Infertilitet og assisteret befrugtning i Danmark - TEK2

Recommendations

Info

omfang i flere europæiske lande, er det sandsynligt, at den høje andel af børn født efter assisteret befrugtning i de nordiske lande skyldes, at der i disse lande er høj tilgængelighed til behandling i et offentligt sundhedsvæsen med kun en ringe grad af brugerbetaling. I de europæiske lande føder kvinderne gennemsnitligt færre børn end de 2,1 barn per kvinde, der skal til for at opretholde befolkningens antal. I Danmark føder hver kvinde i gennemsnit 1,8 børn. Den omfattende fertilitetsbehandling med gode behandlingsresultater er her i landet medvirkende til, at dette tal ikke er lavere. FORSKNINGSPROGRAM OM INFERTILITET OG ASSISTERET BEFRUGTNING På trods af den udbredte brug af assisteret befrugtning var der kun sparsom videnskabelig viden omfattende langtidsresultater blandt større grupper af par, der påbegynder forskellige former for assisteret befrugtning [16]. Endvidere eksisterede udelukkende ganske få mindre forløbsundersøgelser blandt par i fertilitetsbehandling vedrørende de psykosociale konsekvenser af infertilitet og behandling. Derfor initierede forfatteren i 2000 The Copenhagen Multi-Centre Psychosocial Infertility (COMPI) Research Programme [17, 18]. Forskningsprogrammet omfatter blandt andet en femårig forløbsundersøgelse baseret på spørgeskema blandt par, der i perioden januar 2000-august 2001 påbegyndte fertilitetsbehandling (Infertilitetskohorten). Kvinder og mænd i Infertilitetskohorten modtog spørgeskema ved påbegyndelse af behandling samt et år og fem år senere. I alt deltog 80% (n=2.250) af de inviterede i baseline-dataindsamlingen (ved indledning af behandling); 88% (n=1.934) besvarede etårsopfølgningen, og omkring 70% besvarede femårsopfølgningen. Deltagerne havde i gennemsnit været infertile igennem fire år, omkring halvdelen havde tidligere været i fertilitetsbehandling, og godt 5% havde barn sammen i forvejen. Den gennemsnitlige alder for kvinder var 31,8 år og for mænd 35,3 år. Spørgeskemaerne fokuserede på reproduktionshistorien, infertilitetsdiagnoser, behandlinger og resultat heraf; forventninger til og evaluering af behandling; psykosociale faktorer bl.a. infertilitetsrelateret stress, styrkelse af parforholdet, kommunikation om infertilitet med partner og med øvrige sociale relationer, coping-strate- BIBLIOTEK FOR LÆGER · JUNI 2007 137
138 gier (mestring), sociale relationer, helbred, og sociodemografiske data. Forskningsprogrammet omfatter også evaluering af et interventionsprojekt med et kursus om kommunikation og stresshåndtering for par i fertilitetsbehandling. Forskningsprogrammet gennemføres i samarbejde mellem en international tværdisciplinær forskningsgruppe og fire offentlige fertilitetsklinikker i Danmark. Det følgende baseres på de nogle af de hidtidige resultater fra dette forskningsprogram. Først omtales resultater baseret på data fra Infertilitetskohorten: graviditeter, fødsler og adoption efter hhv. et og fem år, deltagernes forventninger og ønsker til behandling ved indledning af behandlingen samt deres evaluering af behandlingen et år senere. Dernæst omtales psykosociale konsekvenser af infertilitet og assisteret befrugtning med særlig fokus på infertilitetsrelateret kommunikation og coping. I disse afsnit inddrages både resultater fra Infertilitetskohorten og fra interventionsprojektet. GRAVIDITETER, FØDSLER OG ADOPTIONER Deltagerne havde i løbet af den etårige opfølgningsperiode i gennemsnit gennemgået to behandlingsforsøg. Hovedparten (66%) havde været i IVF-behandling, 25% i ICSI-behandling og 18% i inseminationsbehandling (mere end en behandlingstype var mulig). I alt havde 63% (642/1.025) af kvinderne inden for det seneste år opnået en graviditet efter assisteret befrugtning. I alt 248 angav, at de var gravide på tidspunktet for besvarelse af etårsopfølgningsspørgeskemaet. Heraf angav 239, hvordan graviditeten var opnået: 97% var gravide efter fertilitetsbehandling og 3% efter en spontan befrugtning. I alt 32% (332/1.025) af kvinderne havde ved etårsopfølgningen opnået at føde mindst et barn i løbet af det seneste år. Blandt disse 332 kvinder oplyste de 317, hvordan graviditeten, der førte til en fødsel, var etableret. Samtlige af disse 317 fødsler var opnået efter assisteret befrugtning. Endvidere havde 1% adopteret et barn i løbet af det seneste år [18]. Den gruppe kvinder, der blev inviteret til at deltage i Infertilitetskohorten, er senere blevet koblet til IVF-registret, Fødselsregistret og Landspatientregistret. Vi er således i stand til i registrene at følge reproduktive udfald 5–6 år efter invitation til deltagelse i COMPI-programmet, uanset om kvinderne har besvaret spørgeskemaerne eller ej. BIBLIOTEK FOR LÆGER · JUNI 2007
Page 1 and 2: 134 ORIGINALARTIKEL Infertilitet og
Page 3: 136 barn efter in vitro-fertilisati
Page 7 and 8: 140 I Danmark er der - i modsætnin
Page 9 and 10: 142 PSYKOSOCIALE KONSEKVENSER AF IN
Page 11 and 12: 144 Forløbsundersøgelser med logi
Page 13 and 14: 146 konfronterende coping) var sål
Page 15 and 16: 148 intention to use professional p

Infertilitet og assisteret befrugtning i Danmark - TEK2

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?