Læs mere

3. Kostskole igen: Birkerød 1947-50
Birkerød Statsskole 1949 med 1905-, Rektor- og Laboratoriebygningerne
Senest 28. januar 2013: Opretning af et par billeder
Indhold
3.1. Birkerød ved et lykkeligt tilfælde ................................................................................... 2
3.2. 1/16 af rummets lærdom .............................................................................................. 2
3.3. Naturligvis var der ritualer ............................................................................................. 3
1. Selv skærsilden var hyggelig ......................................................................................... 3
2. Hverdagen på kostskolen ............................................................................................. 3
3. Kostlærerne i tynde streger .......................................................................................... 4
3.4. Et rektorskifte ............................................................................................................ 5
3.5. Sport – en dør til oplevelser .......................................................................................... 6
1. Atletik og fodbold, men jeg foretrak håndbold ............................................................ 6
2. Spejderi var næsten obligatorisk .................................................................................. 7
3.6. Holdbare kammerater og venner .................................................................................. 8
1. Kostelever er noget særligt .......................................................................................... 8
2. Et sammentræf af jubilæer ........................................................................................... 9
3.7. Sommerferierne i Sdr. Bjærge .....................................................................................10
1. Job hos Albert Jensen .................................................................................................10
2. Plads til fornøjelser – og et par søster-bryllupper ......................................................10
Stikord: Navne og begivenheder, et supplement til indholdsfortegnelsen .......................11
1

3.1. Birkerød ved et lykkeligt tilfælde
Egentlig skulle jeg på Sorø Akademi. Det lå kun 26 km hjemmefra. Jeg havde allerede fået ansøgningsskemaerne
og udfyldt dem, da jeg et par dage før fristen læste en gruelig historie i Sorø Amtstidende
om rektoren på Sorø.
Jeg ringede til Birkerød Statsskole. Tiden var nu for knap til, at papirer kunne nå både frem og tilbage.
Men jeg kunne da strege Sorø over i de papirer, jeg havde, skrive Birkerød i stedet og sende
dem. Så det gjorde jeg. Allerede dengang var min tilværelse styret af tilfældigheder.
Jeg blev optaget. Og snart kunne jeg også læse om Birkerøds rektor, H. V. Brøndsted, i pressen.
Den skrækkeligt frisindede rektor, der studerede og – endnu værre - skrev om sammenhængen
mellem 2.G’eres kvartalskarakterer og den hyppighed, hvormed de blev set spadserende 2 og 2 –
af hver sit køn – ved Birkerød sø.
Birkerød havde som statsskole den væsentlige fordel for mine forældre og mig, at den var billig.
Jeg fik tilmed halv friplads, så betalingen for kost, logi og skolegang var 162,50 kr. pr. år – mange
penge dengang, men mærkbart mindre end Karises 1.500 kr. pr. år. Nu siger tal fra dengang ikke
meget. Priser og ”velstandsniveau” er i dag et andet end dengang. Mere siger det måske, at mine
forældre skattepligtige årsindkomst – så vidt jeg husker – dengang var 4.500 kr.
På sin vis var Birkerød Kostskole mere kostskole end Karise. Noget skyldtes vel størrelsen. Fra 12-
14 kostelever til 72. Gymnasiet med ca. 150 elever, knapt halvdelen kostelever + mellem- og realskole.
Vi var jo også ældre. Og kosteleverne kom typisk fra landets dengang gymnasietynde egne
som Salling og Stevns. Enkelte fra danske familier i udlandet – og fra Vajsenhuset. Alligevel lettede
det utvivlsomt starten for mig, at jeg havde næsten 3 års kostskoleerfaring i bagagen.
Jeg blev indkvarteret i et 3-mands værelse på 1. sal i Rektorbygningen sammen med Nille (Niels
Jensen) og Mour. Det kunne ikke være bedre. Vi 3 kom tilmed i samme klasse. Der var tre 1. Gklasser:
A og B matematiske og én sproglig. Og vi kom i A, som yderligere var kendetegnet og præget
af at have årgangens eneste matematiker-pige, Erna Vest.
3.2. 1/16 af rummets lærdom
Vi var stærkt begunstiget. Som før nævnt var det en meget lille procent af en årgang, der overhovedet
kom i gymnasiet – og en endnu mindre andel kom på en statskostskole. Ud fra dele af nutidens
skoledebat har jeg tilmed forstået, at lærdom findes i en fast mængde pr. klasselokale, hvor
det fordeles på de tilstedeværende elever.
Med størrelsen af den klasse, jeg gik i, var der således 1/16 lærdom pr. elev. Jeg måtte jo tænke
tilbage på Karise, hvor det tilsvarende regnestykke gav 1/42. Ingen af stederne havde jeg dog indtryk
af, at fordelingen blev helt ligelig. Absorptionen kunne jo variere. Måske lå der uopsamlede
andele tilbage, som andre kunne samle op?
I princippet er alle lærere (ligesom jeg senere skulle erfare om socialrådgivere og læger) ideelle og
perfekte – pr. definition. Begge steder var vi dog nok begunstiget af, at lærerstabene var mere ideelle
end gennemsnittet.
2

3.3. Naturligvis var der ritualer
1. Selv skærsilden var hyggelig
Vi var de nye, der måtte starte forfra i hierarkiet. Stille stole frem, når der skulle ske noget i (pigernes)
gymnastiksal, som i øvrigt nu efter en brand er genopstået som en vidt berømmet musik- og
teatersal i Mantziusgården. Rydde op efterfølgende og forskellige andre arbejdsopgaver under
skarp overvågning af de mere eller mindre barske 3. G’ere.
Den vigtigste ”skærsild” var dog natløbet, også kaldet 30 km-løbet, selv om det vist kun var 18-20
km (+ lidt omveje, når guiderne ”tog fejl” af ruten). Vi blev delt op i grupper á 5-7 nye. Hver gruppe
ført an af en 2. eller 3.G’er. Så gik det ud i den nordsjællandske augustnat, Eskemose skov, Sjælsø,
Rude skov, Vaserne, Birkerød sø. Ikke værre, end at alle stod det igennem, og så herligt, at jeg tog
turen de næste 2 år
som guide.
2. A 1948: Øverst: Bent, Zacha, Kurt, Mogens og Nille. Midt: Lange, Ernst, Trier, Søren,
Pingemand og Hyld. Nederst: Mumme, Wagner, Erna, Ib, Mour og Sønderhausen.
Hierarkiet og skellene
mellem klasserne var
nu ikke skarpere, end
at det var til at leve
hyggeligt med. Kammeratskabet
trivedes
på kryds og tværs. Selv
de sproglige var jo en
slags mennesker. For
nogen var 4.mellems
piger særligt søde.
Men naturligvis stod
man tættere på sin
egen årgang – så tæt,
at vi siden har fejret
adskillige runde jubilæer med så stort fremmøde, som naturens gang nu tillader. Pudsigt, nogle har
forandret sig mere end andre, nogen er der blevet meget mere af, men stemmerne er genkendelige.
Og selv ved 60 års jubilæet tog det vel knapt 30 sekunder at finde tilbage til den gamle jargon.
Først skulle vi altså lige igennem gymnasiets brogede oplevelser.
2. Hverdagen på kostskolen
De daglige rutiner var lagt i faste rammer: Vækning kl. 7, morgenmad 7,30, skolen fra kl. 8 til kl. 14,
afbrudt af frokost lidt før kl. 11, et glas mælk og et stykke kringle kl. 14, udendørs, dvs. strøgtur i
Birkerød kl. 14,30-15.30 og – minsandten – i timen kl. 15,30-16,30 måtte vi selv bestemme, om vi
ville være ude eller inde! Men kl. 16,30-18,00 og igen kl. 18,45-20,00 var der lektielæsning på eget
værelse. Kl. 20-21 var ”fri”. Kl. 21 var ”lukketid”, hvor vi skulle være på værelserne til kl. 22 og kl.
22.30 i seng. Det var dén dag.
3

Lørdag, hvor skolen sluttede lidt tidligere, og søndag var friere, men dog med de faste tidsrammer
for måltider, lukke- og sengetid. Faste vaner fritager for megen tankevirksomhed.
Man vænner sig til rytmen, selv om regler og reglementer nok altid indebærer en udfordring, der
er ligefrem proportionel med reglernes strenghed. Mens kosteleverne almindeligvis ”avancerede”
fra Rektorbygningen til 1905-bygningen og – for 3.G’erne – endog til Laboratoriebygningen, boede
jeg alle 3 år på 1. eller 2. sal i Rektorbygningen, der vistnok blev regnet for den sikreste overfor
individuel fortolkning af reglementet. Det var måske ikke uberettiget, men jeg er nu aldrig blevet
grebet – dertil kendte jeg bygningerne og smutvejene for godt.
En særlig frihed fik jeg fra 2.G, da jeg arvede jobbet som ekspres- og telegrafbud på Birkerød Posthus
efter en klassekammerat, Trier (Ole Trier Andersen). Jobbet bestod i at møde kl. 14,30, 16 og
18,30 på posthuset og pr. cykel bringe de ekspresbreve og telegrammer ud, som ikke var nået de
ordinære postbudes tider.
Det gav mig en fordel – også hos postmesteren – at jeg hurtigt blev gode venner med postmesterens
store schæfer, der efter lukketid overtog vagten i posthuset og bestemt ikke var til at spøge
med, hvis man ikke var accepteret. Når jeg lukkede mig ind kl. 18,30, blev jeg modtaget med stor
jubel. Helt så nemt var det ikke med hundene på ruten, som på den tid ofte var bidske vagthunde.
Én dag nåede jeg at blive bidt af tre hunde!
Kostskoletilværelsen bød jævnligt på fornøjelige episoder.
Vi måtte ikke have el-kogeplader på værelserne. En
aften sad vi nogle stykker og hyggede os på et værelse
med en omgang te, da en kostlærer på inspektion pludselig
stak hovedet ind. Hylds (Jørgen Hyldegård Larsens)
hurtige bemærkning: ”Det er vel nok dejligt at få sendt
en god, varm kop te hjemme fra mor!” fik hovedet til
Kaffebal 1948
straks at fortrække. Vi hørte hans trin på gulvet udenfor.
Efter et par meter standsede de nogle sekunder – han fordøjede åbenbart bemærkningen. Så fortsatte
de.
Skolekomedien og Kaffeballet var både tradition og afveksling. Til Kaffeballet blev gymnastiksalene
festligt udsmykkede ud fra årets tema, 1948 således ”En aften i Paris”, mens 1949 gav et indblik i
fremtiden. Dertil kom, at det var tilladt kosteleverne at invitere en søster eller kusine med. Set
over årene afdækkede ”kusinerne” særdeles overraskende familierelationer mellem kosteleverne
indbyrdes.
3. Kostlærerne i tynde streger
Blandt lærerne var især kostlærerne centrale både for
kostelevernes hverdag og som skydeskiver for deres vid.
De fire kostlærere boede på skolen, to i Rektorbygningen,
to i 1905-bygningen, mens Laboratoriebygningen var kostlærerfri.
Kaffebal 1949
4

I 1905-bygningen residerede alderspræsidenten, VC (Vagn Christensen), lektor i historie, med en
tunge og et vid som en ragekniv. Opvokset i Hellerup havde han en fortid i landets første spejdertrop
– det forpligtede. Med myndighed styrede han skolens spejdertrop, som – måske derfor – var
særdeles velfungerende.
Kostelevernes yndling var så afgjort den unge Poul Otto Neerup, kost- og matematiklærer, der også
boede i 1905-bygningen. A-klassen havde tillige glæde af ham som en meget dygtig matematiklærer
(senere professor ved lærerhøjskolen). Af alder og sind stod han kosteleverne nær og var altid
med på en spøg. Den naturlige respekt gjorde, at han aldrig havde problemer med disciplinen.
I Rektorbygningen havde vi G. Mondrup, lærer i oldtidskundskab og latin og et sindbillede på sine
fag, lun og stilfærdig. Kort før udløbet af 3 års perioden blev han afløst af Asger Åboe, som unægtelig
var en helt anden type med buldrende interesse for matematikkens historie.
Udvalgte lærere som dekorative vægmalerier ved kaffeballet: VC, Lange Wiberg, Kelstrup, Meyer og
"Tørre P" (Johs. Pedersen)
Henrik Meyer var den eneste gifte kostlærer. Han var i 1945 vendt tilbage fra Sverige og havde en
lejlighed i den østlige ende af Rektorbygningens stueetage. Derfor kunne han for nogle år siden
fejre sin 85 års fødselsdag – still going strong – i sin gamle dagligstue, som nu er en del af restaurant
Boscaini i Mantziusgården. Meyer – af ukendte grunde også kaldt Fustermand – var nok den
ihærdigste af kostlærerne og (sammen med VC) yndlingsoffer for kostelevernes vid. Siden lærte jeg
ham at kende som en særdeles spændende, hyggelig og fornøjelig person.
3.4. Et rektorskifte
Rektor Brøndsted var meget afholdt og respekteret og med en naturlig myndighed, som han ikke
behøvede at skilte med eller misbruge. Godt for ham og skidt for skolen blev han allerede i 1948
professor i biologi ved Københavns Universitet.
Hans efterfølger blev Preben Arentoft, lektor fra Nykøbing Falster, hvor han tillige var socialdemokratisk
byrådsmedlem. Det er naturligvis aldrig nemt at følge efter en populær rektor. Rektor Arentoft
gjorde sit bedste for at markere sin myndighed. Modsat Brøndsted blev han med tiden mere
respekteret i byen end på skolen.
Ret kort efter sin tiltræden formidlede han, at daværende undervisningsminister Hartvig Frisch
besøgte skolen, hvor han holdt et foredrag om humanisme fra Sokrates til atombomben. Onde
tunger – og dem var der en del af – fandt, at det var en naturlig tak til partifællen for udnævnelsen.
5

Da Hartvig Frisch drog videre, kaldte rektor mig hen og spurgte, hvad jeg mente om foredraget, der
naturligt nok var stærkt præget af Hartvig Frisch’s socialistiske grundsyn. Det skal indskydes, at jeg
allerede havde stukket næsen lidt frem som medlem af Liberale Gymnasiaster, der ikke lige var
rektors kop te. Jeg svarede som sandt var, at jeg syntes, det var et godt og spændende foredrag,
hvor jeg var enig i meget og uenig i noget. Da rektor gik videre med en bemærkning om, at det var
synd, at Hartvig Frisch for nylig havde ladet sit markante skæg falde – ellers havde der da været
noget, der svarede til min fatteevne, fristede han mig over evne.. Jeg svarede, at jeg nok alligevel
havde opdaget, at der var en hage ved ham. Rektor Arentoft havde ikke humoristisk sans.
3.5. Sport – en dør til oplevelser
1. Atletik og fodbold, men jeg foretrak håndbold
For en kostskole var det dengang vigtigt at hævde sig sportsligt blandt kostskolerne. Birkerød havde
i disse år en vrimmel af gode fodboldspillere og toppede da også ”Kostskolernes Pokalturnering”,
som i øvrigt fra sin oprindelse hed ”Birkerød Turneringen” – det forpligter. Også i atletik var
Birkerød godt med, bl.a. med hurtigløbere som Svend (Søndergård), der siden blev teolog, underviste
i arabisk på Københavns Universitet og var os en enestående guide i Egypten.
Til alt det havde jeg for det meste den interesserede tilskuers rolle. Mine sportsgrene var håndbold
og boksning, uden at jeg drev det vidt i nogen af delene. Skak måtte jeg hurtigt vælge fra. Problemet
med skak var, at det fangede mig i den grad, at jeg følte, at det ville gå for stærkt ud over alt
andet, bl.a. skolen. Jeg kunne ikke spille det på lavt blus. Siden har jeg ikke spillet skak 1 .
I min ”boksekarriere” nåede én kamp at blive refereret i Radioavisen. Den tabte jeg i 1. omgang til
en B&W-arbejder, da jeg – fuldstændig tåbeligt og i strid med alt, hvad jeg havde lært – overså et
sving, han hentede helt ude i garderoben. Nåja. Boksningen gav mig en fysisk toptræning, jeg længe
havde god gavn af.
Håndbold var afgjort den sport, jeg havde flest fornøjelser og oplevelser med. Dengang foregik
håndbold langt overvejende udendørs på (knoldede) græsbaner med de begrænsninger i teknikken,
det gav. Da jeg var fysisk i ret god stand, havde et godt skud og rimelige armparader, klarede
jeg mig pænt på både Skjold Birkerøds hold og i ferierne på Ørslev-Bjerges karlehold.
Praktisk nok spillede de to hold inden for hver sin union, hhv. Boldunionen og Skytte- Gymnastik-
og Idrætsforeningerne. En tid muntrede jeg mig også som dommer indenfor SG & I og brugtes bl.a.
i kampe, f.eks. Flakkebjerg Ungdomshjems hjemmekampe, hvor man forventede, at dommeren
kunne blive udsat for en vis pression, tilbud om øretæver og lignende. Der var nu aldrig nogen, der
forsøgte at opfylde løfterne.
Ud over turneringerne bød håndbold på mange stævner, der typisk foregik om søndagen med afsluttende
festligheder og bal. I Birkerød gav det mig det problem, at jeg skulle have skolens tilla-
1 Og dog: På turen til Galapagosøerne mødte jeg Jørn Gry: Han overtalte mig til at forsøge med skak igen efter mere
end 60 år. Vi mødes ca. hver anden måned over et parti skak, en snak, en kop kaffe og en cognac. Jeg taber hver gang,
men nyder snakken, kaffen og cognac’en – og jævnligt også middagen hos Bente og Jørn.
6

delse til at være væk en hel søndag med sen hjemkomst – og håndbold var ikke på rektor Arentofts
scoreliste. Derfor måtte jeg melde hjemrejse, og det betød nul måltider de søndage.
Normalt var stævnerne for både dame- og herrehold. Ellers havde de efterfølgende festligheder jo
ikke været særligt festlige. Det gav grundlag for en god handel mellem Merete Bergendorff (senere
Busk) og mig. Hun gik i en klasse under min, og dels var hun en ivrig håndboldspiller, dels boede
hun hos sine forældre i byen. Hun medbragte en ekstra madpakke til hvert stævne. Til gengæld gav
jeg ispandekager efter træningen på Kalles Kaffebar, som dengang lå på Stationsvej.
Arvefjenden i turneringerne var ”dem fra Høsterkøb”. Når de havde hjemmebane, var det en selvhenter,
hvis man skød forbi målet, og bolden derved landede i gadekæret. Som arvefjende blev de
dog én gang om året, nemlig ved Skjolds eget stævne, suppleret med Skjolds fodboldhold, der ved
denne lejlighed stillede som et meget kraftfuldt og vindende håndboldhold, der naturligvis pr. definition
var nogle bisser. Dér havde jeg mange fornøjelige sammenstød med Helge Hjortdal, der
dengang var tæt på fodboldlandsholdet, men siden måtte nøjes med et job som direktør for Folketinget.
En anden festlig afveksling var deltagelsen i kasernernes håndboldturnering. Høvelte Kaserne var
dengang begavet med fremragende håndboldspillere blandt de værnepligtige, men de kunne ikke
tilmelde hold i DBU’s turnering. Derfor stillede de en sæson hold i Skjolds navn, så de kunne vedligeholde
landsholdsformen. Til gengæld blev vi inviteret med i Kasernernes turnering, der var indendørs
i gymnastiksale. Jeg husker fornøjelige kampe på Høvelte og Værløse kaserner, men især,
at vi som gæster blev indbudt til officersmessen efter kampene, mens de hold, vi havde spillet
mod, og som helt overvejende bestod af menige værnepligtige, blev forvist til mere ydmyge lokaler.
Det vakte nogen furore, at vi insisterede på at følge med dem, vi havde spillet mod.
2. Spejderi var næsten obligatorisk
I 1. og 2. G var jeg ganske aktiv gul spejder i 1. Birkerød Trop, der var skolens spejdertrop. Vi var
ofte forment adgang til korpsets ”tæveøvelser”, fordi vi altid tævede alle de andre. Men natorienteringsløb
måtte vi deltage i. Dem nød jeg. Det var et paradoks, da jeg nogle år efter blev kasseret
på sessionen på grund af min arvede tendens til overdrevne horndannelser i fødderne, og – som
sessionslederen udtrykte det – ”vi kan faneme ikke garantere bil i krigstilfælde”. Nu må det tilføjes,
at generne i fødderne først for alvor udviklede sig fra 20-års alderen.
Som spejder opnåede jeg kokkemærket! Man tilbyder ikke ustraffet en flok kostelever en ugentlig
aften i skolekøkkenet under frk. Hostrups sagkyndige ledelse. Et ugentligt festmåltid! Lad så være,
at vi skulle arbejde for sagen. Så jeg gennemførte hele kurset, uden at kokkemærket var det stærkeste
motiv.
I løbet af 2. G rygtedes det, at VC havde udset sig mig som tropsassistent, en slags leder af troppen
under VC’s faste vinger. Det havde jeg egentlig ikke lyst til. Men nok så væsentligt: Korpschefen,
den øverste spejder for hele landet, kom på besøg og holdt en tale. Den gang nationalistisk heltebvadr
i kommandoschwung kunne jeg ikke identificere mig med, så jeg sluttede spejderiet.
7

3.6. Holdbare kammerater og venner
1. Kostelever er noget særligt
I disse år var skolen og især kammeraterne det helt centrale. Ferierne kommer vi til om lidt. Sammen
huserede vi i Birkerøds naturskønne omgivelser, kendte Rude skov, Sjælsø og Vaserne ud og
ind. Skøjteløb på Birkerød sø i den tids rigtige vintre. Løb sammen hos hverandre til te og snak.
Også på tværs af årgange.
Mour (medbragt fra Karise), Svend og Trier (som i 1954 modtog mig på Regensen), Nille, Søren,
Kurt, Hyld, Pingemand, Bertel (som holdt talen til rektor ved studentereksamen: ”Synd, at en så
fremragende lektor skulle blive en så elendig rektor.”), Leif, Marius, Halkjær, brødrene Adsersen
osv., osv. – listen er længere end pladsen og din tålmodighed tillader. Nogle er med årene faldet
fra. Flere møder jeg stadigvæk af og til. Og selv om vi ikke som sagt af Tove Ditlevsen ”kendes på
Birkerød-studenter 1950 - sådan så de ud dengang
det særlige blik”, så har vi dog en fortid og en jargon fælles, så vi hurtigt falder i hak. Skolekammerater
kan blive gode og varige venner. Men kostelever er nu noget særligt!
I disse år opdagede jeg også så småt, at der fandtes piger, om end min klodset- og generthed satte
snævre grænser, nok ret alment for den tid. P-piller og hvad dermed fulgte lå år fremme. Birkerød
var tilmed dengang viden om kendt for sine flotte piger, ”Blichfeldts piger” efter den meget myndige
gymnastiklærerinde, frk. Blichfeldt, der satte sit præg på holdning og gang hos et par generationer
af Birkerød-piger.
Pigerne var jo dagskoleelever. Det gav i sig selv en vis afstand, men samtidig en indgang til byens
borgerskab. Birkerød var dengang en lettere forvokset landsby med smedjen, hvor nu Irma ligger.
Overfor lå S. P. Larsens villa. To boghandler i hovedgaden. ”Olsens hellige haller” (biografen) lå,
hvor den stadigt ligger, mens krosalen er fortrængt af Midtpunkt og Columbus. Harmonien, der
8

sjældent levede op til sit navn, er afløst af salgslokaler for biler. Men byen havde sit pæne borgerskab
– og så de andre. Da vi 10 år senere flyttede til Birkerød, var meget ændret.
2. Et sammentræf af jubilæer
Skolen var jo også skole – vi var der også for at lære noget fra bøger, matematik, sprog, historie
osv. Selvfølgelig var niveauet præget af, at det var stræbsomme, unge mennesker samlet og sorteret
fra hele landet. Det var dengang eftertragtet at komme på Birkerød Kostskole: Rent skolemæssigt
klarede jeg mig hæderligt i den øvre del af klassen, sluttende med et resultat til studentereksamen,
der skulle lede mig lidt på afveje i mit studievalg. Men mere om det lidt senere.
Som nævnt havde jeg et job som telegrafbud. Men i min griskhed supplerede jeg det med at give
ekstraundervisning i matematik. Det var efter mine og den tids forhold godt betalt. Dertil kom, at
nogen havde bildt sproglige – især Birkerøds piger – ind, at deres meget begrænsede og enkle matematikpensum
var en helt uovervindelig barriere, medmindre man fik ekstraundervisning. Det
bidrog til, at jeg i Birkerød-årene egentlig aldrig var i pengenød
Selv om uddannelsen og studentereksamen var selve formålet med opholdet, er den mindre formelle
udvikling, kammeraterne og vennerne det, der vejer tungest i erindringen. Som nævnt har
årgang 1950 siden fejret adskillige
jubilæer med stor deltagelse. For år
tilbage fejrede vi 50 års jubilæet, startende
med at overvære translokationen
på skolen, hvor den unge (kun 40
års) jubilar, Uffe Ellemann Jensen,
holdt en festlig og fornøjelig tale fra
de gamle til de unge.
Ved denne lejlighed (og igen ved 60
60-års jubilarer
års jubilæet) fik vi en rundvisning i
skolens ”nye” rammer ved Søndervangen.
Skolen er blevet stor, meget stor, en studenterfabrik med international afdeling. Det undrede
os lidt, at kostelevernes boligforhold ikke er blevet bedre end dem, vi startede i 63 år før på
den gamle skole. Den fabrik kan da ikke producere holdbare kammerat- og venskaber. Og dog.
Den aften, vi fejrede vort 50 års jubilæum videre i rektors gamle dagligstue, som nu er en del af
restaurant Boscaini i Mantziusgården, opdagede jeg først i løbet af aftenen, at vor yngste datter,
Ulla, fejrede sit 20 års studenterjubilæum fra Birkerød sammen med sin årgang i den anden ende
af restauranten.
9

3.7. Sommerferierne i Sdr. Bjærge
1. Job hos Albert Jensen
Ferierne var for en kostelev stort set jul, påske og sommerferie. Efterårsferie var, om ikke ”kartoffelferie”,
så dog ”æbleferie”. Birkerød var dengang omgivet af frugtplantager, så æbleplukning var en kærkommen
indtægt for mange kostelever.
Midt i 1940’erne startede jeg med at arbejde hos Albert Jensen i Hyllested hver sommerferie. Det gjorde
jeg den næste halve snes år, dels fordi det afgjort var mere spændende end at gå ørkesløst derhjemme i
den lange sommerferie, dels fordi jeg naturligvis havde god brug for lønnen. En enkelt sommer boede jeg
tilmed hos Albert Jensen og nød til fulde godt af Astas – kokkepigens – kogekunst.
Albert Jensen var på den tid konge over mange sogne, sognefoged, formand for mejeriet, brugsen, Høve
Frimenighed, Skelskør Skatteråd, Sorø amts Amtsskatteråd, Venstre i Sorø amt, amtsrådsmedlem m.m. –
og, ikke mindst væsentligt for mig, formand for Østifternes Gensidige Brandforsikringsforening for Løsøre.
Så han havde brug for et kontorhold på sin gård lidt uden for Hyllested.
Mit job blev hovedsageligt brandforsikringens regnskaber. Brandforsikringens lokalforeninger i hvert sogn
indsendte årligt detaljerede og håndskrevne regnskaber for de opkrævede bidrag fra hver forsikringstager.
Det lærte mig en hel del om håndskrifters og regnekunstens forskelligheder, om navne og beliggenhed for
alle sogne – der var mange - om hvordan mange meget små bække bliver til en stor å, og om Albert Jensens
overblik og store tillid til sine medarbejdere.
Indimellem hjalp jeg til med skatterådsarbejde, bl.a. forberedelsen af den årlige 28 dages ”torskegildeturné”
rundt til alle skattekredsens kommuner. Albert Jensens 28 dage med hønsekødsuppe. Forståeligt, at
den ret ikke stod på gårdens menu. Selv om skattearbejdet var spændende, var der en lille hage ved det.
Det bragte mig tættere på den tidligere brugsuddeler Ahlgreens domæne, som var skatterådsarbejdet, og
det vogtede han nidkært.
2. Plads til fornøjelser – og et par søster-bryllupper
Sommerferien var selvfølgelig ikke kun arbejde. Friheden og fornøjelser var der også plads til. Sommeraftnerne
var velegnede til håndbold – og håndbolden åbnede døre til bal i mange forsamlingshuse. Jeg havde
tit brug for den halve time efter middagen hos Albert Jensen. Den tilbragte jeg oftest sovende på græsplænen.
Særligt fornøjelige var håndboldturene, når de bragte
os til Agersø eller Omø med båd fra og tilbage til
Stigsnæs, hvor cyklerne var parkeret. Øboerne havde
sans for fest i forsamlingshuset afsluttende med
”Skæve Thorvald”.
Sådan tegnede sommerferierne sig i adskillige år. Fra
1953 med den væsentlige tilføjelse, at Bette jævnligt
Søsterbryllupper: Grethe, Karl, Ditte, Johannes
10

kom på besøg, og at mine søstre var vokset op, kommet ”ud at tjene”, og i 1953 var der dukket svogre op.
Grethe blev gift med Karl (og omvendt) på fars og mors sølvbryllupsdag den 17. august 1953 og drog til
Velling i Vestjylland, hvor de siden blev, og hvor Grethe blev mere jysk end selv jyder normalt. Det blev til 6
børn.
2-3 måneder efter fulgte Ditte og Johannes eksemplet op, giftede sig og slog sig ned i Gudum et par år, før
de via Rude landede i Spjellerup, hvor de efterhånden nåede op på 4 børn.
Det hører med til historien, at min mor var meget økonomisk i det daglige og meget omhyggelig. Fra jeg
startede i Karise, havde hun noteret i en lille bog krone for krone, hvad jeg havde fået eller kostet. Da mine
søstre blev gift, begge med landmænd, blev bogen talt sammen. Vel havde mine forældre aldrig stor indtægt,
men nok mest på grund af min mor blev pengene strakt, så begge mine søstre fik præcist samme
beløb hver, som brugt på mig. Det var en hjælp til start af landbrug – og ligestilling i praksis.
Stikord: Navne og begivenheder, et supplement til indholdsfortegnelsen
Andersen, Ole Trier ....................................................... 4
Arentoft, Preben, rektor, Birkerød ............................... 5
Blichfeldts piger ............................................................ 8
Brøndsted, H. V., rektor, Birkerød ................................ 2
Busk, Merete, født Bergendorff, skolekammerat fra
Birkerød .................................................................... 7
Christensen, Vagn (VC), kostlærer, Birkerød ................ 5
Ditte............................................................................ 11
Ellemann Jensen, Uffe, Venstres formand,
udenrigsminister 1982-93 ........................................ 9
Frisch, Hartvig, undervisningsminister 1947-50 ........... 5
Grethe ........................................................................ 11
Hjortdal, Helge, fod- og håndboldspiller, direktør for
Folketinget ............................................................... 7
Jensen, Albert, sognefoged, Hyllested ....................... 10
Ligestilling i praksis .................................................... 11
Meyer, Henrik, kostlærer, Birkerød .............................. 5
Mour (Erling Mouritsen) .............................................. 2
Neerup, Poul Otto, kostlærer, Birkerød ....................... 5
Nille (Niels Jensen) ....................................................... 2
Søndergård, Svend ....................................................... 6
Ulla ............................................................................... 9
11