Planteavl med kartofler og græsfrø på JB 1 - DLF-TRIFOLIUM ...

Bedriftsbesøg
4
Ren planteavl på Rosendahl:
Planteavl med kartofler
og græsfrø på JB 1
Erik Pontoppidan driver et par hundrede ha med ren planteavl på Rosendahl. kartoflerne er den
væsentligste indtægtskilde på ejendommen, men græsfrøet har fundet sin plads som en vigtig afgrøde
i sædskiftet. der er flere synergier ved frøavl på sandjord, som kommer hele sædskiftet til gode
Rosendahl ligger ved landsbyen Aadum ca. tre kilometer øst for Tarm.
Vi sidder i det flotte nyrestaurerede stuehus og kan nyde udsigten
fra køkkenet ud til den flot anlagte have med græs fra DLF-TRIFOLIUM.
Foran os står et veldækket bord med kaffe, rundstykker og basser.
En god start på et bedriftsbesøg!
Og det ”æ´baår dæjlig!”, som man siger på denne egn, hvor gæstfriheden
altid er stor. Skribentens tanker bevæger sig hurtigt over til De
Nattergales ”The julekalender”, hvor kartoffelavl også var en vigtig
bestanddel af Gertrud og Oluf Sands hverdag. Gertrud og Oluf Sands
gæstfrihed var så stor, at den københavnske strømpehandler Benny
boede hos familien Sand i ca. 24 dage.
Vi har dog kun i sinde at blive et par timer her hos nutidens kartoffel-
og frøavlerfamilie, Pontoppidan.
Eriks baggrund og uddannelse
Erik Pontoppidan er 46 år og gift med Tina, der er uddannet socialpædagog
og ansat i Ringkøbing-Skjern Kommune. Sammen har de
børnene Sarah og Simon. Erik er født og opvokset på et traditionelt
og alsidigt landbrug i Kvong ved Varde. Han er uddannet landbrugstekniker
i 1990 fra Nordisk Landbrugsskole i Odense. Efter uddannelsen
var han fem år kontrollant i NaturErhvervstyrelsens afdeling
i Kolding, hvor arbejdsområdet var foder, gødning og kartofler.
Tidsskrift for Frøavl 5/2012
Johannes Lomholt
Frøavlskonsulent, Vestjylland
Johannes Lomholt og Erik Pontoppidan foran det nyrestaurerede stuehus Rajgræsudlægget af sorten Neruda har klaret vinteren fint, konstaterer
Johannes Lomholt og Erik Pontoppidan
Erling Christoffersen,
Avlschef , Vestdanmark
Læplantning, badminton og jagt
Udover at være valgt som delegeret i DLF AmbA, er Erik netop blevet
formand for Skjern-ådalens Læplantningslaug, som er en sammenslutning
af fire ældre lokale læplantningslaug, der har til formål at
indkøbe og fremskynde nye læplantninger i det store geografiske
område.
Fysikken holder Erik i top med badmintonspil i Aadumhallen. Udover
at være aktiv badmintonspiller er han også formand for badmintonafdelingen.
Eriks passion for jagt er også meget synlig. Flere steder
på Rosendahls arealer er der etableret vildtagre til gavn for både
fugle og råvildt. Og så snart man kører ind på gårdspladsen, bliver
man modtaget af den glade tysk korthårede jagthund Zylle.
Erik forpagtede Rosendahl i 1998 af sine svigerforældre.
1999 var et godt år for kartoffelavlen, som gjorde, at Erik fik
en god start og et godt fundament til at kunne videreudvikle
bedriften. I 2001 købte Tina og Erik Rosendahl og flyttede ind
med deres to børn, mens Tinas forældre fraflyttede ejendommen.
Tina og Erik er tredje generation på gården.

Ren planteavl uden husdyrgødning på Rosendahl
Rosendahl er en ren planteavlsbedrift, hvor der ikke er en animalsk
produktion, hvilket er lidt usædvanligt på denne egn. Ejendommen
modtager heller ikke nogen form for husdyrgødning, og der gødes
udelukkende med indkøbt handelsgødning. Jordtypen er til gengæld
ikke så usædvanlig, nemlig JB 1.
Med forpagtninger dyrkes der 215 ha, hvoraf de 185 ha er ejet. Ud af
de 185 ha er der 20 ha med skov, søer og vildtbiotoper. Søerne er
etablerede i gamle mergelgrave omkranset af pænt vildtvenlig beplantning.
Disse mergelgrave var én af årsagerne til, at Rosendahl
overlevede som landbrug tilbage i 1930erne.
Kartofler er hjørnestenen på ejendommen
Den bærende produktion på Rosendahl består af fremavlskartofler
til firmaerne KMC, AKV-Langholt og Danespo. Eriks svigerfar startede
med produktion af fremavlskartofler i 1960erne, og siden har produktionen
været hjørnestenen på Rosendahl. Der er i dag fremavl på
11 forskellige kartoffelsorter. At producere og administrere så mange
sorter på én ejendom, kræver god ledelse, ordenssans og flair for
kvalitet. Hver sort sorteres, sækkes op i nye storsække og køres ud
til danske kartoffelavlere, som producerer mel eller spisekartofler.
Ordenssansen skinner klart igennem på hele bedriften. I de renvaskede
og gasdesinficerede kartoffelhuse er der flot styr på sortsopdeling
og diverse partinumre. Udover kartofler består markplanen af
alm. rajgræs, vårbyg, brødrug og majs.
” God
ledelse og interesse for
planteavl gør det ikke alene ”
Gode medarbejdere og lave maskinomkostninger
God ledelse og interesse for planteavl gør det ikke alene.
”Dygtige og loyale medarbejdere er vigtig for bedriften. De kender
arbejdsgangen og kravene til kvalitet i alle vore afgrøder,” siger Erik,
og han udtrykker dermed sin tilfredshed ved at have Mende fra Litauen
og Karl Gustav, der har været ansat på Rosendahl i 24 år, på
lønningslisten. Takket være Karl Gustav kører Rosendahl stadig og
tilsår kornet med en 25 år gammel Nordsten såmaskine.
”Er der det mindste, der begynder at lyde mærkeligt eller ryster på
såmaskinen, så bliver det repareret med det samme,” fortæller Erik.
Det samme gælder for gårdens øvrige maskiner, hvilket betyder, at
maskinomkostningerne er rimeligt lave. Svigerfaderen Villy kan heller
ikke undværes. Han træder til, når der skal sorteres kartofler (se
billede side 2) og vandes, og når kartoffeloptageren skal bemandes.
Læggekartoflerne opbevares i trækasser og sendes ud til kartoffelavlere i
storsække
Vanding med U system
Rosendahl råder over otte vandingsmaskiner. Erik har netop indkøbt en
ny selvkørende Fasterholt vandingsmaskine med 675 meter slange.
”Den nye maskine kan køre i en U bane, så den kan vande i ca. 23
timer, inden den skal flyttes til næste vandingstræk. Førhen skulle
der flyttes to maskiner inden for 12 timer,” forklarer Erik.
Den nye vandingsmaskine betyder, at Villy får en lettere hverdag. Han
har hidtil passet de to gamle vandingsmaskiner, og Villy har ansvaret
for, at vandingsmaskinen flyttes til tiden og kører optimalt. Vandingen
starter i frøgræs omkring den 15. april, efterfulgt af vårbyg, kartofler
og rug. Græsfrøet og kornet vandes gennemsnitligt med ca. 90 mm
pr. sæson. Kartofler vandes med 130-150 mm pr. sæson.
Frøavlen giver bedre jordstruktur
Erik blev frøavler til DLF-TRIFOLIUM i 2002. Kontrakten lød på 10 ha
alm. rajgræs. Frøarealet er senere vokset til 35 ha fordelt på to sorter.
Baggrunden for at inddrage frøavl på bedriften, var ønsket om at have
et sundt sædskifte og tilføre jorden noget mere humus. Frøgræshalmen
snittes og nedmuldes. Det hjælper med til at holde på næringsstofferne,
specielt kali, der er et vigtigt næringsstof til kartofler.
”I et kartoffelsædskifte bliver jorden meget bearbejdet, så det er
godt med græs, der med sine store trævlerødder kan være med til at
gøre sandjorden mere ”blød”. Desuden er jordens evne til at holde på
fugten i sommermånederne bedre, når der har været frøgræs på
arealet. I marker, hvor vi har korn efter frøgræs, går der et par dage
mere, inden marken bliver tørkeramt, end i marker med korn efter
korn,” udtaler Erik.
Udbyttet i frøavlen har gennem årene som gennemsnit ligget
på landsgennemsnittet af de sorter, der har været dyrket. I
2011 blev udbyttet 1274 kg pr. ha i Greenway (landsgennemsnit
1320 kg pr. ha) og 1273 kg pr. ha i Ponderosa (landsgennemsnit
1219 kg pr. ha). Det er tilfredsstillende, specielt når
man tager jordtypen i betragtning.
Alm. rajgræs udlægges i vårbyg med Nordsteen
Græsfrøet etableres altid med vårbyg som dæksæd. Vårbyggen gødes
med flydende ammoniak.
”Flydende ammoniak er god på vores jordtype. På den lette JB 1 jord
er der risiko for udvaskning, hvis der kommer meget regn i april og
starten af maj,” fortæller Erik og fortsætter: ”Når vi nu er en ren planteavlsejendom
og ikke modtager gylle eller husdyrgødning, er det
vigtigt, at det kvælstof, der indkøbes og spredes, virker effektivt.
Ammoniak bindes meget hårdt til jordkolloiderne, og kvælstoffet
frigøres langsomt i takt med plantens naturlige kvælstofforbrug.
Desuden gøder man lige til markkanten, og doseringen er 100 pct.
nøjagtig. Det tiltaler mig!”
Kornet sås med alle tragte på 12 cm’s rækkeafstand. Herefter sås
græsfrøet på skrå af kornrækken med hver anden tragt på 24 cm’s
rækkeafstand.
”Vi sår udlægget på denne måde for at give græsset mere sollys, da
de ikke bliver gemt væk under kornplanterne. Desuden bliver marken
mere jævn, når vi kører på skrå anden gang,” konstaterer Erik.
Udbyttet i vårbyg med udlæg er ret konstant fra år til år; det ligger
mellem 50 og 55 hkg pr. ha.
5
fortsættes næste side
Tidsskrift for Frøavl 5/2012

Bedriftsbesøg
6
– fortsat fra side 5
Placeret gødning fremmer rajgræs og sulter enårig rapgræs
Erik dyrker to plænesorter: Den tidlige sort Neruda og Greenway, der er
halvsildig. Det giver en god høstfordeling, så frøhøsten kan klares med
egen mejetærsker.
Kvælstofniveauet ligger på 140-150 kg N pr. ha. De første 100 kg N
placeres i græsfrøet med en Väderstad såmaskine.
”Placeringen betyder, at vi får kvælstoffet ned til rajgræsrødderne, og
samtidig bliver énårig rapgræs sultet, da den har et mere øverligt rodsystem.
De sidste 40 til 50 kg N bliver bredspredt lige inden begyndende
skridning og efterfølges af vanding, så vi er sikre på øjeblikkelig
virkning. Den sene gødskning er med til at sikre, at der er kvælstof til
rådighed for frøfyldningen,” mener Erik.
Vækstregulering skal prøves i år
Rajgræs skal vækstreguleres med 0,6 liter Moddus pr. ha ved begyndende
skridning. Erik har ikke vækstreguleret rajgræs tidligere, men
frøavlsforsøg udført i DLF-TRIFOLIUM regi har overbevist ham om, at
det skal prøves i år. Forsøgene har gennem flere år vist merudbytte for
vækstregulering, såfremt vandforsyning er i orden, og kvælstoftildelingen
er høj. Risikoen for at rajgræsset, med den til tider lidt kraftige
vestenvind, kan rejse sig op inden høst, har afholdt Erik fra at vækstregulere
indtil nu. Men i de sidste par år er Rosendahls rajgræs gået
meget hårdt i leje inden høst, så derfor er Erik klar til at vækstregulere
i år. Da alm. rajgræs ikke må stå alt for meget op inden høst, bliver doseringen
holdt nede på 0,6 liter Moddus pr. ha. I juni behandles rajgræs
med et svampemiddel mod rust og andre svampesygdomme.
Forårssåningen af byg er i gang på
Rosendahl midt i marts. Vårbyg og
frø sås af to omgange
Tidsskrift for Frøavl 5/2012
Frøet tørres i mobile tørrevogne
Rosendahls tørrevogne, der primært er til kartofler, fungerer også
glimrende til tørring af græsfrø.
”Vi holder frøet nedkølet de første par dage, derefter tipper vi græsfrøet
af vognen og ud på gulvet i en af kartoffelhusene, hvorefter vi
læsser frøet på vognene igen og tørrer frøet færdig,” forklarer Erik. Ved
at omlæsse frøet, opnår man en rigtig god luftgennemgang i frøet, hvilket
fremmer en hurtig nedtørring af frøet, varmeudvikling i frøet hæmmes,
og det bevarer en høj spireevne.
Når frøet er nedtørret, opbevares den ene sort løst i laden, mens den
mindste af de to sorter opbevares i storsække, som stilles på reoler,
indtil DLF-TRIFOLIUM afhenter det. ”Det er nemt for os, når nu vi har
udstyret til det, og det sparer plads,” slutter Erik.
Græsfrøet tørres i tørrevogne, som bruges både til frø og kartofler