Stauder

Side 3
haardført paa Taasinge, fryser væk ved Viborg, og de enkelte Aaringer og de enkelte
Planters Forhold forrykker stadig Grænsen for Haardførheden.
Det bliver altsaa i mange Tilfælde en Skønssag, om en Plante kan henregnes til
Stauderne eller ikke. Blandt de her i Bogen nævnte Planter, vilde mange maaske
ikke anerkende Digitalis purpurea, Agapanthus umbellatus og Yucca filamentosa som
Stauder, men kalder dem henholdsvis en toaarig Plante, en Koldhusplante og en Busk.
Naar imidlertid en Plante i sin Kultur og sin hele Anvendelse ikke adskiller sig fra
Stauderne, saa kan man rolig benævne dem som saadan, og det er da heller ikke taget
i Betænkning i denne Bog, hvis Hensigt blot er at bidrage til en større Anvendelse af
disse Prydplanter navnlig i de almindelige Villahaver. Denne sidste Begrænsning har
medført, at de egentlige Rabat-og Gruppestauder, som i Reglen er de anvendeligste
i en mindre Have, har faaet en langt mere udtømmende Behandling end Stenhøj-,
Vand-og Sumpplanter, Bregner, Løgvækster, for hvilke der dog alle er medtaget typiske
Repræsentanter for derved at give Bogen en vis Afrunding. En Del af disse Planter
er behandlede i et særligt Bind i "Vand-og Stenhøjsplanter", der er udkommet under
Forf. Redaktion.
[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 3. Pæonrabat langs en Gang.]
Naar man for at vurdere Stauderne som Haveplanter sammenligner dem med
Udplantningsplanterne: d.v.s. Pelargonier, Begonier o.s.v. og med Roserne, der jo i
det væsentlige udgør Havens Udsmykning med Blomster, vil det, hvad Prisen angaar,
vise sig, at Stauderne gerne vil falde lidt dyrere ud end Roser, naar det samme
Areal skal tilplantes, medens de selvfølgelig i Længden vil være langt billigere end
Udplantningsplanterne, der kun varer en Sommer. Hvad Udgiften til Arbejdet med
Vedligeholdelsen angaar, vil et Staudeareal i Reglen koste det meste Arbejde, naar det
da ikke drejer sig om en af de saakaldte naturlige Plantninger, der selvfølgelig slet ikke
bør vedligeholdes i almindelig gartnerisk Forstand. Medens enhver, der overhovedet
vil, kan passe Rosenplantninger og almindelige Blomsterbede, vil der i Reglen fordres
en vis Sum af Kendskab baade ved Tilplantningen og ved Vedligeholdelsen af
Staudeplantninger. Men til Gengæld for denne større Indsats af Penge eller Arbejde
- ogsaa Tankearbejde - , giver Stauderne rigtignok ogsaa Skønhed og Glæde tilbage i
et helt andet Omfang og langt mere mangfoldigt end andre Blomster.
Det, Folk søger hos Blomster, og Grundene, hvorfor de dyrker dem, kan være
saa ganske forskelligt; nogle Mennesker glæder sig navnlig over Blomsterbedenes
rent dekorative Virkning, medens andre staar i et ganske anderledes intimt Forhold til
Planterne og navnlig glæder sig over de enkelte Individers Skønhed og over det hele
vegetariske Liv; for disse sidste er netop Stauderne de Planter, der mere end nogen
andre giver Udtryk for Døgnets og Aarstidernes Vekslen; en Stauderabat med mange
Arter er i stadig Udvikling, skifter Udseende omtrent hver Dag; med næsten dramatisk
Kraft giver disse Planter Udtryk for Livets Kredsløb: Spiring, Udvikling, Blomstring,
Visnen og Fald, medens et Pelargoniebed er ganske stillestaaende hele Sommeren
igennem, dets Opgave er den rent dekorative, og den, der søger andet, kan ikke afvinde
et saadant Bed større Interesse. Der er heller ikke til det almindelige Blomsterbed
knyttet den Forventningens og Gensynets Glæde som til Stauderne, der kommer igen
af sig selv, saa sikkert som Foraaret kommer. Det er navnlig denne Ævne til at vække
Interesse og til at komme i et mere intimt Forhold til Menneskene end andre Planter, der
i disse sidste Aar har lettet Stauderne deres Sejrsgang. De er i allerhøjeste Grad den
private Haves, Hjemmets Blomster, og det er da ogsaa særlig England og Nordamerika,
med disse Landes højt udviklede Boligkultur, at Stauderne pranger i Haverne, medens
de i Frankrig, hvor Havekunsten væsentlig tager Sigte paa det repræsentative og