KLASSIFIKATIONSTEORI - it-lab

Skriftserie i Klassifikation ; 1
KLASSIFIKATIONSTEORI
Henning Grauballe
Søren Kaae
Marianne Lykke
Jens-Erik Mai
2. udgave
Danmarks Biblioteksskole
1998

INDHOLDSFORTEGNELSE
1. INTRODUKTION TIL INDEKSERING OG INDEKSERINGSSPROG ...................2
1.1 Indledning.......................................................................................................2
1.2 Dokumentrepræsentation ...............................................................................2
1.3 Indeksering.....................................................................................................3
1.3.1 Ekshaustivitet...........................................................................................4
1.4 Indekseringssprog ..........................................................................................6
1.4.1 Specificitet ...............................................................................................7
1.5 Automatisk indeksering...................................................................................8
1.6 Indekseringskvalitet ........................................................................................9
2. KLASSIFIKATION: DEFINITION, ANVENDELSE OG HISTORIE .....................10
2.1 Indledning.....................................................................................................10
2.2 Begrebsklassifikation....................................................................................11
2.3 Klassifikation i en historisk sammenhæng ....................................................13
2.3.1 Bibliotekssituationen ..............................................................................13
2.4 Filosofisk klassifikation .................................................................................14
2.5 Begyndelsen.................................................................................................16
2.6 Videns- vs. bibliografisk klassifikation...........................................................17
3. KLASSIFIKATIONSTEORI.................................................................................20
3.1 Indledning.....................................................................................................20
3.2 Logisk division ..............................................................................................24
3.2.1 Terminologi............................................................................................26
3.2.2 Logiske principper..................................................................................28
3.2.3 Metodologiske principper .......................................................................29
3.3 Bibliografisk klassifikation kontra genstandsklassifikation.............................33
3.4 Hierarkiske relationer og klasser i bibliografiske klassifikationssystemer......34
3.4.1 Generiske relationer og enkle klasser....................................................37
3.4.2 Partitive relationer (og enkle klasser).....................................................42
3.4.3 Ikke-generiske relationer og sammensatte klasser ................................44
3.5 Ekshaustivitet og eksklusivitet i bibliografiske klassifikationssystemer..........49
4. KLASSIFIKATIONSSYSTEMER ........................................................................52
4.1 Indledning.....................................................................................................52
4.2 Typer af klassifikationssystemer ...................................................................53
4.3 Eksempel på et facetteret og et enumerativt system ....................................56
4.4 Eksempel fra DK5.........................................................................................59
5. LITTERATUR .....................................................................................................62
1

1. INTRODUKTION TIL INDEKSERING OG INDEKSERINGSSPROG
1.1 Indledning
Bibliografier og kataloger, trykte som elektroniske, udarbejdes med det formål, at
man ved hjælp af disse søgeredskaber (informationssystemer) kan genfinde de
registrerede dokumenter. Ved genfinding kan brugerne have behov for at genfinde
dokumenter ud fra forskellige kriterier. Én bruger kan tænkes at ville genfinde de
dokumenter, som en bestemt forfatter har skrevet, en anden vil gerne se, hvad et
bestemt forlag har udgivet, en tredje vil gerne vide, hvad der er blevet udgivet et
bestemt år o.s.v. Mange ønsker at genfinde de dokumenter, der omhandler et
bestemt emne.
1.2 Dokumentrepræsentation
For at kunne imødekomme ønskerne om at kunne genfinde dokumenter ud fra
forskellige kriterier, skal der for hvert dokument udarbejdes en repræsentation for
dokumentet. En dokumentrepræsentation, der overskueligt og kortfattet beskriver
netop de forhold ved dokumentet, der i en given situation ønskes brugt ved
genfinding. Disse repræsentationer anvendes til udarbejdelse af forskellige
søgeregistre, der både ved elektronisk søgning og ved manuelle opslag i trykte
bibliografier og kataloger gennem henvisning muliggør genfinding. Der kan
udarbejdes et titelregister, et forfatterregister, et emneordsregister etc. Udover at
blive anvendt som grundlag for genfinding bruges dokumentrepræsentationerne
også til bedømmelse af, om det er det ønskede dokument, der er fundet frem. Om
bogen er relevant i forhold til det, brugeren ønskede at finde.
En dokumentrepræsentation består typisk af en formel beskrivelse og en
emnebeskrivelse. I den formelle del af dokumentrepræsentationen registreres
eksakte, formelle data, f.eks. dokumentets titel, dokumentets forfatter, hvem der har
udgivet dokumentet, hvornår det er udgivet o.s.v., mens emnebeskrivelsen
registrerer, hvad dokumentet handler om.
2

Bang, Peter
Vildmarksliv / tegninger: Peter Bang ; fotos: Niels Peter Holst Hansen ... et al..- 1.
udgave, 2. oplag. - Holte : Skarv, 1985. - 127 sider : ill. ; 25 cm. - (Skarv’s
friluftsserie)
ISBN: 87-7545-054-2
Pris: kr. 89.00
Katalogkoder: DBF8614 TKO 8614
FAUSTNR: 0 634 373 2
DK5: 79.69
Emne (DBC): vildmarksferie ; fjeldvandring
Gode råd om proviant, madlavning og lejrliv for begyndere på vildmarksferie.
Særligt om forholdene i Norge, Sverige, Finland, Grønland og Canada.
Tidligere: 1. udgave, 1. oplag med titel: Vildmarksliv for begyndere. 1982
Litteratur: s. 125
Fra 13 år
Fig. 1.1: Dokumentrepræsentation fra DanBib
De formelle data registreres i katalogiseringen af dokumentet, og emnedata
registreres i indekseringen af dokumentet. En dokumentrepræsentation kan fungere
som repræsentation for mange forskellige typer af materialer, trykte som ikke-trykte.
Formålet med indeksering er altså er at give brugere af biblioteker eller
informationssøgesystemer mulighed for at genfinde bøger eller andre dokumenter
(tidsskriftsartikler, billeder, videoer, CDer, patenter etc.) om bestemte emner.
1.3 Indeksering
Ved indeksering analyseres dokumentet med henblik på at bestemme, hvad
dokumentet handler om, og hvorledes dette kan udtrykkes i emnebeskrivelsen i
dokumentrepræsentationen. Til at udtrykke dokumentets emner anvendes et
indekseringssprog, d.v.s. de betegnelser, som bruges som udtryk for de emner og
begreber, som dokumentet handler om. Disse betegnelser kan være verbale udtryk,
f.eks. emneord eller udtrykt symbolsk i notationer, f.eks. tal eller bogstaver. I
ovenstående eksempel fra DanBib er dokumentets emner både udtrykt verbalt i
form af emneord: ‘vildmarksferie’, ‘fjeldvandring’ og symbolsk i form af en notation:
‘79.69’.
3

Indekseringen består typisk af følgende tre faser:
a) at undersøge dokumentet og bestemme dets emner;
b) at bestemme de hovedbegreber, som emnerne består af;
c) at udtrykke emnets hovedbegreber i det valgte indekseringssprog.
For at kunne bestemme et dokuments emner og vigtige begreber, bør der foretages
en grundig undersøgelse af dokumentet. Af ressourcemæssige årsager vil det ofte
være vanskeligt at få tid til egentlig gennemlæsning eller -syn af materialet, og i
praksis vil indeksering ofte foretages ud fra en grundig analyse af især dokumentets
titel, indholdsfortegnelse, indledning, illustrationer, litteraturhenvisninger og registre.
Indeksøren behøver ikke nødvendigvis at udtrykke alle de begreber, der er bestemt
under undersøgelsen af dokumentet. Når man vælger begreber, bør hovedkriteriet
altid være et begrebs mulige værdi som indikator af et dokuments emner, ligesom
indeksøren skal have tanke for genfinding og for de spørgsmål, som kunne tænkes
stillet til informationssystemet.
1.3.1 Ekshaustivitet
Valget af begreber vil afhænge af formålet med indeksering. Formålet kan være at
udarbejde et emneorienteret informationssystem, hvor kun bestemte facetter af et
emne ønskes indekseret. I dette tilfælde kan der være emner i dokumenterne, som
ikke vil blive udtrykt i emneordene, da de ligger uden for målgruppens interesser.
Andre baser kan oprettes med det formål at registrere dokumenternes emner så
fuldstændigt som muligt. Dokumenter kan således indekseres mere eller mindre
grundigt. Graden af indekseringsdybde (ekshaustiviteten) er et udtryk for, hvor
udtømmende man ønsker at beskrive et dokuments emner i indekseringen.
Bogen ‘Vildmarksliv’ i fig. 1.1 er ikke indekseret ekshaustivt. Dette hænger sammen
med, at man hos DBC har en målsætning om at indeksere på bogens niveau, hvilket
vil sige, at emneordene skal dække væsentlige aspekter af bogens emne - eller
(set fra søgerens synsvinkel) bogen skal i væsentlig grad dække de emner, der
4

udtrykkes i indekseringstermerne. Der indekseres således ikke på analyseniveau.
Bogen ‘Vildmarksliv’ har fået tildelt emneordene ‘vildmarksferie’ og ‘fjeldvandring’,
fordi disse emneord udmærket udtrykker bogens grundlæggende emner.
Indhold:
FORORD ................................................. 5 Rygsæk................................................................. 90
VILDMARKSLIV....................................... 9 Beklædning........................................................... 92
LANDE MED VILDMARK....................... 16 Undertøj ................................................................ 92
Finland................................................... 16 Overtøj .................................................................. 93
Norge..................................................... 18 Regntøj ................................................................. 93
Sverige .................................................. 19 Fodtøj.................................................................... 94
Island..................................................... 21 Andet udstyr.......................................................... 95
Grønland................................................ 22 1. Generelt ekstra-udstyr nødvendigt
Canada.................................................. 25 for alle................................................................... 96
Alaska.................................................... 28 2. Personligt vandtæt nødpakke til
PLANLÆGNING.................................... 30 brug i overlevelsessituation .................................. 96
FJELDVANDRING................................. 35 3. Medicin og forbindingsgrej................................ 96
Daglig rytme i fjeldet.............................. 37 4. Værktøj og reparationsgrej ............................... 96
Hyttevandring ........................................ 39 5. Andet ................................................................ 96
KANOSEJLADS..................................... 40 ORIENTERING ..................................................... 97
Paddel- og styreteknik........................... 42 Afmærkede fjeldruter ............................................ 98
Kano og udstyr ...................................... 43 Brug af kort og kompas......................................... 98
FISKERI................................................. 46 SIKKERHED ......................................................... 99
Grej........................................................ 49 FØRSTEHJÆLP ................................................ 100
Fiskearter............................................... 52 Behandling af småskader .................................. 101
JAGT ..................................................... 54 Hudafskrabning.................................................. 101
Jagt på egen hånd................................. 56 Mindre snitsår .................................................... 101
Våben og ammunition............................ 58 En splint eller fiskekrog i fingeren...................... 101
Behandling og opbevaring af vildt ......... 60 Fremmedlegeme i øjet....................................... 102
NATURIAGTTAGELSE.......................... 64 Mindre forbrændinger ........................................ 102
FOTOGRAFERING ............................... 66 Betændelse........................................................ 102
Fotoudstyr.............................................. 68 Forstuvning ........................................................ 102
VILDMARKSLIV OM VINTEREN........... 71 OVERLEVELSESTEKNIK.................................. 103
På ski..................................................... 72 At få vand........................................................... 104
På snesko.............................................. 73 At skaffe mad..................................................... 104
Overnatning i hule og iglo...................... 75 At lave ild ........................................................... 106
LEJRLIV ................................................ 77 At lave mad og spise ......................................... 106
Teltslagning ........................................... 77 At sove............................................................... 109
Teltophold og overnatning ..................... 78 At finde vej ......................................................... 109
Ordensregler.......................................... 78 At blive fundet .................................................... 109
MADLAVNING ....................................... 80 VILDMARKENS URBEFOLKNING .................... 110
Køkkengrej ............................................ 80 VILDMARKSLIV FOR VORE
Proviant ................................................ 84 EFTERKOMMERE............................................. 119
UDSTYR................................................ 86 RAVNEN SKRIGER........................................... 122
Telt......................................................... 86 ADRESSER ....................................................... 124
Sovepose............................................... 88 LITTERATUR..................................................... 125
Liggeunderlag........................................ 90 STIKORD........................................................... 126
Fig. 1.2: Indholdsfortegnelse fra bogen ‘Vildmarksliv’.
Denne indekseringspraksis, hvor det er bogen som helhed, der indekseres, har som
konsekvens, at emner og begreber i enkelte afsnit eller kapitler ikke udtrykkes
5

specifikt i emneordene. Det udtrykkes f.eks. ikke i emneordene, at bogen
‘Vildmarksliv’, som det fremgår af indholdsfortegnelsen i fig. 1.2, specifikt
behandler og har selvstændige kapitler om ‘overlevelsesteknik’ og ‘fotografering’.
Graden af indekseringsdybde vil variere og være afhængig af bl.a. formålet med
informationssystemet, informationssystemets målgruppe og systemets størrelse.
Bogen ‘Vildmarksliv’ vil formodentlig være mere ekshaustivt indekseret i Oure
idrætshøjskoles bibliotekskatalog, og flere af bogens begreber og emner vil være
udtrykt i indekseringen. Idræthøjskolens aktiviteter er især karakteriseret af
udendørsaktiviteter i naturen: surfing, bjergbestigning, skiløb, windgliding, golf etc.
Man kan derfor forestille sig, at skolens elever kan have behov for at finde litteratur
om f.eks. ‘overlevelsesteknik’. Der findes sandsynligvis bøger, der specifikt og som
helhed handler om overlevelsesteknik og derfor ifølge DBC’s indekseringspraksis vil
få tildelt emneordet ‘overlevelsesteknik’. På mindre biblioteker som Oure
Idrætshøjskoles Bibliotek, der har en mindre materialebestand, kan det imidlertid
ofte af ressourcemæssige årsager være hensigtsmæssigt at indeksere på
kapitelniveau for på denne måde at forbedre søgeindgangene til de enkelte bøger.
I mindre informationssystemer og emnespecifikke systemer er der i højere grad
mulighed for at tilpasse indekseringspraksis og indekseringsdybde efter målgruppes
ønsker og behov. DBC derimod registrerer dokumenter til nationalbibliografien og
har derfor vanskeligt ved at indkredse, hvilke søgebehov, der skal imødekommes
ved indekseringen.
1.4 Indekseringssprog
Indekseringssprog kan være kontrollerede eller ukontrollerede, ligesom de kan
være mere eller mindre specifikke.
Kontrollerede indekseringssprog er kendetegnet af, at de betegnelser, der skal
bruges ved indeksering er et udvalgt, begrænset sæt af standardiserede og
autoriserede emneord eller notationer. I indekseringen må indeksøren kun anvende
de valgte, kontrollerede betegnelser.
6

Ofte kontrolleres både ordenes form og betydning, f.eks. vælges flertalsformen
‘børn’ som betegnelse for børn fremfor ordet ‘barn’. Betydningsmæssigt afgrænses
begrebet ‘børn’ til at være børn mellem 0 - 18 år.
Kontrollerede indekseringssprog kan være ustrukturerede (f.eks. alfabetiske
emneordslister), eller de kan være strukturerede (f.eks. klassifikationssystemer og
thesauri). Strukturen i klassifikationssystemerne og tesaurusserne skal vise
brugerne, hvordan emnerne og begreberne forholder sig til hinanden i
indekseringssproget, f.eks. viser strukturen i klassifikationssystemet DK5, at
begreberne ‘79.692 Camping’ og ‘ 79.695 Bjergbestigning’ betragtes som hierarkisk
underordnet begrebet ‘79.69 Friluftsliv’. Strukturen vises ved hjælp af notationen.
Har man derimod valgt at indeksere ved anvendelse af et ukontrolleret
indekseringssprog, kan indeksøren frit vælge de emneord, der ønskes brugt til
emnebeskrivelse. Indeksøren kan f.eks. bruge de ord, som forfatteren af et
dokument har anvendt. I dette tilfælde trækker indeksøren emneord ud fra selve
dokumentet, f.eks. fra dokumentets titel eller fra den fulde tekst.
DBC anvender både kontrollerede og ukontrollerede indekseringssprog, idet der i
dokumentrepræsentationen både kan tildeles kontrollerede og ukontrollerede
emneord (se fig. 1.3).
1.4.1 Specificitet
Specificitet refererer til den udtrækning som et bestemt begreb, som forekommer i
et dokument, lader sig udtrykke i indekseringssproget. Tab af specificitet
forekommer, hvor et særligt begreb udtrykkes med et emneord af mere generel
betydning, f.eks. når et dokument om ‘bjergvandring’ indekseres under betegnelsen
‘vandring’. Muligheden for at udtrykke et dokuments emner og begreber specifikt vil
afhænge af det valgte indekseringssprog og dets grad af specificitet.
7

Specificitet og ekshaustivitet hænger sammen, idet en ekshaustiv indeksering ofte
vil kræve, at der anvendes mere specifikke emneord.
1.5 Automatisk indeksering
Hvis dokumentrepræsentationen eller dokumentets fulde tekst ligger i
maskinlæsbar form, kan en computer programmeres til automatisk at udtrække ord
fra dokumentet og lægge dem over i systemets søgeregistre. Herved kan de
udtrukne ord anvendes til genfinding på samme må som de emnebetegnelser, der
er tildelt af indeksøren. Denne form for indeksering kaldes automatisk indeksering
og kan også betragtes som en form for ukontrolleret indeksering, idet den
automatiske udtrækning foregår uden, at ordenes form eller betydning kontrolleres.
Mange elektroniske informationssystemer vil være både manuelt og automatisk
indekseret.
Biobrændsler : af hensyn til natur og miljø / Center for alternativ samfundsanalyse ;
ved Christian Ege Jørgensen... (et al.). - (Kbh.) : Danmarks Naturfredningsforening
; (Frederiksberg) : Dansk Skovforening ; (Kbh.) : De danske Landboforeninger :
(Eksp. Danmarks Naturfredningsforening), 1993. - 98 sider : ill. ; 30 cm
Pris: gratis
Katalogkoder: DBF9417 TKO9417
FAUSTNR: 2 057 463 1
DK5: 62.012
Emne (DBC): bioenergi ; miljø
Ukontrollerede emneord (DBC): energiafgrøder
Præmieret prisopgave, Danmarks Naturfredningsforening
Litteratur: side 71-76 ; Kilder: side 97-98
Fig. 1.3: Dokumentrepræsentation fra DanBib
DanBib er indekseret både manuelt og automatisk. Begge typer af emneord: de
kontrollerede og de ukontrollerede, er tildelt manuelt af en indeksør, mens det er
informationssystemet, der automatisk har udtrukket ord fra f.eks. titlerne og gjort
dem søgbare. De udtrukne titelord er søgbare via forskellige søgeregistre, bl.a.
hovedregistret, der søges uden søgekode. I dette register samles ord fra
navnefelter, titelfelter, notefelter, emneordsfelter og nummerfelter. Ofte bruges
dette register til emnesøgning, hvorved titelord kommer til at fungere som
ukontrollerede emneord.
8

Når et dokument, hvis fulde tekst ligger elektronisk (f.eks. et leksikon på cd-rom)
indekseres automatisk, kan denne automatiske indeksering sammenlignes med
udarbejdelsen af et trykt stikordsregister. Det kaldes mikroindeksering, når vigtige
stikord uddrages og samles i et stikordsregister, mens det betegnes
makroindeksering, når formålet med indeksering består i så kortfattet som muligt at
beskrive dokumentets samlede emneindhold i form af emneord og notationer.
1.6 Indekseringskvalitet
En ensartet og konsistent indeksering er en forudsætning for at kunne udføre
præcise, pålidelige søgninger. I praksis er det imidlertid ikke altid muligt at opnå en
høj standard af ensartethed, da indeksering bygger på en fortolkningsproces, der i
høj grad er afhængig af indeksørens ekspertise og kvalifikationer samt af de
værktøjer og den tid, der er til rådighed til indeksering. Klassifikationssystemer og
tesaurusser, der viser emneordenes betydning og indbyrdes relationer er vigtige
værktøjer til sikring af konsistent indeksering. Det samme gælder checklister, der
angiver hvilke forhold ved dokumenterne, der skal indekseres.
9

2. KLASSIFIKATION: DEFINITION, ANVENDELSE OG HISTORIE
2.1 Indledning.
Det at klassificere er en ligeså fundamental handling som det at navngive
genstande og begreber. Mennesket har således klassificeret ligeså længe som det
har kommunikeret. Katte, huse, biler, stole, blyanter, og træer er således
eksempler på navneord der angiver en klasse af genstande. Indenfor hver klasse
er der en lang række individuelle genstande. Men når vi taler om ‘biler’ er det alle
tænkelige biler i verden vi refererer til, og ikke bare den røde Toyota nede på
hjørnet.
Det at klassificere kan enten være den proces at gruppere individuelle genstande
(individer) i kategorier efter deres grad af indbyrdes lighed, eller den proces at
klassificere begreber (betydning af ord) i grupper i forhold til bestemte kriterier.
Hvis man således skulle klassificere et møblement i en række klasser, ville man
have stole for sig, borde for sig, skabe for sig, reoler for sig, osv. Man kunne tage
de enkelte genstande og flytte rundt med dem. Man ville have de fysiske
genstande i hånden. På et eller andet tidspunkt ville der danne sig et mønster,
således at genstandene i de forskellige klasser ville ligne hinanden, de ville have
noget til fælles. Det de har til fælles ville afgøre om en genstand skulle placeres i
klassen eller ej. En taburet ville dog skabe en smule forvirring, den ligner
genstandene i klassen med ‘borde’, men bruges på sammen måde som
genstandene i klassen ‘stole’. En taburet vil således have noget til fælles både med
genstandene i klassen ‘borde’ og med genstandene i klassen ‘stole’.
Såfremt vi ikke har en mængde genstande foran os, som vi skal klassificere, men
blot en række ord: ‘dansk’, stole’, ‘grøfter’, ‘politisk’, etc., bliver vi nødt til at
klassificere den betydning som vi har givet ordene – lad os kalde dette for begreber.
Det er ikke selve ordene vi klassificerer, altså om de har to, tre eller fire bogstaver,
men derimod den mening som ordene har fået. Når vi klassificerer ‘dansk’, stole’,
10

‘grøfter’, ‘politisk’ er det ikke den fysiske form af det som begrebet evt. henfører til
har vi klassificerer, men derimod selve begrebet, altså ordets betydning. Vi
klassificerer altså ikke fysiske stole, når vi sætter ‘stole’ i en anden gruppe end
‘grøfter’, men derimod ordenes betydning, dvs. vi klassificere begrebet ‘grøfter’,
begrebet ‘stole’ osv.
Vi kalder den første type klassifikation (den hvor vi har de fysiske genstande) for
genstandsklassifikation og den anden type (den hvor vi alene har ordene) for
begrebsklassifikation.
2.2 Begrebsklassifikation
Der findes en masse i verden som ikke har en fysisk karakter – f.eks. kærlighed,
had, sorg, frygt osv. Når vi vil klassificere dette, beror det på en overensstemmelse
mennesker imellem – vi er så at sige blevet enige, om hvad ordet 'kærlighed'
betyder. Vi er derfor i stand til at tale om hvad kærlighed er, uden nogensinde at
have oplevet den samme kærlighed. Vi kan derfor klassificere 'kærlighed' i samme
gruppe som 'kærlig', og dermed adskille det fra 'had'.
Det samme gælde for ord, som refererer til fysiske genstande. Når vi anvender
disse ord er det på samme måde den betydning vi tillægger ordene, som vi referere
i kommunikationen, ikke de fysiske genstande ordene refererer til.
Tag ordet f.eks. 'dyr'. Dyr eksisterer ikke i virkeligheden. Dyr er en gruppe af
levende væsener, der har det tilfælles at de ikke er mennesker. På samme måde
med 'hunde'. Hunde eksisterer ikke i virkeligheden, de er en gruppe af levende
væsener, der har det tilfælles, at de har fire ben, to ører, en hale og ind imellem
siger 'vov'
Gruppen ‘hunde’ kan bestå af en række undergrupper: schæfere, dobberman,
puddelhunde osv. Disse undergrupper - schæfere, dobberman, puddelhunde osv. -
eksisterer heller ikke i virkeligheden. Det eneste der eksistere i virkeligheden er
11

nogle enkelte levende væsener, der har en masse fælles træk, men som samtidig
adskiller sig fra hinanden – de er alle individuelle levende væsener.
Når vi klassificerer begreber beskæftiger vi os alene med grupperne 'dyr', 'hunde',
'puddelhunde' osv. og ikke med Fido, Plet, Spot og de andre individuelle genstande
i verden. Vi har altså alene at gøre med de grupper, som vi mennesker har opdelt
verden i – og disse grupper findes ikke i virkeligheden.
I klassifikation vil man typisk opstille en række kriterier for de enkelte klasser som
begreberne skal opfylde for at blive placeret i disse klasser. Disse kriterier kan
• være videnskabelige begrundet, som f.eks. at løver, tigre og leoparder tilhører
klassen ‘katte’;
• tage udgangspunkt i en prototype som central for klassen, som f.eks. klassen
‘stole’, en trebenet skammel er medlem af denne klasse, men en spisebordsstol
er mere typisk for klassen: En spisebordsstol er central for forståelsen af
klassen, det er prototypen på en stol;
• være intuitiv og ubegrundet som f.eks. klassen ‘spil’, der består af en række spil,
der stort set ikke har andet tilfælles end at vi er blevet enige om at kalde dem for
‘spil’.
Ved hjælp af klassifikation kan vi magte den mangfoldighed af uorganiserede
indtryk, som vi får gennem vore sanser. Vi kan bruge mønstret til at skabe orden i
kaos, fordi vi kan placere hvad vi ser, hører, føler osv. i mønstret. Klassifikation er
en måde at forenkle tankeprocesser, fordi der naturligvis er langt færre klasser end
der er medlemmer af klasser. Det reducerer valgmulighederne og gør os i stand til
at generalisere. Resultatet af klassifikationsprocessen viser et netværk eller
mønster af relationer, som vi opfatter og bruger enten intuitivt eller bevidst.
Vores hverdag--og hele tilværelse--er præget af klassifikation. Fra vi er små
grupperes vi i vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og skoler. I skolen gennemgår vi
undervisningsforløb der afspejler klassifikation, og siden arbejder vi i fag, hvor de
indbyrdes grænser er udtryk for en klassifikation. Når vi handler i supermarkedet,
12

kan vi kun rimelig effektivt foretage vore indkøb, fordi varerne er opstillet i
varegrupper.
2.3 Klassifikation i en historisk sammenhæng
Da Melvil Dewey i 1873, 22 år gammel, en søndag sad og lyttede, uden dog at høre
efter, til en tale af præsidenten for det universitet han gik på, slog det ham
pludseligt; man kunne klassificere alverdens viden ved hjælp af et decimal system:
After months of study, one Sunday afternoon during a long sermon by
Pres. Stearns, while I looked steadfastly at him without hearing a
word, my mind absorbed in the vital problem, the solution flasht over
me so that I jumped in my seat and came very near shouting “Eureka”!
Hvad Melvil Dewey udtænkte den søndag eftermiddag revolutionerede den måde
hvorpå bøger arrangeres på biblioteket, og det system der giver adgang til indholdet
af bøgerne.
Melvil Dewey udviklede i årene herefter det som senere skulle bliver til Dewey
Decimal Classification System, og som i vid udstrækning danner grundlag for de
klassifikationssystemer der blev udviklet i begyndelsen af 1900 tallet.
2.3.1 Bibliotekssituationen
På daværende tidspunkt var bøgerne i de fleste biblioteker nummererede i
overensstemmelse med deres fysiske placering i bibliotekerne, således at hver bog
havde en notation som henviste til bogens placering i biblioteket. Bøger om samme
emne var dog placeret i samme område.
En bogs notation henviste til hvilket rum, hvilken reol samt hvilken hylde bogen stod
på. Således at nye bøger med samme emne blev arrangeret på hylden i
overensstemmelse med bogens titel eller forfatter. Dette system gav et utroligt stor
omkatalogiseringsarbejde, da opstillingen, og dermed notationen, skulle ændres
13

hver gang at biblioteket havde anskaffet så mange nye bøger om et emne, at en
hylde var blevet fyldt op. Bøger om et bestemt emne blev hermed skubbet en hylde
ned, og den næste ligesådan, og så fremdeles.
Dette skabte yderligere den forvirring at en bog ikke havde den samme notation på
alle biblioteker. Notationen var unik for det enkelte bibliotek.
Dewey’s idé var genial. I stedet for at give bøgerne en notation i henhold til bogen
placering i biblioteket, fik bøgerne en notation i forhold til deres placering i
vidensuniverset. Dewey forestillede sig at al verdens viden var struktureret i et
hierarki, hvori de enkelte bøger kunne placeres i overensstemmelse med deres
emne. Dette ville betyde to væsentlige forandringer for bøgernes opstilling: 1)
bøgerne ville beholde deres notation for altid, da notationen angav bogen placering
i vidensuniverset, og ikke dens fysiske placering, og 2) den samme bog ville have
det samme notation uanset hvilket bibliotek bogen stod på.
Dewey’s ide om at klassifikation skulle afspejle vidensuniverset var dog mere en
praktisk sondering end egentligt filosofisk fundering.
Dewey foreslog, at man underdelte vidensuniverset i ni hovedklasser (som kaldes
DEPARTMENTS), som igen underdeles i yderligere ni underklasser (som kaldes
GROUPS), som igen underdeles i ni klasser (der benævnes CLASSES). Hvert niveau
betegnes med et ciffer fra 0 til 9, således at det første ciffer i et klassemærke
henviser til hvilke department klassemærket henviser til, det andet ciffer henviser til
group, og det tredje til class. Da der reelt opereres med ti klasser på hvert niveau,
lader man således en gruppe på hvert niveau står åben som en fremtidssikring. Der
er på den måde mulighed for på et tidspunkt at udvide systemet med ny viden.
Systemet har således reelt hhv. 10, 100 og 1000 klasser.
2.4 Filosofisk klassifikation
Filosoffer har igennem tiderne forsøgt at opstille en orden for viden generelt og
videnskaberne specielt. Hvorledes og hvor meget disse filosoffers
14

viden/videnskabsorganisation er fulgt af udviklerne af de tidlige
klassifikationssystemer, er der til stadighed en diskussion gående på.
Spekulationerne tager som regel ikke udgangspunkt i selve systemerne men
derimod i introduktionerne til systemerne. Specielt har det interesse, hvem der
henvises til som inspirationskilde - eller måske endnu vigtigere, hvem der ikke
henvises til. Det vækker således nogen interesse når Dewey i forordet til den første
udgave af DDC, fremhæver et italienske system der er udviklet af Battezzati. Dette
system var primært beregnet til boghandlere. Systemet ville næppe i dag anses for
at være et klassifikationssystem i den forstand DDC, UDK, DK5, o.a. er
klassifikationssystemer. Herudover skriver Dewey kun, at hans inspiration er hentet
fra forskellige tekster og personer – unægtelig noget kryptisk. Dog ville det næppe
fremme patent-processen af systemet om Dewey havde angivet at have fået sin idé
fra andre klassifikationssystemer!
Samtidig med Dewey udvikler filosoffen og underviseren William T. Harris et
klassifikationssystem til brug for St. Louis' Public School Library. Harris beskriver i
en artikel i Journal of Speculative Philosophy sit system. Dette system menes at
have haft en stor indflydelse på Dewey. Det er ganske sikkert at Dewey havde
kendskab til Harris' system, inden han udviklede--og fik patent på--sit eget system.
Dewey skriver til Harris dagen efter, at Dewey’s system er blevet godkendt af
Amherst College Library Committee.
Harris kombinerer det praktiske med det filosofiske. Harris' system er til tider blevet
rationaliseret som den tredeling af vidensuniverset som findes hos Francis Bacon
og F.W. Hegel.
Bacon’s tredeling af vidensuniverset er et angreb på Aristoteles’ opdeling.
Aristoteles opdeler vidensuniverset i teoretisk viden, praktisk viden, og produktiv
viden. Teoretisk viden sigter på viden for dens egen skyld. Praktisk viden bruges til
at udføre en handling. Produktiv viden bruges til at gøre ting brugbare eller
smukke. Bacon mente ikke at viden kan deles op på denne måde. I stedet foreslog
han at dele viden op i historie, poesi, og filosofi.
15

2.5 Begyndelsen
Klassifikationshistorien, i den bredeste forstand, hænger sammen med historien om
studiet af den menneskelige kognition. De tidligste tænkere, ligesom deres
moderne efterfølgere, forsøgte at fortage en fuldstændig kortlægning af den
menneskelige kognition og viden. En sådan kortlægning skulle omfatte hvad
mennesket havde opdaget, forestillet sig, vidste, og hvad man kunne forestille sig at
mennesket ville komme til at vide i fremtiden.
De tidligste tænkere udformede systemer af viden, i hvilke områder af viden (eller
ting) er placeret i forhold til hinanden. Disse systemer er klassifikation af viden. De
kaldes filosofisk klassifikation, klassifikation af videnskaberne eller nogle gange
metafysiske klassifikationer. Richardson, en amerikansk klassifikationsforsker fra
begyndelsen af dette århundrede, udpeger begyndelsen af klassifikation til at være
samtidig med at mennesket begynder at navngive ting. De fleste er dog enige om,
og Richardson er blandt disse, at det er mere brugbart at spore begyndelsen af
klassifikationen til Platon, som opdelte viden i fysik, etik og logik, samt til Aristoteles,
som opdelte viden som vist i eks. 2.1.
Efter Platon og Aristotles følger en lang række af forslag fra forskellige filosoffer,
som enten foreslår en anden opdeling, eller modificerer tidligere opdelinger. Der
kan i alt optælles over 30 forslag til opdelinger mellem Platons og Aristoteles’
forslag og Francis Bacons forslag i 1605.
Praktisk eller Etisk Viden
Økonomi
Politik
Lov
Moralsk Politik
Produktive eller Kreative Kunst
Teoretisk Viden
Matematik
Fysik
Teologi
Eks. 2.1. Aristoteles’ klassifikation af viden
16

Som bibliotekarer er vi kun interesseret i disse tilgange til organisation af viden, i det
omfang de ser ud til at kunne kaste noget lyst over de klassifikationssystemer vi
som bibliotekarer bruger. Dvs. vi er ikke som udgangspunkt interesseret i, hvor valid
en klassifikation af viden det system vi anvender er, men derimod alene om det er
praktisk anvendeligt til vores formål - bibliografisk klassifikation.
2.6 Videns- vs. bibliografisk klassifikation
Forholdet mellem den filosofiske vidensklassifikation og den bibliografiske
klassifikation som vi kender den fra biblioteksklassifikationssystemerne, ser
umiddelbart ud til at være tæt. Men der er forhold der taler for at en sådan
umiddelbar sammenhæng ikke eksisterer.
Udviklerne af de bibliografiske klassifikationssystemer angreb simpelthen ikke
problemstillingerne omkring vidensorganisation på sammen måde som de mere
filosofiske tilgange. Den filosofiske vidensorganisation og organisation af
videnskaberne var i høj grad et forsøg på at udarbejde berettigelse for
videnskaberne i samfundet, ved at opregne videnskaberne og vise deres
sammenhæng både som en årsag til, og et resultat af den sociale udvikling og den
menneskelige civilisations fremskridt.
Den bibliografiske klassifikation havde en ikke ringere opgave--at gøre viden
tilgængelig for en bred vifte af personer--men denne opgave krævede ikke, at der
skulle argumenters for videnskabernes rolle i samfundet. Den bibliografiske
klassifikation ser ud til at have accepteret den berettigelse der blev argumenteret for
i de mere filosofiske tilgange til vidensorganisation, og efterfølgende alene forsøgt
at videreudvikle dette til et praktisk forehavende.
De tidligste forskere i bibliografiske klassifikationssystemer havde en anden
opfattelse af denne problemstilling -- de opfattede i høj grad den filosofiske og den
bibliografiske klassifikation som havende den samme opgave. Eller i alt fald at den
bibliografiske klassifikation vil have glæde af den forskning som er udført omkring
17

den filosofiske klassifikation. W.C. Berwick Sayers gjorde det i 1915 klart, at en
bibliografisk klassifikation er det sammen som en klassifikation af viden:
It must be clearly borne in mind, however, that the classification of
knowledge should be the basis of the classification of books, that the
latter obeys in general the same laws, follows the same sequence . . .
A book classification, I cannot repeat too strongly, is a classification of
knowledge.
En af hovedkræfterne bag udviklingen af Library of Congress Classification System,
Charles A. Cutter (1888), havde den samme opfattelse, at en bibliografisk
klassifikation i stort omfang burde følge en vidensklassifikation for at have varig
værdi:
I believe . . . that the maker of a scheme for book arrangement is most
likely to produce a work of permanent value if he keeps always before
his mind a classification of knowledge.
Det forudsættes for Sayers' og Cutters opfattelse, at man kan bestemme en
klassifikation af viden - og ikke mindst, at det vil være muligt at bestemme en
universel vidensklassifikation. Ernest Cushing Richardson (1935) var interesseret i,
hvor valid en klassifikation var - og mente, at den måtte følge den sande
vidensklassifikation. Richardson mente, at der måtte findes en korrekt måde,
hvorpå viden er klassificeret:
In general the closer a classification can get to the true order of the
sciences and the closer it can keep to it, the better the system will be
and the longer it will last.
Disse citater er typiske for deres tid, i dag ville hovedparten af filosoffer
argumentere imod disse.
De sidste 50 års relativistiske og pragmatiske bølge har medført at de fleste i dag
18

ville argumentere for at viden i høj grad er af subjektiv natur og at forskellige
mennesker på forskellige tider ville opfatte verden forskelligt. Den bibliografiske
klassifikations formål er således i høj grad funderet i nogle praktiske overvejelser
om opbygningen af systemet, og ikke nødvendigvis på bestemte filosofiske
retninger.
19

3.1 Indledning
3. KLASSIFIKATIONSTEORI
Et bibliografisk klassifikationssystem er ikke et system til klassifikation af de enkelte
fysiske dokumenter som sådan, men til klassifikation af den viden om begreber, de
emner, som findes i dokumenter.
Ved begreber forstår vi i denne fremstilling det betydningsindhold vi tillægger ord
(til forskel fra tingene/fænomenerne selv), mens emner i denne fremstilling
refererer til det/de begreber, et dokument behandler - altså et dokuments emne.
Når begreberne ordnes i et klassifikationssystem, dannes klasser.
Et bibliografisk klassifikationssystem har to hovedfunktioner:
- at bringe emnemæssigt beslægtet litteratur sammen
- at udtrykke et dokuments emne så præcist (specifikt) som
ønskeligt (muligt)
Ved hjælp af klassifikationssystemets strukturer bringes dokumenter (eller
dokumentrepræsentationer i en katalog) i systematisk orden, d.v.s. dokumenterne
anbringes i en nyttig rækkefølge, så værker om det samme emne samles og
placeres i nærheden af værker om nært beslægtede emner.
Systemet i eksempel 3.1. bringer kogebøger med samme emne sammen, og
placerer beslægtede emner i nærheden af hinanden. Herved får en bruger, som
søger ‘kyllinge-kogebøger’ muligheden for i umiddelbar nærhed af disse af finde
den beslægtede litteratur om ‘ænder’, ‘kalkuner’ m.v. og den generelle litteratur om
emnet ‘fjerkræretter’. Søgeren får mulighed for at øge antallet at fundne relevante
dokumenter i sin søgning (øget genfindingsgrad).
20

Eks. 3.1 Titler fra DanBib - ordnet alfabetisk og systematisk efter emne:
a - ordnet alfabetisk efter levnedsmiddel (eller ret)
- Fisk i mikroovn
- De bedste fjerkræretter
- Gris på gaflen
- Grønsagsretter
- Italiensk mad for diabetikere
- Den store kartoffelbog
- Korn- og grønsagsretter til hverdagsbrug
- Kylling med variationer
- Skaldyrskogebogen
- Torsk på norsk
b - ordnet systematisk efter levnedsmiddel (eller ret)
- Italiensk mad for diabetikere
- Skaldyrskogebogen
- Fisk i mikroovn
- Torsk på norsk
- De bedste fjerkræretter
- Kylling med variationer
- Gris på gaflen
- Korn- og grønsagsretter
- Grønsagsretter
- Den store kartoffelbog
Eks. 3.1 Titler fra DanBib
I systemet nedenfor (eks 3.1. fortsat) er tilføjet en notation - d.v.s. en kode (tal,
bogstaver eller en kombination) for klasserne i systemet. Notationens vigtigste
funktion er, at vise klassernes systematiske rækkefølge.
Den verbale indgang til klassifikationssystemet gives via et alfabetisk emneregister.
Her vil indgangsordene være de begreber, klasserne indholder, med en reference til
klassens notation (kun vist i udsnit).
21

Eks. 3.1 fortsat
Systematikken kan skematisk se således ud (retter efter hovedingrediens):
1
retter
1.1 1.2
kødretter vegetabilske retter
1.1.1 1.1.2 1.1.3 1.1.4 1.2.1 1.2.2 1.2.3
skaldyr fisk fjerkræ svin grøntsager korn
1.1.2.1 1.1.3.1 1.2.1.1 1.2.2.1
torsk kyllinger kartofler byg
Systemerne præsenteres normalt ikke i skemaform, som ovenfor, men således:
Register:
1 retter
1.1 kødretter
1.1.1 skaldyr
1.1.2 fisk
1.1.2.1 torsk
1.1.3 fjerkræ
1.1.3.1 kyllinger
1.2 vegetabilske retter
1.2.1 grønsager
1.2.1.1 kartofler
1.2.2 korn
1.2.2.1 byg
1.2.3 o.s.v.
bygretter ...................1.2.2.1.
fiskeretter..................1.1.2.
fjerkræretter..............1.1.3.
kødretter. ..................1.1.
mad (retter)...............1.
skaldyrsretter.. ..........1.1.1.
Eks. 3.1 fortsat. Skematisk systematik
22

Dette primitive klassifikationssystem er let overskueligt, og kan, på et overordnet
plan, udtrykke dokumenternes emner. Bogen “Kylling med variationer” vil
emnemæssigt være nogenlunde præcist udtrykt med klassen ‘kyllingeretter’
(1.1.3.1). Emnerne i titlerne: “Fisk i mikroovn” i klassen ‘fiskeretter’, “Italiensk mad
for diabetikere” i klassen ‘retter’ og “Torsk på norsk” i klassen ‘torskeretter’, er
imidlertid ret summarisk angivet ved deres klasser.
En mere specifik emnebeskrivelse, som f.eks. kunne udtrykke ‘fiskeretter (lavet i)
mikroovn’, kunne være ønskelig - specielt hvis der er (eller kan forudses at komme)
mange dokumenter i klassen ‘fiskeretter’. En yderligere underdeling - efter andre
interesser end lige netop hovedingrediensen - kunne altså være relevant for
brugerne af systemet. På de forskellige niveauer i systemet, kunne det altså være
ønskeligt at underdele efter de emnekombinationer (eller begrebskombinationer)
dokumenterne præsenterer, f.eks. efter tilberedningsmetode eller redskab, retters
oprindelsesland, specielle målgrupper (diabetikere f.eks.) o.s.v.
Dette ville hjælpe den bruger, som søger de specifikke emner, så vedkommende
ikke skal bladre mange dokumenter i f.eks. klassen ‘fiskeretter’ igennem.
Vedkommende kunne gå direkte til den relevante klasse - det ville øge
præcisionen i søgningerne.
Nu er det imidlertid vanskeligt at forestille sig alle de emner, litteraturen kan
behandle - og dermed alle de mulige underdelinger, der kunne opstå behov for i de
forskellige klasser i systemet.
Ved konstruktion og revision af klassifikationssystemer, er det altså nødvendigt at
opstille nogle principper, dels for hovedstrukturerne i systemet, dels for de finere
underdelinger i det.
Den bibliografiske klassifikationsteori, der præsenteres i dette hæfte, beskæftiger
sig med de grundlæggende problemstillinger i klassifikationssystemernes struktur
og funktion. Begrebsapparatet der præsenteres vil dels være relevant for
23

konstruktion og revision af systemer, dels for den praktiske anvendelse af
systemerne (placering og søgning af litteratur).
3.2 Logisk division
Indenfor logikken arbejdes med en metode til klassifikation som kaldes logisk
division. Metoden bruges primært til analyse af en genstandsmængde, med det
formål at kunne analysere og fremsætte teorier om sammenhænge mellem eller
egenskaber ved genstande eller fænomener.
Ved klassifikation af genstande i en genstandsmængde U (kaldet det logiske
univers) forstås en opdeling af U efter bestemte kriterier.
Klassifikationsprocessen består af 3 delprocesser:
1. analyse af de enkelte genstande i det logiske univers for at afdække
genstandenes væsentligste egenskaber.
2. sammenligning af de enkelte genstande i det logiske univers for at afdække om
nogle af genstandene har væsentlige egenskaber fælles og undersøge
relationerne mellem de enkelte genstande.
3. gruppering af de enkelte genstande i det logiske univers så de genstande, der
har væsentlige egenskaber fælles eller som står i en bestemt relation til
hinanden, samles i delmængder (klasser).
Hvis a er en egenskab, kan en genstand G i det logiske univers U klassificeres efter
om G har egenskaben a eller om G ikke har egenskaben a. Der kan formuleres et
klassifikationskriterium, der bestemmer 2 delmængder af U. Hver genstand i U kan
klassificeres efter, om den opfylder klassifikationskriteriet eller om den ikke gør.
Hvilke egenskaber ved genstande, man betragter som væsentlige, og hvilke
klassifikationskriterier, man anvender, afhænger af det formål man har med at
klassificere.
24

En klassifikation er en opdeling af en genstandsmængde ved anvendelse af
bestemte kriterier. Hvert kriterium bestemmer en delmængde af genstande, der
opfylder kriteriet. Delmængder kan igen opdeles ved anvendelse af andre kriterier.
Processen slutter - om ikke før - så når hver delmængde kun indeholder en
genstand. Nogle af de fremkomne delmængder kan være tomme, afhængigt af de
anvendte kriterier.
Eks. 3.2
Mennesker kan deles i 2 delmængder, hvor den ene består af børn og den anden
består af voksne. De 2 delmængder kan igen opdeles efter køn, så hver
delmængde yderligere opdeles i to delmængder. Klassifikationen kan afbildes
således:
mennesker
kriterie: alder: børn voksne
kriterie: køn: piger drenge kvinder mænd
Eks. 3.2: Mennesker i 2 delmængder
Delmængderne børn og voksne, som er opstået ved underdeling af mængden
mennesker, er på samme hierarkiske niveau. På samme måde er delmængderne
piger, drenge, kvinder og mænd på samme hierarkiske niveau.
I eksemplet ovenfor (eks. 3.2) fremstår klassifikationens struktur - hierarkiet - som
en såkaldt træstruktur eller et dendrogram. Et hierarki er en struktur, hvori noget er
overordnet (‘mennesker’) og andet er underordnet (‘børn’, ‘voksne’). (Hierarki
betegnede oprindeligt rangordenen i det græske præsteskab).
0. orden 1.
1. orden 1.1. 1.2.
2. orden 1.1.1 1.1.2 1.2.1 1.2.2
Fig. 3.1. Hierarkiet
25

Ønsker man at vise klassifikationens struktur, uden at bruge træstrukturen, kan
delmængderne tilføjelse en betegnelse (notation), som det ses i fig. 3.1, og
klassifikationen kan afbildes på følgende måde:
1. mennesker
1.1. børn
1.1.1. piger
1.1.2. drenge
1.2. voksne
1.2.1. kvinder
1.2.2. mænd
Fig. 3.2. Klassifikationen
Ved denne afbildning fremgår hierarkiet og relationerne mellem klasserne i
systemet, af notationen (i dette tilfælde tal: 1, 11 ....) samt af indrykningen.
Den ovenfor beskrevne metode til konstruktion af klassifikationssystemer kaldes
logisk division.
3.2.1 Terminologi
Hierarkiet i et klassifikationssystem kan se sådan ud:
0. orden 0
1. orden 00 1 2
2. orden 1.0 1.1 1.2 1.3 1.4 1.5
3. orden 1.2.1 1.2.2 1.2.3 1.5.1 1.5.2 1.5.3 1.5.4
4. orden 1.2.2.1 1.2.2.2 1.5.1.1 1.5.1.2 1.5.3.1 1.5.3.2
Fig. 3.3. Hierarki i et klassifikationssystem
26

Klassifikationssystemets univers er 0. Den kaldes klassen af 0. orden. Den første
underdeling af universet giver anledning til 3 klasser - 00, 1, 2 - der kaldes klasser
af 1. orden. Klassen 1 er yderligere underdelt i klasserne 10, 11, 12, 13, 14, 15, der
kaldes klasser af 2. orden. En klasses orden er således et udtryk for på hvilket
niveau i underdelingen, klassen befinder sig.
En klasse som indeholder en anden klasse, er overordnet i forhold til denne. Den
indeholdte klasse er underordnet i forhold til den klasse, den er indeholdt i. F.eks.
er klassen 1 overordnet i forhold til klassen 13, da 1 indeholder 13.
Klasser som hverken er bredere eller snævrere end hinanden, og som udgår
umiddelbart fra samme overordnede klasse, kaldes klasser i række. F.eks. er
klasserne 121, 122, 123, der alle er underordnede klasser til 12, en række (array).
Klasser, som hverken er bredere eller snævrere end hinanden og som ikke udgår
fra samme overordnede klasse, men som dog hører til samme hierarki, er
sideordnede. F.eks. er klasserne 121, 123 og 151, 152, 154 sideordnede klasser.
Bevæger vi os lodret i systemet fra en overordnet klasse til stadig mere
underordnede klasser, f.eks. 0, 1, 15, 153, 1532 kaldes disse klasser en kæde
(chain).
Følgende hierarki af klasser er et udsnit af Zoologigruppen i det danske
klassifikationssystem, DK5:
Zoologi
(dyr)
hvirvelløse dyr hvirveldyr
lavere dyr tusindben bløddyr fisk padder og fugle pattedyr
m.m. krybdyr
leddyr insekter
Fig. 3.4. Zoologi i DK5
27

Klassen ‘hvirveldyr’ er underordnet klassen ‘dyr’, og overordnet hver af klasserne
‘fisk’, ‘padder og krybdyr’, ‘fugle’ og ‘pattedyr’. ‘Hvirveldyr’ er en klasse i række med
klassen ‘hvirvelløse dyr’. Klasserne ‘fisk’, ‘padder og krybdyr’, ‘fugle’ og ‘pattedyr’
danner en række og er sideordnede med klasserne ‘lavere dyr’, ‘leddyr’, ‘tusindben’,
‘insekter’ og ‘bløddyr’, ligesom de er underordnet klassen ‘hvirveldyr’.
3.2.2 Logiske principper.
I logikken stilles 2 hovedkrav til en klassifikation af genstande eller fænomener for
at den skal være logisk korrekt (og videnskabeligt interessant). Den skal være
ekshaustiv (udtømmende) og eksklusiv (ikke overlappende).
For at klassifikationen skal være ekshaustiv, skal summen af delmængder på
samme hierarkiske trin være lig med det logiske univers. Hver genstand i det
logiske univers skal være indeholdt i mindst en af delmængderne på hvert
hierarkisk trin. Hvis det ikke er tilfældet, vil der være genstande, som falder uden for
klassifikationen.
Eks. 3.3:
Hvis det logiske univers ‘mennesker’ deles i klasserne ‘børn’ og ‘voksne’, vil ethvert
element i universet ‘mennesker’ være indeholdet i enten klassen ‘børn’ eller klassen
‘voksne’ - universet ‘mennesker’ vil være udtømt i de to underliggende klasser. Hvis
imidlertid definitionen af ‘børn’ er ‘mennesker under 18 år’ og definitionen af
‘voksne’ er ‘mennesker over 18 år’, vil der være en restgruppe, nemlig ‘mennesker
på 18 år’. Universet vil således ikke være udtømt i de to underliggende klasser.
Klassifikationen vil ikke være exhaustiv.
Eks. 3.4:
Eks. 3.3. Ekshaustivitet
I det samme logiske univers ‘mennesker’ defineres ‘børn’ som ‘mennesker fra 18 år
og nedefter’ mens ‘voksne’ defineres som ‘mennesker fra 18 år og opefter’. Ved
opdelingen af universets elementer vil der være elementer, som både tilhører
klassen ‘børn’ og klassen ‘voksne’, nemlig dem på 18 år. De underliggende klasser
lapper over hinanden, og klassifikationen vil ikke være eksklusiv.
Eks. 3.4. Eksklusivitet.
28

For at klassifikationen skal være eksklusiv, skal alle delmængder på samme
hierarkiske trin være parvis disjunkte (gensidigt udelukkende hinanden). Hver
genstand i det logiske univers må kun være indeholdt i en af delmængderne på
hvert hierarkisk trin. Hvis det ikke er tilfældet, er klassifikationen ikke entydig.
3.2.3 Metodologiske principper
Udover de logiske principper for klassifikation, findes indenfor logikken nogle
metodologiske principper, som bør overholdes, hvis klassifikationen skal være
videnskabeligt interessant. Af disse er eet princip interessant i forhold til den
bibliografiske klassifikation. Det kan kaldes “kriteriernes konstans”. Princippet kan
opdeles i 2 dele:
a) kriterier af samme art skal bruges på samme hierarkiske niveau
b) kriterier af samme art skal bruges for alle hierarkiske niveauer
I eks. 3.2 er dette princip brudt (hvilket ofte sker i praktisk klassifikation), idet
universet ‘mennesker’ først er underdelt efter kriteriet ‘alder’, dernæst efter kriteriet
‘køn’. Kriterierne på de to hierarkiske niveauer er af forskellig art - altså et brud på
princippets del b, mens kriterierne på samme hierarkiske niveau er ens, d.v.s.
princippets del a er overholdt.
Eks. 3.5
mennesker
børn
småbørn (0-2 år)
førskolebørn (3-5 år)
skolebørn (6-12 år)
unge (13-19 år)
voksne
yngre voksne (20-35)
midaldrende (36-66)
gamle (67- )
Eks. 3.5. Kriterier af samme art.
En opdeling af universet mennesker efter alder, som følger hele ovenstående
princip (del a og b), kunne f.eks. se ud som nedenfor i eks. 3.5, hvor 1. kriterium
29

(børn - voksne) er en grov opdeling efter alder, mens 2. kriterium er en finere
aldersinddeling, som f.eks. kunne være samfundsmæssigt interessant. Kriterierne
er af samme art.
Når man af praktiske grunde ønsker at bruge 2 eller flere kriterier af forskellig art,
bør de anvendes successivt (efter hinanden), således at princippets del a (kriterier
af samme art skal bruges på samme hierarkiske niveau) overholdes.
Hvad der sker, hvis man ikke overholder dette princip, kan illustreres af
nedenstående system, hvor man ønsker at dele universet ‘mennesker’ efter de to
kriterier ‘alder’ og ‘køn’:
Eks. 3.6
mennesker
mennesker af hunkøn
mennesker af hankøn
børn
voksne
Eks. 3.6. 2 kriterier på samme niveau
Alle elementer i universet ‘mennesker’ vil kunne tilhøre to klasser. Der er brugt
kriterier af forskellig art på samme niveau, og de dannede klasser er overlappende
(ikke eksklusive).
Eks. 3.7 a: mennesker b: mennesker
mennesker af hunkøn børn
piger piger
kvinder drenge
mennesker af hankøn voksne
drenge kvinder
mænd mænd
Eks. 3.7. 2 kriterier på 2 niveauer
Hvis man derimod først underdeler efter f.eks. køn, og derefter underdeler disse
delmængder efter alder, får man, hvis klassifikationen har et videnskabeligt formål,
undersøgt, om der en empirisk sammenhæng mellem køn og aldersfordeling, mens
30

man, hvis klassifikationen har et praktisk formål, kan opnå en nyttig eller
overskuelig ordning af universets elementer.
Når man bruger flere kriterier af forskellig art, vil den rækkefølge, hvori de
anvendes, have betydning for den systematiske ordning af universet. Ved
anvendelsen af 2 kriterier, vil der kunne laves 2 lige gyldige klassifikationssystemer,
som det ses i eksempel 3.7.
I system 3.7a samles elementerne efter kriteriet køn (piger, kvinder og drenge,
mænd), mens elementerne efter kriteriet alder spredes, og omvendt i system 3.7b
Den rækkefølge, kriterierne skal anvendes i, afgøres i hvert enkelte tilfælde af
systemets formål.
Eks. 3.8: Indenfor universet ‘levnedsmidler’ ønskes følgende genstandsmængde
ordnet: fjerkræ, rodfrugter, korn, svin.
I hver kategori findes såvel økologisk som konventionelt dyrkede elementer.
Der kan laves følgende systemer:
a b c
levnedsmidler levnedsmidler levnedsmidler
animalske konventionelle animalske
fjerkræ animalske konventionelle
konventionel fjerkræ fjerkræ
økologisk svin svin
svin vegetabilske økologiske
konventionel rodfrugter fjerkræ
økologisk korn svin
vegetabilske økologiske vegetabilske
rodfrugter animalske konventionelle
konventionel fjerkræ rodfrugter
økologiske svin korn
korn vegetabilske økologiske
konventionel rodfrugter rodfrugter
økologisk korn korn
Eks. 3.8. Levnedsmidler.
31

Ved logisk division dannes enkle klasser, som enten kan være elementære
klasser (underdeling med et (ensartet) kriterie) eller indskudte klasser
(underdeling med flere uensartede kriterier).
Nævnt i system a’s (i eks. 3.8) rækkefølge, kan opdelingskriterierne karakteriseres
således:
a) efter biologisk oprindelse 1 - animalske/vegetabilske
b) efter biologisk oprindelse 2 - fjerkræ/svin og rodfrugter/korn)
c) efter dyrkningsmetode - økologisk/konventionel
Kriterier a og b er af samme art, mens kriterie c er af en anden art. Desuden kan vi
se, at kriterie b er specielt for hver af delmængderne ‘animalske’ og ‘vegetabilske
levnedsmidler’, mens kriterie c er generelt - gælder for alle elementer i universet. På
hvert niveau holdes kriterierne ensartede, mens kriterierne skifter art ved kriterie c.
Selvom klasserne i bunden af systemerne er ens, er den rækkefølge (systematiske
orden) genstandene præsenteres i forskellige.
ved eks. 3.8 a)
• konventionelle fjerkræ / økologiske fjerkræ
• konventionelle svin / økologiske svin
• konventionelle rodfrugter / økologiske rodfrugter
• konventionelle korn / økologiske korn
Her holdes den enkelte slags levnedsmiddel sammen - mens det økologiske /
konventionelle aspekt spredes.
ved eks. 3.8 b)
• konven. fjerkræ / konven. svin / konven. rodfrugter / konven. korn
• øko. fjerkræ / øko. svin / øko. rodfrugter / øko. korn
Her holdes det konventionelle henholdsvis økologiske aspekt sammen - de
forskellige slags levnedsmidler spredes i konventionel / økologisk.
32

ved eks. 3.8 c)
• konven. fjerkræ / konven. svin / øko. fjerkræ / øko. svin
• konven. rodfrugter / øko. rodfrugter/ konven. korn / øko. korn
Her holdes det animalske og vegetabilske sammen - det konventionel / økologiske
samt slagsen spredes.
Valget af system, og dermed den systematiske orden, vil afhænge af formålet med
det.
3.3 Bibliografisk klassifikation kontra genstandsklassifikation
Det lille system i eks. 3.8 kan anskueliggøre forskellen på et bibliografisk
klassifikationssystem og et genstandsklassifikationssystem.
Ved en klassifikation af de fysiske genstande (fjerkræ, korn, rodfrugter, svin -
henholdsvis økologiske og konventionelle) vil systemet fungere fint:
• hvert individ i genstandsmængden kan finde en plads i systemet - det er
ekshaustivt
• der er kun een plads til hvert individ, da klasserne på hvert niveau er gensidigt
eksklusive, og der er brugt eet delingskriterium ad gangen
• alle “fysiske” levnedsmidler i det afgrænsede univers vil blive placere nederst i
systemet, da alle levnedsmidlerne vil kunne karakteriseres ved de to biologiske
kriterier samt dyrkningsformen.
• de overordnede klasser ‘levnedsmidler’, ‘animalske levnedsmidler’, ‘vegetabilske
levnedsmidler’, ‘fjerkræ’ o.s.v. vil (og skal ved genstandsklassifikation) være
tomme.
Ved bibliografiske klassifikation (og dermed i begrebsklassifikation) sker der
følgende:
• litteraturen om de konkrete levnedsmidler (svarende til de nederste klasser), vil
blive placeret i hver sin klasse
33

• de overordnede klasser (hvis indhold kun er begreber) vil have et indhold, idet
man kan sagtens forstille sig litteratur om levnedsmidler, uanset dyrkningsform
og biologisk oprindelse, selvom et sådan levnedsmiddel ikke findes konkret i
virkeligheden. Man kan forestille sig litteratur om såvel ‘vegetabilske
levnedsmidler’ som ‘rodfrugter’ o.s.v..
• der mangler klasser til f.eks. litteratur om ‘økologiske levnedsmidler’ og
‘konventionelt dyrkede vegetabilske levnedsmidler’ o.s.v.
Ydermere ved vi, at der i tilknytning til ‘levnedsmiddeluniverset’ vil findes litteratur
om mere sammensatte emner som f.eks.: ‘rodfrugters vitaminindhold’, ‘stegning af
fjerkræ’, ‘sammenligning af konventionelle og økologiske levnedsmidler’, ‘røgning af
skinker’, ‘partering af svin’, ‘italiensk mad for diabetikere’ m.m. Disse emner skal
også, hvis systemet skal tjene sit formål, kunne udtrykkes og placeres entydigt i
systemet.
3.4 Hierarkiske relationer og klasser i bibliografiske
klassifikationssystemer
I et bibliografisk klassifikationssystem, vil det univers af begreber der skal
udtømmes i klassifikationssystemet, ikke kun være de konkrete genstande eller
fænomener - men derimod alle de begreber, som, af forfatterne til litteraturen,
forbindes i vidensuniverset. I ovenstående eksempel (eks. 3.8), vil universet altså
ikke bare være de konkrete levnedsmidler, men alle de begreber vi forbinder med
levnedsmidlerne: egenskaber, aktiviteter, dele m.v.
For at få overblik over en begrebsmængde (et vidensunivers eller begreberne
indenfor et vidensområde), er det nyttigt, at dele de begreber der arbejdes med op i
kategorier. Ideen er, at indenfor ethvert vidensområde, vil der på et overordnet plan
kunne dannes kategorier af begreber (også kaldet fundamentale kategorier), som
tilsammen vil udtømme eller opdele vidensområdet, og som samtidig vil være
gensidigt eksklusive. Det er altså en slags grov klassifikation af begreberne.
34

Anvendelsen af begrebet fundamentale kategorier i moderne klassifikationsteori
skyldes den indiske matematiker og bibliotekar Ranganathan (1892-1972). Han
postulerede (hans egen terminologi), at der indenfor alle vidensområder (som der
findes litteratur om) kan identificeres fem fundamentale kategorier, begreber kan
fordeles i:
PMEST:
• Personality - det som området egentlig handler om: produkter, fænomener m.v.
Dette er den sværeste kategori at definere, men Ranganathan nævner selv, at
det der bliver til overs i et givet univers (det der ikke er time, space, matter eller
energy) - det tilhører personality-kategorien.
• Matter - materialer, egenskaber (herunder også morfologi og fysiologi).
• Energy - aktiviteter, processer.
• Space - steder (kontinenter, lande, landskabsformer, f.eks. ørkener, have, byer,
landsbyer).
• Time - tidsperioder (år, århundreder, dag, nat, sommer, vinter).
Fig. 3.5. PMEST
Denne kategori-række kaldes også PMEST. Der findes andre, mere differentierede
kategorier. Men ingen af dem, hverken PMEST eller andre, kan siges at være mere
autoritative eller rigtige end andre. Det må afhænge af de områder, man arbejder
med.
Indenfor universet “madlavning” (det er ikke længere kun ‘levnedsmidler’) vil der
f.eks. kunne identificeres følgende begrebskategorier:
• produkter = retter, karakteriseret på forskellig måde, samt deres dele
• materiale = råvarer, karakteriseret på forskellig måde, samt deres dele
• egenskaber = egenskaber ved produkter og råvarer (fedt, proteiner.....)
• instrumenter = tilberedningsudstyr
• processer = tilberedningsprocesser
35

Generelt kan vidensområder ofte betragtes som procesforløb:
fremstilling/studie af: objekter/produkter/fænomener eller deres dele
med bestemte egenskaber
ud fra (ved fremstilling): materialer
ved hjælp af instrumenter, redskaber
der udføres processer
af nogen agenser (f.eks. personer)
på et sted
på en tid
Fig. 3.6. Procesforløb
Ved at arbejde med begrebskategorier, får vi et praktisk redskab til at strukturere de
relationer mellem begreber, som det er nødvendigt at kunne udtrykke i systemet:
• relationer mellem begreber indenfor samme begrebskategori
• relationer mellem begreber fra forskellige begrebskategorier
Relationer mellem begreber indenfor samme begrebskategori er:
• generisk relation, d.v.s. relationen mellem slægt og arter (genus-species) eller
mere generelt relationen mellem et begreb (ting, fænomener, processer m.v.) og
forskellige af “slags” af begrebet (tingen): primater - aber ; bestik - gafler.
• partitiv relation eller del/helheds-relation, d.v.s. relationen mellem en ting og dens
fysiske dele: fugl - (fugle)næb, cykel - pedal, hus-tag o.s.v. Betragtes ofte i
bibliografiske systemer som en generisk relation.
Relationer mellem begreber indenfor forskellige begrebskategorier er f.eks.:
• egenskabs-relation, d.v.s. relationen mellem en ting og dens egenskaber:
mennesker - intelligens ; fugle - åndedræt ; grønsager - vitaminer
• procesrelationen, d.v.s. relationen mellem en ting, og de processer der kan
udføres på, af eller med tingen: børn - leg ; kyllinger - stegning
36

3.4.1 Generiske relationer og enkle klasser
Den hierarkiske relation, der dannes ved logisk division, er den generiske relation.
Det er relationen mellem en ting og forskellige slags af tingen - mellem genus
(slægt) og species (art).
Eks. 3.9:
I et system er klassen ‘dyr’ delt i ‘hvirveldyr’ og ‘hvivelløse dyr’. Alle elementer i
klassen ‘hvirveldyr’ er inkluderet i klassen ‘dyr’, og alle elementer i klassen
‘hvirvelløse dyr’ er inkluderet i klassen ‘dyr’. Omvendt er kun nogle elementer i
klassen ‘dyr’ inkluderet i klassen ‘hvirveldyr’ og nogle i klassen ‘hvirvelløse dyr’.
Den generiske relation kan afdækkes ved denne “alle-nogle”-prøve.
Relationen kan illustreres således:
dyr
hvirveldyr
Eks. 3.9. Alle-nogle prøven
De klasser, der dannes i klassifikationssystemet ved logisk division, og som viser
den generiske relation, kaldes enkle klasser.
Enkle klasser kan deles i: elementære klasser og indskudte klasser:
3.4.1.1 Elementære klasser.
Elementære klasser opstår ved underdeling (logisk division) af et givet univers ved
anvendelse af eet kriterium (eller flere ensartede). Elementære klasser definerer
altså en slags af det overordnede begreb på grundlag af eet kriterium. Det er de
elementære klasser alle andre mere komplicerede klasser kan kombineres ud fra.
I eks. 3.5 er alle klasserne (‘børn’ , ‘småbørn’..., ‘voksne’....) elementære klasser i
universet ‘mennesker’.
37

I eks. 3.8a er universet af ‘levnedsmidler’ blevet opdelt i de elementære klasser
‘animalske levnedsmidler’ og ‘vegetabilske levnedsmidler’. Kriteriet ‘dyr - planter’
forholder sig til elementernes biologiske egenskaber - det er af biologisk art.
Hierarkiet er:
Elementære klasser
levnedsmidler
animalske
vegetabilske
Fig. 3.7. Elementære klasser
På næste niveau ønskes de ‘animalske levnedsmidler’ yderligere opdelt efter
zoologisk tilhørsforhold i f.eks. ‘fjerkræ’ (fugle’), ‘svin’. Dette kan gøres umiddelbart,
fordi kriteriet (dyrearter) er af samme art (biologiske egenskaber), og samtidig kun
gælder for klassen ‘animalske levnedsmidler’. Kriteriet ‘dyrearter’ er irrelevant for
klassen ‘vegetabilske levnedsmidler’.
Opdelingen danner nye elementære klasser til klassen ‘animalske levnedsmidler’:
levnedsmidler
animalske levnedsmidler
Elementære klasser
fjerkræ
svin
vegetabilske levnedsmidler
Fig. 3.8 Flere elementære klasser
Tilsvarende kan ‘vegetabilske levnedsmidler’ yderligere opdeles efter botanisk del i
f.eks. ‘rodfrugter’, ‘korn’ (frø). Dette kan også gøres umiddelbart, da kriteriet er af
samme art (biologisk egenskaber), og samtidig kun gælder for klassen
‘vegetabilske levnedsmidler’. Kriteriet ‘botanisk del’ er irrelevant for klassen
‘animalske levnedsmidler’.
Elementære klasser dannes også i forhold til andre begreber end ting (mennesker,
levnedsmidler m.v.). Til ‘levnedsmiddeluniverset’ hører f.eks. også en række
processer, f.eks:
38

Processer:
Tilberedningsmetoder (vedr. levnedsmidler)
kogning
stegning
• ‘Kogning’ og ‘stegning’ er elementære klasser i universet af
‘tilberedningsmetoder’
Konserveringsmetoder
frysning
røgning
• ‘Frysning’, ‘røgning’ er elementære klasser i universet ‘konserveringsmetoder’.
3.4.1.2 Indskudte klasser.
Fig. 3.9. Processer som elementære klasser.
Indskudte klasser er klasser, som er opstået ved underdeling (logisk division) af et
givet univers efter flere forskelligartede kriterier, som kan kendetegne alle
elementer i universet. Indskudte klasser definerer altså en slags af det overordnede
begreb på grundlag af flere kriterier.
I eks. 3.7b er klasserne ‘børn’ og ‘voksne’ ‘elementære klasser’ i universet
‘mennesker’, mens klasserne ‘piger’, ‘drenge’, ‘kvinder’ og ‘mænd’ er “indskudte
klasser“ (de er “skudt ind” mellem de elementære klasser). De indskudte klasser
kan opfattes som dannet ved en kombination af de to elementære klasser, f.eks.
‘piger’ som en kombination af ‘mennesker af hunkøn’ og ‘børn’, og ‘drenge’ som en
kombination af ‘mennesker af hankøn’ og ‘børn’ o.s.v.
Universet af ‘levnedsmidler’ kan deles efter oprindelse (animalske - vegetabilske)
og efter dyrkningsform (økologisk - konventionel). Dette kan, som vi tidligere har
set, gøres med lige ret på følgende måder:
39

a: levnedsmidler b: levnedsmidler
animalske (E) konventionelle (E)
konventionelle (I) animalske (I)
økologiske (I) vegetabilske (I)
vegetabilske (E) økologiske (E)
konventionelle (I) animalske (I)
økologiske (I) vegetabilske (I)
Fig. 3.10. Indskudte og elementære klasser.
I = Indskudte klasser
E = Elementære klasser
I eksempel a er hver af klasserne ‘animalske levnedsmidler’ og ‘vegetabilske
levnedsmidler’ elementære klasser, mens klasserne ‘animalske konventionelle
levnedsmidler’, ‘økologiske animalske levnedsmidler’, ‘konventionelle vegetabilske
levnedsmidler’ og ‘økologiske vegetabilske levnedsmidler’ er indskudte klasser.
De indskudte klasser er skudt ind mellem de to elementære klasser.
Begrebet ‘økologiske vegetabilske levnedsmidler’ er medlem af både klassen
‘økologiske levnedsmidler’ og klassen ‘vegetabilske levnedsmidler’. Begrebet kan
udtrykkes ved en kombination af de to klasser.
En indskudt klasse er altså defineret ved flere kriterier, som kan opdele det samme
umiddelbart overordnede univers i flere ikke-eksklusive klasser:
levnedsmidler
animalske vegetabilske konventionelle økologiske
Fig. 3.11. Indskudte klasser.
40

Om et begreb kan karakteriseres som tilhørende en indskudt klasse, afhænger af
det univers der skal underdeles. Hvis universet i ovenstående eksempel
indskrænkes til kun at omfatte ‘animalske levnedsmidler’, som derefter deles efter
zoologisk taksonomi, vil begrebet ‘økologiske animalske levnedsmidler’ (eller
gruppen af ‘øko.....’) danne en elementær klasse - underdeling af universet
‘animalske levnedsmidler’ efter kun eet kriterium.
Om et begreb vil give anledning til dannelse af en elementær eller en indskudt
klasse er altså en relativ bestemmelse i forhold til det givne begrebsunivers.
Begrebet i sig selv definerer ikke, hvilken slags klasse begrebet skal tilhøre - det
afhænger af det univers af ting eller begreber der skal klassificeres.
Andre eksempler:
Begrebet ‘havpattedyr’: i forhold til universet ‘dyr’ defineres en slags af dyr,
karakteriseret ved
a: levested (hav.),
b: zoologisk taksonomi (pattedyr).
Begrebet ‘havpattedyr’ har altså en relation til de to elementære klasser: ‘havdyr’ og
‘pattedyr’.
Der er en syntaktisk relation mellem de elementære klasser ‘havdyr’ og ‘pattedyr’: et
havpattedyr er et havdyr som også er et pattedyr.
Begrebet ‘danske trækfugle’: i forhold til universet ‘dyr’ defineres en slags dyr,
karakteriseret ved
a: (geografisk) sted (danske dyr),
b: adfærd (trækkende dyr), og
c: zoologisk taksonomi (fugle).
Klassen ‘danske trækfugle’ er i dette univers en indskudt klasse, dannet ved en
kombination af 3 elementære klasser: ‘danske dyr’, ‘trækkende dyr’ og ‘fugle’.
I forhold til universet fugle definerer begrebet ‘danske trækfugle’ en slags fugle ved
a: (geografisk) sted og b: adfærd (trækfuge). Hver af klasserne ‘danske fugle’ og
41

‘trækfugle’ er elementære klasser i forhold til universet ‘fugle’. ‘Danske trækfugle’ er
i dette univers en indskudt klasse, dannet ved kombination af de elementære
klasser ‘danske fugle’ og ‘trækfugle’.
I forhold til universet ‘danske fugle’ definerer begrebet ‘danske trækfugle’ en slags
fugle ved et karakteristikum: adfærd (trækkende fugle). ‘Danske trækfugle’ er her
en elementær klasse.
3.4.2 Partitive relationer (og enkle klasser)
Den partitive relation - eller del-helhedsrelationen - er relationen mellem en helhed
og dens forskellige dele. ‘Rod’ er en del af en ‘plante’, ‘Europa’ er en del af ‘verden’,
‘Danmark’ er en del af ‘Europa’, ‘aritmetik’ er en del af ‘matematik’ og ‘Skinke’ er en
del af ‘gris’ (i levnedsmiddelsammenhæng). Relationen definerer ikke, som ved den
generisk relation, en slags af begrebet - men en del af begrebet.
I klassifikationssystemer betragtes relationen oftest som en slags generisk relation,
da hierarkiet mellem det overordnede (helheden) og det underordnede (delene) kan
opbygges på samme måde. Det overordnede begreb ‘plante’ kan som fysisk
fremtrædelsesform deles i: ‘rod’, ‘stængel’ , ‘blade’ m.v.
Hierarkiet kunne fremtræde således:
Planter
rødder
stængler
blade
Fig. 3.12. Partitiv relation (del-helhed relation)
De klasser, der dannes i det partitive hierarki (efter eet kriterium: del af), er
elementære klasse. Disse elementære klasser kan evt. yderligere opdeles i deres
dele, hvorved der igen dannes elementære klasser.
42

Hvis man imidlertid, efter at have opdelt efter en partitiv relation, laver en yderligere
opdeling af delene efter “slags af”, d.v.s. kombinerer med et generisk hierarki
(dannet ved logisk division), dannes enten elementære klasser eller en indskudte
klasser.
I forhold til universet planter ønskes oprettet et hierarki til plantedele. Disse
plantedele ønskes yderligere generisk opdelt efter slags af dele.
planter
rødder (E)
pælerødder (E)
trævlerødder (E)
stængel (E)
blade (E)
fligede (E) I = Indskudte klasser
fingerformede (E) E = Elementær klasser
o.s.v.
Eks. 3.10. Partitiv elementære klasser
De elementære klasser dannes, hvis den logiske division sker på grundlag af
kriterier, der kun vedrører plantedelen (se eks. 3.10).
I forhold til universet planter ønskes oprettet et hierarki til plantedele. Plantedelene
ønskes yderligere generisk underdelt efter planter.
Eks:
planter planter
rødder (E) enkimbladede (E)
enkimbladede rødder (I)
tokimbladede stængler (I)
stængler (E) blade (I)
enkimbladede (I) tokimbladede (E)
tokimbladede (I) rødder (I)
o.s.v. stængler (I)
o.s.v.
Eks. 3.11. Partitiv elementære og indskudt klasser
I = Indskudte klasser
E = Elementær klasser
43

De indskudte klasser dannes, hvis den logiske division sker på grundlag af kriterier,
der vedrøre hele planten (eks. 3.11).
Begge kriterier (enkimbladede/tokimbladede og del-helhed) gælder for hele planten.
De dannede klasser ‘enkimbladede planter rødder’ vil være indskudte klasser i
universet ‘planter’.
3.4.3 Ikke-generiske relationer og sammensatte klasser
Ved generiske relationer bestemmes overordnet-underordnet relationen mellem
begreber af samme slags. Ikke-generiske relationer er relationer mellem begreber
af forskellig slags - d.v.s. relationer mellem begreber fra forskellige
begrebskategorier (‘dybfrysning af fisk’, ‘økologiske grønsagers vitaminindhold’) -
eller relationer mellem begreber, som er indholdt i gensidigt eksklusive klasser i
samme generiske hierarki (‘sammenligning af økologisk dyrkede og konventionelt
dyrkede grønsager’, ‘forskellen på fedtindholdet i torsk og makrel’).
De klasser der dannes i klassifikationssystemet, ved underdeling (eller kombination)
med (klasser fra andre begrebskategorier) kaldes sammensatte klasser .
Sammensatte klasser kan deles i: fusionerede klasser og komplekse klasser.
3.4.3.1 Fusionerede klasser
Et dokument handler om ‘dybfrysning af torsk i Norge’ (det er utroligt hvad litteratur
kan handle om). Hvis dette dokuments emne skulle udtrykkes specifikt i vores
levnedsmiddelsystem, skulle systemet indeholde følgende kæde:
orden 0 levnedsmidler
orden 1 animalske levnedsmidler
orden 2 fisk
orden 3 torsk
orden 4 dybfrysning
orden 5 Norge
Fig. 3.13. Kæde til ‘Dybfrysning af torsk i Norge’
44

Hierarkiet ned til og med ‘torsk’ er et generisk hierarki (torsk er en slags fisk, fisk er
en slags ....). Men - ‘dybfrysning’ er ikke en slags ‘torsk’, og ‘Norge’ er ikke en slags
‘dybfrysning’. I klassifikationssystemet er det alligevel nødvendigt, at vise den slags
relationer - for at differentiere dokumenter om beslægtede emner, og for at udtrykke
dokumenternes emner specifikt..
Mens den generiske relation udtrykker relationer mellem begreber af samme slags
(samme begrebskategori), er relationen mellem ‘torsk’ og ‘dybfrysning’ en relation
mellem begreber fra forskellige begrebskategorier. ‘Torsk’ er ting (eller råvarer) i
universet levnedsmidler, mens ‘dybfrysning’ er er proces, som er knyttet til universet
‘levnedsmidler’.
De klasser, der dannes ved underdeling af en klasse med klasser fra en anden
begrebskategori, kaldes fusionerede klasser. Ovenfor er klassen 4 (hvis indhold er
‘dybfrysning - torsk’) og klassen 5 (hvis indhold er: ‘Norge - dybfrysning - torsk’)
begge fusionerede klasser. Det er karakteristisk for de fusionerede klasser, at de
enkelte indgående klasser definerer og modificerer hinanden - de fusioneres. Et
dokument om ‘dybfrysning af torsk i Norge’ vil ikke handle om ‘torsk’ + ‘dybfrysning’
+ ‘Norge. Relationen har en indvirkning på klassernes begrebsindhold.
De fusionerede klasser dannes ved kombination af elementære eller indskudte
klasser fra andre begrebskategorier indenfor samme vidensunivers.
Generelt er det relationen mellem
• et begreb og dets egenskaber
• et begreb og aktiviteter udført på, af eller med det
• et begreb afgrænset i tid og rum
3.4.3.2 Komplekse klasser
En sidste slags klasser er nødvendigt for mere præcist at kunne udtrykke
komplekse emner i dokumenter.
45

Et dokument handler om ‘Sammenligning af økologisk og konventionelt dyrkede
grønsager’, et andet om ‘Den fede fisks betydning for hjerte-karsygdomme hos
mennesker’, et tredje om ‘Italiensk mad for diabetikere’.
Hvis det første dokuments emner skal udtrykkes specifikt i ‘levnedsmiddelsystemet’,
får vi et problem:
orden 0 levnedsmidler
orden 1 vegetabilske levnedsmidler
orden 2 grønsager
orden 3 konventionelle grønsager
orden 3 økologiske grønsager
Fig. 3.14. Levnedsmidler
Hierarkiet ned til og med orden 3 er et generisk hierarki. Hvis vi skulle udtrykke
relationen mellem ‘konventionelle’ og ‘økologiske’, skulle vi f.eks. underdele klassen
‘konventionelle grønsager’ (orden 3) med klassen ‘økologiske grønsager’. Men
‘økologiske grønsager’ er ikke en slags ‘konventionelle grønsager’ - det er ikke en
generisk relation. Det er en relation mellem to ligeværdige klasser, som hver især
bevarer deres identitet (betydningsindhold) i relationen. Samtidig kommer de
indgående klasser fra samme række i hierarkiet, og danner hverken indskudte
klasse eller en fusionerede klasse.
Klassen ‘økologiske grønsager - konventionelle grønsager’ er en kompleks klasse,
som kun kan dannes ved en kombination af de indgående klasser.
Eet andet dokument handler om ‘fede fisks indflydelse på karsygdomme hos
mennesker’. Dette emne er af endnu mere kompleks karakter, idet de indgående
begreber tilhører forskellige universer: ‘fisk’ og ‘fede fisk’ kunne tilhører vores
‘levnedsmiddelunivers’’, mens ‘karsygdomme’ og ‘mennesker’ kunne tilhører et
medicinsk univers. Hvis relationen ‘fede fisk’-’karsygdomme’ skulle udtrykkes i
klassifikationssystemet, ville dette ske ved at bringe klasser fra forskellige
vidensuniverser sammen. Sådanne klasser kaldes også komplekse klasser.
46

Både komplekse og fusionerede klasser beskæftiger sig med relationer mellem
mere end en slags begreber. Forskellen mellem dem ligger i den udstrækning, hvori
de indgåede begreber bevarer deres identitet i relationen.
I en kompleks klasse bevarer de enkelte begreber deres identitet ved relationen, og
kan derfor skelnes fra hinanden. I en fusioneret klasse bevarer de enkelte begreber
ikke deres identitet, og kan derfor ikke skelnes fra hinanden.
Forskellen mellem komplekse klasser og fusionerede klasser er parallel med
forskellen mellem en blanding og en opløsning i kemien.
En blanding af jernspåner og salt forbliver jernspåner og salt selvom de blandes. De
to elementer kan skilles mekanisk. Men en opløsning af ilt og brint er vand, som er
en helt anden substans forskellig fra de indgående elementer. F.eks. er vand en
væske under normal temperatur og tryk, mens begge dens komponenter er
luftarter.
3.4.3.3 Faserelationer
Ranganathan understreger forskellen mellem de to slags sammensatte klasser ved
at kalde de komplekse klasser for løse sammensætninger (loose assemblages). De
klasser, der indgår i komplekse klasser, kaldes faser, og relationerne mellem dem
kaldes faserelationer.
Faserne i en kompleks klasse kan være elementære, indskudte eller fusionerede
klasser. De forbindes på det verbale plan af termer, som specificerer relationen.
Som eksempler på faserelationer kan nævnes:
• SAMMENLIGNING: ‘En sammenligning mellem trækkende dyr og dyr med
vinterdvale’ - faserne er elementære klasser. ‘En sammenligning mellem
flagermusens åndedræt og fugles åndedræt’ - faserne er fusionerede klasser.
• INDFLYDELSE: ‘Darwinismens indflydelse på kristen tankegang’.
47

• ANVENDELSE: ‘En etologisk forklaring på menneskets aggression’.
I de ovennævnte tilfælde giver dokumenterne information om begge faserne og om
deres relation. Men det er muligt at adskille faserne.
• BENYTTERRELATION (BIAS): ‘Statistik for biologer’.
Her præsenteres information om et speciale tilpasset udøvere af et andet speciale.
Det kan se ud som om det ikke er en ægte faserelation. Der vil sikkert være meget
lidt eller ingen information om biologi i et dokument som "Statistik for biologer". Det
vil derfor måske være bedre at behandle sådanne klasser som emner præsenteret i
en bestemt form end som komplekse klasser.
Hvis vi ser på en fusioneret klasse som: Rottens intelligens, kan det ses, hvad der
menes med klassernes fusion. Et dokument i klassen giver ikke først information
om intelligens i almindelighed og rotter i almindelighed for derefter at bringe de to
emner (begreber) i relation til hinanden. Dokumentet behandler kun et aspekt af
rotten og intelligensen hos et dyr. Hver af de elementære klasser modificerer den
anden og i den resulterende fusionerede klasse er de ikke til at adskille.
Nogle dokumenter bringer oplysninger om mere end en klasses emner uden at
behandle en relation mellem emnerne, f.eks. en bog med titlen "Dyr og vækster".
En del af dokumentet giver information om dyr og en anden del information om
planter. Dokumenter om flere emner danner ikke en ny slags klasser. Når de
klassificeres må hvert emne enten behandles, som om det udgjorde et selvstændigt
værk, eller dokumentet må placeres i en mere generel klasse, hvis dokumentets
emner udtømmer en sådan.
48

3.5 Ekshaustivitet og eksklusivitet i bibliografiske
klassifikationssystemer
Logikkens krav om ekshaustivitet og eksklusivitet vil man i mange tilfælde ikke finde
opfyldt i de bibliografiske klassifikationssystemer. Man skal her tænke på, at de
bibliografiske klassifikationssystemer er praktiske hjælpemidler i registrerings- og
søgearbejdet. I sådanne systemer er der ingen grund til at have klasser for
logikkens skyld. Man arbejder her med princippet litterært belæg, som medfører,
at man ikke konstruerer klasser, som slet ikke ville blive brugt, eller hvor der kun
ville komme til at stå meget få dokumenter. Man nøjes med at konstruere de
klasser, som dokumenterne giver anledning til.
Alle bibliografiske klassifikationssystemer kommer i tidens løb i konflikt med kravet
om ekshaustivitet. Det skyldes, at klassifikationssystemets univers ikke er statisk.
Der føjes hele tiden ny viden og nye begreber til universet, og der opstår nye
relationer mellem begreberne.
Lad os tænke os det tilfælde, at et nyt begreb opstår. Konflikten består så i, at det
nye begreb er indeholdt i et overbegreb eller en overordnet klasse som følge af den
begrebsmæssige sammenhæng. Men det vil først senere få en plads i en af de
klasser, som underdeler overklassen. I den mellemliggende tid vil
foreningsmængden af underklasserne være forskellig fra overklassen.
Et sådan tilfælde har vi også ved nye statsdannelser. Her skal vises et eksempel fra
DK5 (i 1970):
48 Andre verdensdele
48.1 Asien
48.2 Enkelte asiatiske lande
48.23 Forindien
48.231 India
48.232 Pakistan
48.234 Nepal
48.235 Bhutan
48.237 Ceylon
48.238 Maldiverne
Fig. 3.15. Andre verdensdele i DK5
49

Da Pakistan blev delt i Pakistan og Bangla Desh, kom DK5 i konflikt med princippet
om ekshaustivitet. Da delingen skete, var Bangla Desh automatisk indeholdt i 48,
48.1 og 48.23 af begrebsmæssige årsager, men foreningsmængden af grupperne
48.231-48.238 var forskellig fra 48.23. Først da gruppen 48.233 Bangla Desh blev
oprettet, blev der overensstemmelse med princippet om ekshaustivitet.
I forbindelse med princippet om ekshaustivitet er "andre" klasserne som 58.889
interessante. Her findes klassen i en lukket række. 58.88 kan deles i flere
underklasser end notationen tillader. Først opregnes de 8 underklasser, der er
størst behov for, og de resterende ordener samles i en gruppe til sidst.
Underdelingen af 58.88 overholder formelt set kravet om ekshaustivitet, men
ordenerne i 58.889 individualiseres ikke.
58.8 Fugle
58.88 Enkelte ordener
58.881 Andefugle
58.882 Rovfugle
58.883 Hønsefugle
58.884 Vade-måge-alkefugle
58.885 Duefugle
58.886 Papegøjer
58.887 Ugler
58.888 Spurvefugle
58.889 Andre ordener
Fig. 3.16. Fugle i DK5
‘Andre’ klasserne findes også i åbne rækker, f.eks.:
63.68 Pelsdyr
63.681 Kaniner
63.689 Andre pelsdyr
Fig. 3.17. Pelsdyr i DK5
Andre steder i DK5 er der ikke gjort noget forsøg på at opfylde
ekshaustivitetskravet, f.eks.:
50

25.5 Mission i Asien
25.53 Mission i Indien
25.58 Mission i Kina
Fig. 3.18. Mission i Asien i DK5
I de 2 sidste tilfælde må årsagen til underdelingen søges i princippet om litterært
belæg.
I de bibliografiske klassifikationssystemer kan man finde mange eksempler på, at
klasser overlapper hinanden. Her skal igen vises et eksempel fra DK5:
76.3 Metalsmedekunst
76.33 Guld- og sølvsmedekunst i alm.
76.34 Messingsmedekunst
76.35 Bronzesmedekunst
76.36 Smedekunst i kobber, bly, tin zink og andre metaller
76.37 Smedejernskunst
76.38 Våbensmedekunst
Fig. 3.19. Metalsmedekunst i DK5
Ved underdelingen af 76.3 er anvendt 2 underdelingskriterier. Det første kriterium er
et materialekriterium. Det giver anledning til grupperne 76.33-76.37. Det andet
kriterium er et genstandskriterium. Det giver anledning til 76.38.
En af grundene til, at de bibliografiske klassifikationssystemer ikke anvender
underdelingskriterierne et ad gangen, kan forstås, hvis vi sammenligner omfanget
af de 2 systemer over mennesker (eks. 3.6 og 3.7). I vores små systemer er der 2
klasser mere i det entydige system end i systemet med de overlappende klasser.
Det er ikke svært at forestille sig, hvor mange klasser, der ville blive i et universelt
system, hvis man anvendte et underdelingskriterium ad gangen. Den entydige
underdeling ville nok også give anledning til mange klasser, som ikke ville indeholde
dokumenter.
Når klasserne i et system ikke i sig selv giver mulighed for at placere emner
entydigt, må systemet udbygges med regler. Reglerne skal sikre, at man altid
placerer emner ens, hvor der er flere muligheder.
51

4.1 Indledning
4. KLASSIFIKATIONSSYSTEMER
Et klassifikationssystem, der skal kunne udtrykke de forskellige slags relationer,
som blev diskuteret i det foregående kapitel, kan konstrueres på 2 måder.
Den traditionelle metode er at postulere et vidensunivers og underdele det i
successivt snævrere klasser på grundlag af relevante underdelingskriterier. Herved
fremkommer alle elementære, indskudte og fusionerede klasser, som systemet
omfatter, ordnet på en måde som viser deres hierarkiske relationer. Er systemet et
universelt klassifikationssystem udgør vidensuniverset al viden i dokumenter. Er
systemet specielt udgør vidensuniverset en del af denne viden, f.eks. om
biblioteksvæsen, zoologi eller økonomi.
Klassifikationssystemer der opregner eller lister alle de nødvendige klasser (enkle
og sammensatte) kaldes enumerative. Dog listes komplekse klasser sædvanligvis
ikke , da det ikke er muligt at forudsige faserelationer. Dansk decimalklassedeling -
DK5 - er et eksempel på et enumerativt system. Som navnet siger, deles viden op i
10 overordnede klasser, som i princippet hver deles op i 10 hovedklasser. Hver
hovedklasse kan deles i 10 underklasser o.s.v. så langt som nødvendigt.
Den anden metode til konstruktion af et klassifikationssystem består ikke i en
nedbrydning af et vidensunivers, men i en opbygning ud fra bestemte dokumenters
emner. Ved denne metode analyseres emnerne op i de elementære klasser, de
består af, og det er kun disse klasser, som vises i systemet.
Når en klassifikator, der bruger et sådant system, skal udtrykke en indskudt,
kompleks eller fusioneret klasse, gøres det ved at samle dens elementære klasser -
i praksis ved at kombinere deres notationselementer. Denne proces kaldes
syntese. Man kalder sædvanligvis sådan et system facetteret, fordi dets
elementære klasser ordnes i begrebskategorier kaldet facetter. Navnet analytisk-
52

syntetiske systemer afslører bedre disse klassifikationssystemers natur, selvom det
er en mere klodset term.
4.2 Typer af klassifikationssystemer
De 2 slags klassifikationssystemer - facetterede og enumerative er hovedtyper af
klassifikationssystemer. Oversigten i figur 4.1 kategoriserer systemerne efter, hvordan
de behandler sammensatte emner eller klasser - tilstedeværelse af almindelige eller
specielle hjælpetabeller. I praksis skal man være opmærksom på, at der, udover de
her beskrevne typer af systemer, findes mange mellemformer.
1 Klassifikationssystemer
Oversigten kan forklares sådan:
1.1 Enumerative systemer
1.2 Facetterede systemer
Fig. 4.1 Klassifikationssystemer
Klassifikationssystemer: I klassifikationssystemer gives en struktureret oversigt
over systemets emneområde. Klassifikationssystemerne viser relationer mellem et
emneområdes enkelte emner. Når dokumenter emneregistreres ved hjælp af et
klassifikationssystem fastholdes systemets struktur af en notation, et system af
klassemærker.
Klassifikationssystemerne inddeles i:
1) Enumerative systemer, og
2) Facetterede systemer
Enumerative systemer: - opregnende - systemer kaldes også for analytiske
systemer, fordi de ved hjælp af nogle opdelingskriterier analyserer et emneområde
op i dets delområder. De enumerative systemer er karakteristiske ved, at de
53

opregner delområder. Dvs. at de i selve klassifikationsskemaet har klasser til både
enkle og sammensatte emner. Et eksempel på et enumerativt system er som
førnævnt DK5, hvor vi f.eks. i gruppe ‘61.265’ placerer det sammensatte emne
‘Barnets fysiologiske udvikling’ eller i gruppe ‘63.625’ det sammensatte emne
‘Kvægs fodring’.
Facetterede systemer: kaldes også for analytisk-syntetiske systemer. De er
bygget op på den måde, at det emneområde de dækker, v.h.a. en analyse, er
ordnet i det antal begrebskategorier - facetter - som er nødvendige for at beskrive
emner indenfor området. Systemerne opregner altså ikke klasser til sammensatte
emner, men klassemærket for et sammensat emne konstrueres ved indekseringen
ved en kombination af notationselementer fra de forskellige facetter. Vi kalder
denne kombination af facetter for en syntese. Hvis et facetteret system dækker et
bredt emneområde eller er universelt, består systemet af en række basisklasser
(discipliner, hovedgrupper) samt nogle almene hjælpetabeller (begreber, som kan
kombineres med sammensatte emner fra alle basisklasser) og nogle specielle
hjælpetabeller (begreber, der kun kan kombineres med en enkelt basisklasse,
facetter i en enkelt disciplin).
Et eksempel på et facetteret system er UDK, hvor vi har rig mulighed for at foretage
syntese. F.eks. er det sammensatte emne ‘Partiernes indflydelse på
fagforeningerne’ som klassificeres med ‘331.881:329’ fremkommet ved at
kombinere notationen for ‘Fagforeninger 331.881’ med notationen for ‘Politiske
partier 329’ v.h.a. kolon-tegnet. Der er yderligere i UDK en række almene
hjælpetabeller, f.eks. for form, tid og sted, som kan anvendes overalt i systemet og
en række specielle hjælpetabeller som kan bruges afgrænsede steder i systemet.
Det skal siges at UDK også opregner sammensatte emner i skemaet f.eks. i
gruppe ‘684.43 Produktion af stole’. Dermed indeholder UDK elementer af det
enumerative klassifikationssystem, som gør at vi betegner det som et Næsten
facetteret system i modsætning til de Ægte facetterede systemer.
54

De ægte facetterede systemer opregner ingen sammensatte klasser, men
sammensatte emners klassemærker dannes ved en kombination af
notationselementer fra forskellige facetter. Det siger sig selv, at det er vigtigt, at
man, hver gang man danner et klassemærke ved at kombinere notationselementer
fra forskellige facetter, kombinerer facetterne i samme orden.
Den orden, hvori man "citerer" de enkelte facetter i et klassemærke, kaldes
citationsordenen. Man kan have en citationsorden som gælder for hele
klassifikationssystemet. Man kan have en citationsorden, som gælder for alle
emner inden for en basisklasse (facetformel for hver basisklasse). Endelig kan man
operere med et sæt af regler og principper for konstruktion af klassemærker for
sammensatte emner. I sidste tilfælde siger man, at systemet er frit facetteret, fordi
man i hvert enkelt tilfælde ud fra reglerne og principperne slutter sig til
citationsordenen. Findes der en facetformel for hver basisklasse, siger man, at
systemet er stramt facetteret.
Endelig skal det nævnes at de enumerative systemer kan indeholde hjælpetabeller
og syntesemuligheder. F.eks. kan vi tale om at DK5 indeholder en almen
hjælpetabel der kan anvendes overalt i systemet, omend i meget begrænset
omfang, i kraft af formgruppen:
’05. Tidsskrifter og andre periodisk udkommende skrifter af blandet
indhold’
Tilsvarende kendes syntesemuligheder også fra DK5's underdelingsprincipper,
f.eks.:
Eller
‘Kinas dyreliv: DC 58.3828’ = ‘58.3 Andre landes dyreliv i alm.’ + geografisk
underdeling efter ‘48.28 Kina’.
‘Zoologisk bibliografi: DC 01.658’ = ‘01.6 Fagbibliografier’ + systematisk
underdeling efter ‘58 Zoologi’.
55

Disse syntesemuligheder i DK5 er dog begrænset til nogle afgrænsede steder i
systemet.
Man ser ofte enumerative systemer omtalt som hierarkiske systemer i modsætning
til facetterede systemer. Betegnelsen er misvisende. Både enumerative og
facetterede systemer er hierarkiske. I de facetterede systemer fremtræder det fulde
hierarki bare ikke i selve klassifikationsskemaet.
Det fulde hierarki udfoldes først f.eks. i en systematisk katalog, hvor
klassemærkerne for enkle og sammensatte emner er dannet ved en kombination af
notationselementer fra facetterne og ordnet i den fastlagte systemorden.
4.3 Eksempel på et facetteret og et enumerativt system
De følgende 2 eksempler illustrerer forskellen mellem facetterede og enumerative
systemer. Det er demonstrationsmodeller, der af hensyn til pladsen er
ufuldstændige til praktisk brug.
Ved at betragte de 2 modelsystemer får man indtryk af, hvor kompliceret og
tidskrævende det er at konstruere et enumerativt klassifikationssystem
sammenlignet med et facetteret system, og hvor meget mere det enumerative
system fylder, hvis systemerne skal kunne udtrykke de samme klasser. Denne
forskel mellem de to typer af klassifikationssystemer angår kun konstruktøren.
Andre forhold omkring de enumerative systemer gør dog, at de har tendens til at
være mindre effektive end de facetterede systemer. De konstrueres sjældent med
den strenghed og omhu, som vores modelsystem. Omfanget og kompleksiteten i
opgaven får konstruktøren til at udelade klasser, som der ikke forventes at blive
brug for. Her kan princippet om litterært belæg spille en rolle. Desuden er det en
almindelig erfaring, at klasserne i enumerative klassifikationssystemer er bredere
end i facetterede systemer. Den overvejelse kan gøre sig gældende, at man ikke
skal gøre klasser mere specifikke end nødvendigt for at kunne overskue og
56

gennemsøge det antal dokumenter eller dokumentrepræsentationer, som klassen
forventes at komme til at indeholde. Disse betragtninger går især ud over listningen
af indskudte og fusionerede klasser.
Først det facetterede system:
Eks. 4.1
(procesfacet)
Fysiologi
Åndedræt
Formering
(dyrefacet)
(efter habitat)
Vanddyr
Landdyr
(efter zoologisk taksonomi)
Hvirvelløse dyr
Insekter
Hvirveldyr
Krybdyr
Eks. 4.1. Facetterede system
Det kan ses af eks. 4.1 og 4.2, at begge systemer kan bruges til at udtrykke det
samme antal klasser. Det facetterede system indeholder kun elementære klasser.
Skal man f.eks. klassificere den indskudte klasse: Landinsekter, konstruerer man
klassemærket ved at kombinere klassemærket for Landdyr i dyrefacetten efter
habitat med klassemærket for Insekter i dyrefacetten efter zoologisk taksonomi. I
det enumerative system er den indskudte klasse listet i systemet med et færdiglavet
klassemærke. På samme måde hvis klassen havde været fusioneret, f.eks.
Krybdyrs åndedræt. I det enumerative system findes klassen listet, mens vi i det
facetterede system må kombinere klassemærket for Krybdyr med klassemærket for
Åndedræt, når vi klassificerer et dokument, der hører til den fusionerede klasse.
57

Nu det enumerative system:
Eks. 4.2.
Fysiologi Hvirveldyr
Åndedræt Hvirveldyrs fysiologi
Formering Hvirveldyrs åndedræt
Hvirveldyrs formering
Vanddyr
Vanddyrs fysiologi Vandhvirveldyr
Vanddyrs åndedræt Vandhvirveldyrs fysiologi
Vanddyrs formering Vandhvirveldyrs åndedræt
Vandhvirveldyrs formering
Landdyr
Landdyrs fysiologi Landhvirveldyr
Landdyrs åndedræt Landhvirveldyrs fysiologi
Landdyrs formering Landhvirveldyrs åndedræt
Landhvirveldyrs formering
Hvirvelløse dyr Krybdyr
Hvirvelløse dyrs fysiologi Krybdyrs fysiologi
Hvirvelløse dyrs åndedræt Krybdyrs åndedræt
Hvirvelløse dyrs formering Krybdyrs formering
Hvirvelløse vanddyr Vandkrybdyr
Hvirvelløse vanddyrs fysiologi Vandkrybdyrs fysiologi
Hvirvelløse vanddyrs åndedræt Vandkrybdyrs åndedræt
Hvirvelløse vanddyrs formering Vandkrybdyrs formering
Hvirvelløse landdyr Landkrybdyr
Hvirvelløse landdyrs fysiologi Landkrybdyrs fysiologi
Hvirvelløse landdyrs åndedræt Landkrybdyrs åndedræt
Hvirvelløse landdyrs formering Landkrybdyrs formering
Insekter
Insekters fysiologi
Insekters åndedræt
Insekters formering
Vandinsekter
Vandinsekters fysiologi
Vandinsekters åndedræt
Vandinsekters formering
Landinsekter
Landinsekters fysiologi
Landinsekters åndedræt
Landinsekters formering
Eks 4.2. Enumerative system
Lad os se, hvordan det ville gå med vores indskudte klasse: Landinsekter og vores
fusionerede klasse: Krybdyrs åndedræt, hvis vi skulle placere dokumenter om de to
klassers emner i det enumerative system DK5.
58

Den indskudte klasse: Landinsekter kan analyseres som: dyr som er landdyr og
som også er insekter - d.v.s. defineret ved a. habitat og b. zoologisk taksonomi.
4.4 Eksempel fra DK5
Skal vi i DK5 placere dyr, som er defineret ved habitat alene, foreskriver systemet,
at vi bruger gruppe ‘56.1 Økologi. Biogeografi’. eller ‘56.13 Hydrobiologi’ alt efter
om der er tale om dyr, der lever i vand (56.13) eller ej (56.1). Ingen af disse grupper
har undergrupper. Af noten til gruppe ‘56 Biologi’ fremgår imidlertid: "Her og i
undergrupperne sættes dyrenes anatomi, fysiologi, psykologi og økologi, når der
ikke er tale om enkelte arter eller grupper af dyr... Botanik sættes i 57, zoologi i
øvrigt i 58...". Det betyder, at dokumenter om landinsekter placeres sammen med
anden litteratur om insekter i gruppe 58.44.
58.4 Hvirvelløse dyr
.41 Lavere dyr
.42 Leddyr i alm. Krebsdyr
.43 Tusindben. Edderkoppeagtige dyr m.fl.
.44 Insekter
.441 Årevingede (Hvepse, myrer, bier)
.442 Biller
.443 Sommerfugle
.444 Tovingede (Myg og fluer)
.47 Bløddyr
Fig. 4.2. Hvirvelløse dyr i DK5
58.44 er en undergruppe under den systematiske zoologi, hvorfor dens
undergrupper er defineret efter kriteriet: zoologisk taksonomi. D.v.s. at vi ved at
placere dokumenter om landinsekter i 58.44 kun kan udtrykke det ene af de to
kriterier, som definerer klassen. Kriteriet: dyr defineret ved habitat kommer ikke til
udtryk i klassemærket.
59

Den fusionerede klasse: Krybdyrs åndedræt kan analyseres som: en kombination af
de to elementære klasser
Krybdyr
Åndedræt
I DK5 er fysiologiske processer i alm. eller fysiologiske processer hos dyr i alm.
placeret i ‘56.3 Alm. og sammenlignende fysiologi’. Gruppen har ingen
undergrupper til enkelte processer, så åndedræt kan ikke specificeres nærmere end
til fysiologi. Igen medfører noten til gruppe 56, at krybdyrs åndedræt skal placeres
sammen med anden litteratur om krybdyr i klassen ‘58.7 Padder og krybdyr’. Denne
gruppe har ingen undergrupper. I vores fusionerede klasse bliver den elementære
klasse: åndedræt ikke udtrykt i klassemærket 58.7.
Yderligere to fordele ved de facetterede klassifikationssystemer skal nævnes. For
det første er det meget lettere at indsætte nye klasser i et facetteret system. Hvis
den nye klasse er sammensat af elementære klasser, som allerede findes i
systemet, behøver man ikke foretage sig noget. Hvis den involverer nye
elementære klasser, skal de blot tilføjes, hvorefter indskudte, komplekse og
fusionerede klasser, som indeholder de nye elementære klasser kan dannes ved
syntese. I et enumerativt system skal nye indskudte og fusionerede klasser
indplaceres på rette sted, uanset om deres elementære klasser findes i systemet
eller ej. Tilføjes en ny elementær klasse i et enumerativt klassifikationssystem, må
man også tilføje alle de nye indskudte og fusionerede klasser, som den giver
anledning til, hvis der skønnes at være behov for dem. Hvis vi for eksempel
forestiller os at vi har behov for at indføje den elementære klasse Pattedyr i vores
ovennævnte demonstrationsmodeller kan vi uden videre tilføje klassen i facetten for
zoologisk taksonomi i vores facetterede system. I det enumerative system må vi
derimod tilføje et større antal klasser som f.eks. Pattedyrs åndedræt, Landpattedyrs
Fysiologi, Vandpattedyrs formering osv.
Den anden fordel ved facetterede systemer er, at man i kraft af citationsordenen,
ved syntese får mulighed for at vælge, hvordan dokumenterne i den samling, man
60

klassificerer, skal grupperes. Eksempel 3.8 var netop en illustration af, hvorledes tre
forskellige citationsordener fører til tre forskellige systemer.
Til fordel for de enumerative systemer kan nævnes, at de i reglen har mindre
komplicerede klassemærker, idet syntesen i de facetterede systemer ofte medfører
længere og mere komplicerede klassemærker.
I mange tilfælde vil de enumerative systemer være lettere at bruge for
klassifikatoren, fordi han ikke skal foretage nogen syntese, men kan vælge og
vrage mellem de - ofte brede - klasser, som er listet i systemet.
Af de ovenfor nævnte grunde, er de fleste moderne, specielle
klassifikationssystemer konstrueret efter principperne for facetterede systemer.
61

5. LITTERATUR
Bliss, Henry Evelyn. 1929. The Organization of Knowledge and the System of the
Sciences. New York: Henry Holdt and Company
Bliss, Henry Evelyn. 1934. The Organization of Knowledge in Libraries. New York:
H.W. Wilson.
Booth, Pat F.; South, M.L. 1982. Information filing and finding. Buckden: ELM
Publications,
Broadsfield, A. 1946. The Philosophy of Classification. London: Crafton & Co.
Buchanan, Brian. 1979. Theory of library classification. London: Clive Bingley,
1979. (Outlines of modern librarianship)
Chan, Lois Mai. 1994. Cataloging and Classification: An Introduction. New York:
McGraw-Hill.
Comaromi, John Philip. 1976. The Eighteen Editions of the Dewey Decimal
Classification. Albany, NY: Forest Press.
Foskett, A.C. 1996. The subject approach to information. 5. ed. London: Library
Association Publishing.
Foskett, D.J. 1974. Classification and indexing in the social sciences. 2. ed.
London: Butterworths.
Hjørland, Birger. 1995. Informationsvidenskabelige Grundbegreber. København
Danmarks Biblioteksskole.
Hunter, Eric J. 1988. Classification made Simple. Aldershot: Gower.
Koch, C.H. 1970. Logik. 2. udg. Kbh.: Munksgård.
Kaae, Søren. 1992. Verbal emneindeksering i BASIS : en håndbog. Ballerup:
Dansk BiblioteksCenter.
Langridge, D.W. 1992. Classification: Its kinds, systems, elements and
applications. London: Bowker Saur.
Langridge, Derek. 1973. Approach to Classification: For Students of Librarianship.
London: Clive Bingley.
Langridge. D.W. 1976. Classification and indexing in the humanities. London:
Butterworths.
Metcalfe, John. 1959. Subejct Classifying and Indexing of Libraries and Literature.
London: Angus and Robertson.
62

Miksa, Francis. 1994. Classification. I: Encyclopedia of Library History. Ed. W.A.
Wiegand and D.G. Davis. New York: Garland Publishing.
Miksa, Francis. 1997. The DDC, the Universe of Knowledge and the Post Modern
Library. Albany : OCLC Forest Press.
Phillips, W. Howard. 1961. A Primer of Book Classification. 5 th ed. London:
Association of Assistant Librarians.
Ranganathan, S.R.1967. Prolegomena to library classification. 3. ed. Bombay: Asia
Publishing House.
Richardson, Ernest Cushing. 1930. Classifcation : Theoretical and Practical
Issues. New York: H.W. Wilson.
Sayers, W.C. 1915. Canons for Classification. London: Grafton.
Vickery, B. 1970. Faceted classification: a guide to construction adnd use of special
schemes. London: Aslib,.
Vickery, B.C. 1975. Classification and indexing in science. 3. ed. London:
Butterworths.
Weigand, Wayne A. 1996. A Biography of Melvil Dewey : Irrepressible Reformer.
Chicago: American Library Association.
Wilson, Patrick. 1968. Two kinds of power: An essay on bibliographical control.
Berkeley: University of California Press.
Wynar, Bohdan S., 1985. Introduction to Cataloging and Classification. Seventh
edition by Arlene G. Taylor. Littleton: Libraries Unlimited.
63