Stauder

Side 6
andre velegnede Steder, hvor Synet af fremmedartede Omgivelser ikke kan genere,
skabte man væsentligt ved Hjælp af Stauder, der ikke havde et altfor kultiveret Præg
og som ifølge deres Vækst egnede sig dertil, et Stykke Have, hvor alt groede som var
det hjemmehørende, og derfor fik det vildtvoksende tiltrækkende Præg.
[Illustration: Fig. 7. Dobbelt Stauderabat i et Gartneri. Plantet i Nov. 1912; Billedet
er taget i Aug. 1913. Gangen er 4 m og Rabatterne 3 m. brede.]
Lidt senere, i Begyndelsen af dette Aarhundrede, viste en lignende Bevægelse sig i
Tyskland; men medens man i England ad Forsøgenes og Erfaringens Vej naaede til at
fastslaa Maal og Midler for den Art Havekunst, saa var det i Tyskland en enkelt Mand,
Willy Lange, der væsentlig ad Tænkningens Vej og paa videnskabeligt Grundlag - de
Tyskere bliver jo sig selv lig alle Dage - fastslog Regler for en landskabelig Havekunst,
der i Modsætning til den ældre kan passes ind i en lille Ramme. Lange, hvis Hovedskrift,
Gartengerstaltung der Neuzeit, udkom 1904, og som senere er trykt i flere Tusinder end
nogen anden tysk Bog om Havekunst, gør ganske overordentlig stort Brug af Stauder
til at skabe sine smaa Vegetations-Scenerier.[3])
[Footnote 3: En Hovedsag for Lange er Hensyntagen til Planternes naturlige
Samhørighed, det vil sige, at Planter, der hører hjemme, eller ser ud som de
hørte hjemme i et bestemt fysisk Milieu ikke plantes jævnsides med Planter fra et
ganske andet. For Eksempel bør en Plante, der bærer de tørre, sandede Steders
Karaktermærke, ikke sættes ved Siden af en Plante, hvis store, saftige Blade viser, at
den hører hjemme under fugtige Forhold; ved at følge denne Regel skaffes en typisk
Plantebestand og typiske Vegetationsbilleder, der dog udmærket kan bestaa af Planter,
der er forædlede ved Kultur, naar de kun har bevaret deres oprindelige Karakter;
Meningen er jo ikke at illudere. Skønt Lange har en stor og troende Menighed og Miss
Jekyll talrige Efterlignere, vil denne Form for Havekunst, dog næppe faa Betydning
udover en meget stor indirekte - bl. a. ved at vække Interessen for Stauder - idet den,
der planlægger en saadan Plantning, i det væsentlige ogsaa selv maa udføre den;
Tankerne kan jo nemlig ikke, som ved et andet Haveanlæg, gives en koncis, latent
Form i en Tegning; det vil desuden altid være et forholdsvis ringe Antal Mennesker, der
paa en Gang vil være i Besiddelse af tilstrækkelig Færdighed og Viden og tilstrækkelig
Forstaaelse til at kunne udføre Vedligeholdelsen i Anlægets Aand. En Del Plads kræves
jo ogsaa, saa denne wild gardening altid vil være forbeholdt de faa. I populariseret
og skematiseret Form har denne Art Havekunst iøvrigt Betingelser for at udarte til
noget meget slemt. I Tyskland, hvor de jo har ondt ved at holde Balancen, ses allerede
Gravsteder (!) i Willy Langes Maner.]
Naar saaledes Stauderne i den senere Tid er blevne stærkt forbedrede, og
Fordom med Hensyn til deres Kultur er ved at fjernes, og endelig Forholdene inden
for Havekunsten er de gunstigst mulige, vil man forstaa, at disse Planters stærke
Fremrykning ikke er tilfældig, og at Pelargonierne maa glæde; sig over, at de i hvert
Fald har Storstædernes Altankasser at falde tilbage paa. Denne unaturlige Form for
Blomsterdekoration er vist det eneste, Stauderne ikke lader sig anvende til.
[Illustration: Fig. 8. Plantning at Funkia og andre Stauder i en Gaard ved et engelsk
Landsted.]