Roskilde havn, "vrag 6" - Vikingeskibsmuseet
Roskilde havn, "vrag 6" - Vikingeskibsmuseet
Roskilde havn, "vrag 6" - Vikingeskibsmuseet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Figur 1 <strong>Roskilde</strong>-skibenes placering i kanalen omkring museumsøen. <strong>Roskilde</strong> 6 er sammen med <strong>Roskilde</strong> 3 det<br />
sydvestligste af fundene. Nord er opad.<br />
Der blev ikke etableret nogen profiltegning over <strong>vrag</strong> 6 ved den første udgravningskampagne, og da<br />
fundet ikke skærer den store nord-sydgående profil, findes der ikke nogen stratigrafisk<br />
dokumentation fra denne udgravning. Ved den anden udgravning blev etableret en profil langs med<br />
og umiddelbart øst for spunsvæggen.<br />
Nivellementerne på <strong>vrag</strong>et viser, , at det blev fundet højt i de marine sedimenter. Kølen<br />
ligger i vestenden (agterenden) i kote –0,86m DNN, og ca. 8m fra østenden i kote –0,99DNN. De<br />
dybestliggende skibsdele befandt sig i kote –1,13m DNN, og udgjorde den nordøstligste del af<br />
<strong>vrag</strong>et, mens de højestliggende skibsdele befandt sig i kote –0,55m DNN, og udgjorde den<br />
sydvestligste del af <strong>vrag</strong>et. Ud fra <strong>vrag</strong>ets placering synes det således at have ligget skråt op over en<br />
øst-vestgående undersøisk svag skråning, med agterskibet højest og mod vest. Den opmålte profil<br />
viser, af <strong>vrag</strong>et lå indlejret i marint sand med små sten. I det mindste i de øvre dele af dette lag<br />
fandtes tegl. Laget afsluttedes horisontalt i kote ca. –0,74m DNN, hvor det overgik i et ca. 5cm tykt,<br />
let humøst sandlag. Over dette fulgte et gytje- eller leragtigt lag af ca. 15cm tykkels, hvis overside<br />
var meget uregelmæssigt afsluttet, formodentlig på grund af menneskelig aktivitet. Herover fulgte<br />
tynde lage af finsand med humøse striber, og fra kote ca. –0,3m DNN moderne lag.<br />
Målesystem<br />
Vraget blev i hver af de to udgravningskampagner opmålt ud fra basislinier mellem to målepunkter,<br />
der i den første udgravning blev betegnet G og H. I den anden udgravning blev et målepunkt placeret<br />
hvor kølen blev skåret over af spunsvæggen, mens det anden blev placeret ved kølen længere forude.<br />
Det sidstnævnte blev successivt forskudt langs centerlinien i takt med at stadig mere af skibets<br />
længde blev erkendt. Basispunkterne blev, for den første udgravnings vedkommende, indmålt af<br />
landmåler i byggepladsens lokale koordinatsystem, der siden blev omregnet af landmåleren til<br />
8