Infertilitet og assisteret befrugtning i Danmark - TEK2

Recommendations

Info

coping-strategier [30]: i) aktivt-undgående coping, hvor man fx går, når andre taler om graviditeter og børn, arbejder eller laver andre aktiviteter for at undgå at tænke på infertiliteten, ii) aktiv-konfronterende coping, hvor man fx viser sine følelser, søger råd hos andre, tager imod sympati og forståelse, iii) passiv-undgående coping, hvor man fx håber på et mirakel, føler, at det eneste, man kan gøre, er at vente og iv) meningsskabende coping, hvor man fx betragter barnløsheden i et positivt lys, finder sit parforhold endnu mere værdifuldt end tidligere. Endelig har vi undersøgt, i hvilken grad deltagerne finder, at barnløsheden har styrket deres parforhold og bragt parret nærmere sammen [31]. INFERTILITETSRELATERET KOMMUNIKATION Vi har gennemført forløbsanalyser vedrørende infertilitetsrelateret kommunikation og infertilitetsrelateret stress blandt de kvinder (n=441) og mænd (n=375) i Infertilitetskohorten, der ikke havde opnået (partners) graviditet eller fødsel ved etårsopfølgningen [32]. De deltagere, der ved indledning af behandling rapporterede, at de havde svært ved at tale med deres partner om barnløsheden, havde en signifikant forøget risiko for et år senere at have højt niveau af infertilitetsrelateret stress inden for alle de tre undersøgte domæner (det personlige domæne, parforholdet og det sociale domæne). Infertilitetsrelateret kommunikation med andre blev undersøgt med fire spørgsmål vedrørende kommunikation om faktuelle forhold (barnløsheden, årsagen hertil, undersøgelser, type af behandling) og to spørgsmål om kommunikation i forbindelse med emotioner (følelser som barnløs, hvordan behandling påvirker deltageren følelsesmæssigt). Svarkategorierne var: 1) taler ikke med andre, 2) taler kun med nærtstående og 3) taler med næsten alle. Der blev identificeret tre forskellige kommunikationsstrategier: i) hemmeligholdelse, mindst tre ud af fire faktuelle og mindst en ud af to emotionelle temaer blev ikke diskuteret med andre, ii) orienterende, mindst tre ud af fire faktuelle og maksimalt en ud af to emotionelle temaer blev diskuteret med andre nære personer og iii) åben, mindst tre ud af fire faktuelle og begge emotionelle temaer blev diskuteret med andre enten nære eller ikke nære personer. BIBLIOTEK FOR LÆGER · JUNI 2007 143
144 Forløbsundersøgelser med logistiske regressionsanalyser viste, at anvendelse af den orienterende strategi på tidspunktet for påbegyndelse af behandling var sammenhængende med forøget risiko for højt infertilitetsrelateret stress inden for alle tre domæner, når den orienterende strategi blev sammenholdt med den åbne strategi. Den orienterende kommunikationsstrategi var ikke en signifikant prædiktor, men for både kvinder og mænd var odds ratio >1 i hvert af de tre domæner. Der var således et sammenhængende mønster. Der var ingen sammenhæng mellem hemmeligholdelse og infertilitetsrelateret stress et år senere. I årene 2001–2003 gennemførte vi et interventionsprojekt med et kursus om kommunikaton, stresshåndtering m.m. for par i fertilitetsbehandling ved Rigshospitalets fertilitetsklinik [33]. Deltagerne blev fulgt med identiske spørgeskemaer som Infertilitetskohorten ved påbegyndelse af kurset, ved afslutningen og et år efter påbegyndelse af interventionen. Spørgeskemaerne var tilføjet spørgsmål vedrørende begrundelse for at søge intervention samt evaluering af interventionen og dennes betydning for deltageren. I alt 37 par (n=74) påbegyndte interventionen, og alle gennemførte. De tre spørgeskemarunder blev besvaret af hhv. 93%, 85% og 74% af kursusdeltagerne. Analyserne vedrørende kommunikation viste mange ændringer. Blandt kvinder var der flere, der begyndte at tale ofte med deres partner om barnløsheden og behandlingen efter intervention, end deltagere, der holdt op med at tale. Blandt mænd begyndte flere at tale oftere med deres partner om behandlingen, om fremtidsplaner i forhold til at få barn, og om hvordan behandlingen påvirkede dem. I forbindelse med kommunikation med andre mennesker var der blandt kvinder flere, der begyndte at tale med nær familie og venner om behandlingen og følelser i forbindelse hermed, mens flere holdt op med at tale med kolleger. Blandt mænd var der flere, der begyndte at tale med nær familie om deres følelser i forbindelse med barnløsheden. Det centrale fund var, at kommunikation om infertilitet såvel som mangel på kommunikation om infertilitet var blevet et bevidst valg. Deltagerne var blevet i stand til selv at håndtere, hvem de ville tale med, hvornår de ville tale, og hvad de ville tale om. Ligesom de var blevet i stand til at beslutte, hvem de ikke ønskede at tale med, hvornår de ikke ønskede at tale, og hvad de ikke ønskede at tale om. BIBLIOTEK FOR LÆGER · JUNI 2007
Page 1 and 2: 134 ORIGINALARTIKEL Infertilitet og
Page 3 and 4: 136 barn efter in vitro-fertilisati
Page 5 and 6: 138 gier (mestring), sociale relati
Page 7 and 8: 140 I Danmark er der - i modsætnin
Page 9: 142 PSYKOSOCIALE KONSEKVENSER AF IN
Page 13 and 14: 146 konfronterende coping) var sål
Page 15 and 16: 148 intention to use professional p

Infertilitet og assisteret befrugtning i Danmark - TEK2

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?