December 2007 - Cochlear Implant Foreningen

C I FOR BEDRE FORSTÅELSE 

NYHEDSBREV 

DECEMBER 2007 

6. ÅRGANG - NR. 2 

Indhold: 

Formanden har ordet 1 

Kropssprog 2 

deCIbel familiekursus 3 

CI-undervisningshold 

Efterårsarrangement 

4 

på Castberggård 5 

”Om Pilates” 

Stress Workshop 

8 

Castberggård 10 

Binural CI til voksne 11 

Richard Reed i DGI-byen 

Phd-studie om CI 

13 

og musik 14 

Status fra Vestdansk Center 15 

Stafetten 16 

Bestyrelsen 19 

Nyt fra Danaflex 20 

Redaktionen: 

c/o Ann Astrup 

Vedbyholm 54 

2650 Hvidovre 

E-mail: annastrup@webspeed.dk 

Sats og tryk: 

amh grafisk aps / 7529 7623 

Formanden 

har ordet... 

For et par dage siden deltog jeg i 

et møde i Høreforeningens regi. 

Her var deltagelse af lokale politikere, 

regionspolitikere, audiologer, 

repræsentanter fra Center 

for Kommunikation og fra Høreforeningen. 

Når jeg nævner dette 

møde skyldes det to ting. 

For det første kunne jeg glæde 

mig over, at jeg med mit Freedom 

via teleslyngen helt ubesværet 

kunne følge med i de forskellige 

indlæg. 

For det andet fortalte debatten 

mig, at politikere kan være "svære 

at danse med". For eksempel 

havde et høreudvalg nedsat af 

Region Midt sendt en forespørgsel 

til Lars Løkke Rasmussen i 

februar måned, og de havde altså 

midt i november endnu ikke 

modtaget respons fra ham. 

På efterårskurset havde vi om 

aftenen en snak omkring bordet 

med emnet "Bilateral operation 

for voksne", og det er helt sikkert 

et emne, der optager mange. 

Vi vil derfor tage emnet op på 

generalforsamlingen i marts måned. 

Der er både fordele og 

ulemper ved bilateral operation, 

og disse ting må det enkelte 

medlem veje op mod hinanden, 

hvis de får en bilateral operation 

tilbudt. Inde i Nyhedsbrevet har 

Helen Huess Nørgaard en artikel, 

hvor hun opremser de fordele, 

der efter hendes mening er. 

Dem har hun sikkert dækning for 

gennem faglig litteratur og vil 

komme nærmere ind på under 

generalforsamlingen. Ifølge et 

internationalt konsensuspapir er 

der et par ting, man skal tage 

med i overvejelserne, nemlig for 

det første, at Bilateral CI kan 

gøre fremtidige teknikker vanskelige 

eller umulige at bruge, 

og for det andet omkostningerne 

ved operationerne. 

Med hensyn til omkostningerne 

er vi nødt til at spørge hinanden, 

hvilke af følgende modeller, vi 

skal arbejde ud fra. 

1. Vi forlanger bilateral CI til 

alle. Børnene har jo fået, så vil 

vi også have. 

2. Vi forholder os til den costbenefitvurdering 

(en vurdering 

af omkostningerne sammenlignet 

med fordele og goder 

som kan opnås), som fag-

folkene har lavet og forlanger 

bilateralt CI i følgende rækkefølge: 

a. Patienter, der opnår dårligt 

udbytte af eet CI 

b. Patienter med meningitis, 

hvor der sker en forbening af 

cochlear, hvorfor implantationen 

bør ske hurtigst muligt 

c. Patienter, der ønsker at få 

genskabt binural hørelse eller 

behøver binural hørelse for at 

kunne bevare deres arbejde 

Jævnfør min indledning skal vi 

imidlertid være klar over, at skal 

foreningen i gang med det politiske 

arbejde, så kræver det langt 

Når vi kommunikerer med vore 

medmennesker, lægger de mærke 

til vort "kostume" (tøj, hund, båd 

o.s.v.), til vores kropsholdning, til 

"maskering" (piercinger, briller, 

smykker make up) og til vor intention, 

og disse ting fylder 93% 

af kommunikationen. Derefter er 

der kun 7% tilbage til ordene. Det 

fortalte Pia Lund, skuespiller og 

flere menneskelige resurser, end 

der bliver brugt i dag. 

Vi bliver flere og flere medlemmer 

i foreningen, og det er en dejlig 

ting. Det gør, at der efterhånden 

opstår behov for og lyst til at 

lave lokale arrangementer, og det 

kan vi i bestyrelsen bakke op om. 

Har I lyst til at lave noget hos jer, 

så kontakt os, og vi vil være 

behjælpelige. Omkostninger ved 

invitation og lignende dækkes af 

foreningen. 

Vi har prøvet at give vores hjemmeside 

nogle andre farver og et 

andet indhold. Skulle I have 

Kropssprog 

underviser på Randers pædagog 

seminarium i sin indledning til 

workshoppen om kropssprog. 

Kroppen og specielt hænderne 

fortæller meget. Når vi lyver, 

udsender vi signaler. For eksempel 

gemmer vi håndfladerne. Det 

prøvede vi af i grupper på 3, hvor 

1 fortalte en falsk historie og de 2 

ønsker til indhold, så er vi lydhøre, 

send bare ønskerne ind. 

Vi ses den 29. marts 2008 til 

generalforsamling på Castberggaard, 

eller måske ses vi allerede 

dagen før, da der jo denne gang er 

mulighed for at bestille overnatning 

fra fredag til lørdag. Se mere 

herom på vores hjemmeside 

under sidste nyt. 

Lad mig slutte med at ønske jer 

alle en glædelig jul og et godt 

nytår. 

Thomas Rasmussen 

andre en sand. Efterfølgende 

skulle vi efter at have kigget efter 

signaler gætte, hvem der gjorde 

hvad. Det blev der meget sjov ud 

af. 

Efterfølgende snakkede vi om 

zoner, nemlig om hvor tæt vi står 

på hinanden, når vi kommunikerer. 

Intimzonen er forbeholdt ægtefælle/kæreste/børn. 

Personlig 

zone er til vennerne Den sociale 

zone til slager, mekaniker o.s.v. 

Den offentlige zone til alle andre. 

Når det måske har speciel interesse 

for hørehæmmede, skyldes det, 

at vi nogle gange træder for tæt på 

i vort forsøg på at opfatte, hvad 

der bliver sagt. Er den anden part 

så ikke klar over dette, overtræder 

vi "reglerne". 

Vi sluttede med en øvelse, hvor 

kommunikation mellem os ikke 

var tilladt. Kun handling, indtil 

alle var tilfredse. Utroligt svært, 

men også morsomt undervejs. 

Thomas Rasmussen 

2 Cochlear Implant Foreningen - december 2007

Den 6. oktober var vi inviteret til 

deCIbels årlige familiekursus på 

hotel Legoland. Der var mødt 124 

familier op. Børnene var i Legoland, 

mens de voksne deltog i 

foredrag og workshops. 

Dagen startede med velkomst af 

formanden Anne Mose. 

Herefter tog Christian Brahe 

Pedersen og Uffe Jochumsen fra 

Vestdansk CI Center over. De gav 

en gennemgang af behandlingen 

af døvhed med elektricitet gennem 

tiderne. 

Herefter gik vi ud i workshops. 

Første workshop, vi deltog i, var 

med Sylvia Rotfleisch, autoriseret 

AVT (auditorial verbal therapy) 

behandler. Hun fortalte om, hvorledes 

barnet med CI lærte at lytte 

og derefter at tale ved hjælp af 

AVT. Hun viste også videooptagelser 

af dette. Meget, meget 

interessant at se og høre. Ingen 

tvivl om, at AVT vil blive den 

kommende optræningsmåde til 

børn. 

Det er værd at bemærke, at man 

herhjemme er i gang med at 

uddanne 15 personer til AVT, 

samt at Cochlear og Danaflex har 

indgået en aftale med AVT spydspidsen 

Warren Estabrooks om 

uddannelse og certificering af 10 

danskere. 

På billedet ses Thomas sammen med 

Christian Skov, Danaflex 

deCIbel 

familiekursus 

I den anden workshop fortalte 

forstanderen og to hørehæmmede 

elever fra Frijsenborg Efterskole 

om skolen og det at være elev på 

skolen. På skolen er der 23 børn, 

som har høreapparat eller CI. 

Både forstanderen og eleverne 

efterlyste, at forældrene til hørehandicappede 

børn krævede noget 

mere af deres børn. Man bør 

kræve det samme eller måske 

mere af børn , der har et hørehandicap 

- for at ruste dem til livets 

realiteter. 

Desuden var det vigtigt at ruste de 

unge til at blive meget bevidste 

om deres handicap, så de var i 

stand til at håndtere det på bedst 

mulig måde. F.eks. at de unge, når 

de kom i gymnasiet, var i stand til 

i første time, at rejse sig op og 

sige: jeg er hørehandicappet. Jeg 

har brug for at sidde så lyset falder 

rigtigt, at I taler rigtigt til mig, 

o.s.v. De unge blev selv gjort 

ansvarlig for at få det bedste ud af 

situationen. 

Børnene gav udtryk for, at den 

største fordel rent undervisningsmæssigt 

var, at der var ro i timerne. 

Dette skyldes, at mikrofonen 

skal gå rundt, og kun den person 

der har mikrofonen må sige 

noget. 

Sidste workshop var med Vibeke 

Rødsgaard-Mathiesen, hørekon- 

sulent i Viborg Kommune. Hun 

fortalte om enkeltintegrationen af 

børn i folkeskolen. 

De fleste forældre, som deltog i 

denne workshop, havde CI børn 

som gik i folkeskolen. 

Vibeke Rødsgaard-Mathiesen 

gjorde meget ud af, at det var 

meget vigtigt at forældrene stillede 

krav til skolen, gerne så tidligt 

som muligt. Børnene må ikke 

blive usynlige med deres hørehandicap 

og dets problemstilling. 

Når børnene er socialt velintegrerede, 

har venner, så skal resten 

nok komme. 

Desuden anbefalede hun den nye 

rapport: Børn i medvind og modvind 

– hvad skolen kan gøre, for 

at børn med hørehandicap trives 

bedst muligt. 

Hvad kan vi som voksne så 

bruge disse ting til? 

- For det første vil det blive spændende 

at følge AVT som metode 

og se, om vi kan få gavn af den. 

- For det andet, og det er måske 

det vigtigste, at vi voksne også 

erkender, at vi selv er ansvarlige 

for at få den nødvendige undervisning, 

at få gjort omverdenen 

opmærksom på vort handicap 

og de behov der følger deraf. At 

vi stiller krav til os selv. 

Anne-Birthe Merrald 

og Thomas Rasmussen 

Cochlear Implant Foreningen - december 2007 3

CI-undervisningshold 

Mette Kjellerup Møller, 

Audiologopæd 

Center for Rehabilitering og 

Specialrådgivning, Odense 

Region Syddanmark 

Der er mange fordele ved at 

undervise personer med CI på 

hold, bl.a. får man mere realistiske 

samtalesituationer, og deltagerne 

kan drage fordel af hinandens 

erfaringer med CI. På Center 

for Rehabilitering og Specialrådgivning 

(CRS) afvikles for øjeblikket 

et undervisningsforløb for 

tre kvinder, der alle er tilpasset 

med CI indenfor det sidste år. Alle 

tre har forud for holdundervisningen 

modtaget eneundervisning. 

Forløbet er planlagt over 12 

gange med to timers undervisning 

hver onsdag eftermiddag inklusiv 

10 minutters kaffepause. 

Formålet med CI-undervisning er 

generelt: "…at træne hjernen til at 

høre så godt som muligt med CI". 

Herudover er det vigtigt at den 

enkelte deltager selv sætter sine 

personlige mål med undervis- 

ningen, således at deltagerne får 

ejerskab til egne undervisningsmål 

og medindflydelse på kursets 

indhold. Undervisningen startede 

derfor med at deltagerne formulerede 

deres forventninger til undervisningsforløbet. 

Deltagernes 

ønsker blev brugt i planlægningen 

af forløbet. Der var naturligvis 

forskellige ønsker afhængig af 

den enkeltes nuværende standpunkt 

med CI. Der var ønsker om: 

at øve bedre taleforståelse, telefontræning, 

at høre/genkende/nyde 

musik, styring af egen stemme, 

at kunne høre foredrag, at kunne 

følge en guide på et museum, 

m.m. Alle ønsker blev forsøgt 

indarbejdet i undervisningsplanen. 

Hver undervisningsgang er opbygget 

efter stort set samme 

model: 

- først en rundbordssamtale om 

sidste uges hjemmearbejde 

- træning af forskellige emner 

- kaffepause 

- mere træning 

- spil 

- næste uges hjemmearbejde 

Fra starten er deltagerne gjort opmærksomme 

på at den træning, 

de får på holdet, slet ikke er tilstrækkelig 

for at opnå det fulde 

udbytte af CI. Derfor er der hver 

gang indlagt hjemmearbejde: 

telefonøvelser, gå i byen og snakke 

med en ekspedient, gå på 

biblioteket og spørge efter en bestemt 

bog m.m. Desuden får deltagerne 

forskelligt materiale med 

hjem til træning: bog og bånd, 

CD’en "Lyt og lær med Otto" fra 

Oticon (der træner opfattelsen af 

hverdagslyde), CD’en "Aflæsning 

og høretræning" fra Videnscenter 

for Hørehandicap m.m. 

Derudover fik de ved undervisningens 

start udleveret en tosiders 

lang liste med forslag til 

hjemmetræning. 

Alle deltagere på holdet har haft 

et ønske om at blive bedre til at 

høre/genkende/nyde musik, samt 

selv at kunne synge og styre egen 

stemme. Da dette felt ligger lidt 

uden for undertegnedes ekspertområde, 

har jeg allieret mig med 

en logopædkollega Bodil Krog 

Rasmussen, der underviser inden 

for stemmeområdet. Hun kommer 

to undervisningsgange i forløbet 

og træner både styring af egen 

stemme, øget stemmebevidsthed 

både under tale og sang samt 

opfattelse af melodi. Derudover 

har deltagerne fået en musik-CD 

med hjem, hvor de træner at 

kunne høre såvel tekst som melodi. 

Undervisningsforløbet indeholder 

megen høretræning, både i 

form af rundbordssamtaler samt 

mere formaliserede høretræningsøvelser, 

som udføres både med og 

uden mulighed for mundaflæs- 


ning, på afstand og i støj. Træning 

i støj foregår fx ved en udflugt fra 

CRS til Odense Banegårdscenter: 

På vejen derhen og hjem igen skal 

der føres en samtale to og to om 

et af underviseren forudbestemt 

emne. Alle, der kender Odense, 

vil vide, at det nok er en af de 

mest trafikstøjsramte strækninger 

i Odense. På Banegårdscentret 

udføres forskellige opgaver at 

spørge efter billetter hos DSB og 

i biografen m.m. Endelig "slapper 

vi af" med en kop kaffe i Banegårdscentrets 

cafe, som ligger i 

åben forbindelse med Banegårdscentret, 

så samtalen bliver forstyrret 

af alle de rejsende. Dette 

gør øvelserne mere realistiske og 

høremæssigt krævende. 

Telefontræning indgår som et 

væsentligt element i undervisningen. 

Deltagerne starter med at 

øve sig ved at ringe til Frk. 

Klokken og andre telefonserviceydelser, 

der ikke kræver svar. 

Senere ringer de til hinanden på 

CRSs interne telefonsystem. 

Endelig ringer deltagerne ud af 

huset fx til DSB. 

Hver undervisningsgang afsluttes 

med et spil fx tallotteri, kortspillet 

Fisk, spil med spørgsmål og svar 

som Jeopardy, Trivial Persuite, 

DanmarksMester. Formålet med 

denne "hyggestund" er at gøre 

deltagerne opmærksom på at høretræning 

ikke behøver at være 

formaliserede øvelser med en 

uddannet audiologopæd, men at 

et godt spil Trivial Persuite med 

familien indeholder meget god 

høretræning. En anden "hyggestund" 

i undervisningen er deltagernes 

kaffepause. Her lægger jeg 

som underviser vægt på at jeg 

ikke deltager, fordi snakken 

omkring kaffen får et andet ind- 

hold når underviseren ikke er tilstede. 

Som afslutning på hele undervisningsforløbet 

skal vi besøge ét af 

Odense Bys museer og have en 

guidet rundvisning. Det er endnu 

ikke besluttet, hvilket museum vi 

skal besøge. Det besluttes i fællesskab. 

Derudover skal forløbet, 

afsluttes med en evaluering, hvor 

både deltagere og underviser evaluerer 

i forhold til de mål, der 

blev sat i starten af undervisningsforløbet. 

Undervisningsforløbet er nu ca. 

halvvejs afsluttet, og før forløbet 

er afsluttet og evalueret, er det 

svært at udtale sig om resultatet. 

Men umiddelbart har fordelene 

været indlysende og deltagerne 

har givet udtryk for god tilfredshed 

med forløbet indtil videre. 

Efterårsarrangement på 

Castberggård den 12.-14. oktober 

Fredag den 12. oktober 

med Jakob Høgsbro 

Jakob er uddannet dirigent. Jakob 

Høgsbro underholdte os med at 

synge. 

Vi blev delt op, herrerne samt 

brugere til skrivetolkene til højre 

for Jakob – kvinderne til venstre 

for – dem i midten samt brugere 

til tegnsprogstolkene. 

Herrerne sang "Widex, Widex" en 

kraft, som om de skubbede til en 

flok får. Kvinderne sang "Rexton" 

dem i midten sang "Oticon", ind 

imellem sang vil alle "Danaflex, 


Danaflex, ahhhh". Alt dette blev 

sunget trinvis, det dirigerede 

Jakob flot til. 

Vi sang også "A ma deuuu s’ – A 

ma deuuuuu s’ – Don Giovan ni, I 

come to din ne r….." 

Til slut sang vi en yndig sang, 

som Jakob spillede klaver til. 

Vi havde en underholdende 2 

timers sang-"undervisning", hvor 

vi morede os gevaldigt, at vi godt 

kunne synge fortsat i timevis. 

Vores sange blev optaget på en 

CD, som vil blive uddelt til GF 

2008 på Castberggård til marts- 

2008. 

Lørdag den 13. oktober, 

om formiddagen med Jesper 

Andersen fra Gentofte 

Jesper Andersen fortalte om teorien 

omkring ny teknologi – CI – 

musik. 

Der er utrolig meget teori 

omkring, hvordan elektronikken 

er bygget op, til at elektriske impulser 

i vores elektroder bliver 

omdannet til noget, vi kan forstå i 

vores hjerner. 

Man kunne tydelig mærke, hvor 

stolt Jesper er omkring sin viden. 

Jesper har været med at opleve 

Danmarks første barn blev CIopereret 

1992/93. 

Jesper gennemgik T-level (en 

tone, man lige akkurat hører) og 

C-level (en tone, man lige kan 

holde ud at høre, inden den bliver 

for ubehagelig). Mellem T- og Clevel 

kalder man for dynamikområdet. 

Disse betegnelser baserer 

vores tilpasninger på hos teknikerne 

på CI-centrene. 

Jesper fortalte også noget om 

musikkens indflydelse, viste i sin 

præsentation om forskellige komponister 

lige fra Antonio Vivaldi 

med sin barok-musik fra 1700tallet 

til klassisk musik af 

Beethoven fra 1800-tallet. 

Et tip, hvis man for eksempel 

farer vild i trafikken eller skulle 

samle et IKEA møbel, kan man 

lytte til Mozarts sonate for 2 klaverer 

D-dur K 448. 

Jesper fortalte ligeledes, at 

hørelsen starter i fosterstadiets 

20. uge. Små børn pludrer, synger 

før det taler. Børn vugger, gynger 

før det går. Små børn nyder at 

høre klassisk musik. 

Musikken sætter følelser i gang, 

skaber god stemning. 

Et tip til lytning af musik: 

"Lydstyrke ikke højere en 70 

dB!!" 

Lørdag den 14. oktober, 

om eftermiddagen 

erfaringsudvikling 

Bent lagde ud med sine erfaringer 

som CI-bruger, gode som dårlige. 

Den dårlige: Den dag tilkoblingen 

fandt sted, og den efterfølgende 

tid. Det var ikke nogen god tid for 

Bent. 

Den gode: Herefter blev det meget 

bedre. 

Anne-Birthe fortalte om sit cykeluheld 

sidste år i oktober-2006. 

Magneten flyttede sin fra sin 

plads. Anne-Birthe blev opereret , 

for at få magneten på sin plads 

igen. Anne-Birthe fik erstattet sin 

G3 til Freedom, som hun er meget 

meget glad for. Nyder opera, som 

aldrig før. 

Anne-Birthe opfordrer derfor 

alle, på det kraftigste "Brug 

cykelhjelm, når I cykler!!" 

Bent lagde igen ud, denne gang 

med brug af Mobil/SmartLink, 

om der var nogle der havde erfaringer 

med det. Nej, vi var trætte. 

Søndag den 14. oktober 

Kristian Skov fra Danaflex 

Kristian Skov fortalte især om det 

nye, MP3000, der vil komme 

2008. 

Freedom’s 4 fantastiske programmer 

til støjdæmpning, ADRO – 

Beam – Whisper – Autosensitivitet 

ADRO er god til bilkørsler 

og musik. ADRO dæmper 


kraftige lyde (bas) og fremhæver 

svage lyde (diskant). 

Beam er god til større forsamlinger 

som f.eks. fester og kantiner 

Whisper er god til at fremhæve 

svage lyde bl.a. fuglesang. 

Autosensitivitet er god til varierende 

lydniveauer. 

Kristian råder, at den enkelte CIbruger 

bør prøve sig frem, da programmer 

virker forskelligt på den 

enkelte. 

Kristian Skov fortalte endvidere, 

at det var tænkt at lave et weekend-beredskab 

på Sjælland – 

Fyn – Jylland. Læs om det på 

Danaflex’ hjemmeside under 

"Teknikhjørnet - Fejlfinding/Førstehjælp". 

Der var mange spørgsmål til 

Christian, rigtig mange endda, at 

de ikke kunne nås alle sammen. 

Kent Andersen fra Phonak 

Kent Andersen gennemgik hvilke 

modtagere der anvendes til 3Gog 

Freedom-processorne. 

Sendere der kan anvendes er 

SmartLink, ZoomLink og Easy- 

Link. SmartLinken er den, med 

de fleste funktioner. 

Disse sendere er der tilknyttet 

audiosko, som kan have forskelligt 

udseende alt efter hvilken 

processor man har. 

Der kan også anvendes halsslyngen 

MyLink som modtager. 

Processoren stilles blot på T. 

Denne halsslynge kan anvendes 

til alle typer processorer. 

Også her var en del spørgsmål. 

Der blev mulighed for at afprøve 

de forskellige modtagere og sendere, 

samt få en snak med Kent 

og ikke mindst Kristian. 

Kent har mailadresse: 

kent.andersen@phonak.dk, hvor 

CI-brugere og pårørende er meget 

velkommen til at skrive om problemer 

man måtte have. 

Ann Astrup 


På vores workshop i Pilates udleverede vores instruktør Lars Schäfer følgende: 

”Om Pilates” 

Pilates er en efterhånden 100 år 

gammel træningsform skabt af 

tyskeren Joseph Pilates (1880 – 

1967) ud fra elementer af selvforsvar, 

svømning, dans, boksning 

og yoga. I Pilates arbejdes der 

hele tiden på at styrke og stabilisere 

kroppens centrum, men 

arme, ben og hoved bevæges. 

Pilates er ikke nogen religion og 

det kan ikke alt, men når det er 

sagt, må det samtidig nævnes, at 

det kan meget - specielt i forhold 

til den mere og mere stillesiddende 

og passive tilværelse, som flere 

og flere af os fører. 

• Stabilisere hele rygsøjlen 

• Retter holdningen 

• Øger bevægeligheden 

• Kan lindre og forebygge smerter 

• Øger kropsopmærksomheden 

• Oplader energien 

• Modvirker stress 

(Kilde: egne og mine klienters 

erfaringer + artikel af Chris 

McDonald i Politiken 2006). 

Som hørehæmmet oplever jeg, at 

det er en stor gevinst at mærke, at 

selvom mine ører ikke længere 

fungere som de skal, er der noget 

andet, der kan blive bedre. Endog 

meget bedre. Focus kan begynde 

at blive rettet mod det jeg kan og 

mindre mod det, jeg ikke kan. Og 

jeg skal afslutningsvis gøre opmærksom 

på, at hvis du har store 

smerter og der er dagligdags ting, 

du ikke kan, bør du gå til egne 

læge og eventuelt få fysioterapi 

inden du starter træningen. 

Og at det ikke er alt som kalder 

sig Pilates, der er kvalitet. 

Anbefalede bøger, DVD, WWW.: 

Lotte Paarup og Birgitte Nymann: 

Politikens bog om Pilates. 

Michaela Bimbi-Dresp: 

Den Store Pilatesbog. 

DVD: 

Lotte Paarup: Pilates med kvalitet 

1 + 2 + 3. 

Info snabel-a pracademy.dk 

Pracademy: 43 62 62 43" 

Af Lars Schäfer, fysioterapeut, 

Cert. MDT (Mc Kenzie) (2002), 

exam. Proa Pilates Instruktør 

(2006) 

………….. 

Lars gav os nogle dejlige timer 

lørdag eftermiddag, hvor vi fik et 

rigtig godt indblik i hvad det vil 

sige, at dyrke Pilates. Det var et 

stort plus, at Lars selv er hørehæmmet 

og han udviste den tålmodighed 

og det hensyn det til 

tider kræver for at undervise os 

CI- brugere, men også hørehæmmede 

generelt. Undervisningen 

foregik med hjælp fra skrivetolke 

og tegnsprogstolke. Pilates kan på 

det varmeste anbefales. 

Selv har jeg prøvet Bettinna Delfs 

ugekursus på Kreta. Bettinnas far 

er også høreapparatsbruger, så jeg 

var i meget trygge hænder i den 

uge jeg var af sted. 

Se evt. www.bettinnadelfs.com 

Janni Glæsner 



Referat 

Stress Workshop 

Castberggård den 13.10.2007 

Ved Ulla de Blanck 

Denne blev ledet af en veloplagt 

kursusgiver Ulla de Blanck, som 

straks fik skabt en god stemning i 

lokalet. 

Der var enighed om, at omgivelsernes 

forventninger til vores 

hørelse som CI brugere, gør at der 

stilles større krav fra omverdenens 

side og vores egen. 

Med vores bedre hørelse som CI 

bruger, har vi flere muligheder, 

og med de større krav kan vi nemt 

blive stressede. 

Ulla lagde ud med, at stress starter 

mellem ørene. Altså stress 

starter hos en selv. 

Nogle dage når man en masse, 

hvor de samme gøremål en anden 

dag, kan gøre en stresset. Sådanne 

dage synes man, at man ikke duer 

til noget som helst, når ikke nok, 

lever ikke op til andres forventninger, 

og derfor bliver man stres- 

set. I den forbindelse, er det vigtigt 

at arbejde med ens selvværd, 

er selvværdet i orden, bliver man 

ikke så let slået ud. 

Man kan læse om selvværd/selvtillid 

på flg. webside: 

www.ulla-de-blanck.dk/seminar. 

Helt klart skal vi undgå belastende 

situationer, lære at sige fra. 

Der er mange symptomer på 

stress. Der skelnes mellem fysiske 

symptomer (bl.a. hjertebanken, 

indre uro, åndedrætsbesvær), 

psykiske (bl.a. træthed, ulyst, lav 

selvtillid) og adfærdsmæssige 

(bl.a. søvnløshed/sover meget, 

øget brug af stimulanser som 

kaffe, te, tobak) 

Man kan styrke sin modstandskraft 

overfor stres ved motion, og 

have et godt socialt netværk både 

på arbejdet og i fritiden. Samtidig 

er det vigtigt, at lytte til sig selv 

gøre noget, som er godt for ens 

sjæl, enten det er at se på noget 

smukt, eller snakke med en præst, 

coach, psykolog. Det er vigtigt at 

tænke positivt og få styr på sit liv. 

I det hele taget er der mange 

teknikker til at afhjælpe stress. 

Et par eksempler: 

Lær afslapning, f.eks. helt enkelt 

at slappe af i et minut, og koncentrere 

sig om vejrtrækningen. Træk 

vejret helt ned i maven, og ånd 

langsomt ud. 


Sørg for at gå til rare aktiviteter. 

Styrketræn dit selvværd ….snak 

med dig selv. 

Lav noget du brænder for 

Ulla’s egne antistress regler: 

Du skal ikke prøve at være perfekt. 

Du skal ikke prøve at være alt for 

alle. 

Du skal ikke efterlade ugjorte 

ting, der skulle have været gjort. 

Du skal ikke sprede dig over for 

meget. 

Du skal lære at sige nej, uden at 

have dårlig samvittighed. 

Du skal altid afsætte tid til dig 

selv. 

Du skal have noget godt, at se 

frem til hver dag. 

Du skal nogle gange være slap, 

sløv og uelegant. 

Du skal leve i nuet - give slip på 

fortiden, og ikke bekymre dig om 

fremtiden. 

Deltagerne fik en meget fin kursusgennemgang 

på skrift med 

hjem. 

Den er god at "slå op i", og hjælpe 

os selv, og andre med stress 

lignende tilstande. 

Benedikte Winkelhorn 

Binural CI til voksne Af Helen Huess Nørgaard 

Helen Huess Nørgaard. Døvfødt. 36 år. Kunsthistoriestud. Ved 

Københavns Universitet Amager. CI opr. 060906 på højre øre. 

Lyd på 250906. Freedombruger. HA bruger på venstre øre fra 

231007 til nu. Oplever alt muligt med CI!! 

Ungerne får CI til begge ører. Det 

må de op til 18 års alderen, lige 

fra 1 års alderen. På folkeskolerne, 

hvor de enkeltintegrerede CI 

børn går, centerskolerne og landets 

døveskoler er det ikke længere 

noget særsyn. CI-centrene i 

Danmark knokler løs med at få 

opereret så mange børn som 

muligt. Forældreforeningen deCIbel 

har gjort et meget stort stykke 

arbejde for binural CI til børn. 

Binural CI er kommet for at blive. 

Hvad med os voksne, som har 

fået 1 CI, og trives godt med det? 

– Måske drømmer vi om at få 

lavet nr. 2 CI til det andet øre? 

Høre med begge ører. Wow. Være 

ligesom alle de andre, der hører 

med 2 ører. Dét betyder meget. 

Lydinformationer fortæller meget. 

Vi er selv begyndt at drømme 

en lille smule om at få lavet nr. 2 

CI til det ikke implanterede øre. 

Hvis det blev muligt, og vi fik til- 


uddet, vil vi sikkert sige ja-tak. 

Mange af os. Som det er nu kan vi 

ikke få det lavet. Blot fordi vi er 

fyldt 18 år. Sådan umiddelbart. 

For at kunne illustrere vores situation: 

Tag f.eks. folk med synsproblemer. 

Har du måske set nogen med 

monokel for nylig? - Sikkert ikke. 

I dag bruger folk briller. Man har 

for længst indset fordelene ved 

dobbeltsidig synskorrektion. Det 

giver balance i hjernen, så man 

får det godt med synsindtrykkene, 

og derved få det godt med det 

sete. 

Os med dobbeltsidig døvhed, må 

det siges at kun at høre med eet 

øre, må betegnes som utilstrækkeligt. 

Vi har brug for to ører til at 

kunne forstå tale i støjfyldte omgivelser. 

To ører for at retningsbestemme 

lyden. To ører for at høre 

naturligt. Få den vigtige balance i 

hjernen i forbindelse med lyd. Få 

det godt med det hørte. 

På årskurset 2007, havde CIF 

inviteret tekniker Jesper Andersen 

fra Gentofte Hospital til at fortælle 

om CI og musikudbytte. Her 

blev binural CI anbefalet i forbindelse 

med kommunikation og 

musikudbytte. Noget vi voksne 

kunne have stor glæde og udbytte 

af! Han oplyste, at vi bliver klart 

aldersdiskrimineret – blot fordi vi 

er fyldt 18 år. Vi voksne bliver 

simpelthen fravalgt. Urimeligt. Vi 

skal bare være glade for vores 

enlige CI. Måske er nogen af så 

heldige, at vi kan bruge almindeligt 

høreapparat på det andet øre 

samtidigt med CI, og på den måde 

få mest muligt lyd ind på begge 

ører. At kunne høre, tager vi ikke 

for givet! 

Det blev lørdag aften, og 

Danaflex gav rødvin. "Aha, det er 

nu, man skal spørge deltagerne 

om deres mening omkring binural 

CI," tænkte jeg. Med papirlapper 

og lånt blyant, gik jeg systematisk 

rundt og spurgte løs. Noterede. 

Folk talte frit og afslappet fra leveren, 

og jeg hørte følgende argumenter 

for binural CI: 

● Bedre taleforståelse og 

mulighed for at kommunikere 

med alle. 

● Større musikudbytte. 

● Ønsker at høre på to ører, 

fordi det er mest naturligt. 

● Alder betyder intet. 

● Alle har lige meget ret til at 

kunne høre på begge ører. 

● Blive i stand til at kunne 

begge sidemænd, når man 

sidder i møde f.eks. 

● Hurtig genoptræning af hjernen 

med nr.2 CI i forhold til 

nr. 1 CI. 

● Forskningsmateriale til hospitalerne, 

så de kan blive 

dygtigere. 

● Folk kan fortsætte på 

arbejdsmarkedet og undgå 

førtidspension. 

● Blive bedre fungerende i 

dagligdagen, og få reducerede 

tolkeudgifter. 

● Yngre mennesker skal have 

binural CI frem for os på 

50-60 år. 

● Etisk problem: Hvad med os 

pensionister/-efterlønnere? 

● "- Vi ønsker et godt liv i 

vores korte liv, vi har tilbage. 

Skååål!" 

● Fordi det gør man allerede i 

Sverige. 

Debatten om binural CI gav anledning 

til en meget livlig diskussion 

med formanden. Følelsesladede 

meninger fløj gennem luften. 

Argumenterne fløj frem og 

tilbage. Vi blev enige om, at binural 

CI er fremtiden for os voksne, 

uanset alder. Vi er nødt at stå sammen 

og bruge CIF på en ny måde. 

Udøve politisk arbejde. Blive i 

stand til at åbne pengekasser. 

Åbne op for nye bevillinger til 

Danmarks 3 CI Centre, Gentofte, 

Odense og Århus. Det bliver nødvendigt 

at se på formålsparagrafferne, 

og om de skal ændres/- indføres 

nye paragraffer. Eftersøge 

ildsjæle til at gøre arbejdet med 

nødvendig kontakt til politikere, 

skrive/kontakte til diverse medier, 

aviser, TV, Internet, ugeblade for 

at blive hørt, gøre omverden opmærksom 

på vores behov. 

Foretage underskriftsindsamling. 

Frem for alt have argumenterne i 

orden. Lysten og interessen skal 

drive værket. Det er noget vi må 

tage op ved næste Generalforsamling 

2008. 

Binural CI til voksne, et spændende 

projekt at give sig i kast 

med. Vil du være med? 


Richard Reed i DGI-byen 

Danaflex arrangerede i DGIbyen 

med den amerikanske 

Richard Reed, som blev CIopereret 

for 5 år siden. 

Richard Reed spiller på keyboard. 

Richard fortalte meget livligt 

om sit liv som CI-bruger. 

Dejligt at se en så underholdende 

mand. Det gav inspiration 

ind i musikkens verden 

med en ny hørelse. 

Richard viste op på en skærm, 

tekster til sangen, som vi lyttede 

til. Rigtig godt. Der 

kunne virkelig nydes til 

musik og sang. 

Det foregik på amerikansk. 

Desværre var der ingen teleslynge, 

men der var skrivetolke. 

Richard var meget livlig i 

sin fortælling, at skrivetolkene 

til tider kunne have svært 

ved at følge med. 

Nogle af punkterne 

Richard fortalte om: 

Lege som barn med lyd. 

Opera med langstrakte toner. 

Richard kan ikke lide opera. 

Høre en god fremmed melodi, 

den 21. november 2007 

Richard Reed 

om og om igen. Det giver 

noget at nyde musikken påny. 

CI-børn glade for violiner og 

fløjter. 

Øve musik er mere krævende 

for os CI-brugere end for 

hørende – men giver resultater!! 

CI-brugere, der ikke kunne 

høre/ 

følge det i musikken, ville der 

alligevel være en melodi. 

Bækkenet til trommer ikke 

godt, væk med den, maskere 

for meget. 

Richard kan ikke lide bækken. 

Starte med en nem bas-linie 

før højre hånd kommer med. 

Det er for dem, der kan spille 

på et klaver/keyboard. Denne 

øvelse kunne give lysten til at 

spille igen. 

Publikum stiller spørgsmål 

og Richard svarer: 

Akustisk guitar bedst, forstærket 

lyd, lyder bedst. 

Violin lyder som musikken i 

Psyko. 

Musikken bliver god efter 1 

år, indtil da kun små forbedringer. 

Richard opdager stadig nye 

ting hver dag. Giv ikke op!! 

En far til en datter på 8 år, CIbarn. 

Hvordan kan hun øve i 

at synge? Richard’s bud var, 

blev ved med at øve. F.eks. 

sæt en mikrofon på og lad 

datteren høre sangen direkte i 

sin processoren evt. via 

audiosko. Prøv med armbevægelser 

op og ned, ligesom 

tonerne i melodien er, så kan 

hun måske føle musikkens 

gang. 

Richard vil meget gerne interviewes 

via mail. Dette interview 

bliver forhåbentlig bragt 

i næste nyhedsblad juni 2008. 

Ann Astrup 


Phd-studie om CI og musik 

Ved ph.d.-studerende 

Bjørn Petersen 

Musik i hjernen 

På Center for funktionelt integrativ 

neurovidenskab (CFIN) på 

Århus Universitetshospital arbejder 

ca. 65 personer med forskellige 

former for hjerneforskning - 

heriblandt en gruppe med særlig 

fokus på hjerneaktivitet og musik 

(Music In The Brain, ledet af professor 

Peter Vuust). Et af gruppens 

projekter har til formål at 

undersøge hvor vidt CI-implanterede 

kan forbedre deres taleforståelse 

gennem musikalsk træning, 

og hvorledes hjernens potentielle 

plasticitet er medvirkende 

hertil. 

Forskningsforsøget er blevet til 

på foranledning af Peter Vuust og 

ørelæge Malene Vejby Mortensen 

og er formuleret med udgangspunkt 

i både egen og eksisterende 

forskning. Jeg selv skal med min 

baggrund som musiker, musikpædagog 

og docent ved Det Jyske 

Musikkonservatorium stå for projektets 

udførelse. 

Projektet er samfinansieret af 

CFIN, Det Jyske Musikkonservatorium 

og Århus Universitet. 

Udover Peter og Malene er også 

den kendte hjerneforsker professor 

Albert Gjedde tilknyttet projektet. 

Taleforståelse 

og musikfornøjelse 

Ved at træne musik dagligt er det 

forventningen, at deltagerne i forsøget 

vil øge deres evne til at 

opfatte og skelne rytmer og melodier 

og som følge heraf også opnå 

en bedre taleforståelse. Vi håber 

desuden, at de der modtager den 

musikalske træning vil genfinde 

fornøjelsen ved at høre musik. 

Flere CI-brugere beretter om succés 

med at genoptræne deres 

musiknydelse gennem intens lytning 

til tidligere tiders favoritnumre 

og -CD’er. Bl. a. på den 

baggrund vil vi tilrettelægge den 

musikalske træning individuelt og 

delvist basere den på musikalske 

genrer, som deltagerne har interesse 

for og kendskab til. 

Hvis forsøget giver et positivt 

resultat, er det planen at forsøge 

at udvikle et egentligt musikalsk 

træningsmateriale til brug for CIimplanterede 

– på sigt også rettet 

mod børn med CI. 

Rytmisk og melodisk træning 

Deltagere i forsøget bliver voksne 

nyopererede, som indvilger i over 

en periode af 6 måneder at modtage 

en ugentlig musiklektion 

samt træne 1 /2 time dagligt hjemme. 

Desuden skal de være villige 

til at blive skannet 3 gange undervejs, 

for at se hvorledes forskellige 

områder af hjernen responderer 

på talestimuli, og hvordan 

dette udvikler sig i takt med træningen. 

Træningen vil være opdelt 

i et rytmisk og et melodisk 

forløb, så det bliver muligt at afgøre, 

om det ene har mere effekt 

end det andet. Én gruppe af deltagere 

vil fungere som kontrolpersoner, 

der først modtager musikalsk 

træning efter 1 /2 år. Derved vil 

det også være muligt at vurdere 

om træningen har effekt senere i 

et CI-forløb. På sigt er det håbet i 

samarbejde med Audiologisk afdeling, 

Århus at rekruttere i alt 30 

forsøgspersoner. 

Igangsættelse 

I skrivende stund afventer projektet 

godkendelse fra Den Videnskabsetiske 

Komité, men vi forventer, 

at projektet kommer i 

gang i starten af det nye år. 

Enhver, der har kommentarer 

eller spørgsmål til projektet, er 

velkommen til at rette henvendelse 

til bjorn@pet.auh.dk 


Status fra 

Vestdansk Center 

Når et år nu er ved at gå på hæld, så er det 

sædvane at gøre status over året, der er gået. 

I det her regi kunne det være spændende at 

se på, hvor mange patienter, der har fået CI i 

år her i Århus. 

2007 var jo året, hvor man gik i gang med at 

operere børn med CI nr. 2. Det har betydet, 

at der er opereret rigtig mange patienter. I 

første omgang kunne man være nervøs for, at 

det kunne gå ud over antallet af voksne, som 

kunne tilbydes operation her i Århus, men 

det har vist sig ikke at være tilfældet. 

For nu at starte et sted, så bliver små børn 

med et betydende høretab tilbudt CI på 

begge ører med det samme, hvis man vurderer, 

at der ikke på nogen af ørerne er en hørerest, 

som kan udnyttes. I år er der foretaget 3 

af disse såkaldte binaurale (altså begge ører 

på én gang) implantationer på småbørn hos 

os. Desuden har 24 børn fået CI på kun det 

ene øre, enten fordi forældrene har ønsket at 

afvente udbyttet af operationen, eller fordi 

der har været en brugbar hørerest på det 

andet øre. Endelig har 41 børn indtil nu fået 

CI nr. 2. Dette tal forventes at stige yderligere. 

Men den store pukkel af børn på venteliste 

er nedbragt. 

Med hensyn til voksne patienter, så er vi 

allerede pt. oppe på 41 patienter og når nok 

et par stykker mere inden årets udgang. Og 

det er en stigning i antallet sammenlignet 

med 2006, hvor 38 voksne fik et CI. 

Vi ser en generel stigning i antallet af voksne, 

der har haft et større høretab gennem 

flere år, som nu ønsker at få CI. Historierne 

om det gode udbytte af CI spreder sig, og det 

tilskynder flere til at få lavet en udredning 

med henblik på kandidatur til CI. Det er dog 

vigtigt her igen at understrege, at alle vores 

erfaringer og store undersøgelser lavet i 

udlandet understreger, at netop høretabets 

indtræden – om det er før eller efter det verbale 

sprog er udviklet, og varigheden af 

høretabet har en afgørende betydning for 

udbyttet af CI. Disse 2 variable slår ud som 

de vigtigste faktorer, og efter dem er alder 

ved implantation en anden betydende faktor. 

I Australien har man netop gennemført en 

stor undersøgelse med 400 voksne CI brugere 

som deltagere, hvor man har vurderet 

betydningen af disse faktorer, og også her 

kommer tidspunktet for høretabets indtræden 

ind på en klar førsteplads over udslagsgivende 

faktorer for udbyttet. Varighed af høretabet 

er også at finde på en ligeså klar andenplads. 

Det er den største undersøgelse, der 

indtil dato er lavet på området. 

Nu hvor vi i en periode har haft fokus på 

børn med CI nr. 2 kunne det være interessant 

at lave lidt opfølgning på de voksne, der bliver 

opereret her i Danmark. Vores tilbud til 

de voksne inkluderer også efterfølgende 

tale/høreundervisning – det er ikke tilfældet i 

et land som Australien, og det kunne måske 

også have indflydelse på udbyttet. 


Mit liv med høretab og CI 

Jeg var hørende fra jeg blev født, 

til jeg omkring de 30 fik otosclerose. 

Jeg fik et sprog. 

Jeg mistede først hørelsen på 

højre øre, senere på venstre. 

I 1970’erne gennemgik jeg 2 operationer 

med uheldigt resultat. 

Jeg fik høreapparater, først på det 

ene, så på det andet øre. 

Hørelsen gik hele tiden ned ad 

bakke. 

Teknikken udviklede sig. 

Jeg kom hele tiden med på vognen, 

fik bedre og bedre høreapparater, 

først analoge, så digitale 

apparater. 

På et tidspunkt mikrolink og 

handy-mic – system. 

STAFE TEN 

Jeg var for et stykke tid siden til 

stor 50-års fødselsdag hos en af 

mine bekendte. De fleste gæster 

var midaldrende og derover. 

Snakken, støjen og lydene slog 

sammen om mig, skønt mit mikrolink-anlæg 

fungerede hensigtsmæssigt. 

Træt og overanstrengt af 

at lytte og skelne fik jeg medlidenhed 

med mig selv. Følelsen 

blev heldigvis straks jaget på porten, 

da min bordherre, der nyligt 

var vendt hjem fra et ophold i 

Cambodia, greb mikrolinken og 

sagde: "Et selskab, som det, vi 

sidder i nu, ville overhovedet ikke 

være muligt i Cambodia. Man 

ville ikke kunne samle så mange 

mennesker på vores alder. Folk 

bliver simpelthen ikke så gamle i 

det land”. - Tankevækkende. 

Forståelsen for hørehæmmedes 

vilkår forbedredes. 

Forståelsen for nødvendigheden 

af at slutte sig sammen voksede 

(LBH, nu Døveforeningen og 

DBA). 

For ca. 7 år siden fik jeg døvbleven-status. 

Min skelneevne forsvandt. 

Jeg var på Herrens mark, 

rent høremæssigt 

I foråret 2005 blev jeg så tilbudt 

en CI-operation. 

Jeg var ikke umiddelbart indstillet 

på at sige ja. 

Jeg havde tidligere forhørt mig 

om muligheden for et sådant indgreb, 

men fik på det tidspunkt det 

svar, at jeg endnu hørte for godt 

til, at man ville tilbyde mig CI. 

Jeg havde derfor koncentreret 

mig om at blive god til TSK, som 

jeg dyrkede på flere fronter: 

undervisning på HI i Århus, hvor 

min mand også deltog, undervisning 

på KC i Viby og deltagelse i 

en kommunikationsgruppe i 

Århus plus kurser på Castberggård 

og aflæsning af TSK-tolkestuderende 

ved deres øvelser og 

eksaminer. 

På det tidspunkt var jeg i balance 

med mig selv rent psykisk. Så 

godt som man nu kan være det – 

lad os bare være ærlige, vi er sårbare, 

vi døvblevne. 

Jeg havde brugt mange år på at 

acceptere min identitet som døvbleven, 

at erkende mit handicap. 

Jeg levede nogenlunde harmonisk 

med det vha TSK. Jeg begyndte at 

se fordelene og mulighederne i 

anderledesheden. At nå til det 

punkt havde kostet mange kræfter. 

Hvordan skulle jeg kunne klare 

endnu en omvæltning med mig 

selv i behold? 

Det støttede at korrespondere 

med andre CI-opererede. Jeg har 

fundet noget gammel e-mail korrespondance 

frem, bl.a. breve til 

og fra nu afdøde Inga Jensen. 

Inga blev opereret i 2001. Jeg 

skriver. 

"Jo, jeg overvejer en lignende 

operation, men har mange betænkeligheder, 

fordi jeg forestiller 

mig store vanskeligheder med den 

fremmedgørelse, der uundgåeligt 

må følge med, når man igen skifter 

identitet til de hørendes verden, 

og lydene så i begyndelsen er 

så stærkt forvrængede. Jeg er 

døvbleven, men rimeligt i balance 

med mig selv og mit vilkår og på 

ingen måde isoleret, bare anderledes 

( og den tilstand er resultatet 

af en lang og sej proces; den 

er ikke kommet flyvende ind i 

munden i form af stegte duer.)" 

Og Inga svarer: 

"…., og du skal bare spørge løs, 

men jeg forstår fuldt ud dine 

overvejelser – man hopper ikke 

bare sådan ud i det. For det drejer 

sig ikke bare om at høre, men 

også om den menneskelige 

omvæltning, udvikling, psyke osv 

– der er bare så mange ting, der 

spiller ind. 

……….Det må så være opmuntrende 

at høre, at selv de, der ikke 


har det største udbytte af CI alligevel 

er glade for den lydpåvirkning, 

de får – men det er igen 

et spørgsmål om, hvad man ønsker 

af en hørelse." 

Da jeg fik tilbuddet, var det slut 

med min erhvervede ligevægt. 

Jeg fik at vide, at indgrebet 

kunne give mig hørelsen igen, 

men ikke fuld eller normal 

hørelse. Jeg hørte om bivirkninger 

som tinnitus og svimmelhed. 

Jeg hørte om vellykkede, men 

også om mislykkede operationer, 

og først og sidst hørte jeg, at jeg 

ikke måtte stille forventningerne 

for højt. 

Jeg var ikke begejstret ved tanken 

om, at nogen skulle save, bore og 

fræse i mit kranium. Og hvad 

kunne der ikke ske med det 

derinde, de fine strukturer i øret? 

Og hjernen, hvad med den? 

Kunne jeg risikere, der blev rodet 

rundt i noget? 

Mine omgivelser, min mand, min 

familie tilskyndede mig: Det er 

en stor chance, du får. Den må du 

benytte dig af! 

Med et udslukt højre øre, havde 

jeg reelt intet at tabe og alt at 

vinde. 

Jeg fik en samtale med psykologen 

på aud. afd. i Århus. Det var 

en god samtale. Den gav mig 

selvtillid og forøgede mit mod. 

Jeg endte med at sige ja til tilbuddet 

og blev indstillet til forundersøgelserne 

til operation. 

Det blev til rigtig mange forundersøgelser. 

Undervejs skulle jeg 

have en MR-scanning. Den vakte 

noget ekstra besvær. Der var risiko 

for, at jeg havde en stigbøjleprotese 

af metal fra en tidligere 

operation, og magneten i scanneren 

ville kunne sende metallet 

rundt i vævet. Derfor skulle jeg 

gennemgå en mindre operation i 

lokalbedøvelse i november 2005 

for at få dette metal fjernet. 

Kirurgen kunne ikke komme til 

p.g.a. en masse vildtvoksende 

arvæv, men han mente, at var der 

stadig metal, sad det så godt lukket 

inde i arvævet, at det ikke 

kunne slippe ud. Han fortalte mig, 

at CI-operationen kunne blive 

vanskelig pga dette udbredte 

arvæv. Han kunne ikke finde det 

vindue ind til øresneglen, som 

elektroderne skulle føres igennem, 

men han ville alligevel forsøge. 

Måske kunne det lykkes at 

anbringe nogle af elektroderne. 

Igen fik jeg indprentet, at jeg ikke 

måtte stille mine forventninger 

for højt. 

Efterhånden var jeg blevet klar til 

det store skridt, men så fik jeg 

uventet en blodprop i hjernen i 

marts 2006. Det tog mig nogle 

måneder at komme ovenpå igen, 

hvilket var hurtigt. 

I begyndelsen af juni 2006 blev 

jeg opereret, og alt gik godt. Det 

viste sig, at jeg overhovedet ikke 

havde nogen stigbøjle, så passagen 

gennem vinduet ind til sneglen 

var helt fri. Den kreative 

kirurg fandt så på at føre elektroderne 

nedenunder det massive 

arvæv og ind i sneglen på den 

måde. Der blev plads til dem alle, 

og de blev afprøvet, inden jeg 

blev lukket igen. 

Nu kan man jo så spørge: Hvor 

var operationsbeskrivelserne fra 

mine første øreoperationer, der 

kunne have oplyst kirurgen. Jeg 

blev opereret i begyndelsen af 

1970’erne på Kommunehospitalet 

i Kbh. Aud. afd. på det hospital 

flyttede på et tidspunkt til det 

nybyggede Hvidovre hospital, og 

i den anledning skrottede man 

alle de gamle journaler. 

Så mit store held var en kirurg 

med snilde og kreativitet. 

Alt gik som sagt godt, og allerede 

dagen efter operationen blev jeg 

udskrevet. Jeg gik nu hjemme en 

måned og groede sammen. Jeg 

var spændt, men jeg prøvede at 

arbejde på ikke at stille forventningerne 

for højt. 

I den periode var det simpelthen 

så godt, at min mand og jeg kunne 

kommunikere på TSK. Jeg vil 

råde alle til at dyrke tegn. Det kan 

formilde en evt. mislykket operation 

at have denne færdighed, og 

det kan bruges i mange uventede 

situationer: 

Sidste sommer besøgte min mand 

og jeg Historiecenter Dybbøl. I 

biografen vistes film fra stormen 

på Dybbøl. Der var ikke teleslynge, 

og filmen var ikke tekstet, 

men vi satte os alligevel ind, og 

jeg forestillede mig, at jeg af 

handlingen ville kunne regne det 

meste ud. Lidt efter kom en stor 

gruppe yngre mennesker ind og 

satte sig i salen. En kvinde placerede 

sig helt oppe ved siden af 

lærredet med front mod publikum. 

Kustoden i centret kom hen til min 

mand og jeg og sagde: "Vi har 

besøg af en gruppe stærkt hørehæmmede 

unge mennesker. De 

har medbragt tolk. Jeg håber 

ikke, at det vil genere jer, at hun 

tolker, hvad der bliver sagt i filmen." 

- Nej, det kunne han være 

ganske rolig for!! - 


Jeg havde ikke ondt nogen steder. 

Jeg havde ikke fået tinnitus. Jeg 

var ikke svimmel. Jeg var meget 

træt, men om det skyldtes operationen 

eller stadig var eftervirkninger 

fra blodproppen, det 

får jeg aldrig at vide. 

Det var dejlige solskinsdage. 

Sommeren sidste år havde nogle 

kvaliteter, som vi har savnet hos 

sommeren i år. 

Endelig oprandt den store dag, 

hvor tilkoblingen skulle finde 

sted. Jeg mødte på aud. afd. hos 

Roberta og fik koblet lyd på mine 

elektroder. Det var en speciel 

oplevelse. Først lød det som en 

masse små bjælder. Jeg forstod 

ikke noget som helst. Roberta 

lukkede vinduet, så aftog intensiteten 

af bjældeklangen. Det var 

trafikstøj, jeg havde hørt. 

Roberta, hørepædagogen og min 

mand sagde noget. Bjælderne lød 

igen – uforståeligt – Så sagde jeg 

selv noget. Igen bjældelyd. 

Eftersom jeg vidste, hvad det var, 

jeg selv sagde, prøvede jeg at 

lytte til, hvordan det lød, og pludselig 

fik jeg mening i bjældelyden. 

Jeg forsøgte igen. Det gav 

pote. 

På vejen hjem i bilen fik jeg fod 

på meningen af den bjældelyd, 

min mand frembragte. Nyt fremskridt. 

Da vi kom hjem, satte vi os 

i haven i det fine vejr med ca. 3 

meters afstand imellem os og prøvede 

at tale sammen, og det gik 

rigtig godt. Hans stemme lød 

fremmed og Chip-og-Chap-agtig, 

men jeg forstod og svarede. Vi 

kunne føre en samtale. Det var 

fantastisk. 

Om aftenen gik jeg ude i haven 

og hængte vasketøj op. Jeg kunne 

opfange fuglenes sang allevegne 

fra, og det lød, som jeg huskede, 

at fugle lød engang for længe 

siden. Det var en stærk oplevelse, 

og tårerne trillede ned ad kinderne 

på mig. 

Det var selve livet, jeg havde fået 

tilbage. 

Næste dag var jeg til tuning igen, 

og jeg forstod lidt mere, og glæden 

voksede. 

I tiden, der fulgte, gik jeg til høretræning 

hos hørepædagogen, først 

i Århus og senere i Randers. 

Ret hurtigt kunne jeg forstå en 

tekst rigtigt, når den blev læst op. 

Radio og telefon kneb det med, 

men da jeg fik teleslynge til TV 

og radio, voksede forståelsen 

betydeligt. 

I dag lever jeg med min CI blandt 

hørende næsten som i gamle 

dage. Jeg bruger teleslynge, når 

jeg skal forstå et foredrag. Jeg er 

efter et år begyndt at tale i telefon 

med mine børn og børnebørn, og 

det er sket her på det sidste, at jeg 

har taget telefonen, når den ringede, 

uden at vide, hvem det var, der 

ringede, og det er lykkedes mig at 

tage imod besked og gengive den 

korrekt. Da var jeg også stolt. 

I store forsamlinger og til selskaber 

er jeg stadig på glatis. Jeg indstiller 

CI’en på støjprogram, men 

dels kan jeg ikke skelne, hvad der 

bliver sagt, dels bliver jeg forbasket 

træt af at prøve at forstå den 

kaotiske støj, jeg opfatter. 

Det gør ikke noget. Jeg går ikke i 

panik, som det førhen kunne ske 

sådan en aften, for jeg ved, at i 

morgen kan jeg igen forstå og 

snakke med nogen. I selskabssituationen 

kan jeg også finde på at 

gå udenfor til rygerne, hvor jeg 

har en meget større chance for at 

følge med i, hvad der bliver snakket 

om. 

Jeg ved, at jeg stadig er døv, for 

når jeg tager CI’en af, er min verden 

stadig helt stille. 

Om natten. 

Når jeg tager bad. 

Ved stranden. 

Jeg kan ikke høre bølgerne, når 

jeg er i dem. 

Det vilkår bliver aldrig ændret, 

men rolige nætter er da en livskvalitet. 

Jeg er ret fri med at vise CI’en 

frem og tage den af og på, når jeg 

skifter frem og tilbage fra teleslynge. 

Jeg bruger ikke øreprop, for den 

sidder godt fast af sig selv. Derfor 

lider jeg ikke mere af eksem og 

den evigt irriterende kløe, som 

eksemen medførte. 

Mit liv har forandret sig igen, og 

jeg tager det allerede som en 

naturlig ting, at jeg kan høre og 

være med til mange aktiviteter, 

som jeg under min døvblevenperiode 

troede, ville forblive lukket 

land for mig i al evighed. 

Jeg deltager i en læsekreds på 8 

personer. Jeg går til højskoleformiddage 

og foredragsaftner. Jeg 

har lige fået barnebarn nr. 9. En 

pige. Det er det første barnebarn, 

hvis små lyde jeg kan høre. 

Som døvbleven begyndte jeg at 

skrive digte. Det blev til en del. 

Det tankevækkende er, at jeg ikke 

har skrevet noget nævneværdigt 

efter min operation. 


Det var presset indefra, afsondretheden, 

som jeg kompenserede for, 

når jeg skrev digte. Det var en 

evne, jeg fik, da jeg var lukket 

ude. Nu sidder jeg ikke længere 

så hyppigt i mine egne tanker og 

føler mig udenfor og bruger øjne 

og sanser meget stærkt, mens de 

andre snakker. Nu bruger jeg 

kræfterne på at være med dér, 

hvor jeg er. Det er en lykkeligere 

måde at leve på. 

Nå, så kom der alligevel et par 

vers til sidst: 

Jeg fik fat i et liv, jeg kan li’ 

Jeg blev hør’nde igen med CI. 

Jeg var død, men fik livet 

med hørelsen givet, 

min trængselstid, den var forbi. 

Bestyrelsen: 

Formand: 

THOMAS RASMUSSEN 

Ole Rømers Vej 1 

7400 Herning 

Tlf: 97 12 95 07 

E-Mail: tlr@post10.tele.dk 

Næstformand: 

BENT MARTIN BONDERUP 

Herningvej 109 

9220 Aalborg Ø 

SMS: 23 46 28 46 

E-mail: bentbonderup@stofanet.dk 

Hvem ved egentlig , hvad lykken 

vil si’? 

- Den døve, som hør’ med CI -. 

Fuglesangen når hjertet; 

det førhen har smertet, 

når lydene strøg det forbi. 

P.S. Min sidste erfaring med CI 

er, at det kan give nogle forviklinger, 

når man skal ud at flyve. 

Jeg har lige været i Grækenland, 

og i lufthavnskontrollen er de 

åbenbart ikke vant til den slags 

endnu. Da CI-tasken gik gennem 

kontrolapparatet, viste der sig et 

mystisk og efter personalets mening 

farligt billede på computerskærmen. 

Tasken blev fjernet og 

stillet til side, og jeg blev bedt om 

at lukke den op. Lufthavnsper- 

ønsker alle en rigtig glædelig jul 

samt et lykkebringende nytår. 

Sekretær: 

BENEDIKTE WINKELHORN 

Ordrupvej 55 B, 2. 

2920 Charlottenlund 

Fax: 39 64 27 38 

E-mail: bene@privat.dk 

Kasserer: 

JANNI GLÆSNER 

Rosenvangsvej 13 

2670 Greve 

SMS: 2175 1416 

E-mail: janni@privat.dk 

sonalet drog et lettelsens suk, da 

de opdagede, at det farlige blot 

var batterier i lange baner. Jeg 

medbragte et lille certificat fra 

Århus Universitetshospital, der 

sammen med min fremvisning af 

CI’en var forklaring nok. Fire 

gange på rejsen måtte jeg igennem 

et sådant ekstracheck, før de 

turde lade mig gå ind i flyveren 

Bestyrelsesmedlem: 

ANN ASTRUP 

Vedbyholm 54 

2650 Hvidovre 

Tlf. 3649 5923 

E-mail: annastrup@webspeed.dk 

CI-foreningens 

hjemmeside: 

www.cochlearimplant.dk

December 2007 - Cochlear Implant Foreningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?