Se web pdf - Kal-graphic

10
For nogle lyder det som det ultimative julestress.
Men sådan ser Nordeas seniorstrateg Henrik
Drusebjerg ikke på det. Faktisk er det blevet
lidt af en antistress-strategi at købe alle julegaverne
på én gang og i sidste øjeblik. Om det så kræver lidt
tid i køen til gaveindpakningen eller en hurtigtænkt
plan B, hvis nu plan A viser sig at være udsolgt.
“Jeg kan godt lidt at have en så rolig december
som muligt, og det fungerer derfor bedst for mig,
hvis gaverne købes på én og samme gang. Det er
blevet en tradition og en stressventil,” siger Henrik
Drusebjerg, der er en af mediernes citatdarlings,
når mikrofonen rettes mod eksperter, der kan sætte
ord på finansmarkedernes op- og nedture.
Fedtet skæres fra
Han bor i Søllerød med sin kone Charlotte Drusebjerg
og parrets to børn, Mathilde på fire et halvt år
og Frederik på to et halvt. Forholdet til jul er helt
sikkert blevet intensiveret, efter at børnene er kommet
til, fortæller han. I december forvandles parrets
ellers minimalistisk indrettede hjem sig således
til et sandt eventyr af nostalgisk julepynt. Det er nu
mest Fru Drusebjergs fortjeneste, mener Henrik
Drusebjerg, der blankt må erkende, at han hverken
har tradition for at flette julehjerter eller de mere
komplicererede stjerner, men dog har fået klemt
udvalgt julepynt fra barndommens jul ned i familiens
store kasse med julepynt.
Ved pejsen hænger den traditionelle julesok,
som julemanden troligt lægger sine juleoverraskel-
ser ned i – trods udfordringer som en lidt bøvlet
pejseindsats. Julen skal helst være så genkendelig
og rolig som muligt, hvis det står til seniorstrategen.
Og fordi arbejdet fylder meget i Henrik Drusebjergs
hverdag, består kunsten i at skære alt fedtet
fra i december, så der bliver lidt ekstra tid til at
hygge med børnene. Det kan omvendt betyde, at
Børn får alt for hurtigt for
mange gaver juleaften, og så
glæder de sig ikke rigtigt over de
sidste, de får. Så derfor har vi valgt
at sige én gave pr. barn
julefrokosten med vennerne fra gymnasietiden må
springes over et år. Og jul kan da også være lidt af
en udfordring, når to sæt juletraditioner skal smelte
sammen, lyder det.
Stort at holde jul selv
Familien plejer at holde jul skiftevis hos parrets
respektive forældre, men sidste år valgte de at holde
jul hjemme, og Henrik Drusebjerg måtte i køkkenet,
hvor han “stærkt superviseret” fulgte svigermors
opskrift på andesteg til punkt og prikke.
Julen punkt for punkt
• Julepynt – design eller hjemmeflet? “Julepynt med historie. Det er altid
hyggeligt, når jeg genser den gamle soldat med tromme, som jeg fik
af min gudmor som barn.”
• Juletræ – fæld selv eller færdigkøbt? “Det man har tid til. Sidste år
hentede vi selv et juletræ, som vi trak af sted med på kælken sammen
med ungerne. På billederne ser det hyggeligt ud, men i virkeligheden
var det et helvede – ungerne hylede hele vejen hjem, fordi de frøs.”
• Gaveudpakning – en ad gangen eller anarki? “En ad gangen – altid!”
• Det søde – marcipan eller småkager? “Nougat.”
• Det våde – snaps eller gløgg? “Snaps eller Fernet Branca.”
• Indkøb – internettet eller strøgbutikker? “Strøgbutikker.”
• Det bliver ikke jul uden ...? (forbudt at svare børn og familie) “Jo, det
gør, det bliver jul hvert år. Det er op til dig selv at få det rigtige ud af
det.”
• Dit bedste råd mod julestress? “Indret dig, så du ikke bliver stresset.
Julen kommer, så vidt jeg ved, hvert år, så det er godt åndssvagt at indrette
sig, så det ender med, at julen er forbundet med stress.”
Loly
Selv om julen er børnenes fest, skal de ikke vænnes til et overvældende
gaveræs. Henrik Drusebjergs børn får en gave hver, og vil
f.eks. bedsteforældrene gerne give mere end det, kan de sætte
penge ind på deres børneopsparing.
“Det var ret stort at holde jul selv med sin egen
familie, og der var masser af sne for en gangs skyld,
så det kunne ikke være bedre. Det var hyggeligt
og intimt. Selv at holde jul må være det ultimative
bevis på, at man er blevet voksen,” siger Henrik
Drusebjerg, der desuden er meget bevist om, at jul
i børnehøjde let kan ende i et overvældende gaveræs.
Af samme grund har familien indført gavekvoter,
som især bedsteforældrene bedes overholde.
“Børn får alt for hurtigt for mange gaver juleaften,
og så glæder de sig ikke rigtigt over de sidste de
får. Så derfor har vi valgt at sige én gave pr. barn,
og hvis man vil give noget ekstra, så kan man sætte
penge ind på deres børneopsparing,” lyder det snusfornuftigt
fra seniorstrategen, der i år skal holde jul
med over 30 mennesker, når svigerfamilien samler
slægtninge fra nær og fjern på en lejet gård i Vig.
Her vil han være “fuldstændig i svigerfars vold.” Det
betyder, at den bl.a. står på risengrød før gåsestegen
(Henrik Drusebjerg er selv vokset op med and
og risalamande, red.), og der er ingen vej uden om
dansen omkring juletræet, hvilket Henrik Drusebjergs
familie heller ikke har tradition for.
“Juletræsdans har jeg måtte arbejde kraftigt
med, efter at jeg mødte min kone, og jeg har da
også mange gange diskuteret det med risengrøden
med svigerfar, for jeg forstår simpelthen ikke logikken
i at spise sig mæt i grød, før det lækre kommer
på bordet, men det har jeg efterhånden droppet at
ændre på,” siger Henrik Drusebjerg.
loly@borsen.dk