Interkalibrering af marine målemetoder 2006 - Faglig rapport fra ...

6 Diskussion
Dette kapitel sammenfatter og diskuterer de væsentligste resultater. Uddybende
diskussioner fremstår i de enkelte resultatafsnit. Endelig evalueres
selve interkalibreringen.
6.1 Måleteknik og metoder
Interkalibreringen 2006 omfattede mange parametre, hvoraf nogle både
blev evalueret ud fra in situ-målinger samt målinger foretaget i kar under
kontrollerede forhold. Hertil kommer at en del parametre blev testet
ved sammenligning af DMU’s analyser og måleholdenes analyselaboratorier.
Det var således et meget ambitiøst program, hvilket afspejles af
det omfattende datamateriale, som er præsenteret i rapporten.
Nøjagtighed af prøvetagningsdybden
Sidste interkalibrering i 2002 anbefalede brugen af pumpesystemer til
prøvetagning, da de generelt har en højere nøjagtighed med hensyn til
dybden. Dette blev ikke behandlet i denne interkalibrering, hvor nøjagtigheden
af prøvetagningsdybden med vandhenter blev testet med salinometermålinger.
Resultatet var en generel usikkerhed på 0,35 meter,
som er sammenlignelig med pumpesystemerne (Stæhr et al. 2002). Resultater
fra metoden til denne interkalibrering er dog meget afhængig af
skibsplacering, timing af målinger og de vandmasser der analyseres på.
Derfor kan der være risiko for, at analysens udfald kan bero mere på tilfældigheder
end på reelle procedurer og teknikker.
Lyssvækkelse
I denne interkalibrering var der god overensstemmelse mellem holdenes
sigtdybdemålinger og Kd-målinger, og overordnet set giver resultaterne
et klart indtryk af, at måleholdene udfører pålidelige og nøjagtige bestemmelser
af lyssvækkelseskoefficienten. De få målehold, der anvendte
vandkikkert, havde alle større sigtdybder i forhold til den totale gennemsnitsværdi.
I lighed med interkalibreringen i 2002 var der større variation
på sigtdybden end på Kd-værdier, men overordnet set var måleholdenes
estimater af sigtdybde og Kd-værdi nøjagtige og pålidelige.
Iltmålinger
Iltsondemålingerne viste sig at være behæftet med en del usikkerhed,
der kunne reduceres betragteligt ved at korrigere med supplerende
Winkler-målinger, der er den internationale standardmetode til måling
af ilt. Det stemmer overens med resultaterne fra den sidste interkalibreringsøvelse.
Data understreger vigtigheden af at overholde de procedurer
for iltmålinger, der er beskrevet i de tekniske anvisninger for måling
af ilt, hvad angår aftapning, opbevaring af prøver og korrekt kalibrering/korrektion
af sondemålinger. Det er stadigt nødvendigt at udføre
Winkler-bestemmelse af iltindholdet for at sikre og eventuelt korrigere
CTD-målingerne. Det anbefales, at der udføres mindst én Winkler-bestemmelse
for hver profilmåling. Generelt er nøjagtigheden og præcisionen
af Winkler-titreringer markant forbedrede i forhold til sidste interkalibrering
i 2002. Dette er positivt, ikke mindst i forbindelse med iltmålin-
53