TRÆNERNYT

1
December 2011 | www.dsts.org
27-12-2011
DANSK SVØMMETRÆNER
SAMMENSLUTNING TRÆNERNYT

2
INDHOLD .................................................................................... 2
LEDER ......................................................................................... 3
Godt og blandet ......................................................................... 9
Tip en 12’er for svømmeåret 2012 .......................................... 10
Med stopure og tykke luffer .................................................... 12
Nyt fra de uddannelsesansvarlige ............................................ 16
Nordiske Mesterskaber ............................................................ 17
Medlemsoversigt pr. 27. december 2011 ................................ 21
” Samme mentale effekt som når cykelrytterne
kører sidste omgang på Champs Élysées,
bare i et større perspektiv. Stor klinge,
fuld spade og kig ikke tilbage.”
Forside: Billedet er taget af Jesper Harder, Herning Svømmeklub, ved EKM i
Szczecin (4x50 HM – EM GULD).
INDHOLD
Jeanette Ottesen Gray
LÆS i dette nummer:
Jeanette Ottesen Gray: om et
vanvittigt 2011
Mads Clausen: Om svømning
på Island
Nanna Grønbæk: Om perspektivet
for nordiske præseniormesterskaber
Morten Hyldelund: Om at der
altid vil være flere veje at gå.

LEDER
Jeg glæder mig i denne tid…
3
Sådan starter en af de bedst
kendte danske julefortællin-
ger - Peters Jul. Det er dog
ikke kun Peter, der skal have
lov til at glæde sig i denne tid.
Som formand for DSTS, og
som dansk svømmetræner,
mener jeg i høj grad, at der er
grund til at glæde sig.
For det første har der været
en stor tilgang af medlemmer
til DSTS. I skrivende stund er
der 101 medlemmer. Min
målsætning om 100 medlem-
mer er dermed hurtigt blevet
indfriet. Med mit første mål
indfriet, skuer jeg fremad, og
sætter målet for indeværende
forenings år til 150 medlem-
mer. Den primære grund til
denne store medlemstilgang
skal findes i, at der i perioden
fra sidste Trænernyt til dette,
har været afholdt tre kurser
omhandlende butterfly. Der
var stor tilslutning til kurserne,
og samlet set deltog 71 i de
tre kurser. Tak til alle jer, der
har deltaget i vores kurser og
tak til alle jer, der har valgt at
melde jer ind i DSTS.
For det andet mener jeg, at vi
alle skal glæde os over og
være stolte af den flotte
svømning, der er blevet præ-
steret til Europæiske Mester-
skaber på Kortbane, Nordiske
Mesterskaber, Nordiske Junior
Mesterskaber og Duel in the
Pool. Et stort tillykke til de
svømmere og trænere, som
har været med til at promove-
re dansk svømning på aller-
bedste vis!
Specielt resultaterne fra EM-K
fremstår som efterårets helt
store højdepunkt, da stævnet
vil gå over i historiebøgerne
som det bedste danske inter-
nationale mesterskab nogen-
sinde, både målt på antallet af
guldmedaljer og det totale
antal medaljer – fjorten i alt.
Fem svømmere tog individuel-
le medaljer, og efter en sådan
præstation sidder jeg tilbage
med spørgsmålet: ”Hvad kan
jeg lære af disse internationa-
le topsvømmere, som jeg kan
bruge i min daglige træning,
så jeg selv får svømmere på
tilsvarende eller højere ni-
veau?”.
Det er umiddelbart svært at
finde nogen fællestræk i træ-
ningsbaggrunde, der går igen
hos alle fem individuelle me-
daljetageres. Jeanette Ottesen
Gray startede forholdsvist
sent med at svømme som
tolvårig, og havde en bag-
grund som sportsdanser og
skytte, inden hun startede
med at svømme. Allerede året
efter hun startede med at
svømme, kvalificerede hun sig
til EYOF. Hun startede i Lyng-
by, og har efterfølgende
svømmet på Elitecenteret, i
KVIK Kastrup og på det Natio-
nale Træningscenter (NTC).

4
Jeanette har vundet fire me-
daljer til EJM, tre sølv og en
bronze. Til sammenligning
startede Mads Glæsner noget
tidligere med at svømme, og
som ung svømmer flyttede
han fra KVIK til West Swim.
Efter et par år skiftede Mads
fra West Swim til Sigma Nord-
sjælland. Mads har efterføl-
gende haft sin daglige gang på
Elitecenteret/NTC og svøm-
mer i dag i Trojan Swim Club i
Californien, USA. Han repræ-
senterer i dag VAT CPH, og har
dermed repræsenteret de fire
klubber/startfællesskaber, der
i 2011 endte i top 4 til DM-H.
Mads har deltaget i både
EYOF og EJM, hvor bedste
resultat er en finaleplacering.
Mads har en far, der selv har
svømmet på nationalt topni-
veau.
Lotte Friis har til sammenlig-
ning med Mads og Jeanette
haft en knap så omskiftelig
svømmekarriere. Lotte havde i
de første mange år sin daglige
træning i Sigma Nordsjælland,
og har som svømmer repræ-
senteret startfællesskabet
helt indtil i sommers, hvor hun
valgte at skifte, så hun nu
repræsenterer Herlev Svøm-
ning. Hun har igennem flere år
haft sin daglige træning på
Elitecenteret/NTC, hvilket hun
stadig har. Lotte kvalificerede
sig ikke til EYOF, men har del-
taget to gange til EJM og vun-
det to medaljer: En sølv og en
bronze.
Rikke Møller Pedersen har i
hele sin karriere som svøm-
mer, repræsenteret Frem
Odense. Dette gør hun stadig,
dog er hendes daglige træning
i dag henlagt til NTC. Rikke har
deltaget i EYOF og EJM, hvor
hendes bedste resultat er en
finale. Rikke er brystsvømmer,
men klarede sin første kvalifi-
kation til et internationalt
seniormesterskab i et ryg-
crawlløb. Rikke havde i mange
år sin force i de korte løb, men
skiftede omkring 2008 over til
at fokusere mere på 200
bryst.
Mie Østergaard Nielsen er 15
år, og startede sin karriere i
NORD, men skiftede til Aal-
borg Svømmeklub allerede
inden, hun startede på kon-
kurrencesvømning. Mie har
forældre, der begge har
svømmet på internationalt og
nationalt topniveau. Mie har
deltaget i EYOF, og har vundet
tre individuelle medaljer til
EJM: To guld og en sølv.
Der har ved de fem ovenfor
beskrevne svømmere ikke
hersket nogen tvivl om, at de
indenfor svømmesporten har
nogle evner til at svømme
hurtigt. De har alle på et eller
andet tidspunkt i deres karrie-
re fået titlen ”talent” hæftet
på sig. Således er de alle fæl-
les om at have deltaget i EJM,
og som minimum have svøm-
met finaler. At have svømmet
i EJM finaler vidner om et vist
sportsligt niveau som ung,
men det er der jo adskillige
andre svømmere, som har. Så
hvorfor er det så disse svøm-
mere, som går hele vejen og
bliver internationale topsvøm-
mere på seniorniveau? Jeg
tror at en del af svaret på
spørgsmålet er, at de har væ-
ret på de rigtige steder på de
rigtige tidspunkter i deres
karriere, samtidig med at de
har haft gode forudsætninger

5
for at blive dygtige svømmere.
Hvis ikke stedet, træningsmil-
jøet eller træneren har været
det rigtige, har svømmeren,
enten selv eller i fællesskab
med deres træner, valgt at
finde et nyt sted, hvor de
kunne fortsætte deres svøm-
mekarriere. Det ses ved at
flere af svømmerne, på nær
Mie, har skiftet træningsmiljø
en til flere gange i deres karri-
ere.
Diskussionen, om vi overho-
vedet kan finde nogle gen-
nemgående træk hos vores
bedste atleter, er ikke ny, og
bestemt ikke en diskussion,
der er kun er forbeholdt
svømning. Således bragte
Mikkel von Seelen Hansen,
Sportschef i Dansk Kano- og
Kajakforbund, ex-cheftræner i
KVIK Kastrup og Trondheim,
diskussionen op i det interes-
sante oplæg han holdte under
DM-K. Ud fra Mikkels erfarin-
ger fra Kano- og Kajaksporten,
var hans anbefaling at anven-
de begrebet situationsbe-
stemt ledelse, både i forhold
til at udvikle talenter, men
også i forhold til at fastholde
atleterne længere tid i spor-
ten. Til oplysning kan jeg for-
tælle, at gennemsnitsalderen
på NTC i Kano- og Kajak er 25-
26 år. Mikkel mente, at situa-
tionsbestemt ledelse og til-
pasning til den enkelte atlet,
havde været med til at sikre
en fastholdelse af de dygtige
atleter.
Da vi i Danmark er langt færre
mennesker og deraf færre
svømmere, end der er i de
lande vi gerne vil sammenlig-
ne os med, kunne situations-
bestemt ledelse betyde, at vi i
endnu højere grad vurderer
den enkelte svømmer ud fra
dennes specifikke situation.
Herunder; hvor bor svømme-
ren, hvilke forældre har
svømmeren, hvordan er for-
ældrenes opbakning, hvordan
er den fysiologiske og fysiske
profil, hvordan er den menta-
le profil og hvordan bevæger
svømmeren sig i vandet, hvor
langt er svømmeren i uddan-
nelsessystemet osv., og så
forsøge at skabe nogle ram-
mer, der supporterer svøm-
meren i dennes udvikling. Det
kunne være at lave trænings-
fællesskaber, samarbejde med
andre trænere, sende svøm-
mere på udveksling i andre
klubber, skabe fleksible træ-
ningstider osv..
For at vi kan skabe de bedste
rammer for den enkelte
svømmer og lede denne ud fra
et situationsbaseret perspek-
tiv, mener jeg, det er vigtigt,
at vi trænere bliver ved med
at søge erfaringer hos andre
trænere i andre klubber, også
i andre lande end blot Dan-
mark. Hvornår har du sidst
taget over til naboklubben,
NTC eller en klub i udlandet
for at overvære træningen og
snakke med trænerne? Ideen
med at søge erfaringer uden
for sit eget miljø er at tage de
delelementer, man kan bruge
fra det ”nye” miljø og tilpasse
det, til den situation du, din
klub og dine svømmere står i.
Det er vigtigt at tilpasse ide-
erne til sit eget miljø, da det
der virker i ét miljø ikke nød-
vendigvis vil virke i et andet
miljø uden, at der sker en
tilpasning.

Inden jeg bliver mødt med
påstanden ”Jaaa, men det er
svært at få kontakt”, så vil jeg
gerne svare: ”NEJ, det er det
ikke!”. Jeg har besøgt ti klub-
ber i Australien. Det krævede
to telefonopkald til den au-
stralske landstræner at få det i
stand. Hvis det ikke er svære-
re at få kontakt til Australien,
så er det heller ikke svært at
få kontakt til Paulus på NTC
eller trænerne i alle andre
danske klubber. Faktisk var
den eneste grund til, at der
skulle foretages to opkald,
fordi jeg første gang tog fejl af
tidsforskellen, og ringede og
vækkede ham midt om nat-
ten…
”Jaaa, men jeg har ikke tid” er
et andet argument, jeg kunne
forestille mig, vil blive brugt.
Hertil vil jeg svare, at det må
være et spørgsmål om at prio-
ritere. At prioritere sig selv og
sin egen udvikling, mener jeg
skal være vigtigere end at
prioritere svømmernes udvik-
ling. Jeg mener sådan, fordi
svømmere kommer, og svøm-
mere går. Svømmere er i ga-
met i ca. 10 år, vi trænere
skulle gerne være i gamet i
væsentligt flere år. En påstand
kunne jo være, at erfarne
trænere stopper deres træ-
nerkarriere, fordi de glemmer
at udvikle sig selv og søge nye
udfordringer. En anden på-
stand kunne være, at mange
svømmere stopper ”for tid-
ligt”, fordi vi som trænere
glemmer at udvikle os selv, og
derved gror fast. Når vi stop-
per med at udvikle os, stopper
Bestyrelsen 2011-2012
Morten Hyldelund – Kvik Kastrup (formand)
Mick Steen Nielsen – VAT-CPH
Rasmus Vilsgaard – Kvik Kastrup
Mikkel Karklinat – VAT-CPH
Simon Ditlevsen – Silkeborg
Jesper Harder – Herning (konstitueret kasserer)
Nicoline Jepsen – Gladsaxe
Nanna Grønbæk – Gi40Hermes
Dansk Svømmetræner Sammenslutning
Hjemmeside: www.dsts.org
Facebook: http://www.facebook.com/pages/Dansk-svømmetræner-sammenslutning
Twitter: DanishSwimCoach
6
Formand: Morten Hyldelund, 29628213, formand@dsts.org
svømmernes udvikling måske
også? Jeg tror, der er en vis
sandhed i ovenstående på-
stande, og derfor ser jeg det,
som DSTS’ vigtigste rolle at
være med til at skabe et bedre
og mere vidtfavnende net-
værk blandt danske og uden-
landske svømmetrænere så-
dan, at vi fortsat kan sikre
international succes til dansk
svømning.
Med det skrevet, er der blot
tilbage at ønske jer og jeres
kære en rigtig glædelig jul og
et godt nytår. Tak for alt i det
forgangne år.
De bedste hilsner
Morten Hyldelund
Formand i DSTS

7
Update fra Bestyrelsen
Ny kasserer i Dansk Svømmetræner Sammenslutning
Efter godt 2 år på posten som kasserer i DSTS, har Mette Aagaard valgt at træde tilbage. Mette har truffet
valget af personlige årsager. Vi i Bestyrelsen har valgt at bakke op om Mettes beslutning om at trække sig
fra posten og jeg vil gerne benytte muligheden for at sige tak til Mette. Mette har igennem sin tid som kasserer
været altid garant for godt solidt arbejde.
Jesper Harder overtager posten som kasserer indtil Generalforsamlingen, hvor en ny kasserer skal vælges.
Jesper overtager posten fra d. 1/1-2012. Det får ingen konsekvenser for dig som medlem, og hvis du har
spørgsmål til kassereren, kan denne kontaktes på kasserer@dsts.org.
Hvis du har lyst til at overtage posten som kasserer i DSTS, hører vi meget gerne fra dig allerede nu. Du kan i
så fald tage kontakt til undertegnede.
På Bestyrelsens vegne
Morten Hyldeund
Formand i DSTS
formand@dsts.org
29 62 82 13
Indlæg til Trænernyt
Alle DSTS medlemmer – og andre svømmeinteresserede er meget velkomne til at skrive indlæg til Trænernyt.
I skal sende indlæg til nanna@gi40hermes.dk.
Husk i den forbindelse at med et elektronisk Trænernyt, er mulighederne med indlæggene mange.
På bestyrelsens vegne
Nanna Grønbæk
Redaktionsleder

8
Jeanette Ottesen Gray - 2011
VM Shanghai
GULD i 100 fri
EKM Szczecin
3 GULD (50 fly, 100 fly, 4x50 medley) 3 SØLV (50 fri, 100 fri, 4x50 fri)
Årets danske svømmer 2011

Trænernyt har bedt Årets danske
Svømmer Jeanette Ottesen Gray
om at kigge lidt tilbage på året
2011.
Hvad gjorde at du turde skifte
træningsmiljø kun et år før OL?
For mig var der to elementer der
gjorde at jeg skiftede træningsmiljø
et år inden OL. Det ene
omhandler ambitionsniveauet
svømmer og træner imellem og
det andet er de varierende kompetencer,
man kan lære fra forskellige
trænere.
Jeg har høje ambitioner for mig
selv og min svømning. Jeg vil
gerne være verdensmester, slå
en verdensrekord samt vinde
medalje ved OL i London. Disse
mål kræver enormt meget af mig
selv og mine omgivelser. En af de
vigtigste faktorer i disse bestræbelser
er, at jeg har en træner,
der som minimum brænder lige
så meget for mine mål som jeg
og er villig til at ofre og investere
som jeg.
De klassiske eksempler; en træner,
der jamrer til tidlige morgentræninger,
ytrer savn og
ulykke ved at være væk fra sin
familie og står og snakker med
andre under træning i stedet for
at være på.
Hvis jeg skal kunne træne hårdt
og fokuseret to-tre gange om
dagen, være væk fra min familie
9
tre-fire måneder om året, skal
min træner trække mig op og få
mig til at holde fokus.
Jeg elsker KVIK og havde mange
gode oplevelser og resultater
med Per. I min overbevisning
skulle der bare endnu mere til,
hvis jeg skulle nå mine mål til OL.
Nu har jeg svømmet i 12 år og
har haft mange forskellige trænere.
Det har lært mig at tage
det bedste med fra hver træner.
En lærte mig at nyde svømning,
en lærte mig at træne hårdt, en
lærte mig teknik, en lærte mig at
disponere osv. Per lærte mig
mange ting og var en rigtig god
motivator. Dog kunne jeg mærke
at jeg manglede noget, hvis jeg
skulle op og battle mod de allerbedste.
I Paulus har jeg fået en træner,
der går mere op i svømning end
mig og ofrer mindst ligeså meget
som mig. Han har på en halv
sæson lært mig svømning af
ypperste karakter, samtidigt med
at jeg ALDRIG har trænet så
hårdt som nu.
Hvad har gjort at dine præstationer
i 2011 har været dine hidtil
bedste?
Det at jeg ved sæsonstart sagde
til mig selv ’nu er det alt eller
intet’ refererende til at OL i London
skulle blive det sidste for mit
vedkommende, skærpede mit
Godt og blandet
Jeanette Ottesen Gray
fokus enormt. Nu da det måske
er sidste sæson lovede jeg mig
selv at jeg vil træne så godt, at
jeg ved OL kan være sikker på at
jeg har gjort alt hvad jeg kunne.
Samme mentale effekt som når
cykelrytterne kører sidste omgang
på Champs Élysées, bare i
et større perspektiv. Stor klinge,
fuld spade og kig ikke tilbage.
At jeg er kommet ind i et træningsmiljø
med svømmere der
også har høje ambitioner og en
træner der bestemt ved hvad
der skal til, har også bidraget
meget til min udvikling i 2011.
Alt i alt har det bare gået rigtigt
godt det sidste halve år, fordi jeg
er bevidst omkring mine mål og
egne evner, samtidigt med at
mine omgivelser ikke er langt fra
optimale. Jeg har nogle holdkammerater
der kan presse mig,
to dygtige trænere, en klub der
støtter mig, en støttende familie
og nu også sponsorer.
Jeg ønsker hele svømme-
Danmark en glædelig jul og et
godt nytår.
2012 bliver fedt!
Jeanette O.G.

10
Tip en 12’er for svømmeåret 2012
Så har du muligheden for at deltage i konkurrencen om at vinde et Seiko stopur til en værdi á 1.700 kr.
For at deltage i konkurrence skal du være betalende medlem af Dansk Svømmetræner Sammenslutning.
1. Hvilken klub/startfælleskab vinder de Danske Holdmesterskaber for Årgangshold?
1) Sigma Nordsjælland X) GI40/Hermes 2) en tredje klub/startfælleskab
2. Hvor stort bliver det danske hold til EM-J 2012?
1) 7-10 svømmere X) 11-14 svømmere 2) flere end 14 svømmere
3. Hvilken klub/startfælleskab vinder det Danske Mesterskab for Hold (DM-H) i 2012?
1) VAT CPH X) Elite Svøm Esbjerg 2) en tredje klub/startfælleskab
4. Hvilken klub/startfælleskab vinder 1. Division til Holdmesterskaberne (DM-H)?
1) Lyngby X) Gladsaxe 2) en tredje klub/startfælleskab
5. Hvilken klub/startfælleskab vinder flest senior guldmedaljer til DM på Langbane i 2012?
1) Elite Svøm Esbjerg X) VAT CPH 2) en tredje klub/startfælleskab
6. Hvilken nation bliver bedst placeret til Nordiske Årgangsmesterskaber fordelt på medaljer (vægtet efteguld, sølv og
bronze)?
1) Sverige X) Norge 2) Danmark
7. Hvor mange medaljer vinder Danmark til OL i svømning?
1) 0 medaljer X) 1 medalje 2) 2 eller flere medaljer
8. Hvilken placering får pigernes 4x100 Holdmedley til OL?
1) Top 5 X) 6-8 2) udenfor finalen
9. Hvor mange medaljer vinder Danmark til EM-K 2012?
1) 0-5 medaljer X) 6-10 medaljer 2) flere end 10 medaljer
10. Hvilken af nedenstående klubber/startfælleskaber får flest svømmere kvalificeret til VM-K 2012 (NTC er ikke en
klub)?
1) Sigma Nordsjælland X) KVIK Kastrup 2) De får lige mange
11. Hvor stor en procentfordeling af alle medaljer (junior + senior) får Vest (Jylland + Fyn) til de Danske Mesterskaber
på Kortbane (DM-K)?
1) 0-30 % X) 31-40 % 2) mere end 40 %
12. Hvor mange Danske Seniorrekorder på langbane bliver der sat i 2012 (herre & damer)?
1) 0-4 rekorder X) 5-6 rekorder 2) flere end 7 rekorder

Ekstra spørgsmål (ved pointlighed mellem flere personer, er vinderen den der er tættest på det rigtige svar i
ekstra spørgsmålet)
11
Hvor mange betalende medlemmer har Dansk Svømmetræner Sammenslutning pr. 31/12 2012?
________________medlemmer
Du deltager i konkurrencen ved at indsende dine svar til quiz@dsts.org inden d. 15/1 2012. Husk at angive
dit navn på din besvarelse.
Godt nytår
Bestyrelsen i Dansk Svømmetræner Sammenslutning

12
Af Mads Claussen
Med stopure og tykke luffer
For 10 år siden var mit arbejdstøj
lige som de fleste af jer, shorts
og en gennemsvedt t-shirt. Det
var ikke noget jeg egentligt overvejede
synderlig meget - sådan
er det bare at være svømmetræner.
Troede jeg.
Jeg havde på det tidspunkt været
fuldtidstræner i seks år fordelt
ligeligt mellem Herlev og Hvidovre,
og set i bakspejlet var der
mange ting jeg dengang troede
at “sådan var det bare”
I løbet at foråret 2002 fik jeg et
tilbud om en cheftrænerstilling i
Reykjavik, Island og tog beslutningen
om at det var tid til at se
noget andet end bare dansk
svømning. Så midt i august 2002
rejste jeg til Island for at begynde
et nyt kapitel af mit liv.
Da jeg pludselig stod i et andet
land begyndte det stille og roligt
at gå op for mig at ikke alting
bare er som jeg troede det skulle
være.
Selvom Island kulturmæssigt er
meget lig Danmark er der også
mange forskelle, og disse forskelle
gjorde at jeg måtte indstille
mig på nye måder at arbejde på,
men det gav mig også en mere
nuanceret blik på Danmark som
land og svømmenation.
Jeg er godt klar over, at dansk
svømning på mange områder har
været i en rivende udvikling over
de seneste 10 år, så mit syn på
dansk svømning ikke nødvendigvis
er 100% korrekt. Jeg vil derfor
primært forholde mig til Island
og lade det være op til dig som
læser at reflektere over, hvordan
tingene er i dansk svømning til
sammenligning.
En af de store omvæltninger at
træne udendørs - hele året. Min
gennemsvedte t-shirt skulle nu
skiftes ud med hue, vanter og
store jakker.
Udfordringen lå dog ikke i kulden
som jeg havde forventet.
Tværtimod!
I Island koster det ikke meget at
varme vand op, så
vandtemperaturen
i det bassin
jeg arbejdede
ved, de første år
var 29 C.
Jeg husker en
morgen hvor lufttemperaturen
var
lige omkring frysepunktet
og jeg
stod i slud og
hård vind fra det
kolde nord. Da jeg
var ved at være godt gennemkold
og vi var nået dertil i træningen,
hvor svømmerne for
alvor skulle til at arbejde, begyndte
de at brokke sig over at
vandet var for varmt!
Ret hurtigt gik det op for mig at
det varme vand var en uventet
modstand i forhold til træningen.
I længere bløde serier er det ikke
nødvendigt at holde en minimums
intensitet for at holde sig
varm, man kan bare cruise derud
af, og når der rigtig skal gåes til
stålet er varmt vand bare slet
ikke behageligt at svømme i. Jeg
måtte i gang med at omstille mig
og gøre svømmerne bevidste om
hvilken hastighed der skulle
svømmes i hvilke sæt i en udstrækning
jeg ikke tidligere havde
brugt i mit arbejde. En erfaring
som i dag gør mig til en klart
bedre svømmetræner.
Mit største chok fik jeg dog ikke i
træningsbassinet. Efter nogle
måneder med træning, havde
jeg godt set, at jeg havde en stor
opgave foran mig med at få disse
svømmere uddannet til at blive
dygtige svømmere.
For da vi skulle til at konkurrere
hoppede kæden helt af. Svømmerne
leverede resultater som
var lagt fra deres bedste og endnu
længere fra, hvad jeg mente
de burde kunne. De havde simpelthen
ingen idé om, hvad de
skulle gøre anderledes. Jeg måtte
finde en helt anden måde at
coache på. Jeg var vant til at
konkurrencen fra andre svømmere
drev mine svømmere frem,
men sådan var det ikke i samme
udstrækning her.
Selv i dag er der mange svømmere
i Island som til stævne bare
gør “det de plejer” og kulturen

er gennemsmittende på tværs af
klubber. Man ser til alle stævner
nogle heat hvor bane 4 har en
dårlig dag og hele heatet derfor
svømmer langsomt.
Gennem årerne har jeg været
meget fokuseret på dette problem,
men strukturen af islandsk
svømning og kulturen i svømningen
heroppe gør det meget
svært.
Barren for “acceptable” resultater
er sat meget lavt. F.eks er
kravtiderne til Islandske senior
mesterskaber i 400 fri 4.46 for
herrer og 5.07 for damer. Årgangsmesterskaberne
vil jeg slet
ikke komme ind på. I mange år
havde vi et årgangslandshold,
hvor kravtiderne var nærmest
identiske med Danske Årgangs
Mesterskaber. Og da man i en
periode ikke synes der var nok
svømmere i den yngste gruppe
som kvalificerede sig, tog man
bare de 12 bedste piger og 12
bedste drenge og kaldte dem
landsholdssvømmere.
Det gik i løbet af de først år op
for mig at mange svømmere er
tilfredse, hvis de bare kvalificerer
sig til mesterskaberne. Lige som
det ses i Danmark. Hvis man
svømmer mesterskaber, er man i
mange klubber en del af den
accepterede gruppe.
Ud af denne gruppe er der så en
lidt mindre del, som vælger at gå
efter at blive landsholdssvømmere.
De gør det der skal til at
komme på landsholdet.
I Danmark har man så formået at
løfte landsholdet et niveau op og
have fokus på at præstere på
topplan til internationale mesterskaber,
mens vi i Island sta-
13
dig har en kultur, der primært er
fokuseret på udtagelse. Det starter
i mange klubber med en
uendelig jagt på kravtider til
Islandske årgang og fortsætter
helt op til seniorniveau, hvor de
fleste islandske svømmere næste
sommer kun kommer til at fokusere
på at sikre sig en flybillet til
London.
Som træner har jeg arbejdet
med dette ved altid at fokusere
længere end bare den næste
mulige kravtid for mine svømmere.
Vi har altid kigget længere
frem og flyttet fokus. Det har
klar givet bedre resultater for
mine svømmere. Det ændrer
desværre ikke ved, at der i Island
er en meget kedelig kultur, hvor
mange svømmere alt for tidligt
bliver tilfredse med deres resultater.
Og en kultur hvor de færreste
svømmere har særlig meget
fokus på processen.
Sidste trælse eksempel var i forbindelse
med Nordiske Junior/Pre-senior
hvor der som udgangspunkt
var givet kravtider,
som var til at have med at gøre.
(Igen 400 fri. Piger 4.27/4.25 og
drenge 4.04/4.01). 16 svømmere
(hvoraf 4 tog til EKM istedet)
havde kravtider. Altså kunne vi
sende et hold på 12 svømmere
som havde 3 uger mellem Islandske
og NM/NJM til at forberede
sig. Men nej, I perioden op til
NJM/NM blev der stille og roligt
føjet flere svømmere til efter
forskellige og meget uklare retningslinjer,
og vi endte med et
hold på 23 svømmere med me-
get forskellig forberedelse. Ca ⅓
af holdet performede, et par
enkelte gjorde en seriøs indsats
og resten var ganske simpelt
tilfredse med en weekend på
hotel med vennerne og egentlig
ret ligeglade med resultaterne.
Mine egne svømmere placerede
sig nogenlunde ligeligt i disse tre
grupper, så jeg skyder ikke kun
efter andre men må også kigge
på min egen forberedelse.
Det var dog træls at overvære et
hold, hvor den største del af
svømmerne bare ikke gad. Det
kunne have været interessant at
se en mindre gruppe hvor de
fokuserede svømmere derved
havde stået stærkere i gruppen.
Generelt er der forholdsvis mange
svømmere i Island som træner
mange timer uden at få fuldt
udbytte af det, og det er 100%
op til den enkelte træner at ændre
mentaliteten i sin klub.
Her er intet målrettet landsholdsarbejde
eller andre instanser
i forbundet, som arbejder
målrettet på at gøre Islandsk
svømning bedre.
For så vidt har det været meget
interessant at arbejde med, da
man som træner har helt frie
hænder til at gøre sit arbejde
som man vil.
Problemer er bare at vi må indrømme
at vi stille og roligt er
gledet bag ud af dansen i forhold
til lande, vi ellers kunne sam-

menligne os med. Og selvom jeg
hører at trænere i DK ikke altid
er tilfreds med styringen oppefra,
så er det billede der tegner
sig i Island; at ingen styring bestemt
heller ikke gør arbejdet
som træner nemmere.
En af de fordele jeg kan få øje på
ved at være en lille nation gemmer
sig i samme problemstilling.
I et lille land er det nemt at være
“en af de bedste” og som beskrevet
ovenfor giver det visse
problemer.
Det kan dog også være en fordel.
De svømmere som kan tåle at
være bedst og trives vel med at
være (langt)bedst begynder ret
tidligt at kigge ud i verden og
sætte sig mål efter det. Her har
vi gennem tiderne set enkelte
svømmere - som i DK nok bare
ville træne mod en DM medalje -
ret tidligt sætte sig store mål. Og
en del har nået dem.
I Island var man ret tidligt gode
til at lade trænere tage sig specielt
af disse svømmere og rejse
ud i verden med dem. Det har
givet en masse international
erfaring til træning i Island, herunder
undertegnede, som det
måske ville have sværere at få i
DK.
Alle svømmehaller i Island har
åbent masser af timer hver dag
hvilket også giver gode muligheder
for at tilpasse træningen til
de ældre svømmere, som ikke
14
længere er i skole. Her har jeg
som træner lært, at der kan være
lige så store muligheder i den
mere individuelle planlægning
som der kan være i altid at træne
som et hold. For de svømmere
som kan håndtere det, åbner det
for en helt anden måde at tænke
på som individuel atlet i forhold
til at kunne planlægge hele sin
dag lidt bedre. Man skal dog som
træner være meget opmærksom
på om den enkelte svømmer, er
motiveret nok til at svømme
nogle af sine træninger uden
holdet.
Tidligere har det givet nogle enkelte
svømmere muligheden for
at nå langt med dette individuelle
fokus. Det gør det stadig, jeg
tror bare det ville være nemmere,
hvis vi kunne løfte hele den
islandske svømmekultur op på et
andet niveau.
I øjeblikket kæmper vi meget
hver vores kamp i hver vores
klub, uden at det bidrager til det
store billede. Jeg håber for alt i
verden at det på et tidspunkt
lykkedes for islandsk svømning
at bryde denne onde cirkel og få
det meste ud af de faktisk ret
gode ressourcer, vi har heroppe i
form af rigeligt med svømmere,
masser af fuldtidstrænere og ret
gode svømmehaller.
Hvis du nu sidder og tænker
“godt jeg ikke er træner i Island”
og er blevet mere tilfreds med at
være træner i Danmark så er en
del af mit mål med denne artikel
nået. Ofte ser man ikke hvor
godt man har det, medmindre
man ser at det kan være sværere
at være et andet sted. Set udefra
virker Dansk svømning ikke som
det værste sted, man kan arbejde,
selvom der altid er ting man
kan gøre bedre.
Jeg håber dog især at jeg har
hjulpet dig med at åbne øjnene
for, at ikke alting behøver at
være som man forventer det skal
være. Mit ophold i Island har
hjulpet mig til at være åben for
at se ting på en ny måde og altid
være klar til at finde ny løsninger.
Det mener jeg bestemt har gjort
mig til en bedre svømmetræner
og har givet mig en ballast, som
jeg kan bruge videre i mit liv
både i svømningen og uden for
svømningen. Lige gyldigt om jeg
arbejde med eller uden varme
luffer.

15
FØLG OS PÅ FACEBOOK
På vores facebook side har I mulighed for at blive opdateret om, hvad
der foregår i foreningen.
Det er her vi opdaterer med kursusdatoer.
Det er her, vi annoncerer afstemninger til årets trænere og
årets svømmere.
Ikke mindst, er det her, vi alle – medlemmer som bestyrelse – kan
kommunikere med hinanden.
Vi ses på FACEBOOK
Dansk svømmetræner sammenslutning

Nyt fra de uddannelsesansvarlige
Vi har nu afholdt de første
kurser i vores kursusrække
”Lær af de bedste” bestående
af 4 emner – fly, ryg,
bryst og crawl. Vi har forsøgt
at prioritere det praktiske
niveau højere end det
teoretiske. Derfor er niveauet
ikke så højt teoretisk,
men altså rigtig praktisk.
Hermed håber vi at
kunne være med til at udvikle
flest mulige trænere.
Kurserne bestod af en teoretisk
del på land, og efterfølgende
en praktisk del
ved og i bassinet.
I VEST er der blevet afholdt
2 kurser hvor vi havde fornøjelsen
af at have Bo Jakobsen
som oplægsholder.
Bo tog udgangspunkt i
kropslinjen og vigtigheden
af at have styr på kropsstammen.
Dette understregede
han med simple og
illustrative øvelser. Ligeledes
lagde Bo meget vægt
på, at alle svømmer forskelligt
alt afhængigt af kropsbygning
og derfor bør man
altid tage udgangspunkt i
de grundlæggende principper
om fremdrift og modstand.
16
Da vi kom ind på bassinkanten
tog Bo udgangspunkt i
en gruppe af svømmere og
arbejdede med deres teknik
ud fra de principper, som
der blev lagt vægt på, i den
teoretiske del.
I ØST afholdt vi et kursus
hvor Mick Steen Nielsen
stod for oplægget. Ligesom
i VEST bestod oplægget af
en teoretisk del efterfulgt
af en praktisk del på bassinkanten.
Mick tog udgangspunkt
i ordet ”butterfly” og
understregede meget kraftigt
at det betyder sommerfugl
og ikke delfin, hvorfor
man ikke bør forklare teknikken
i butterfly, som en
delfinbevægelse. Herefter
snakkede Mick om de forskellige
faser i butterfly, og
illustrerede disse med billeder
og videoer. Mick lagde,
ligesom Bo, meget vægt
på at man bør kigge på de
basale principper såsom
kropsstamme og fremdrift/modstand
i stedet for
bare at kopiere div. svømmere
på Youtube.
På bassinkanten havde
Mick 5 svømmere i vandet
til at illustrere de øvelser
som han havde nævnt i sit
teoretiske oplæg, hvor han
igen understregede, at der
er flere måder at svømme
hurtig fly på.
Alt i alt, synes vi at der er
blevet afholdt 3 meget vellykkede
kurser, for i alt 70
svømmetrænere. Vi ser
frem til de næste kurser
som vil blive afholdt i februar.
En lille opfordring til jer alle
sammen. Hvis I går med
nogle emner, som I mener,
kunne være super spændende
at vi tog fat i og lavede
nogle arrangementer
omkring så send os en mail
eller tag fat i os rundt omkring
i hallerne.
Stor tak til Mick og Bo for at
I ville dele jeres viden med
os alle sammen. Husk at
viden er det eneste der
bliver større af at blive delt.
Mange svømmehilsner
Simon Ditlevsen og Mikkel
Karklinat

17
Skrevet af Nanna Grønbæk
Normalt er de Nordiske mesterskaber
i december forbeholdt
juniorer, men som noget
nyt blev der i år også afholdt
nordiske mesterskaber for
præ-seniorer. Hensigten er
her at sikre de næstebedste,
unge seniorer international
erfaring, sådan at overgangen
fra junior til senior forsøges
gjort lettere. Og ser vi på antallet
af 1.-2. eller 3. årsseniorer
kvalificeret til EKM i år – så
viser det med al tydelighed, at
det er en overgang, vi skal
Den danske EKM trup fordelt på præ-seniorer og EJM-erfaring:
Herrer EJM – deltagelse
1 2x EJM
Finale
2 (heraf 1 subjektivt Begge: 2x EJM
udtaget)
Begge: Finale
3 (heraf 1 subjektivt Alle: 2x EJM
udtaget)
Alle: Finale
For damerne var kun 1 præsenior
kvalificeret til EKM,
mens der for drenge var 6
kvalificeret. For alle 7 gælder
3. års-seniorer
2. års-seniorer 2x EJM
Finale
1. års-seniorer
det, at de har været kvalificeret
til EJM 2 år i træk, og alle
har svømmet finaler ved EJM.
Det er med andre ord svøm-
Nordiske Mesterskaber
Reykjavik 2011
arbejde med at forbedre, hvis
antallet af internationale seniorsvømmere
skal holdes
eller øges i fremtiden. Kun 7
præ-seniorer kom med til
EKM. Fra ældste årgang hos
præ-seniorerne til den etablerede
seniorgruppe (piger årgang
89, drenge årgang 88) er
der kun en enkelt svømmer
kvalificeret til EKM.
EJM – deltagelse Damer
1
mere, der har været rigtig
godt på vej mod en international
karriere i deres tid som
juniorer.

18
Den danske NM trup fordelt på præ-seniorer og EJM-erfaring:
Herrer EJM – deltagelse
EJM – deltagelse Damer
2 1 – EJM + finale 3. års-seniorer 1
1 1x EJM 2. års-seniorer 3 – 2xEJM + finale
3 – 1xEJM
7
1 1xEJM + finale 1. års-seniorer 1 – 2xEJM + finale
1 – 1xEJM
5
Svømmere kvalificeret til NM, som subjektivt blev udtaget til EKM er ikke medregnet.
Svømmere kvalificeret til NM, som ikke ønskede deltagelse, er medtaget.
For deltagerne ved NM gælder
det, som tabellen viser, at
ud af de i alt 17 præ-seniorer,
der var kvalificeret til NM, har
de 11 deltaget ved EJM enten
1 eller 2 gange, og 7 af dem
har også været kvalificeret til
finaler ved EJM. Det vil sige, at
mere end 16 svømmere i kategorien
præ-seniorer, samlet
set, var i deres juniortid kvalificeret
til EJM – men det er
kun 6 af dem, der formår at
kvalificere sig til EKM – som
vel må anses som det letteste
af de internationale
mesterskaber at kvalificere
sig til.
Af de 7 udtagne svømmere,
var 2 af dem
udtaget subjektivt –
mens de øvrige 5 havde
opnået kravtid. Så med
andre ord er minimum
16 juniorer med EJM
erfaring blevet reduceret
til 5 svømmere kvalificeret
til EKM. Dertil endnu flere
tidligere EJM-deltagere, der
ved DKM 2011 ikke formåede
at kvalificere sig til NM – men
som stadig er aktive.
Ser vi samlet på svømmerne
fra ældste præ-senior-årgang,
så er der kun 4 svømmere
kvalificeret til enten EKM eller
NM, mens der i den mellemste
gruppe er 11 svømmere,
og i yngste gruppe er 9 kvalificeret.
Dette efterlader et klart
– og ikke særligt overraskende
– indtryk af, at der ikke er ret
mange svømmere med internationale
muligheder tilbage i
de danske bassiner når, de har
været seniorer i mere end 2
år.
Der er et alt for stort hul at
lukke fra de internationale
juniormesterskaber til de internationaleseniormesterskaber.
Et tiltag Dansk Svøm-
meunion har foretaget for at
lette overgangen, er nedsatte
kravtider til pre-seniorerne
ved de internationale mesterskaber.
Fra i år forsøges der så
altså med det fælles nordiske
projekt, NM for præ-seniorer.
Men er NM det rigtige stævne
til at lukke dette hul?
Efter at have været på Island i
4 dage med gruppen af
svømmere, så er mit overordnede
indtryk et ja. Ja – fordi
de fleste fik svømmet sig videre
til finalerne og en hel
del fik forbedret deres
niveau fra DM – dermed
fik de rent sportsligt noget
ud af det. Det er også et
Ja – fordi det, for de
svømmere, der har været
med ved EJM, var op mod
1,5 år siden de sidst har
været kvalificeret – og de
fik dermed bekræftet – i
særdeleshed overfor dem
selv – at de er på rette vej. Og
så er det ikke mindst et JA –
fordi gruppen af svømmere
helt sikkert alle fik noget med
hjem.

Men et er ikke et højtrungende
ja.
Hvis stævnet skal fungere
optimalt, så skal der være
opbakning dels fra alle de
nordiske lande, og dels fra de
danske klubber/svømmere.
Grundet den høje deltagerbetaling
stillede flere af de nordiske
lande ikke umiddelbart
op med stærkest hold. Norge
for eksempel, stillede udelukkende
med juniorer, og for
vores eget vedkommende,
stillede vi kun med 2 herrer.
Det var ikke kun af økonomiske
grunde, at flere danske
svømmere blev hjemme. Skuffelsen
over ikke at have kvalificeret
sig til EKM har også
spillet en rolle. Jeg skal ikke
gøre mig klog på, om det er
fornuftigt at vælge NM fra på
den bekostning, det må være
helt op til den enkelte svømmer
og træner at vurdere om
det ville give noget mening at
tage af sted. Men jeg vil nøjes
med at konstatere at det er
ærgerligt, at vi ikke kan stille
med alle kvalificerede svømmere
– og på den måde – det
stærkest mulige hold.
Alle de nordiske lande må
nødvendigvis stille det stærkeste
næst-bedste-landshold –
hvis konkurrencen skal være
hård nok – og dermed give
svømmerne noget ekstra i
19
forhold til at svømme et dansk
mesterskab.
Der blev bestemt svømmet
løb på rigtig godt niveau på
Island, fx 2.07 på 200 ryg for
juniorpiger, 15.02 for seniorherrer
i 1500 fri. I det hele
taget var det rigtig fornuftigt
niveau på medaljetiderne.
Men niveauet på nr. 8 = kvalifikation
til finalen var ikke højt
for seniorerne – og i en hel del
løb var der ikke engang 8 tilmeldte.
De løb, hvor det for
alvor var nødvendigt med højt
morgenniveau var pigernes
korte friløb. Men det var nu
ikke det fællesnordiske
niveau, der
skærpede konkurrencen,
men i stedet
kampen om de
to danske nationspladser.
Men der skulle
pigerne til
gengæld også
svømme rigtig
stærkt for at
komme i finalerne.
Det var rigtig sundt for
dem og for deres evne til at
fokusere fra morgenstunden.
En skam der ikke var mere af
den slags – for det er bestemt
med til at modne dem.
Den manglede konkurrence i
de indledende løb gjorde det
”unødvendigt” for svømmerne
at svømme sig ud om morgenen,
og det er ellers en del af
den læring stævnet gerne
skulle give svømmerne.
Jeg har drøftet NM’s potentiale
som internationalt overgangsmesterskab
for præseniorer
med DSTS-formand
Morten Hyldelund, og Morten
udtrykker følgende: ”jeg ved
ikke om NM er det rigtige
stævne, men konceptet med
at have et internationalt tilbud
til seniorerne i de tre
første år, tror jeg er det rigtige.
For så har de svømmere
som har potentialet til at udvikle
sig til
EKM/VKM-
svømmere, tre
år til at gennemgå
denne udvikling.
Men det
kræver selvfølgelig,
at svømmerne
og klubberne
prioriterer
det.”
EKM var det
klart bedste
nogensinde for
Danmark. 14 medaljer – heraf
blandt andet to i holdkapper –
er et uhørt flot resultat. De
individuelle medaljer blev
vundet af de ældre seniorer
og af en juniorsvømmer. Det
er en ret snæver dansk elite,
der gennem de sidste par år
har været internationalt kvalificeret
(jf. 6 svømmere til VM

2011, 5 svømmere til VKM
2010), en snæver gruppe, som
alle konkurrerer med helt
fremme i verdenstoppen. Der
er ikke ret mange svømmere,
der har været med ude for at
lære, og det er derfor rigtig
vigtigt, at vi kan tilbyde denne
læring i andre rammer. Og
som sådan er NM er glimrende
alternativ. Det skal bare
prioriteres højt nok af alle
landene og af alle svømmerne!
Fordi vi ikke har råd til at undvære
den påkrævede udvikling
af vores præ-seniorer, er
det for mig glædeligt, at det
ligger fast at vi også i 2012
kommer til at konkurrere om
20
nordiske mesterskaber for
præ-seniorer. Som Morten
Hyldelund også udtrykker det:
”det er vigtigt at lade projektet
køre i to-tre år før man
endeligt evaluerer på, om det
er et tilbud der skal være
permanent”.
Set på fordelingen af de internationalt
kvalificerede fordelt
på henholdsvis Præ 1, Præ-2
og Præ-3 årgangene, så er
forsøget med NM nødt til at
køre minimum frem til 2013 –
for så bliver vi klogere på, om
initiativet er med til at fastholde
og udvikle svømmerne
fordelt over hele den 3 årige
periode som præseniorer.
Først her ved vi egentligt om
Alle billeder i denne artikel er taget af Lars Stendys ved NM/NJM i Island
NM er et rigtigt alternativ til
udviklingen af de næstbedste
seniorer hen mod kvalifikationer
til EM og VM.
Jeg er overbevist om, at vores
danske talentudvikler Michael
Hinge og resten af de repræsentanter
fra dansk svømning,
der er med i det nordiske
samarbejde, formår at gøre
rammerne endnu bedre, så
konkurrencen kan blive endnu
skarpere end tilfældet var i år.
På den måde vil alle de nordiske
præ-seniorer blive bedre
forberedt og bedre udviklet i
forhold til de fremtidige internationale
mesterskaber.

21
Medlemsoversigt pr. 27. december 2011
Navn Email Klub
1 Søren Rasmussen sras@post.tele.dk ESE
2 Niels Liboriussen liboriussen@pc.dk
3 Stefan Corlin smc@kabelmail.dk GTI
4 Marc Kræmer svmmer2000@hotmail.com Idrætsforeningen Jarl, Arden
5 Stefan Hansen stefan@hansen.vg Triton Ballerup
6 Kenneth Østergaard kenneth_ostergaard@hotmail.com Nyborg Svømmeklub
7 Kim Skou doncarlos@live.dk Svømmeklubben Triton
8 Carsten Ramsdahl cramsdahl@gmail.com GTI
9 Simon Winther winther_simon@hotmail.com Sigma Nordsjælland
10 Thomas Stub stub@swim.dk Swim Team Esbjerg
11 Thomas Lund thomas@swimnews.dk A6
12 Bo Jacobsen bo@westswim.dk West Swim Esbjerg
13 Mark Kjær Knudsen mark1knudsen@gmail.com Aalborg Svømmeklub
14 Casper Skov skov@a6-swim.dk A6
15 Eyleifur Jóhannesson leifi@aalborgsvommeklub.dk Aalborg Svømmeklub
16 Mads Hjorth mads_hjorth@hotmail.com AGF
17 Lasse K. Hansen swim@lkgh.dk Swim Team Esbjerg
18 Winnifred Melanie Faber winnifredmelanie@hotmail.com Sigma Nordsjælland
19 Susanne Haunsvig susanne@haunsvig.dk Svømmeklubben SHS - Stevns
20 René Thomsen rene@berns.dk Bernstodminde Efterskole
21 Christoffer Jørgensen jorgensen87@gmail.com Farum Svømmeklub
22 Bjørn Selvejer Sørensen bjorn_sorensen@hotmail.com Aalborg Svømmeklub
23 Josefine Bunch Schuricht josefine.schuricht@gmail.com Silkeborg Svømmeklub
24 Christina Dahl cdahl.ste@gmail.com Gentofte Svømme Klub
25 Jon Rasmussen jon@popov.dk A6
26 Sebastian Olesen sebastian.olesen@hotmail.com Glostrup Svømmeklub
27 Michelle Svane Halkjær svane892011@hotmail.com Hobro Svømmeklub
28 Line Højberg line@hojbergnet.dk Hobro Svømmeklub
29 Jeppe Blaabjerg Høgild jeppe_hogild@hotmail.com Vildbjerg Sportsforening Svømmeklub
30 Kia Bager bagerkiks@hotmail.com Aalborg Svømmeklub
31 Frederik Bielefeldt bielefeldt_91@hotmail.com Aalborg Svømmeklub
32 Jens Højbjerg jens@s68.dk S68 Hjørring
33 Katrine Birk Petersen katrine-birk@hotmail.com Aalborg Svømmeklub
34 Dan Nielsen dan@ddsaars.dk Aars Svømmeklub
35 Mia Duedahl Pedersen miadp88@hotmail.com Aalborg Svømmeklub
36 Erik Pallesen ochsendorf@tiscali.dk Svømmeklubben Smut
37 Heine Brunø heine.bruno@hotmail.com Svømmeklubben Nord

22
38 Thomas Clausen kontakt@thomasclausen.dk Svømmeklubben Nord
39 Rami Ifaoui rami-ifaoui@hotmail.com Svømmeklubben Nord
40 Alexander Rosager alexander.rosager@gmail.com Svømmeklubben Nord
41 Rasmus Møller Jensen rasmusryster@mail.tele.dk Ikast Svømmeklub
42 Nicolaj Harksen Nicolaj_4ever@hotmail.com Aabybro Idrætsforening
43 Thomas Hansen Thomashansen1993@hotmail.com BSK08
44 Søren Bak Larsen sorenbaklarsen@gmail.com S68 Hjørring
45 Anders Fønss Nielsen fonssn@gmail.com S68 Hjørring
46 Katrine Christiansen katrine-1994@hotmail.com S68 Hjørring
47 Patrick Levisen dindon84@gmail.com S68 Hjørring
48 Tine Hinnerup tinehinnerup@hotmail.com Durup Svømeklub
49 Anne-Marie Appelqvist anne@gi40hermes.dk GI40-Hermes
50 Nicolaj Harksen Nicolaj_4ever@hotmail.com Aabybro Idrætsforening
51 Søren Emil Dahlgaard sorenemil@hotmail.com Skovbakken Svømmeafdeling
52 Jeppe Engelsted Abildgaard jeppe@sttsvoem.dk Swim Team Taastrup
53 Niels Willer Hansen nwhdk@hotmail.com Vordingborg Svømmeklub
54 Mathias Dahl mathias_b_dahl@hotmail.com Svømmeklubben Tempo
55 Maria Lindhardt morio_91@hotmail.com Svømmeklubben Tempo
56 Sabine Christensen sabine_christensen_18@hotmail.com Svømmeklubben Tempo
57 Paw Hinge pawhinge@privat.dk Silkeborg Svømmeklub
58 Amalie Rasmussen rasmussen.amalie@gmail.com Svømmeklubben Tempo
59 Christian Dietz chrdietz@hotmail.com IHF Svømning
60 Palle Gordon palle_gordon@yahoo.dk Hobro Svømmeklub
61 Jonas Dideriksen jonasdideriksen@yahoo.dk Vordingborg Svømmeklub
62 Andreas de Jong dj_de_jong@hotmail.com Swim Team Taastrup
63 Amalie Henriksen amalie_henriksen@hotmail.com Haderslev Svømmeklub
64 Mathias Tygesen mathiasniemann@live.dk Haderslev Svømmeklub
65 Karoline Duus aaroe100@hotmail.com Haderslev Svømmeklub
66 Lars Nielsen lars@triton-vejle.dk Svømmeklubben Triton Vejle
67 Tina Ladegaard Andersen coolsus@msn.com Haderslev Svømmeklub
68 Josephine Kvejborg Rasmussen josephine.rasmussen@gmail.com Svømmeklubben Tempo
69 Mads Hjort slambertking@hotmail.com Svømmeklubbben Tempo
70 Andreas Thulstrup Johansen andreas@sttsvoem.dk Swim Team Taastrup
71 Morten Marstrand marstrand78@yahoo.dk Hillerød Svømmeklub
72 Christine Pedersen Pedersen93@hotmail.com Glostrup Svømmeklub
73 Michael Hinge Mh@svoem.dk Svømme Unionen
74 Kristian Schäfer Schäfer kristianschafer@ymail.com Birkerød Svømmeklub
75 Jason Valentin Christensen jason@gi40hermes.dk GI40-Hermes
76 Christian Rudow christian@a6-swim.dk Slangerup Svømmeklub
77 Martin Møller martin@gbm.dk Vallensbæk Idrætsfor.Af 1939(Vi 39)
78 Frederik Ern frederikern@gmail.com Vallensbæk Idrætsfor.Af 1939(Vi 39)
79 Kasper Bennedsen bennedsen9@hotmail.com Vallensbæk Idrætsfor.Af 1939(Vi 39)

23
80 Jane Steen lars.e.steen@gmail.com Rønne Svømme-Klub
81 Gitte Raagaard gitteraagaard@hotmail.com Helsingør Svømmeklub
82 Simon Salinas simon@vat.dk VAT Copenhagen
83 Niklas Brix Laursen niklasbrix@gmail.com Svømmeklubben Nord
84 Nina Køhler Severinsen nuserskat@yahoo.dk Svømmeklubben Nord
85 Casper Iversen casperiversen@live.dk Herning Svømmeklub
86 Jens Bertelsen jensbertelsen@herningsk.dk Herning Svømmeklub
87 Martin Duedahl Pedersen duedahl85@hotmail.com Herning Svømmeklub
88 Kenneth Kjeldsen kennetk@ofir.dk Svømmeklubben Triton Vejle
89 Kirsten Detlef kirstendetlef@gmail.com Svømmeklubben Triton Vejle
90 Anders Segato Svømmeklubben Triton Vejle
91 Thoedor Lundberg theo_er_sej@hotmail.com Svømmeklubben Triton Vejle
92 Michele Greb michelegreb@gmail.com Holbæk Svømmeklub
93 Morten Hyldelund morten@hyldelund.dk Kvik Kastrup
94 Mette Aagaard mettefisk@gmail.com STO - 10
95 Simon Ditlevsen simonditlevsen@msn.com Silkeborg Svømmeklub
96 Mikkel Karklinat mikkel@vat.dk VAT Copenhagen
97 Nanna Grønbæk nanna@gi40hermes.dk GI40-Hermes
98 Rasmus Vilsgaard rasmusvilsgaard@msn.com Kvik Kastrup
99 Jesper Harder jh@svoem.dk Herning Svømmeklub
100 Nicoline Jepsen nicoline_jepsen8@hotmail.com Gladsaxe
101 Mick Steen mick@vat.dk VAT Copenhagen