DANMARKS FØRSTE KONGER - Frederiksborg Slot

DANMARKS FØRSTE 

KONGER 

SÆRUDSTILLING 8. FEBRUAR - 7. APRIL 2013

1 

VELKOMMEN 

Velkommen til årets første særudstilling på Det Nationalhistoriske Museum på 

Frederiksborg Slot DANMARKS FØRSTE KONGER. 

Udstillingen løber fra den 8. februar - 7. april 2013.

FORORD 

Gorm den Gamle, Harald Blåtand og Sven Tveskæg er 

kongenavne, som mange kender. De er roden på det 

kongelige stamtræ, som vor nuværende regent, dronning 

Margrethe II, og hendes familie er kronen på. Som 

dronningen er knyttet til de første konger med blodets bånd, 

er danskerne det med historiens. Gorm og hans søn, Harald, 

rejste de to berømte runestene i Jelling som minde om deres 

slægt og deres bedrifter, herunder overgangen til den kristne 

tro. De fasttømrede Danmark til et rige, og Harald byggede 

de imponerende ringborge, Trelleborg, Aggersborg, Fyrkat 

2

og Nonnebakken. Deres undersåtter forlod gradvist den gamle 

asatro, mens de eventyrlystne på hurtige, smukke og slanke 

langskibe skar sig gennem bølgerne og udøvede nogle af 

Danmarkshistoriens mest fantastiske bedrifter. En af dem, 

erobringen af England, fandt sted i 1013 for nøjagtigt tusinde 

år siden med Harald Blåtands søn, Sven Tveskæg, i spidsen. 

Dunkle, løsrevne navne på danernes konger findes i kilder fra 

tiden før Gorm den Gamle, mere fyldige og farverige er 

sagnene om Rolf Krake, Regnar Lodbrog, Vermund, Uffe hin 

Spage og flere andre – løst relateret til den historiske 

virkelighed, men betydningsfulde for skiftende tiders 

fortællinger om tapre, efterstræbelsesværdige mænd og kvinder. 

Jellingekongerne, Gorm og Harald, er de første i en 

sammenhængende kongerække, der kan verificeres, og med 

dem som begyndelsespunkt kan man fortælle en 

sammenhængende historie om Danmark. Da brygger J.C. 

Jacobsen i 1878 grundlagde Det Nationalhistoriske Museum på 

Frederiksborg, var det da også kristendommens indførelse, han 

satte som udgangspunkt for museets fremstilling af 

danmarkshistorien, der skulle ende med samtiden. Blandt det 

første, man mødte, når man få år senere trådte ind på museet, 

var afstøbninger af Jellingestenene, fantasistatuer af Gorm den 

Gamle og hans dronning, Thyra Danebod, friser om 

jomsvikingernes bedrifter og det danske herredømme i 

England, en model af det norske Gokstadskib, der endnu var 

en sensationel arkæologisk nyhed, samt en komplet fotografisk 

kopi af Bayeux-tapetet. 

Med tiden er Det Nationalhistoriske Museums faste udstilling 

om vikingetiden skrumpet, men med ”Danmarks første konger” 

tager vi tråden op. Vore vikingegenstande er museumshistorisk 

interessante i og med, de kan fortælle om, hvordan historier og 

sagn om konger og helte har været brugt til at skabe 

identitetsfølelse i eftertiden, men først og fremmest kan de 

stadig fortælle om de første konger og være med til at gøre 

Danmarkshistoriens begyndelse til et fortroligt område for nye 

generationer. Udstillingen omfatter de ti første i den 

sammenhængende kongerække fra Gorm den Gamle til Knud 

den Hellige, der som den sidste drømte om at genoprette sine 

forfædres herredømme over England. Knud den Hellige blev 

efter sin død kåret som helgen, og hans portræt er en del af 

udsmykningen af Jesu Fødselskirke i Betlehem. Hermed 

udrinder en epoke ved hvis 

begyndelse, danske vikinger 

hærgede og plyndrede klostre og 

kirker. 

Direktør Mette Skougaard 

3

BRUG E-BOGEN 

Denne e-bog er fyldt med baggrundsmateriale til udstillingen 

“Danmarks første konger” - beregnet til både voksne og børn. 

For 1000 år siden var vikingekongernes magt på sit højeste. Få 

her en introduktion til den spændende historie om herredømme 

over de engelske øer og international tilstedeværelse, 

magtudøvelse - og åndelighed. 

Kapitel 2 rummer baggrundsviden om Danmarks første konger 

og genstandstekster til udstillingen. Bogen kan derfor bruges til 

inspiration såvel som guide. De forskellige sektioner knytter sig 

til de rum i Prinsessefløjen, hvor udstillingen findes (med 

opgivne numre). Se eventuelt kort over slottets stueetage på 

næste side. 

Kapitel 3, “Vilde vikinger”, er beregnet til vores yngre gæster. 

Her findes der en skreven såvel som indtalt introduktion til 

Frølich-frisen og den historie, den fortæller. Derefter følger en 

indtalt tur gennem den fascinerende historie om dengang, Sven 

Tveskæg og hans søn Knud den Store tog magten i England. 

Husk at lydoptagelsen til hver en tid kan stoppes og genoptages 

igen. Høretelefoner udlånes i billetkassen. 

I kapitel 3 findes også en quiz, der fordrer sans for 

Frøhlich-frisens mange detaljer. 

Kapitel 4 giver en forsmag på, hvad Det Nationalhistoriske 

Museum har på tapetet resten af 2013. 

For at bladre i bogen føres fingeren over skærmen fra højre mod 

venstre. Hvis du ønsker at få en oversigt over de forskellige 

kapitler frem skal du lave en knibebevægelse på skærmen med 

pege- og tommelfinger. Så dukker der en indholdsfortegnelse 

frem i bunden af skærmen, der gør det nemt og hurtigt at 

springe frem til det ønskede afsnit. 

Spørg i billetkassen, hvis e-bogen volder besvær. 

God fornøjelse! 

4

stueetage / ground floor 1500 

1650 

19 

17a garderobe / cloakroom 

17b billetsalg / tickets 

16 butik / shop 

18 

17a 17b 

16 

1 2 

handicap-indgang 

entrance for wheelchairs 

3 

3 

14 

13 

12 

11 

10 

15 

særudstillinger / 

temporary exhibitions 

elevator 

4 

9 

8 

7 

6 

5 

1700 

1850 

1900 

Slotskir 

arkitekt 

fra de f 

Christia 

slesvigsk 

The Ch 

Audienc 

Lamber 

the firs 

Christia

2 

DANMARKS FØRSTE 

KONGER 

Læs her om de første danske konger, den 

fascination af vikingerne, der har været med til at 

skabe den nordiske identitetsfølelse, og læs om den 

tid, hvor de danske vikinger drog til fremmede 

kyster og kæmpede om land og herredømme.

KONGERÆKKENS BEGYNDELSE - 

STUE 14 

Fra Jellingekongerne Gorm den Gamle og Harald Blåtands 

tid i 900-årene og frem til i dag har Danmark en 

sammenhængende kongerække. Gorm den Gamle og hans 

dronning, Thyra Danebod, er Dronning Margrethe IIs 

fjerne forfædre. I samtidige krøniker og den nære eftertids 

sagaer og historiske værker findes beretninger om dem. 

Berømte er de farverige, men ikke altid helt troværdige 

fortællinger fra 1200-årenes begyndelse i islandske sagaer og 

Saxos Danmarkshistorie. 

7

Andre vidnesbyrd om den tidlige danske kongemagts indsats 

kendes fra indskrifter på samtidige runesten og arkæologiske 

fund. Blandt de vigtigste er Jellingestenene, forsvarsværket 

Dannevirke og de store ringformede borganlæg. 

Da brygger J.C. Jacobsen oprettede Det Nationalhistoriske 

Museum i 1878 blev begyndelsespunktet for dets 

Danmarkshistoriske fortælling sat til kristendommens indførelse. 

Museet fik lavet kopier og modeller af vigtige fund og 

monumenter, og der blev udført fantasistatuer og -malerier af 

de første konger og andre af tidens vigtige personer. De runde 

portrætter stammer fra en kongerække, der frem til 1926 var en 

del af loftsudsmykningen i museets stue 55 (se billedgalleri i 

slutningen af denne sektion). 

GENSTANDSTEKSTER, STUE 14 

1 

Saxo Grammaticus, ca. 1160-efter 1208, historiker 

Udført af Otto Evens, 1880 

Gips. 150 x 73 x 104 cm 

Inv.nr. A 148 

Omkring år 1200 skrev Saxo sin Danmarkshistorie Gesta 

Danorum på latin. Heri nævner han en lang række tidlige 

danske konger, hvoraf en del hovedsageligt eller udelukkende 

kendes fra sagnstof. Ærkebiskop Absalon havde bestilt Saxos 

værk, der skulle vise, at Danmark var et ældgammelt, 

selvstændigt kongerige, der kunne føres omtrent lige så langt 

tilbage som Det Tysk-Romerske Kejserrige. Saxos værk har haft 

stor betydning for dansk identitet. Det blev første gang oversat 

til dansk af Anders Sørensen Vedel i 1575. 

2 

Snorri Sturluson, ca. 1178-1241, forfatter, skjald 

Udført af Otto Evens, 1885 

8

Gips. 157 x 87 x 108 cm 

Inv.nr. A 272 

Islændingen Snorri Sturlusons saga Heimskringla fortæller om 

grundlæggelsen af de tre nordiske riger og behandler 

indgående den norske kongeslægt. Hans Edda er den vigtigste 

kilde til den nordiske mytologi. En anden islandsk saga fra 

Sturlusons samtid om jomsvikingerne sætter de danske konger, 

Gorm den Gamle, Harald Blåtand og Sven Tveskæg, ind i en 

dramatisk sammenhæng med de legendariske jomsvikingers 

barske broderskab, der dog næppe har eksisteret. 

3 

Oldnordisk scene 

Antageligt udført af Georg Urban Frederik ”Fritz” Jürgensen, 

1848 

Olie på lærred. 38 x 54 cm 

Inv.nr. A 7868 

Fantasi over scene fra oldtiden. En ældre mand med en harpe 

ved sit sæde er omgivet af mænd, kvinder og børn. Han er 

skjald og saga-fortæller. Stuen er spækket med rekvisitter fra 

forskellige perioder, der i eftertiden står som indbegrebet af den 

danske og nordiske oldtid: På bordet står et drikkehorn, på 

hylden bagved ligger en hjelm og en lur, på væggen hænger 

sværd og spyd. 

4 

Harald Blåtand, død senest 987. Konge 930erne-980erne 

Malet af C.N. Overgaard, ca. 1880 

Olie på lærred. Diameter 36 cm 

I begyndelsen var Harald Blåtand sin far Gorm den Gamles 

medkonge. Ca. 965 overgik Harald Blåtand til den kristne tro. 

Mod syd var han i krig med de tysk-romerske kejsere om 

grænselandet ved Ejderen. I 974 led danskerne nederlag, i 983 

sejrede de og erobrede området. Det lykkedes også Harald 

Blåtand at vinde kongemagten i Norge. Mod slutningen af hans 

regeringstid gjorde hans søn, Sven Tveskæg, oprør. Harald 

døde i landflygtighed blandt venderne i Jumne, der muligvis lå 

på øen Wollin i den nordvestlige del af det nuværende Polen. 

Navnet Jumne blev af senere forfattere ændret til Jomsborg og 

knyttet til historier om de såkaldte jomsvikinger. Tilnavnet 

Blåtand forekommer første gang i Roskildekrøniken, der blev til 

ca. 150 år efter Haralds død. 

9

5 

Sven Tveskæg, død 1014. Konge 980erne-1014 



Da hans fordrevne far, Harald Blåtand, døde, var Sven 

Tveskæg Danmarks hersker. Sammen med den norske konge, 

Olav Tryggvason, angreb han i 994 England. Siden kom Sven i 

krig med Olav, der faldt i slaget ved Svold år 1000. Herefter fik 

den danske konge forøget indflydelse i Norge. I 1000-årnes 

begyndelse angreb Sven Tveskæg England flere gange. I 1013 

lykkedes det ham at erobre England, hvor han døde det 

følgende år. Tilnavnet Tveskæg optræder første gang i den 

noget senere Roskildekrønike. 

6 

Harald Svensen, død 1018, konge 1014-18 



Efter sin fars død blev Harald Svensen konge i Danmark, mens 

hans bror, Knud, arvede England. 

7 

Knud den Store, ca. 995-1035. Konge 1018-35 



Knud deltog i sin far Sven Tveskægs erobring af England. Efter 

sin fars død tilkæmpede han sig magten i England, hvor han 

var enekonge fra 1016. Efter sejren giftede han sig med den 

tidligere engelske kong Æthelred den Rådløses enke, dronning 

Emma af Normandiet. Da Knud bror, Harald Svensen, død 

overtog han også kongemagten i Danmark. En overgang var 

Knud endog konge af Norge og havde stor indflydelse i 

Sverige. Han har derfor fået tilnavnet ”den Store”. 

8 

Hardeknud, 1020-42. Konge 1035-42 



10

Efter sin far Knud den Stores død blev Hardeknud konge af 

Danmark, mens hans halvbror, Harald Harefod, greb magten i 

England. Da Harald Harefod døde i 1040 blev Hardknud også 

Englands konge. Her var han upopulær på grund af høje 

skatter. Som sin far og farfar døde han i England. 

9 

Magnus den Gode, 1024-47. Konge 1042-47 



Efter Hardeknud i 1040 var rejst til England, angreb den 

norske konge, Magnus den Gode, Danmark. Efter Hardeknuds 

død blev han anerkendt som Danmarks konge. 

10 

Sven Estridsen, død 1076, konge 1047-76 



Magnus den Gode blev mod slutningen af sin regeringstid 

fordrevet af Sven Tveskægs dattersøn, Sven Estridsen. Han 

forsvarede flere gange sin kongemagt mod angreb fra Harald 

Hårderåde, der forsøgte at genoprette det norske 

overherredømme over Danmark. Ifølge pave Gregor VII, der 

kendte Sven personligt, udmærkede den danske konge sig ved 

sin boglige dannelse. Sven Estridsens havde flere hustruer og 

friller med hvem, han fik talrige børn. De næste fem danske 

konger i rad var alle sønner af Sven Estridsen: Harald Hen 

(1076-80), Knud den Hellige (1080-86), Oluf Hunger 

(1086-95), Erik Ejegod (1095-1103) og Niels den Gamle 

(1104-34). 

11 

Harald Hen, død 1080. Konge 1076-80 



I konkurrence med sin bror Knud blev Harald Hen valgt til 

konge efter sin far, Sven Estridsen. Knud og flere af de andre 

brødre var ikke tilfredse og anfægtede Harald Hens magt. 

12 

11

Knud den Hellige, død 1086. Konge 1080-86 



Efter Harald Hens død blev Knud valgt til konge. I sin far Sven 

Estridsens regeringstid havde han forsøgt sig med togter mod 

England, hvis formål var at afsætte Vilhelm Erobreren. I 1085 

søgte han på ny at samle en flåde, der skulle angribe England. I 

stedet udbrød der opstand i Jylland, måske på grund af hårde 

skatter og byrder, der til dels var forårsaget af de ambitiøse 

krigsforberedelser. I 1086 blev kongen dræbt af oprørere i 

Sankt Albani Kirke i Odense. Siden blev han efter pavelig 

anerkendelse ophøjet til helgen. 

13 

Tre stik forestillende de nordiske guder Odin, Loke og Balder 

Udført efter tegninger af Constantin Hansen, 1854 

18,6 x 15,3 cm; 23,9 x 16 cm; 23,5 x 16,2 cm 

Odin var den øverste blandt den nordiske mytologis guder. Fra 

sin trone, Lidskjalv, regerer han som visdommens gud i Valhal. 

Om morgenen sender han sine ravne, Hugin og Munin, ud, og 

når de vender tilbage, sidder de på hans skuldre og beretter for 

ham, hvad der sker i verden. Hans våben, spyddet Gungner, 

der altid rammer, hvad det sigter mod, symboliserer hans 

position som krigslykkens gud. Han henter de døde krigere til 

Valhal. Ved hans fødder sidder de to ulve Gere og Freke – den 

grådige og den glubske – der hjælper ham i krig. 

Den upålidelige, lokkende og listige Loke var en dæmonisk figur 

– af jætteslægt, men bosiddende blandt guderne i Valhal, hvor 

Odin regner ham som sin fostbroder. Det er Loke, der har 

skaffet ham Gungner. Loke var ikke knyttet til riter og 

helligdomme, men hans rænker sætter ofte myternes historier i 

gang. 

Den lysende smukke og gode Balder var søn af Odin og Frigg. I 

Snorri Sturlusons Edda fortælles det, hvordan Balder frygtede 

for sit liv. Moderen Frigg tog alverden i ed på, at de ikke ville 

skade Balder, undtagen den ubetydelige mistelten. Loke 

arrangerede, at den blinde Høder skød Balder med en pil af 

mistelten. Gudernes forsøg på at hente Balder tilbage fra 

dødsriget mislykkedes, da Loke, forklædt som jættekvinden Tøk, 

som den eneste ikke ville græde over Balders død. Herefter fik 

Loke en hård straf af guderne og blev udstødt af deres kreds. 

Stikkene er udført til Adam Fabricius’ Illustreret Danmarks 

Historie for Folket fra 1854-55, hvori den nordiske gude- og 

sagnverden fik en fyldig behandling. Blandt værkets illustratorer 

var også Lorenz Frølich. 

12

14 

Fire stik med guderne Friga, Ydun, Heimdal og Tyr 

Udført efter tegninger af Constantin Hansen, 1854 

23,5 x 15,5 cm; 23,8 x 16,4 cm; 23,5 x 16 cm; 23,7 x 16 cm 

Friga eller Frigg var Odins hustru. Hun var ægteskabets 

gudinde og, som sin mand, vis og fremtidskyndig. I en myte 

konkurrerer ægtefællerne om hvem, der har størst magt over 

skæbnen. 

Ydun eller Idun forvalter de guldæbler, som giver aserne evig 

ungdom. Hun var en frugtbarhedsgudinde knyttet til 

vegetationens fornyelse og årstidernes genkomst. 

Heimdal sidder ved broen Bifrost – regnbuen – og vogter 

adgangen til gudernes rige, Asgård. 

Tyr var ifølge en myte en af Odins mange sønner. Tyrs attribut 

var sværdet, og han var blandt andet aftalernes, tingstedernes 

og edsaflæggelsernes beskytter. 

15 

Nordisk offerscene fra den odinske periode 

Tegnet af Johann Ludewig Lund, 1826 

Blyant på papir. 21,9 x 18,3 cm 


Til venstre stenalter med gudebillede af Thor med sine 

attributter, hammer og tordenkilde. Til højre offerpræst med 

langt hår og skæg. En bekranset okse føres frem, på jorden 

ligger offerredskaber, økse, kniv og kar. I baggrunden ses havet 

med skibe, og en stendysse er med til at signalere, at vi befinder 

os i oldtiden. 

Tegningen er et forstudie til et maleri Johann Ludewig Lund 

udførte i 1831 som en del af en religionshistorisk serie til 

Christiansborg Slot. Malerierne blev reddet ved slotsbranden i 

1884, og i dag hænger de i Statsrådssalen på det nye 

Christiansborg. 

16 

Gorm den Gamle, ca. 910-formentlig 958. Konge 

930erne-formentlig 958 

Robert Havells værksted, 1815 

Kobberstik. 36,5 x 27 cm 

17 

13

Thyra Danebod bygger Dannevirke 

Udgivet af Kunstforeningen i Flensborg efter tegning af Lorenz 

Frølich, 1855 

Farvelagt litografi. 31,5 x 49,5 cm 

Ifølge Saxo var det Gorm den Gamles dronning, Thyra 

Danebod, der tog initiativ til opførelsen af det sønderjyske 

voldanlæg, Dannevirke, for at sikre riget mod angreb sydfra. 

Forestillingen om Dannevirke som et gammelt dansk værn mod 

fjender fra syd var populær hos dansksindede under 

1800-årenes nationale konflikt i Slesvigholsten. Lorenz Frølichs 

tegning af Thyra Danebod, der lader Dannevirke opføre, blev 

både brugt som illustration i Adam Fabricius’ Illustreret 

Danmarks Historie for Folket og udgivet som et selvstændigt 

tryk af Kunstforeningen i Flensborg. Nyere arkæologisk 

forskning har vist, at anlægget blev påbegyndt længe før Thyras 

tid. Dog blev hovedvolden ifølge dendrokronologiske 

undersøgelser forstærket i tiden før 954. 

18 

Reliefkort over Dannevirke og omliggende volde 

Ca. 1903 

312 x 76 cm 

Inv.nr. B 1503 

Dannevirke ligger i Sønderjylland mellem fjorden Slien i øst og 

åerne Rheide og Treene i vest. Her måtte en fremrykkende hær 

passere, og her kunne den stoppes. Dannevirke blev anlagt i 

flere faser, og er det største forhistoriske forsvarsværk i 

Nordeuropa. Reliefkortet fra 1900-årenes begyndelse viser, 

hvordan man tolkede anlægget for 100 år siden. Ifølge nyere 

undersøgelser går Dannevirke tilbage til tiden før år 700. Holdt 

sammen med anlæggelsen af en markedsplads i Ribe, en kanal 

– Kanhavekanalen – tværs gennem Samsø fra 726 og et par 

oplysninger i skriftlige kilder er der en del, som tyder på, at der 

allerede i 700-årene var en organiseret centralmagt af betydelig 

størrelse, i det mindste i Jylland. 

19 

To stik med motiver fra den kristne mission i Danmark 

Udført efter forlæg af Theodor Wegener 

Kobberstik. 20,8 x 16 cm; 20,2 x 14,6 cm 

I 826 sendte den frankiske kejser, Ludvig den Fromme, 

missionæren Ansgar til Danmark. Han blev fordrevet, men 

vendte tilbage og fik i 848 den danske kong Horiks tilladelse til 

14

at bygge en kirke i Hedeby og senere en i Ribe. Varig betydning 

fik missionen næppe. 

Omkring 965 overgik kong Harald Blåtand til kristendommen. 

Wegener har gengivet kongens og hans søn Svends dåb i 

overensstemmelse med den tradition, der påstår, at det var den 

tysk-romerske kejser, Otto II, der stod fadder efter at have 

gennemtrumfet trosskiftet med våbenmagt. En anden tradition 

siger, at der var missionæren Poppo, der overbeviste kong 

Harald ved jernbyrd, det vil sige ved at røre glødende jern uden 

at få brandsår. 

Stikkene er udført til Adam Fabricius’ Illustreret Danmarks 

Historie for Folket. 

20 

Muligvis Harald Blåtand, død senest 987. Konge 

930erne-980erne 

Trykt hos Duflot le Jeune, ca. 1787 

Kobberstik. 41,5 x 29 cm 

Udført efter en tegning i den franske konges samling. 

21 

Palnatokes gæstebud 

Tegnet af Otto Bache, 1875 

Pen og tusch på papir. 24 x 41 cm 


Scenen er hentet fra Jomsvikingernes saga. Sven Tveskæg, der 

sidder på højsædet til højre, lader under gravøllet for sin far, 

Harald Blåtand, den pil, der dræbte ham i et baghold gå rundt. 

Jomsvikingen Palnatoke, der står i gruppen på gulvet, griber om 

pilespidsen og tilstår, det var ham, der skød kongen. 

22 

Sven Tveskæg løskøbes fra sit fangenskab af danske kvinder 

Tegnet af Lorenz Frölich, ca. 1877 

Pen på papir. 37,2 x 49,4 cm 


En af de mange farverige historier om jomsvikingerne fortæller, 

at de engang tog Sven Tveskæg til fange. Danske kvinder viste 

deres kærlighed til kongen ved at løskøbe ham med deres 

15

guldsmykker. Herefter skal Sven Tveskæg have indrømmet 

kvinder ret til arv. 

23 

To sider af den store Jellingesten 

Afstøbning, ca. 1880 

Gips. 255 x 168 x 31; 249 x 165 x 32 cm 

Inv.nr. B 3251-52 

Harald Blåtand omtaler i den store Jellingestens runeindskrift 

sine forældre, kong Gorm og dronning Thyra, og opregner sine 

bedrifter, herunder danernes kristning. På den ene af de 

afstøbte sider ses Danmarks ældste Kristusfigur, på den anden 

et stort dyr omslynget af en slange. 

16

VIKINGEFASCINATION - STUE 13 

Der eksisterede et dansk rige allerede før år 800. I samtidige 

udenlandske kilder findes spredte navne på dets konger. Det 

er usikkert, hvor stort et landområde de herskede over, hvor 

længe, og hvordan de var beslægtet med de senere 

Jellingekonger. 

Der findes også en rig sagnskat om gamle danske konger som 

Dan, der ifølge legenden lagde navn til sit land, Skjold, Frode 

Fredegod, Rolf Krake, Regnar Lodbrog, kong Vermund, 

Uffe hin Spage og talrige andre. De eventyrlige fortællinger 

om oldtidens og vikingetidens konger og helte har fascineret 

17

i århundreder og bidraget til at forme opfattelser af Danmark 

og det danske. 

Vikingetidens formsprog med dyre- og slyngmotiver, som 

kendes fra runesten, skibe, møbler, smykker, mønter og andre 

steder, har siden 1800-årene inspireret kunstnere og 

håndværkere. Ved genbrug af vikingeornamentik spillede 

kunstnere på forestillingen om et dansk-nordisk værdifællesskab 

på tværs af historien. 


24 

103 portrætter af danske regenter fra konge Dan til Christian 

IV 

Alberg Haelweghs værksted, 1646 

Kobberstik. Hvert ca. 15 x 11 cm 

Illustrationer til Jørgen Holsts kongebilledbog Regum Daniæ 

Icones, hvor der også var vers om kongernes bedrifter. 

25 

Gorm den Gamles mindesøjle ved Jægerspris 

Stukket af Johan Frederik Clemens efter Johannes Wiedewelts 

monument, 1783 

Kobberstik. 29,5 x 21,5 cm 

1777-89 indrettedes en mindelund ved Jægerspris med 

mindesøjler over historiske danskere, som kunne tjene som 

eksempler for samtiden. Flere af de efterstræbelsesværdige 

personer var fra old- og vikingetiden. 

18

26 

Fem illustrationer til Johannes Ewalds tragedie Rolf Krage 

Udført af Daniel Nikolaus Chodowiecki, 1780-91 

Kobberstik. 14,1 x 8,1 cm; 14,1 x 8,1 cm; 16,6 x 10,5 cm; 14,1 

x 8,1 cm; 14 x 8,5 cm 

I 1770 digtede Johannes Ewald tragedien Rolf Krage. Han 

brød med tidens fransk-klassicistiske æstetik og hentede sit 

emne fra den nordiske oldtid og ikke den antikke. Ewald fik sin 

viden om sagnkongen fra Saxos udgave af Bjarkemål. 

Chodowieckis illustrationer stammer fra Ewalds samlede 

skrifter, udgivet 1780-91. Forestillingen om, hvordan nordiske 

kæmper skulle se ud, var meget anderledes end i romantikken 

nogle årtier senere. 

27 

Rolf Krake og hans stridsmænd baner sig vej over et bål tændt 

for at trodse dem 

Stukket af Meno Haas efter et maleri af Erik Pauelsen, 1782 

Kobberstik. 40,4 x 56,2 cm 

Erik Pauelsen udstillede i 1780 et grisaillemaleri med dette 

motiv på Charlottenborg. Scenen var hentet fra en omtale af 

Rolf Krakes bedrifter i Ove Mallings Store og gode Handlinger 

af Danske, Norske og Holstenere, der i 1777 var blevet udgivet 

som en lærebog for latinskolen. Historiske heltes dåd skulle 

tjene som eksempler til efterfølgelse, herunder også bedrifter 

udøvet af oldtidens og vikingetidens konger og helte. 

Kunsthistorikeren N.L. Høyen skrev, at han som barn havde set 

Meno Haas stik med Rolf Krake hænge i utallige 

københavnske borgerhjem. 

28 

Fire scener fra sagnene om Rolf Krake 

Udført efter tegning af Lorenz Frølich, 1854 

Træsnit. 19,8 x 15,4 cm; 15,4 x 23,6 cm; 20,3 x 15,7 cm; 22,6 x 

15,8 cm 

Illustrationer fra Adam Fabricius’ populære Illustreret 

Danmarks Historie for Folket. Lorenz Frølichs skildringer er 

præget af nationalromantikkens opfattelse af den nordiske 

oldtid. 

19

29 

To afbildninger af kostumer fra Adam Oehlenschlägers 

Palnatoke 

Udført af C.V. Bruun, 1828 

Kolorerede kobberstik. 27,8 x 22,3 cm; 28 x 22 cm 

Harald Blåtands og Sven Tveskægs kostumer. For Adam 

Oehlsenschläger udgjorde den nordiske old- og vikingetid en 

afgørende inspiration i hans romantiske digte og tragedier. 

Sørgspillet Palnatoke er fra 1809. 

30 

To afbildninger af kostumer fra Adam Oehlenschlägers 

Væringerne i Miklagaard 

Udført af C.V. Bruun, 1828 

Kolorerede kobberstik. 28,4 x 21,5 cm; 28,7 x 22,2 cm 

Kostumer til Harald Haarderaade og ”Drømmebillede” i 

Væringerne i Miklagaard. Stykket fra 1827 havde emne fra 

vikingernes hirdtjeneste hos den byzantinske kejser. 

Oehlenschläger modstiller nordisk dyd og tapperhed med 

sydlandsk dekandence. 

31 

Den danske Krønike som Saxo Grammaticus skreff halfffierde 

hundreds Aar forleden 

Anders Sørensen Vedels oversættelse fra 1575, udgave fra 1610 

Inv.nr. B 1499b 

Bogen har tilhørt Adam Oehlenschläger. Efter hans 

egenhændige påskrift har den været brugt flittigt, når han 

gjorde brug af oldnordiske sagn og historier til egen 

produktion. 

32 

Orvar-Odd, sagnfigur 

Tegnet af Lorenz Frølich, ca. 1842 

Tusch på papir. 52,5 x 86 cm 


20

Orvar-odds historie, der kendes fra en islandsk saga, fængslede 

romantikerne. Den og andre historier fra sagaerne blev udgivet; 

Orvar-odds historie blev også gendigtet af Adam 

Oehlenshläger i 1841. Billedkunstnere gav også bud på 

skildringer af sagaernes historier. 

33 

Arngrims sønner 

Udført efter tegning af Lorenz Frølich, 1854 

Træsnit. 22,4 x 16,1 cm 

Centralt i Orvar-Odds historie står holmgangen på Samsø. 

Kæmpen Arngrim havde 12 sønner. Den ældste, Angantyr, 

rejste til Uppsala og forlangte af den herboende konge, at han 

måtte ægte kongedatteren. En af kongens mænd, Hjalmar, 

rejste sig for selv at anmode om hendes hånd. Kongen bad sin 

datter vælge, og da hun foretrak Hjalmar, udfordrede Angantyr 

sin medbejler til holmgang på Samsø den følgende midsommer. 

Angantyr ankom til Samsø med sine 11 brødre og sværdet 

Tyrfing, der var smedet af dværgene. Hver gang, det blev 

draget af skeden, dræbte det en mand. Hjalmar medbragte kun 

sin fostbroder, Orvar-Odd. Hjalmar kæmpede mod Angantyr, 

Orvar-Odd mod de 11 brødre, som han fældede en efter en. Da 

han var færdig vendte han sig mod Hjalmar. Angantyr lå død, 

mens Hjalmar sad bleg af blodtab, ramt af Tyrfing i hjertet. 

Han udåndede kort efter, og Orvar-Odd bragte hans lig til 

kongedatteren, hvis hjerte bristede. 

Illustration til Adam Fabricius’ Illustreret Danmarks Historie 

for Folket. 

34 

Holmgangen på Samsø 

Malet af Anker Lund, 1872 

Olie på lærred. 98,5 x 131 cm 


Orvar-Odd holder sin døende fostbroder, Hjalmar, i sine arme. 

Lige bag dem ligger den faldne Angantyr, længere borte nogle 

af hans døde brødre. 

35 

Højsæde i oldnordisk stil 

Ca. 1907 

21

Træ og læder. 224 x 126 x 101 cm 


Det højsæde, som Frederik VIII sad i under festen på 

Tingvalla-sletten, da han i 1907 besøgte Island. Stolen er 

udsmykket med vikingelignende udskæringer. 

22

VIKINGERNE I VERDEN - STUE 12 

Om bord på deres lette, men stærke og sødygtige skibe kom 

nordiske vikinger vidt omkring. Svenske vikinger sejlede ad 

de russiske floder dybt ind i Østeuropa og videre til Byzans 

(Istanbul) – eller Miklagård, som de kaldte byen. Norske 

vikinger bosatte sig på Orkney-, Shetlands- og Færøerne, i 

Skotland, Irland, Island og Grønland og nåede helt til 

Amerika. Danske vikinger angreb flere gange Paris og fik 

tildelt store landområder i Nordfrankrig og England, hvor de 

slog sig ned – Normandiet og Danelagen. I 1013 underlagde 

Sven Tveskæg sig England. Herfra regerede hans søn, Knud 

23

den Store, et nordsøimperium, der en overgang omfattede 

Danmark, England, Norge og dele af Sverige. 

Sven Tveskægs oldebarn, Knud den Hellige, ønskede at 

genvinde herredømmet over England og samlede 1085 en stor 

flåde i Limfjorden. Krigsforberedelserne lagde store byrder på 

undersåtterne. Det var muligvis med til at udløse det oprør, der 

endte med, at kong Knud det følgende år blev slået ihjel i Sankt 

Albani Kirke i Odense. Efterfølgende blev han kanoniseret, og 

den hellige danske konges ry nåede helt til Betlehem, hvor hans 

helgenbillede pryder Jesu Fødselskirke. 


36 

Rekonstruktion af vikingeborgen Trelleborg, 1:300 

Udført af P. Willadsen Hansen, 1945 

152 x 150 cm 


Fra 1930erne og frem har man fundet fundamenter af fire 

imponerende ringborge Trelleborg på Sjælland, Fyrkat i 

Nordøstjylland, Aggersborg i Nordjylland ved Limfjorden og 

Nonnebakken i Odense på Fyn. De er bygget efter samme 

geometriske idé omkring år 980. Undersøgelser har vist, at 

tidligere bebyggelser forinden blev fjernet, og at der blev 

foretaget omfattende opfyldningsarbejder. Der er ingen 

skriftlige oplysninger om ringborgene, men deres ensartethed 

og datering tyder på, at de havde samme bygherre – en konge, 

der på det tidspunkt hed Harald Blåtand. Borgene var kun i 

brug i ganske få år, så blev de opgivet. 

Ringborgenes funktion er omstridt. Måske var de lokale 

magtcentre til at holde befolkningen i ave. Det var en urolig tid, 

og borgene kunne også bruges, hvis den tyske kejser eller andre 

fyrster truede. 

24

37 

Kopi af engelsk manuskript påbegyndt i 1031 

Udført af Joan Kingsford, 1935 

Tegning på pergament. 29,5 x 17,5 cm 


Knud den Store og hans dronning Emma skænker et gyldent 

alterkors til kirken New Minster i Winchester. Knuds højre 

hånd holder om korset, den venstre om sværdet. Kongeparrets 

navne er skrevet ved deres hoveder. Dronningens engelske navn 

var Ælgyfu. Den originale tegning er udført på kongens og 

dronningens egen tid. 

38 

Knud den Stores sarkofag i Winchester Katedral 

Udført af Christian Tilemann-Petersen, 1912 

Olie på lærred. 74,5 x 60 cm 


Knud den Store blev gravsat i Winchester. Kongens sarkofag 

blev fornyet i 1661, da det var blevet ødelagt på Cromwells tid. 

39 

Knud den Store, ca. 995-1035. Konge 1018-35 

Udført af Georg Vertue, 1732 

Kobberstik. 29 x 19 cm 

Knud den Store opholdt sig som regent mest i England. 

Kobberstikket blev bragt i en engelsk udgave af den franske 

historiker Paul de Rapins store værk om Englands historie. 

40 

Relief med vikingeskib 

Gips. 60 x 138 cm 


Drageskibet med 12 skjolde langs rælingen og en stor styreåre 

findes på en runesten fra omkring år 1000 ved Tulstorp i Skåne. 

25

41 

Model af det vikingeskib, der blev fundet ved Gokstad i Norge, 

1:4 

Udført på Karljohansverns værft i Horten i Norge, ca. 1888 

Træ. 100 x 125 x 600 cm 


Det 23 meter lange Gokstadskib blev fundet i en vikingegrav i 

Norge i 1880. Det er stadig et af de bedst bevarede skibe fra 

vikingetiden. Skibet blev bygget omkring 895 og var yderst 

dygtigt. Dets størrelse og gravens udstyr angiver, at det var et 

høvdingeskib. Skibet blev fundet med 32 årer, og 64 skjolde, der 

var fastbundet på hver side langs rælingerne, skiftevis sorte og 

gule. Skibets udstyr angiver en bemanding på ca. 70. Sejl og 

mast er rekonstrueret. 

42 

Vikingeskib med dragehoveder, sejl og takkelage. Over rælingen 

to hjelmklædte hoveder. 

Udført af Alfred Frederiksen, ca. 1940 

Gips. 34 x 58,5 cm 


Relieffet er en afstøbning fra døbefonten i Løderup Kirke i 

Skåne. 

43 

Dele af kopi af Bayeux-tapetet 

Udført af E. Dosseter, formentlig koloreret i Joseph Cundalls 

atelier, ca. 1878 

Kolorerede fotografier 

44 

Knud den Hellige myrdes 

Malet af Berend de Bailliu, 1660erne 

Olie på lærred. 49,2 x 43,4 cm 


Den 10. juli 1086 blev Knud den Hellige slået ihjel af oprørere 

i Sankt Albani Kirke i Odense, hvor han havde søgt tilflugt. 

Kongen knæler foran alteret. Gennem et hul i muren skyder 

26

hans modstandere en pil efter ham og stikker en lanse ind. 

Kongen har blikket rettet mod to engle på en sky, der kommer 

med en blomsterkrans og en palmegren. 

45 

Knud den Hellige, død 1086. Konge 1080-86 

Malet af Tadeus Rijchter, 1931 

Gouache. 180 x 120 cm 


Kopi efter kalkmaleri fra ca. 1200 i Jesu Fødselskirke i 

Betlehem. 

46 

Kopi af Knud den Helliges relikvieskrin 

Udført af V. Steffensen 

Træ. 83 x 151 x 40 cm 


I år 1100 blev kong Knud helgenkåret, og hans jordiske rester 

blev sat ved alteret i Odense Domkirke. Det originale skrin 

findes stadig i domkirken. 

47 

Olav den Hellige, død 1030. Konge af Norge 1015-28 

Malet af Tadeus Rijchter, 1931 

Gouache. 180 x 120 cm 


Kopi efter kalkmaleri forestillende den norske helgenkonge i 

Jesu Fødselskirke i Betlehem. Originalen er fra ca. 1200. Olav 

den Hellige var konge i Norge, da det rev sig løs af den danske 

overhøjhed i 1015. I 1028 flygtede kong Olav fra Norge, og kort 

efter lagde Knud den Store atter Norge under den danske 

krone. 

48 

Kopi af Knud den Helliges bror Benedikts helgenskrin eller 

Sankt Albans. 

Udført af V. Steffensen 

27

Træ. 55 x 150 x 42 cm 


Benedikt blev slået ihjel af oprørerne sammen med kong Knud 

i Sankt Albani Kirke. Sankt Alban var Englands første kristne 

martyr. Han døde omkring år 300, men Knud den Hellige 

hentede før sin død relikvier af Sankt Alban fra England til 

Odense. 

28

HERREDØMME I ENGLAND - STUE 3 

I 800-årene plyndrede store hære af vikinger engelske byer, 

herresæder og klostre – eller de opkrævede penge, såkaldt 

danegæld, for at lade være. Nogle fik jord og slog sig ned som 

bønder. I bosætternes område gjaldt dansk lov, således som 

den geografiske betegnelse Danelagen hentyder til. Engelske 

låneord fra dansk og talrige stednavne med dansk oprindelse 

minder den dag i dag om vikingetidens skandinaviske 

indvandring. 

I 1013 erobrede Sven Tveskæg den engelske krone. Siden 

fulgte hans søn, Knud den Store, og dennes sønner, Harald 

29

Harefod og Hardeknud, på Englands trone. Med Hardeknuds 

død i 1042 endte det danske herredømme. Men i 1066 blev 

England erobret af efterkommere af Normandiets 

dansk-norske vikingebosættere. 

På museets foranledning malede Lorenz Frølich 1883-86 en 37 

meter lang billedfortælling om de danske kongers herredømme 

i England. Frisen skulle være en pendant til museets fotografiske 

kopi af Bayeux-tapetet. Det originale billedtæppe er broderet 

på hørlærred med uldtråd kort efter normannernes erobring af 

England. Kopien er håndkoloreret, og som originalen er den 70 

meter lang. Dele af den er udstillet her i den lange gang. 


49 

Englands erobring ved Svend Tveskæg og Knud den Store 

Malet af Lorenz Frølich, 1883-86 

Olie på lærred. 91 x 3700 cm 

Inv.nr. A 5048-77 

Numrene på Frølichs malede billede-frise referer til følgende 

scener: 

(16) Kong Svens og jomsborgernes løfter ved Harald Jarls 

gravøl. 

(17) De danskes storm på Gipesvik. 

(18) Allegorisk mellemstykke. 

(19) Strandhug. Tavistok-kloster. Plyndring og brand. 

(20) Blodbadet på de danske St. Bricii dag, 3. november 1002. 

(21) Thrym bliver kristen; Thrym giver Elfeg nådehugget, da 

Thorkild d. Høje ej evner standse de danske i at mishandle 

bispen. 

(22) Danegæld erlægges til kong Sven. 

(23) De danske krigere finder frænder i Danelagen. 

30

(24) Sven Tvskægs sidste Englandstog. 1013. Fra Gainsborough 

gjorde han tog ind i landet efter at have fået gidsler, heste og 

fødemidler fra de landsdele, som sluttede sig til ham. – Kong 

Sven byder sin søn Knud farvel og pålægger ham vel at vogte 

skibe og gidsler. Knud var 17-18 år, da han, ifølge de historiske 

efterretninger, således første gang griber ind i begivenhederne, 

(25) Sven Tveskægs død 1014. Afsked med Knud. Englands 

skytshelgen, Sankt Edmunds genfærd, ene synlig for Sven, giver 

ham banesår på høvdingmøde (engelsk sagn). 

(26) Knuds sejlads til England 1015. 

(27) De danskes landgang på England. 

(28) Begyndelsen af slaget ved Assandun. De danske vige under 

tabet af hovedbanneret 

(29) Allegorisk mellemstykke. 

(30) Vendepunkt i slaget ved Assandun. Tym Sjællandsfar 

samler spredte kampfæller om et nyt mærke, en gren fra skoven. 

Streon med sin Fylke forlader slaget. 

(31) Allegorisk mellemstykke 

(32) Slutningen af slaget ved Assandun. Knud beholder valen 

og sejren. Edmund Jernside viger 

(33) De to unge fyrster, Knud den Store og Edmund Jernside, 

mødes på øen Olney og slutte fred på grundlag af Englands 

deling. Hver af dem skal herske i sin halvdel. – Edmunds 

mordere hilse Knud som Englands enekonge, bringende den 

myrdedes hoved. De ventede gunst og gave, men Knud lod 

dem hænge (engelsk sagn). 

(34) Knud den Store fæster dronning Emma til sin viv. 

(35) Knud deler England i fire dele. Han forlener Erik Jarl med 

Nordhumberland, Thorkil Høje med Østangel, Streon med 

Mercien, selv beholder han Wessex. – Knud lader Streon 

dræbe. London. Tower. 

(36) Knud samlede ældre love og gav nye. 

(37) Knud bryder selv sin lov ved drab i et gilde. 

(38) Dagen efter drabet begærede Knud af sine mænd, at de 

skulle dømme ham efter lovene. – De ømmede sig derfor og 

bød ham selv dømme. Han dømte sig da selv i store bøder. 

(39) Knuds besøg i klosteret Eli. Velkomst og sang lød over stille 

vand, da Knud sang sit kvæde, mens han nærmede sig kysten. 

(40) Kong Knud beskæmmer smigrerne. Normannisk sagn. 

(41) Knud lagde sin krone på alteret og bar den aldrig siden. 

(42) Kong Knud lader bygge kirker, og doterer gejstligheden. 

(43) Allegorisk mellemstykke (England). 

(44) Da Knuds faste hånd slap styret, blev de danskes færd i 

England overmodig, og de forfaldt til overdådighed; de tændte 

31

derved englændernes had, som Knud havde forvandlet til 

hengivenhed. 

(45) Hardeknud tømte sig bæger til ære for Gyda, hvis bryllup 

holdtes hos faderen, Osgod Clapa. Derefter styrtede han død 

om, ramt af slagflod. Med ham slutter det danske vælde i 

England. 

(46) Allegorisk slutningsstykke. 

50 

Dele af kopi af Bayeux-tapetet 

Udført af E. Dosseter, formentlig koloreret i Joseph Cundalls 

atelier, ca. 1878 

Kolorerede fotografier 

32

3 

VILDE VIKINGER 

Her er der masser at lære om vikingerne. Læs om 

Bayeux-tapetet og Frølich-frisen, tjek din viden om 

Danmarks første konger og tag Frølich-quizzen. Til 

sidst kan du lære lidt om vikingetidens gribedyr og 

måske få lyst til at gå i værkstedet og lave dine egne 

dyr - inspireret af vikingerne!

KENDER DU FRØLICH-FRISEN? 

I den lange gang til højre for billetsalg og museumsbutik på 

Frederiksborg Slot hænger på den ene væg en fotografisk 

gengivelse af dele af Bayeux-tapetet. Tapetet har navn efter 

Bayeux, der ligger i det nordfranske område Normandiet. På et 

cirka 70 meter langt hørlærred er broderet historien om, 

hvordan den normanniske hertug Vilhelm i 1066 erobrede 

England og blev landets konge. Tapetet blev formentlig udført 

kort efter begivenhederne og er enestående velbevaret. Vilhelm 

Erobreren var efterkommer til de danske og norske vikinger, 

der i 911 fik overdraget Normandiet af den franske konge. 

Det gik tilsyneladende vildt for sig i vikingetiden. 

Detalje fra Frølich-frisen, Det Nationalhistoriske 

Museum på Frederiksborg Slot 

Allerede før Vilhelm Erobrerens sejr havde de danske konger 

erobret England og en tid været herrer her. Den historie kan 

man se på den modsatte væg på den 37 meter lange malede 

fortælling, som er skabt af Lorenz Frølich i årene 1881-86. 

Under kong Svend Tveskægs ledelse blev danskernes 

vikingetogter i England intensiveret. Det kulminerede, da han i 

1013 gjorde sig til engelsk konge. Han blev siden efterfulgt af 

sin søn, Knud den Store, der regerede i England frem til sin 

død i 1035. Siden fulgte Knuds sønner Harald Harefod og 

Hardeknud som engelske konger. 

34

Lorenz Frølich var inspireret af Bayeux-tapetets billedsprog og 

form, men han bruger også mange slyngmotiver og gribedyr, 

han havde set på vikingetidens genstande. Det er med til at give 

Frølich-frisen et nordisk præg. 

Frølich-frisen er, som Bayeux-tapetet, inddelt i hovedfelter og 

under dem en frise med dyr. Bayeux-tapetet har både en 

dyrefrise for oven og for neden. Dyrene og det, de foretager sig, 

er en slags kommentar til hovedmotivets begivenheder, dyrene 

slås, når menneskene gør, og så videre. 

I de følgende sektioner kan du høre mere om nogle af de 

spændende historier, som frisen gemmer på. Find det rigtige 

sted på frisen og læg godt mærke til alle de mange detaljer. 

Når du har hørt alle lydbidderne, kan du tage Frølich-quizzen i 

næste sektion. 

35

36 

LYD 3.1 

Introduktion 

Tryk på knappen 

for en introduktion 

til den historie om 

vikingerne i 

England, som du 

kan få fortalt her. 

Du kan sætte lyden 

på pause ved at 

trykke igen. 

LYD 3.2 Vikingerne 

i England 


for at høre første 

afsnit af historien 

om vikingerne i 

England. Du kan 

sætte lyden på 

pause ved at trykke 

igen.

37 

LYD 3.3 Danegæld 


for at høre om 

Danegæld. Du kan 



igen.

38 

LYD 3.4 Mordet på 

de danske 



grumme planer 

mod de danske 

vikinger. Du kan 



igen.

39 

LYD 3.5 Sven 

Tveskæg bliver 

konge af England 


for at høre, hvordan 

den danske 

vikingekonge Sven 

Tveskæg blev konge 

af England. Du kan 



igen.

LYD 3.6 Sven 

Tveskægs død 


for at høre om Sven 

Tveskægs død og de 

to sønner, der 

overtog 

kongemagten efter 

ham. Du kan sætte 

lyden på pause ved 

at trykke igen. 

40

LYD 3.7 Kampen 

om England 



hvordan den 

engelske konges 

søn udfordrede 

kong Knud. Du kan 



igen. 

41

LYD 3.8 Kamp 

mellem vikinger og 

krigere 


for at høre om de 

drabelige kampe 

mellem danske 

vikinger og 

engelske krigere. 



trykke igen. 

42

43 

LYD 3.9 Tymme 

Banner 


for at høre, hvordan 

en enkelt 

heltemodig viking 

vendte krigslykken 

for danskerne. Du 

kan sætte lyden på 


igen.

LYD 3.10 Knud den 

Store bliver konge 

af England 


for at høre den 

fascinerende 

historie om 

hvordan Knud den 

Store blev konge 

over hele England. 



trykke igen. 

44

GRIBEDYR 

Gribedyr er en betegnelse for en type af udsmykning, som man 

brugte i den yngre danske jernalder og vikingetiden (cirka 

400-1050 e.Kr.). Gribedyr kendes også fra engelske, tyske og 

skandinaviske områder. Når de bliver kaldt gribedyr, skyldes 

det, at det ofte er et kompliceret mønster bestående af flere 

dyrelignende skikkelser, som filtrer sig ind i hinanden. Gribedyr 

blev brugt som udsmykning på mange slags ting i vikingetiden, 

for eksempel på spænder, runestene, skibe og skrin. 

Fund af rester af maling tyder på, at runestenes gribedyr kunne 

være trukket op i stærke farver som sort, gul, rød og blå. Det 

Det er ikke dyr, der ses på denne detalje fra 

Frølich-frisen, men den samme form for 

ornamentik. 

gav dem et helt anderledes og imponerende udtryk end de lidt 

slidte overflader, man ser i dag. 

Gribedyrene blev stadig brugt i udsmykningen i den tidligt 

kristne tid, men blev efterhånden afløst af et nye formsprog, der 

kom med kristendommen til Danmark. 

I uge 7 og 8 er der åbent i museet værksted, - her kan du lave 

dit eget gribedyr eller prøve at skrive dit navn med runer. Husk 

også, at der er omvisning for børn i vikingernes verden hver 

dag fra 9. - 24. februar 2013. Læs mere her. 

45

4 

RESTEN AF 2013 

Roald Als’ satiriske streger, Søren Kierkegaards 

fødselsdag, portrætter fra Norden og Rusland, 

Christian 9.s familiealbum og en stor udstilling om 

zar-tidens Rusland.

ROALD ALS - DANMARK I 

NULLERNE 

Der er garanti for morsom nutidshistorie 

når Roald Als tegner og Søren Mørch 

fortæller. 

Forlænget til den 1. april 2013. Læs mere 

her. 

CHRISTIAN 9. OG HANS BØRN 

Christian 9. er kendt som Europas 

svigerfar og på denne udstilling kigger vi 

med i hans store, kongelige familiealbum. 

20.04 - 31.12.2013. Læs mere her. 

SØREN KIERKEGAARD OG DEN 

DANSKE GULDALDER 

Vi er med til at fejre Danmarks største 

filosofs 200 års fødselsdag med en 

udstilling på museet samt en 

foredragsrække arrangeret i samarbejde 

med Folkeuniversitetet i Aarhus. 

25.04 - 11.11.2013 

Læs mere om udstillingen her og 

foredragsrækken her. 

PORTRÆT NU! 

J. C. Jacobsens Portrætpris 2013 

I år er det nordiske og russiske kunstnere, 

der skal konkurrere om at skabe det 

bedste portræt. Se det bedste af moderne 

portrætkunst på udstillingen Portræt Nu! 

04.05 - 28.07.2013. Læs mere her. 

DANSK-RUSSISKE 

FORBINDELSER 

Efterårets store pragtudstilling om 

zartidens Rusland og historiske bånd 

mellem Danmark og Rusland. 

31.08 - 01.12.2013. 

FØLG OS! 

KONTAKT 

DNM.Frederiksborg 

DNM/Frederiksborg 

Frederiksborg 

Det Nationalhistoriske Museum 

Frederiksborg Slot 

DK-3400 Hillerød 

Tel. +45 - 48 20 04 39 

dnm@dnm.dk 

www.dnm.dk 

En del af 

47

DANMARKS FØRSTE KONGER 

© 2013 Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg 

ISBN 978-87-87237-87-1 

48

DANMARKS FØRSTE KONGER - Frederiksborg Slot

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?