For kronen og fædrelandet - Dansk Folkeparti

More documents

Recommendations

Info

LEDER INDHOLD EU's børnebefamling... "Et fredeligt Europa uden grænser – det er noget selvfølgeligt for Max, Christine og Poul, indtil de via en mystisk hjemmeside på Internettet havner i et land langt før vores tid. Her er der stadigvæk vagtposter ved byporten, og hver sommer bryder krigen om jordbærisen ud igen. Folk i dette land har brug for en ordentlig lektion i solidaritet og Europa-spørgsmål. Max, Christine og Poul er lige de rigtige til at give dem lidt lektiehjælp..." Sådan hedder det på bagsiden af EU- Kommissionens farverige børnetegneserie, "Krigen om Jordbærisen" – med undertitlen, "En tegneserie for unge om et fredeligt Europa uden grænser", som kommissionen har ladet trykke på spansk, dansk, græsk, engelsk, fransk, italiensk, hollandsk, portugisisk, finsk og svensk. Den flotte tegneseriebog, som er på dyrt, glat papir, er forfattet af tyskeren Matthias Ripp og udgivet af EU- Kommissionens generaldirektorat for information, kommunikation og kultur. Og det er sørme da også et rigtigt vederstyggeligt land, de tre friske euro-børn uforvarende lander i: Der er simpelthen onde, bevæbnede, vortebefængte og snottede vagtposter over alt. Lederne i landet er hæslige at se på, de råber og skriger, de er mistroiske overfor alt og alle, og de smider alt og alle i landets sorte fangehuller. De har ikke en gang ordentlige veje at køre på, møntfoden er en underlig middelaldervaluta, kommunikationen ud over landets grænser er ikke eksisterende, og alle går hele tiden og forbereder sig på den næste krig. I dette bagstræberiske, uhyggelige, ildelugtende land har indbyggerne en opskrift på en jordbæris, som er så god, at de ihvertfald ikke kunne drømme om at dele med andre – og mindst af alle nabolandet, som har specialiseret sig i en opskrift på vafler. Det bedste ville selvfølgelig være, om begge lande kunne få glæde af hinandens produkter, sådan at man kunne spise vafler med jordbæris, men dét kan der i hvert fald ikke være tale om, de skal i hvert fald ikke have noget af vores... – så hellere føre krig mod hinanden. Nå, men efter en del genvordigheder igennem tegneseriens 30 sider, hvor de gamle krigsliderlige ledere med de forvrængede og sataniske ansigter gør alt for at gøre livet surt for disse tre kernesunde, glade euro-børn, slutter tegneserien heldigvis i en happy ending: Det lykkes Max, Christine og Poul med kernesunde argumenter at få det onde nationalistland overtalt til at blive medlem af Euroland. Det kan de gamle, onde nationalistiske ledere jo også godt se er meget bedre – nu, hvor de får det forklaret... Nu er de jo fri for at føre krige, vejene bliver til at køre på, kommunikationen med nabolandene bliver indført, ingen skal længere smides i sorte fangehuller, de er fri for at veksle deres gamle, skidne middelaldervaluta til en anden gammel, skiden middelaldervaluta – og de kan endelig komme til at spise vafler med jordbæris... Luksus-tegneseriens ærinde er således: De danskere, der ønsker, at en dansk fremtid skal tilrettelægges af danskere og besluttes i Folketinget, er krigsliderlige,bagstræberiske, onde, grimme og middelalderagtige, mens Europaunionisterne er glade, umiddelbare, søde, venlige, progressive, pæne og fredselskende. Da den danske version af "Krigen om Jordbærisen" foreløbig er trykt i 12.000 eksemplarer, vil med andre ord 12.000 danske skolebørn kunne risikere at blive befamlet af EU-kommissionen. Det har igennem mange år været dagligdag, at voksne danskere blev udsat for denne propagandamaskine af goebbelske dimensioner, men at man nu også uden blusel og på den mest nedrige manér forgriber sig på børn, havde vi dog alligevel ikke forventet. Nu er børnebefamlingen og manipulationen i dette tilfælde så tilpas gennemskuelig, at vi nærer den allerstørste tiltro til, at sunde, fornuftige, humoristiske danske børn vil slå en ubehersket skoggerlatter op, når de læser tegneserien. Og lykkeligvis er humor og selvironi ikke blandt de karaktertræk, der kendetegner EU-Kommissionen og dens højtlønnede manipulationspinger – så blev de først for alvor farlige. 2 Nyhedsbrev Brev fra Pia Kjærsgaard Tema: 4. Årsmøde 1999 Alt om årsmødet og festen 4-9 Gæsten Colette Brix om de små, selvstændige erhvervsdrivende 10-11 Hele Danmarks Irma Irma Henriksen blev landskendt, da hun var "fjenden, der flyttede ind" 12-13 For kronen og fædrelandet DF forbereder kæmpekampagne i 2000 14-15 DF-portrættet Mød DFU's dynamiske formand 16-17 Ude i Danmark DF rundt om i landet - og på Christiansborg samt nyt fra organisationen 18-21 Kaserne-lukning betyder ekstra udgifter – ikke besparelser Ung studerende gennemhuller regeringens påstande 22-23 Kalender DF-arrangementer i den kommende tid bagsiden DANSK FOLKEBLAD Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 3. årgang, nr. 5, november 1999. ISSN: 1397-3975. Ansv. redaktør: Søren Espersen. I redaktionen: Michael Rex og Anders Skjødt. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. tlf: 33-375199. Fax: 33-375191. www.danskfolkeparti.dk // e-mail: df@ft.dk Næste nr. udkommer fredag den 17. december 1999. Deadline for indlæg, kalender o.l. er den 29. november. Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Tryk & Kopi Center. Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv. 3
Udvisning af kriminelle kernefamilier kan skabe tryghed NYHEDSBREV I min årsmødetale fremsatte jeg en idé om at hjemsende de kriminelle indvandrerfamilier, som er kernen i de problemer, der har ramt Vollsmose, og som genfindes nogle andre steder i landet. Det har, som man sikkert har bemærket, ført til voldsomme udfald fra statsminister Poul Nyrup Rasmussens side under Folketingets åbningsdebat fulgt godt op af de andre partiers ordførere. Statsministeren har dog ganske fordrejet idéen. Statsministeren har nemlig fremstillet ideen, som om jeg og Dansk Folkeparti vil udvise en hel slægt, hvis et enkelt medlem af slægten begår noget kriminelt. Det er absurd at påstå, og der ligger intet i vore tanker af den art. Vor idé drejer sig udelukkende om de kernefamilier, som hverken kan eller vil integreres, og som direkte modarbejder de danske myndigheders forsøg på at standse kriminaliteten. Ved disse kernefamiliers sabotering påtager kernefamiliernes overhoveder – forældrene - sig et medansvar for deres store og små drenge, uanset om forældrene selv har begået noget kriminelt eller ej. Egentlig kan det sammenlignes med, at der civilretligt jo allerede findes en helt accepteret bestemmelse om, at forældrene pådrager sig fuldt erstatningsansvar, såfremt deres børn eksempelvis laver hærværk, foretager ildspåsættelse, maler grafitti – eller udøver vold. Det er naturligvis de helt uhyrlige forhold i Odenseforstaden, Vollsmose, der har betydet, at vi i Dansk Folkeparti er begyndt at undersøge muligheden af at indføre alternative strafformer, som ville kunne anvendes over alt i landet. Sagen er, at en række fremtrædende socialmedarbejdere i Odense kommune, ligesom politiet, har oplyst, at kriminaliteten i Vollsmose skyldes omkring 30 familier, næsten alle palæstinensere. Disse er efter en længere årrække i Danmark helt utilpasset og involveret i kriminel aktivitet. De helog halvvoksne sønner er kriminelt svært belastede, og de små brødre følger nu i de ældres fodspor fra ti-årsalderen. Stærkt had til Vesten De socialarbejdere og politifolk, der har udtalt sig, har grundigt redegjort for, at de pågældende nærer et stærkt had til Vesten, til USA, til Danmark, til stat og kommune, og ethvert forsøg på at nå dem er spildt. De er involveret i grov voldskriminalitet, og ingen straf eller resocialisering nytter. Hér er udvisning af den pågældende kernefamilie nødvendig. Det er oplyst, at de pågældende føler en stærk palæstinensisk identitet og modarbejder enhver integration i Danmark. De pågældende er ikke flygtet fra Yasser Arafat og hans administration – de kan være flygtet af økonmiske årsager, eller de er måske flygtet på grund af israelerne. Deraf deres had til Vesten og til os, som er Israels forbundsfælle. Men Danmark har jo også diplomatisk kontakt med Yasser Arafats administration og yder økonomisk støtte til denne. Derfor har jeg gentagne gange, bl.a. i forskellige 3 avisindlæg, foreslået, at der optages en forhandling med Yasser Arafat og den palæstinensiske administration om en palæstinensisk tilbagetagelse af disse helt umulige familier. Det er i denne sammenhæng vigtigt at understrege, at antallet af familier, der ville komme ud for en sådan udvisning, er 20, måske 30 familier. Sæt dette i forhold til de cirka 14.000, der hvert år søger til Danmark, og hvor et stort tilsvarende antal udlændinge får dansk indfødsret – uanset om nogle af disse har begået kriminalitet eller ej. Det ved både statsministeren og de øvrige partiers ordførere, og det er svært at tro på, at de virkelig skulle finde forslaget så uacceptabelt, som de giver udtryk for. De voldsomme udfald mod Dansk Folkeparti er således udelukkende en følge af den fremgang, som meningsmålingerne viser, at partiet har. Det er samtidig et udtryk for Christiansborg-miljøets totale mangel på forståelse for de holdninger til indvandringen, som findes i befolkningen. Regeringen klynger sig til en helt urealistisk forestilling om integration af bl.a. den muslimske kultur i Danmark, samtidig med, at det muslimske samfund af al magt modarbejder integration. Dansk Folkeparti har i dette tilfælde peget på en løsningsmodel vedrørende et helt specifikt problem inden for udlændingepolitikken, som i øvrigt også på alle andre områder er præget af en laden-stå-til-holdning, og vi vil i Dansk Folkeparti fortsætte med at fremsætte de forslag og tanker, som vi finder er nødvendige. Manipulation Det vil DF i øvrigt fortsætte med – uanset hvor meget, der rases mod os fra andre politiske partier, som af ren partiegoisme er skræmte over vores store fremgang. DF er som altid langt mere interesseret i, hvad der er til fordel for det danske folk end at tækkes andre partier. Og lad mig så lige til sidst give et eksempel på, hvilken form for uhyrlig manipulation, der i forbindelse med åbningsdebatten blev præsteret af Socialdemokratiets politiske ordfører, Jakob Buksti. Under debatten hev Buksti et Grundtvig-citat op, som skulle bevise over for tilhørerne og Dansk Folkeparti, at selveste vor storslåede, nationale digter var tilhænger af at gøre alt og alle til danske statsborgere. Buksti citerede triumferende: "Til et folk de alle høre, som sig regne selv dertil..." Tjah, det var jo korrekt citeret, Buksti – i hvert fald de to første linjer af digtet, men hvis du næste gang ville være så venlig at oplæse resten af digtet fra Folketingets talerstol, så tror jeg såmænd, selv du kan forstå, at det var det stik modsatte, Grundtvig mente: "Til et folk de alle høre, som sig regne selv dertil har for modersmålet øre, har for fædrelandet ild. Resten selv som dragedukker sig fra folket udelukker, lyse selv sig ud af æt, nægte selv sig indfødsret."
Page 1: NR. 5. NOVEMBER 1999. 3. ÅRGANG Fo
Page 5 and 6: eland over alt andet disse indvandr
Page 7 and 8: MF Chr. H. Hansen: "I Dansk Folkepa
Page 9 and 10: piber og trommer 9 Partiformand Pia
Page 11 and 12: administrativt bøvl 11 men det har
Page 13 and 14: Irma Henriksen: - Jeg vil ikke stå
Page 15 and 16: miske og ressourcemæssige satsning
Page 17 and 18: nelsesområdet. Her lægger Kenneth
Page 19 and 20: daglige som HB's sekretær. Som sup
Page 21 and 22: Lene Bryde - ny assistent ved DF i
Page 23 and 24: Fra politisk side satte man sig ikk

For kronen og fædrelandet - Dansk Folkeparti

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?