DANMARKS FØRSTE KONGER - Frederiksborg Slot
DANMARKS FØRSTE KONGER - Frederiksborg Slot
DANMARKS FØRSTE KONGER - Frederiksborg Slot
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>DANMARKS</strong> <strong>FØRSTE</strong><br />
<strong>KONGER</strong><br />
SÆRUDSTILLING 8. FEBRUAR - 7. APRIL 2013
1<br />
VELKOMMEN<br />
Velkommen til årets første særudstilling på Det Nationalhistoriske Museum på<br />
<strong>Frederiksborg</strong> <strong>Slot</strong> <strong>DANMARKS</strong> <strong>FØRSTE</strong> <strong>KONGER</strong>.<br />
Udstillingen løber fra den 8. februar - 7. april 2013.
FORORD<br />
Gorm den Gamle, Harald Blåtand og Sven Tveskæg er<br />
kongenavne, som mange kender. De er roden på det<br />
kongelige stamtræ, som vor nuværende regent, dronning<br />
Margrethe II, og hendes familie er kronen på. Som<br />
dronningen er knyttet til de første konger med blodets bånd,<br />
er danskerne det med historiens. Gorm og hans søn, Harald,<br />
rejste de to berømte runestene i Jelling som minde om deres<br />
slægt og deres bedrifter, herunder overgangen til den kristne<br />
tro. De fasttømrede Danmark til et rige, og Harald byggede<br />
de imponerende ringborge, Trelleborg, Aggersborg, Fyrkat<br />
2
og Nonnebakken. Deres undersåtter forlod gradvist den gamle<br />
asatro, mens de eventyrlystne på hurtige, smukke og slanke<br />
langskibe skar sig gennem bølgerne og udøvede nogle af<br />
Danmarkshistoriens mest fantastiske bedrifter. En af dem,<br />
erobringen af England, fandt sted i 1013 for nøjagtigt tusinde<br />
år siden med Harald Blåtands søn, Sven Tveskæg, i spidsen.<br />
Dunkle, løsrevne navne på danernes konger findes i kilder fra<br />
tiden før Gorm den Gamle, mere fyldige og farverige er<br />
sagnene om Rolf Krake, Regnar Lodbrog, Vermund, Uffe hin<br />
Spage og flere andre – løst relateret til den historiske<br />
virkelighed, men betydningsfulde for skiftende tiders<br />
fortællinger om tapre, efterstræbelsesværdige mænd og kvinder.<br />
Jellingekongerne, Gorm og Harald, er de første i en<br />
sammenhængende kongerække, der kan verificeres, og med<br />
dem som begyndelsespunkt kan man fortælle en<br />
sammenhængende historie om Danmark. Da brygger J.C.<br />
Jacobsen i 1878 grundlagde Det Nationalhistoriske Museum på<br />
<strong>Frederiksborg</strong>, var det da også kristendommens indførelse, han<br />
satte som udgangspunkt for museets fremstilling af<br />
danmarkshistorien, der skulle ende med samtiden. Blandt det<br />
første, man mødte, når man få år senere trådte ind på museet,<br />
var afstøbninger af Jellingestenene, fantasistatuer af Gorm den<br />
Gamle og hans dronning, Thyra Danebod, friser om<br />
jomsvikingernes bedrifter og det danske herredømme i<br />
England, en model af det norske Gokstadskib, der endnu var<br />
en sensationel arkæologisk nyhed, samt en komplet fotografisk<br />
kopi af Bayeux-tapetet.<br />
Med tiden er Det Nationalhistoriske Museums faste udstilling<br />
om vikingetiden skrumpet, men med ”Danmarks første konger”<br />
tager vi tråden op. Vore vikingegenstande er museumshistorisk<br />
interessante i og med, de kan fortælle om, hvordan historier og<br />
sagn om konger og helte har været brugt til at skabe<br />
identitetsfølelse i eftertiden, men først og fremmest kan de<br />
stadig fortælle om de første konger og være med til at gøre<br />
Danmarkshistoriens begyndelse til et fortroligt område for nye<br />
generationer. Udstillingen omfatter de ti første i den<br />
sammenhængende kongerække fra Gorm den Gamle til Knud<br />
den Hellige, der som den sidste drømte om at genoprette sine<br />
forfædres herredømme over England. Knud den Hellige blev<br />
efter sin død kåret som helgen, og hans portræt er en del af<br />
udsmykningen af Jesu Fødselskirke i Betlehem. Hermed<br />
udrinder en epoke ved hvis<br />
begyndelse, danske vikinger<br />
hærgede og plyndrede klostre og<br />
kirker.<br />
Direktør Mette Skougaard<br />
3
BRUG E-BOGEN<br />
Denne e-bog er fyldt med baggrundsmateriale til udstillingen<br />
“Danmarks første konger” - beregnet til både voksne og børn.<br />
For 1000 år siden var vikingekongernes magt på sit højeste. Få<br />
her en introduktion til den spændende historie om herredømme<br />
over de engelske øer og international tilstedeværelse,<br />
magtudøvelse - og åndelighed.<br />
Kapitel 2 rummer baggrundsviden om Danmarks første konger<br />
og genstandstekster til udstillingen. Bogen kan derfor bruges til<br />
inspiration såvel som guide. De forskellige sektioner knytter sig<br />
til de rum i Prinsessefløjen, hvor udstillingen findes (med<br />
opgivne numre). Se eventuelt kort over slottets stueetage på<br />
næste side.<br />
Kapitel 3, “Vilde vikinger”, er beregnet til vores yngre gæster.<br />
Her findes der en skreven såvel som indtalt introduktion til<br />
Frølich-frisen og den historie, den fortæller. Derefter følger en<br />
indtalt tur gennem den fascinerende historie om dengang, Sven<br />
Tveskæg og hans søn Knud den Store tog magten i England.<br />
Husk at lydoptagelsen til hver en tid kan stoppes og genoptages<br />
igen. Høretelefoner udlånes i billetkassen.<br />
I kapitel 3 findes også en quiz, der fordrer sans for<br />
Frøhlich-frisens mange detaljer.<br />
Kapitel 4 giver en forsmag på, hvad Det Nationalhistoriske<br />
Museum har på tapetet resten af 2013.<br />
For at bladre i bogen føres fingeren over skærmen fra højre mod<br />
venstre. Hvis du ønsker at få en oversigt over de forskellige<br />
kapitler frem skal du lave en knibebevægelse på skærmen med<br />
pege- og tommelfinger. Så dukker der en indholdsfortegnelse<br />
frem i bunden af skærmen, der gør det nemt og hurtigt at<br />
springe frem til det ønskede afsnit.<br />
Spørg i billetkassen, hvis e-bogen volder besvær.<br />
God fornøjelse!<br />
4
stueetage / ground floor 1500<br />
1650<br />
19<br />
17a garderobe / cloakroom<br />
17b billetsalg / tickets<br />
16 butik / shop<br />
18<br />
17a 17b<br />
16<br />
1 2<br />
handicap-indgang<br />
entrance for wheelchairs<br />
3<br />
3<br />
14<br />
13<br />
12<br />
11<br />
10<br />
15<br />
særudstillinger /<br />
temporary exhibitions<br />
elevator<br />
4<br />
9<br />
8<br />
7<br />
6<br />
5<br />
1700<br />
1850<br />
1900<br />
<strong>Slot</strong>skir<br />
arkitekt<br />
fra de f<br />
Christia<br />
slesvigsk<br />
The Ch<br />
Audienc<br />
Lamber<br />
the firs<br />
Christia
2<br />
<strong>DANMARKS</strong> <strong>FØRSTE</strong><br />
<strong>KONGER</strong><br />
Læs her om de første danske konger, den<br />
fascination af vikingerne, der har været med til at<br />
skabe den nordiske identitetsfølelse, og læs om den<br />
tid, hvor de danske vikinger drog til fremmede<br />
kyster og kæmpede om land og herredømme.
<strong>KONGER</strong>ÆKKENS BEGYNDELSE -<br />
STUE 14<br />
Fra Jellingekongerne Gorm den Gamle og Harald Blåtands<br />
tid i 900-årene og frem til i dag har Danmark en<br />
sammenhængende kongerække. Gorm den Gamle og hans<br />
dronning, Thyra Danebod, er Dronning Margrethe IIs<br />
fjerne forfædre. I samtidige krøniker og den nære eftertids<br />
sagaer og historiske værker findes beretninger om dem.<br />
Berømte er de farverige, men ikke altid helt troværdige<br />
fortællinger fra 1200-årenes begyndelse i islandske sagaer og<br />
Saxos Danmarkshistorie.<br />
7
Andre vidnesbyrd om den tidlige danske kongemagts indsats<br />
kendes fra indskrifter på samtidige runesten og arkæologiske<br />
fund. Blandt de vigtigste er Jellingestenene, forsvarsværket<br />
Dannevirke og de store ringformede borganlæg.<br />
Da brygger J.C. Jacobsen oprettede Det Nationalhistoriske<br />
Museum i 1878 blev begyndelsespunktet for dets<br />
Danmarkshistoriske fortælling sat til kristendommens indførelse.<br />
Museet fik lavet kopier og modeller af vigtige fund og<br />
monumenter, og der blev udført fantasistatuer og -malerier af<br />
de første konger og andre af tidens vigtige personer. De runde<br />
portrætter stammer fra en kongerække, der frem til 1926 var en<br />
del af loftsudsmykningen i museets stue 55 (se billedgalleri i<br />
slutningen af denne sektion).<br />
GENSTANDSTEKSTER, STUE 14<br />
1<br />
Saxo Grammaticus, ca. 1160-efter 1208, historiker<br />
Udført af Otto Evens, 1880<br />
Gips. 150 x 73 x 104 cm<br />
Inv.nr. A 148<br />
Omkring år 1200 skrev Saxo sin Danmarkshistorie Gesta<br />
Danorum på latin. Heri nævner han en lang række tidlige<br />
danske konger, hvoraf en del hovedsageligt eller udelukkende<br />
kendes fra sagnstof. Ærkebiskop Absalon havde bestilt Saxos<br />
værk, der skulle vise, at Danmark var et ældgammelt,<br />
selvstændigt kongerige, der kunne føres omtrent lige så langt<br />
tilbage som Det Tysk-Romerske Kejserrige. Saxos værk har haft<br />
stor betydning for dansk identitet. Det blev første gang oversat<br />
til dansk af Anders Sørensen Vedel i 1575.<br />
2<br />
Snorri Sturluson, ca. 1178-1241, forfatter, skjald<br />
Udført af Otto Evens, 1885<br />
8
Gips. 157 x 87 x 108 cm<br />
Inv.nr. A 272<br />
Islændingen Snorri Sturlusons saga Heimskringla fortæller om<br />
grundlæggelsen af de tre nordiske riger og behandler<br />
indgående den norske kongeslægt. Hans Edda er den vigtigste<br />
kilde til den nordiske mytologi. En anden islandsk saga fra<br />
Sturlusons samtid om jomsvikingerne sætter de danske konger,<br />
Gorm den Gamle, Harald Blåtand og Sven Tveskæg, ind i en<br />
dramatisk sammenhæng med de legendariske jomsvikingers<br />
barske broderskab, der dog næppe har eksisteret.<br />
3<br />
Oldnordisk scene<br />
Antageligt udført af Georg Urban Frederik ”Fritz” Jürgensen,<br />
1848<br />
Olie på lærred. 38 x 54 cm<br />
Inv.nr. A 7868<br />
Fantasi over scene fra oldtiden. En ældre mand med en harpe<br />
ved sit sæde er omgivet af mænd, kvinder og børn. Han er<br />
skjald og saga-fortæller. Stuen er spækket med rekvisitter fra<br />
forskellige perioder, der i eftertiden står som indbegrebet af den<br />
danske og nordiske oldtid: På bordet står et drikkehorn, på<br />
hylden bagved ligger en hjelm og en lur, på væggen hænger<br />
sværd og spyd.<br />
4<br />
Harald Blåtand, død senest 987. Konge 930erne-980erne<br />
Malet af C.N. Overgaard, ca. 1880<br />
Olie på lærred. Diameter 36 cm<br />
I begyndelsen var Harald Blåtand sin far Gorm den Gamles<br />
medkonge. Ca. 965 overgik Harald Blåtand til den kristne tro.<br />
Mod syd var han i krig med de tysk-romerske kejsere om<br />
grænselandet ved Ejderen. I 974 led danskerne nederlag, i 983<br />
sejrede de og erobrede området. Det lykkedes også Harald<br />
Blåtand at vinde kongemagten i Norge. Mod slutningen af hans<br />
regeringstid gjorde hans søn, Sven Tveskæg, oprør. Harald<br />
døde i landflygtighed blandt venderne i Jumne, der muligvis lå<br />
på øen Wollin i den nordvestlige del af det nuværende Polen.<br />
Navnet Jumne blev af senere forfattere ændret til Jomsborg og<br />
knyttet til historier om de såkaldte jomsvikinger. Tilnavnet<br />
Blåtand forekommer første gang i Roskildekrøniken, der blev til<br />
ca. 150 år efter Haralds død.<br />
9
5<br />
Sven Tveskæg, død 1014. Konge 980erne-1014<br />
Malet af C.N. Overgaard, ca. 1880<br />
Olie på lærred. Diameter 36 cm<br />
Da hans fordrevne far, Harald Blåtand, døde, var Sven<br />
Tveskæg Danmarks hersker. Sammen med den norske konge,<br />
Olav Tryggvason, angreb han i 994 England. Siden kom Sven i<br />
krig med Olav, der faldt i slaget ved Svold år 1000. Herefter fik<br />
den danske konge forøget indflydelse i Norge. I 1000-årnes<br />
begyndelse angreb Sven Tveskæg England flere gange. I 1013<br />
lykkedes det ham at erobre England, hvor han døde det<br />
følgende år. Tilnavnet Tveskæg optræder første gang i den<br />
noget senere Roskildekrønike.<br />
6<br />
Harald Svensen, død 1018, konge 1014-18<br />
Malet af C.N. Overgaard, ca. 1880<br />
Olie på lærred. Diameter 36 cm<br />
Efter sin fars død blev Harald Svensen konge i Danmark, mens<br />
hans bror, Knud, arvede England.<br />
7<br />
Knud den Store, ca. 995-1035. Konge 1018-35<br />
Malet af C.N. Overgaard, ca. 1880<br />
Olie på lærred. Diameter 36 cm<br />
Knud deltog i sin far Sven Tveskægs erobring af England. Efter<br />
sin fars død tilkæmpede han sig magten i England, hvor han<br />
var enekonge fra 1016. Efter sejren giftede han sig med den<br />
tidligere engelske kong Æthelred den Rådløses enke, dronning<br />
Emma af Normandiet. Da Knud bror, Harald Svensen, død<br />
overtog han også kongemagten i Danmark. En overgang var<br />
Knud endog konge af Norge og havde stor indflydelse i<br />
Sverige. Han har derfor fået tilnavnet ”den Store”.<br />
8<br />
Hardeknud, 1020-42. Konge 1035-42<br />
Malet af C.N. Overgaard, ca. 1880<br />
Olie på lærred. Diameter 36 cm<br />
10
Efter sin far Knud den Stores død blev Hardeknud konge af<br />
Danmark, mens hans halvbror, Harald Harefod, greb magten i<br />
England. Da Harald Harefod døde i 1040 blev Hardknud også<br />
Englands konge. Her var han upopulær på grund af høje<br />
skatter. Som sin far og farfar døde han i England.<br />
9<br />
Magnus den Gode, 1024-47. Konge 1042-47<br />
Malet af C.N. Overgaard, ca. 1880<br />
Olie på lærred. Diameter 36 cm<br />
Efter Hardeknud i 1040 var rejst til England, angreb den<br />
norske konge, Magnus den Gode, Danmark. Efter Hardeknuds<br />
død blev han anerkendt som Danmarks konge.<br />
10<br />
Sven Estridsen, død 1076, konge 1047-76<br />
Malet af C.N. Overgaard, ca. 1880<br />
Olie på lærred. Diameter 36 cm<br />
Magnus den Gode blev mod slutningen af sin regeringstid<br />
fordrevet af Sven Tveskægs dattersøn, Sven Estridsen. Han<br />
forsvarede flere gange sin kongemagt mod angreb fra Harald<br />
Hårderåde, der forsøgte at genoprette det norske<br />
overherredømme over Danmark. Ifølge pave Gregor VII, der<br />
kendte Sven personligt, udmærkede den danske konge sig ved<br />
sin boglige dannelse. Sven Estridsens havde flere hustruer og<br />
friller med hvem, han fik talrige børn. De næste fem danske<br />
konger i rad var alle sønner af Sven Estridsen: Harald Hen<br />
(1076-80), Knud den Hellige (1080-86), Oluf Hunger<br />
(1086-95), Erik Ejegod (1095-1103) og Niels den Gamle<br />
(1104-34).<br />
11<br />
Harald Hen, død 1080. Konge 1076-80<br />
Malet af C.N. Overgaard, ca. 1880<br />
Olie på lærred. Diameter 36 cm<br />
I konkurrence med sin bror Knud blev Harald Hen valgt til<br />
konge efter sin far, Sven Estridsen. Knud og flere af de andre<br />
brødre var ikke tilfredse og anfægtede Harald Hens magt.<br />
12<br />
11
Knud den Hellige, død 1086. Konge 1080-86<br />
Malet af C.N. Overgaard, ca. 1880<br />
Olie på lærred. Diameter 36 cm<br />
Efter Harald Hens død blev Knud valgt til konge. I sin far Sven<br />
Estridsens regeringstid havde han forsøgt sig med togter mod<br />
England, hvis formål var at afsætte Vilhelm Erobreren. I 1085<br />
søgte han på ny at samle en flåde, der skulle angribe England. I<br />
stedet udbrød der opstand i Jylland, måske på grund af hårde<br />
skatter og byrder, der til dels var forårsaget af de ambitiøse<br />
krigsforberedelser. I 1086 blev kongen dræbt af oprørere i<br />
Sankt Albani Kirke i Odense. Siden blev han efter pavelig<br />
anerkendelse ophøjet til helgen.<br />
13<br />
Tre stik forestillende de nordiske guder Odin, Loke og Balder<br />
Udført efter tegninger af Constantin Hansen, 1854<br />
18,6 x 15,3 cm; 23,9 x 16 cm; 23,5 x 16,2 cm<br />
Odin var den øverste blandt den nordiske mytologis guder. Fra<br />
sin trone, Lidskjalv, regerer han som visdommens gud i Valhal.<br />
Om morgenen sender han sine ravne, Hugin og Munin, ud, og<br />
når de vender tilbage, sidder de på hans skuldre og beretter for<br />
ham, hvad der sker i verden. Hans våben, spyddet Gungner,<br />
der altid rammer, hvad det sigter mod, symboliserer hans<br />
position som krigslykkens gud. Han henter de døde krigere til<br />
Valhal. Ved hans fødder sidder de to ulve Gere og Freke – den<br />
grådige og den glubske – der hjælper ham i krig.<br />
Den upålidelige, lokkende og listige Loke var en dæmonisk figur<br />
– af jætteslægt, men bosiddende blandt guderne i Valhal, hvor<br />
Odin regner ham som sin fostbroder. Det er Loke, der har<br />
skaffet ham Gungner. Loke var ikke knyttet til riter og<br />
helligdomme, men hans rænker sætter ofte myternes historier i<br />
gang.<br />
Den lysende smukke og gode Balder var søn af Odin og Frigg. I<br />
Snorri Sturlusons Edda fortælles det, hvordan Balder frygtede<br />
for sit liv. Moderen Frigg tog alverden i ed på, at de ikke ville<br />
skade Balder, undtagen den ubetydelige mistelten. Loke<br />
arrangerede, at den blinde Høder skød Balder med en pil af<br />
mistelten. Gudernes forsøg på at hente Balder tilbage fra<br />
dødsriget mislykkedes, da Loke, forklædt som jættekvinden Tøk,<br />
som den eneste ikke ville græde over Balders død. Herefter fik<br />
Loke en hård straf af guderne og blev udstødt af deres kreds.<br />
Stikkene er udført til Adam Fabricius’ Illustreret Danmarks<br />
Historie for Folket fra 1854-55, hvori den nordiske gude- og<br />
sagnverden fik en fyldig behandling. Blandt værkets illustratorer<br />
var også Lorenz Frølich.<br />
12
14<br />
Fire stik med guderne Friga, Ydun, Heimdal og Tyr<br />
Udført efter tegninger af Constantin Hansen, 1854<br />
23,5 x 15,5 cm; 23,8 x 16,4 cm; 23,5 x 16 cm; 23,7 x 16 cm<br />
Friga eller Frigg var Odins hustru. Hun var ægteskabets<br />
gudinde og, som sin mand, vis og fremtidskyndig. I en myte<br />
konkurrerer ægtefællerne om hvem, der har størst magt over<br />
skæbnen.<br />
Ydun eller Idun forvalter de guldæbler, som giver aserne evig<br />
ungdom. Hun var en frugtbarhedsgudinde knyttet til<br />
vegetationens fornyelse og årstidernes genkomst.<br />
Heimdal sidder ved broen Bifrost – regnbuen – og vogter<br />
adgangen til gudernes rige, Asgård.<br />
Tyr var ifølge en myte en af Odins mange sønner. Tyrs attribut<br />
var sværdet, og han var blandt andet aftalernes, tingstedernes<br />
og edsaflæggelsernes beskytter.<br />
15<br />
Nordisk offerscene fra den odinske periode<br />
Tegnet af Johann Ludewig Lund, 1826<br />
Blyant på papir. 21,9 x 18,3 cm<br />
Inv.nr. A 5502<br />
Til venstre stenalter med gudebillede af Thor med sine<br />
attributter, hammer og tordenkilde. Til højre offerpræst med<br />
langt hår og skæg. En bekranset okse føres frem, på jorden<br />
ligger offerredskaber, økse, kniv og kar. I baggrunden ses havet<br />
med skibe, og en stendysse er med til at signalere, at vi befinder<br />
os i oldtiden.<br />
Tegningen er et forstudie til et maleri Johann Ludewig Lund<br />
udførte i 1831 som en del af en religionshistorisk serie til<br />
Christiansborg <strong>Slot</strong>. Malerierne blev reddet ved slotsbranden i<br />
1884, og i dag hænger de i Statsrådssalen på det nye<br />
Christiansborg.<br />
16<br />
Gorm den Gamle, ca. 910-formentlig 958. Konge<br />
930erne-formentlig 958<br />
Robert Havells værksted, 1815<br />
Kobberstik. 36,5 x 27 cm<br />
17<br />
13
Thyra Danebod bygger Dannevirke<br />
Udgivet af Kunstforeningen i Flensborg efter tegning af Lorenz<br />
Frølich, 1855<br />
Farvelagt litografi. 31,5 x 49,5 cm<br />
Ifølge Saxo var det Gorm den Gamles dronning, Thyra<br />
Danebod, der tog initiativ til opførelsen af det sønderjyske<br />
voldanlæg, Dannevirke, for at sikre riget mod angreb sydfra.<br />
Forestillingen om Dannevirke som et gammelt dansk værn mod<br />
fjender fra syd var populær hos dansksindede under<br />
1800-årenes nationale konflikt i Slesvigholsten. Lorenz Frølichs<br />
tegning af Thyra Danebod, der lader Dannevirke opføre, blev<br />
både brugt som illustration i Adam Fabricius’ Illustreret<br />
Danmarks Historie for Folket og udgivet som et selvstændigt<br />
tryk af Kunstforeningen i Flensborg. Nyere arkæologisk<br />
forskning har vist, at anlægget blev påbegyndt længe før Thyras<br />
tid. Dog blev hovedvolden ifølge dendrokronologiske<br />
undersøgelser forstærket i tiden før 954.<br />
18<br />
Reliefkort over Dannevirke og omliggende volde<br />
Ca. 1903<br />
312 x 76 cm<br />
Inv.nr. B 1503<br />
Dannevirke ligger i Sønderjylland mellem fjorden Slien i øst og<br />
åerne Rheide og Treene i vest. Her måtte en fremrykkende hær<br />
passere, og her kunne den stoppes. Dannevirke blev anlagt i<br />
flere faser, og er det største forhistoriske forsvarsværk i<br />
Nordeuropa. Reliefkortet fra 1900-årenes begyndelse viser,<br />
hvordan man tolkede anlægget for 100 år siden. Ifølge nyere<br />
undersøgelser går Dannevirke tilbage til tiden før år 700. Holdt<br />
sammen med anlæggelsen af en markedsplads i Ribe, en kanal<br />
– Kanhavekanalen – tværs gennem Samsø fra 726 og et par<br />
oplysninger i skriftlige kilder er der en del, som tyder på, at der<br />
allerede i 700-årene var en organiseret centralmagt af betydelig<br />
størrelse, i det mindste i Jylland.<br />
19<br />
To stik med motiver fra den kristne mission i Danmark<br />
Udført efter forlæg af Theodor Wegener<br />
Kobberstik. 20,8 x 16 cm; 20,2 x 14,6 cm<br />
I 826 sendte den frankiske kejser, Ludvig den Fromme,<br />
missionæren Ansgar til Danmark. Han blev fordrevet, men<br />
vendte tilbage og fik i 848 den danske kong Horiks tilladelse til<br />
14
at bygge en kirke i Hedeby og senere en i Ribe. Varig betydning<br />
fik missionen næppe.<br />
Omkring 965 overgik kong Harald Blåtand til kristendommen.<br />
Wegener har gengivet kongens og hans søn Svends dåb i<br />
overensstemmelse med den tradition, der påstår, at det var den<br />
tysk-romerske kejser, Otto II, der stod fadder efter at have<br />
gennemtrumfet trosskiftet med våbenmagt. En anden tradition<br />
siger, at der var missionæren Poppo, der overbeviste kong<br />
Harald ved jernbyrd, det vil sige ved at røre glødende jern uden<br />
at få brandsår.<br />
Stikkene er udført til Adam Fabricius’ Illustreret Danmarks<br />
Historie for Folket.<br />
20<br />
Muligvis Harald Blåtand, død senest 987. Konge<br />
930erne-980erne<br />
Trykt hos Duflot le Jeune, ca. 1787<br />
Kobberstik. 41,5 x 29 cm<br />
Udført efter en tegning i den franske konges samling.<br />
21<br />
Palnatokes gæstebud<br />
Tegnet af Otto Bache, 1875<br />
Pen og tusch på papir. 24 x 41 cm<br />
Inv.nr. A 8826<br />
Scenen er hentet fra Jomsvikingernes saga. Sven Tveskæg, der<br />
sidder på højsædet til højre, lader under gravøllet for sin far,<br />
Harald Blåtand, den pil, der dræbte ham i et baghold gå rundt.<br />
Jomsvikingen Palnatoke, der står i gruppen på gulvet, griber om<br />
pilespidsen og tilstår, det var ham, der skød kongen.<br />
22<br />
Sven Tveskæg løskøbes fra sit fangenskab af danske kvinder<br />
Tegnet af Lorenz Frölich, ca. 1877<br />
Pen på papir. 37,2 x 49,4 cm<br />
Inv.nr. A 8797<br />
En af de mange farverige historier om jomsvikingerne fortæller,<br />
at de engang tog Sven Tveskæg til fange. Danske kvinder viste<br />
deres kærlighed til kongen ved at løskøbe ham med deres<br />
15
guldsmykker. Herefter skal Sven Tveskæg have indrømmet<br />
kvinder ret til arv.<br />
23<br />
To sider af den store Jellingesten<br />
Afstøbning, ca. 1880<br />
Gips. 255 x 168 x 31; 249 x 165 x 32 cm<br />
Inv.nr. B 3251-52<br />
Harald Blåtand omtaler i den store Jellingestens runeindskrift<br />
sine forældre, kong Gorm og dronning Thyra, og opregner sine<br />
bedrifter, herunder danernes kristning. På den ene af de<br />
afstøbte sider ses Danmarks ældste Kristusfigur, på den anden<br />
et stort dyr omslynget af en slange.<br />
16
VIKINGEFASCINATION - STUE 13<br />
Der eksisterede et dansk rige allerede før år 800. I samtidige<br />
udenlandske kilder findes spredte navne på dets konger. Det<br />
er usikkert, hvor stort et landområde de herskede over, hvor<br />
længe, og hvordan de var beslægtet med de senere<br />
Jellingekonger.<br />
Der findes også en rig sagnskat om gamle danske konger som<br />
Dan, der ifølge legenden lagde navn til sit land, Skjold, Frode<br />
Fredegod, Rolf Krake, Regnar Lodbrog, kong Vermund,<br />
Uffe hin Spage og talrige andre. De eventyrlige fortællinger<br />
om oldtidens og vikingetidens konger og helte har fascineret<br />
17
i århundreder og bidraget til at forme opfattelser af Danmark<br />
og det danske.<br />
Vikingetidens formsprog med dyre- og slyngmotiver, som<br />
kendes fra runesten, skibe, møbler, smykker, mønter og andre<br />
steder, har siden 1800-årene inspireret kunstnere og<br />
håndværkere. Ved genbrug af vikingeornamentik spillede<br />
kunstnere på forestillingen om et dansk-nordisk værdifællesskab<br />
på tværs af historien.<br />
GENSTANDSTEKSTER, STUE 13<br />
24<br />
103 portrætter af danske regenter fra konge Dan til Christian<br />
IV<br />
Alberg Haelweghs værksted, 1646<br />
Kobberstik. Hvert ca. 15 x 11 cm<br />
Illustrationer til Jørgen Holsts kongebilledbog Regum Daniæ<br />
Icones, hvor der også var vers om kongernes bedrifter.<br />
25<br />
Gorm den Gamles mindesøjle ved Jægerspris<br />
Stukket af Johan Frederik Clemens efter Johannes Wiedewelts<br />
monument, 1783<br />
Kobberstik. 29,5 x 21,5 cm<br />
1777-89 indrettedes en mindelund ved Jægerspris med<br />
mindesøjler over historiske danskere, som kunne tjene som<br />
eksempler for samtiden. Flere af de efterstræbelsesværdige<br />
personer var fra old- og vikingetiden.<br />
18
26<br />
Fem illustrationer til Johannes Ewalds tragedie Rolf Krage<br />
Udført af Daniel Nikolaus Chodowiecki, 1780-91<br />
Kobberstik. 14,1 x 8,1 cm; 14,1 x 8,1 cm; 16,6 x 10,5 cm; 14,1<br />
x 8,1 cm; 14 x 8,5 cm<br />
I 1770 digtede Johannes Ewald tragedien Rolf Krage. Han<br />
brød med tidens fransk-klassicistiske æstetik og hentede sit<br />
emne fra den nordiske oldtid og ikke den antikke. Ewald fik sin<br />
viden om sagnkongen fra Saxos udgave af Bjarkemål.<br />
Chodowieckis illustrationer stammer fra Ewalds samlede<br />
skrifter, udgivet 1780-91. Forestillingen om, hvordan nordiske<br />
kæmper skulle se ud, var meget anderledes end i romantikken<br />
nogle årtier senere.<br />
27<br />
Rolf Krake og hans stridsmænd baner sig vej over et bål tændt<br />
for at trodse dem<br />
Stukket af Meno Haas efter et maleri af Erik Pauelsen, 1782<br />
Kobberstik. 40,4 x 56,2 cm<br />
Erik Pauelsen udstillede i 1780 et grisaillemaleri med dette<br />
motiv på Charlottenborg. Scenen var hentet fra en omtale af<br />
Rolf Krakes bedrifter i Ove Mallings Store og gode Handlinger<br />
af Danske, Norske og Holstenere, der i 1777 var blevet udgivet<br />
som en lærebog for latinskolen. Historiske heltes dåd skulle<br />
tjene som eksempler til efterfølgelse, herunder også bedrifter<br />
udøvet af oldtidens og vikingetidens konger og helte.<br />
Kunsthistorikeren N.L. Høyen skrev, at han som barn havde set<br />
Meno Haas stik med Rolf Krake hænge i utallige<br />
københavnske borgerhjem.<br />
28<br />
Fire scener fra sagnene om Rolf Krake<br />
Udført efter tegning af Lorenz Frølich, 1854<br />
Træsnit. 19,8 x 15,4 cm; 15,4 x 23,6 cm; 20,3 x 15,7 cm; 22,6 x<br />
15,8 cm<br />
Illustrationer fra Adam Fabricius’ populære Illustreret<br />
Danmarks Historie for Folket. Lorenz Frølichs skildringer er<br />
præget af nationalromantikkens opfattelse af den nordiske<br />
oldtid.<br />
19
29<br />
To afbildninger af kostumer fra Adam Oehlenschlägers<br />
Palnatoke<br />
Udført af C.V. Bruun, 1828<br />
Kolorerede kobberstik. 27,8 x 22,3 cm; 28 x 22 cm<br />
Harald Blåtands og Sven Tveskægs kostumer. For Adam<br />
Oehlsenschläger udgjorde den nordiske old- og vikingetid en<br />
afgørende inspiration i hans romantiske digte og tragedier.<br />
Sørgspillet Palnatoke er fra 1809.<br />
30<br />
To afbildninger af kostumer fra Adam Oehlenschlägers<br />
Væringerne i Miklagaard<br />
Udført af C.V. Bruun, 1828<br />
Kolorerede kobberstik. 28,4 x 21,5 cm; 28,7 x 22,2 cm<br />
Kostumer til Harald Haarderaade og ”Drømmebillede” i<br />
Væringerne i Miklagaard. Stykket fra 1827 havde emne fra<br />
vikingernes hirdtjeneste hos den byzantinske kejser.<br />
Oehlenschläger modstiller nordisk dyd og tapperhed med<br />
sydlandsk dekandence.<br />
31<br />
Den danske Krønike som Saxo Grammaticus skreff halfffierde<br />
hundreds Aar forleden<br />
Anders Sørensen Vedels oversættelse fra 1575, udgave fra 1610<br />
Inv.nr. B 1499b<br />
Bogen har tilhørt Adam Oehlenschläger. Efter hans<br />
egenhændige påskrift har den været brugt flittigt, når han<br />
gjorde brug af oldnordiske sagn og historier til egen<br />
produktion.<br />
32<br />
Orvar-Odd, sagnfigur<br />
Tegnet af Lorenz Frølich, ca. 1842<br />
Tusch på papir. 52,5 x 86 cm<br />
Inv.nr. A 9245<br />
20
Orvar-odds historie, der kendes fra en islandsk saga, fængslede<br />
romantikerne. Den og andre historier fra sagaerne blev udgivet;<br />
Orvar-odds historie blev også gendigtet af Adam<br />
Oehlenshläger i 1841. Billedkunstnere gav også bud på<br />
skildringer af sagaernes historier.<br />
33<br />
Arngrims sønner<br />
Udført efter tegning af Lorenz Frølich, 1854<br />
Træsnit. 22,4 x 16,1 cm<br />
Centralt i Orvar-Odds historie står holmgangen på Samsø.<br />
Kæmpen Arngrim havde 12 sønner. Den ældste, Angantyr,<br />
rejste til Uppsala og forlangte af den herboende konge, at han<br />
måtte ægte kongedatteren. En af kongens mænd, Hjalmar,<br />
rejste sig for selv at anmode om hendes hånd. Kongen bad sin<br />
datter vælge, og da hun foretrak Hjalmar, udfordrede Angantyr<br />
sin medbejler til holmgang på Samsø den følgende midsommer.<br />
Angantyr ankom til Samsø med sine 11 brødre og sværdet<br />
Tyrfing, der var smedet af dværgene. Hver gang, det blev<br />
draget af skeden, dræbte det en mand. Hjalmar medbragte kun<br />
sin fostbroder, Orvar-Odd. Hjalmar kæmpede mod Angantyr,<br />
Orvar-Odd mod de 11 brødre, som han fældede en efter en. Da<br />
han var færdig vendte han sig mod Hjalmar. Angantyr lå død,<br />
mens Hjalmar sad bleg af blodtab, ramt af Tyrfing i hjertet.<br />
Han udåndede kort efter, og Orvar-Odd bragte hans lig til<br />
kongedatteren, hvis hjerte bristede.<br />
Illustration til Adam Fabricius’ Illustreret Danmarks Historie<br />
for Folket.<br />
34<br />
Holmgangen på Samsø<br />
Malet af Anker Lund, 1872<br />
Olie på lærred. 98,5 x 131 cm<br />
Inv.nr. A 8142<br />
Orvar-Odd holder sin døende fostbroder, Hjalmar, i sine arme.<br />
Lige bag dem ligger den faldne Angantyr, længere borte nogle<br />
af hans døde brødre.<br />
35<br />
Højsæde i oldnordisk stil<br />
Ca. 1907<br />
21
Træ og læder. 224 x 126 x 101 cm<br />
Inv.nr. B 1811<br />
Det højsæde, som Frederik VIII sad i under festen på<br />
Tingvalla-sletten, da han i 1907 besøgte Island. Stolen er<br />
udsmykket med vikingelignende udskæringer.<br />
22
VIKINGERNE I VERDEN - STUE 12<br />
Om bord på deres lette, men stærke og sødygtige skibe kom<br />
nordiske vikinger vidt omkring. Svenske vikinger sejlede ad<br />
de russiske floder dybt ind i Østeuropa og videre til Byzans<br />
(Istanbul) – eller Miklagård, som de kaldte byen. Norske<br />
vikinger bosatte sig på Orkney-, Shetlands- og Færøerne, i<br />
Skotland, Irland, Island og Grønland og nåede helt til<br />
Amerika. Danske vikinger angreb flere gange Paris og fik<br />
tildelt store landområder i Nordfrankrig og England, hvor de<br />
slog sig ned – Normandiet og Danelagen. I 1013 underlagde<br />
Sven Tveskæg sig England. Herfra regerede hans søn, Knud<br />
23
den Store, et nordsøimperium, der en overgang omfattede<br />
Danmark, England, Norge og dele af Sverige.<br />
Sven Tveskægs oldebarn, Knud den Hellige, ønskede at<br />
genvinde herredømmet over England og samlede 1085 en stor<br />
flåde i Limfjorden. Krigsforberedelserne lagde store byrder på<br />
undersåtterne. Det var muligvis med til at udløse det oprør, der<br />
endte med, at kong Knud det følgende år blev slået ihjel i Sankt<br />
Albani Kirke i Odense. Efterfølgende blev han kanoniseret, og<br />
den hellige danske konges ry nåede helt til Betlehem, hvor hans<br />
helgenbillede pryder Jesu Fødselskirke.<br />
GENSTANDSTEKSTER, STUE 12<br />
36<br />
Rekonstruktion af vikingeborgen Trelleborg, 1:300<br />
Udført af P. Willadsen Hansen, 1945<br />
152 x 150 cm<br />
Inv.nr. B 3774<br />
Fra 1930erne og frem har man fundet fundamenter af fire<br />
imponerende ringborge Trelleborg på Sjælland, Fyrkat i<br />
Nordøstjylland, Aggersborg i Nordjylland ved Limfjorden og<br />
Nonnebakken i Odense på Fyn. De er bygget efter samme<br />
geometriske idé omkring år 980. Undersøgelser har vist, at<br />
tidligere bebyggelser forinden blev fjernet, og at der blev<br />
foretaget omfattende opfyldningsarbejder. Der er ingen<br />
skriftlige oplysninger om ringborgene, men deres ensartethed<br />
og datering tyder på, at de havde samme bygherre – en konge,<br />
der på det tidspunkt hed Harald Blåtand. Borgene var kun i<br />
brug i ganske få år, så blev de opgivet.<br />
Ringborgenes funktion er omstridt. Måske var de lokale<br />
magtcentre til at holde befolkningen i ave. Det var en urolig tid,<br />
og borgene kunne også bruges, hvis den tyske kejser eller andre<br />
fyrster truede.<br />
24
37<br />
Kopi af engelsk manuskript påbegyndt i 1031<br />
Udført af Joan Kingsford, 1935<br />
Tegning på pergament. 29,5 x 17,5 cm<br />
Inv.nr. A 4900<br />
Knud den Store og hans dronning Emma skænker et gyldent<br />
alterkors til kirken New Minster i Winchester. Knuds højre<br />
hånd holder om korset, den venstre om sværdet. Kongeparrets<br />
navne er skrevet ved deres hoveder. Dronningens engelske navn<br />
var Ælgyfu. Den originale tegning er udført på kongens og<br />
dronningens egen tid.<br />
38<br />
Knud den Stores sarkofag i Winchester Katedral<br />
Udført af Christian Tilemann-Petersen, 1912<br />
Olie på lærred. 74,5 x 60 cm<br />
Inv.nr. A 2081<br />
Knud den Store blev gravsat i Winchester. Kongens sarkofag<br />
blev fornyet i 1661, da det var blevet ødelagt på Cromwells tid.<br />
39<br />
Knud den Store, ca. 995-1035. Konge 1018-35<br />
Udført af Georg Vertue, 1732<br />
Kobberstik. 29 x 19 cm<br />
Knud den Store opholdt sig som regent mest i England.<br />
Kobberstikket blev bragt i en engelsk udgave af den franske<br />
historiker Paul de Rapins store værk om Englands historie.<br />
40<br />
Relief med vikingeskib<br />
Gips. 60 x 138 cm<br />
Inv.nr. A 2953<br />
Drageskibet med 12 skjolde langs rælingen og en stor styreåre<br />
findes på en runesten fra omkring år 1000 ved Tulstorp i Skåne.<br />
25
41<br />
Model af det vikingeskib, der blev fundet ved Gokstad i Norge,<br />
1:4<br />
Udført på Karljohansverns værft i Horten i Norge, ca. 1888<br />
Træ. 100 x 125 x 600 cm<br />
Inv.nr. B 2432<br />
Det 23 meter lange Gokstadskib blev fundet i en vikingegrav i<br />
Norge i 1880. Det er stadig et af de bedst bevarede skibe fra<br />
vikingetiden. Skibet blev bygget omkring 895 og var yderst<br />
dygtigt. Dets størrelse og gravens udstyr angiver, at det var et<br />
høvdingeskib. Skibet blev fundet med 32 årer, og 64 skjolde, der<br />
var fastbundet på hver side langs rælingerne, skiftevis sorte og<br />
gule. Skibets udstyr angiver en bemanding på ca. 70. Sejl og<br />
mast er rekonstrueret.<br />
42<br />
Vikingeskib med dragehoveder, sejl og takkelage. Over rælingen<br />
to hjelmklædte hoveder.<br />
Udført af Alfred Frederiksen, ca. 1940<br />
Gips. 34 x 58,5 cm<br />
Inv.nr. A 6336<br />
Relieffet er en afstøbning fra døbefonten i Løderup Kirke i<br />
Skåne.<br />
43<br />
Dele af kopi af Bayeux-tapetet<br />
Udført af E. Dosseter, formentlig koloreret i Joseph Cundalls<br />
atelier, ca. 1878<br />
Kolorerede fotografier<br />
44<br />
Knud den Hellige myrdes<br />
Malet af Berend de Bailliu, 1660erne<br />
Olie på lærred. 49,2 x 43,4 cm<br />
Inv.nr. A 6694<br />
Den 10. juli 1086 blev Knud den Hellige slået ihjel af oprørere<br />
i Sankt Albani Kirke i Odense, hvor han havde søgt tilflugt.<br />
Kongen knæler foran alteret. Gennem et hul i muren skyder<br />
26
hans modstandere en pil efter ham og stikker en lanse ind.<br />
Kongen har blikket rettet mod to engle på en sky, der kommer<br />
med en blomsterkrans og en palmegren.<br />
45<br />
Knud den Hellige, død 1086. Konge 1080-86<br />
Malet af Tadeus Rijchter, 1931<br />
Gouache. 180 x 120 cm<br />
Inv.nr. A 4556<br />
Kopi efter kalkmaleri fra ca. 1200 i Jesu Fødselskirke i<br />
Betlehem.<br />
46<br />
Kopi af Knud den Helliges relikvieskrin<br />
Udført af V. Steffensen<br />
Træ. 83 x 151 x 40 cm<br />
Inv.nr. B 1174<br />
I år 1100 blev kong Knud helgenkåret, og hans jordiske rester<br />
blev sat ved alteret i Odense Domkirke. Det originale skrin<br />
findes stadig i domkirken.<br />
47<br />
Olav den Hellige, død 1030. Konge af Norge 1015-28<br />
Malet af Tadeus Rijchter, 1931<br />
Gouache. 180 x 120 cm<br />
Inv.nr. A 4557<br />
Kopi efter kalkmaleri forestillende den norske helgenkonge i<br />
Jesu Fødselskirke i Betlehem. Originalen er fra ca. 1200. Olav<br />
den Hellige var konge i Norge, da det rev sig løs af den danske<br />
overhøjhed i 1015. I 1028 flygtede kong Olav fra Norge, og kort<br />
efter lagde Knud den Store atter Norge under den danske<br />
krone.<br />
48<br />
Kopi af Knud den Helliges bror Benedikts helgenskrin eller<br />
Sankt Albans.<br />
Udført af V. Steffensen<br />
27
Træ. 55 x 150 x 42 cm<br />
Inv.nr. B 1175<br />
Benedikt blev slået ihjel af oprørerne sammen med kong Knud<br />
i Sankt Albani Kirke. Sankt Alban var Englands første kristne<br />
martyr. Han døde omkring år 300, men Knud den Hellige<br />
hentede før sin død relikvier af Sankt Alban fra England til<br />
Odense.<br />
28
HERREDØMME I ENGLAND - STUE 3<br />
I 800-årene plyndrede store hære af vikinger engelske byer,<br />
herresæder og klostre – eller de opkrævede penge, såkaldt<br />
danegæld, for at lade være. Nogle fik jord og slog sig ned som<br />
bønder. I bosætternes område gjaldt dansk lov, således som<br />
den geografiske betegnelse Danelagen hentyder til. Engelske<br />
låneord fra dansk og talrige stednavne med dansk oprindelse<br />
minder den dag i dag om vikingetidens skandinaviske<br />
indvandring.<br />
I 1013 erobrede Sven Tveskæg den engelske krone. Siden<br />
fulgte hans søn, Knud den Store, og dennes sønner, Harald<br />
29
Harefod og Hardeknud, på Englands trone. Med Hardeknuds<br />
død i 1042 endte det danske herredømme. Men i 1066 blev<br />
England erobret af efterkommere af Normandiets<br />
dansk-norske vikingebosættere.<br />
På museets foranledning malede Lorenz Frølich 1883-86 en 37<br />
meter lang billedfortælling om de danske kongers herredømme<br />
i England. Frisen skulle være en pendant til museets fotografiske<br />
kopi af Bayeux-tapetet. Det originale billedtæppe er broderet<br />
på hørlærred med uldtråd kort efter normannernes erobring af<br />
England. Kopien er håndkoloreret, og som originalen er den 70<br />
meter lang. Dele af den er udstillet her i den lange gang.<br />
GENSTANDSTEKSTER, STUE 3<br />
49<br />
Englands erobring ved Svend Tveskæg og Knud den Store<br />
Malet af Lorenz Frølich, 1883-86<br />
Olie på lærred. 91 x 3700 cm<br />
Inv.nr. A 5048-77<br />
Numrene på Frølichs malede billede-frise referer til følgende<br />
scener:<br />
(16) Kong Svens og jomsborgernes løfter ved Harald Jarls<br />
gravøl.<br />
(17) De danskes storm på Gipesvik.<br />
(18) Allegorisk mellemstykke.<br />
(19) Strandhug. Tavistok-kloster. Plyndring og brand.<br />
(20) Blodbadet på de danske St. Bricii dag, 3. november 1002.<br />
(21) Thrym bliver kristen; Thrym giver Elfeg nådehugget, da<br />
Thorkild d. Høje ej evner standse de danske i at mishandle<br />
bispen.<br />
(22) Danegæld erlægges til kong Sven.<br />
(23) De danske krigere finder frænder i Danelagen.<br />
30
(24) Sven Tvskægs sidste Englandstog. 1013. Fra Gainsborough<br />
gjorde han tog ind i landet efter at have fået gidsler, heste og<br />
fødemidler fra de landsdele, som sluttede sig til ham. – Kong<br />
Sven byder sin søn Knud farvel og pålægger ham vel at vogte<br />
skibe og gidsler. Knud var 17-18 år, da han, ifølge de historiske<br />
efterretninger, således første gang griber ind i begivenhederne,<br />
(25) Sven Tveskægs død 1014. Afsked med Knud. Englands<br />
skytshelgen, Sankt Edmunds genfærd, ene synlig for Sven, giver<br />
ham banesår på høvdingmøde (engelsk sagn).<br />
(26) Knuds sejlads til England 1015.<br />
(27) De danskes landgang på England.<br />
(28) Begyndelsen af slaget ved Assandun. De danske vige under<br />
tabet af hovedbanneret<br />
(29) Allegorisk mellemstykke.<br />
(30) Vendepunkt i slaget ved Assandun. Tym Sjællandsfar<br />
samler spredte kampfæller om et nyt mærke, en gren fra skoven.<br />
Streon med sin Fylke forlader slaget.<br />
(31) Allegorisk mellemstykke<br />
(32) Slutningen af slaget ved Assandun. Knud beholder valen<br />
og sejren. Edmund Jernside viger<br />
(33) De to unge fyrster, Knud den Store og Edmund Jernside,<br />
mødes på øen Olney og slutte fred på grundlag af Englands<br />
deling. Hver af dem skal herske i sin halvdel. – Edmunds<br />
mordere hilse Knud som Englands enekonge, bringende den<br />
myrdedes hoved. De ventede gunst og gave, men Knud lod<br />
dem hænge (engelsk sagn).<br />
(34) Knud den Store fæster dronning Emma til sin viv.<br />
(35) Knud deler England i fire dele. Han forlener Erik Jarl med<br />
Nordhumberland, Thorkil Høje med Østangel, Streon med<br />
Mercien, selv beholder han Wessex. – Knud lader Streon<br />
dræbe. London. Tower.<br />
(36) Knud samlede ældre love og gav nye.<br />
(37) Knud bryder selv sin lov ved drab i et gilde.<br />
(38) Dagen efter drabet begærede Knud af sine mænd, at de<br />
skulle dømme ham efter lovene. – De ømmede sig derfor og<br />
bød ham selv dømme. Han dømte sig da selv i store bøder.<br />
(39) Knuds besøg i klosteret Eli. Velkomst og sang lød over stille<br />
vand, da Knud sang sit kvæde, mens han nærmede sig kysten.<br />
(40) Kong Knud beskæmmer smigrerne. Normannisk sagn.<br />
(41) Knud lagde sin krone på alteret og bar den aldrig siden.<br />
(42) Kong Knud lader bygge kirker, og doterer gejstligheden.<br />
(43) Allegorisk mellemstykke (England).<br />
(44) Da Knuds faste hånd slap styret, blev de danskes færd i<br />
England overmodig, og de forfaldt til overdådighed; de tændte<br />
31
derved englændernes had, som Knud havde forvandlet til<br />
hengivenhed.<br />
(45) Hardeknud tømte sig bæger til ære for Gyda, hvis bryllup<br />
holdtes hos faderen, Osgod Clapa. Derefter styrtede han død<br />
om, ramt af slagflod. Med ham slutter det danske vælde i<br />
England.<br />
(46) Allegorisk slutningsstykke.<br />
50<br />
Dele af kopi af Bayeux-tapetet<br />
Udført af E. Dosseter, formentlig koloreret i Joseph Cundalls<br />
atelier, ca. 1878<br />
Kolorerede fotografier<br />
32
3<br />
VILDE VIKINGER<br />
Her er der masser at lære om vikingerne. Læs om<br />
Bayeux-tapetet og Frølich-frisen, tjek din viden om<br />
Danmarks første konger og tag Frølich-quizzen. Til<br />
sidst kan du lære lidt om vikingetidens gribedyr og<br />
måske få lyst til at gå i værkstedet og lave dine egne<br />
dyr - inspireret af vikingerne!
KENDER DU FRØLICH-FRISEN?<br />
I den lange gang til højre for billetsalg og museumsbutik på<br />
<strong>Frederiksborg</strong> <strong>Slot</strong> hænger på den ene væg en fotografisk<br />
gengivelse af dele af Bayeux-tapetet. Tapetet har navn efter<br />
Bayeux, der ligger i det nordfranske område Normandiet. På et<br />
cirka 70 meter langt hørlærred er broderet historien om,<br />
hvordan den normanniske hertug Vilhelm i 1066 erobrede<br />
England og blev landets konge. Tapetet blev formentlig udført<br />
kort efter begivenhederne og er enestående velbevaret. Vilhelm<br />
Erobreren var efterkommer til de danske og norske vikinger,<br />
der i 911 fik overdraget Normandiet af den franske konge.<br />
Det gik tilsyneladende vildt for sig i vikingetiden.<br />
Detalje fra Frølich-frisen, Det Nationalhistoriske<br />
Museum på <strong>Frederiksborg</strong> <strong>Slot</strong><br />
Allerede før Vilhelm Erobrerens sejr havde de danske konger<br />
erobret England og en tid været herrer her. Den historie kan<br />
man se på den modsatte væg på den 37 meter lange malede<br />
fortælling, som er skabt af Lorenz Frølich i årene 1881-86.<br />
Under kong Svend Tveskægs ledelse blev danskernes<br />
vikingetogter i England intensiveret. Det kulminerede, da han i<br />
1013 gjorde sig til engelsk konge. Han blev siden efterfulgt af<br />
sin søn, Knud den Store, der regerede i England frem til sin<br />
død i 1035. Siden fulgte Knuds sønner Harald Harefod og<br />
Hardeknud som engelske konger.<br />
34
Lorenz Frølich var inspireret af Bayeux-tapetets billedsprog og<br />
form, men han bruger også mange slyngmotiver og gribedyr,<br />
han havde set på vikingetidens genstande. Det er med til at give<br />
Frølich-frisen et nordisk præg.<br />
Frølich-frisen er, som Bayeux-tapetet, inddelt i hovedfelter og<br />
under dem en frise med dyr. Bayeux-tapetet har både en<br />
dyrefrise for oven og for neden. Dyrene og det, de foretager sig,<br />
er en slags kommentar til hovedmotivets begivenheder, dyrene<br />
slås, når menneskene gør, og så videre.<br />
I de følgende sektioner kan du høre mere om nogle af de<br />
spændende historier, som frisen gemmer på. Find det rigtige<br />
sted på frisen og læg godt mærke til alle de mange detaljer.<br />
Når du har hørt alle lydbidderne, kan du tage Frølich-quizzen i<br />
næste sektion.<br />
35
36<br />
LYD 3.1<br />
Introduktion<br />
Tryk på knappen<br />
for en introduktion<br />
til den historie om<br />
vikingerne i<br />
England, som du<br />
kan få fortalt her.<br />
Du kan sætte lyden<br />
på pause ved at<br />
trykke igen.<br />
LYD 3.2 Vikingerne<br />
i England<br />
Tryk på knappen<br />
for at høre første<br />
afsnit af historien<br />
om vikingerne i<br />
England. Du kan<br />
sætte lyden på<br />
pause ved at trykke<br />
igen.
37<br />
LYD 3.3 Danegæld<br />
Tryk på knappen<br />
for at høre om<br />
Danegæld. Du kan<br />
sætte lyden på<br />
pause ved at trykke<br />
igen.
38<br />
LYD 3.4 Mordet på<br />
de danske<br />
Tryk på knappen<br />
for at høre om<br />
grumme planer<br />
mod de danske<br />
vikinger. Du kan<br />
sætte lyden på<br />
pause ved at trykke<br />
igen.
39<br />
LYD 3.5 Sven<br />
Tveskæg bliver<br />
konge af England<br />
Tryk på knappen<br />
for at høre, hvordan<br />
den danske<br />
vikingekonge Sven<br />
Tveskæg blev konge<br />
af England. Du kan<br />
sætte lyden på<br />
pause ved at trykke<br />
igen.
LYD 3.6 Sven<br />
Tveskægs død<br />
Tryk på knappen<br />
for at høre om Sven<br />
Tveskægs død og de<br />
to sønner, der<br />
overtog<br />
kongemagten efter<br />
ham. Du kan sætte<br />
lyden på pause ved<br />
at trykke igen.<br />
40
LYD 3.7 Kampen<br />
om England<br />
Tryk på knappen<br />
for at høre om<br />
hvordan den<br />
engelske konges<br />
søn udfordrede<br />
kong Knud. Du kan<br />
sætte lyden på<br />
pause ved at trykke<br />
igen.<br />
41
LYD 3.8 Kamp<br />
mellem vikinger og<br />
krigere<br />
Tryk på knappen<br />
for at høre om de<br />
drabelige kampe<br />
mellem danske<br />
vikinger og<br />
engelske krigere.<br />
Du kan sætte lyden<br />
på pause ved at<br />
trykke igen.<br />
42
43<br />
LYD 3.9 Tymme<br />
Banner<br />
Tryk på knappen<br />
for at høre, hvordan<br />
en enkelt<br />
heltemodig viking<br />
vendte krigslykken<br />
for danskerne. Du<br />
kan sætte lyden på<br />
pause ved at trykke<br />
igen.
LYD 3.10 Knud den<br />
Store bliver konge<br />
af England<br />
Tryk på knappen<br />
for at høre den<br />
fascinerende<br />
historie om<br />
hvordan Knud den<br />
Store blev konge<br />
over hele England.<br />
Du kan sætte lyden<br />
på pause ved at<br />
trykke igen.<br />
44
GRIBEDYR<br />
Gribedyr er en betegnelse for en type af udsmykning, som man<br />
brugte i den yngre danske jernalder og vikingetiden (cirka<br />
400-1050 e.Kr.). Gribedyr kendes også fra engelske, tyske og<br />
skandinaviske områder. Når de bliver kaldt gribedyr, skyldes<br />
det, at det ofte er et kompliceret mønster bestående af flere<br />
dyrelignende skikkelser, som filtrer sig ind i hinanden. Gribedyr<br />
blev brugt som udsmykning på mange slags ting i vikingetiden,<br />
for eksempel på spænder, runestene, skibe og skrin.<br />
Fund af rester af maling tyder på, at runestenes gribedyr kunne<br />
være trukket op i stærke farver som sort, gul, rød og blå. Det<br />
Det er ikke dyr, der ses på denne detalje fra<br />
Frølich-frisen, men den samme form for<br />
ornamentik.<br />
gav dem et helt anderledes og imponerende udtryk end de lidt<br />
slidte overflader, man ser i dag.<br />
Gribedyrene blev stadig brugt i udsmykningen i den tidligt<br />
kristne tid, men blev efterhånden afløst af et nye formsprog, der<br />
kom med kristendommen til Danmark.<br />
I uge 7 og 8 er der åbent i museet værksted, - her kan du lave<br />
dit eget gribedyr eller prøve at skrive dit navn med runer. Husk<br />
også, at der er omvisning for børn i vikingernes verden hver<br />
dag fra 9. - 24. februar 2013. Læs mere her.<br />
45
4<br />
RESTEN AF 2013<br />
Roald Als’ satiriske streger, Søren Kierkegaards<br />
fødselsdag, portrætter fra Norden og Rusland,<br />
Christian 9.s familiealbum og en stor udstilling om<br />
zar-tidens Rusland.
ROALD ALS - DANMARK I<br />
NULLERNE<br />
Der er garanti for morsom nutidshistorie<br />
når Roald Als tegner og Søren Mørch<br />
fortæller.<br />
Forlænget til den 1. april 2013. Læs mere<br />
her.<br />
CHRISTIAN 9. OG HANS BØRN<br />
Christian 9. er kendt som Europas<br />
svigerfar og på denne udstilling kigger vi<br />
med i hans store, kongelige familiealbum.<br />
20.04 - 31.12.2013. Læs mere her.<br />
SØREN KIERKEGAARD OG DEN<br />
DANSKE GULDALDER<br />
Vi er med til at fejre Danmarks største<br />
filosofs 200 års fødselsdag med en<br />
udstilling på museet samt en<br />
foredragsrække arrangeret i samarbejde<br />
med Folkeuniversitetet i Aarhus.<br />
25.04 - 11.11.2013<br />
Læs mere om udstillingen her og<br />
foredragsrækken her.<br />
PORTRÆT NU!<br />
J. C. Jacobsens Portrætpris 2013<br />
I år er det nordiske og russiske kunstnere,<br />
der skal konkurrere om at skabe det<br />
bedste portræt. Se det bedste af moderne<br />
portrætkunst på udstillingen Portræt Nu!<br />
04.05 - 28.07.2013. Læs mere her.<br />
DANSK-RUSSISKE<br />
FORBINDELSER<br />
Efterårets store pragtudstilling om<br />
zartidens Rusland og historiske bånd<br />
mellem Danmark og Rusland.<br />
31.08 - 01.12.2013.<br />
FØLG OS!<br />
KONTAKT<br />
DNM.<strong>Frederiksborg</strong><br />
DNM/<strong>Frederiksborg</strong><br />
<strong>Frederiksborg</strong><br />
Det Nationalhistoriske Museum<br />
<strong>Frederiksborg</strong> <strong>Slot</strong><br />
DK-3400 Hillerød<br />
Tel. +45 - 48 20 04 39<br />
dnm@dnm.dk<br />
www.dnm.dk<br />
En del af<br />
47
<strong>DANMARKS</strong> <strong>FØRSTE</strong> <strong>KONGER</strong><br />
© 2013 Det Nationalhistoriske Museum på <strong>Frederiksborg</strong><br />
ISBN 978-87-87237-87-1<br />
48