Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
MÅL OG MÆLE 1 • 2003 11<br />
r m u m i n r n i<br />
f u b å r k h n i a s t b m I<br />
Vikingetidens runer. 1700-tallet forenkles runerne grafisk, <strong>og</strong> antallet af tegn re<br />
duceres til 16. Den nye runerække - vikingetidsrunerne - er karakteriseret ved at<br />
have én hovedstav med eventuelle bistave. 16-tegnssystemet betød, at den enkelte<br />
rune måtte bruges for flere forskellige lyde i spr<strong>og</strong>et. Runen »t« fx benyttes både<br />
for lydene t <strong>og</strong> d. Vikingetidsrunerne skabes i 700-tallet <strong>og</strong> benyttes til ca. 1100.<br />
(Reproduceret efter Den Store Danske Encyklopædi.)<br />
prunkløs trææske med skydelåg duk<br />
kede op under tørvegravning i en<br />
mose ved Garbølle nær Stenmagle<br />
nord for Sorø. Udsagnsordet tawide i<br />
runeindskriften på trææsken: Hagira-<br />
daR tawide »Hågråd (dvs 'den der gi<br />
ver kl<strong>og</strong>e råd') fremstillede [æsken]«,<br />
kunne jo dårligt betyde »udsmyk<br />
kede«, <strong>og</strong> æsken bar ikke tegn på re<br />
paration. Enden på historien blev<br />
altså endnu en konstatering af, at ar<br />
bejdet med tolkningen af indskriften<br />
havde været farvet af andre eksper<br />
ters forestillinger om hornenes an<br />
vendelse <strong>og</strong> proveniens.<br />
jRunamo <strong>og</strong> runol<strong>og</strong>iens<br />
barnesko<br />
En vigtig forudsætning for at kunne<br />
bedrive god runol<strong>og</strong>i er systematik <strong>og</strong><br />
klarsyn. Indskrifterne er kortfattede<br />
<strong>og</strong> ofte tilmed beskadigede, <strong>og</strong> de vi<br />
sionære forskere kan derfor underti<br />
den få for meget vind i sejlene. Som<br />
eksempel herpå vil jeg nævne Ru-<br />
namo-sagen fra første halvdel af<br />
1800-tallet. 11833 udsendte Videnska<br />
bernes Selskab i København geol<strong>og</strong>en<br />
Georg Forchhammer, der siden fik op<br />
kaldt en vej på Frederiksberg efter sig,<br />
<strong>og</strong> spr<strong>og</strong>forskeren Finn Magnussen til<br />
Blekinge for at undersøge en klippe<br />
spalte i Hoby s<strong>og</strong>n kaldet Runamo.<br />
Baggrunden var Saxos beskrivelse i 7.<br />
b<strong>og</strong> af Gesta Danorum af, hvordan<br />
sagnkongen Harald Hildetand hér<br />
havde indhugget en indskrift til minde<br />
om sin fader. Saxo fortæller desuden i<br />
værkets indledning, at kong Valdemar<br />
den Store forgæves havde undersøgt<br />
r (^trrfirmigrRMinrpaH}<br />
a b c d t> d e f g hik I m n o p q r s t u v y z æ ø<br />
Middelalderens runer. I middelalderen påvirkes runeskriften af den latinske skrift,<br />
<strong>og</strong> der udvikles flere tegn <strong>og</strong> tegnvarianter for at dække lydinventaret i spr<strong>og</strong>et.<br />
Der skabes <strong>og</strong>så runetegn for de latinske b<strong>og</strong>staver x <strong>og</strong> z, idet man <strong>og</strong>så nedskrev<br />
latinske tekster med runer. Runernes brug som levende skrift ebber gradvis ud om<br />
kring 1400. (Reproduceret efter Den Store Danske Encyklopædi.)
Change language