Introduktion til katalogisering - it-lab

Introduktion
til
Katalogisering
Kamma Tolstrup
6. udgave, bearbejdet af Haakon Lund
Danmarks Biblioteksskole 1999
1

Forord
Denne introduktion skal gøre det muligt for den studerende ved selvstudium at tilegne sig
grundbe greber i den praktiske del af katalogisering. Hvordan skal et værk beskrives,
så en bruger kan danne sig et indtryk af det og skelne det fra andre, og hvordan vælge
relevante ordningsord?
Kendskab til valg af opslagelementer og opbygning af en beskrivelse er ikke alene en
katalogisators område, men er nødvendigt for enhver, der skal vejlede brugere og benytte
katalogen som arbejdsredskab.
Introduktionen er en blanding af tekst og eksempler, der skal illustrere den praktiske side
af katalogisering, og den skal benyttes i forbindelse med Kirsten Strunck, Haakon Lund
og Erik Thorlund Jepsen: Katalogiserings teori, der giver den teoretiske baggrund.
Det er en arbejdsbog, så det er ikke nok at „skimme“. Læs den omhyggeligt og prøv
at arbejde med i eksemplerne. En god mulighed for tilegnelse vil være at
gennemarbejde teksten i grupper
Kamma Tolstrup
Forord til 3. reviderede og forøgede udgave
I 3. udgave er der sket væsentlige ændringer. Tekst og eksempler er ændret, så de fø1ger
Revision 1987 af „Katalogiseringsregler og bibliografisk standard for danske biblioteker“,
1. del: „Valg og udformning af ordningselementer“ og den nye udgave af
Katalogiseringsreglernes 2. del: „Beskrivelse“, der indeholder regler, som gør det muligt
at katalogisere alle materialetyper. Afsnittet „Katalogisering trin for trin. Eksempler“ er
forøget. Nyt er også eksempler på katalogisering af ikke-bogligt materiale.
Tak til Jesper Engelstoft der stod for udgivelsen
Kamma Tolstrup, Aalborg 1989
Forord til 4. omarbejdede og reviderede udgave
Da et genoptryk af „Introduktion til katalogisering“ har vist sig nødvendig, har jeg benyttet
lejligheden til at omarbejde og revidere bogen. Blandt andet har jeg fundet det ønskeligt i
højere grad end i tidligere udgaver at eksemplificere teksten. Afsnittet om formatering er
udvidet, og bogen er nu forsynet med register.
Katalogisering af ikke-bogligt materiale er udførligt behandlet i: Kamma Tolstrup: „Katalogisering
af ikke-bogligt materiale - hvordan?“ Dansk BiblioteksCenter, 1993, og derfor
er afsnittet „Andre materialetyper“ udeladt i denne udgave.
Tak til Bruno Kjær der hjalp med lay-out
Kamma Tolstrup, Aalborg 1993
Forord til 5.udgave
I 5.udgave er formateringsafsnittet samt øvrig tekst, hvor formatering nævnes, ændret i
forhold til „danMARC2: edb-format til inddatering og udveksling af bibliografiske data i
maskinlæsbar form“. Dansk Bibliotekscenter, 1995.
Stor tak til Erik Thorlund Jepsen, som har foretaget ændringerne
Kamma Tolstrup, Aalborg 1995
3

Forord til 6. udgave
6. udgave er der sket væsentlige ændringer. Katalogiseringsreglerne er nu omarbejdet til
brug for onlinekataloger. Derfor er tekst og eksempler er ændret, så de fø1ger 1997
udgaven „Katalogiseringsregler og bibliografisk standard for danske biblioteker“, 1. del:
„Opslag : valg og udformning“ og 2. del: „Beskrivelse“. Katalogiseringsreglerne er nu
omarbejdet til brug for onlinekataloger. Endvidere er 1997 udgaven af danMARC2 indarbejdet,
således at alle eksempler er vist formateret. Da de endelige versioner af både
katalogiseringsreglerne og danMARC2-formatet ikke forelå da dette manuskript blev
udarbejdet, kan der forekommer afvigelser i tekst og eksempler, i forhold til den endelige
udgaver af reglerne.
Forord til 6. udgave. 1999
4
Haakon Lund, København 1998
Katalogiseringsregler og bibliografisk standard for danske biblioteker samt danMARC2formatet
foreligger nu i endelig version. Disse er nu indarbejdet i kompendiet.
Haakon Lund, København 1999

Indhold
Forord......................................................................................................................3
Indledning...............................................................................................................7
danMarc2 – formatet.............................................................................................15
Bøger......................................................................................................................17
De første nødvendige iagttagelser....................................................................19
Beskrivelse.......................................................................................................21
Detaljeringsniveau for beskrivelsen................................................................................................22
Kilder til oplysninger..........................................................................................................................22
Beskrivelsens enkelte afsnit..............................................................................................................22
Titel og ophavsangivelse............................................................................................................22
Udgave...........................................................................................................................................28
Publicering, distribution el. lign..................................................................................................31
Fysisk beskrivelse........................................................................................................................35
Serie................................................................................................................................................37
Noter...............................................................................................................................................38
Standardnummer...........................................................................................................................40
Analyse..........................................................................................................................................40
Opslagselementer.............................................................................................42
Værker af én forfatter....................................................................................................................43
Værker af ukendt eller usikkert forfatterskab eller med en anonym gruppe som forfatter..44
Værker af flere forfattere...............................................................................................................44
Samlinger, og værker udarbejdet under ledelse af en redaktør...............................................47
Værker med forfatterskab af blandet karakter............................................................................49
Navneformer eller udformningen af opslagselementet..................................................................51
Personnavne..................................................................................................................................51
Korporationsnavne.......................................................................................................................53
Katalogisering trin for trin eksempler..............................................................55
Eksempel 1 – Invitation til projektarbejde........................................................................................57
Værker af én personlig forfatter.........................................................................................................65
Eksempel 2 – Female friends..............................................................................................................67
Eksempel 3 – Tabere i skolen.............................................................................................................69
Værker af flere forfattere.....................................................................................................................71
Eksempel 4 – Life in the universe......................................................................................................73
Eksempel 5 – Vietnam..........................................................................................................................75
Eksempel 6 – Forsøg med fabriksbibliotek......................................................................................77
Samlinger, og værker udgivet under ledelse af en redaktør...........................................................79
Eksempel 7 – Omgang med tingene..................................................................................................81
Eksempel 8 – Information analysis...................................................................................................85
Eksempel 9 – Organ perfusion...........................................................................................................87
Eksempel 10 – Strategisk personalledelse.......................................................................................89
Eksempel 11 – Den første industrielle revolution...........................................................................91
Udgivelser i flere bind.........................................................................................................................93
Eksempel 12 – Danmark og Nordsøen..............................................................................................97
Værker med forfatterskab af blandet karakter..................................................................................99
Eksempel 13 – Dus med hjemmecomputeren.................................................................................101
Eksempel 14 – Living with a hyperactive child.............................................................................103
Eksempel 15 – Don Quijote..............................................................................................................105
Eksempel 16 – Henri Toulouse-Lautrec..........................................................................................109
Eksempel på formatering i danMARC2-format.............................................................................111
5

Indledning
7

Den fond af viden, der er lagret i dokumenter såsom bøger, tidsskrifter, rapporter,
videogrammer, CD-ROM’er, elektroniske dokumenter etc., må underkastes bibliografisk
kontrol, for at komme brugerne til gode. Dette opnås ved at registrere eller
katalogisere materialet i bibliografiske poster. De bibliografiske poster kan lagres i
informationssystemer som f.eks. et bibliotekskatalog, således at det er muligt for bibliotekets
brugere at genfinde dokumenterne.
Det er en pointe, at det er katalogen, der gør en materialesamling til et bibliotek, uden
en katalog er der blot en uoverskuelig mængde af informationsbærende materialer.
Katalogen er forbindelsen mellem bruger og materiale, og bibliotekaren skal kunne
fungere som mellemled imellem brugeren og de utallige muligheder, et bibliotek
kan tilbyde. Derfor må han/hun kende alle aspekter af biblioteksarbejdet, må sætte
sig ind i brugerens ønsker og behov samt i katalogens muligheder og begrænsninger.
Om man finder det, man søger i en katalog afhænger af, hvordan det er indført,
og af brugerens viden om dette.
Eksempel på en bog opstillet på hylden:
Samme bog katalogiseret:
100 *a Winkel *h Annette
245 *a Videnmanagement *e Annette Winkel
260 *a København *b Teknisk Forlag *c 1988
300 *a 130 s.
532 *a Litteratur: s. 124-127
Det er katalogiseringen, der skal trække de signifikante (d.v.s. de betydningsfulde)
træk frem, så det bliver muligt for den bruger, der benytter katalogen, at
identificere et bestemt dokument og skelne det fra andre uden at have det i hån-
* Opsillingssignaturen kan være et klassemærke fra et hvilket som helst klassifikationssystem f.eks.
DK5 eller UDK
9

den. Det kan gøres ved i en beskrivelse at individualisere, karakterisere og give
tilstrækkelig oplysning om omfang og indhold. Den enkelte katalogisering skal være
en erstatning for materialet, en “stedfortræder”.
Det er katalogisatoren, der ud fra katalogiseringsregler og bibliotekets behov (fag-
, firma-, folke-, eller forskningsbibliotek) skal udarbejde en bibliografisk post,
d.v.s. en beskrivelse af materialet (f.eks. af en bog) (se s. 9).
For at sikre konsekvens er det nødvendigt med et regelsæt, der foreskriver, hvordan
problemer løses i konkrete tilfælde. Et sådan regelsæt er ikke, som man måske
kunne vente, statisk, tværtimod, det er særdeles levende; regler skabes, anvendes
i katalogiseringsprocessen, tages op til revision og giver plads for nye, fordi reglerne
udvikles sammen med det omgivende samfund.
Det regelsæt, der anvendes nu, bygger på anglo-amerikanske regler, Anglo-
American Cataloguing Rules. 2. edition (AACR2) * . Der er gennem disse regler
knyttet forbindelse til et internationalt regelsæt. Reglerne er tillempet danske
forhold, og de er fælles for alle typer af danske biblioteker.
Når der er enighed om fælles katalogiseringsregler, skyldes det bl.a. de muligheder,
edb-teknikken har åbnet op for, og de krav om standardisering, som må opfyldes
for at udnytte mulighederne. En nødvendighed for at kunne håndtere den voksende
informationsmængde.
* Reglerne revideres løbende
10

Katalogiseringsregler
Bemærk!
Som det her ses af indholdsfortegnelsen til 2. del
er reglerne for beskrivelse delt i generelle og
materialespecifikke regler. Kapitel 1 indeholder
de grundlæggende regler for alle materialetyper, og
de følgende kapitler indeholder de specifikke regler
for de enkelte materialetyper.
De generelle regler anvendes sammen med de specifikke.
En bog katalogiseres efter reglerne for bøger og de
generelle regler. Der henvises i reglerne fra de specifikke
regler til de generelle.
11

Katalogens fysiske form kan være fastform (kortkatalog, katalog i bogform, katalog
på mikrofiche) eller online. Vi kan sige, at der uafhængig af katalogens fysiske
form er tale om et informationssystem, som indeholder oplysninger om bibliografiske
enheder.
Materialet beskrives i bibliografiske poster som lagres i informationssystemet.
Ved udarbejdelse af registreringer til et online katalog formateres den bibliografiske
post,
d.v.s. data struktureres, og lagres i en database. Database-programmet vil stille
søgeværktøjer til rådighed for brugeren af katalogen. Brugeren vil derved have
mulighed for at søge på langt de fleste data, som indgår i den bibliografiske post
og da data er struktureret vil det være muligt at afgrænse søgningen til f.eks. titel,
forfatter etc. Desuden vil der normalt være mulighed for at søge kombinatorisk.
Ved at formatere og lagre data i en database er der endvidere mulighed for at
udtrække (eller præsentere) den bibliografiske post på mange forskellige måder.
Det vil være muligt f.eks. at anvende data til en trykt bibliografi eller til en katalog
i fastform.
Formatet der anvendes ved formatering, vil være baseret på de katalogiseringsregler
der anvendes, da det er katalogiseringsreglerne der foreskriver, hvorledes
den bibliografiske post skal udformes d.v.s. hvilke data der skal medtages. Kendskab
til de anvendte katalogiseringsregler er altså en nødvendig forudsætning for
at kunne formatere.
De formateringsregler der anvendes i Danmark er: danMARC 2 : edb-format til
inddatering og udveksling af bibliografiske data i maskinlæsbar form. (MARC
= MAchine Readable Cataloguing). Som det fremgår af undertitlen, er formatet
ikke kun tænkt anvendt til inddatering af bibliografiske data, men også til udveksling
af samme. Det betyder, at da vores katalogiseringsregler er baseret på et
internationalt anvendte regelsæt, er det muligt at udveksle bibliografiske poster
ikke bare nationalt, men også internationalt.
Bogen fra side 7 er formateret ifølge danMARC 2:
12
100 *a Winkel *h Annette
245 *a Videnmanagement *e Annette Winkel
260 *a København *b Teknisk Forlag *c 1988
300 *a 130 s.
532 *a Litteratur: s. 124-127
652 *m XX
Koderne der er anvendt, gør det muligt at adskille dataelementerne f.eks. finder vi
titel og forfatter i felt 245 og oplysning om forlagets navn i felt 260, delfelt b (*b).
I felt 652 finder vi DK5 klassemærket.
* danMARC2 : edb-format til inddatering og udveksling af bibliografiske data i maskinlæsbar form /
udarbejdet af Katalogdatarådet for Biblioteksstyrelsen. – 2. udgave. - Ballerup : Dansk Bibliotekscenter,
1998. - 296 s.

For at kunne placere materialet på sin rigtige plads på hylderne i biblioteket (og
dermed også at kunne finde det igen !), er det nødvendig at der i katalogposten findes
en angivelse af, hvor materialet plads i samlingen er. Til brug i folkebibliotekerne er
der defineret et opstillingselement, som i
kombination med DK5-signaturen i felt 652 angiver materialets placering. Ved opstilling
på hylder. anvendes opstillingselement til alfabetisk sortering indenfor den systematiske
gruppe. Ved f.eks. udskrift på papir af de bibliografiske poster, kan opstillingselementet
anvendes til alfabetisk sortering af posterne. Hvis opstillingselementet skal
være en personlig forfatter, angives det i felt 100 (hvilket er tilfældet i ovenstående
eksempel) ellers anvendes titlen fra felt 245 *a
I det efterfølgende vil valg af opstillingselement ikke blive berørt yderligt, da reglerne
kun gælder for folkebibliotekerne.
Anvendelsen af informationsteknologi har betydet, at alle bibliotekskataloger er
online kataloger og derfor vil den følgende gennemgang af grundlæggende og
generelle principper ved katalogisering være illustreret ved danMARC2 formaterede
eksempler.
Hovedvægten lægges på katalogisering af bøger.
En mere teoretisk tilgang til katalogisering findes i Katalogiseringsteori af Kirsten
Strunck, Haakon Lund og Erik Thorlund Jepsen.
13

danMarc2 – formatet
15

danMARC2-formatet er den formatstandard der er tilknyttet de katalogiseringsregler
vi anvender. Formatet er udviklet med henblik på inddatering og udveksling
af maskinlæsbare bibliografiske data.
Da formatet kan anvendes sammen med katalogiseringsreglerne, er det klart, at
katalogiseringsreglerne nøje er afspejlet i formatet, d.v.s. at de beskrivende elementer
og opslagselementerne som tilsammen udgør den bibliografiske post, alle
har deres helt bestemte plads i formatet. Endvidere er der i formatet plads til at
angive data som ikke er krævet af katalogiseringsreglerne, men som af genfindings
– og lagringsmæssige årsager angives. Der tænkes her på data i standardiseret
form eller data som oplyser om f.eks. sprog og udgivelsesland for materialet. Der
er desuden mulighed for at angive data af administrativ karakter såsom bestandsoplysninger.
En post i danMARC2 – formatet opdelt i felter. Et felt består af feltnummer og
delfelter i hvilke data angives.
Alle felter defineres af et 3-cifret feltnummer. Feltnumrene kan opdeles i følgende
hovedgrupper efter overordnet funktion:
16
001-019 ID-numre til lænkning mv. og indholdskoder
020-099 Internationale ID-numre, koder og klassifikationsnotationer
100, 110 Opstillingselementer
200-599 Bibliografiske beskrivelsesafsnit
600-699 Emnedata
700-859 Navne- og titeldata ud over beskrivelsen
860-879 Periodicarelationersdata
900-979 Henvisningsdata til øvrige felter
980,985 Beholdningsdata
Felterne er underopdelt i delfelter, som består af 2 tegn, hvoraf det første er
delfelskilletegnet *, det andet normalt et lille bogstav.
Formatets bibliografiske beskrivelsesafsnit opdeling i felter og delfelter følger
ISBD’s (International Standard Bibliographic Description) inddeling i elementer.
Ved fremvisning af posten vil det derfor være muligt af følge ISBD reglerne for
elementernes rækkefølge, samt at udskrive standardskilletegn som defineret samme
sted.
Det betyder selvfølgeligt, at det ikke er nødvendigt at inddatere standardskilletegn.
I det efterfølgende vil specielt anvendelsen af felterne til Bibliografiske beskrivelsesafsnit,
Navne- og titeldata ud over beskrivelsen samt henvisningsdata blive berørt.
Der er sidst i kompendiet givet eksempler på, hvorledes hele danMARC2 – formatet
anvendes, men ellers henvises der til danMARC2 – manualen for en fyldestgørende
beskrivelse af formatet. *
* danMARC2 : edb-format til inddatering og udveksling af bibliografiske data i maskinlæsbar form /
udarbejdet af Katalogdatarådet for Biblioteksstyrelsen. – 2. udgave. - Ballerup : Dansk Bibliotekscenter,
1998. – 296 s.

Bøger
17

De første nødvendige iagttagelser
Som nævnt tidligere, er det i en online katalog muligt af søge på stor set alle
elementer i en bibliografisk post. Dannelsen af den bibliografiske post eller katalogiseringen
af en publikation består af to hoveddele; beskrivelsen og opslag.
Beskrivelsen (eller deskriptionen) opbygges ved, at vi citere eller anvender den
ordlyd der forekommer i publikationen. Beskrivelsen vil indeholde en række elementer
der gives opslag på, et eksempler herpå er titlen på publikationen. Opslagselementerne
i beskrivelsen optræder i den form de forefindes i materialet..
Beskrivelsen af materialet kan herefter suppleres med en række opslag i normativ
form. Normativ form betyder, at katalogisator fastlægger hvilken form opslagselementet
skal optræde i. Et eksempel herpå er forfatternavne, hvor vi ønsker at
kunne søge en forfatter under det samme navn, uanset hvilke varianter af navnet
der måtte være anvendt i selve publikationen.
Det er derfor vigtig, at man blive fortrolig med den publikation, der registreres før
man begynder at katalogisere. Det er nødvendigt at vide, hvad man skal se efter,
og hvor man skal finde de kendetegn, der er specielle for publikationen, for at
man kan formidle de informationer, der er karakteristiske og unikke for publikationen.
Det første man ser på er:
Titelsiden (titelbladets forside), som er anbragt foran i publikationen og som er
den primære kilde til oplysninger. Her står titlen, som regel forfatter(ne),
måske oversætter, illustrator, redaktør, og her kan man finde forlag, evt.
forlagets hjemsted og årstal. I nogle publikationer kan oplysningerne være
fordelt over to sider, de betragtes og behandles alligevel som én titelside;
også titelbladets bagside indeholder mange oplysninger – det vil fremgå i
gennemgangen af konkrete eksempler, se Katalogisering trin for trin, s. 52
Man ser også på:
Omslaget, som kan have oplysninger, der ikke er nævnt andre steder i
publikationen, f.eks. en seriebetegnelse.
19

Titlen på omslaget kan afvige fra titlen på titelsiden – ofte er omslagstitlen udformet,
så den virker som blikfang i modsætning til den mere nøgterne på titelsiden, og
derfor har brugeren måske netop fæstnet sig ved omslagstitlen. Omslagstitlen gengives
i en note i beskrivelsen.
Endelig undersøger man, hvor mange nummererede sider, der er i publikationen,
og om den er illustreret.
Derefter kan man begynde at udforme en beskrivelse og bestemme opslagselementer.
20
På omslaget står der: EF-traktaten Maastricht Edinburgh.
På titelsiden står der: Traktaten om oprettelsen af Det Europæiske Fællesskab med
de ændringer, der følger af Traktaten om Den Europæiske Union og
Edinburghafgørelsen.
I noteafsnittet: Omslagstitel: EF-traktaten Maastricht Edinburgh.
Derefter læses forordet igennem.
Forordet, der kan være skrevet af forfatteren(ne) – eller af en anden (andre)
– siger i korte træk noget om formålet med og bevæggrunde til at
skrive bogen og noget om indholdet (nyttigt til bestemmelse af emne).
Indholdsfortegnelsen ses igennem med henblik på noteafsnittet – er det
relevant at gengive hele indholdsfortegnelsen? eller dele af den? er der
litteraturhenvisninger?

Beskrivelse
Det er den bibliografiske beskrivelse, der skal give fyldestgørende information om
materialet, så brugeren entydigt kan identificere det og vurdere dets relevans for hans/
hendes behov.
Strukturen i beskrivelsen er bestemt af, at der er brug for ensartede internationale
regler, der skal lette kommunikationen landene imellem. Beskrivelsen skal være i
standardiseret form – det betyder, at den skal indeholde de samme basisbestanddele,
der skal anføres i samme rækkefølge. Dette opnås ved at opdele beskrivelsen i
felter og delfelter, svarende til den opdeling der er defineret i ISBD (International
Standard Bibliographic Description).
Beskrivelsen er opdelt i afsnit danMARC2 felt
Titel og ophavsangivelse 245
Udgave 250
Publicering, distribution el.lign. 260
Fysisk beskrivelse 300
Serie 440
Noter 5XX
Standardnummer 021
Oplysningerne ordnes i en bestemt rækkefølge, med de vigtigste først. Elementernes
rækkefølge er den samme for alle materialetyper.
De enkelte dele af beskrivelsen er opbygget af elementer, som er vigtige for brugeren:
titel (hovedtitel, evt. paralleltitel og/eller undertitel),
navne på de ansvarlige for det intellektuelle eller kunstneriske indhold
(forfattere, illustratorer, oversættere etc.)
oplysninger om udgaven (som måske ikke blot er revideret, forøget, omarbejdet
etc., men måske er ændret af en anden end den oprindelige ophavsmand)
publiceringssted, navn på forlag, udgivelsesår,
fysisk beskrivelse,
en eventuel serietitel,
noter, der kan supplere, uddybe og karakterisere
standardnummer
21

Detaljeringsniveau for beskrivelsen
Katalogiseringsniveauet afhænger af, om der katalogiseres til nationalbibliografien eller
f.eks. til et mindre firmabibliotek; flere eller færre enkeltheder vil være nødvendige.
Kilder til oplysninger
Hvor finder man de oplysninger, der skal bruges i beskrivelsens enkelte afsnit?
Først og fremmest i eller på selve det materiale, der skal indføres i en katalog.
Filosofien er, at det er dét materiale, man “har i hånden” (den bog, det tidsskrift,
den video etc.), der skal katalogiseres.
Oplysninger, som skal med i beskrivelsen, tages primært fra “foreskrevne kilder”
(bestemte kilder er udpeget som foreskrevne). De foreskrevne kilder til de enkelte
afsnit i beskrivelsen er :
Afsnit Foreskrevne kilder
Titel og ophavsangivelse
Titler Den primære kilde eller en erstatning herfor
Ophavsangivelser Fremtrædende plads
Udgave Fremtrædende plads
Publicering Fremtrædende plads
Fysisk beskrivelse Hele materialet
Serie Hele materialet
Note Hvor som helst
Standardnummer Hvor som helst
Fremtrædende plads er ved monografier (bøger) titelsiden, andre præliminærsider
* samt kolofonen. Oplysninger fra titelsiden foretrækkes altid frem for oplysninger
hentet fra anden fremtrædende plads.
De foreskrevne kilder vil blive nævnt i forbindelse med gennemgang af de enkelte
afsnit.
Beskrivelsens enkelte afsnit
Titel og ophavsangivelse
Titel og ophavsangivelse placeres i danMARC2 i felt 245. Feltet opdeles i en
række delfelter, hvoraf nogle få skal nævnes her:
22
*a Titel
*b Rest af titel eller alternativ titel
*c Undertitel og anden titelinformation
*e Ophavsangivelse, som giver anledning til opslag
*f Ophavsangivelse, som ikke giver anledning til opslag
*p Paralleltitel
*s Parallel undertitel og anden parallel titelinformation
*t Parallel ophavsangivelse
*x Hovedtitel på tilføjet værk af andet ophav (eller uden ophav)
* Præliminærsider: titelside(r), bagside af hvert titelblad, sider, der går forud for titelsiderne, samt
originalt omslag og ryg.

Titel:
Den forskrevne kilde er titelsiden.
Det første element i beskrivelsen er hovedtitlen, d.v.s. den mest fremtrædende
titel * i publikationen. En hovedtitel gengives nøjagtigt som den er udformet med
hensyn til ordlyd, rækkefølge og stavemåde, mens anvendelsen af store og små
begyndelsesbogstaver følger retskrivningsreglerne for den løbende tekst (løbende
tekst er publikationens egentlige tekst udenfor titelsiden) for de pågældende sprog
– og som var gældende, da bogen udkom. Selv om nogle ord står med store
begyndelsesbogstaver på titelsiden (f.eks. i en engelsk publikation), skal kun det
første ord i hovedtitlen med stort begyndelsesbogstav, resten skal med små.
245 *a Online information retrieval *c concepts, principles and techniques
Drejer det sig om en tysk publikation, skal substantiver skrives med stort begyndelsesbogstav
efter tysk skik og brug
245 *a Leidenschaft und Bildung *c zur Geschichte der Frauenarbeit in Bibliotheken
* Titel defineres som ord, forbindelse af ord og/eller tegn, der udgør navnet på værket.
23

En hovedtitel kan bestå af 2 dele, der begge har selvstændig værdi. Den anden del
kaldes alternativ titel, og den er let at kende, da den altid indledes med ordet
“eller” (eller det dertil svarende ord for eller på et andet sprog).
24
245 *a Holberg og kvinderne *b eller Et forsvar for ligeretten
Bemærk, at der skilles før “eller”. Den alternative titel begynder altid med stort begyndelsesbogstav.
Hvis en hovedtitel indeholder oplysninger om ophav eller forlag som en sproglig
uadskillelig del, gengives oplysningerne som en del af hovedtitelen.
245 *a Politikens opera leksikon

Hvis en hovedtitel kun består af navnet på en person – eller korporation – der er
ansvarlig for et materiales indhold, gengives dette navn som hovedtitel.
245 *a Bjørn Nørgaard
Efter hovedtitlen er det valgfrit om man ved præsentation af posten ønsker udskrevet
en materialebetegnelse. Det er dog obligatorisk at inddatere materialebetegnelsen
i danMARC2 i feltet 009. Materialebetegnelsen består af en kode for
generel materialebetegnelse og en kode for specifik materialebetegnelse (som kun
skal anvendes ved materiale der ikke er i papirform). Den generelle materialebetegnelse
er en overordnet betegnelse for udtryksformen eller formidlingsformen
i publikationen, d.v.s. at en trykt tekst får materialebetegnelsen “tekst”. Den specifikke
materialebetegnelse fortæller noget om det fysiske medie, publikationen
optræder i, f.eks. papirform, dias m.m.
009 *a a = en tekst i papirform
Når hovedtitlen også findes på et eller flere andre sprog eller i andet alfabet, er der
tale om en paralleltitel.
245 *a Tabere i skolen – 7 år efter *p Losers in school – 7 years later
25

En hovedtitel kan efterfølges og uddybes af en undertitel (se eksempler s. 23) – eller
af flere undertitler – eller anden titelinformation.
26
245 *a Jeff Wall *c Louisiana 6. maj-9. august 1992
⇑ ⇑
hovedtitel titelinformation
Det første ord i en undertitel eller anden titelinformation skrives med lille begyndelsesbogstav
(se s. 23), hvis ikke det af andre grunde skal med stort begyndelsesbogstav.
Hvis der er flere undertitler gentages delfeltet *c
245 *a Revalidering *c samspillet mellem amter og kommuner *c amternes indsats i
dag *c fremtidige opgaver og målgrupper
Ophavsangivelser.
Den foreskrevne kilde er fremtrædende plads. Der er defineret følgende delfelter:
*e Ophavsangivelse, som giver anledning til opslag
*f Ophavsangivelse, som ikke giver anledning til opslag
*t Parallel ophavsangivelse
Hvis der er flere Ophavsangivelser til materialet, placeres de i hvert sit delfelt.
Ophavsangivelser er oplysninger om såvel personer som korporationer * . Disse
oplysninger skal give brugeren et billede af, hvem der er ansvarlig for materialets
intellektuelle eller kunstneriske indhold (hvem har skrevet bogen, hvem har illustreret,
oversat, bearbejdet, redigeret etc.?). Enhver, der har bidraget til værket
som helhed, anføres. Der skelnes imellem ophavsangivelser, som i følge
katalogiseringsreglerne giver anledning til opslag og ophavsangivelser hvor der
ikke kræves opslag. (Se side 42 for gennemgang af reglerne for valg opslagselementer).
245 *a Peter Plys og hans Tao *e Benjamin Hoff
*f oversat af Søren Egerod *f illustreret af
Ernst H. Shepard
* En korporation er en organisation eller gruppe af personer, der optræder som en enhed, og som har et
navn. Eksempler på korporationer: firmaer, institutioner, foreninger, stat og kommune, religiøse samfund,
konferencer.

245 *a Manifest for filosofien *e Alain Badiou
*f oversat og indledt af Kirsten Hyldgaard og
Ove Petersen
Forfatterangivelser gengives i den form, der er anvendt i materialet. Normalt udelades
dog stillingsbetegnelser, arbejdssted og ligende.
245 *a Understanding information *c an introduction *e Jonathan Liebenau, James
Backhouse
Er der mere end én ophavsangivelse, anvendes den primære kildes rækkefølge (se
eks. s. 26)
Så vidt muligt nævnes alle ophav i beskrivelsen uanset antal. Hvis en
ophavsangivelse indeholder navne på mere end tre personer eller korporationer,
der alle har udført samme funktion og alle er præsenteret som lige ansvarlige for
udførslen af denne funktion, kan man dog som minimum vælge at gengive den
først nævnte person eller korporation, efterfulgt af 3 udeladelsesprikker og forkortelsen
et al. (et alii) (latin), der betyder “med flere”; et al. sættes i en skarp
parentes.
27

245 *a Verden i konflikt *c international politik 245 *a Online searching *c principles and
1945–1987 *e Karl-Johann Hemmersam, practice *e R.J. Hartley ... [et al.]
Jørgen Husballe, Erik Bach Nielsen, Jørgen
Olsen
Udgave *
Oplysninger om udgave placeres i danMARC2–felt 250. Feltet er opdelt i bl.a. følgende
delfelter:
28
*a Udgavebetegnelse
*c Ophavsangivelse hørende til udgaven og som giver anledning til
opslag
*p Parallel udgavebetegnelse
*t Parallel ophavsangivelse hørende til udgaven
Den foreskrevne kilde er fremtræden plads.
Udgavebetegnelsen angives i delfelt *a
Afviger en udgave af et værk fra andre udgaver af samme værk, eller er udgaven
betegnet som en genudgivelse, gengives udgavebetegnelsen som den forekommer i
publikationen. En udgave af et værk kan være nummereret (f.eks. “2. udgave, 3.
oplag”, “6 th edition”) og/eller forsynet med tilføjelser (som f.eks. “forøget”, “revideret”,
“forkortet”, “revised and enlarged”).
Udgavebetegnelsen informerer brugeren om de ændringer, der er foretaget i form og
indhold, derfor er udgavebetegnelsen et vigtigt afsnit i beskrivelsen. Man finder dog
ikke en udgavebetegnelse i alle bøger, som nedenstående eksempel viser. Når der ikke er
en udgavebetegnelse, udelades felt 250.
* Alle eksemplarer af en bog, trykt med samme sats eller fremstillet ud fra samme grundeksemplar og
udgivet af ét forlag eller af én gruppe af forlag.

245 *a Brødbogen *e Kirsten Høgh-Larsen
250 *a 2. udvidede og reviderede udgave
245 *a Forestilling om det tyvende århundrede *c roman *e Peter Høgh
29

30
260 *a Charlottenlund *b Rosinante *c 1988
Standardforkortelser af ordene udgave og oplag * eller tilsvarende ord på andre sprog kan
anvendes, f.eks.
udg., opl.,
ed. (for det engelske edition),
éd. (for det franske édition),
Aufl. (for det tyske Auflage)
uppl. (for det svenske upplaga)
Tal gengives med arabertal.
Oplysninger i publikationen: i den bibliografiske post:
Second and revised edition 250*a 2. and revised edition
eller
250 *a 2. and revised ed.
5. udg. 250 *a 5. udg.
Dritte sehr veränderte Auflage 250 *a 3. sehr veränderte Auflage
eller
250 *a 3. sehr veränderte Aufl.
Hvis en person eller korporation har omarbejdet, revideret, illustreret eller på anden
måde haft at gøre med en bestemt udgave, gengives vedkommende i forbindelse med
udgavebetegnelsen. Ansvar for udgaven må kunne skelnes fra ansvaret for værket.
245 *a Introduction to cataloging and classification *e Bohdan S. Wynar
250 *a 8. ed. *c by Arlene G. Taylor
* Alle de eksemplarer af en udgave, som er fremstillet på samme tid eller i én proces. De enkelte oplag
kan indeholde mindre ændringer i forhold til hinanden.

Publicering, distribution el. lign
Oplysninger om publicering placeres i danMARC2-felt 260. Feltet er opdelt i bl.a. følgende
delfelter:
*a Hjemsted for forlag
*b Navn på forlag
*c Udgivelsesår
Den foreskrevne kilde er fremtrædende plads.
Det første element er forlagets geografiske placering, som gengives i den form der
er anvendt i publikationen. Har et forlag kontor flere steder, gengives det først nævnte.
260 *a London
Af de øvrige hjemsteder gengives et, der ligger i Danmark, og et, der er særlig fremhævet.
260 *a Oslo *a København
Hvis et hjemsted er uvist, anføres et sandsynligt hjemsted med et spørgsmålstegn
efter og i skarp parentes.
260 *a [Firenze?]
Kan ingen lokalitet anføres som sandsynligt hjemsted, kan landets, statens eller landsdelens
navn anføres.
260 *a [Chile]
Kan intet sted anføres, anvendes
260 *a [S.l.]
der er en forkortelse af det latinske “sine loco”, som betyder “uden sted”.
31

Det andet element er forlagets navn, som angives i delfelt *b
Forlaget har det økonomiske ansvar for og retten til at udgive bøger etc. Forlagsnavnet
er en vigtig oplysning, naturligvis til at bestille efter, men navnet siger ofte
noget om holdninger, niveau, udstyr. Nogle forlag er specialister på et eller flere
områder, såsom Modtryk, Gyldendal og Munksgaard.
Forlagsnavne anføres efter det hjemsted(er), det hører til og i den korteste form, der
kan forstås og identificeres internationalt.
32
*b Gad ikke G.E.C. Gads forlag
*b Hans Reitzel
*b C.A. Reitzel
ikke
*b Reitzel
da forlaget så kan forveksles med andre forlag med navnet Reitzel
*b Teknisk Forlag
her vil det være meningsforstyrrende
at udelade forlag.

Er der flere forlag, vælges det først nævnte; er et af de andre forlag dansk medtages det.
Kommissionsforlag kan nævnes (et kommissionsforlag tager sig af det praktiske, distribution
o.lign., men det har ikke forlagsrettigheder eller økonomisk ansvar).
*b Socialforskningsinstituttet *b i kommission hos Teknisk Forlag
Kan man ikke finde frem til et forlag * , anføres
*b [s.n.]
der er en forkortelse af det latinske “sine nomine”, der betyder “uden navn”.
Det tredje element er udgivelsesåret – meget væsentligt at få med i beskrivelsen – så det
kan ses, om det drejer sig om stof, der er aktuelt – eller er af ældre dato. Forældelse sker
hurtigt. Udgivelsesåret angives i delfelt *c
Årstal findes ofte på titelbladets bagside; der kan være flere årstal, f.eks. et copyrightår,
som regel anført som et c i en cirkel ©, (det betyder forfatter- eller forlagsrettigheder).
Hvis der i publikationen ikke er et udgivelsesår på fremtrædende plads, men et
copyrightår, et trykke år eller et distributionsår, anføres dette år som udgivelsesår.
*c 1993
* De fleste danske forlag findes i Forlagsvejviseren.
*c 1960
33

Det skal pointeres, at det er den bog, man har i hånden, der skal katalogiseres, og som
følge deraf er det den udgaves årstal, der anføres – og ikke årstal fra tidligere udgaver.
Kan intet årstal findes, anføres et omtrentligt, f.eks.
34
*c [1975?] sandsynligt udgivelsesår
*c [198-] udgivelsesår kan bestemmes inden for et tiår
*c [ca. 1980] omtrentlig årstal
Ovennævnte eksempel er en bog, der er oversat til dansk, og forlaget Notabene (hvis
hjemsted ikke er oplyst) har udgivet den i Danmark, men hvornår?
260 *a [København] *b Notabene *c [1977]
Både forlagets hjemsted og udgivelsesåret er oplysninger, der er hentet uden for
publikationen, derfor skarp parentes [].
Værket selv kan af og til pege mod omtrentlige årstal, f.eks. kan et værk om 2.
verdenskrig ikke være udkommet før 1939.
Når det drejer sig om udgivelser i flere bind, anføres det tidligste og det seneste
årstal.
*c 1987-1992
Hvis værket er uafsluttet, anføres kun det tidligste årstal efterfulgt af en bindestreg.
Bindestregen efter årstallet indikerer, at 1993 er begyndelsesåret, og at udgivelsen
ikke er afsluttet.
*c 1993-

Fysisk beskrivelse
Fysisk beskrivelse angives i danMARC2 felt 300. Af delfelter til feltet skal nævnes:
*a Omfang uden specifik materialebetegnelse
*b Yderligere fysisk beskrivelse
Den foreskrevne kilde er selv publikationen.
I dette afsnit gøres rede for det specifikke ved publikationens ydre. Hvor mange sider
er der? Hvor mange bind? (hvis der er tale om en flerbindspublikation), er der illustrationer?
etc.
Det første element er pagineringen (sider eller blades løbende nummerering), som
giver brugeren en forestilling om omfanget af publikationen – det er nyttigt at vide,
om en publikation har 25 eller 400 sider. Betegnelsen sider anvendes, når bladene i
publikationen er trykt på begge sider. Er bladene kun trykt på den ene side, betegnes
de som blade.
I beskrivelsen anføres sidste nummererede side, blad eller spalte:
300 *a 334 s.
250 s.
98 bl.
216 sp.
35

En publikation kan have flere nummerede sekvenser, f.eks. kan der være en indledning,
der er pagineret med romertal fra side I-IX (- det er én sekvens), og så følger selve teksten
fra side 1-225 (- det er den anden sekvens). Det anføres som:
36
300 *a IX, 225 s.
Her vises et eksempel, hvor de første 19 sider (den første sekvens) er pagineret med
små romertal.
300 *a xix, 510 s.
Hvis en publikation er udgivet i mere end ét fysisk bind, anføres antallet af bind.
300 *a 3. bd.
Det andet element i den fysiske beskrivelse er illustrationsmaterialet, der anføres i
forkortet form som ill. og angives i delfelt *b
Illustrationer kan være fotos, tegninger, kort, diagrammer, eller anden grafisk gengivelse
i en bog.
300 *a 360 s. *b ill.
Nogle illustrationer anføres som “tavler”. En tavle er side(r) eller blad(e), der indeholder
illustrationer, men som ikke indgår i en sekvens af sider eller blade. Tavler
anføres efter den øvrige paginering.
300 *a vii, 345 s., tav. *b ill.
I eksemplet vist ovenfor har publikationen to nummererede sekvenser, den første er
pagineret med romertal vii, den anden med arabertal 345, og den har illustrationer,
dels som tavler (uden for sidetallet), dels som illustrationer i teksten.

Er illustrationerne i farver, anføres det.
*b ill. i farver
Det tredje element er størrelsen – bindets højde målt i cm. Størrelsen angives i delfelt *c.
*c 21 cm
Størrelse er ikke oplyst i katalogiseringseksemplerne s. 52-108, fordi det er valgfrit
at medtage bindets størrelse i beskrivelsen.
Serie
Seriebetegnelsen angives i danMARC2-felt 440. Feltet er opdelt i delfelter:
*a Serien hovedtitel
*c Undertitel eller anden titelinformation
*e Ophavsangivelse
*v Nummerering og datering i serien
Den foreskrevne kilde er publikationen selv. Serien finder man ikke altid på titelsiden,
den kan f.eks. stå på omslaget, en side foran titelsiden eller på ryggen af publikationen.
En publikation kan være en del af en serie; en serie er en række af selvstændige
værker, der udgives successivt og som knyttes sammen ved en fælles titel; foruden
den individuelle titel har de også den titel, der er fælles for dem alle nemlig serietitlen,
f.eks.
440 *a World bibliographical series *V 127 *v vol. 127
Indholdet i *V anvendes hvis vi ønsker en liste sorteret efter nummeret i den pågældende
serie.
37

Der er 2 slag serier: forlagsserier og institutionsserier. Et forlags formål er at udgive
publikationer, og når disse udkommer i en serie, er det en forlagsserie.
38
440 *a Gyldendals grå serie
En institutionsserie, f.eks.
440 *a Skrifter fra Danmarks Biblioteksskole
er udgivet af en korporation, der er oprettet med et andet formål for øje end at udgive
publikationer, men som gør det som en sekundær del af sit virke.
Hvis en serietitel, f.eks. “Publikation”, ikke siger noget om indholdet, ikke er prægnant,
kaldes den en formtitel eller artsbetegnelse, og i så tilfælde knyttes den udgivende
institution til serietitlen som ophavsangivelse, så serietitlen kan blive opslagsrelevant.
Ophavsangivelsen i forbindelse med serietitler gives, når det er nødvendigt for at
kunne identificere serietitlerne.
440 *a Publikation *e Socialforskningsinstituttet
440 *a Lectures *e Queen’s University of Belfast
Når en serie er nummereret, gengives nummeret i delfelt *v
440 *a Dansk nutidskunst *v 5
440 *a Unesco manuals for libraries *v 16
Hvis der i publikationen foran nummeret står en betegnelse, f.eks. nummer, bind,
vol., no., nr., etc., anføres det foran tallet.
440 *a Working paper *e National Council for Educational Technology *V 11 *v no. 11
Serietitlen skrives i den formulering, der er anvendt i publikationen. Hvad angår brugen
af store og små begyndelsesbogstaver følges reglerne for den løbende tekst ligesom
i titelafsnittet. De institutionsnavne, der kan optræde i serietitlerne, skrives med
stort begyndelsesbogstav undtagen småord.
Er der mere end én serie, og de er uafhængige af hinanden, gengives seriebetegnelserne
hver for sig og i hver sit felt 440.
Noter
440 *a Human Horizon series
440 *a A condor book
440 *a En god historie fra Samleren
440 *a Samlerens paperbacks
Der er i danMARC2-formatet defineret en række felter til noter (felt 500-559). Feltkoden
specificere generelt notens art. Der er forskellige muligheder for at angive en
note:
a) Noten angives i sin fulde ordlyd (inkl. tegnsætning i et såkaldt sumfelt)
eller

) Notens oplysninger opsplittes i flere delfelter, hvorefter de enkelte
delfeltkoder kan anvendes ved maskingenerering af relevante tegn og tekst.
eller
c) Alle noter, uanset art, angives i deres fulde ordlyd i det samme felt,
559
eller
d) Noten dannes automatisk ud fra andre oplysninger i den bibliografiske
post, f.eks. originaltitel
Der er ingen foreskrevne kilde.
Noter kan supplere og uddybe den mere formelle beskrivelse, der er omtalt i de
forgående afsnit.
Noter skal være relevante, ikke gentagelser af, hvad der allerede er nævnt, og de skal
formuleres kort og præcist; brugeren er ikke interesseret i lange udredninger.
Antallet af noter vil variere fra publikation til publikation, og nogle publikationer
kræver ingen noter.
Noter kan bl.a. oplyse om litterær form, indhold (oplysninger om bogens fuldstændige
eller delvise indhold gives, hvis det er nødvendigt at gøre opmærksom på noget,
der ikke fremgår af den øvrige beskrivelse, eller på noget, der er særlig betydningsfuldt),
niveau, originaltitel ved oversat værk, tidligere udgaver og supplerende indhold
som f.eks. litteraturhenvisninger.
Eksempler på noter:
532 *a Bibliography: s. 320-325
532 *a Litteraturliste: s. 231-240
505 *a Kriminalroman
241 *a Borstal boy
feltet indholder originaltitelen og der kan ved præsentation af posten dannes en note:
Originaltitel: Borstal boy
520 *a Tidligere: 5.udgave med titel: Stueplanter i farver. 1980
eller
520 *i Tidligere: 5. udgave med titel *t Stueplanter i farver *b 1980
506 *a Disputats, Københavns Universitet, 1986:
530 *a Barselsstuen ; Jean de France ; Jule-Stue
eller
530 *t Barselsstuen *t Jean de France *t Jule-Stue
508 *a English summary: s. 216-223
532 *a Litteratur: s. 44-46
532 *a Film: s. 55-56
39

Standardnummer
Der er ingen foreskreven kilde. Standardnummer angives i danMARC2-felt 021, delfelt
*a
Ved hjælp af International Standard Book Number (ISBN), kan publikationer identificeres
entydigt. Standardbognummeret består af 10 cifre, som er inddelt i 4 grupper:
40
87-559-0211-1
87 landenummer
559 forlagsnummer
0211 titelnummer
1 kontrolciffer
Standardnummeret angives med bindestreger eller standardmellemrum mellem
nummerets fire dele. Hvis nummeret i materialet er trykt kompakt, kan det angives
kompakt.
021 *a 87-85207-17-3
Publikationer før 1969 har ikke ISBN. ISBN er vist i eksempel 1 og eksempel 11, s. 57
og s. 91
Analyse
En monografi * katalogiseres normalt som en bibliografisk enhed. Det betyder, at selv
om en bog indeholder mere end ét værk f.eks. flere skuespil, så gives der kun én
separat beskrivelse af bogen.
Hvis en bruger er interesseret i at læse Shakespeares Hamlet i en bestemt oversættelse,
som findes i en bog, der også indeholder andre skuespil, vil det afhænge af
analytiske indførsler, om brugeren kan søge direkte på det værk, der har interesse.
En forudsætning er, at katalogisatoren foruden at have beskrevet bogen som en helhed
også har udfærdiget analyser, d.v.s. beskrevet de enkelte skuespil i analytiske
indførsler, der refererer til det samlede materiale.
En analyse er, iflg. reglerne, en bibliografiske beskrivelse af en del eller dele af et
større materiale, det kan f.eks. være et afsnit i en bog, en artikel i et tidsskrift, et
enkelt bind i et flerbindsværk.
Der er forskellige metoder til udformning af analyser. En analyse kan udformes
- som en selvstændig indførsel, der også refererer til det samlede materiale:
245 *a Anna Ancher 1859-1935 *e Ole Wivel *f engelsk oversættelse
: Peter Ditlevsen *f tysk oversættelse : Lisa Lundø
260 *a [Lyngby] *b Herluf Stokholm *c 1987
300 *a 63 s. *b ill. i farver
440 *a Skagen monografier *v 1
⇑
(denne publikation har en selvstændig titel: men den
er også en del af en monografiserie ** . Den analytiske indførsel
er udformet som en fuldstændig beskrivelse af
publikationen ned oplysning om det samlede materiale
i serieafsnittet)
* En monografi er et materiale, der afsluttes i én del eller i er bestemt antal dele – eller er planlagt
afsluttet i et bestemt antal dele, og som ikke udgives periodisk.

- som en fuldstændig indførsel for det samlede materiale med en oversigt over
de enkelte dele i noteafsnittet i form af en indholdsnote
245 *a Skuespil *e udvalg og efterskrift af Villy Sørensen *f oversat fra engelsk
af V. Østerberg, Niels Møller og Edvard Lembcke
260 *a København *b Gyldendal *c 1966
300 *a 443 s.
440 *a Gyldendals bibliotek *o Verdenslitteratur *v 11
530 *t En skærsommernatsdrøm *t Hamlet *t Et vintereventyr
⇑
(den enkleste analysemetode, hvor beskrivelsen af den
enkelte del begrænses til titel eller forfatter og titel i
indholdsnoten)
Hvis man ønsker at beskrive enkelte bidrag (f.eks. i en bog eller i et periodicum)
mere detaljeret, end det er muligt i en note, kan man benytte en “I”-analyse.
En “I”-analyse består af 2 dele; en beskrivelse af det pågældende bidrag og en
kortfattet reference til det samlede materiale (til den bog eller til det tidsskrift),
hvor bidraget, afsnittet eller artiklen findes.
245 *a Nede blandt tingene *c om Nicholson Bakers roman “The Mezzanine”
*e Tania Ørum
300 *a S. 46-70
558 *a Omgang med tingene *h Århus *i Aarhus Universitetsforlag *j 1993
(“Omgang med tingene” findes katalogiseret s. 81)
- som en beskrivelse på flere niveauer. Det giver en fuldstændig beskrivelse
såvel af det samlede materiale som af de enkelte dele i én bibliografisk post.
På første niveau anføres oplysninger om materialet som helhed, på andet
niveau de oplysninger, der er specifikke for de enkelte dele.
245 *a Dansk identitetshistorie *e redaktion: Ole Feldbæk
248 *g 1 *a Fædreland og modersmål 1536-1789 *j 1991 *k 424 s.
248 *g 2 * a Et yndigt land 1789-1848 *j 1991 *k 468 s.
248 *g 3 *a Folkets Danmark 1848-1940 *j 1992 *k 673 s.
248 *g 4 *a Danmark og Europa 1940-1990 *j 1992 *k 589 *l Summaries in English: s.
541-565
260 *a København *b C.A. Reitzel *c 1991-1992
300 *a 4 bd. *b ill.
** Monografiserie er en serie, der består af en række monografier.
41

Opslagselementer
Som nævnt tidligere, består en vigtig del af katalogiseringen i at fastlægge opslagselementer.
Formålet med opslagselementer er at supplere beskrivelsen med opslag. Endvidere
ønsker vi at sikre en kollokativ * ordning. En kollokativ ordning betyder, at ligegyldigt
hvilken variant at sit navn en forfatter (personlig eller korporation) optræder under i forskellige
publikationer, så laves opslaget på forfatteren under et og samme navn. Man kan
sige, at alle de bibliografiske poster en forfatter måtte have en relation til forbindes ved at
anvende samme navneform som opslagselement.
I modsætning til beskrivelsen, hvor elementerne angives i den form som anvendes i
publikationen, så er det katalogisatoren som fastlægger formen på opslagselementet.
Vi taler om data i vedtagen form eller normativ form.
Valget af opslag er som ved beskrivelsen baseret på oplysninger i publikationens
primære kilde under hensyntagen til andre oplysninger anført på fremtrædende plads.
Det centrale for valg af opslag på personer og korporationer er at afgøre forfatterskabstypen.
Det gøres ved at bestemme, hvem der har ansvaret for tilblivelsen af et værkets
intellektuelle eller kunstneriske indhold og der efter at vurdere om der er tale om
et primært eller sekundært ansvar over publikationen
Hvordan skal “forfatter” defineres? iflg. reglerne er en forfatter den person, som har
skrevet en bog, udarbejdet en bibliografi, komponeret et musikalsk værk, malet et
billede, taget et fotografi, konstrueret et edb-program.
En publikation kan også udgå fra en korporation og der laves opslag på korporationen,
hvis korporationens rolle ved publicering ligger udover kun at fungere som kommercielt
forlag.
Der er ingen grænser for, hvor mange opslag der kan føjes til den enkelte post, men
som en hovedregel laves der altid opslag på ophav med en primær funktion i forhold
til værket. Ophav med en sekundær funktion, kan der laves opslag på, f.eks. hvis
deres tilknytning til materialet vil være kendt af katalogens brugere. Hvis der er tre
eller færre forfattere med samme primære funktion i forhold til publikationen, så skal
der laves opslag på samtlige. Hvis der er flere end tre, kan vi vælge at lave opslag på
samtlige, men skal dog som minimum lave opslag på den første nævnte.
* Kollokativ=samlende
42

Valg af opslag
Værker af én forfatter
Værker af én personlig forfatter
De fleste bøger er skrevet af én forfatter, og det fremgår som regel tydeligt af titelsiden,
hvem det er. Der udarbejdes opslag under navnet på forfatteren.
Forfatternavnet kan på titelsiden stå over titlen eller under titlen og det lille ord “af”,
som angiver funktionen kan være nævnt eller udeladt.
Eksempler på titelsider med én personlig forfatter
43

Værker af ukendt eller usikkert forfatterskab eller med en anonym gruppe som
forfatter
Der udarbejdes kun opslag på forfatteren, hvis det er muligt at identificere, enten i udgaver
af værket eller i litteratur om værket, hvem værket tilskrives.
Værker af flere forfattere
Værker af flere forfattere, delt forfatterskab, kan være fælles forfatterskab, hvor de
enkelte bidrag ikke kan udskilles fra værket, eller sammensat forfatterskab, hvor man
i indholdsfortegnelsen kan se, hvad hver enkelt forfatter har skrevet.
44

Hvis flere forfattere har skrevet en bog sammen, sker det, at hovedansvaret bliver tillagt en
af dem. Det kan fremgå af ordlyden på titelsiden, f.eks. kan der stå “i samarbejde med”,
“with the assistance of”, “under ledelse af”. Også typografien kan pege på et hovedansvar,
hvis en af forfatternes navne er trykt med større typer end de andres.
Som minimum udarbejdes der opslag på den hovedansvarlige forfatter. De resterende
forfattere betragtes som have udført en sekundær funktion. Som minimum
gives der opslag på op til to ikke-hovedansvarlige forfattere.
Hvis 2 eller flere forfattere i fællesskab er ophav til en bog, og man ikke, hverken af
ordlyd eller typografi, kan se en af dem fremhævet som hovedansvarlig, udarbejdes
der opslag efter følgende regler:
Hvis 2 eller 3 forfattere deler ansvaret, udarbejdes opslag på dem alle. Hvis flere end
tre forfattere skriver sammen, udarbejdes der som minimum opslag på den først nævnte.
45

Samlinger, og værker udarbejdet under ledelse af en redaktør
Bidrag af flere forfattere, skrevet til et bestemt værk og under ledelse af en redaktør –
eller selvstændige værker, som er blevet til i andre sammenhænge, men som udgives i en
samling med et bestemt formål for øje resulterer i opslag under redaktøren eller udgiveren
forudsat at de er nævnt på fremtrædende plads.
Forfatterne til de enkelte værker eller bidrag der indgår i en samling, betragtes i
denne sammenhæng som udførende en sekundær funktion. Hvis forfatterne til enkelte
værker er nævnt på fremtrædende plads i publikationen, gives der opslag på
disse. Er der flere end tre forfattere nævnt, kan man som minimum vælge at give
opslag på den først nævnte.
47

Værker med forfatterskab af blandet karakter
Ansvaret for indholdet i et værk kan være delt mellem personer med forskellige funktioner
(skrevet, illustreret, bearbejdet, oversat, komponeret, spillet m.v.) – tænk f.eks. på en
kunstbog med mange reproduktioner af en kunstners værker og en omfattende tekst.
Hvem er vigtigst, kunstneren eller tekstforfatteren ? eller måske begge ?
Eller tag en tegneserie – er det forfatteren til teksten i “boblerne” eller er det tegneren
der er det primære ophav ? og en klassisk roman, som er bearbejdet for børn, så
måske kun handlingsskelettet er tilbage, skal den indføres under både den oprindelige
forfattere og under bearbejderen ?
Iflg. reglerne vurderes de enkelte funktioner efter deres betydning og omfang; i nogle
tilfælde er afgørelsen dog rent formelt, titelsidens udformning bliver afgørende for
valg af opslag.
Nogle eksempler
Cervantes er nævnt på titelbladet og
er den oprindelige forfatter; der laves
opslag på ham. Der er her tale om en
genfortælling, så der udarbejdes ligeledes
opslag på genfortælleren. Afhængig af
hvilken betydning vi tillægger illustrationerne
kan der udarbejdes opslag på illustrator
49

I denne tegneserie, som er et samarbejde
mellem tekstforfatter og kunstner, udarbejdes
der opslag på både tekstforfatter og tegner.
Værkets tekst og illustrationer har ligeværdig
betydning for værket.
50
Gotthard Jedlicka er nævnt på titelsiden,
men det fremgår af selve publikationen (se
s. 109), at han kun har skrevet en indledning.
Han betragtes som havende udført
en sekundær funktion, men er nævnt på
titelbladet, hvilket resultere i opslag på
både ham og billedkunstneren

Navneformer eller udformningen af opslagselementet
For at gøre en søgning lettere er det nødvendigt, at en person eller en korporation altid
optræder under samme navneform i katalogen for at kunne sammenholde forfatterskaber.
Har man derfor ud fra reglerne bestemt en navneform, anvendes den hver gang personen
eller korporationen skal indføres i katalogen, også selv om den vedtagne navneform afviger
fra den form, der er benyttet på titelsiden eller andetsteds i publikationen. Denne proces
kaldes navneformskontrol, og uden den kan man ikke være sikker på fuldstændighed
i genfinding og entydig identifikation af et ophav.
Personnavne
En person indføres under det navn, han/hun i almindelighed bruger, enten det er det
virkelige navn eller pseudonym eller anden betegnelse - det er grundreglen. Den
enkleste form er et enkelt efternavn med et eller flere fornavne, og proceduren er
ligeledes meget simpel: personnavnet ordnes som i en telefonbog i inverteret form,
d.v.s. efternavnet først, et komma og derefter fornavn(e).
På titelside: Opslagselement:
Peter Jensen Jensen, Peter
Vanskeligere bliver det, når en person har et sammensat efternavn - hvilket led skal
være det, man laver opslag efter?
Man retter sig så vidt muligt efter det, der er praksis i forskellige sprog.
Brugeren søger ofte under en anden navneform end „den vedtagne“. Derfor er det
vigtigt at opbygge en referencestruktur - henvisninger - så brugeren får respons,
uanset hvilken navneform der søges på. Hvis der i et sammensat efternavn er en
bindestreg, indføres under første led - og man skal huske en henvisning fra den ikke
benyttede navneform til den vedtagne form.
Et sammensat efternavn med bindestreg indføres under første led.
På titelsiden står:
Tage Skjøtt-Larsen
Opslag udformes inverteret:
700 *a Skjøtt-Larsen *h Tage
Henvisning:
900 *a Larsen *h Tage Skjøtt-
*x se *w Skjøtt-Larsen, Tage
51

Hvad angår danske sammensatte efternavne, indføres navnet under sidste led,
52
På titelsiden står:
Jette Lundbo Levy
Opslag udformes inverteret:
700 *a Levy *h Jette Lundbo
Henvisning:
900 *a Lundbo Levy *h Jette
*x se *w Levy, Jette Lundbo
medmindre dette er Møller eller et navn, der ender på -sen. I disse tilfælde indføres
det under det foregående led, og der skrives henvisning fra det sidste led.
På titelsiden står:
Jørgen Bruun Pedersen
Opslag udformes inverteret:
700 *a Bruun Pedersen *h Jørgen
Henvisning:
900 *a Pedersen *h Jørgen Bruun
*x se *w Bruun Pedersen, Jørgen
På titelsiden står:
Elisabeth Møller Jensen
Opslag udformes inverteret:
700 *a Møller Jensen *h Elisabeth
Henvisning:
900 *a Jensen *h Elisabeth Møller
*x se *w Møller Jensen *h Elisabeth

læg mærke til sidste led, det er det, der er det afgørende, og sidste led er i begge eksempler
et navn, der ender på -sen, derfor bliver det led, der skal ordnes efter, det foregående,
nemlig hhv. Bruun og Møller.
På titelsiden står:
Nils Hesselberg Møller
Opslag udformes inverteret:
700 *a Hesselberg Møller *h Niels
Henvisning:
900 *a Møller *h Niels Hesselberg
*x se *w Hesselberg Møller, Niels
I det sidste eksempel er sidste led Møller, altså indførsel under det foregående led
Hesselberg - ordningselement: Hesselberg Møller.
Et efternavn kan foran have en særskilt skrevet forstavelse, et præfix, der kan være
en artikel (kendeord), en præposition eller en kombination heraf, som f.eks. i navnene
Paul la Cour, Walter de la Mare, Alfred de Musset. Reglerne følger også her
skik og brug i de enkelte lande.
Navneformer er som nævnt et væsentligt, et meget konfliktfyldt og omfattende område,
og i denne introduktion tages kun toppen af isbjerget, det gælder ikke mindst
når det drejer sig om:
Korporationsnavne
Grundreglen fastslår, at en korporation normalt indføres direkte under sit navn i ligefrem
orden (i modsætning til personnavne, der inverteres):
Steins Laboratorium
Københavns Universitet
Royal Historical Society
Socialforskningsinstituttet
men hvis korporationens navn ikke er prægnant nok til, at det kan bruges som opslagsord,
må det knyttes sammen med en overordnet korporation, således at den
overordnede korporation bliver første led, og den underordnede bliver andet led.
Det vil ofte gælde korporationer, der er administrativt underordnede eller hvis navne
blot beskriver en funktion, f.eks. navne på afdelinger og institutter ved universiteter
og læreranstalter:
53

54
Institut for Historie og Samfundsvidenskab
er et institut ved Odense Universitet. Instituttet er ikke opslagsrelevant, når det står alene,
det kan forveksles med andre institutter af samme navn. Derfor bliver navnet på den
overordnede korporation nødvendig for identifikation. Den form, man har vedtaget, er
710 *a Odense Universitet *c Institut for Historie og Samfundsvidenskab
med en henvisning fra
910 *a Institut for Historie og Samfundsvidenskab *e Odense Universitet
En korporation kan have flere navne. Hvis den f.eks. er bedre kendt under et initialord
(et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaver i flere ord) end under sit egentlige
navn, anvendes den korte form.
UNESCO
i stedet for United Nations Educational, Scientific and Cultural Organisation. Der
skrives henvisning fra den ikke anvendte navneform.
Flere korporationer kan have samme navn, og for ikke at forveksle dem, tilføjes en
præciserende betegnelse, f.eks. et lands, en stats eller en bys navn, for at adskille
dem.
710 *a Labour Party *e Storbritannien
710 *a Labour Party *e Australien
710 *a Svaneapoteket *e Vejle
710 *a Svaneapoteket *e Aalborg
I korporationsnavne skrives alle ord med stort begyndelsesbogstav, undtagen småord
som: for, i, og m.fl.
Nogle korporationsnavne består af personnavne indledt med initial(er) eller forkortelser,
f.eks.:
245 *e S. Dyrup & Co. A/S
idet A/S udelades - det er unødvendigt at have med, da Co. allerede peger på, at det
drejer sig om et korporationsnavn. Den vedtagne navneform bliver derfor:
710 *a S. Dyrup & Co.
og der udformes en henvisning fra:
910 *a Dyrup *h S. *g & Co.
Men det kan være nødvendigt at tilføje en betegnelse for en selskabsform, hvis det
ikke fremgår af navnet. Er korporationsnavnet Peter Andersen tilføjes firma eller
lignende for at tydeliggøre, at det drejer sig om en korporation:
710 *a Peter Andersen *e firma

Katalogisering trin for trin
eksempler
55

Eksempel 1 – Invitation til projektarbejde
Når en publikation skal katalogiseres, slår man først op på titelsiden, som er primær
kilde til oplysninger, og som er forskreven kilde for titel samt tildels for forfatterangivelsesafsnittet.
Af titelsiden fremgår det, at der er tale om 3 forfattere, og typografien viser, at ansvaret
er delt mellem dem, ingen er fremhævet hverken med ord eller større typer. Den
mest fremtrædende titel: Invitation til projektarbejde, er hovedtitlen, på denne titelside
efterfulgt af en undertitel, som er mindre fremhævet, og som uddyber hovedtitlen
- siger noget om bogens karakter.
Endvidere er der oplysning om, hvilken udgave det er, og at bogen er del af en forlagsserie,
Gyldendals pædagogiske bibliotek,
Forlagshjemsted og -navn står ikke på titelsiden, heller ikke udgivelsesåret. Forlagets
navn er kun nævnt i forbindelse med serietitlen.
57

Ved at se på titelbladets bagside, kan man hente flere informationer til beskrivelsen,
her opregnes f.eks., hvem der har illustreret, hvor publikationen er trykt, og her findes
forlagets hjemsted, navn og udgivelsesåret. Oplysninger om, hvor bogen er
trykt, hvem der har tilrettelagt o.lign., der ikke har med bogens indhold at gøre,
registreres ikke.
58

Indholdsfortegnelsen undersøges med henblik på noteafsnittet.
Det skal overvejes, om indholdsfortegnelsen skal gengives - og - en anden vigtig ting: er
der litteraturhenvisninger, så det er muligt at arbejde videre med andre publikationer om
samme emne?
Indledningen læses igennem. Heraf fremgår det, at målgruppen er voksne, især pædagoger.
Der er 3 forfattere, der er fælles om ansvaret for værkets indhold, der laves derfor
opslag på de 3 forfattere.
Carl Holten-Andersen, den først nævnte forfatter, har et sammensat efternavn med
bindestreg, og i reglerne står der, at hvis leddene i et efternavn er forbundet med
bindestreg, indføres navnet under det første led; navneformen for opslagselementet
bliver derfor: Holten-Andersen, Carl, idet navnet inverteres (vendes om).
Nogle brugere vil sikkert søge under Andersen, Carl Holten-, og for at sikre at ingen
går forgæves, henvises fra den ikke benyttede navneform til den vedtagne.
De 2 medforfattere har hver et enkelt efternavn - de indføres under Schnack, Karsten
og Wahlgren, Bjarne (se s. 63).
59

Beskrivelsen
Titel og forfatterangivelse
Foreskreven kilde er titelsiden.
Afsnittet indledes med hovedtitlen i felt
245 *a Både hoved- og undertitlen gengives
nøjagtigt med hensyn til ordlyd,
rækkefølge og stavemåde, men ikke hvad
angår brugen af store og små begyndelsesbogstaver.
Det første ord i hovedtitlen
skrives med stort begyndelsesbogstav.
Undertitlen placeres i *c
Foreskrevne kilde for forfatterangivelsen
er fremtrædende plads. Første forfatterangivelse
følger efter undertitlen i *e og
gengives i den form, hvori den forekommer
på titelsiden. De tre forfattere regnes
for én forfatterangivelse, da de har
udført samme funktion, nemlig at skrive
bogen. Der sættes et komma imellem
navnene.
Også en anden har ansvar for indholdet;
en tegner er nævnt på titelbladets bagside.
Tegneren har sekundær funktion i
forhold til værket og der skal derfor ikke
udarbejdes opslag på ham iflg. reglerne.
Han placeres derfor i *f Oplysningerne
om, hvem der står for omslag og tilrettelægning
angår ikke indholdet i værket og
udelades af beskrivelsen.
Udgave
Foreskrevne kilder for dette afsnit er titelsiden,
andre præliminærsider, kolofonen
også kaldet fremtrædende plads (se s. 28).
Afsnittet angives i felt 250 Udgave og oplag
gengives, som de står i *a og *x
Standardforkortelserne udg. og opl. kan
anvendes.
60
245*a Invitation til projektarbejde
*c en problematiserende fremstilling
245*a Invitation til projektarbejde
*c en problematiserende frem
stilling*e Carl Holten-Hansen, Karsten
Schnack, Bjarne Wahlgren
245 *a Invitation til projektarbejde
*c en problematiserende fremstilling
*e Carl Holten-Hansen, Karsten
Schnack, Bjarne Wahlgren *f tegninger:
Jørgen Bruhn-Møller
245 *a Invitation til projektarbejde
*c en problematiserende fremstilling
*e Carl Holten-Hansen, Karsten
Schnack, Bjarne Wahlgren *f tegninger:
Jørgen Bruhn-Møller
250 *a 2. udgave *x 2. oplag

Publicering
Foreskrevne kilder er titelside, andre
præliminærsider, kolofonen.
Afsnittet angives i felt 260
I dette afsnit gengives forlagets hjemsted,
forlagets navn og udgivelsesåret. Alle 3
elementer står på titelbladets bagside.
Forlagets hjemsted gengives i den form,
der er anvendt i bogen, her Copenhagen i
*a Navnet på forlaget gengives efter
hjemstedet i *b Forlagets navn anføres i
den korteste form, der kan forstås og
identificeres internationalt. Udgivelsesåret
angives i *c
Fysisk beskrivelse
Foreskrevne kilder er hele materialet.
Afsnittet angives i felt 260 og omfatter
sidetal i *a og illustrationsangivelse i *b.
Denne
publikation har én nummereret sekvens
og den sidste nummererede side er 77.
Når en tegner er nævnt, er publikationen
naturligvis illustreret. Standardforkortelsen
er ill.
Serie
Foreskrevne kilder er hele materialet.
Afsnittet angives i felt 440.
Publikationen er del af en forlagsserie;
seriens titel gengives som den forekommer
i *a
Oplysninger om redaktør af serien (er
oplyst på titelbladets bagside) medtages
ikke i beskrivelsen.
245 *a Invitation til projektarbejde *c en
problematiserende fremstilling *e Carl
Holten-Hansen, Karsten Schnack, Bjarne
Wahlgren *f tegninger: Jørgen Bruhn-Møller
250 *a 2. udgave *x 2. oplag
260 *a Copenhagen *b Gyldendal
*c 1985
245 *a Invitation til projektarbejde *c en
problematiserende fremstilling *e Carl
Holten-Hansen, Karsten Schnack, Bjarne
Wahlgren *f tegninger: Jørgen ruhn-Møller
250 *a 2. udgave *x 2. oplag
260 *a Copenhagen *b Gyldendal
*c 1985
300 *a 77 s. *b ill.
245 *a Invitation til projektarbejde *c en
problematiserende fremstilling *e Carl
Holten-Hansen, Karsten Schnack, Bjarne
Wahlgren *f tegninger: Jørgen Bruhn-Møller
250 *a 2. udgave *x 2. oplag
260 *a Copenhagen *b Gyldendal
*c1985
300 *a 77 s. *b ill.
440 *a Gyldendals pædagogiske bibliotek
61

Noter
skal supplere den formelle hovedbeskrivelse,
og da det ikke af den fremgår,
at bogen primært er tænkt anvendt af
voksne, specielt pædagoger, udformes en
note om målgruppe (i felt 517 *a) Det nævnes
også, at 1. udgave udkom i 1980. Note
om bibliografisk historie (i felt 520 *a) Vigtigt
er det at få litteratur-henvisningerne med.
De udgør her et samlet afsnit fra side 67 til
71 * og gengives med den kapiteloverskrift,
der står i publikationen. Det kolon, der står
efter Litteratur er ikke et standard-skilletegn,
men et almindeligt skilletegn, derfor er det
ikke omgivet af mellemrum. Note om
litteraturhenvisninger (felt 532 *a)
Standardnummer
Det internationale standardbognummer
ISBN anføre i felt 021 *a
62
245 *a Invitation til projektarbejde *c en
problematiserende fremstilling *e Carl
Holten-Hansen, Karsten Schnack,
Bjarne Wahlgren *f tegninger: Jørgen
Bruhn-Møller
250 *a 2. udgave *x 2. oplag
260 *a Copenhagen *b Gyldendal
*c 1985
300 *a 77 s. *b ill.
440 *a Gyldendals pædagogiske biblio
tek
517 *a Om projektarbejde for voksne –
specielt inden for de pædagogiske uddannelser
520 *a Tidligere: 1. udgave 1980
532 *a Litteratur: s. 67-71
021 *a 87-00-5582-7
245 *a Invitation til projektarbejde *c en
problematiserende fremstilling *e Carl
Holten-Hansen, Karsten Schnack,
BjarneWahlgren *f tegninger: JørgenBruhnøller
250 *a 2. udgave *x 2. oplag
260 *a Copenhagen *b Gyldendal
*c 1985
300 *a 77 s. *b ill.
440 *a Gyldendals pædagogiske bibliotek
517 *a Om projektarbejde for voksne –
specielt inden for de pædagogiske uddannelser
520 *a Tidligere: 1. udgave 1980
532 *a Litteratur: s. 67-71
* Fra s. 72-77 kan man se hvilke andre publikationer, der findes i serien “Gyldendals pædagogiske
bibliotek”. En oversigt, der opregner, hvad et forlag iøvrigt har udgivet, f.eks. i en serie, betragtes ikke
som litteraturhenvisninger. Litteraturhenvisninger er registrering af litteratur til videre læsning om det
emne, der behandles i bogen.

Opbygningen af en bibliografisk post er nu fulgt afsnit for afsnit, men hvordan ser opslagselementerne
ud – og hvor mange skal der være ? Det er allerede fastslået, at der skal
være opslag på de 3 forfattere, og det vil være oplagt at kunne søge på titlen og emnet,
men hvad med illustratoren? Udgør illustrationerne en betydningsfuld del af publikationen?
Det gør de ikke. Vil brugeren søges denne publikation under navnet på illustratoren? Næppe.
Opslag på illustratoren er ikke relevant.
Serien vil altid resultere i et opslag, men den står allerede i beskrivelsen, i den form opslaget
skal have.
Med angivelse af opslag i felt 700, får posten denne udformning:
021 *a 87-00-5582-7
245 *a Invitation til projektarbejde *c en problematiserende fremstilling
*e Carl Holten-Hansen, Karsten Schnack, Bjarne Wahlgren
*f tegninger: Jørgen Bruhn-Møller
250 *a 2. udgave *x 2. oplag
260 *a Copenhagen *b Gyldendal *c 1985
300 *a 77 s. *b ill.
440 *a Gyldendals pædagogiske bibliotek
517 *a Om projektarbejde for voksne – specielt inden for de pædagogiske
uddannelser
520 *a Tidligere: 1. udgave 1980
532 *a Litteratur: s. 67-71
700 *a Holten-Hansen *h Carl
700 *a Schnack *h Karsten
700 *a Wahlgren *h Bjørn
900 *a Andersen *h Carl Holten- *x se *w Holten-Hansen, Carl
I felt 900 er angivet henvisningen på forfatteren med sammensat efternavn.
63

Værker af én personlig forfatter
65

Eksempel 2 – Female friends
Eksempel 2 og 3 er Værker af én personlig forfatter (se s. 43)
245 *a Female friends *e Fay Weldon
260 *a London *b Heinemann *c 1975
300 *a 310 s.
505 *a Roman
520 *a Originaludgave 1975
700 *a Weldon *h Fay
Nogle publikationer er uden problemer og hurtige at katalogisere – det er tilfældet
med eksempel 2, engelsk skønlitteratur.
Beskrivelse:
Titel og forfatterangivelse 245 Hovedtitlen er Female friends. Læg mærke til, at friends anfø
res med lille begyndelsesbogstav, selv om det står med stort på
titelsiden. Det skyldes, at de retskrivningsregler, der gælder for
løbende tekst for det sprog (her engelsk), på hvilke oplysninger
er givet, skal følges. Hovedtitlen angives i delfelt *a Forfatter
angivelsen i delfelt *e, da der er tale om en ophavsangivelse der
giver anledning til opslag i følge katalogiseringsreglerne.
Publicering 260 Hjemsted og forlag findes på titelsiden, så den eneste oplysning,
der skal tages fra titelbladets bagside, er udgivelsesåret. Der er
både et copyrightår og et udgivelsesår, og det er sidstnævnte,
der skal anføres. Copyrightåret udelades. First published bety
der ikke 1. udgave, men betyder, at publikationen er udkommet
i 1975.
Fysisk beskrivelse 300 Den sidste side i publikationen er ikke nummeret, og da det er
antallet af nummererede sider, der skal anføres, bliver sidetallet
310.
Noter 505 Der gives en note om den litterære form, og da det drejer sig om
520 skønlitteratur, også en oplysning om origianludgaven
Opslagselementer
Forfatter 700 Der udarbejdes opslag på forfatter ved udgaver af værker af én
person. Forfatterens navn angives som anført i publikationen,
dog i inverteret form.
Titel 245 Der gives altid opslag på hovedtitel
67

Eksempel 3 – Tabere i skolen
245 *a Tabere i skolen – 7 år efter *p Losers in school – 7 years later *e Mogens
Nord-Larsen *f with an English summary
260 *a København *b Socialforskningsinstituttet *b i kommission hos Teknisk Forlag
*c 1977
300 *a 171 s.
440 *a Publikation *e Socialforskningsinstituttet *v 80
508 *a English summary: s. 138-151
700 *a Nord-Larsen *h Mogens
710 *a Socialforskningsinstituttet
900 *a Larsen *h Mogens Nord- *z 700
910 *a Danish National Institute of Social Research *z 710
Eksempel 3 byder på en del problemer. På titelsiden findes en paralleltitel (se s. 26) og
oplysninger om „ summary „. Forfatteren har efternavn forbundet med bindestreg. Iflg.
reglerne skal det indføres under første led, og der skal en navnehenvisning fra den del af
navnet, der ikke er valgt som opslagselement. Endelig er publikationen del af en serie,
som er en institutionsserie.
Beskrivelse
Titel og forfatterangivelse 245 Hovedtitlen optræder også på engelsk, en såkaldt paralleltitel
som angives i *p
Den første forfatterangivelse er forfatterens navn i den
form, der står på titelsiden. Som anden forfatterangivelse
anføres: with an English summary. Det er en oplysning,
som ville være en forfatterangivelse, hvis den havde in
deholdt navnet på en person, og oplysningen betragtes
og behandles som en forfatterangivelse - selv om der ikke
står et navn.
Udgave 250 Der er ingen udgavebetegnelse
Publicering 260 I dette afsnit optræder et kommissionsforlag. Et
kommissionsforlag har ikke forlagsretten og det økono
miske ansvar, men tager sig af distributionen. Her er det
Socialforskningsinstituttet, der har den økonomiske ri
siko, og distributionen tager Teknisk Forlag sig af; det er
dér, publikationen skal bestilles.
Fysisk beskrivelse 300 Publikationen har 171 sider
Serie 440 Serien er en institutionsserie; og serietitlen er en form
titel eller en artsbetegnelse, der ikke siger noget om ind
holdet. En serie, der hedder Publikation er ikke opslags
relevant, men det kan den blive ved at give den en
ophavsangivelse, der skydes ind mellem serietitlen og
nummeret i *e *a Publikation *e Socialforskningsinsti
tuttet *v 80
Noter 508 Som note om supplerende indhold anføres English
summary med det første og sidste sidetal
69

Opslagselementer
Forfatter 700 Der udarbejdes opslag på forfatter ved udgaver af værker af én
person. Forfatterens navn angives i vedtagen navneform.
Korporation 710 Korporationen har anden funktion end det rent forlagsmæssige. Den
er ansvarlig for serien
Titel 245 Der gives altid opslag på hovedtitel
Serietitel 440 Der gives altid opslag på serietitel Serietitlen angives i *a og i *e
angives institutionsnavnet i den form det forekommer i publikatio
nen, da serietitelen i sig selv ikke er prægnant. Eksempel: 440 *a
Publikation *e Institut for Økonomisk Historie ved
Købehavns Universitet *v 19 440 *a Publikation *e Metalhygiejnisk
Forskningsinstitut
*v 15 440 *a Publikation *e Socialforskningsinstituttet *v 79 440
*a Publikation *e Socialforskningsinstituttet *v 80 440 *a Publika
tion *e Statens Levnedsmiddelinstitut *v 5
Henvisninger
Forfatter 900 Forfatteren har et efternavn med 2 led. Der laves henvisning fra den
ikke anvendte form til den anvendte, som står i felt 700
Korporation 910 Der er i publikationen angivet en engelsk navneform for korporatio
nen. Der laves altid henvisning fra andre, ikke vedtagne navnefor
mer til den vedtagne navneform.
70

Værker af flere forfattere
71

Eksempel 4 – Life in the universe
Eksempel 4-6 er Værker af flere forfattere (se s. 44)
245 *a Life in the universe *e by Francis Jackson and Patrick Moore
260 *a London *b Routledge & Kegan Paul *c 1962
300 *a ix, 140 s., tav. *b ill.
532 *a References: s.129-136
700 *a Jackson *h Francis
700 *a Moore *h Patrick
2 forfattere har skrevet værket i fællesskab
Beskrivelse
Titel og forfatter- angivelse 245 Det skal bemærkes, at der står: ”by” på titelsiden, og det skal
med i beskrivelsen, da formuleringen på titelsiden følges. I
forfatterangivelsen udelades tilføjelser til personavne i form af
stillingsbetegnelser, titler o.lign. Udeladelser markeres ikke.
Udgave 250 Der er ingen udgavebetegnelse
Publicering 260 Udgivelsesåret hentes fra titelbladets bagside
Fysisk beskrivelse 300 2 pagineringer, den første sekvens har 9 sider med små romer
tal, hvilket fremgår af Contents, og den anden sekvens har 140
sider med arabertal. Der er 8 sider med tavler (se s. 33). Foruden
tavlerne, som ikke regnes med i sidetallet, er der illustrationer i
teksten.
Serie 440 Indgår ikke i en serie
Noter 532 Eneste relevante note er litteraturhenvisninger, gengivet i den
formulering, der anvendes i publikationen.
Opslagselementer:
Forfatter 700 Der udarbejdes opslag på begge forfattere.
73

Titel 245 Der gives altid opslag på hovedtitel
Eksempel 5 – Vietnam
245 *a Vietnam *e David G. Marr, compiler *e with the assistance of Kristine
Alilunas-Rodgers
260 *a Oxford *b Clio Press *c 1992
300 *a lxxvii, 393 s.
440 *a World bibliographical series *V 147 *v vol. 147
504 *a Annoteret bibliografi
700 *a Marr *h David G.
700 *a Alilunas-Rodgers *h Kirstine
900 *a Rodgers *h Kirstine Alilunas- *x se *w Alilunas-Rodgers, Kirstine
Eksempel på en bibliografi, der er udarbejdet af to forfattere. Én af forfatterne står
som den hovedansvarlige, det fremgår såvel af ordlyd (“with the assistance of”) som
af typografi (navnet er særlig fremhævet).
Titel og forfatter- angivelse 245 I *e angives første forfatterangivelse, som oplyser den hoved
ansvarlige forfatters navn og funktion . I næste *e angives an
den forfatterangivelse. De to personer sættes i hver deres *e, da
de ikke har samme ansvar over for værket.
Udgave 250 Der er ingen udgavebetegnelse
Publicering 260 Nederst på titelsiden kan man se, at forlaget har kontor flere
steder – det er den først nævnte by, der gengives i beskrivelsen;
forlagets navn hentes også fra titelsiden. Udgivelsesår? på titel
bladets bagside står et copyrightår, som anføres som udgivel
sesår.
Fysisk beskrivelse 300 2 pagineringer, den første sekvens har 78 sider med små romer
tal, og den anden sekvens har 393 sider.
Serie 440 Serien er hentet fra siden før titelsiden. serien er nummereret,
og nummereringen gengives, som den findes i bogen i *v. *V
anvendes til sortering.
Noter 504 Titelen er ikke informativ med hensyn til indholdet – det frem
går ikke, at det er en bibliografi – derfor er en note påkrævet, og
det er også væsentligt at oplyse, at det er en annoteret biblio
grafi.
Opslagselementer:
Forfatter 700 Der udarbejdes opslag på begge forfattere.
Titel 245 Der gives altid opslag på hovedtitel
75

Eksempel 6 – Forsøg med fabriksbibliotek
Beskrivelse:
245 *a Forsøg med fabriksbibliotek *c rapport fra Philips *e Troels Brücker,
Inge-Lise Langvad, Ellen Larsen, Grethe Nymark
260 *a København *b Danmarks Biblioteksskole *c 1976
300 *a 265 s. *b ill.
440 *a Studier fra Danmarks Biblioteksskole *v 19
506 *a Hovedopgave, Danmarks Biblioteksskole
508 *a English summary: s. 265
532 *a Litteraturliste: s. 171-172
700 *a Brücker *h Troels
700 *a Langvad *h Inge-Lise
700 *a Larsen *h Ellen
700 *a Nymark *h Grethe
710 *a Danmarks Biblioteksskole
Titel og forfatter- angivelse 245 I *a angives hovedtitel og i *c undertitel Der er 4 forfattere som
har udført samme funktion, derfor angives de alle. Som mini
mum kunne vi have valgt kun at angive første forfatter efterfulgt
af ... [et al.] Det er op til den katalogiserende institution, at be
stemme hvilket niveau der ønskes katalogiseret på.
Udgave 250 Der er ingen udgavebetegnelse
Publicering 260 Publikationen er udgivet af institutionen Danmarks Biblioteks
skole, hvilket er angivet på titelbladet. DB optræder i denne for
bindelse som forlag. Udgivelses år er ligeledes angivet på titel
bladet, men hjemsted må hentes fra titelbladets bagside.
Fysisk beskrivelse 300 Publikationen har 265 sider, og den er illustreret.
Serie 440 Serien er en institutionsserie, der her hentes fra en side før titel
siden. I dette tilfælde indgår det ansvarlige ophav som en del af
serietitlen.
Noter 506 ”Forsøg med ...” er en hovedopgave skrevet af studerende på
DB. En sådan note angives ved disputatser og specialeopgaver
508
532 Der er et engelsk resume og litteraturhenvisninger
Opslagselementer:
Forfatter 700 Der udarbejdes opslag på alle forfattere
Korporation 710 Danmarks Biblioteksskole har ansvaret for institutionsserien
Titel og serietitel 245 Der gives altid opslag på hovedtitel og serietitel
440
77

Samlinger, og værker udgivet under ledelse af en redaktør
79

Eksempel 7 – Omgang med tingene
Eksempel 7-12 er Samlinger, og værker udgivet under ledelse af en redaktør (se
s. 47)
245 *a Omgang med tingene *c ti essays om tingenes tilstand *e redigeret af Christa
Lykke Christensen og Carsten Thau
260 *a Århus *b Aarhus Universitetsforlag *c 1993
300 *a 203 s. *b ill.
440 *a Kulturstudier *v 17
508 *a Bidrag på dansk, norsk og svensk
512 *a Serien udgivet af Aarhus Universitet, Center for Kulturforskning
530 *a Noter om „Camp“ / Susan Sontag. Tingenes tidsalder : kitsch, camp og fetichisme
/ Christa Lykke Christensen. Nede blandt tingene : om Nicholson Bakers roman
„The Mezzanine“ / Tania Ørum. Tingene og tegnene : seks punkter til en tingenes
ontologi / Knut Ove Eliassen. Om å samle ting, bruddstykker, begivenheter, histo
rier m.m. : bemerkninger om Walter Benjamin, Pippi Langstrømpe m.fl. / Tore
Eriksen. Tingenes skrækkelige forfatning : Wiener Werkstätte: en passage fra om
kring 1900 / Carsten Thau. Tingenes metamorfose : Marcel Breuers B3-stol / Peter
Brix Søndergaard. Sikkerhedsnålen : en lille ting med kræfter i / Gitte Duemose
Hansen Swedish modern : konsten att nationalisera konsumtion och estetik / Orvar
Låfgren. Byen, det sociale og retorikken : en retorisk rundtur i byens sociale rum /
Niels Albertsen
532 *a Litteraturhenvisninger
700 *a Lykke Christensen *h Christa
700 *a Thau *h Carsten
710 *a Århus Universitet *c Center for Kulturforskning
900 *a Christensen *h Christa Lykke
910 *a Center for Kulturforskning *e Århus Universitet *z 710
Det fremgår af forordet, at én af artiklerne er oversat fra engelsk - den er blevet til i
en anden sammenhæng; fem artikler er bearbejdede oplæg fra et seminar - d.v.s., at
de ikke primært er blevet til med henblik på denne publikation, og endelig er fire
artikler skrevet til denne udgivelse.
Er det så et Værk udgivet under ledelse af en redaktør - eller er det en Samling? Det
er en blandingsform, som det ofte er tilfældet.
Titel og forfatter- angivelse 245 Hovedtitlen efterfølges af en undertitel, hvis første ord skrives
med lille begyndelsesbogstav. Som forfatterangivelse gengives
de to redaktørers navne og funktion, som det står på titelsiden.
På titelbladets bagside er nævnt de ansvarlige for layout, omslagsfoto
og omslagslayout – det er ikke funktioner, der gengives
i forfatter-angivelsesafsnittet, hvor der kun gives oplysninger
om de personer, der har bidraget til værks kunstneriske eller
intellektuelle indhold. Ophav til de illustrationer, der findes i
bogen, er ikke oplyst på titelbladet.
Udgave 250 Der er ingen udgavebetegnelse
Publicering 260 Hjemstedet hentes fra titelbladets bagside, forlagets navn fra titelsiden.
Det copyrightår, som står på titelbladets bagside, anfø
res som udgivelsesår.
Fysisk beskrivelse 300 Der er 203 sider, og i nogle af bidragene er der illustrationer.
Serie 440 Serietitel og serieudgiver findes på titelbladets bagside. Serien
er en institutionsserie; serietitlen er prægnant, og derfor skal
der ingen ophavsangivelse i *e
Noter 508 Det fremgår ikke af hovedtitlen, at der er bidrag på andre sprog
end dansk.
512 Ønsker man at informere brugerne om de selvstændige titler og
530 forfatternavnene, kan det gøres i en indholdsnote.
532 Der er litteraturhenvisninger efter hver artikel.
81

Opslagselementer:
Forfatter 700 Der udarbejdes opslag på begge redaktører
Korporation 710 Center for Kulturforskning har ansvaret for institutionsserien
Titel og serietitel 245 Der gives altid opslag på hovedtitel og serietitel
440
82

Eksempel 8 – Information analysis
245 *a Information analysis *c selected readings *e edited by Rober Galliers
260 *a Sidney *b Addison-Wesley *c 1987
300 *a xix, 444s. *b ill.
532 *a Bibliography: s. 417-438
700 *a Galliers *h Robert
I eksempel 8 har redaktøren udvalgt og sammenstillet bidrag af flere forfattere.
Beskrivelse:
Titel og forfatter- angivelse 245 Efter hovedtitel og undertitel følger redaktøren som forfatter
angivelse i *e. Tilføjelser til personnavne i form af arbejdsste
der, stillingsbetegnelser o.lign. medtages ikke i beskrivelsen.
Udgave 250 Der er ingen udgavebetegnelse
Publicering 260 Forlagets hjemsted og navn står på titelsiden. Når et forlag, som
det er tilfældet her, har kontor flere steder, gengives altid det
først nævnte. forlagets navn anføres i den korteste form, og års
tal hentes fra titelbladets bagside.
Fysisk beskrivelse 300 Antal af sider i hver sekvens anføres. den første sekvens har 19
sider med små romertal, den anden sekvens har 44 sider med
arabertal. Der er illustrationer i bogen.
Serie 440 Indgår ikke i en serie
Noter 532 Note om litteratur med den betegnelse afsnittet har i indholds
fortegnelsen. Når der er mange bidrag, og titlen dækker indhol
det, kan man udelade en indholdsfortegnelse.
Opslagselementer:
Forfatter 700 Der udarbejdes opslag på redaktøren
Titel 245 Der gives altid opslag på hovedtitel
85

Eksempel 9 – Organ perfusion
Et værk der består af bidrag af flere forfattere udarbejdet under ledelse af en redaktør
og flere medredaktører.
245 *a Organ perfusion and preservation *e edited by John C. Norman
*f co-editors Judah Folkman ... [et al.]
260 *a New York *b Appleton-Century-Crofts *c 1968
300 *a xxxii, 960 s. *b ill.
532 *a Litteraturhenvisninger
700 *a Norman *h John C.
De oplysninger, der normalt forekommer på titelsiden, er i denne publikation fordelt
over 2 sider. Disse sider behandles tilsammen som én titelside.
Beskrivelse:
Titel og forfatter- angivelse 245 Første forfatterangivelse i *e er redaktøren, men foruden ham
er der 4 medredaktører. Vi vælger her minimumsmuligheden
som angiver, at er der mere end 3 ophav med samme funktion,
skal som minimum den første nævnte angives.
Udgave 250 Der er ingen udgavebetegnelse
Publicering 260 Forlagets hjemsted og navn står på titelsiden. Årstallet hentes
fra copyrightåret, som findes på titelbladets bagside.
Fysisk beskrivelse 300 Antal af sider i hver sekvens anføres. den første sekvens har 32
sider med små romertal, den anden sekvens har 960 sider med
arabertal. Der er illustrationer i bogen.
Serie 440 Indgår ikke i en serie
Noter 532 Note om litteratur, da der forskellige steder i publikationen fin
des litteraturhenvisninger
Opslagselementer:
Forfatter 700 Der udarbejdes opslag på redaktøren
Titel 245 Der gives altid opslag på hovedtitel
87

Eksempel 10 – Strategisk personalledelse
245 *a Strategisk personalledelse *c menneskelige ressurser i omstilling
*e Odd Nordhaug (red.) *e bidragsytere: Gunn Elisabeth Birkelund ... [et al.]
260 *a [Oslo] *b Tano *c 1987
300 *a 315 s. *b ill.
532 *a Litteraturhenvisninger
700 *a Nordhaug *h Odd
700 *a Birkelund *h Gunn Elisabeth
Værket er udarbejdet under ledelse af en redaktør. Odd Nordhaug er nævnt på titelsiden,
egl. en forfatters plads, dog er hans funktion som redaktør nævnt i en parentes
(red.), og det fremgår også af indholdsfortegnelsen, at der er tale om bidrag af flere
forfattere. Bidragsydernes navne er nævnt på titelsiden.
Beskrivelse:
Titel og forfatter- angivelse 245 Læg igen mærke til, at det første ord i undertitlen skrives med
lille begyndelsesbogstav. Første forfatterangivelse er redaktørens
navn i den form, der står på titelsiden, funktionen red. anføres
også. Når bidragyderne er nævnt på titelsiden, skal der som mi
nimum anføres den første i et nyt *e
Udgave 250 Der er ingen afvigelse i 2. oplag, derfor gengives udgave
betegnelsen ikke
Publicering 260 Forlagets hjemsted er ikke nævnt i publikationen, oplysningen
er hentet fra anden kilde – derfor skarp parentes [ ]. Copyrightår
angives som udgivelsesår.
Fysisk beskrivelse 300 Der er 315 sider, og der er diagrammer, som angives som ill. i
*b
Serie 440 Indgår ikke i en serie
Noter 532 Der er litteraturhenvisninger efter hver afsnit, derfor angivelsen
i felt 532.
Opslagselementer:
Forfatter 700 Der udarbejdes opslag på redaktøren og den angivne bidrags
yder.
Titel 245 Der gives altid opslag på hovedtitel
89

Eksempel 11 – Den første industrielle revolution
021 *a 87-0177721-1
245 *a Den ¤første industrielle revolution *c problemer i britisk økonomi
og social historie 1760-1850 *e ved Peter Ditlevsen
260 *a Copenhagen *b Gyldendal *c 1980
300 *a 176 s. *b ill.
517 *a Til brug ved historieundervisningen på gymnasie/HF-niveau
532 *a Litteratur: s. 173-174
700 *a Ditlevsen *h Peter
745 *a Den ¤1. industrielle revolution
Ser man på omslaget, må man gå ud fra, at Peter Ditlevsen er forfatter til værket, men
ser man på titelsiden, den primære kilde, står der „ved Peter Ditlevsen“, og blader
man videre til indholdsfortegnelsen, viser det sig, at der er bidrag af flere forfattere.
Det drejer sig om en samling af uddrag af værker, der er blevet til i en anden sammenhæng,
men som Peter Ditlevsen har udvalgt til at belyse emnet, og som han har
knyttet sammen med forbindende tekst.
Beskrivelse:
Titel og forfatter- angivelse 245 I hovedtitlen indgår der et talord: første (det kræver en ekstra
indførsel, der omtales senere). Det første ord i en hovedtitel
begynder altid med stort begyndelsesbogstav, de følgende ord
skrives med små bogstaver, også selv om de på titelsiden står
med store bogstaver. Undertitlen i *c, med lille begyndelses
bogstav. Første forfatterangivelse bliver Peter Ditlevsen.
Udgave 250 Der er ingen udgavebetegnelse.
Publicering 260 Hjemsted tages fra titelbladets bagside og gengives som det fore
findes. Forlagets navn står på titelsiden, og årstallet hentes fra
titelbladets bagside.
Fysisk beskrivelse 300 Der er 176 sider, og den er illustreret.
Serie 440 Indgår ikke i en serie
Noter 517 Det er anført i publikationen, at det er gymnasie/EF-niveau, den
oplysning skal med som en relevant note.
532 Som det fremgår af indholdsfortegnelsen, er der litteratur
henvisninger, og de bringes i den formulering, der er anvendt i
publikationen.
Opslagselementer:
Forfatter 700 Der gives opslag på redaktøren.
Titel 245 Der gives altid opslag på hovedtitel.
745 Endvidere skal man kunne søge på Den 1. industrielle revolu
tion. Når der indgår et talord i en titel, og talordet har betyd
ning for ordningen (og det har det her,
idet man ved ordningen ser bort fra artiklen Den), udformes
en indførsel med taltegn. Hvis tallet er et taltegn, følger en
indførsel med tallet skrevet med bogstaver. Publikationer, hvis
titler indeholder taltegn. eller talord, som har betydning for ord
ningen, kan altså søges to steder, dels numerisk fra 0 og fremef
ter, dels alfabetisk.
91

Udgivelser i flere bind
93

Eksempel 12 – Danmark og Nordsøen
Udgivelser i flere bind
Danmark og Nordsøen er et værk, der består af flere forfatteres bidrag udarbejdet
under ledelse af en redaktør.
Danmark og Nordsøen er udgivet i 3 bind, 3 fysisk selvstændige dele, et såkaldt
„flerbindsværk“. Hvert bind har sin egen titelside med såvel en fælles titel som en
bindtitel og en opregning af de forfattere, der har skrevet det pågældende bind.
Den bibliografiske beskrivelse af en del eller dele af et større materiale er en analyse.
Ved flerbindsværk kan alle bind registreres i en enkelt bibliografisk post:
Beskrivelse:
245 *a Danmark og Nordsøen *e under hovedredaktion af Jerome D. Davis
248 *g Bind 1 *a fiskeri *e af Jerome D. Davis, Jens Christian Muff og Svend Søndergaard
Pedersen *k 211 s. : ill. *z 87-87498-23-5
248 *g Bind 2 *a Olie og naturgas *e af Jerome D. Davis, Tommy S.F. Knudsen, Arne
Nielsen, Finn Juul Porsborg og Jørgen Steen Søndergaard *k 207 s. : ill. *z 87-
87498-25-1
248 *g Bind 3 *a Forurening *e af Keld Albrechtsen, Niels Aage Friis og Tommy Mostrup
*k 140 s. *z 87-87498-27-8
260 *a [København] *b Information *c 1980
300 *a 3 bd.
532 *a Litteraturhenvisninger
700 *a Davis *h Jerome D.
700 *a Muff *h Jens Christian
700 *a Sønderg@ård Pedersen *h Svend
700 *a Knudsen *h Tommy S.F.
700 *a Nielsen *h Arne
700 *a Porsborg *h Finn Juul
700 *a Søndergaard *h Jørgen Steen
700 *a Albrechtsen *h Keld
700 *a Friis *h Niels Aage
700 *a Mostrup *h Tommy
900 *a Pedersen *h Svend Sønderg@ård *x se *w Sønderg@ård Pedersen *h Svend
Titel og forfatter- angivelse 245 Titlen bliver fællestitlen for de 3 bind, og som forfatterangivelse
i 245 *e følger Jerome D. Davis, der er hovedredaktør for vær
ket som helhed
248 I 248 angives de bindspecifikke oplysninger, d.v.s. bindnummer,
bindtitel samt forfatteroplysninger til de enkelte bind.
Udgave 250 Der er ingen udgavebetegnelse.
Publicering 260 Forlagets hjemsted (som er København) er ikke opgivet i nogen
af de 3 bind; det anføres (i skarp parentes) i 260 *a, fordi det
vedrører publikationen som helhed, det samme gælder forlagets
navn og årstallet; samtlige bind er udkommet i 1980 (hvis bin
dene ikke udkommer samme år, anføres i den endelige katalogi
sering det første og det sidste årstal, f.eks. 1980-1984; så længe
der er tale om uafsluttede publikationer, anføres begyndelses
året og en bindestreg, f.eks. 1980-).
Fysisk beskrivelse 300 Det samlede antal bind anføres. Kun 2 af bindene er illustreret,
derfor anføres ”ill.” i 248
Serie 440 Indgår ikke i en serie
Noter 532 Der er i alle bind litteraturhenvisninger efter hvert afsnit, derfor
angivelsen litteratur i noten.
97

Opslagselementer:
Forfatter 700 Der gives opslag på redaktøren og samtlige forfattere
900 Der udarbejdes en navnehenvisning på forfatteren med sammensat
efternavn.
Titel 245 Der gives altid opslag på hovedtitel.
Eksempel 7-12: Samlinger, og værker udarbejdet under ledelse af en redaktør, har
hver for sig haft en fælles titel: Omgang med tingene, Information analysis, Organ
perfusion and preservation etc. I nedenstående eksempel er der ikke en fælles titel,
og der laves under de to forfattere samt titlerne. Da ingen af værkerne er særlig
fremtrædende, kan man enten udforme en selvstændig beskrivelse på hvert enkelt
værk eller man kan, som det her er gjort, beskrive dem som en helhed.
98
245 *a Humanismens krise *e af H.C. Branner *x Eneren og massen *e af
Martin A. Hansen
260 *a København *b Hans Reitzel *c 1967
300 *a 70 s.
440 *a Falkebog *v 45
520 *a Tidligere udgivet i serien: Mennesket i tiden. 1950
700 *a Branner *h H.C.
700 *a Hansen *h Martin A.
745 *a Eneren og massen

Værker med forfatterskab af blandet karakter
99

100

Eksempel 13 – Dus med hjemmecomputeren
Eksempel 13-16 er Værker med forfatterskab af blandet karakter (se s. 49)
241 *a Introduction to computing
245 *a Dus med hjemmecomputeren *e Peter Lafferty
*f oversat ... af Niels Tovgaard
260 *a Copenhagen *b Gyldendal *c 1984
300 *a 167 s. *b ill
440 *a Gyldendals computer bibliotek
700 *a Lafferty *h Peter
To personer har her bidraget til værkets indhold, én har skrevet det, og en anden har
oversat. Peter Lafferty bliver opslagselement, og navnet inverteres. Der laves normalt
ikke opslag under oversætter. Dog kan der i særlige tilfælde gives opslag på
oversætter, f.eks. hvis det drejer sig om klassikere, der er oversat af forskellige oversættere,
eller hvis oversættelsen er på vers.
Beskrivelse:
Titel og forfatter- angivelse 245 Titlen gengives som Dus med hjemmecomputeren, også selv om
der på titelsiden er anvendt store bogstaver og bindestreg af typografiske
grunde. Som første forfatterangivelse anføres forfat
teren; anden forfatterangivelse er oversætteren, der ikke står på
titelsiden, men må hentes fra titelbladets bagside. Alle forfatter
angivelser bringes i den formulering, der er anvendt i publika
tionen, men en oplysning som „til dansk“ kan udelades og er
stattes med tre prikker omgivet af blanktegn. .
Udgave 250 Der er ingen udgavebetegnelse.
Publicering 260 Forlaget hjemsted står på titelsiden, men hjemsted og årstal tages
fra titelbladets bagside, der også er foreskreven kilde i dette
afsnit. Hjemstedet angives som Copenhagen.
Fysisk beskrivelse 300 Publikationen har 167 sider, og den er illustreret.
Serie 440 En serietitel er ikke altid at finde på titelsiden eller titelbladets
bagside, derfor er den foreskrevne kilde også publikationen selv.
I denne publikation er serien anbragt på omslaget.
Noter (Originaltitel) 241 Originaltitlen angives i felt 241, med mulighed for at udskrive
den som en note. Der kan ved udskrift automatisk udskrives teksten
”Originaltitel: ”. Det er muligt at lave opslag på indholdet i
felt 241.
Opslagselementer:
Forfatter 700 Der gives opslag på forfatteren til publikationen
Titel 245 Der gives altid opslag på hovedtitel.
101

102

Eksempel 14 – Living with a hyperactive child
245 *a Living with a hyperactive child *e by Miriam Wood *f with a
foreword by Vicky Ripper *f illustrated by Janne Marie Bunker
260 *a London *b Souvenir Press *c 1984
300 *a 225 s., tav. *b ill.
440 *a Human horizons series
440 *a A ¤Condor book
532 *a Book list: s. 251-252
700 *a Wood *h Miriam
Der er tale om tre forskellige funktioner: at forfatte, at skrive forord, at illustrere.
Beskrivelse:
Titel og forfatter- angivelse 245 En anden end forfatteren har her skrevet forordet; forords
forfatteren er nævnt på titelsiden og skal med i dette afsnit, dog
med udeladelse af MA etc. (normalt udelades stillingsbetegnelse,
titel, arbejdssted o.lign.). Også illustratoren skal anføres som
forfatterangivelse. Når der er mere end én forfatterangivelse,
anføres de i samme rækkefølge som på titelsiden, men i hver
deres delfelt; de har hver deres funktion i forhold til værket. Der
findes i publikationen en dedikation til forfatterens familie. Op
lysninger om tilegnelser, mottoer o.lign. medtages ikke i beskrivelsen
- det er ikke forfatterangivelser.
Udgave 250 Der er ingen udgavebetegnelse.
Publicering 260 Hjemstedet er hentet fra titelbladets bagside. Forlagets navn ta
ges fra titelsiden. Udgivelsesåret hentes fra titelbladets bagside.
Fysisk beskrivelse 300 Publikationen har 254 nummererede sider, der er tavler, og der
findes også illustrationer i teksten.
Serie 440 Der er 2 forlagsserier. Den ene står øverst på titelsiden, den an
den lige over forlagets navn. Der laves opslag på begge, dog
skal ”A condor book” søges under ”condor book” Tegnet ¤ angi
ver dette og kaldes et alfabetiseringstegn.
Noter (Originaltitel) 532 Den eneste relevante note er om litteraturhenvisninger. De står
samlet, derfor angives start og slutsidenummer..
Opslagselementer:
Forfatter 700 Der gives opslag på forfatteren til publikationen. En forordsforfatter
er ikke søgerelevant, det er illustratoren heller ikke;
illustrationerne udgør ikke en betydningsfuld del af publikatio
nen.
Titel 245 Der gives altid opslag på hovedtitel.
103

104

Eksempel 15 – Don Quijote
241 *a Don Quijote *r spansk
245 *a Don Quijote *e Miguel de Cervantes *e genfortalt for ungdommen af
Karen Overgård *e med tegninger af Wilhelm Marstrand
260 *a København *b Ungdommens Forlag *c 1965
300 *a 111 s. *b ill.
520 *a Originaludgave: 1605-15
700 *a Cervantes Saavedra *h Miguel de
700 *a Overgård *h Karen
700 *a Marstrand *h Wilhelm
900 *a Cervantes *h Miguel de *x se *w Cervantes Saavedra, Miguel de
På titelsiden optræder en forfatter, en genfortæller og en illustrator; der er tale om
blandet forfatterskab, om tre forskellige funktioner. Reglerne siger, at der udarbejdes
opslag på den oprindelige forfatter samt bearbejderen, forudsat vedkommende er
nævnt på fremtrædende plads som tilfældet er her.
Illustratoren bliver i dette tilfælde opslagsrelevant, da illustrationerne er af betydning.
Der er problemer med navneformen; den korrekte navneform er Miguel de Cervantes
Saavedra, der i inverteret form ser sådan ud- Cervantes Saavedra, Miguel de. Navnet
indføres under den del, der følger efter præfixet „de“.
Beskrivelse:
Titel og forfatter- angivelse 245 Første forfatterangivelse bliver Cervantes med den navneform,
der er anvendt på titelsiden; forfatterangivelser bringes altid,
som de står i publikationen. Anden forfatterangivelse er Karen
Overgård, og den tredje er illustratoren, kunstneren Wilhelm
Marstrand.
Udgave 250 Der er ingen udgavebetegnelse.
Publicering 260 Alle 3 elementer står på titelsiden. Et årstal anføres med araber
tal, også når årstallet som her er med romertal – altså 1965
Fysisk beskrivelse 300 Publikationen har 111 sider og er, som det fremgår af titelsiden,
illustreret.
Serie 440 Indgår ikke i en serie
Noter 241 Selv om det er en genfortælling, skal originaltitlen fremgå af
241. Originaltitlen er den samme som den danske titel, man
kan ikke se, at sproget er spansk. Når der er sammenfald mellem
originaltitlen og den oversatte titel, tilføjes sproget i *r
520 Når det drejer sig om skønlitteratur, gives en note om original
udgaven, som i dette tilfælde er udkommet i årene 1605-15.
Opslagselementer:
Forfatter 700 Der gives opslag på den originale forfatter, bearbejderen og illu
strator.
Titel 245 Der gives altid opslag på hovedtitel.
105

Et par andre eksempler på gendigtning og bearbejdelser. Katalogisator vurderer ikke,
men holder sig til de formelle kriterier (se s. 49)
106
241 *a White Fang
245 *a Ulvehunden *e Jack London *e genfortalt og bearbejdet ved
Grete Juel Jørgensen
250 *x 2. oplag
260 *a [København] *b Sesam *c 1982
300 *a 103 s.
440 *a Sesams klassikere *v 14
504 *a Forkortet og bearbejdet udgave af fortællingen om ulvehunden Hvidtand,
som efter at være opfostret i vildmarken, havner hos menneskene
517 *a Fra 11 år
520 *a Originaludgave: 1906
700 *a London *h Jack
700 *a Juul Jørgensen *h Grete
900 *a Jørgensen *h Grete Juul *x se *w Juul Jørgensen, Grete

241 *a Fables choisies
245 *a La Fontaine fabler *e med illustrationer af Gustav Doré *e
gendigtet af Johannes Møllehave
250 *x 3. oplag
260 *a Copenhagen *b Hernov *c 1986
300 *a 479 s. *b ill.
512 *a På smudsomslaget: Komplet udgave
520 *a Originaludgave: 1668-1694
520 *a Gendigtet efter udgaven: Fables de La Fontaine. Paris, 1876-1877
700 *a La Fontaine *h Jean de
700 *a Dori *h Gustav
700 *a Møllehave *h Johannes
107

108

Eksempel 16 – Henri Toulouse-Lautrec
245 *a Henri de Toulouse-Lautrec *e [med indledning af ] Gotthard Jedlicka
*f oversat fra tysk af Clara Hammerich
260 *a [København] *b Hasselbalch *c 1965
300 *a 90 s. *b ill. (nogle i farver)
440 *a Hasselbalchs kunstserie
700 *a Toulouse-Lautrec *h Henri de
700 *a Jedlicka *h Gotthard
900 *a Lautrec *h Henri de Toulouse- *x se *w Toulouse-Lautrec, Henri de
900 *a de Toulouse-Lautrec *h Henri *x se *w Toulouse-Lautrec, Henri de
Det værk, der her skal katalogiseres, har reproduktioner af en kunstners værker (90
sider, heraf 67 sider helsiders illustrationer), tekst af en anden person, og så er det
oversat - d.v.s. tre forskellige funktioner. Afgørelsen af, hvem der er mest ansvarlig,
afhænger iflg. reglerne af betydning og omfang af de forskellige funktioner samt af
titelsidens udformning.
Gotthard Jedlicka står først på titelsiden, men man kan på omslaget læse, at han har
skrevet en indledning, teksten er derfor klart en mindre væsentlig del. Hovedvægten
er lagt på kunstnerens værker.
Beskrivelse:
Titel og forfatter- angivelse 245 Titlen er identisk med kunstnerens navn. Læg mærke
til, at Toulouse- Lautrec ikke er nævnt som første forfatterangivelse,
det skyldes, at man ikke gentager et forfatternavn,
hvis det indgår i titlen. Den næste forfatterangivelse
indtager pladsen. Anden forfatterangivelse er
oversætteren, der hentes fra titelbladets bagside.
Tilrettelæggerens navn er nævnt, men da han ikke har
noget at gøre med værkets indhold, registreres han ikke.
Udgave 250 Der er ingen udgavebetegnelse.
Publicering 260 Forlagets navn og udgivelsesår står på titelsiden, men
hjemstedet mangler. Forlaget ligger i København, men
den oplysning må hentes fra anden kilde, derfor skarp
parentes. Forlagets navn anføres i den korteste form, der
kan forstås og identificeres
Fysisk beskrivelse 300 Der er som før nævnt 90 sider med illustrationer, og nogle
er i farver, en oplysning, der føjes til i beskrivelsen
Serie 440 Serien står på omslaget
Noter Originaltitel fremgår ikke af publikationen og falder
dermed bort, da det kræver for meget arbejde at finde
frem til den.
Opslagselementer:
Forfatter 700 Der gives opslag på kunstneren og Jedlicka.
Titel 245 Der gives altid opslag på hovedtitel.
109

110

Eksempel på formatering i danMARC2-format
111

112

I de foregående eksempler, er stort set hele danMARC2-formatet anvendt. Der mangler
dog en gennemgang af felterne 001 – 009
Felt 001 Postens identifikationsnummer
Identifikationsnummeret (ID-nummer) identificerer posten entydigt i
edb-systemet. ID-nummerets struktur fastlægges af det enkelte system.
Postnummer 1 betyder i dette tilfælde, at det er eksempel 1 (s. 57), der
formateres.
Felt 004 Poststatus og –type
Felt 008 Søgekoder
*r Kode for poststatus
Der anvendes følgende koder:
n Ny post
c Rettet post
d Post, der udgår
*a Kode for bibliografisk posttype
Der anvendes følgende koder:
e Enkeltstående post
h Hovedpost
s Sektionspost
b Bindpost
*t Kode for bibliografisk kategori
Der anvendes følgende koder:
m Monografi
s Samlingsværk
p Periodicum
a Analyse
*a Udgivelsesår (obligatorisk)
*b Kode for udgivelsesland (obligatorisk)
dk er koden for Danmark (findes i formates bilag over koder
for landenavne)
*l Kode for hovedsprog (obligatorisk)
dan er koden for dansk (findes i formatets bilag over koder for
sprog)
Felt 009 Koder for materialetype
*a Kode for generel materialebetegnelse (obligatorisk)
Koden a angives for [tekst]
113

Eksempel 1
114
001 *a 1
004 *r n *a e
008 *a 1980 *b dk *l dan
009 *a a
021 *a 87-00-5582-7
245 *a Invitation til projektarbejde *c en problematiserende fremstilling
*e Carl Holten-Hansen, Karsten Schnack, Bjarne Wahlgren
*f tegninger: Jørgen Bruhn-Møller
250 *a 2. udgave *x 2. oplag
260 *a Copenhagen *b Gyldendal *c 1985
300 *a 77 s. *b ill.
440 *a Gyldendals pædagogiske bibliotek
517 *a Om projektarbejde for voksne – specielt inden for de pædagogiske
uddannelser
520 *a Tidligere: 1. udgave 1980
532 *a Litteratur: s. 67-71
700 *a Holten-Andersen *h Carl
700 *a Schnack *h Karsten
700 *a Wahlgren *h Bjørn
900 *a Andersen *h Carl Holten- *x se *w Holten-Andersen, Carl