DANMARKS FØRSTE KONGER - Frederiksborg Slot

(24) Sven Tvskægs sidste Englandstog. 1013. Fra Gainsborough
gjorde han tog ind i landet efter at have fået gidsler, heste og
fødemidler fra de landsdele, som sluttede sig til ham. – Kong
Sven byder sin søn Knud farvel og pålægger ham vel at vogte
skibe og gidsler. Knud var 17-18 år, da han, ifølge de historiske
efterretninger, således første gang griber ind i begivenhederne,
(25) Sven Tveskægs død 1014. Afsked med Knud. Englands
skytshelgen, Sankt Edmunds genfærd, ene synlig for Sven, giver
ham banesår på høvdingmøde (engelsk sagn).
(26) Knuds sejlads til England 1015.
(27) De danskes landgang på England.
(28) Begyndelsen af slaget ved Assandun. De danske vige under
tabet af hovedbanneret
(29) Allegorisk mellemstykke.
(30) Vendepunkt i slaget ved Assandun. Tym Sjællandsfar
samler spredte kampfæller om et nyt mærke, en gren fra skoven.
Streon med sin Fylke forlader slaget.
(31) Allegorisk mellemstykke
(32) Slutningen af slaget ved Assandun. Knud beholder valen
og sejren. Edmund Jernside viger
(33) De to unge fyrster, Knud den Store og Edmund Jernside,
mødes på øen Olney og slutte fred på grundlag af Englands
deling. Hver af dem skal herske i sin halvdel. – Edmunds
mordere hilse Knud som Englands enekonge, bringende den
myrdedes hoved. De ventede gunst og gave, men Knud lod
dem hænge (engelsk sagn).
(34) Knud den Store fæster dronning Emma til sin viv.
(35) Knud deler England i fire dele. Han forlener Erik Jarl med
Nordhumberland, Thorkil Høje med Østangel, Streon med
Mercien, selv beholder han Wessex. – Knud lader Streon
dræbe. London. Tower.
(36) Knud samlede ældre love og gav nye.
(37) Knud bryder selv sin lov ved drab i et gilde.
(38) Dagen efter drabet begærede Knud af sine mænd, at de
skulle dømme ham efter lovene. – De ømmede sig derfor og
bød ham selv dømme. Han dømte sig da selv i store bøder.
(39) Knuds besøg i klosteret Eli. Velkomst og sang lød over stille
vand, da Knud sang sit kvæde, mens han nærmede sig kysten.
(40) Kong Knud beskæmmer smigrerne. Normannisk sagn.
(41) Knud lagde sin krone på alteret og bar den aldrig siden.
(42) Kong Knud lader bygge kirker, og doterer gejstligheden.
(43) Allegorisk mellemstykke (England).
(44) Da Knuds faste hånd slap styret, blev de danskes færd i
England overmodig, og de forfaldt til overdådighed; de tændte
31