Juni 2010 - Cochlear Implant Foreningen

More documents

Recommendations

Info

muntert og inspirerende foredrag om at ”turde livet” af stewardesse Connie Svendsen. Efter have listet os på plads i utide blev vi, da Connies peptalk var færdig, mødt med en imødekommenhed, der gjorde stort indtryk på mig som ’ny’. Efterfølgende var der kaffe og kage, vin og øl. Det var dejligt for mig at se, hvordan Signe var en integreret del af fællesskabet lige med det samme, og der gik ikke mange minutter, før jeg selv havde fornemmelsen af at høre til. Snakken gik, og latteren lød fra bordene, der hurtigt var blevet rykket sammen. Takket være de øvrige deltageres forskellige erfaringer, fik denne aften mange, mange nyttige informationer om/ ideer til, hvordan man som studerende kan få diverse former for hjælp. Oplysninger, som hverken Signe eller jeg tidligere havde kunnet opsnappe i vores øvrige netværk. Lørdag var den store faglige dag, hvor psykologerne Ulla de Blanck og Erik Svarer fortsatte linjen om at turde livet som menneske i al almindelighed og som CI-bruger i særdeleshed. I løbet af formiddagen kom der også mange tankevækkende bidrag fra salen, som gav stof til eftertanke. Frokosten, lørdag, vil jeg sent glemme. Her fik Signe og jeg så mange nyttige informationer af dem, vi sad ved bord med. Informationer, som i den grad har været guld værd. Fx hørte vi for første gang om Comfort Audio, som det i skrivende stund lige er lykkedes for Signe at få bevilget. Snakken gik på kryds og tværs, så det var svært at løsrive sig og komme af sted til næste punkt på programmet, som omfattede fire workshops: pårørende-netværk, coaching, stresshåndtering og TSK (tegnstøttet kommunikation). Signe havde valgt coaching, mens jeg havde meldt mig til pårørende-netværk. Vi var en lille gruppe pårørende, som sammen med Erik Svarer, Jannie (formand) og Sonja (netværksansvarlig) fik sat ord på og drøftet nogle af de mange situationer, som er karakteristiske for at leve sammen som CI-bruger og hørende. Det blev et givende møde, hvor jeg gennem både humor og alvor fik indsigt i andre pårørendes måde at håndtere hverdagens udfordringer. Vi havde planer om at hvile os – og ørerne – inden den store festaften, men den gode stemning resulterede i, at vi måtte haste til omklædning. Inden aftenens arrangement havde jeg nok forestillet mig, at middagen ville være et stille selskab, for det er jo almindelig kendt, at ingen kan høre noget, hvis alle taler i munden på hinanden… Der tog jeg meget fejl! Der blev talt (højt)! Og grinet (højt)! Det var hele vejen igennem en rigtig festlig aften. Signe og jeg havde meget at tale om, da vi endelig lå puttet under dynerne. Vi reflekterede over de mange input, vi hver især havde fået på kursusdagene. Mange brikker, i forhold til hvordan man som CI-bruger/hørende oplever situationer, faldt på plads på en ny og meningsfuld måde i den forbindelse. Det blev senere end sent, før natlampen blev slukket. Efter at være blevet opdateret på det høretekniske felt søndag formiddag, var det tid til at tage afsked med alle de mange søde mennesker, vi havde mødt. Det kunne godt være blevet sørgeligt, hvis ikke det var, fordi vi havde kunnet sige på gensyn! Så mit råd til andre pårørende: Plag løs for at komme med, når invitationen til efterårskursus 2010 ankommer! 6 Cochlear Implant Foreningen - Juni 2010
Signe Daugaard, 22 år. CI-bruger (opereret på højre øre i 2005 og venstre øre i 2007). Uddan net social- og sundhedshjælper. Læser nu HF (socialrådgiver pakken). Bor på Østerbro. Signes oplevelse: Jeg husker at vi kom for sent, og at gangene var lange, så vi måtte gå efter lyden, og her var det meget rart at have en hørende med. For selvom jeg har været på CBG før, kunne jeg ikke huske, hvor foredragssalen og vores egne værelser var. Jeg NØD at komme ind og høre Connie Svend - sens show – for jeg el - sker simpelthen bare stand up – og det fås der ikke meget af med undertekster (så et kig ind i salen skal da nok få vist at det kan betale sig for TV2 mv. at tekste stand-up). Efter showet var der kaffe og kage, og vi fik snakket. Jeg fik en masse uddannelsestips fra andre, og alt i alt var det bare så dejligt at være sammen med andre med samme høreproblemer som en selv. Da vi skulle i seng, skulle vi ud i mørket og finde vores hytte – det var meget mørkt, så det var nu rart nok at have sin mor med, også da vi slukkede lyset efter vores snak. Dagen efter skulle vi til workshops, og her gik vi til hver sin. Jeg skulle til en workshop, der hed coaching. Her kunne vi selv vælge at blive coachet eller vi kunne se på. Kurset startede med at vi skulle tage imod ros – Ulrik (som også var kursusdeltager) satte sig i en stol og fortalte en hi - storie om noget, han havde gjort for sin datter. Herefter skulle vi alle sammen skrive på en gul lap, hvad vi synes om hans gerning. Da vi alle havde skrevet vores ros ned på en lap – blev den klistret på Ulrik, det var ret sjovt. Efter gullappe-sjov-med-ros – skulle en af os coaches - Jeg var ikke en af de modige eller også var jeg ikke en af de heldige, det husker jeg ikke helt, men i hvert fald nød jeg at se Hanne, der turde prøve en tur. Det var sjovt at se som hun på nogle minutter pludselig blev klar på, hvad hun ville i fremtiden, så meget at der var mange, der gerne ville prøve bagefter. Men så var tiden desværre gået. Så skulle vi hvile os inden festen om aften. Dog fik vi bare snakket, og det var kun rart at ha en, som man kender godt, at dele det hele med. Så blev det aftensmad, og så gik det løs med snak og hygge – vi fik en masse rødvin, jeg fik talt med en masse forskellige om deres erfaringer, og så fik vi da festet. Senere så vi billeder fra sommercampen på Bornholm, det så ud som om det havde været en rigtig god tur ☺ Til sidst gik vi i seng – vi var godt trætte efter al den aktivitet og så lidt øm i ørene, fordi vi CI’brugere jo godt kan tale lidt højt for at høre hinanden. Min mor og jeg fik en lang snak, inden vi faldt i søvn. Søndag fik vi præsenteret forskellige hjælpemidler. Vi så Comfort Audio, som jeg blev meget forelsket i – men prinsen over dem alle var nu det nye CI-apparat, som vi alle sammen var helt syge for at få. Jeg tror også min mor sagtens kunne sætte sig ind i al det spændende nye teknik – hun virkede i hvert fald lige så opslugt som jeg. Første gang jeg var af sted var det en god oplevelse at prøve at rejse alene. Dog synes jeg, at oplevelsen blev endnu bedre, da jeg valgte at invitere et familiemedlem med. Når der sker meget for én, som der gør på sådan et efterårskursus, så er det godt at have oplevet det sammen – det er svært at blot efterfølgende at referere… Det har været så rart for mig at dele den oplevelse med en som står mig nær – jeg har ikke haft noget hørehæmmede netværk ud over min farmor på 91 år, derfor er det så dejligt at min mor kommer med i netværket. For så forstår hun mig endnu bedre. Cochlear Implant Foreningen - Juni 2010 7
Page 1 and 2: Foreningen for voksne CI-brugere C
Page 3 and 4: Indhold: Formanden har ordet 3 Staf
Page 5: En god oplevelse for en CI-bruger o
Page 9 and 10: Det hele startede med tre 3 timers
Page 11 and 12: HVAD HAR MORTEN OLSEN OG PER ARNOLD
Page 13 and 14: for foreningen, som vi håber på a
Page 15 and 16: Se ovenstående 1 AB 9 Nucleus 0 Me
Page 17 and 18: Medlemsstatus i Cochlear Implant Fo
Page 19 and 20: Interview med Hanne Vitcetz Smidts
Page 21 and 22: Fjerde gruppe arbejdede med børns
Page 23 and 24: Batterierhjælper Af Ann Astrup. 22
Page 25 and 26: Sommerhilsen fra Sommeren står for
Page 27 and 28: Efterårskursus 2010 CIF holder kur

Juni 2010 - Cochlear Implant Foreningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?