Debatoplæg om kolonihavernes fremtid - Naturstyrelsen

hermed tilsigtet at give Kjøbstedernes
Fattige fuld Underhold, men at give
trængende Haandværkere eller andre
uformuende Familiefædre Leilighed til
selv i deres Fritimer, og i særdeleshed
ved deres Koners og Børns Hjælp, at
vinde Bidrag til deres Underhold«.
Ved Ved kongelig kongelig kongelig befaling
befaling
Kongen og kancelliet fik kun ringe re-
spons på rundskrivelsen, så opfordringen
blev gentaget i 1828, hvor kongen
befalede de enkelte købstæder at oprette
haver.
Oprettelsen af haverne var primært en
social foranstaltning for at hjælpe de fattigste,
som det også fremgår af cirkulæret:
Havearbejdet skulle »tjene til at forebygge
aldeles Forarmelse end anvendes som
et Bidrag til den egentlige Fattigforsørgelse«.
Haverne var altså hjælp til selvhjælp.
Endvidere blev det fremhævet,
»at Beskæftigelsen ved Haugearbejdet
kan lede til Ædruelighed ved at formindske
Krogang, og til at befordre Sundheden
ved at foranledige, at den arbeidende
Klasse hyppigere nyder Haugeurter
til Spise«.
Herefter blev der oprettet haver i blandt
andet Århus, Fredericia, Nyborg og
Odense.
Fattiglove Fattiglove og og fattighaver
fattighaver
Det er den traditionelle opfattelse, at se
oprettelsen af haverne som udtryk for
Frederik den 6.’s store haveinteresse.
Men forordningen skal også ses i sammenhæng
med de dårlige økonomiske tider
efter Napoleonskrigene og de voldsomme
strukturændringer i landbruget,
hvor selveje blev indført med landbrugsreformerne
i 1780’erne. En omlægning
som medførte, at mange daglejere blev
proletariserede.
Cirkulærerne kan ses som en fortsættelse
af de fattiglove, der blev gennemført i
begyndelsen af 1800-tallet, for at forebygge
fattigdommen. Denne fattighjælp
slog til dels igennem, men det var ikke
alle fattigkommissioner, der var indstillet
på at efterkomme cirkulæret.
Fattighaver eksisterede dog helt op i vores
århundrede, også efter at Kolonihavebevægelsen
havde bredt sig med sine
mere kollektive former.
Haverne havde, ud over det sociale sigte,
også en anden vigtig samfundsmæssig
funktion.
I cirkulæret fremhæves det, »at Indretningen
af haverne har bidraget til at
vække Arbejdslysten hos Børnene, og afholdt
Familiefædre, hvis Næringsvej levnede
dem mange Fritimer, fra Lediggang«.
Citatet understreger, at haverne skulle
medvirke til at vække arbejdslyst og flid
og mindske drikfældighed. Dyder samfundet
havde brug for, fordi den voksende
industriproduktion krævede en anden
arbejdsmoral kendetegnet ved flid
og ansvarsfølelse. Denne linie understreges
yderligere af de mange direktiver,
der blev udfærdiget for haverne:
»Til Arbejdet må Brugeren ikke benytte
fremmed Bistand, være sig af Parcellister
eller Andre, men han skal udføre
det ved egne Kræfter, samt ved sin Kones
og deres Børns Hjælp«.
Arbejderne blev således gennem havearbejdet
vænnet til en ny arbejdsmoral,
der lå i forlængelse af samfundets behov
for arbejdsduelige personer.
Store Store omvæltninger
omvæltninger
Fra 1880’ erne og frem var der voksende
interesse for småhaver. Således kunne
private jordejere udleje jordlodder til arbejdere
på enkeltmandskontrakter.
Der var også bedrestillede arbejdere,
som købte jord i fællesskab og stiftede
parcelforeninger, så de senere kunne
bygge helårshuse.
Perioden er kendetegnet ved industrialismens
gennembrud, vandringen fra
land til by, dårlige boligforhold og ikke
mindst en kraftig befolkningstilvækst –
omvæltninger, som var med til at skabe
en egentlig kolonihavebevægelse og give
den fodfæste.
25 25
25