17.07.2013 Views

begyndelse - Hasda

begyndelse - Hasda

begyndelse - Hasda

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

ordningen var en del af loven. ”Skilsmisse“

var i sig selv juridisk jargon. Netop derfor

burde det undre os, når farisæerne spørger:

”Er det lovligt at skille sig?“ Det er næsten

som at spørge: ”Må man godt spise med

mad i munden?“ Svaret er: ”Ja, selvfølgelig!

Det er jo dét, det betyder!“ Skilsmisse

er netop den lovlige måde at skille sig fra

sin kone på – den ulovlige måde er bare at

gå fra konen, som om ægteskabskontrakten

ikke eksisterer.

DEN ”NYE“ SKILSMISSE

Mattæus hjælper os til at forstå, at hvad

farisæerne spurgte om, ikke drejede sig om

skilsmisse generelt, men om en specifik

form for skilsmisse, som var populær på Jesu

tid. I Matthæusevangeliet 19,3 står farisæernes

spørgsmål nemlig skrevet i sin fulde

længde og i sin logiske form: ”Er det tilladt

en mand at skille sig fra sin hustru af en hvilken

som helst grund?“ Matthæus forklarer

os her eksplicit, hvad der i Markusevangeliet

var implicit.

Den indflydelsesrige jøde ved navn Hillel,

som levede et par generationer inden Jesus,

havde bidraget med en ny fortolkning af

skilsmissen. Dette resulterede i en helt ny

skilsmissepraksis, der var dominerende på

Jesu tid. Den nye holdning til skilsmisse var,

at ægtemanden skulle have lov at skille sig

fra konen af en hvilken som helst grund. Der

ville ikke blive nogen retssag, han ville ikke

blive forhørt om skilsmissegrundlaget, og

han kunne uden problemer skifte konen ud.

Den nye form for skilsmisse var selvfølgelig

tiltrækkende for mange mænd, der dermed

kunne gøre, hvad de havde lyst til. Hillels

ordning var dog ikke uden fordele for kvinder.

Hvis de havde været deres mænd utro,

ville de gennem denne ordning blive sparet

en vis ydmygelse. Det var formodentlig derfor

den retskafne Josef overvejede at skille

sig fra Maria ”i stilhed“ (Matt 1,19).

Hillels ansvarsfrie skilsmisse var blevet

normen i det jødiske samfund. I den ”nye“

LÆS MERE:

· David Instone-Brewer: Divorce & Remarriage in the Church. Eerdmans 2002.

· David Instone-Brewer: Divorce & Remarriage in the Church. Paternoster Press

2003.

skilsmisse kunne man skille sig uden at blive

draget til ansvar for skaderne. Generelt

betød denne nye skilsmissepolitik naturligvis,

at skilsmisse blev mere og mere udbredt,

selv i tilfælde hvor ægteskaberne måske

kunne være blevet reddet. Derfor led det

jødiske samfund på Jesu tid meget under de

mange skilsmisser og splittede familier (ligesom

vores samfund gør i dag).

NÅR SKILSMISSE BLIVER

TIL ÆGTESKABSBRUD

Denne baggrund kaster nyt lys over Mattæus

19. Farisæerne troede igen, at de havde lokket

Jesus i en fælde, men tog naturligvis fejl.

Jesus var ikke bange for at tale imod samtidens

normer og tage afstand fra den nye

skilsmissepraksis, og det kostede ham heller

ikke noget. Ifølge Jesus var den nye skilsmisse

ikke engang en rigtig skilsmisse, for

de, der lod sig skille på den måde, var stadigvæk

forpligtede overfor deres ekskoner:

”Den, der skiller sig fra sin hustru af anden

grund end utugt og gifter sig med en anden,

begår ægteskabsbrud.“ Den grundløse skilsmisse

var at betragte som ægteskabsbrud.

Det var dog noget andet i de tilfælde,

hvor der var gode grunde (f.eks. sex udenfor

ægteskabet), for da var det jo i tråd med

lovens principper om, at skilsmisse er lovligt,

når ægteskabet er blevet brudt. Jesus ærede

Moseloven ved at sige, at de mange, der lod

sig skille efter Hillels ordning, begik ægteskabsbrud,

dog ikke dem, hvis ægteskaber

allerede var gået i stykker på grund af sex

udenfor ægteskabet.

Men Jesus gav ikke blot sin mening om

den igangværende debat. Han gjorde også

opmærksom på, hvad der manglede på

begge sider. Han forklarede, at selv om

det nogle gange er tilladt at skille sig fra

sin mand eller kone, så var det ikke, hvad

Gud havde tænkt sig fra begyndelsen. Guds

oprindelige plan var, at ægteskabet skulle

binde to mennesker tæt sammen i kærlighed,

så de blev ”ét kød“.

DEN OPRINDELIGE PLAN

Det blev nu tydeligt, hvad farisæernes

egent lige misforståelse var. De troede,

Moses havde ”påbudt“ manden at skille sig

fra konen på grund af ægteskabsbrud, men

Jesus forklarede dem, at Moses bare havde

”tilladt“ det, fordi det af og til var nødvendigt

på grund af menneskers hårde hjerter

(Matt 19,7-8). Skilsmisse var en rettighed,

men ikke en forpligtelse. Den forurettede

kunne altid vælge at sige: ”Godt nok har du

brudt dine løfter til mig – men jeg elsker dig

stadigvæk!“

Jesu pointe var, at i stedet for at udforske,

hvornår skilsmisse var lovligt eller ikke

lovligt, så burde man koncentrere sig om at

blive forsonet og at være ”ét kød“. Det største

problem på Jesu tid var nemlig ikke, at

folk skilte sig af dårlige grunde. Det største

problem var, at folk var mere interesserede i,

hvordan de kunne blive skilt (med ren samvittighed)

end at blive forsonet. Jesus præsenterede

derfor alternativet at tilgive sin

partner, at bede om tilgivelse selv, at kæmpe

for sit ægteskab og hele, hvad der var gået

i stykker.

Jesus sagde aldrig: ”Hvad Gud altså

har sammenføjet, kan et menneske ikke

adskille.“ Han sagde: ”Hvad Gud altså har

sammenføjet, må et menneske ikke adskille“

(Matt 19,6). Direkte oversat sagde han: Lad

intet menneske adskille det! Mennesket kan

godt adskille, hvad Gud har sammenføjet –

endda indenfor lovens rammer – men Jesus

opfordrede: Gør det ikke, for det var ikke en

del af Guds plan.

Lars Dorland

lars.dorland@adventist.dk

Lars Dorland er 23 år, arbejder

som præst i Silkeborg og

Århus Cafékirke og har en

kæreste, som bor i Norge.

adventnyt 01 – januar 2011

15

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!