Infertilitet og assisteret befrugtning i Danmark - TEK2

134 

ORIGINALARTIKEL 

Infertilitet og assisteret 

befrugtning i Danmark 

Epidemiologiske og psykosociale aspekter* 

LONE SCHMIDT 

REPRODUKTIV SUNDHED 

Begrebet reproduktiv sundhed er defineret af FN: 

»Reproductive health is a state of complete physical, mental and 

social well-being and not merely the absence of disease or infirmity, in 

all matters relating to the reproductive system and to its function and 

processes. Reproductive health therefore implies that people are able 

to have a satisfying and safe sex life and that they have the capability 

to reproduce and the freedom to decide if, when and how often to do 

so« [1 s. 40]. 

INFERTILITET 

Denne artikel handler om en gruppe af mennesker, der ikke oplever 

reproduktiv sundhed. Nemlig de mennesker, der har nedsat frugtbarhed, 

og derfor ikke er i stand til at få børn, når de ønsker det. Nedsat 

frugtbarhed defineres her som infertilitet: at en kvinde ikke har opnået 

graviditet efter mindst 12 måneder med ubeskyttet seksuelt samliv [2]. 

Forekomsten af infertilitet i en befolkning kan måles på flere måder. 

Et mål er livstidsprævalensen, der angiver prævalensen af alle, der er 

infertile på tidspunktet for undersøgelsen og/eller har været infertile i 

*) Artiklen er baseret på min disputats: Schmidt L. Infertility and assisted reproduction in Denmark. 

Epidemiology and psychosocial consequences. København: Lægeforeningens forlag, 

2006. 

BIBLIOTEK FOR LÆGER · JUNI 2007

en eller flere perioder i deres liv. Livstidsprævalensen måles således 

med spørgsmål af typen: »Har du nogensinde forsøgt at blive gravid i 

mere end 12 måneder, uden at du er blevet det?«. En befolkningsundersøgelse 

fra Danmark viste, at livstidsprævalensen af infertilitet var 

19% blandt undersøgelsens 25–44-årige kvinder [3]. I en anden dansk 

undersøgelse var livstidsprævalensen af infertilitet 26% blandt de 25– 

44-årige kvinder, der havde forsøgt at få mindst et barn [4]. Befolkningsundersøgelser 

fra andre europæiske lande har vist tilsvarende 

livstidsprævalenser af infertilitet varierende fra 17% til 26% (Finland 

[5], Sverige [6], Storbritannien [7, 8]). Derimod rapporterede en 

befolkningsundersøgelse fra Norge en lavere livstidsprævalens: 10% 

[9]. 

Forekomsten af ufrivillig barnløshed – at en kvinde aldrig har opnået 

en første fødsel, selvom hun har forsøgt at få barn – var i en dansk 

befolkningsundersøgelse 6% blandt 35–44-årige kvinder [4], hvilket 

var højere end i andre lande, hvor mellem 2% og 4% af undersøgelsespopulationerne 

var ufrivilligt barnløse [7–9]. 

Infertilitet berører således mange mennesker, men for hovedparten 

af de infertile lykkes det at få et eller flere børn. Enten børnene nu 

er et resultat af assisteret befrugtning eller er født efter en spontan 

graviditet. 

ASSISTERET BEFRUGTNING 

Der har altid været mennesker, som har haft nedsat frugtbarhed og 

ikke været i stand til at få børn. Historikere har skriftlige kilder fra de 

sidste 300 år fra infertile kvinder og fra professionelle, der viser, hvordan 

infertile kvinder har søgt hjælp for at opnå graviditet, og hvilke 

metoder de professionelle har anvendt [10]. Hverken infertilitet eller 

infertile menneskers søgning af behandlingstilbud er således nye fænomener. 

Det nye er, at behandlingsmetoderne i dag er succesfulde, 

forstået som at en høj andel af de behandlede opnår fødsel af mindst 

et levendefødt barn, og at patienterne rapporterer om en høj grad af 

tilfredshed med behandlingsforløbet. 

I 1920’erne fik lægevidenskaben kendskab til de hormoner, der 

styrer menstruationscyklus, og i 1944 lykkedes det for første gang at 

befrugte et æg fra en kvinde uden for kvindens krop [10]. Det første 

BIBLIOTEK FOR LÆGER · JUNI 2007 

135

136 barn efter in vitro-fertilisation (IVF) blev født i 1978 [11]. I begyndelsen 

blev denne behandlingsmetode primært anvendt, når kvinden 

havde lukkede æggeledere. Var der tale om forringet sædkvalitet, var 

behandling med donorsæd igennem mange år den eneste mulige behandling. 

Men i 1992 blev det første barn født, efter at graviditeten 

var opnået med injektion af en sædcelle i et æg (ICSI: Intracytoplasmic 

Sperm Injection) [12], og mænd med forringet sædkvalitet fik nu mulighed 

for at blive genetisk fædre til deres børn. 

ASSISTERET BEFRUGTNING I DANMARK 

I Danmark blev der op igennem 1990’erne etableret specialiserede 

fertilitetsklinikker både i det offentlige og i det private sundhedsvæsen, 

og der er i dag (2007) mere end 25 fertilitetsklinikker. Hertil 

kommer mindre specialiseret fertilitetsbehandling ved gynækologiske 

hospitalsafdelinger og hos praktiserende speciallæger. Siden 1994 er 

alle behandlinger med assisteret befrugtning med in vitro-teknikker 

(IVF, ICSI, FER: frozen embryo replacement, ED: egg donation) indrapporteret 

til Sundhedsstyrelsens IVF-register. I 1996 modtog ca. 2.200 

nye kvinder behandling – det vil sige, at de ikke havde modtaget 

behandling i tidligere år – og dette var i 2004 steget til ca. 3.300 kvinder 

[13]. 

Siden 1996 er disse in vitro-behandlinger samtidig indrapporteret 

til Dansk Fertilitetsselskab, og siden 2001 omfatter de indrapporterede 

behandlinger også inseminationer med enten partners sæd (IUI- 

H) eller donorsæd (IUI-D) [14]. I 2006 blev indberettet godt 12.500 

påbegyndte behandlinger med IVF, ICSI, FER og ED og godt 11.500 

IUI-H- og IUI-D-behandlinger [15]. I alt var 6,2% af alle børn født i 

2002 et resultat af en eller anden form for assisteret befrugtning, hvilket 

svarer til knap 4.000 børn [14]. Danmark er det eneste land med 

en national registrering af inseminationsbehandlinger, og det er derfor 

ikke muligt at sammenligne med andre lande. Derimod har 12 

europæiske lande komplette tal for alle in vitro-behandlinger. Andelen 

af børn født efter in vitro-behandling varierede fra 0,2% til 3,9% 

af en fødselsårgang. De nordiske lande lå alle højt, varierende fra 2,2% 

(Norge) til 3,9% (Danmark) [14]. Da vi fra befolkningsundersøgelser 

som nævnt ved, at prævalensen af infertilitet er af nogenlunde samme 


omfang i flere europæiske lande, er det sandsynligt, at den høje andel 

af børn født efter assisteret befrugtning i de nordiske lande skyldes, at 

der i disse lande er høj tilgængelighed til behandling i et offentligt 

sundhedsvæsen med kun en ringe grad af brugerbetaling. 

I de europæiske lande føder kvinderne gennemsnitligt færre børn 

end de 2,1 barn per kvinde, der skal til for at opretholde befolkningens 

antal. I Danmark føder hver kvinde i gennemsnit 1,8 børn. Den 

omfattende fertilitetsbehandling med gode behandlingsresultater er 

her i landet medvirkende til, at dette tal ikke er lavere. 

FORSKNINGSPROGRAM OM INFERTILITET 

OG ASSISTERET BEFRUGTNING 

På trods af den udbredte brug af assisteret befrugtning var der kun 

sparsom videnskabelig viden omfattende langtidsresultater blandt 

større grupper af par, der påbegynder forskellige former for assisteret 

befrugtning [16]. Endvidere eksisterede udelukkende ganske få mindre 

forløbsundersøgelser blandt par i fertilitetsbehandling vedrørende 

de psykosociale konsekvenser af infertilitet og behandling. Derfor initierede 

forfatteren i 2000 The Copenhagen Multi-Centre Psychosocial 

Infertility (COMPI) Research Programme [17, 18]. Forskningsprogrammet 

omfatter blandt andet en femårig forløbsundersøgelse 

baseret på spørgeskema blandt par, der i perioden januar 2000-august 

2001 påbegyndte fertilitetsbehandling (Infertilitetskohorten). Kvinder 

og mænd i Infertilitetskohorten modtog spørgeskema ved påbegyndelse 

af behandling samt et år og fem år senere. I alt deltog 80% 

(n=2.250) af de inviterede i baseline-dataindsamlingen (ved indledning 

af behandling); 88% (n=1.934) besvarede etårsopfølgningen, og 

omkring 70% besvarede femårsopfølgningen. Deltagerne havde i 

gennemsnit været infertile igennem fire år, omkring halvdelen havde 

tidligere været i fertilitetsbehandling, og godt 5% havde barn sammen 

i forvejen. Den gennemsnitlige alder for kvinder var 31,8 år og for 

mænd 35,3 år. Spørgeskemaerne fokuserede på reproduktionshistorien, 

infertilitetsdiagnoser, behandlinger og resultat heraf; forventninger 

til og evaluering af behandling; psykosociale faktorer bl.a. infertilitetsrelateret 

stress, styrkelse af parforholdet, kommunikation om 

infertilitet med partner og med øvrige sociale relationer, coping-strate- 


137

138 gier (mestring), sociale relationer, helbred, og sociodemografiske data. 

Forskningsprogrammet omfatter også evaluering af et interventionsprojekt 

med et kursus om kommunikation og stresshåndtering for par 

i fertilitetsbehandling. Forskningsprogrammet gennemføres i samarbejde 

mellem en international tværdisciplinær forskningsgruppe og 

fire offentlige fertilitetsklinikker i Danmark. 

Det følgende baseres på de nogle af de hidtidige resultater fra dette 

forskningsprogram. Først omtales resultater baseret på data fra Infertilitetskohorten: 

graviditeter, fødsler og adoption efter hhv. et og fem 

år, deltagernes forventninger og ønsker til behandling ved indledning 

af behandlingen samt deres evaluering af behandlingen et år senere. 

Dernæst omtales psykosociale konsekvenser af infertilitet og assisteret 

befrugtning med særlig fokus på infertilitetsrelateret kommunikation 

og coping. I disse afsnit inddrages både resultater fra Infertilitetskohorten 

og fra interventionsprojektet. 

GRAVIDITETER, FØDSLER OG ADOPTIONER 

Deltagerne havde i løbet af den etårige opfølgningsperiode i gennemsnit 

gennemgået to behandlingsforsøg. Hovedparten (66%) havde 

været i IVF-behandling, 25% i ICSI-behandling og 18% i inseminationsbehandling 

(mere end en behandlingstype var mulig). I alt havde 

63% (642/1.025) af kvinderne inden for det seneste år opnået en graviditet 

efter assisteret befrugtning. I alt 248 angav, at de var gravide på 

tidspunktet for besvarelse af etårsopfølgningsspørgeskemaet. Heraf 

angav 239, hvordan graviditeten var opnået: 97% var gravide efter 

fertilitetsbehandling og 3% efter en spontan befrugtning. I alt 32% 

(332/1.025) af kvinderne havde ved etårsopfølgningen opnået at føde 

mindst et barn i løbet af det seneste år. Blandt disse 332 kvinder oplyste 

de 317, hvordan graviditeten, der førte til en fødsel, var etableret. 

Samtlige af disse 317 fødsler var opnået efter assisteret befrugtning. 

Endvidere havde 1% adopteret et barn i løbet af det seneste år [18]. 

Den gruppe kvinder, der blev inviteret til at deltage i Infertilitetskohorten, 

er senere blevet koblet til IVF-registret, Fødselsregistret og 

Landspatientregistret. Vi er således i stand til i registrene at følge reproduktive 

udfald 5–6 år efter invitation til deltagelse i COMPI-programmet, 

uanset om kvinderne har besvaret spørgeskemaerne eller ej. 


De indledende analyser viste, at 69% af kvinderne havde født mindst 

en gang inden for fem år efter invitation til deltagelse i COMPI. De 

818 kvinder, der besvarede femårsopfølgningsspørgeskemaet, rapporterede 

tilsammen 651 fødsler efter fertilitetsbehandling og 156 fødsler 

efter spontan graviditet. I alt havde 6% af kvinderne adopteret 

mindst et barn [19]. 

FERTILITETSPATIENTERS FORVENTNINGER 

OG ØNSKER TIL BEHANDLING 

De fleste deltagere i Infertilitetskohorten søgte behandling, fordi de 

ønskede at opnå en graviditet (97%). Overraskende angav færre (77%) 

som begrundelse det at få et barn. Det kan tænkes, at fertilitetspatienter 

ved indledning af behandling beskytter sig selv ved ikke at turde 

forestille sig en succesfuld graviditet og fødsel. Kvinder søgte behandling 

både for deres egen og deres partners skyld, mens mænd i signifikant 

lavere grad søgte behandling for deres egen skyld men i højere 

grad for partnerens skyld [20]. Næsten alle fandt det vigtigt, at den 

medicinske behandling omfattede forklaring af de gennemførte undersøgelser, 

og signifikant flere kvinder (82%) end mænd (76%) fandt 

det vigtigt at modtage skriftlig information om behandlingen. Patientcentreret 

behandling er den psykosociale behandling, som hele 

personalet rutinemæssigt yder. Inden for den patientcentrerede behandling 

fandt ligeledes signifikant flere kvinder end mænd det vigtigt, 

at personalet ved fertilitetsklinikken spurgte til, hvordan parret 

havde det, og at personalet viste forståelse for parrets situation. I alt 

56% af kvinderne og 45% af mændene ønskede skriftlig information 

vedrørende de psykosociale aspekter af infertilitet og behandling. 

Blandt kvinder var det, ikke i forvejen at have barn med partneren, 

signifikant associeret med at finde det vigtigt at modtage skriftlig information 

om behandling. Blandt mænd var det, ikke at have barn i 

forvejen med partneren, signifikant associeret med at vurdere information 

om adoption ved indledning af behandling som vigtigt. Både 

blandt kvinder og mænd var et højt niveau af infertilitetsrelateret 

stress i det personlige domæne og/eller i parforholdet signifikant 

associeret med at vurdere den patientcentrerede behandling som 

vigtig. 


139

140 I Danmark er der – i modsætning til flere andre lande i Europa – 

almindeligvis ikke tilknyttet psykologer, rådgivere eller andre professionelle 

inden for terapi/psykisk sundhed til fertilitetsklinikkerne. Infertilitetskohorten 

blev udspurgt, om de, såfremt det havde været 

muligt, ville have deltaget i en eller flere af fire forskellige specificerede 

former for professionelle psykosociale tilbud (deltagelse i et kursus 

om barnløshed, en støttegruppe, samtale med psykolog, samtale 

med sexolog). Mellem 9% og 19% af kvinderne og mellem 4% og 9% 

af mændene ville have deltaget i mindst et af disse tilbud, hvis de havde 

eksisteret. Mænd ønskede i højere grad at deltage i et kursus om barnløshed, 

mens kvinder i højere grad ønskede samtaler med en psykolog. 

Det er sandsynligt, at den forholdsvis lille andel af patienterne, 

der ønsker at tage imod et professionelt psykosocialt tilbud, skyldes, 

at deltagerne er blevet udspurgt, inden de påbegyndte deres første 

behandlingsforsøg. Det kan tænkes, at behovet for professionelle psykosociale 

tilbud er stigende blandt den gruppe af patienter, der gennemgår 

flere behandlingsforsøg uden opnåelse af en vellykket graviditet. 

Både blandt mænd og kvinder var et højt niveau af infertilitetsrelateret 

stress signifikant associeret med et ønske om deltagelse i 

professionelle psykosociale tilbud. Dette fund tyder således på, at de 

fertilitetspatienter, der selv vurderer, at de er belastet af deres infertilitet, 

i højere grad ønsker professionel hjælp til at håndtere belastningen. 

FERTILITETSPATIENTERS VURDERING 

AF BEHANDLINGSFORLØBET 

Et år efter baseline-dataindsamlingen blev Infertilitetskohorten udspurgt 

om deres evaluering af både den medicinske og den patientcentrerede 

del af behandlingen [21]. Spørgsmålene vedrørende evaluering 

var videreudviklet fra et europæisk spørgeskema til måling af patienters 

prioriteringer og evaluering af praktiserende lægers ydelser [22, 

23]. I alt seks spørgsmål vedrørte den medicinske del af behandlingen 

(fx i hvilken grad fertilitetsklinikkens personale var grundige og omhyggelige, 

forklarede formålet med undersøgelser og behandlinger, 

forberedte patienten på, hvad han/hun kunne forvente af fertilitetskli- 


nikken, udformede et behandlingsforløb som passede til parrets situation). 

I alt syv spørgsmål vedrørte den patientcentrerede del (fx i hvilken 

grad fertilitetsklinikkens personale fik patienten til at føle, at 

han/hun havde tid nok i konsultationen, interesserede sig for patienten 

som person, inddrog patienten i beslutninger, lyttede til patienten). 

Svarkategorierne gik fra dårlig: 1 til fremragende: 5. For alle 13 

spørgsmål var middelværdien i alle tilfælde >3,4 og med relativ lille 

standarddeviation, hvilket indikerede, at hovedparten af deltagerne 

havde svaret 4 eller 5 til alle evalueringsspørgsmålene. Der var ingen 

signifikante forskelle på svarene fra kvinder og mænd bortset fra 

spørgsmålet om evalueringen vedrørende fertilitetsklinikkens undersøgelse 

af patienten. Her var middelværdien for kvinder på 4,3 og for 

mænd signifikant lavere på 3,9. Sammenfattende viste disse analyser, 

at deltagerne i Infertilitetskohorten evaluerede både den medicinske 

og den patientcentrerede behandling som værende god til fremragende. 

Med brug af multivariat logistisk regressionsanalyse studerede vi, 

hvilke variable ved baseline der var prædiktorer for evaluering af behandling 

et år senere. Blandt både kvinder og mænd var både det, at 

have opnået en graviditet efter behandling, og/eller opnået en fødsel 

efter assisteret befrugtning, signifikant associeret med mere positiv 

evaluering af den medicinske del af behandlingen. Med hensyn til 

evaluering af den patientcentrede behandling var blandt kvinder opnået 

fødsel efter assisteret befrugtning og blandt mænd opnået partner 

graviditet efter behandling signifikant associeret med mere positiv 

evaluering. Infertilitetsrelateret stress ved start af behandling var 

blandt kvinder en signifikant prædiktor for lavere grad af tilfredshed 

med både den medicinske og den patientcentrerede del af behandlingen. 

Blandt både kvinder og mænd var det, at infertiliteten havde styrket 

parforholdet, en signifikant prædiktor for en større grad af tilfredshed 

med både den medicinske og den patientcentrerede 

behandling. Blandt kvinder – men ikke blandt mænd – var mandlig 

infertilitet en signifikant prædiktor for lavere grad af tilfredshed med 

den medicinske behandling. Endelig var lavere socioøkonomisk position 

en signifikant prædiktor, således at tilfredsheden med behandling 

steg med faldende socioøkonomisk position. 


141

142 

PSYKOSOCIALE KONSEKVENSER AF INFERTILITET 

Infertilitet og fertilitetsbehandling er for mange mennesker en alvorlig 

psykosocial belastning. Kernen i infertilitet er en oplevelse af tab af 

muligheder og forestillinger. Man mister fx forestillingen om at have 

en rask og sund krop, der er i stand til at få børn, forestillingen om at 

man skal blive forældre sammen med sin partner, muligheden for at 

skifte generation og selv blive forældre og gøre sine egne forældre til 

bedsteforældre. Man mister forestillingen om, hvordan meget grundlæggende 

ting i livet som dannelse af familie vil forme sig. For mange 

fører dette til en eksistentiel krise, et forringet selvværd, belastninger 

i parforholdet og øvrige sociale relationer (familie, svigerfamilie, venner 

og kolleger). Det opleves af mange som en udfordring at lære at 

håndtere infertilitet. Denne udfordring forudsætter både håndtering i 

forhold til en selv, til partner og til øvrige sociale relationer. Blandt 

infertile vurderes det, at lære kommunikativt at håndtere infertilitet i 

forhold til partner og andre mennesker, ofte som en stor udfordring. 

Infertilitet er en kronisk stressor, det vil sige en stressor, der udvikler 

sig langsomt som en kontinuerlig, problematisk betingelse i vores sociale 

betingelser eller sociale roller [24]. Almindeligvis konkluderer 

forskning vedrørende menneskers coping af belastende situationer, at 

problemfokuserede strategier, hvor man søger at løse problemet, er 

mest hensigtsmæssige, mens emotionsfokuserede strategier, hvor man 

søger at håndtere sine følelser, betragtes som uhensigtsmæssige [25]. 

Imidlertid er infertilitet en stressor, hvor den infertile har en lav grad 

af kontrol. Det er derfor sandsynligt, at emotionsfokuserede strategier 

her kan være hensigtsmæssige [26]. 

Med udgangspunkt i tidligere forskning [27] har vi i Infertilitetskohorten 

undersøgt, hvor belastede deltagerne er af deres infertilitet 

inden for tre domæner: det personlige domæne, parforholdet og det 

sociale domæne (familie, svigerfamilie, venner, kolleger). Endvidere 

har vi undersøgt deltagernes kommunikation om infertilitet i forhold 

til deres partner og i forhold til andre mennesker. Vi har spurgt, hvilke 

andre mennesker de taler med om deres infertilitet og behandling, og 

hvad de taler om/ikke taler med andre om. Endvidere har vi med teoretisk 

udgangspunkt i den transaktionelle opfattelse af coping-begrebet 

[28, 29] undersøgt, i hvilken grad deltagerne anvender fire forskellige 


coping-strategier [30]: i) aktivt-undgående coping, hvor man fx går, når 

andre taler om graviditeter og børn, arbejder eller laver andre aktiviteter 

for at undgå at tænke på infertiliteten, ii) aktiv-konfronterende 

coping, hvor man fx viser sine følelser, søger råd hos andre, tager 

imod sympati og forståelse, iii) passiv-undgående coping, hvor man fx 

håber på et mirakel, føler, at det eneste, man kan gøre, er at vente og 

iv) meningsskabende coping, hvor man fx betragter barnløsheden i et 

positivt lys, finder sit parforhold endnu mere værdifuldt end tidligere. 

Endelig har vi undersøgt, i hvilken grad deltagerne finder, at barnløsheden 

har styrket deres parforhold og bragt parret nærmere sammen 

[31]. 

INFERTILITETSRELATERET KOMMUNIKATION 

Vi har gennemført forløbsanalyser vedrørende infertilitetsrelateret 

kommunikation og infertilitetsrelateret stress blandt de kvinder 

(n=441) og mænd (n=375) i Infertilitetskohorten, der ikke havde opnået 

(partners) graviditet eller fødsel ved etårsopfølgningen [32]. De 

deltagere, der ved indledning af behandling rapporterede, at de havde 

svært ved at tale med deres partner om barnløsheden, havde en signifikant 

forøget risiko for et år senere at have højt niveau af infertilitetsrelateret 

stress inden for alle de tre undersøgte domæner (det personlige 

domæne, parforholdet og det sociale domæne). 

Infertilitetsrelateret kommunikation med andre blev undersøgt 

med fire spørgsmål vedrørende kommunikation om faktuelle forhold 

(barnløsheden, årsagen hertil, undersøgelser, type af behandling) og 

to spørgsmål om kommunikation i forbindelse med emotioner (følelser 

som barnløs, hvordan behandling påvirker deltageren følelsesmæssigt). 

Svarkategorierne var: 1) taler ikke med andre, 2) taler kun 

med nærtstående og 3) taler med næsten alle. Der blev identificeret 

tre forskellige kommunikationsstrategier: i) hemmeligholdelse, mindst 

tre ud af fire faktuelle og mindst en ud af to emotionelle temaer blev 

ikke diskuteret med andre, ii) orienterende, mindst tre ud af fire faktuelle 

og maksimalt en ud af to emotionelle temaer blev diskuteret 

med andre nære personer og iii) åben, mindst tre ud af fire faktuelle 

og begge emotionelle temaer blev diskuteret med andre enten nære 

eller ikke nære personer. 


143

144 Forløbsundersøgelser med logistiske regressionsanalyser viste, at 

anvendelse af den orienterende strategi på tidspunktet for påbegyndelse 

af behandling var sammenhængende med forøget risiko for højt 

infertilitetsrelateret stress inden for alle tre domæner, når den orienterende 

strategi blev sammenholdt med den åbne strategi. Den orienterende 

kommunikationsstrategi var ikke en signifikant prædiktor, 

men for både kvinder og mænd var odds ratio >1 i hvert af de tre domæner. 

Der var således et sammenhængende mønster. Der var ingen 

sammenhæng mellem hemmeligholdelse og infertilitetsrelateret stress 

et år senere. 

I årene 2001–2003 gennemførte vi et interventionsprojekt med et 

kursus om kommunikaton, stresshåndtering m.m. for par i fertilitetsbehandling 

ved Rigshospitalets fertilitetsklinik [33]. Deltagerne blev 

fulgt med identiske spørgeskemaer som Infertilitetskohorten ved påbegyndelse 

af kurset, ved afslutningen og et år efter påbegyndelse af 

interventionen. Spørgeskemaerne var tilføjet spørgsmål vedrørende 

begrundelse for at søge intervention samt evaluering af interventionen 

og dennes betydning for deltageren. I alt 37 par (n=74) påbegyndte 

interventionen, og alle gennemførte. De tre spørgeskemarunder 

blev besvaret af hhv. 93%, 85% og 74% af kursusdeltagerne. 

Analyserne vedrørende kommunikation viste mange ændringer. 

Blandt kvinder var der flere, der begyndte at tale ofte med deres partner 

om barnløsheden og behandlingen efter intervention, end deltagere, 

der holdt op med at tale. Blandt mænd begyndte flere at tale 

oftere med deres partner om behandlingen, om fremtidsplaner i forhold 

til at få barn, og om hvordan behandlingen påvirkede dem. 

I forbindelse med kommunikation med andre mennesker var der 

blandt kvinder flere, der begyndte at tale med nær familie og venner 

om behandlingen og følelser i forbindelse hermed, mens flere holdt 

op med at tale med kolleger. Blandt mænd var der flere, der begyndte 

at tale med nær familie om deres følelser i forbindelse med barnløsheden. 

Det centrale fund var, at kommunikation om infertilitet såvel 

som mangel på kommunikation om infertilitet var blevet et bevidst 

valg. Deltagerne var blevet i stand til selv at håndtere, hvem de ville 

tale med, hvornår de ville tale, og hvad de ville tale om. Ligesom de 

var blevet i stand til at beslutte, hvem de ikke ønskede at tale med, 

hvornår de ikke ønskede at tale, og hvad de ikke ønskede at tale om. 


Infertilitetsrelateret kommunikation var således forandret fra »noget, 

der skete«, til et aktivt og bevidst valg, hvilket gav en følelse af at have 

fået kontrol. 

COPING OG INFERTILITETSRELATERET STRESS 

I lighed med forløbsanalyserne vedrørende kommunikation undersøgte 

vi med forløbsanalyser betydningen af brug af de forskellige coping-strategier 

ved påbegyndelse af behandling [32]. For både kvinder 

og mænd var en høj grad af anvendelse af den aktive-undgående coping-strategi 

en signifikant prædiktor for øget risiko for højt infertilitetsrelateret 

stress særligt i det personlige og i det sociale domæne. 

Derimod viste anvendelse af den passive-undgående coping-strategi 

ingen sammenhæng med infertilitetsrelateret stress. Blandt mænd var 

en høj grad af anvendelse af den aktive-konfronterende coping (fx at 

vise sine følelser, søge råd hos andre) en prædiktor for lav grad af 

infertilitetsrelateret stress inden for parforholdet. Tilsvarende var 

meningsskabende coping blandt kvinder en prædiktor for lavere grad af 

infertilitetsrelateret stress særligt i det personlige domæne og i parforholdet. 

STYRKELSE AF PARFORHOLDET 

Fra tidligere kvalitative interviewundersøgelser vidste vi, at infertilitet 

på en og samme gang kan være både belastende for parforholdet og 

samtidig styrke parforholdet og bringe parret nærmere til hinanden 

[34, 35]. I Infertilitetskohorten angav 26% af kvinderne og 21% af 

mændene en høj grad af styrkelse af parforholdet vurderet ud fra, at 

deltageren havde svaret »helt enig« til begge udsagn: Barnløsheden 

har bragt os nærmere sammen; Barnløsheden har styrket vores forhold 

[31]. 

Forløbsanalyser identificerede blandt mænd flere signifikante prædiktorer 

for både høj og lav grad af styrkelse af parforholdet. Blandt 

kvinder fandt vi ingen signifikante sammenhænge eller mønstre. 

Blandt mænd var anvendelse af meningsskabende coping og/eller aktiv-konfronterende 

coping ved baseline signifikante prædiktorer for høj 

grad af styrkelse af parforholdet. Den samme coping-strategi (aktiv- 


145

146 konfronterende coping) var således blandt mænd både en prædiktor for 

lav grad af infertilitetsrelateret stress og høj grad af styrkelse af parforholdet. 

Modsvarende var hemmeligholdelse af barnløsheden, aktivundgående 

coping og svært ved at tale med partner signifikante prædiktorer 

for lav grad af styrkelse af parforholdet. Det bemærkes, at 

blandt mænd var anvendelse af den aktive-undgående coping-strategi 

således en prædiktor for både høj grad af infertilitetsrelateret stress og 

for lav grad af styrkelse af parforholdet. 

KLINISKE IMPLIKATIONER 

Analyserne viste, at fertilitetspatienter gennemgående er meget tilfredse 

med både den medicinske og den patientcentrerede del af behandlingen. 

Et mindretal af patienterne var ved indledningen af behandlingen 

belastet af infertiliteten. Et højt belastningsniveau var 

sammenhængende med et ønske om at deltage i professionelle psykosociale 

tilbud. Det er ikke vanligt, at der i Danmark er tilknyttet 

professionelle psykoterapeuter, rådgivere eller lignende til fertilitetsklinikkerne. 

Det anbefales, at der fremover i forbindelse med fertilitetsbehandlinger 

etableres tilbud om professionelle psykosociale tilbud 

til det mindretal af patienter, der har brug for dette. 

I forskningsprojektet blev det påvist, at problemer med at tale med 

sin partner om infertilitet og/eller anvendelse af aktive-undgående 

coping-strategier var signifikante prædiktorer både blandt kvinder og 

mænd for et højt niveau af infertilitetsrelateret stress. Det anbefales 

derfor, at personalet ved fertilitetsklinikkerne er opmærksomme på, 

om parret har svært ved at tale med hinanden og/eller i udstrakt grad 

anvender undgående coping-strategier, da disse patienter kan have et 

særligt behov for psykosocial støtte. 

Endvidere blev det blandt mænd påvist, at anvendelse af akti vekonfronterende 

coping-strategier, hvor man taler med andre om infertilitet, 

viser sine følelser og søger råd, var sammenhængende med 

lav grad af infertilitetsrelateret stress. Endelig var det, at bevare infertilitet 

og behandling som en hemmelighed blandt mænd, sammenhængende 

med en lav grad af styrkelse af parforholdet. Det anbefales 

på denne baggrund at informere parrene om, at det kan være 

hensigtsmæssigt for mænd at tale med andre om parrets infertilitet 


og behandlingsforløb i stedet for at bevare dette som en hemmelighed. 


Lektor, ph.d. og dr.med. Lone Schmidt 

Københavns Universitet 

Institut for Folkesundhedsvidenskab 

Øster Farimagsgade 5 

Postboks 2099 

1014 København K 

summary 

Lone Schmidt: 

Infertility and assisted reproduction in Denmark. Epidemiological 

and psychosocial aspects. 

Bibl Læger 2007;199:134–49. 

This paper is based on my thesis for the degree of Doctor of Medical 

Sciences: Infertility and assisted reproduction in Denmark. Our research 

programme The Copenhagen Multi-centre Psychosocial Infertility 

(COMPI) includes a longitudinal cohort of 2250 fertility patients 

and an evaluation of an intervention study with a communication 

and stress management training programme among couples in fertility 

treatment. 

The lifetime prevalence of infertility was 26% among those 25–44 

year old women who had tried to become mothers. In 2002 6.2% of 

all children were born after some kind of assisted reproduction. Fertility 

treatment in Denmark has good results, i.e. high success rates in 

terms of pregnancies and deliveries and high patient satisfaction with 

both medical and patient-centered care. Infertility and its treatment 

caused for many couples a severe psychosocial strain. At the same time 

some couples experienced marital benefit; i.e. that the infertility has 

brought the partners’ closer together. Among women and men the 

coping strategies, the infertility-related communication with partner 

and with other people were significant predictors of the level of infertility-related 

stress. Active-avoidance coping and having difficult partner 

communication when starting fertility treatment were significant 

predictors of high infertility-related stress one year later. Further, 

among men they were predictors of low marital benefit. A high level 

of infertility-related stress at start of treatment was associated with 

147

148 intention to use professional psychosocial services if these services 

had existed at the fertility clinics. Among women, high level of infertility-related 

stress and having a male infertility diagnosis were predictors 

of lower satisfaction with the fertility treatment. High marital 

benefit was a predictor of higher satisfaction ratings with treatment 

among both women and men. 

litteratur 

1. Report of the International Conference on Population and Development. New York: United 

Nations, 1995:40. 

2. Rowe PJ, Comhaire FH, Hargreave TB et al. WHO manual for the standardized investigation 

and diagnosis of the infertile couple. New York: Cambridge University Press, 1993. 

3. Olsen J, Küppers-Chinnow M, Spinelli A. Seeking medical help for subfecundity: a study 

based upon surveys in five European countries. Fertil Steril 1996;66:95–100. 

4. Schmidt L, Münster K, Helm P. Infertility and the seeking of infertility treatment in a representative 

study population. Br J Obstet Gynaecol 1995;102: 978–84. 

5. Malin M, Hemminki E, Räikkönen O et al. What do women want? Women’s experiences of 

infertility treatment. Soc Sci Med 2001;53:123–33. 

6. Wulff M, Högberg U, Stenlund H. Infertility in an industrial setting – a population-based 

study from Nothern Sweden. Acta Obstet Gynecol Scand 1997;76:673–9. 

7. Buckett W, Bentick B. The epidemiology of infertility in a rural population. Acta Obstet 

Gynecol Scand 1997;76:233–7. 

8. Gunnell DJ, Ewings P. Infertility prevalence, needs assessment and purchasing. J Publ 

Health Med 1994;16:29–35. 

9. Sundby J. Schei B. Infertility and subfertility in Norwegian women aged 40–42. Acta Obstet 

Gynecol Scand 1996;75:832–7. 

10. Marsh M, Ronner W. The empty cradle. Infertility in America from colonial times to the 

present. Baltimore: The Johns Hopkins University Press, 1996. 

11. Steptoe PC, Edwards RG. Birth after the reimplantation of a human embryo. Lancet 

1978;2:366. 

12. Palermo G, Joris H, Devroey P et al. Pregnancies after intracytoplasmic injection of single 

spermatozoon into an oocyte. Lancet 1992;340:17–8. 

13. IVF-behandlinger I Danmark i perioden 1996–2004. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006:4. 

København: Sundhedsstyrelsen, 2006. 

14. Nyboe Andersen A, Erb K. Register data on assisted reproductive technology (ART) in 

Europe including a detailed description of ART in Denmark. Int J Androl 2006;29:12–6. 

15. www.dfs.dk/årsrapport/23. apr.2006 

16. Collins JA, Van Steirteghem A. Overall prognosis with current treatment of infertility. Hum 

Reprod Update 2004;10:309–16. 

17. www.compipro.dk 

18. Schmidt L. Infertility and assisted reproduction in Denmark. Epidemiology and psychosocial 

consequences [disp]. København: Lægeforeningens forlag, 2006 

19. Pinborg A, Schmidt L, Nyboe Andersen A. Crude 5-year follow-up on delivery and adoption 

rates among 1338 new couples treated with ART. European Society of Human Reproduction 

and Embryology Annual Meeting, Lyon 2007, abstract accepted for oral presentation. 

20. Schmidt L, Holstein BE, Boivin J et al. Patients attitudes to medical and psychosocial 

aspects of care in fertility clinics: findings from the Copenhagen Multi-centre Psychosocial 

Infertility (COMPI) Research Programme. Hum Reprod 2003;18: 628–37. 


21. Schmidt L, Holstein BE, Boivin J et al. High ratings of satisfaction with fertility treatment 

are common: findings from the Copenhagen Multi-centre Psychosocial (COMPI) Research 

Programme. Hum Reprod 2003;18: 2638–46. 

22. Grol R, Wensing M, Mainz J et al. Patients priorities with respect to general practice care: 

an international comparison. Fam Pract 1999;16:4–11. 

23. Mainz J, Vedsted P, Olesen F. Hvordan vurderer patienterne de praktiserende læger? Ugeskr 

Læger 2000;162:654–8. 

24. Wheaton B. Social stress. In Aneshensel CS, Phelan JC, eds. Handbook of the sociology of 

mental health. New York: Kluwer Academic/Plenum Publishers, 1999:277–300 

25. Austenfeld JL, Stanton AL. Coping through emotional approach: a new look at emotion, 

coping, and health-related outcomes. J Pers 2004;72:1335–63. 

26. Terry DJ, Hynes GJ. Adjustment to a low-control situation: reexamining the role of coping 

reponses. J Pers Soc Psychol 1998;74:1078–92. 

27. Abbey A, Andrews FM, Halman LJ. Gender’s role in responses to infertility. Psychol Women 

Q 1991;15:295–316. 

28. Folkman S. Positive psychological states and coping with severe stress. Soc Sci Med 

1997;45:1207–21. 

29. Folkman S, Lazarus RS. Manual for the Ways of Coping Questionnaire. Palo Alto: Consulting 

Psychologists Press, 1988. 

30. Schmidt L, Christensen U, Holstein BE. The social epidemiology of coping with infertility. 

Hum Reprod 2005;20:1044–52. 

31. Schmidt L, Holstein BE, Christensen U et al. Does infertility cause marital benefit? An 

epidemiological study of 2250 women and men in fertility treatment. Patient Educ Couns 

2005;59:244–51. 

32. Schmidt L, Holstein BE, Christensen U et al. Communication and coping as predictors of 

fertility problem stress: cohort study of 816 participants who did not achieve a delivery after 

12 months of fertility treatment. Hum Reprod 2005;20:3248–56. 

33. Schmidt L, Tjørnhøj-Thomsen T, Boivin J et al. Evaluation of a communication and stress 

management training programme for infertile couples. Patient Educ Couns 2005;59:252– 

62. 

34. Schmidt L. Psykosociale konsekvenser af infertilitet og behandling [ph.d.-afh]. København: 

FADL’s Forlag, 1996. 

35. Tjørnhøj-Thomsen T. Tilblivelseshistorier. Barnløshed, slægtskab og forplantningsteknologi 

i Danmark [ph.d.-afh]. København: Københavns Universitet, 1999. 


149

Infertilitet og assisteret befrugtning i Danmark - TEK2

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?