Roskilde havn, "vrag 6" - Vikingeskibsmuseet

landskoordinatsystemet S34. Positionerne i det lokale koordinatsystem er imidlertid kun kendt fra et
plot fra landmåleren, idet såvel koordinatliste som omregning til landskoordinater savnes i
sagsakterne. Koordinaterne kan således kun angives indenfor en decimeter i forhold til det lokale
koordinatsystem. I den anden udgravning blev fem punkter omkring udgravningen, indmålt direkte i
S34. Ét var placeret på spunsvæggen ovenfor målepunktet på kølen, ét på målepunktet på kølen ved
spunsvæggen, og to på andre målepunkter på kølen. Placeringen af disse punkter kan alle genfindes
på udgravningsplanerne. Herudover blev et punkt på et træanker til afstivning af spunsvæggen
ligeledes indmålt. Dettes placering er vist på en profiltegning, som er omtalt i sagsakterne, men ikke
fundet blandt disse.
Koter blev indmålt med nivellerapparat. Kikkerthøjden i den første kampagne er
noteret som 1,24m over DNN. I den anden kampagne blev nivellerapparatet opstillet, så
kikkerthøjden var 0,06m over overkanten af spunsvæggen, der på dette sted blev målt til at ligge i
kote 0,71m DNN.
Til beskrivelse af placeringen af mindre fund og skibsdele inde i vraget blev deres
placering i forhold til spantesystem og bordgange benyttet under dele af udgravningen. Ved den
første udgravningskampagne blev det fejlagtigt antaget, at det andet bevarede spant, talt fra
spunsvæggen, var mastespantet. Derfor blev dette nummereret ”0”, det næste agterud ”1A”, det
næste ”2A” og så fremdeles. Foran det formodede mastespant brugtes betegnelsen ”1F” for det
forrest bevarede spant. Rummene blev navngivet ”rum 1A”, ”rum 2A” og så fremdeles efter det
spant som låp på deres agterkant hhv. forkant agterud og fremud i vraget. Halvspanter blev betegnet
”½A”, ”1½A” og så fremdeles. Ved anden udgravningskampagne kunne det konstateres, at
antagelsen om mastespantets placering var forkert, og spanterne blev i denne udgravning
nummereret fortløbende, således spantet nærmest spunsvæggen fik nummer ”0”, og de følgende ”1”,
”2”, etc..
Udgravningsmetode
Begge halvdele af vraget blev udgravet med samme metodik. Efter at vragets udstrækning var blevet
bestemt, blev den resterende overjord (sand) fjernet med skovl. Frilægningen af skibsdelene og de
øvrige fund skete med graveskeer og for det sidste tynde sandlags vedkommende ved friskylning
med vand. Da skibsdelene var meget nedbrudte, blev der i den anden udgravningskampagne
etableret flytbare broer, hvorfra vraget kunne udgraves uden at man behøvede at færdes på
skibsdelene.
Efter frilægning blev vragdelene fotograferet in situ, nummereret og plantegnet i 1:20,
ligeledes in situ. Nivellementer blev indført på plantegninger, og der blev opmålt snit af vraget. Ved
den første kampagne blev der, pga. tidspres, kun opmålt snit ved ét spant, mens der ved den anden
kampagne blev opmålt snit ved tre spanter.
Efter dokumentation blev stykkerne taget op. De enkelte stykker blev efter behov
placeret på paletter og sikret med elastan og plast, og anbragt i vandtanke i afventen på 1:1
dokumentation.
Undersøgelsens resultater
Undersøgelsens resultater, så vidt de kan uddrages på nuværende tidspunkt, er
beskrevet af Morten Gøthche i artiklen i Civitas Roscald, s. 215-224.
Fremtidigt arbejde
Jævnfør de generelle beslutninger vedrørende fundkomplekset Roskildeskibene blev de udgravede
skibsdele opbevaret i vandkar med henblik på dokumentation i 1:1. Denne planlægges gennemført i
2007 og delene vil efterfølgende blive afleveret til Nationalmuseets Bevaringsafdeling for
9