Infertilitet og assisteret befrugtning i Danmark - TEK2

Recommendations

Info

nikken, udformede et behandlingsforløb som passede til parrets situation). I alt syv spørgsmål vedrørte den patientcentrerede del (fx i hvilken grad fertilitetsklinikkens personale fik patienten til at føle, at han/hun havde tid nok i konsultationen, interesserede sig for patienten som person, inddrog patienten i beslutninger, lyttede til patienten). Svarkategorierne gik fra dårlig: 1 til fremragende: 5. For alle 13 spørgsmål var middelværdien i alle tilfælde >3,4 og med relativ lille standarddeviation, hvilket indikerede, at hovedparten af deltagerne havde svaret 4 eller 5 til alle evalueringsspørgsmålene. Der var ingen signifikante forskelle på svarene fra kvinder og mænd bortset fra spørgsmålet om evalueringen vedrørende fertilitetsklinikkens undersøgelse af patienten. Her var middelværdien for kvinder på 4,3 og for mænd signifikant lavere på 3,9. Sammenfattende viste disse analyser, at deltagerne i Infertilitetskohorten evaluerede både den medicinske og den patientcentrerede behandling som værende god til fremragende. Med brug af multivariat logistisk regressionsanalyse studerede vi, hvilke variable ved baseline der var prædiktorer for evaluering af behandling et år senere. Blandt både kvinder og mænd var både det, at have opnået en graviditet efter behandling, og/eller opnået en fødsel efter assisteret befrugtning, signifikant associeret med mere positiv evaluering af den medicinske del af behandlingen. Med hensyn til evaluering af den patientcentrede behandling var blandt kvinder opnået fødsel efter assisteret befrugtning og blandt mænd opnået partner graviditet efter behandling signifikant associeret med mere positiv evaluering. Infertilitetsrelateret stress ved start af behandling var blandt kvinder en signifikant prædiktor for lavere grad af tilfredshed med både den medicinske og den patientcentrerede del af behandlingen. Blandt både kvinder og mænd var det, at infertiliteten havde styrket parforholdet, en signifikant prædiktor for en større grad af tilfredshed med både den medicinske og den patientcentrerede behandling. Blandt kvinder – men ikke blandt mænd – var mandlig infertilitet en signifikant prædiktor for lavere grad af tilfredshed med den medicinske behandling. Endelig var lavere socioøkonomisk position en signifikant prædiktor, således at tilfredsheden med behandling steg med faldende socioøkonomisk position. BIBLIOTEK FOR LÆGER · JUNI 2007 141
142 PSYKOSOCIALE KONSEKVENSER AF INFERTILITET Infertilitet og fertilitetsbehandling er for mange mennesker en alvorlig psykosocial belastning. Kernen i infertilitet er en oplevelse af tab af muligheder og forestillinger. Man mister fx forestillingen om at have en rask og sund krop, der er i stand til at få børn, forestillingen om at man skal blive forældre sammen med sin partner, muligheden for at skifte generation og selv blive forældre og gøre sine egne forældre til bedsteforældre. Man mister forestillingen om, hvordan meget grundlæggende ting i livet som dannelse af familie vil forme sig. For mange fører dette til en eksistentiel krise, et forringet selvværd, belastninger i parforholdet og øvrige sociale relationer (familie, svigerfamilie, venner og kolleger). Det opleves af mange som en udfordring at lære at håndtere infertilitet. Denne udfordring forudsætter både håndtering i forhold til en selv, til partner og til øvrige sociale relationer. Blandt infertile vurderes det, at lære kommunikativt at håndtere infertilitet i forhold til partner og andre mennesker, ofte som en stor udfordring. Infertilitet er en kronisk stressor, det vil sige en stressor, der udvikler sig langsomt som en kontinuerlig, problematisk betingelse i vores sociale betingelser eller sociale roller [24]. Almindeligvis konkluderer forskning vedrørende menneskers coping af belastende situationer, at problemfokuserede strategier, hvor man søger at løse problemet, er mest hensigtsmæssige, mens emotionsfokuserede strategier, hvor man søger at håndtere sine følelser, betragtes som uhensigtsmæssige [25]. Imidlertid er infertilitet en stressor, hvor den infertile har en lav grad af kontrol. Det er derfor sandsynligt, at emotionsfokuserede strategier her kan være hensigtsmæssige [26]. Med udgangspunkt i tidligere forskning [27] har vi i Infertilitetskohorten undersøgt, hvor belastede deltagerne er af deres infertilitet inden for tre domæner: det personlige domæne, parforholdet og det sociale domæne (familie, svigerfamilie, venner, kolleger). Endvidere har vi undersøgt deltagernes kommunikation om infertilitet i forhold til deres partner og i forhold til andre mennesker. Vi har spurgt, hvilke andre mennesker de taler med om deres infertilitet og behandling, og hvad de taler om/ikke taler med andre om. Endvidere har vi med teoretisk udgangspunkt i den transaktionelle opfattelse af coping-begrebet [28, 29] undersøgt, i hvilken grad deltagerne anvender fire forskellige BIBLIOTEK FOR LÆGER · JUNI 2007
Page 1 and 2: 134 ORIGINALARTIKEL Infertilitet og
Page 3 and 4: 136 barn efter in vitro-fertilisati
Page 5 and 6: 138 gier (mestring), sociale relati
Page 7: 140 I Danmark er der - i modsætnin
Page 11 and 12: 144 Forløbsundersøgelser med logi
Page 13 and 14: 146 konfronterende coping) var sål
Page 15 and 16: 148 intention to use professional p

Infertilitet og assisteret befrugtning i Danmark - TEK2

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?