Spejdersport - De Gule Spejdere

EuroCamp 2010 – en oplevelse for livet.
Den internationale lejr, ”EuroCamp”
i Hundsdorf ved Koblenz, region Westerwald
i Tyskland, blev en oplevelse
for livet.
Vi var en flok morgenfriske ulve, stifindere,
spejdere og ledere, som mødte
op ved Skørping Skoles P-plads lørdag
d. 31/7 kl. 5.00. Vi skulle deltage i en
international lejr arrangeret af WFIS.
Nogle velvillige forældre skulle køre
os til Jels i Sønderjylland, hvorfra vi
skulle videre med bus til bestemmelsesstedet.
Alle var klar over, at køreturen
ville blive lang, og derfor var
der kun ganske få, som stillede det
obligatoriske spørgsmål: ”Hvornår er
vi der?”.
Alle var meget spændte, og det var
første gang, vi skulle på lejr i udlandet.
Turen gik godt ned gennem Tyskland,
og lidt før kl. 19 nåede vi til lejren. Vi
skulle straks have noget at spise, og
derefter skulle vi til åbningsparade.
Der var spejdere fra Canada, Mexico,
England, Tyskland, Belgien, Østrig,
Schweiz, Spanien, Sardinien, Sicilien,
Rom, Tjekkiet, Kosovo, Rusland og
Danmark. Danskerne havde fane med
til ceremonien, og det var meget højtideligt
at overvære de mange nationers
flag gå til tops. Deltagerantallet
var omkring 1500 spejdere.
10
Da ceremonien var forbi, var solen
gået ned, og mørket var så småt ved
at falde på, men nu skulle alle vore
telte stilles op. Heldigvis var der mange,
som tilbød deres hjælp. Efter en
lang dag varede det ikke længe, før
alle var i poserne.
Lejren var opdelt i 4 underlejre, som
hver havde et riddernavn. Vores lejr
hed Tristram, og i den var der spejdere
fra Canada, England, Italien,
Spanien og Belgien. Fra Danmark var
også Jens Langkniv og en enkelt fra
Frie Fugle.
Hver morgen blev alle deltagende nationers
flag hejst på samme tid og om
aftenen halet på samme tid. Vi holdt
også vores egen flagparade sammen
med Jens Langkniv og Frie Fugle. Ligeledes
var der up-to-standard hver
morgen, som vi plejer at have, når vi
er på lejr.
Lejrpladsen var meget ujævn. Det
skyldtes muligvis, at der normalt
græssede en stor flok bisoner på arealet.
En helt speciel oplevelse havde
Dennis fra Frie Fugle. En morgen ved
4-tiden vågnede han ved, at noget bevægede
sig og kradsede under teltunderlaget.
Han gjorde ”store øjne”, da
han så, at det var en muldvarp, der arbejdede.
Næste morgen ved samme
tid skete det samme. I løbet af ugen
fangede han 9 muldvarper, hvoraf de
4 blev fanget på en dag.
Dagens måltider blev indtaget i et
meget stort telt, som kaldtes ”Knights
Hall”. Vi stillede op i en slags båse,
hvor vi stod og ventede, indtil vi blev
kaldt ind i hold. Maden var ganske
udmærket, og der var nok af den. Nationerne
skiftedes til at udlevere maden.
Det, vi kalder madro, eksisterede
ikke.
Hver evig eneste gang larmede italienerne,
så det var umuligt at få ørenlyd.
En dag målte Dennis, at der var
113 decibel i spiseteltet. Skønt italienerne
fik en påtale om at sænke støjniveauet,
virkede den kun kort.
Udpluk fra dagbogen:
Dag 1:
Stifinderne og spejderne var på et løb
i omegnen og skulle løse forskellige
opgaver. Holdene var en sammenblanding
af forskellige nationaliteter,
som havde svært ved at forstå hinanden.
Ulvene lavede en fiskestang hver og
fiskede i fiskedam. Desuden lavede
hver enkelt et stempel og en ansøgning
om at blive ridder.
Da de programlagte aktiviteter var
overstået, arbejdede vi videre i vores
lejr. Vi fik bl.a. rejst en indgangsportal
med en flagstang på til flaget med De
Gule Spejderes logo.