17.07.2013 Views

Download - Optakt

Download - Optakt

Download - Optakt

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

De gratis

glæder

Når man ser godt efter, klinger musikken over hele

Danmark, og ikke bare fra de store koncertsale. I denne

måned ser vi særligt på to k’er: Kirker og konservatorier

Der er ikke mange sogne, hvor der

ikke er en entusiastisk organist, der

arrangerer musik i kirken, eller en

amatørgruppe, der gerne vil prøve sig

af foran et større publikum.

Musikken klinger fra mange scener,

og tit er den gratis. Vi har set ud over

landet og vil gerne pege på de mange

gratis glæder, der bare venter på

musikelskerne.

Biblioteket

Biblioteker byder på meget andet end

bøger nu om dage. Faktisk er alle

biblioteker forpligtet til at skaffe den

musik, lånerne beder om. Ikke bare

cd’er og dvd’er, men også noder. På

nettet er der masser af anbefalinger

og vejledning at hente, når man er på

musikjagt. På www.musikbibliotek.dk

skriver musikbibliotekarer om

musikken og viser vej gennem

junglen af genrer, orkestre og solister.

De bringer dagligt nyheder fra cd- og

musikfronten, og du kan undersøge,

om dit lokale bibliotek har musikken.

Ellers kan de bestille den hjem.

Internettet

Den klassiske musik er også ved at

finde vej til internettet. Men man

skal være klar over, hvad man vil

søge efter, for ellers drukner man nok

i rock og rul. Et godt sted at begynde

er dog emusic.com, hvor man kan

starte med en gratis prøvetur og

downloade 35 filer. Lidt ligesom en

bogklubs starttilbud – man skal bare

huske at melde fra igen, hvis man

ikke vil fortsætte. Musikken er delt op

i mindre bidder, men samler sig til fx

en koncert, når man har downloaded

filerne. På emusic lykkedes det mig fx

at hente klarinetfænomenet Martin

Frösts indspilning af Webers klarinetkoncert

– og det var ganske gratis.

Levende musik

Musik skal høres i virkeligheden.

Ligesom film skal ses i biografen, for

det er noget særligt at høre musikken

spillet i virkeligheden, hvor man

bliver ramt af de levende toner her og

nu. Og der er masser af gratis tilbud

over hele landet. Vi har taget en

rundtur og peget på nogle muligheder.

Nordjylland

Læg mærke til konservatorierne. De

er fulde af unge mennesker, der

gerne vil spille for folk. I Vor Frue

Kirke i Aalborg giver de en formiddagskoncert

hver lørdag kl. 11. Stå af

indkøbsvirvaret for en kort stund, stil

indkøbsvognen i våbenhuset og få ro

i sjælen med god musik, godt opført

af studerende fra Nordjysk Musikkonservatorium,

mens du suger

kirkerummets atmosfære til dig.

På grund af kirkens størrelse er det

ikke forstyrrende, selv om du

kommer og går undervejs i koncerten.

Og hvorfor ikke tage børnene med!

Midtjylland

Der er åbent hus i Musikhuset i

Århus lørdag den 3. november kl. 12,

når Harby Fonden deler ud.

Aennchen og Eigil Harbys Fond – en

af Danmarks største musikfonde for

unge kunstnere, også kaldet ungdommens

Sonningpris – uddeler ved

denne koncert igen to store legatportioner

à kr. 200.000 som studierejselegater

til to unge, talentfulde solister

fra henholdsvis Det Jyske Musikkonservatorium

og Det Kongelige

Danske Musikkonservatorium,

nemlig saxofonisten Troels Rømer

Rasmussen og kontrabassisten Joel

González. Koncerten dirigeres af

Andreas Hanson. Der er musik af

Mozart, Bottesini, Lars-Erik Larsson

og Glinka.

Og hvad med en gratis billedkoncert?

I Vor Frue Kirke i Århus fremviser

Janne Kalkar tirsdag den 20. november

kl. 20 Madonnabilleder, mens

Lotte Bille Glæsel spiller orgelværker

af J.S. Bach.

Er man til nyere musik, kan man

søndag de 11. november høre korværker

af Britten, Mac Millan og

Adés sunget af vokalensemblet Gaia

dirigeret af Søren K. Hansen i

Mariehøj Kirke i Silkeborg. Ensemblet

arbejder med at udnytte de særlige

muligheder, kirkerummet giver, og

koncerten har derfor fået titlen

Balkon surround.

Sydlige Jylland

Alsion, den nye koncertsal i Sønderborg,

byder på store operaopsætninger

i det sene efterår, men der er også

mulighed for vederlagsfrit at opleve

salen og medlemmer af husorkestret,

Sønderjyllands Symfoniorkester. De

spiller på tværs af de faste grupper til

Pro Musica-koncerter, f.eks. søndag

den 4. november kl. 15.

Det koster ikke noget at være

talentspejder. Man skal bare møde op

på Vestjysk Musikkonservatorium

fredag den 2. november kl. 12.10. De

klassisk studerende spiller musik så

langt, repertoiret rækker.

Områdets kirker lægger velvilligt ryg

til mange gratis musikoplevelser. I

Jerne kirke i Esbjerg spiller og

fortæller Birgitte Buur, Thomas Buur

og Jesper Topp om den tyske romantiske

komponist Felix Mendelsohn

søndag den 11. november kl. 16.

Vil man selv synge med, kan man fx

gå til fyraftenssang onsdag den 7.

november kl. 17 i Bramdrup kirke ved

Kolding, hvor Else Seiding og Arne

Lund synger og spiller for.

Fyn

Også i Odense kan man tage sig en

pause i lørdagsindkøbene og gå i Vor

Frue Kirke lørdag den 3. november kl.

11 og høre musik. Der er fx torvematiné

med organist Tina Christiansen,

der studerer orgel ved Det Jydske

Musikkonservatorium i Aarhus, som

spiller værker af bl.a. Diderich

Buxtehude.

Samme lørdag kan man 11.30 i

Svendborg gå i Sct. Nicolai Kirke og

høre en halvtimes koncert med

kirkens kantori.

november 2007 #01 · optakt ·

Glytoteket i København afholder

mange gratis koncerter. Nyd musikken

og Kai Nielsens Vandmoderen

Hovedstadsområdet

Det lader til, at hvis det er lørdag

formiddag, og man er i nærheden af

en kirke, der hedder Vor Frue, så er

der gratis musik. Også i København

er der hver lørdag kl. 12 matiné i Vor

Frue Kirke. Den 3. november er det

sopranen Elsebeth Dreisig og

organisten Flemming Dreisig, som

opfører værker af Mozart, Dvorak og

Gounod.

Er man til vokale udfordringer, kan

man kigge ind til The Song Club, som

er en blanding af masterclass og

koncert. Med dette tiltag ønsker Ars

Nova i en uformel atmosfære at

udfordre professionelle sangere og

studerende i liedrepertoiret. Mandag

den 19 kl. 19.30 i Garnisons

Menighedssal (Sant Annæ Plads 4)

består programmet af franske sange

af Fauré, Debussy, Ravel og Poulenc.

Ars Novas dirigent Paul Hillier styrer

slagets gang akkompagneret af

pianist Ulrich Stærk.

Vil man se på billedkunst, mens man

lytter, kan man gå i Glyptotekets

Festsal søndag den 25. november kl.

13.30 og høre Ensemble Nordlys.

Ensemblet er blandt andet kendt for

at spille klassisk såvel som nyere

kompositionsmusik.

Og der er meget mere! Vi henviser til

vores omfattende koncertkalender,

hvor det er markeret, hvis der er fri

entré til musikken. mj

Send din koncert til

vores kalender via

www.kultunaut.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!