MEDLEMSNYT - Det Faglige Hus

More documents

Recommendations

Info

Reform får konsekvenser for ledighed og efterløn Når Folketinget åbner i oktober fremlægger regeringen en stribe forslag til en velfærds reform. Allerede nu er der flertal bag mange af forslagene og ikke mindst dem, der vedrører arbejdsmarkedet. Regeringen lægger med sit udspil til en velfærdsreform op til en tættere opfølgning af, hvorvidt ledige er til rådighed for arbejdsmarkedet. Samtidig ventes reformen at munde ud i en højere efterlønsalder. Velfærdsreformen har været undervejs i flere år, og regeringens forslag tager afsæt i de anbefalinger, der er kommet fra den såkaldte Velfærdskommission. Regeringens konkrete forslag ventes fremsat i forbindelse med Folketingets åbning i oktober og vil indgå i finanslovsforhandlingerne for næste år. Allerede nu tegner der sig dog et politisk flertal for en stribe af de ventede forslag, ikke mindst på det arbejdsmarkedspolitiske område. A-kasserne, heriblandt Danske Lønmodtageres A-kasse, skal spille en større rolle i bestræbelserne på at få flere i arbejde. Hidtil har det været Arbejdsformidlingens opgave at stå for CV-aftaler for nyledige, men denne opgave skal fremover varetages af a-kasserne. Udeblivelse fra CV-samtaler i a-kassen vil fremover svare til udeblivelse fra en jobsamtale og føre til tilbageholdelse i udbetalingen af dagpenge. Øget kontrol i a-kasser Samtidig lægges der op til, at a-kasserne får adgang til Arbejdsformidlingens job-ordrer, så man herigennem kan anvise ledige medlemmer. Der skal samtidig være ekstra fokus på ledige, der har uddannelser eller kvalifikationer, der retter sig mod de fag, hvor der er mangel på arbejdskraft. Endelig skal der hver 3. måned ske en vurdering af både fuldtidsledige og medlemmer på supplerende dagpenge for at sikre, at de reelt står til rådighed for job, ligesom der i højere grad end nu skal følges op på mislykkede formidlinger af ledige. Denne del af velfærdsforliget rummer desuden en stribe forslag, som dog mest er møntet på personer på kontanthjælp 2 · september 2006 eller aktiveringsydelser, altså borgere der ikke er medlemmer af en a-kasse. Dertil kommer forslag om styrkelse af ungdomsuddannelser, voksen- og efteruddannelse samt øget beskæftigelse af personer med en anden etnisk baggrund end dansk. Efterlønsalder hæves Det emne, som under forårets præsentation af velfærdsforliget fyldte mest i medierne, er ændringerne i efterlønsordningen. Politikerne vil have lønmodtagere til at blive længere på arbejdsmarkedet. Som hidtil har personer, der betaler til efterlønsordningen også i fremtiden ret til 5 års efterløn. Men som følge af, at folkepensionsalderen skal hæves fra 65 til 67 år, udskydes den alder, hvor man kan gå på efterløn, tilsvarende med 2 år. Det vil sige, at man skal være 62 år for at få efterløn. Efterlønsalderen hæves gradvist fra 2019 med seks måneder pr. år, så den ny efterlønsalder på 62 først slår helt igennem i 2022. Det betyder i praksis, at personer, der er fyldt 48 år ved årsskiftet ikke bliver berørt af ændringerne, men at de ligesom i dag kan gå på efterløn som 60-årige. 30 års medlemskab Efter de nuværende regler skal man betale efterlønsbidrag i 25 år for at sikre sig ret til efterløn. Denne periode skal ifølge velfærdsudspillet øges til 30 år. Det bety- Du kan se en komplet oversigt over forslagene i velfærdsforliget på www.fm.dk. Filerne findes under menupunktet Publikationer. der, at man skal tilmelde sig ordningen, inden man fylder 28 år for at være sikker på retten til fuld efterløn. Der vil dog blive indført en overgangsregel for de personer over 29 år, som endnu ikke er tilmeldt efterløn og som ikke kan nå at været tilmeldt ordningen i de 30 år, der kræves. Ligeledes laves der fortrydelsesregler for personer med mange års uafbrudt medlemskab af en a-kasse. De kan nå at tilmelde sig efterlønsordningen senest 15 år før efterlønsalderen, men vil tilsvarende få nedsat deres efterløn. Blandt hovedpunkterne i velfærdsforliget skal også nævnes de påtænkte ændringer af reglerne for indtægter ved siden af efterlønnen. Ligesom nu vil en efterlønsmodtager kunne tjene op til 30.000 kr. årligt, men der ændres på metoden for modregning i efterlønnen. Efter de nuværende regler sker der nemlig en modregning time for time, mens der fremover skal anvendes en omregningssats på 173,24 kr. Det skal gøre det mere attraktivt for efterlønsmodtagere med lave indkomster at have lønarbejde som supplement til efterlønnen. /MediaSet Velfærd Personer, der er fyldt 48 år ved årsskiftet, bliver ikke bliver berørt af ændringerne på efterlønsområdet. De kan ligesom i dag gå på efterløn som 60-årige. Gør det nemt med Betalingsservice Du slipper for meget besvær, hvis du betaler dit kontingent til fagforening og a-kasse via Betalingsservice. Det er nemt at tilmelde sig på vores hjemmeside. Du skal blot klikke på tilmeldings-linket på forsiden. Hvis du foretrækker at tilmelde dig via din bank eller på homebanking, har du også mulighed for det.
Formand er tilfreds med velfærdsforlig En tidligere kontakt mellem a-kasse og ledige øger mulighederne for at få dem hurtigt i beskæftigelse igen. Tilsvarende burde a-kasserne også involveres i aktivering af de ledige, der i dag hører under de kommunale arbejdsmarkedsafdelinger, mener formand for Danske Lønmodtageres A-kasse Johnny Nim. Vi er klar til nye opgaver Formanden for Danske Lønmodtageres A-kasse, Johnny Nim, er godt tilfreds med indholdet af det velfærdsforlig, som et klart Folketings-flertal står bag: Godt nok får a-kassen pålagt en stribe nye opgaver, men reformen øger samtidig mulighederne for at få ledige medlemmer i beskæftigelse. - Nogle har kaldt reformen en streg i regningen for landets a-kasser, men i så fald er det efter min mening en positiv streg. Vi er i hvert fald klar til at påtage os de nye opgaver. Når vi fremover skal gennemføre CV-samtaler med ledige, kommer vi meget tidligere i direkte kontakt med dem og får dermed bedre muligheder for at anvise dem job hos arbejdsgiverne, siger Johnny Nim. Han finder det beskæmmende, at det er nødvendigt at hente arbejdskraft i Østeuropa, når der stadig er så mange ledige herhjemme. En endnu mere effektiv jobformidling er efter Johnny Nim mening nøglen til at få ledighedstallene endnu længere ned. I løbet af efteråret får de ledige medlemmer mulighed for at indsende deres dagpengekort elektronisk via A-kasse Online. I øjeblikket tester en mindre gruppe ledige medlemmer det nye system. Det er vigtigt for os at få systemet testet grundigt igennem og kureret for ”børnesygdomme”, inden vi breder ordningen ud til at omfatte samtlige akassens ledige medlemmer, siger admi- admi- Mere aktive arbejdsgivere - Men arbejdsgiverne skal til gengæld også påtage sig et ansvar og i samarbejde med a-kasserne gennemføre den nødvendige oplæring og omskoling. Ligeledes bør håndværksfagene tage flere lærlinge. Det er ikke rimeligt, at man i en tid med mangel på håndværkere fortsat henviser så mange unge til skolepraktik. De skal have en læreplads i en rigtig virksomhed, siger Johnny Nim. Kontanthjælpere – Brug for øget indsats Mens han er optimistisk omkring et tættere samarbejde mellem erhvervsliv og a-kasser, er han bekymret over det store antal ledige, som er på kontanthjælp: - Min fornemmelse har hele tiden været, at de kommunale arbejdsmarkedsafdelinger ikke er ligeså ihærdige som a-kasserne med at kontrollere, hvorvidt ledige rent faktisk er til rådighed for arbejdsmarkedet. Her i sommer sad jeg sammen med to kvinder på 25 og 27 år i et fly og hørte med forskrækkelse til deres historie. - Begge virkede ganske fornuftige, men de fortalte med tilfredshed, at de havde været på kontanthjælp i et år og regnede med at fortsætte i endnu et halvt år, før de blev sendt i aktivering. De var blevet indkaldt til samtaler, men så skiftede de bare sagsbehandler, og så var hele systemet nulstillet. Den slags historier bekræfter mig i, at der skal andre boller på suppen. Lad a-kasserne gå ind i aktiveringen Oplevelsen får nu Johnny Nim til at fremsætte et konkret forslag om, at akasserne i højere grad også skal involveres i aktivering af kontanthjælpsmodtagere. Det på trods af, at denne gruppe ikke er forsikret i a-kassen. - Giv os et administrationsbeløb, så sørger vi ikke bare for ens regler for forsikrede og ikke-forsikrede ledige, men også for at ikke-forsikrede øger deres muligheder for at få et arbejde. Sidst, men ikke mindst, vil dette her betyde, at arbejdsgiverne kun skal henvende sig ét sted, når de har brug for arbejdskraft, siger Johnny Nim. Efterløn A-kassens formand Johnny Nim roser parterne bag velfærdsforliget for at have fremlagt et realistisk og afbalanceret forslag, når der nu skulle strammes op på reglerne for at gå på efterløn: – Det er i orden, at man udskyder efterlønsalderen to år, set i relation til, at folk bliver ældre og ældre. Hovedsagen er, at efterlønsordningen bevares, for der er en stor del af lønmodtagerne, som er så nedslidte omkring 60 års alderen, at de har behov for at gå på efterløn. A-kasse Online klar til start nistrationschef i Det Faglige Hus, Brian Hansen. Vi glæder os i øvrigt meget til, at udvide a-kassens service overfor medlemmerne med A-kasse Online, som vi i fremtiden vil udbygge med flere blanketter, som kan indsendes elektronisk. Der vil selvfølgelig stadig være adgang til at sende dagpengekort med posten, men vi håber, at rigtig mange vil benytte A-kasse Online. Det er ikke kun en forenkling for det enkelte medlem Velfærd men også for a-kassens sagsbehandlere, fordi oplysningerne på dagpengekortet bliver registreret automatisk. På www.detfagligehus.dk orienteres der løbende om, hvordan processen skrider frem. september 2006 · 3
Page 1: D E T F A G L I G E H U S MEDLEMSNY
Page 5 and 6: Bliv tryg med en billig forsikring
Page 7 and 8: Værd at vide om din heltidsulykkes
Page 9 and 10: TEMA Når forvaltningerne smelter s
Page 11 and 12: Minister ind i sag /MediaSet Det Fa
Page 13 and 14: Reglerne skal følges Eigil Terp er
Page 15 and 16: Er du omfattet af en overenskomst?

MEDLEMSNYT - Det Faglige Hus

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?