17.07.2013 Views

Download - Optakt

Download - Optakt

Download - Optakt

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Er der nogen

der kan synge?

november 2007 #01 · optakt · 1

En plads på Operaakademiet i København er den eneste mulighed

i Danmark for at videreuddanne sig som operasanger. Men næsten

alle de studerende på akademiet er i øjeblikket fra Sverige og Norge.

Forklaringen finder vi i folkeskolen, mener sangekspert Af Nina Ørum

Endelig! Ved Operaakademiets

optagelsesprøve i foråret 2007 var

der én af de danske ansøgere, der

fandt nåde for optagelsespanelets

ører. Nu er der én dansk studerende

på uddannelsen. De foregående to år

er der udelukkende blevet optaget

norske og svenske sangere. De

danske har simpelthen ikke været

gode nok.

Det kan vi kun se som et symptom

på, at sangen helt generelt har det

rigtig skidt her i landet, mener Mads

Bille, leder af Den Jyske Sangskole og

ansvarlig for Videncenter for Unge

Stemmer.

”Det er da noget af en falliterklæring,

hvis Danmark i fremtiden ikke kan

befolke sine operascener med bare en

hvis procentdel danske sangere,”

siger han.

Uddannelsen på Dokøen

Uddannelsen på Operaakademiet

(OA) er en overbygning til konservatoriets

kandidatuddannelse for

sangere. De studerende bliver blandt

andet undervist i dramatik, sprog,

sang og rolleindstudering. Uddannelsen

er eksklusiv, hvert år bliver

bare 6-7 unge sangere optaget, og det

koster knap en million kroner at sluse

hver af dem igennem det treårige

forløb. OA adskiller sig fra lignende

uddannelser i vores nabolande, fordi

akademiet samarbejder direkte med

Det Kongelige Teater. Rent fysisk ligger

OAs lokaler i Operaen på Dokøen.

De studerende møder dagligt kongelige

sangere og instruktører, og de

har mulighed for at medvirke i teatrets

operaproduktioner. Derfor får

uddannelsen i København hvert år

mange ansøgninger fra hele Norden,

og de seneste år er det altså i høj grad

svenske og norske sangere, der er

kommet ind – fordi de er de bedste.

Nationale kvoter eller ej

Naturligvis har det medført en debat

om, hvorvidt det er acceptabelt, at en

dansk-finansieret uddannelse kun

uddanner meget få danskere. OA selv

og flere danske operachefer har

meldt ud, at som udgangspunkt er

opera en international kunstart,

sangere arbejder på tværs af landegrænser,

og det gælder bare om at få

de bedste. Fra andre sider er der kommet

forslag om en kvoteordning, så

et vist antal danskere skal optages

hvert år. Men det er operaverdenen

imod. Hvis OA er tvunget til at give

den mest talentfulde udlænding

afslag, fordi en mindre talentfuld

dansker skal ind, så falder hele

uddannelsens niveau. De færdige

sangere kommer i værste fald ud til

arbejdsløshed, og de mange ressourcer,

man bruger på uddannelsen,

bliver ikke udnyttet ordentligt.

Når det så er sagt, kan alle godt blive

enige om, at det er ærgerligt, at unge

danske sangere ikke kan hamle op

med de udenlandske. Hidtil har Danmark

haft en stolt sangertradition,

Lauritz Melchior, Inga Nielsen, Bo

Skovhus og mange andre har indtaget

alverdens operascener. Sang og

musik binder et samfund sammen,

der er en grundlæggende kulturel

forankring i det at synge, og mange

er bekymrede for, at sangen lige så

stille er ved at klinge ud i Danmark.

Forholdene på OA er blot et symptom,

som Mads Bille siger. Men hvad

er der galt?

Politisk uvilje

”Sang og musik er længe blevet

nedprioriteret her i landet. Det virker

som om, der er politisk uvilje mod

strategisk planlægning på det område.

Politikerne er forelskede i kulturlivets

ildsjæle, de er så vidunderligt

billige i drift. Men der er ingen

sammenhæng mellem behov og

prioritering,” siger Mads Bille fra Den

Jyske Sangskole og Videncenter for

Unge Stemmer.

Han nævner seminarieuddannelsen

som det vigtigste sted at sætte ind.

Med kompetente musiklærere til at

undervise i folkeskolerne ville sangen

allerede være hjulpet et langt stykke.

”Hvis du gerne vil undervise i musik,

bliver du bare optaget på seminariet

uden nogen form for optagelsesprøve.

Det svarer jo til, at de folk, man

satte til at undervise i engelsk, aldrig

havde talt engelsk før, de begyndte

på deres uddannelse. Musikundervisningen

i folkeskolerne er ikke i orden

i dag. Da musikskolerne begyndte at

blomstre, var det som om, ansvaret

for børns musikalske dannelse fuldstændig

blev folks eget. Hvis sang og

musik fik en ordentlig plads i folkeskolerne,

ville vi også finde alle de

unge talenter, der med garanti går

rundt derude,” mener Mads Bille.

Videnscenter for unge stemmer

I samarbejde med Det Jyske Musikkonservatorium

har han tidligere i år

etableret Videncenter for Unge

Stemmer netop for at styrke det

danske sangmiljø og skabe fokus på

arbejdet med unge stemmer.

Videncentret er støttet af Kulturministeriet

og er i øjeblikket i gang

med at undersøge og kortlægge

landets sangmiljøer. Efterfølgende vil

centret koncentrere sig om, hvordan

man kan udvikle og fremme dynamiske

miljøer for sang i hele landet.

Til glæde og gavn både for dem, der

bare elsker at synge, og dem, der

drømmer om en dag at studere på

OA. ■

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!