Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
2 M Å L OG M Æ L E 1- 2003<br />
Spr<strong>og</strong>ligheder<br />
Denne brevkasse handler om spr<strong>og</strong>lig<br />
heder. Det er spørgsmål <strong>og</strong> problemer<br />
om spr<strong>og</strong>, men det er <strong>og</strong>så fine detal<br />
jer i spr<strong>og</strong>et som man bliver opmærk<br />
som på, <strong>og</strong> som man vil gøre andre<br />
bekendt med. Går I rundt <strong>og</strong> tænker<br />
på spr<strong>og</strong>ligheder, så send et brev om<br />
dem til redaktionen. De vil svare på<br />
brevet hvis de kan. Ellers kender de<br />
nok n<strong>og</strong>en de kan sætte til det. Send<br />
brevet til:<br />
Birgit Bjerre Hansen<br />
Inavej 12<br />
3500 Værløse<br />
? Have eller være gået<br />
Hvorfor hedder det »han er gået«,<br />
men, forekommer det mig, »det har<br />
gået sin sejrsgang hele verden over« ?<br />
Ganske vist ser man, fx i Politiken i<br />
dag (9.1.03), sidste eks. <strong>og</strong>så med »er<br />
gået«, men jeg kan ikke lide det.<br />
Anne Zeeberg,<br />
Hørsholm<br />
I Kære Anne Zeeberg<br />
Verber der betegner en overgang fra<br />
en tilstand eller et sted til n<strong>og</strong>et an<br />
det, har som hovedregel hjælpe verbet<br />
være. Det hedder han har sovet (til<br />
stand), men han er vågnet (overgang).<br />
Hvis et sådant verbum har objekt<br />
(genstandsled), skal det d<strong>og</strong> have<br />
have: hun er fratrådt, men hun har fra<br />
trådt sin stilling; de var mødt til tiden,<br />
men de havde mødt problemer; han er<br />
vokset meget, men han har vokset sig<br />
stor <strong>og</strong> stærk.<br />
Problemet med din sætning er at vi<br />
sommetider er i tvivl om om n<strong>og</strong>et er<br />
et objekt eller om det er et adverbial<br />
(biled). Hedder det han er gået sin vej,<br />
eller skal det være han har gået sin<br />
vej? Sin vej ligner i høj grad et objekt,<br />
men er nok snarere et adverbium, jf.<br />
han er gået ud, <strong>og</strong> derfor han er gået<br />
sin vej. N<strong>og</strong>le tilfælde giver os proble<br />
mer fordi vi er usikre på analysen: er<br />
det et objekt eller et adverbium? Her<br />
vælger vi snart være, snart have: hun<br />
er/har vist fyldt de fyrre; jeg er/har tit<br />
løbet ærinder for naboens; nu er/har<br />
klokken passeret otte. Hertil hører det<br />
er/har gået sin sejrsgang. Spr<strong>og</strong>et, dvs.<br />
det danske spr<strong>og</strong>samfund, har ikke<br />
besluttet sig, <strong>og</strong> derfor må begge løs<br />
ninger anerkendes.<br />
? I alt fald<br />
Hedder det ikke 'i alt fald'? (<strong>Mål</strong> &<br />
<strong>Mæle</strong> 2002 nr. 4, s 32: Find femten<br />
fejl).<br />
Ane-Man"e Speth<br />
S Retskrivningsordb<strong>og</strong>en har i over<br />
bn<br />
ensstemmelse med spr<strong>og</strong>brugen i al(t)<br />
fald, i alle fald, i hvert fald. Det er fald i<br />
betydningen 'tilfælde' vi har her. Og<br />
da ordet er intetkøn, får vi / alt fald <strong>og</strong><br />
i hvert fald. Men i ældre tid kunne fald
Change language