Aarby Sogn nr. 3, 06 - Aarby Kirke

Havnemark
Nr. 3 December 2007 Årgang 14
Hvem er Gud?
Side 1
Sognets Oldtid
Side 4
Engvejskvarteret
Side 6
Jul på Jernholtparken
Side 8
Via Johansens
liv og levnet
Side 10
Tanker i forbindelse
med bogindkøb
Side 12
Konfirmander
Side 15
Koret
Side 17
Aarby skole
Side 18
Foreninger
Side 19
Kirkelige arrangementer
Side 20
Meddelelser
Side 23
Kirkelige handlinger
Side 23
Gudstjenester
Side 24
Lerchenborg
Østrup
Melby
Hvem er Gud?
Af Leif Jensen
Kalundborg
Lyngparken
Engvejskvarteret
Bastrup
Det er atter engang blevet december måned og dermed den
måned i året, hvor danskernes åbenlyse interesse for kirke
og kristendom er på sit højeste. Man kan så i sit stille sind
undre sig over, hvorfor denne interesse ikke munder ud i
spørgsmålet og debatten om, hvem Gud egentlig er?
Hvordan er Hans væsen?
Når vi i vor tid en enkelt gang taler om Gud, så er det derimod
i reglen ud fra nogle bestemte billeder og forestillinger,
som vi har inde i vore hoveder.
De forestillinger kommer bl.a. frem, når f. eks. en person
siger følgende: ”Ja, han kan bare vente, til han kommer op
Michelangelos kendte billede fra det Sixtinske kapel i
Rom: Gud skaber Adam.

2
til Vor Herre, så vil han få sin velfortjente
straf ”. Det gudsbillede den pågældende
person således giver udtryk for, er billedet
af en straffende gud.
En anden person afslører nogle af sine forestillinger
med følgende udsagn:
”Nej, jeg kan ikke tro på, at der findes en
gud, når han kan tillade, at der findes så
megen smerte og ondskab i verden”. Det er
ikke en ateist, der siger sådan, vil jeg skynde
mig at sige. Det er derimod et menneske,
der er blevet skuffet over livet og altså
skuffet over, at Gud ikke har gjort det
bedre. For så vidt er udsagnet en indirekte
bebrejdelse af Vor Herre.
Og så er der ham der med et overbærende
smil siger:” Jeg kan virkelig ikke tro på en
gammel gråhåret mand, der sidder oppe på
en sky”. Med det udsagn afslører udsagnsgiveren,
at hans gudsforestillinger er så
simple, at han i den henseende ikke er kommet
ret meget længere end til barnekammerstadiet.
At det tilmed er en præst, der
kan finde på at udtrykke sig så naivt, må
man bare ryste på hovet af.
Jeg har med de tre
nævnte eksempler
forsøgt at give et indtryk
af, hvad det er
for gudsforestillinger
vi døbte og dermed
også kristne danskere
går og tumler med
i vore hoveder.
Det får mig til at
tænke på noget helt
andet, noget man
godt kan bruge som
parallel til det, jeg
lige har sagt. For
ikke så længe siden
hørte jeg i et foredrag
en mand udtale
sig om, hvorfor langt
Juniorkonfirmandtegning af Gud der hviler
på skabelsens 7. dag
de fleste af os voksne mennesker tegner så
dårligt, som vi gør. Han sagde følgende:”
Hvis man gav alle voksne mennesker papir
og blyant i hånden og bad dem om at tegne
et hus f.eks., så ville de nok tegne lige så
mange forskellige huse, som der var mennesker;
men på en måde ville langt de fleste
tegninger ligne hinanden, de ville ligne
noget, en femårig havde lavet.
Det skyldes ene og alene den omstændighed,
at de pågældende tegnere holdt op med
at udvikle deres tegneevner som femårig.
Der gik deres kunstneriske udvikling så at
sige i stå indenfor tegnekunsten.
På samme måde forholder det sig med
vores åndelige udvikling her i landet.
Meget tidligt i vores barndom modtager vi
nogle signaler fra vore omgivelser, der
siger, at det der med troen på Gud og alt det
åndelige er ikke noget, vi beskæftiger os
med, så det taler vi ikke om! Derfor sættes
vores åndelige udvikling i stå.
Det er årsagen til, at alt for mange kommer
til at gå rundt med nogle gudsforestillinger,
som hører den tidlige barndom til. Sådanne
forestillinger virker
naturligvis frustrerende
og forvirrende
på os, når vi bliver
voksne. De er med til
at motivere os til
fortsat ikke at
beskæftige os med
sådanne tanker.
Selv om interessen
for det åndelige overlever
hos enkelte,
hvordan skal de så
komme videre, når
emnet stort set er
tabu i resten af
befolkningen?
Den kendsgerning
fører mig videre til

følgende association. Når vi studerer forskellige
folkeslag og deres tilhørende kulturer,
så er det interessant at bemærke,
hvordan de forskellige kulturer har gudsforestillinger,
der er tilpasset netop deres kultur.
Tag f. eks. vore egne forfædre vikingerne.
Deres kultur var ret aggressiv for ikke at
sige krigerisk. Det passede deres gudsforestillinger
også fint til. Den øverste gud i
vikingesamfundet var krigens og kampens
gud Odin.
Det er også interessant at bemærke følgende:
I de ti bud, som jo står i 2. Mosebog,
står der bl.a. ”Du må ikke lave dig noget
gudebillede i form af noget som helst oppe
på himlen eller nede på jorden eller i vandet
---”.
Årsagen til nævnte forbud var den ganske
enkelte, at idet man tegner eller former et
billede af Gud, så begrænser man samtidig
Guds væsen. Det er jo uheldigt, når man
samtidig har den forestilling, at Guds
væsen er alle steds nærværende og må som
følge deraf også være ubegrænset.
På Jesu tid havde jøderne så stor respekt for
Gud, at de aldrig kunne drømme om at stille
spørgsmål ved Guds eventuelle begrænsninger.
Derfor vovede de ikke at lave billeder
af Gud.
I vore dage har vi ikke den slags forbud,
snarere tvært imod. Når en mand f.eks. kan
sige, at han ikke kan tro på en gammel gråhåret
mand, der sidder på en sky, så er det
jo lige netop fordi han engang i sin barndom
har set et sådant billede og fået at vide,
at det forestiller Gud?
Jeg sagde før, at et folks kultur og gudsforestillinger
hænger tæt sammen. Det giver
mig anledning til at spørge, hvad det mon
er i vores kultur, der gør, at vores åndelige
udvikling går i stå i barnestadiet?
Her kan jeg så ikke lade være med at tænke
på, at er der noget, der har præget dansk
3
kultur i de seneste 150 år, så er det indførelsen
af demokratiet med grundloven af
1849. Og ikke mindst den udvikling det
demokratiske danske samfund har gennemgået
i disse godt 150 år.
Hele folket har lidt efter lidt fået selvbestemmelse,
frihed og en udstrakt fornemmelse
af , at der er ikke nogen, der skal
komme og bestemme over os, for der er
ingen over os. I demokratiets navn er vi alle
lige.
Derfra er der ikke langt til den beslægtede
tanke: At derfor er der heller ikke nogen
Gud, der skal bestemme over os! Hænger
det mon sådan sammen?
Det tror jeg. Som jeg sagde før, så hænger
et folks kultur og religiøse forestillinger
(eller mangel på samme) nøje sammen. De
to faktorer påvirker gensidigt hinanden.
Jeg er endvidere overbevist om, at en af de
væsentligste og måske delvis ubevidste
årsager til, at vi holder fast ved vores kirke
og kristne kultur, er den, at kristentroen er
udtryk for en overbevisning om, at der findes
en højere retfærdighed her i tilværelsen,
end den vi mennesker almindeligvis
kan præstere. Troen på at dette ideelle styre
og den tilknyttede tilværelse kalder vi i reglen
Himmeriget eller Guds Rige. Jo mere vi
lader os inspirere af den tanke, des bedre et
samfund formår vi at bygge op. Det mener
jeg i øvrigt, at historien giver mig medhold
i.
I stedet for at bære på et enkelt og forsimplet
billede af Gud, så burde vi i stedet
ivrigt debattere, hvem Gud er, hvordan er
Hans væsen og hvilke egenskaber har Han?
Når vi dernæst forsøger at arbejde os frem
til et svar, hvorfor så ikke tage udgangspunkt
i det alsidige billede, som de gamle
har overladt os i form af trosbekendelsen
beskrivelse af Gud med tre forskellige
ansigter: Gud som Skaber, Gud Søn og Gud
Helligånd!

4
SOGNETS OLDTID
Af Jens Nielsen
Sten- og jernalder mellem Melbyvej og
Rykkerhøj
I forbindelse med systematisk prøvegravning
i efteråret 2006 forud for en planlagt
udvidelse af Statoils tankanlæg nord for
Melby blev der fundet bebyggelsesspor fra
slutningen af ældre stenalder, yngre stenalder
og ældre jernalder. Aktivitetssporene
fra ældre stenalders slutning gav sig til
kende i form af omlejret bopladsflint i en
række strandvolde ved kanten af stenalderens
Kalundborg Inderfjord, der havde sin
højeste vandstand
for ca.
6.000 år siden.
Vandet stod
dengang 2,5 m
højere end i vor
tid. Fra yngre
stenalder blev
der foruden
gruber og udsmidslag
påvist
en række velbevaredeflinthuggepladser,
hvor specialiseret produktion af
flintøkser fandt sted omkring 3.400 f.Kr.
Spredte gruber og stolpehuller samt fundrige
udsmidslag i lokale lavninger viser, at
der også har været bebyggelse i to forskellige
områder i ældre jernalder omkring
Kr.f. På baggrund af prøvegravningen er
der udpeget et areal til afsluttende arkæologisk
undersøgelse, hvor især flinthuggepladserne
påkalder sig opmærksomheden.
Flintøkser er der fundet mange tusinde af,
men værkstederne, hvor de blev fremstillet,
er yderst sjældne. Takket være en bevilling
fra raffinaderiet Statoil vil der i dette eller
det kommende år blive foretaget en grun-
dig undersøgelse af disse ret enestående
værksteder. Det forsøger vi naurligvis at
følge op på i ”Nyt fra Årby Sogn”.
De ældste spor af bebyggelse inden for det
prøvegravede areal stammer fra yngre ertebøllekultur
for omkring 6.000 år siden. Der
blev observeret spredte strandrullede flintafslag
og –blokke i stort set alle søgegrøfterne
i den nordlige ende, som blev ført
gennem de gamle marine aflejringer.
Koncentrationen var dog helt klart mest
markant i 3 af søgegrøfterne, og fundene
her må betegnes som resterne af en omlejret
boplads. Der er uden tvivl tale om den
vestligste udstrækning af en af de mere end
60 ertebøllebopladser, der tidligere er registreret
i forbindelse med det gamle fjordområde.
Ved prøvegravningen blev der også observeret
bebyggelsesspor fra yngre stenalder.
Disse var klart koncentreret på en nordvendt
skråning ned mod den gamle kystlinie
og umiddelbart syd for den omtalte
omlejrede ertebølleboplads. Bosættelsesaktiviteterne
fra yngre stenalder gav sig i
første omgang til kende i form af en markant
koncentration af bearbejdet flint på

markoverfladen. Ved muldafrømningen
blev der også observeret gruber fra perioden
og en serie udsmidslag i en mindre lavning.
Mest interessant var fire meget markante
koncentrationer af flintafslag, som lå
uforstyrrede i en gammel muldhorisont,
som den moderne pløjning ikke havde haft
fat i. Fra udgravningen af blot 1 kvadratmeter
foreligger der over 800 flintafslag, som
næsten udelukkende stammer fra fremstillingen
af firesidede flintøkser. Afslagenes
karakter vidner om, at tilhugningen har
taget udgangspunkt i økseplanker, som må
være fremstillet et andet sted. Materialet
stammer således overvejende fra forarbejdningsprocesserne
fra økseplanker og frem
til slibeklare økser. Ud fra en betragtning af
selve flinten er det tydeligt, at der er blevet
fremstillet adskillige økser på stedet.
Blandt flintafslagene blev der fundet nogle
få fragmenter af slebne flintøkser og ornamenterede
potteskår, som tilsammen daterer
flintkoncentrationen til omkring 3.400
f.Kr.
I perioden yngre førromersk jernalder –
ældre romersk jernalder, d.v.s. årene lige
før og efter Kristi fødsel, har der igen været
bebyggelse på arealet. I områdets sydøstlige
hjørne blev der i en mindre lavning
påtruffet et fundrigt udsmidslag fra perioden.
Laget indeholdt bearbejdet flint,
mange potteskår og en hel del meget velbevarede
knogler. Aktiviteterne er tydeligt
knyttet til den bakke, der præger landskabet
her. I en mindre lavning ved bakkens sydøstlige
fod blev der påtruffet et fundrigt
udsmidslag, som indeholdt bearbejdet flint,
keramik og knogler fra perioden.
Samlet set er de forhistoriske aktivitetsspor
på hovedparten af arealet så sporadiske og
nedbrudte, at en videre arkæologisk undersøgelse
ikke er berettiget. Men inden for et
mindre område på ca. 2.800 kvadratmeter
er der dog afdækket så væsentlige aktivite-
5
tesspor fra yngre stenalder og ældre jernalder,
at det kræver en egentlig arkæologisk
undersøgelse, i det omfang den påtænkte
anlægsvirksomhed vil berøre arealet.
Som nævnt optræder fra yngre stenalder
velbevarede flintkoncentrationer, der
afspejler et værkstedsområde for specialiseret
fremstilling af firesidede flintøkser. I
betragtning af de mange færdige flintøkser,
der kendes fra yngre stenalder, er vores
viden om selve fremstillingsprocessen,
uhyre begrænset. Samtidig er produktion af
økser i yngre stenalder formodentlig et af
de tidligste eksempler fra dansk oldtid på
en egentlig håndværksmæssig specialisering
samt udveksling eller handel af genstande
over store geografiske afstande.
Flinthuggepladserne vil kunne belyse disse
problemstillinger, men de vil også kunne
udgøre en vigtig brik i den lokale sammenhæng.
Fra strandvoldene langs
Asnæshalvøen foreligger der et stort antal
økseforarbejder og fra de tidligste stadier af
firesidet flintøkseproduktion. Det har
længe været klart, at Asnæs med sine rige
forekomster af flint af fremragende kvalitet
har udgjort et centralt produktionsområde
for flintøkser i yngre stenalder, og at folkene,
der har arbejdet her, har forsynet et større
bagland med økseforarbejder eller færdiglavede
flintøkser. Set i denne sammenhæng
vil den kommende udgravning af
flintkoncentrationerne kunne bidrage med
væsentlig ny viden. Her optræder blandt
andet de produktionsstadier, som ikke er
repræsenteret i fundmaterialet fra strandvoldene
på Asnæs, nemlig omarbejdelsen
af økseplankerne til slibeklare flintøkser.
Illustrationen viser fremstillingen af en
flintøkse. A er den naturlige flintknold og B
viser en groft tilhugget økseplanke som
dem, der blev indbragt og fremstillet færdige
økser af i området mellem Melbygade
og Rykkerhøj.

6
Engvejskvarteret før og nu 5. del
Af Linda Eriksen
Ib Therkelsen fortæller:
Store Virksomheder til egnen
Det var på denne tid, sidst i halvtresserne,
at Asnæsværket voksede op, og det var det
første, der satte gang i byggeriet hernede. I
starten af 1960erne blev olieraffinaderiet
til, og så skete der virkelig noget med parcelhusene
i hele området hernede.
I disse år blev al jorden solgt fra 4 øvrige
ejendomme, der blev udstykket og bebygget.
Vandværk og kloakering
Med alle disse huse, blev der også bygget et
vandværk herude. Det blev opført i William
Therkildsens store frugthave. Smedemester
Gerhard Jensen fra Svallerup stod for alt
rørarbejde og byggeri.
Hidtil skulle hvert hus have sin egen brønd,
men det var nu ikke vanskeligt at finde
vand, da grundvandet står meget højt i
området. Vandet væltede op, så snart man
kom en halv meter ned. Og på grund af blåleret
sætter det vand med det samme igen.
Jeg havde brønd i mange år. Så snart den
var ved at være tom, for man kunne faktisk
hurtigt tømme den, hvis der skulle bruges
600 l. til sprøjtning el. lign., men efter 4
timer var den fyldt igen.
Det var Aarby kommune, der sørgede for
kloaker og veje. Entreprenør Ejner W.
Sørensen, Jerslev, stod for kloakeringen,
men jeg fik lov at slutte til selv, dengang,
og der har aldrig nogensinde været problemer.
Jeg ligger jo ellers lavt i den nederste
ende, der er styrtfald, det ligger 3 m. nede.
Nede hos mig var der gammeldags WC, så
jeg havde ikke sivebrønd. Da vi fik vand og
kloak, fik vi så lavet toilet og badeværelse.
Jeg ved ikke, om alle husene havde toilet
fra starten, men i hvert fald da der kom
vand, vil jeg tro de har fået.
Renovation
Der kom også på det tidspunkt en slags frivillig
renovationsordning herude. Aarby
Kommune havde jo ikke noget med renovation,
men så var det, at Erling Hansen fra
Østrup startede for sig selv. Jeg mener, de
betalte 5 kr. om ugen, for at få tømt skral-
Vand efter tøbrud. Forår 1973
despanden. Erling og en nabo, de kørte
hver uge, og læssede det så af ude i en eller
anden mose. Dengang måtte man smide det
alle vegne, hvor man kunne finde et sted at
smide det.
Efter 15-20 år blev det så forbudt, og det
blev også forbudt private at bruge vand fra
brønde. Der var begyndt at komme lidt
restriktioner, der var blevet noget sundhedshalløj.
Byggetilladelser - Sogneråd
Med det voldsomme byggeri, skulle der
søges om en mængde byggetilladelser o.l.,
men der var ingen problemer, da sagerne
hurtigt blev godkendt, men de skulle dog

esluttes af kommunalbestyrelsen.
Der var kommunekontor på Alderdomshjemmet,
som det hed dengang, og Jørgen
Erch, søn af Pastor Erch, Aarby, var kommunekasserer.
Da jeg flyttede herud, var
Osmund Christiansen sognerådsformand.
Han afløstes senere af Direktør Mejnertsen
fra Asnæs-værket.
Storentreprenører byggede en stor
del af husene
I 1959-60 begyndte Erling Christiansen og
Gunner Rasmussen at bygge huse sammen.
De to arbejdede sammen i flere år, men gik
senere hver for sig med byggeriet. Erling
Christiansen opførte bl.a. 3 huse på et stykke
jord, som han købte af mig i 1963. Da
han ikke kunne få flere grunde ud til
Engvejen, begyndte han at bygge ud ad
sidevejene. I alt har han nok bygget 40-50
huse, og tilsammen har de to nok bygget
60-80 af alle husene i Engvejskvarteret.
Siden 1980 er der ikke sket så forskrækkelig
meget, der har ikke været flere grunde
til rådighed, men efter at Engvejskvarteret
var bygget færdigt, måtte man over på den
anden side af Slagelsevej. Man var begyndt
at bygge i Lyngparken, og nogen af de sidste
Erling Christiansen byggede, da måtte
han derover. Jeg kan huske han sagde:” Nu
er jeg sgu kommet lidt langt hjemmefra!”
Lokale håndværkere og selvbyggere
Udover de to storentreprenører, var der en
del lokale håndværksmestre, der opførte
huse på bestilling eller med salg for øje,
men ikke mindst var der en del, der selv
byggede deres nye hjem, i fritiden, og med
familie og gode venners hjælp.
Et normalt parcelhus kostede dengang ca.
40-45.000 at opføre, men hjalp man selv til,
kunne det måske gøres for ca. 36.000 kr.
Grunden kostede 1.000 til 1.500 kr. Min
nabo fik kun 1.000, men senere steg de til
2.000, da Asnæs-værket var startet. Så røg
priserne op.
Nogen hjalp hinanden med at bygge, men
jeg havde jo nok at gøre med at gå på arbejde
og med jorden, som måtte passes om
aftenen og om natten.
Det var overkommeligt for almindelige
mennesker at bosætte sig.
Jeg skulle stille med 10.000 kr., da jeg
købte, men almindeligt var at stille med 5-
8.000, og det kunne man nemt låne i banken,
for det var opgangstider.
Landarbejderhuse
Der var også to landarbejderhuse hernede.
Henry Petersen, min nabo, var fodermester,
jeg mener, det var på Mineslund. Han byggede
i 1959. Man skulle være beskæftiget
ved landbrug, for at få de gunstige lån til
landarbejderbolig, og ligeså for at kunne
overtage husene i lånets løbetid. Ham der
boede overfor mig, måtte skrive under på,
at han havde været ansat ved landbruget
som ung, for at kunne overtage huset.
Der var mindst 40 års løbetid på lån, og jeg
har haft et på 70 år, som stod der, da jeg
købte. Det var noget med 49 kr. pr. halvår,
man betalte af, men renten var mindst ligeså
høj som nu, for det var noget med 4 og
4,5 %. De her lån var optaget i 1923, kunne
jeg se af papirerne, men nu er de jo væk.
Fortsættes
7
Støbning af grund til nyt stuehus 1982.

8
Jul på Jernholtparken
Af Leif Jensen
I maj måned 2005 lukkede Aarby
Plejehjem, og de fleste af beboerne blev
overført til det nyopførte plejehjem i
Raklev, Jernholtparken, som bliver betjent
på skift af tre præster, hvoraf jeg er den
ene.
Sidste år fik jeg muligheden for at tilbringe
juleaften sammen med plejehjemmets
beboere. Jeg havde aftalt med personalet i
god tid, hvad der skulle være mine opgaver,
og at jeg skulle være fremme senest kl.
18.00.
Den 24. december har i mange år ligget
fast for mit vedkommende. Den første
gudstjeneste har jeg om formiddagen i
arresten. Senere følger der to andre julegudstjenester
i Aarby Kirke, nemlig kl.
15.00 og 16.30. Efter den sidste tjeneste
skyndte jeg mig hjem for at skifte til lidt
andet tøj for straks efter at haste ud til
Jernholtparken.
Jeg nåede frem til det aftalte tidspunkt
Juletræet og bordene var fint pyntet op. Til
gengæld var der ikke så mange borde stillet
op, som jeg havde fået at vide, der ville
blive. Desuden var der et stykke tid til, at
man kunne sætte sig til bord, så jeg straks.
Det viste sig, at der var udbrudt omgangssyge
blandt beboerne, så der var mange,
der måtte holde sengen.
Der var gjort noget ganske særligt ud af
aftenen. Foruden det særlige, som ledelsen
havde stillet til rådighed i anledning af, at
det var juleaften, var det menige personale
blevet enige om at holde fælles juleaften
for de to beboede afdelinger C og D i det
store fælleslokale. Det gav naturligvis en
del ekstra arbejde, men det ydede personalet
gerne for sagens skyld.
Omgangssygen gjorde ikke arbejdsbyrden
mindre, tværtimod
krævede
de mange syge
ekstra pleje,
men jeg
hørte ikke en
eneste klage.
Omsider kom vi i
gang med julemiddagen.
Der blev sagt ”vær så god”, og der blev skålet
og snakket.
Jeg var blevet placeret ved siden af en
ældre dame, som jeg ikke kendte. Hun
havde brug for hjælp, forstod jeg, og snart
gik det op for mig hvorfor. Hun havde mistet
synet. Jeg påtog mig derfor opgaven at
hjælpe hende med at spise. I begyndelsen
var hendes væsen ikke ligefrem juleagtigt.
Der var flere ting, hun beklagede sig over.
Især den megen støj, var hun utilfreds med.
Støjen hun hentydede til var såmænd den
stille juleunderlægningsmusik som personalet
også havde sørget for. Inden længe
blev min borddame dog mildere stemt, og
jeg fandt snart ud af, hvad årsagen var. For
at hjælpe hende med at spise havde jeg
uden at tænke over det lagt min venstre arm
om hendes skulder og ryg. Jeg fornemmede
tydeligt, at det var denne tætte kontakt,
der tøede hendes humør op og kaldte mildheden
frem i hende. Det gav mig virkelig
noget at tænke over. Dels hvor stor og vigtig
en opgave det er for personalet at give
beboerne den nødvendige daglige fysiske
kontakt, og dels hvor frustrerende det må
være for et personale, der gerne vil, men
ikke kan få lov p.g.a. spareplaner og de
evige krav om at ”løbe stærkere”.
Mens jeg sad og tog mig af min borddame,
iagttog jeg med glæde den omhu og

omsorg, som personalet udviste overfor
beboerne. Hvordan de med vante kærlige
hænder øste op for den ene efter den anden
af beboerne ledsaget af lige så velmenende
varme ord. Først når alle beboerne havde
fået, tænkte de på selv at få noget. Det hele
kørte som efter en velgennemtænkt drejebog,
og der var ingen til at dirigere eller
give ordre, man talte om det. Naturligvis
var der nogle, der var mere effektive og
givende end andre, men sådan vil det nok
altid være.
Pludselig er der en af beboerne, der bliver
dårlig og skal kaste op. Omgangssygen
slog til endnu engang. Hurtigt og uden dramatik
er en af personalet hos hende for at
hjælpe, så det for patienten foregår på en
stille nænsom og
værdig måde.
Havde min opmærksomhed
ikke
tilfældigvis været
rettet i den retning,
kunne det lille
optrin såmænd
sagtens have foregået,
uden at jeg
havde opdaget det.
Den syge beboer
blev stille bragt til
sin lejlighed og
hjulpet til rette der.
Atter kom jeg til at
tænke på, hvor betydningsfuldt det er, at
det er de helt rigtige mennesker, der får
disse for vore ældre medborgere så både
krævende og vigtige plejejobs
Min borddame og jeg talte lidt sammen,
mens hun nød den gode mad. Hun var nu
ved at føle sig mæt, og da hun erfarede, at
der også var dessert, skulle hun ikke have
mere gåsesteg. Til desserten nød vi et glas
hedvin og vi skålede atter engang. Så var
min borddame mæt og klar til at lægge sig,
9
som hun sagde, og hun blev derpå hjulpet
til sin lejlighed.
Da vi var færdige med at spise, var det min
tur til at være på. Jeg læste først
Juleevangeliet højt for forsamlingen. Vi
sang derpå et par salmer, hvorefter jeg
læste en historie af Finn Søborg. Vi sang
igen nogle salmer og julesange, og da det
også kan være anstrengende at synge flere
sange, når man ikke er vant til det, så gav
jeg et par viser. Det var vistnok på den tid,
at en mandlig beboer udbrød: ”Å hol’ kæft
mæ al det p..”. Det var ikke alle, der var lige
begejstret for præstens medvirken! Der
blev dog hurtigt reageret med flovhed og
hyssen fra den øvrige forsamling.
Aftenen var nu ved at være forbi. Beboerne
gik til deres lejligheder,
og de der
ikke selv var i
stand til det, blev
hjulpet dertil.
Tilbage forestod
en større oprydning.
Maden skulle
pakkes ned, bordene
skulle ryddes
og lokalet skulle
efterlades, som før
det blev taget i
brug, men alle gik
Et lille glimt fra aftenen efter desserten.
til opgaven med
energi og godt
humør. Kl. 22.00 sagde jeg god nat og fortsat
glædelig jul, og jeg forlod
Jernholtparken med glæde i sindet over at
have erfaret hvor godt personalet på hjemmet
tager sig af vore ældre medborgere.
Knap halvandet døgn senere, helt præcis
anden juledag kl. 5 om morgenen vågnede
jeg og var utilpas, snart gik det op for mig,
at jeg måtte aflyse mine 2. juledags gudstjenester
i både Røsnæs og Aarby. Omgangssygen
havde atter en gang slået til.

10
Brudstykker af Via Johansens liv og levned
Af Linda Eriksen 3. del
Var Fars ”dreng”
Min far lavede flitsbuer til mig, og de rør,
vi havde nede i mosen, dem brugte jeg til
pile. Min far havde jo ingen sønner, og derfor
blev jeg opdraget som en dreng. Jeg var
ikke ret gammel, da jeg fik min første lommekniv,
fik spejderbælte og gik i overalls,
fordi jeg skulle være en dreng. Derfor kom
det huslige først da jeg blev gift, hvor man
måtte lære sig selv det.
Men at gå ude, det var noget, der passede
mig. Køer, heste, grise, slå halm ned fra
lofterne, og alt sådan noget. Min far var
stolt af mig, og kaldte mig altid for
”Vipsen”. Jeg gik jo altid hos ham, jeg var
hans venstre hånd, hjalp ham altid.
Et år til jul var Far og Mor blevet enige om
ikke at give gaver, men i stedet købe en
grammofon. Men jeg skulle have en, og fik
en lille skovl. Så kunne jeg jo hjælpe Far,
for der skulle man jo
gå og skrabe ned ved
køerne, der skulle
muges, og man skulle
strø grus op ad staldgangen.
Så der var en
bagtanke med alt.
I høsten fik man en
knækket høtyv, og
værsgo, så stod du
bare der, og tog negene
fra når de kom ind.
Og som mindre
endnu, 5-6 år, kan jeg
huske, jeg sad bag på
selvbinderen. Så var
det mit arbejde, hver
gang vi kom til et
hjørne, at gå ud og
flytte negene, så
hestene ikke trådte i dem. Der måtte jo ikke
gå en kerne til spilde.
Så var der engang jeg var faldet i søvn, der
bag på selvbinderen, og jeg kan høre min
far skælde mig sådan ud. Han blev jo så
bange, at jeg skulle være faldet ind i sejlene
og kommet til skade.
Far kunne også svinge mig på ryggen af en
hest, og så kunne jeg ride ud i marken med
den. Og ligesådan ud og flytte heste, og
hente dem hjem om aftenen.
Og dengang stod køerne jo tøjret, så jeg løb
altid ude og hjalp Far med at ”kåle” køer
(binde dem sammen), trække dem hjem, og
så skulle vi vande dem i mosehullet. Så
skulle jeg passe på, at de ikke kom op at
slås, og at de kunne komme til ”truget” alle
sammen.
Der var så en ko, der havde set sig gal på
mig, og stangede mig, så jeg røg ud i
“Egedal” i Bastrup, som i dag ejes af sønnen og svigerdatteren,
Jørgen og Kirsten Johansen.

Via mellem forældrene
mosen. Da min far fik mig trukket op, var
de lyse krøller fulde af andemad, og så løb
jeg hjem til Mor alt hvad jeg kunne. Jeg
tudede ikke på vejen hjemad, men da jeg
nåede hjem og så Mor… så begyndte jeg at
tude. Det var til ingen nytte at tude, når
ingen kunne høre det.
Årby skole
Jeg kom i Årby skole, som lå lige overfor
kirken, og gør det stadigvæk. Dengang var
den stråtækt, og rummede både skole og
lærerbolig.
I den ene ende boede læreren, Jes Nielsen,
med kone og tre børn, som hed Troels, Ida
og Henrik. Ida og Henrik har jeg gået i
klasse med, og Henrik var et unikum. De
havde også en ung pige, som hed Elvira.
Hvor hun kom fra, ved jeg ikke.
Læreren gik direkte gennem sin pæne gang
og ind i skolestuen, som var indrettet med
gammeldags skoleborde, hvor vi sad to og
to.
Vi skrev med griffel, og tavlen opbevaredes
bagved vores bænk. I starten sad jeg ved
siden af Erna, der var født samme dag som
jeg. Senere kom jeg til at sidde sammen
med Anna Margrethe fra Hauskær. Hende
sad jeg sammen med resten af skoletiden,
og vi holder sammen den dag i dag (2002).
11
Det er som jeg siger, vi kunne vores Fader
Vor, og vi stod op, når læreren kom ind. Så
satte vi os ned og sang en salme eller to, og
vi havde altid et salmevers for, og det skulle
vi kunne. Og så havde vi ellers bibelhistorie,
danmarkshistorie, skrivning og regning.
Vi havde også gymnastik, og det foregik
ude på eksercerpladsen, men kun om
sommeren, når vejret var til det. Så havde
vi lidt på bommen, hvem der kunne gå armgang,
og hvem der kunne lave de største
krumspring på den. Det var jo både piger
og drenge, der var ikke nogen forskel på
det. Jeg har altid gået til gymnastik, lige fra
jeg var barn og til efter jeg blev gift.
En gang om måneden så vi lysbilleder. Så
blev der sat noget pap for vinduerne, og
apparatet var sådan et, han skød fra side til
side, og bare viste døde billeder.
Vi så billeder fra Rosenborg og andre store
slotte og bygninger, og garderne, der trak
op, og sådan noget, som vi andre ikke kom
ud i verden og så. Det er jo ikke som børn i
dag, de kender dårligt nok geografien, men
de rejser i syd og nord, og øst og vest, men
de ved sommetider ikke, hvor Rom er
hovedstad.
Læreren afholdt
Lærer Nielsen var en afholdt lærer. Var vejret
godt, kunne han sige: ”Nu går vi op på
Lykkebakken”. Det var sådan en kæmpehøj
og nogle store sten. Var det rigtig godt vejr,
så cyklede vi ud til stranden, nede ved
sodavandshuset, og gik i vandet der. Var
han i rigtig godt humør, kunne vi cykle ud
til Kajestenshuset, der lå på Refsnæs. Det
skete, han gav en rød sodavand, for der var
en købmand på vej derud. Og så holdte vi
og spiste vores mad derude.
Rettelse: Afsnit i nr. 2 sept. 07, er 2. del af
Via Johansens liv og levned. Beklager fejlen.
Fortsættes

12
Tanker i forbindelse med et bogindkøb
Af Helge Nedergård.
Forleden dag var jeg inde i Kochs
Boghandel for at købe Umberto Eco´s sidste
bog, en essaysamling, der har fået den
noget pompøse titel: Fordele og ulemper
ved døden.
Sammen med bogen fik jeg udleveret en
folder, der reklamerer for en række af de
sidste udgivne bøger.
Umberto Eco´s bog kan jeg måske vende
tilbage til en anden gang, når jeg har fået
den læst og fordøjet. Det sidste vil nok tage
nogen tid, har jeg på fornemmelsen efter at
have bladet bogen hurtigt igennem.
Umberto Eco er ikke altid lige nem at gå til.
Jeg må hellere give folderen et par ord med
på vejen, det er lettere. Den giver indtryk
af, at der er mange forskelligartede bøger
på markedet.
Det har ellers ikke manglet på pessimistiske
udtalelser om det skrevne ords om
ikke død så tilbagegang. Andre mediers
fremgang skulle
fortrænge læselysten,
så papir
med bogstaver
på ville blive en
sjældenhed.
For en snes år
siden gik salget
af bøger stærkt
tilbage, og det
var måske baggrunden
for
udtalelserne.
Men udviklingen
er vendt, bogsalget
er i de seneste
år gået frem
med hurtige
skridt.
Hvad er der sket?
Hvorfor opfører vi os ikke i overensstemmelse
med det, der må kaldes de logiske
følger af vor store interesse for de elektroniske
medier?
Et er teori og noget andet virkelighed, vil
mange sige og lade sig nøje med det. Der er
dog nogen, der har vovet at komme med en
forklaring eller et forsøg på en sådan.
Der er intet, der i den grad optager os som
noget, der tilsyneladende er imod al fornuft.
Her kunne man fristes til at sætte spørgsmålstegn
ved begrebet fornuft og spørge,
om det lader sig gøre at sætte vore livsytringer
på formel.
Et af de bedste forsøg på en forklaring, som
jeg har hørt, kom fra professor Hans Hertel
Københavns Universitet en aften i fjernsynet.
Han mente, at vi læste mere, fordi den
læste litteratur i dag er blevet lettere at tilegne
sig. Den består i stadig højere grad af
bestsellere, der
sælges gennem
supermarkeder.
Her kan blandt
andet nævnes
Dan Browns forfatterskab,
der
går sin sejrsgang
over hele verden.
For nogle år
siden var det
”Da Vincy Mysteriet”
alle læste
og diskuterede,
selvom bogen
ikke er noget
mesterværk.
Mange har siden
taget tråden op
efter ham og til-

egnet sig hans skrivestil med skiftende
held.
Mange krimiforfattere er begyndt at blive
udgivet i store oplag. Spænding og oplevelsesmomentet
spiller en tilsyneladende stor
rolle for at få succes både i hjemlandet og
ude i verden. Derfor må fortælleformen og
emnevalg rettes ind, så det bliver muligt at
konkurrere. Kriminalitet er åbenbart forholdsvis
let at gøre spændende.
Vi ser det samme i tv og film, her konkurrerer
krimiserier med serier, hvor kærligheden
eller noget, der ligner, er hovedtemaet.
Det sker naturligvis også, at de to temaer
samarbejder, og så er den helt hjemme.
Man fristes til at hævde, at der er en del
spekulation i disse forhold for at få så
mange bøger som muligt solgt. Mange bogserier
har da også gjort deres forfattere til
holdne folk.
Selvfølgelig udgives der også bøger, som
ikke giver det store afkast. Denne såkaldte
smalle litteratur koster til tider forlagene
penge at udgive og bliver som regel solgt i
bogladerne.
Da der bliver færre og færre boghandlere,
kan det flere steder i landet være svært at få
specielle ønsker opfyldt. Det må siges at
være en uheldig udvikling.
Konklusionen på det her kan ikke være
andet, end at nok er bogsalget gået i vejret,
men bøgernes kvalitet er blevet ringere.
Det er en paralleludvikling til det, der er
sket i nyhedsformidlingen. Hvis vi ser på
den skrevne presse, ser vi, hvordan de gamle
aviser må vige pladsen for gratisaviserne,
der kun beskæftiger sig overfladisk med
nyhedsstoffet. Kulturstof er en mangelvare.
Mange mener, at de udmærket kan klare sig
med gratisaviserne, der giver dem et overfladekendskab
til verdens problemer.
De har hverken tid eller lyst til at gå i dybden
med problemerne.
13
Overbeskæftigel-sen kan være en forklaring
på denne tendens. Mange har i den
travle hverdag med børn og arbejde ikke
overskud til andre aktiviteter.
Selvfølgelig er der stadigvæk folk, der
ofrer tid på studiekredse og foredrag om litteratur
og andre kulturelle emner.
Bibliotekerne har større udlån end for tyve
år siden, men karakteren af det læste ved
man ikke meget om. Det fører vi ikke statistik
over, siger biblioteksfolk.
På biblioteksområdet sker der også en del i
disse år. På kommunalt plan skal der spares,
og det fører ofte til sammenlægning af
biblioteker. Mange små biblioteker ude i de
mindre byer må finde sig i at blive lagt
sammen med de større i byerne.
Hvis man vil låne en bog, må man så køre
flere kilometer, før det kan lade sig gøre.
Det vil desværre nok også ske i vor nye
storkommune.
Set fra en rationel synsvinkel er det ganske
givet en fornuftig beslutning. Udlånene fra
de små biblioteker kan ikke være ret store,
og det ansatte personale bliver ikke udnyttet
godt nok. Deres arbejdskraft kan gøre
bedre nytte på et større bibliotek.
I disse tider, hvor der trods stor velstand
skal spares i hovedparten af kommunerne,
kan udviklingen nok ikke være anderledes,
men den er beklagelig.
De små biblioteker har gennem tiderne haft
stor pædagogisk funktion, hvor de har
været en slags små kulturcentre.
Det vil ganske givet blive betragtet som et
tab og ikke være med til at højne værdien af
læsestandarden på lang sigt.
Tidligere var personalet på de små biblioteker
lokale folk, der var parate til at give
gode råd om, hvad der var en god idé at
læse for den enkelte låner. Der var ofte en
lærer ved den lokale skole, der havde biblioteket
som bierhverv.
Der blev på den måde knyttet nogle forbin-

14
delser mellem det lille samfunds institutioner,
som var af stor værdi.
I disse år bliver der gang på gang sat
spørgsmålstegn ved vore skolers danskundervisning.
Man kan jo spørge, om den er
så dårlig, at den ikke rækker til hele livet.
Svaret må blive, at hvis man ikke holder
læseevnen vedlige ved konstant læsning, så
forsvinder den vel ikke helt, men bliver forringet.
Og det føles af mange som et tab.
Disse betragtninger
her kan
vist let betragtes
som pessimistiske
og reaktionære.
Man kan med
god ret spørge,
om det hele i
gamle dage var
så meget bedre.
På en masse
områder er livet
blevet meget lettere
og samtidig
mere spændende,
men der er
også noget, der
ikke længere
bliver taget sig
nok af. Vi er meget optaget af at sikre vor
eksistens og den deraf følgende gode tilværelse.
Lytter man til den politiske debat i
øjeblikket, er det angsten for at miste det
gode liv, der bekymrer politikerne. Sæt at vi
ikke længere kan klare os i konkurrencen
med for eksempel de asiatiske lande og dermed
miste levestandard.
Det bekymrer os derimod ikke spor, at kvaliteten
af det, vi læser, er blevet ringere.
Professor og forlagsdirektør Jørn Lund
sagde forleden i en ganske kort samtale i
fjernsynet, at netop dette medie ikke læng-
ere havde kvalificerede folk til at tage sig
af kulturstoffet. Man havde i mange år ikke
ansat folk, der havde interesse og evne til at
formidle for eksempel litteratur.
Han mente, at det var udtryk for manglende
interesse for området fra fjernsynets
side.
Man anlægger ikke længere en pædagogisk
vinkel på det stof, man vil formidle. Det
underholdende og sensationelle får førstepladsen.
Professor Jørn
Lund sagde det
vel ikke direkte,
men det ligesom
svævede i luften,
at han mente, at
det udtrykte en
form for kulturtilbagegang.Noget
som vi burde
rette op på, sætte
fokus på.
Selvfølgelig læser
også jeg krimier,
bøger skrevet
af Dan
Brown og efterlignere
af ham
og føler mig godt
underholdt. Det
er også en side af menneskelivet, man ikke
skal se bort fra, men jeg føler også behov
for at læse litteratur, der rører ved nogle
strenge dybt inde i os. Får os til at føle, at
der er nogle værdier i livet, som vi kun ser,
hvis vi gør os lidt anstrengelser for at få øje
på dem.
Julen ligger lige om hjørnet, og vi skal til at
købe julegaver. Lad mig til slut sige, at der
er masser af julegaver at finde på bogmarkedet.
God jagt på boghylderne.

Nyt hold Juniorkonfirmander
starter til januar –
Børn fra 3. klasse: kom og vær med!
Af Tinne Leth
Sognemedhjælper ved Årby Kirke
Det kan såmænd ikke vare længe før det
både har været jul og nytår, og så begynder
vi igen tilbudet om juniorkonfirmandordningen
for 3. klasserne på Årby skole og
Kalundborg friskole.
Juniorkonfirmand
– hva’ er
det for noget?
Som et supplement
til
folkeskolens
religionsundervisning
har
kirkerne i
Kalundborg et
gratis tilbud
om undervisning
og hyggeligt
samvær
omkring kirke
og tro.
Børnene bliver
bekendt
med kirken,
dens indretning
og det vi
bruger den til.
Vi taler om
Gud, og hvad
tro er for
noget, og vi
snakker om de forskellige kirkelige højtider,
og hvad de betyder.
15
Som juniorkonfirmand kommer man på
skolebænken, men vi bruger også meget tid
på at hygge, lege, synge, drikke saft og
spise frugt og kiks.
Man får en mappe, som samler tegninger,
salmer og andet.
Der bliver 2 familiegudstjenester undervejs
i forløbet, hvor forældre, søskende og
anden familie eller venner alle er inviteret.
Frugterne af
børnenes kreativeaktiviteter
bliver udstillet
i kirken
til afslutningen
i juni
måned.
Vi mødes en
gang om ugen
i 1 1/2 time.
Kirken sørger
for bustransport
fra skolen
og tilbage
igen.
Jeg håber, at
se en masse
nysgerrige og
glade børn fra
3. klasserne i
Årby sogn til
januar, og
glæder mig til
at tilbringe nogle spændende og rare timer
sammen.

16
Konfirmander 2008
Af Leif Jensen
Her er så de 25 friske
drenge og piger som
ihærdigt arbejder på
at blive konfirmeret til
april 2008. Øverst den
samlede flok. Nederst
piger og drenge hver
for sig.

Kornyt
Af Edith Køhl Hansen, korleder
Siden sidst er der sket en masse, og koret
har allerede deltaget i flere af efterårets
gudstjenester. Et af efterårets højdepunkter
var besøget af vores svenske venskabskor
fra Veberød i week-enden d. 6.-7. oktober.
Stævnet var så vel tilrettelagt, at vi foruden
at forberede søndagsgudstjenestens korsatser
også kunne få tid til at vise vores gæster
rundt i Kalundborg by lørdag eftermiddag.
Vi koncentrerede os mest om højbyen, og
hver af kormedlemmerne havde fået en lille
opgave som turistførere og skulle fortælle
om Vor Frue kirke, om Esbern Snare, om
Bispegården, om byens historie og om den
gamle ruin af Kalundborg slot, hvor
Christian d.. II sad fangen. Vi var på museet
og så den fine model af det gamle
Kalundborg, og til sidst havde vi tilrettelagt
en lille konkurrence, hvor man ved selvsyn
måtte undersøge inskriptioner, årstal og
figurer på diverse døre, mindetavler og
skulpturer i den gamle by. Korene var
opdelt i tre hold med danske og svenske
deltagere i hver gruppe. Konkurrencen var
intens, men alle var så ivrige og hurtige, at
der måtte uddeles præmie til hvert af holdene.
Hjemme igen i Sognegården vankede
der burgere med diverse tilbehør, og alt
hvad hjertet kunne begære af kage, saft og
sodavand. Der blev sørget godt for os. Efter
at have gennemøvet vores satser til morgendagens
gudstjeneste gik aftenen med
snak, sang og underholdning til den store
guldmedalje.
Om søndagen var der barnedåb i kirken.
Mange mennesker deltog i gudstjenesten,
og vi havde en dejlig oplevelse i kirken.
Endnu en god frokost ventede i
17
Sognegården, og så var det tid til afsked
efter et par indholdsrige dage. Ikke uvelkomment
efterlod vore svenske venner et
løfte om geninvitation til foråret.
Som fortalt i forrige nummer af Sognebladet
havde koret planer om at deltage i
Folkekirkens Ungdomskors kæmpestævne
i Sct. Bendts kirke i Ringsted d. 9.-11.
november. Nu har vi meldt os, og vi skal
sammen med andre kor fra hele Sjælland
opføre Faurès: Requiem. Et requiem er en
dødsmesse, hvis første ord lyder: Requiem
aeternam dona eis, Domine. Giv dem den
evige fred, Herre. Hele efteråret har vi
arbejdet på sagen. Alle i koret har vist en
utrolig vilje og opsathed med hensyn til at
arbejde sig ind på dette svære og store
værk. Ikke alene er det musikalsk set en
enormt krævende opgave, men også den
latinske tekst kan få tungen til at slå knuder.
Der findes utallige indspilninger af
denne uendeligt smukke messe alle fremført
af professionelle kor og orkestre, og vi
har lyttet flittigt for at tilegne os så meget
som muligt og være på det rene med tempo
og fremførelsespraksis i de forskellige
messeled. Det er en vældig udfordring for
koret, og vi er meget spændte på at deltage
i stævnet, som i skrivende stund ligger lige
om hjørnet. Vi bliver indkvarteret på
Klostermarksskolen og messen opføres
søndag kl. 15. Vi glæder os så meget.
Har du fået lyst til at deltage i vores kor, så
øver vi hver onsdag eftermiddag i
Sognegården i Årby, og du er velkommen
til at møde op.
Ring for nærmere oplysninger til korleder
Edith Køhl Hansen. Tlf. 59 51 33 51

18
AARBY SKOLE
Lige for tiden er vi meget optagede af skolens
fremtid. Hvis det forslag, der nu er
fremme, bliver vedtaget, så bliver Årby
Skole fremover en del af ”Skole C”, der
består af 3 skoler; Årby, Tømmerup og
Rynkevang. Dermed er mange forhold i
spil, og det er ikke til at sige hvordan det
fremover bliver, og der går meget energi
med at drøfte de forskellige muligheder.
Når dette blad udkommer, så er meget af
den nuværende usikkerhed formentligt
afklaret, og det ser jeg personligt i høj grad
frem til.
D. 28. september havde Årby Skole sin 50
års fødselsdag. Vi fejrede dagen, bl.a. ved
at opsende balloner med postkort.
Rekorden fik en ballon, som vi fik tilbage
fra Kolding Golfbane. Det var alligevel
noget af en tur, over 100 kilometer.
Også i forbindelse med fødselsdagen fik vi
sat en ny dekoration op på skolens facade.
Det er meget store puslespilsbrikker, som
eleverne har malet med forskellige skolemotiver.
Vi har allerede fået mange positive
tilbagemeldinger på dette, dels at det er
kønnere, og dels at det mere er kommet til
at ligne en skole, når man kører forbi ude
på vejen.
Torsdag i uge 43 havde vi en skoleovertagelse,
hvor forældrene havde mulighed for
at overtage undervisningen for en dag,
mens personalet var på et fælles kursus.
Det var en gentagelse af et arrangement,
som vi havde i 2003. Dengang fik overtagelsen
meget positive anmeldelser fra forældrene,
og vi blev opfordret til at gentage
arrangementet. Det blev så nu, og de fore-
løbige meldinger lyder, at både børn og forældre
fik en god dag.
På mange områder er folkeskolen et temmelig
specielt område. Alle har en mening
om folkeskolen, og langt de fleste har selv
omfattende erfaringer fra deres egen skoletid.
Det kan undertiden gøre det lidt svært
at ændre på hverdagen, for pludselig kan
forældrene ikke længere forholde sig til
skolen som de kendte den. Det giver et
behov for forklaringer, men samtidig giver
det en god mulighed for dialog.
Til eksempel er vi ved at se lidt på vores
skole-hjemsamtaler. Den traditionelle
model er jo ca. 20 minutter to gange årligt,
hvor barn og forældre kan tale med lærerne
om barnets udvikling både fagligt og socialt,
og kan få noget at vide om hverdagen.
Disse samtaler bliver opfattet af nogle børn
og forældre som meget svære at komme
igennem – så måske kan vi gøre det på en
anden måde?
Det er vi ved at arbejde med, så måske bliver
næste runde samtaler ændret lidt. Det
skal vi drøfte videre, både internt og med
bestyrelsen.
Venlig hilsen Søren Kæstel
Skoleleder Årby Skole

FAMILIE- OG SAMFUND, AARBY-RØRBY
Her i Aarby/Rørby foreningen har vi på
denne side af jul tilbudt 2 arrangementer
”hjemme” i (Aarby Sognegård) samt 3 forskellige
ture/besøg ude omkring.
Vi har været på besøg på Reersø, hvor vi
mødtes ved Fårehuset, her kunne et af
vores medlemmer Karin Abkjær Olsen,
Aarby fortælle at det var hendes oldefar der
havde ladet Fårehuset opfører.
V. pens. Lærer Jan Mortensen fik vi interessant
fortælling og god rundvisning i
byen, hørte levende beretning om Thorkild
Gravlund, hørte om gårdens placering, om
Museet, om kirkens opførelse, om naturens
luner, som har skabt problemer undertiden
o. m. a. – På virksomheden Musholm Lax,
fik vi en meget engagerende og interessant
beskrivelse af lakseopdrættet m.m.
AARBY SOGN LOKALHISTORISK FORENING
”Kalundborg Folkeblad den 17/9 1951”
”Tilskuerne stormede arrangørerne der
krøb i ly i lånt vogn”
”Hovedarrangøren fik chok og måtte køres
bort i ambulance – virvar på inderbanen
hvor to biler blev væltet – og den ene sat i
brand.”
Ja, det lyder dramatisk at dette skulle have
foregået i vores lille sogn, men det har det
faktisk.
Årsagen var, at et bil-rodeo show, arrangeret
af Nordvestsjællands Motorklub på
Aarby -Banen, blev en dundrende fiasko.
Det københavnske Automobil-cirkus
”Doris” stod for indslagene som stort set
alle blev fiaskoer og absolut ikke levede op
til publikums forventninger.
Som eksempel på fiaskoer kan nævnes at,
en rampe brasede sammen under en bil, og
et ”brændende hus”, der bestod af halm-
219
På virksomheden storkøkkenet, Stejlhøj,
fik vi rundvisning og smagsprøver på vacumpakkede
retter, som sendes ud til brugerne,
for en uge ad gangen. Maden bekom
os vel og mange fordomme blev manet til
jorden den aften, fornemmede jeg.
Læs i øvrigt om vores arrangementer i det
røde kredsprogram eller besøg os på
www.familieogsamfund.dk , klik da videre
på Aarby/Rørby lokalforeningen.
Skolemad Nu! – børns mad er vigtig for
både børnenes udvikling og deres indlæringsevne.
Familie og Samfund samler stadigvæk
underskrifter ind til fordel for
sagen.
Evt. Spørgsmål om foreningen til -
Formand Marianne M. - 59 50 45 53
måtter, var næsten nedbrændt, da bilen
skulle køre igennem.
Halvt inde i forestillingen opstod der stor
tumult og publikum forlangte deres penge
tilbage. Kun politiets tilstedeværelse forhindrede
det helt store kaos.
Enden på hele historien blev, at det sidste af
forestillingen blev gennemført og entre indtægterne
skænket til børnenes kontor og
andre velgørende formål.
”Fra Det Gamle Kalundborg” Bind 5 som
udkommer i April 2008.
AKTIVITETER:
Studiekreds i Aarby Sognegård, mandage i
lige uger fra kl. 19.00. Kom og arbejd med
det du har lyst til inden for lokalhistorien.
Generalforsamling i Aarby Sognegård
Mandag den 3/3 2008 kl. 19.30
Jørgen Jensen (Formand) Tlf. 59513073.

20
KIRKELIGE ARRANGEMENTER
1. SØNDAG I ADVENT 2. DECEMBER
Kirkeligt nytår er som bekendt den første
Søndag i advent, som i år falder den 2.
december. Der er noget særligt ved dagen,
hvor vi atter skal høre de dejlige adventsalmer
på den første søndag i december.
HYRDESPIL
3. søndag i advent kl. 16.00
De sidste to år har vi lige før jul opført hyrdespillet
”Nattevagten” som en væsentlig
del af gudstjenesten en af de to sidste
adventssøndage.
Begge år er stykket blevet godt modtaget,
ikke kun i Aarby, men også i Røsnæs Kirke,
som vi inddrog i fjor.
Da stykket indeholder et solidt kristent
budskab, samtidig med at det har en sådan
tyngde, at det sagtens kan tåle at blive set
flere gange, har vi besluttet at genopføre
det igen i år. Det bliver den 16. december
kl. 16.00 i Aarby Kirke.
Kirkens kor medvirker
naturligvis for at
understrege dagen
karakter.
ADVENTSGUDSTJENESTE – 2. søndag i advent kl. 16.00
I år holder vi vores særlige
advents-gudstjeneste søndag
den 9. december kl
16.00. Gudstjenesten indledes
med, at Lucis-pigerne
kommer ind i kirken med
levende lys i hænderne,
syngende den karakteristiske
melodi, men her i
Aarby også til en tekst, der omtaler den
kommende højtid. Kirkens kor er en selvfølgelig
aktør i dette årligt tilbagevendende
skue.
Dernæst følger de ni bibelske læsninger,
som ni forskellige medlemmer af menigheden
tager sig af. Læsningerne adskilles af
menighedens salmesang.
Læsningerne er et repræsentativt udvalg af
kendte tekster fra henholdsvis Det Gamle
og Det Nye Testamente.
Gudstjenesten slutter med at Lucia-pigerne
forlader kirken på samme stemningsfulde
måde, som de kom ind.
Der kommer almindeligvis mange i kirke til
vor adventsgudstjeneste, så kom i god tid.
Senere samme dag kl 19,30 vil stykket også
blive opført i Røsnæs Kirke.
Vi håber, at der kommer lige så mange for
at se stykket som sidste år.

HELLIG TRE KONGER – 6. januar kl 19.00
En dejlig tid fortjener også en god afslutning.
Derfor slutter vi juletiden af på behørig
vis med en Hellig Tre Kongers-gudstjeneste.
Det sker Hellig Tre Kongers Søndag
den 6. januar kl 19.00.
På sin vis er aftenen en slags sidestykke til
juleaften, så det bør man ikke snyde sig
selv for. Det er jo den aften, hvor vi både
hører og synger om stjernen over Betlehem,
der viste vej for de tre vise mænd. Efter
Ved sidste års nytårskoncert leverede
Revelation Gospel Choir en så forrygende,
medrivende og velbesøgt koncert, at vi i år
har besluttet os for et genhør med dem.
Koret er tilknyttet Jerusalemskirken i
København og hører med blandt vores mest
velsyngende gospelkor. Koret vil som sidste
år møde frem med deres egen pianist,
FASTELAVN – Søndag den 3. februar
Som sædvanligt holder vi fastelavnsfest i
Aarby på fastelavnssøndag. Vi indleder
med familiegudstjeneste kl 10.00. Den dag
plejer vores kirke at være mere eller mindre
fyldt med fastelavnsudklædte børn, der har
taget deres forældre eller bedsteforældre
med. Senere skal vi jo slå katten af tønden
i Sognegården. De små for sig og de store
for sig, så det går reelt til, når der skal findes
kattekonger og den mest spændende
udklædning.
221
gudstjenesten samles vi i Sognegården,
hvor vi lader julelysene brænde ned for sidste
gang i denne jul og hvor vi tillige hygger
os med kaffe og med at synge de julesalmer,
vi ikke fik nået at synge i juledagene.
NYTÅRSKONCERT I Aarby Kirke søndag den 13. januar kl 14,00
som ledsager koret på keyboard, og derudover
kan vi glæde os til et gensyn med
korets dynamiske og inciterende dirigent
Sofie Hermind. Menighedsrådet er som
sædvanlig vært ved et lille traktement i
våbenhuset efter koncerten. Rigtig god fornøjelse.
Når tønderne er slået ned, er menighedsrådet
som sædvanlig vært ved en lille forfriskning
i form af sodavand eller kaffe og
fastelavnsboller.
Du kan gøre dagen lidt mere festlig ved at
invitere din fætter eller kusine med.

22
AARBY SOGNS FILMKLUB
Vores studiekreds er som bekendt gået hen
og blevet til en filmklub. En filmklub der
har det formål at vise gode kvalitetsfilm for
medlemmerne.
En kvalitetsfilm er i vores definition en
film, der har haft en særlig betydning for
forslagsstilleren. Det behøver slet ikke at
være en film med et religiøst tema, men
film som har haft betydning for ens måde
at leve og eller forstå verden eller sit og
andres liv på.
Det betyder også, at medlemmerne har indflydelse
på, hvilke film, vi skal se.
Forslagsstillere forpligter sig til at indlede
aftenen med nogle ord om filmen, og hvad
den har betydet for vedkommende.
Desværre er det ikke tilladt at annoncere
INDBYDELSE
Den 26. februar er det 350 år siden, at Roskildefreden
blev underskrevet. Den fredsslutning
hvor Danmark måtte afstå Skånelandene
til Sverige, så hovedstaden Kø-
Till Bestyrelse og sogn
Aarby menighedsråd har naturligvis takket
for indbydelsen, og det overvejer nu, hvorledes
vi skal tage imod indbydelsen. Under
offentligt, hvilke
film der vises i
klubben. Derfor
kan jeg heller ikke fortælle om det her i bladet.
Men en uge før en filmaften, får medlemmerne
filmens titel at vide pr brev.
Jeg kan derimod fortælle, hvilke film vi
allerede har set. I skrivende stund drejer det
sig om de to film ”Luther” og den danske
film ”Efter brylluppet”.
Den 29. november følger den sidste filmaften
i år.
Men den følges op af tre film, den 24. januar,
den 14. februar og den 6. marts.
Interesserede er velkomne til at henvende
sig til Leif Jensen på telefon 59 50 41 05 og
forhøre sig nøjere.
benhavn kom til at ligge i yderkanten af
riget i stedet for i centrum. I den anledning
har vi fået nedenstående indbydelse fra vores
skånske venskabsmenighed i Veberød:
Välkomna till Veberöd den 1 och 2 Mars 2008.
Vi har tänkt att arrangera en helg till minne av Skånes övergång fra Danmark till Sverige
den 26 februari 1658. Om det passar er har vi tänkt att arrangera det hela så här.
Lördag aften är bestyrelsen och ungdomskören välkommen till en Sånsk afton som vi arrangerar
här i Veberöd. Det blir mat och någon form av underhållning.
Övernattningen han vi hjälpa till att ordna men inte betala för. Det finns allt från hotell till
Danhostel alldeles i närheten.
Söndagen har vi tänkt så här: En festgudstjänst kl. 11 med medverkan av våra körer. På
söndagen kunde en buss köra från Aarby och ta med alla som vill komma. Efter gudstjänsten
bjuder vi på frukost i vårt församlingshem.
Med venlig hilsen Stig Alenäs och Kenth Andersson
alle omstændigheder vil det blive bekendtgjort,
hvad resultatet bliver.
Bemærk! Vi tager gerne imod gode forslag
fra læserne.

MEDDELELSER
ÅBNE MENIGHEDSRÅDSMØDER
I nærværende blads periode holder menighedsrådet
møder den 29. januar; den 20.
februar og den 12. marts. Møderne er åbne
for sognets beboere, de foregår i
Sognegården og begynder kl.19.00.
KIRKEN ER ÅBEN
Husk at kirken står åben i dagtimerne på
alle hverdage fra kl. 9.00-17.00. Flere og
flere bruger kirken som et fristed fra hverdagens
jag, hvor man for en kort stund kan
lades op af rummets ophøjede ro.
KIRKELIGE HANDLINGER siden sidst
Døbte:
12. aug. Patrick Juul Hjort Nielsen
2. sept. Tobias Færgegaard Fabrin
23. sept. Julie Lærke Hansen
7. okt. Mikkel Kjeldsen
14. okt. Oskar Hegnet Vølund
21. okt. Christopher Øriis Bang Bjerrum
23
KIRKEBIL
Er du dårligt gående eller har vanskeligt
ved at komme til gudstjeneste m.v., står kirkebilen
til din rådighed, og den er gratis.
Ring blot på tlf. 59512620 og aftal nærmere.
PRÆSTEN HOLDER FRI
på følgende dage: Friweekend 19./20.
Januar og 1./2. marts, samt ferier fra 4. til
den 11. februar og fra 25. til den 31. marts.
Embedet varetages i mit fravær af sognepræst
Ernest W. Andersen, Røsnæs tlf.
59 50 90 19.
Viede:
18. aug. Charlotte Hald og
Henrik Klink Jacobsen
Begravelser og bisættelser:
3. aug. Edith Gotfredsen
16. okt. Inger Rigmor Winther
27. okt. Svend Aage Møller Jensen
TAK FOR ÅRET DER GIK
Fra redaktionens side vil vi gerne benytte lejligheden til at sige vore læsere
såvel indensogns som udensogns tak, fordi I tager så godt imod bladet.
Samtidig vil vi ønske Aarby Sogn samt hele vores læserskare
EN RIGTIG GLÆDELIG JUL OG ET
LYKKEBRINGENDE NYTÅR
Linda Eriksen, Else og Helge Nedergård, og Leif Jensen

GUDSTJENESTER
December 2007
2. 1. søndag i adventkl. kl. 10.00
9. 2. søndag i advent kl. 16.00
De 9 læsninger
16. 3. søndag i advent kl. 16.00
Gudstj. M. Hyrdespil
23. 4. søndag i advent
Henvises til Røsnæs kirke kl. 10.30
24. Juleaften kl. 15.00
24. Juleaften kl. 16,30
25. Juledag kl. 10.00
26. 2. juledag kl. 9.00
30. Julesøndag kl. 10.00
Januar 2008
1. Nytårsdag kl. 16.00
6. Hellig Tre Konger kl. 19.00
13. Sidste sø. efter H3K kl. 10.00
20. Septuagesima EWA kl. 9.00
27. Seksagesima kl. 10.00
Februar
3. Fastelavn kl. 10.00
Familiegudstjeneste
10. 1. sø. i fasten EWA kl. 9.00
ADRESSELISTE:
Sognepræst: Leif Jensen, Aarbygade 30.
Tlf. 59 50 41 05.
Træffes bedst mellem kl. 11.30-13.00.
Mandag: fridag.
Graver: Stillingen er vacant.
Gravervikaren træffes bedst mellem
kl. 12.00-13.00 på tlf. 59 50 42 83.
Mandag: fridag.
Kirkeværge: Jeanette Schmidt
Melbyvej 5. Tlf. 59 56 67 22.
17. 2. sø i fasten kl. 10.00
24. 3. sø. I fasten kl. 10.00
Marts
2. Midfaste EWA kl. 10.30
9. Mariæ bebudelsesdag kl. 10.00
16. Palmesøndag kl. 10.00
Familiegudstjeneste
20. Skærtorsdag kl. 16.00
21. Langfredag kl. 10.00
23. Påskedag kl. 10.00
24. 2. påskedag EWA kl. 9.00
30. 1. sø. efter. Påske EWA kl. 9.00
EWA = Ernest W. Andersen, Røsnæs
Når intet andet er anført er gudstjenesten
ved Leif Jensen
ANDAGTER i Jernholtparken:
Torsdag den 20. december kl. 14.30
Torsdag den 14. februar kl. 14.30
Torsdag den 28. februar kl. 14.30
Formand for menighedsrådet:
Merete Bøttger-Jürgensen,
Tejbjergvej 17. Tlf. 59 50 42 53
REDAKTION:
Helge Nedergård, Linda Eriksen
og Leif Jensen (ansvarshavende).
ILLUSTRATIONER:
Else Nedergård