrup Kommune traditionelt 

har etableret mange tilbud til gruppen. Det har 

været medvirkende til at tiltrække familier med 

handicappede børn. 

Høje-Taastrup Kommune driver en række bofællesskaber 

og har etableret tilbud såsom børneog 

voksenklubben Højgården. 

OPGAVER 2000 – 2004 

Byrådet vil arbejde for udmøntning og opfølgning 

af målsætningerne ved: 

• Etablering af et støtte- og kontakt-personkorps 

for psykisk handicappede. 

• Etablering af en ledsageordning for fysisk 

handicappede. 


Delområde: Boligsociale aktiviteter 


• De boligsociale aktiviteter skal medvirke til at 

skabe engagement og ansvarlighed i boligområdet. 

• Der skal skabes bedre rammer for børn og 

unges leg og fritid i bebyggelsen. 

• Der skal skabes tryghed hos beboerne ved 

færden i det nære boligområde. 

• Kriminalitet og misbrug blandt børn og unge 

skal forebygges. 

• Aktiviteterne skal medvirke til at give boligområdet 

en fælles identitet. 

• Aktiviteterne skal skabe øget fællesskab og 

netværk der kan medvirke til øget selvhjælp til 

problemløsning. 

• Aktiviteterne skal medvirke til fremme integrationen 

hos tosprogede beboere. 

• Aktiviteterne skal medvirke til at styrke beboernes 

miljø- og ressourcebevidsthed. 

BAGGRUND 

Gennem de seneste år har der fra politisk side 

været en øget fokusering på forhold af betydning 

for lokalområdets generelle velfærd og det 

interne samspil i området. Det er sket udfra en 

konstatering af, at enkelte boligområder er 

karakteriseret af meget marginaliserede befolkningsgrupper 

med store sociale problemer. En 

række uheldige følgevirkninger kan medføre, at 

disse boligområder kommer ind i en ond cirkel, 

hvor negative tendenser forstærkes og dermed 

skaber yderligere problemer. 

For at bremse og vende denne udvikling har 

Høje-Taastrup Kommune etableret en række 

boligsociale aktiviteter, ligesom kommunal anvisningsret 

til ledige lejligheder forventes at medføre 

en mere positiv udvikling i lokalområderne. 

Høje-Taastrup Kommune udfører i samarbejde 

med boligorganisationerne byudvalgsprojekter i 

Charlottekvarteret (VIBO og DFB), Gadehavegård 

(DFB) og Tåstrupgård (AKB). Projekterne finansieres 

dels af projektmidler fra Socialministeriet og 

dels af Høje-Taastrup Kommune. Formålet med 

projekterne er at udmønte målsætningerne for 

de boligsociale aktiviteter i de enkelte boligområder. 

Udvikling af yderligere boligsociale projekter skal 

ske i et tæt samarbejde mellem kommunen og 

boligafdelingerne. Kommunen har mulighed for 

at ansøge By- og Boligministeriet om støtte til 

projekter, der bl.a. kan modvirke sociale problemer 

i boligområderne og i de enkelte bydele. I 

den forbindelse skal kommunens bydele analyseres 

med henblik på en prioritering af indsatsen. 

(Se også afsnittet om By og Boligpolitik og om 

Bæredygtig Byudvikling.) 

OPGAVER 2000 – 2004 


• Fortsættelse og forankring af byudvalgsprojekterne 

i Charlottekvarteret, Gadehavegård og 

Tåstrupgård. 

• Samarbejde med boligorganisationerne om, 

at kommunen i en forsøgsperiode overtager 

boliganvisningen til en større andel af de 

almene boliger. 


DELOMRÅDE: INTEGRATIONSPOLITIK 


• Alle flygtninge og indvandrere skal kunne tale 

og forstå dansk. 

• Alle flygtninge og indvandrere skal være 

selvhjulpne og selvforsørgende. 

• Alle flygtninge og indvandrere skal kunne 

indgå i samfundslivet på lige fod med den 

øvrige befolkning. 

• Integrationsindsatsen bygger på et princip om 

gensidigt ansvar, og omfatter rettigheder og 

pligter i en afbalanceret sammensætning. 

BAGGRUND 

I de seneste år har der i Høje-Taastrup Kommune 

været en øget fokusering på indsatsen omkring 

integration af flygtninge og indvandrere. Der har 

været interesse for hvilke tilbud kommunen kan 

give, og hvilke kommunen skal give som følge af 

ny lovgivning på området. 

Den nye lovgivning betyder, at kommunen får 

hovedansvaret for integrationen af flygtninge og 

indvandrere. 

Kommunens integrationsindsats skal medvirke til, 

at den enkelte flygtning/indvandrer kan klare sig 

i det danske samfund. Integrationsindsatsen skal 

motivere den enkelte flygtning/indvandrer til at 

tage medansvar for sin egen integration i samfundet. 

Børn og unge skal i samme omfang som andre 

børn og unge sikres lige vilkår og muligheder. 

Det er især vigtigt, at indsatsen overfor børn og 

unge sker så tidligt som muligt, med det mål at 

forbedre børnenes og de unges muligheder i det 

danske samfund, både under opvæksten og 

senere i voksenlivet. 

56 

Flygtninge og indvandrere i Høje-Taastrup Kommune 

tilbydes mulighed for at opnå dansksproglige 

færdigheder, der gør det muligt at færdes i 

og kommunikere med det omgivende samfund 

uden problemer. For de voksnes vedkommende 

ved tilbud om undervisning. For børnenes vedkommende 

ved at skabe de nødvendige rammer 

for at deres danskkundskaber og deres begrebsforståelse 

er så velfunderet inden skolestart, at de 

kan følge undervisningen på normal vis. 

Flygtninge og indvandrere, der ikke er i beskæftigelse 

ved et almindeligt arbejde eller i gang med 

et uddannelsesforløb, tilbydes arbejde, enten ved 

et støttet job eller via aktivering. 

Flygtninge og indvandrere skal præsenteres for 

og inddrages i deres boligkvarters lokale klub- og 

foreningsliv, samt i det lokale demokrati. Der skal 

igangsættes initiativer, som giver mulighed for at 

indvandrere og flygtninge kan øge indsigten i 

egen og det omgivende samfunds kultur, herunder 

en tydeliggørelse af fælles træk og forskelle, 

der har betydning for integrationen. 

OPGAVER 2000 – 2004 


• Beskrivelse af nuværende arbejdsopgaver i 

forhold til indvandrere og flygtninge. 

• Udvikling af arbejdsmetoder, herunder sikring 

af faglig viden. 

• Afklaring af snitflader til andre forvaltningsområder, 

herunder specielt børn og unge 

området. 

• Udarbejdelse af struktur for arbejdet f.eks. ved 

uddannelse af ”specialister”.

Kapitel 1.pdf - Høje-Taastrup Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?