Grønt Regnskab 2008 - Hillerød Forsyning

Grønt Regnskab 2008 

for renseanlæggene i Hillerød Kommune 

Hammersholt Renseanlæg Hillerød Centralrenseanlæg 

Nr. Herlev Renseanlæg 

Uvelse Renseanlæg 

Gadevang Renseanlæg 

Skævinge Renseanlæg

Indholdsfortegnelse 

INDHOLDSFORTEGNELSE ......................................................................................................................................... 2 

BASISOPLYSNINGER ................................................................................................................................................... 3 

INDLEDNING .................................................................................................................................................................. 4 

LEDELSENS REDEGØRELSE ..................................................................................................................................... 5 

VM-KL .......................................................................................................................................................................... 5 

OVERORDNEDE KONTRAKTLIGE MÅL .............................................................................................................................. 5 

OVERORDNEDE MÅL FOR TEKNIK ENTREPRISE – SPILDEVAND ....................................................................................... 5 

ARBEJDSMILJØ ................................................................................................................................................................ 6 

MILJØLEDELSE ............................................................................................................................................................... 7 

VÆRDILEDELSE .............................................................................................................................................................. 7 

SKET I 2008 ...................................................................................................................................................................... 8 

NYT KONTROLLABORATORIUM ....................................................................................................................................... 8 

KEMIKALIER ................................................................................................................................................................... 8 

SLAM .............................................................................................................................................................................. 8 

VAND.............................................................................................................................................................................. 8 

EL ................................................................................................................................................................................... 8 

NEDBØR .......................................................................................................................................................................... 8 

RENSEANLÆGGENE .................................................................................................................................................. 10 

HILLERØD CENTRALRENSEANLÆG ............................................................................................................................... 10 

NR. HERLEV RENSEANLÆG .......................................................................................................................................... 15 

HAMMERSHOLT RENSEANLÆG . 

..................................................................................................................................... 17 

SKÆVINGE RENSEANLÆG ............................................................................................................................................. 18 

UVELSE RENSEANLÆG ................................................................................................................................................. 20 

FREMTIDEN .................................................................................................................................................................. 21 

PERSONALEPLEJE .......................................................................................................................................................... 21 

VM-KL ........................................................................................................................................................................ 21 

MILJØ ........................................................................................................................................................................... 21 

RENSEANLÆGGENE ....................................................................................................................................................... 21 

KLOAKKER, PUMPESTATIONER OG REGNVANDSBASSINER ............................................................................................ 21 

MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALEN ......................................................................................................................... 21 

BILAG ............................................................................................................................................................................. 22 

STOFREGNSKAB HILLERØD CENTRALRENSEANLÆG ..................................................................................................... 22 

STOFREGNSKAB GADEVANG RENSEANLÆG .................................................................................................................. 24 

STOFREGNSKAB NR. HERLEV RENSEANLÆG ................................................................................................................ 25 

STOFREGNSKAB HAMMERSHOLT RENSEANLÆG ........................................................................................................... 26 

STOFREGNSKAB UVELSE RENSEANLÆG ....................................................................................................................... 27 

STOFREGNSKAB SKÆVINGE RENSEANLÆG ................................................................................................................... 28 

KRAVOVERHOLDELSE HILLERØD CENTRALRENSEANLÆG ............................................................................................ 29 

KRAVOVERHOLDELSE GADEVANG RENSEANLÆG ........................................................................................................ 29 

KRAVOVERHOLDELSE NR. HERLEV RENSEANLÆG ....................................................................................................... 30 

KRAVOVERHOLDELSE HAMMERSHOLT RENSEANLÆG .................................................................................................. 30 

KRAVOVERHOLDELSE SKÆVINGE CENTRALRENSEANLÆG ........................................................................................... 31 

KRAVOVERHOLDELSE UVELSE RENSEANLÆG .............................................................................................................. 32 

STOFREDUKTIONER I % FOR ALLE ANLÆG .................................................................................................................... 33 

ORDLISTE……………………………………………………………………………………………………………....35 

Side 2 af 37

Basisoplysninger 

Adresse 

Teknik Entreprise - Spildevand 

Kirsebærallé 15, 3400 Hillerød 

Tel. 72322400, fax. 4826 6679 

www.hillerod.dk, pun@hillerod.dk 

Driftsleder: Peter Underlin 

CVR-nummer: P-nummer: EAN-nummer: 

29189366 1.008.287.321 579 800 830 7379 

Tilsynsmyndighed 

Miljøcenter Roskilde 

Branchebetegnelse 

90 01 00: Opsamling og behandling af spildevand 

Hovedaktivitet 

Rensning af spildevand 

Spildevandstilladelser 

• Udledningstilladelse for Hillerød Renseanlæg, 1. januar 2002 

• Udledningstilladelse for Gadevang Renseanlæg, 20. november 2002 

• Udledningstilladelse for Hammersholt Renseanlæg, 20. november 2002 

• Udledningstilladelse for Nr. Herlev Renseanlæg, 20. januar 2004 

• Udledningstilladelse for Skævinge Renseanlæg, 20. januar 2004 

• Udledningstilladelse for Uvelse Renseanlæg, 20. januar 2004 

Recipient for udledning af spildevand 

Centralrenseanlægget og Gadevang Renseanlæg leder ud til Arresø (via henholdsvis Pøle Å og Gadeleds-renden). 

Hammersholt, Nr. Herlev, Uvelse og Skævinge Renseanlæg leder via Havelse Å ud 

i Roskilde Fjord. 

Væsentlige miljøforhold 

Renseanlæggene i Hillerød Kommune modtager mange stoffer med det indkommende spildevand, 

bl.a. næringssalte, miljøfremmede stoffer og tungmetaller. Stofferne bliver reduceret væsentligt i 

renseanlægget, og resterne ledes med det rensede spildevand ud i vores recipienter, Arresø og Roskilde 

Fjord. Renseanlæggene bruger ressourcer i form af el, vand, naturgas og egen produceret biogas 

fra udrådning af slam. Desuden bruges fældningskemikalier til fosforfjernelse, polymerer til 

slamafvanding og ekstern kulstofkilde til næringssaltfjernelse. 

Side 3 af 37

Indledning 

Hillerød Kommune driver i 2008 6 renseanlæg: Hillerød Centralrenseanlæg (HCR) og de 5 mindre 

renseanlæg i Gadevang, Hammersholt, Skævinge, Uvelse og Nr. Herlev. Driften af spildevandssystemet 

i Hillerød Kommune omfatter, ud over de 6 renseanlæg, 683 km kloakledning, 15.724 vejbrønde, 

138 pumpestationer, 82 bassiner, 44 overfaldsbygværker og 40 olieudskillere. 

Spildevandet til renseanlæggene er en blanding af vand fra husholdning, institutioner, industri samt 

regn og drænvand. 

Indholdet i det spildevand, der modtages er: 

• Sand og andre større partikler fra vejene 

• Organisk stof (BOD og COD) 

• Fosfor (fra fx vaskepulver) 

• Kvælstof (fra fx urin og gødning) 

• Suspenderet stof (SS) 

• På HCR modtages desuden slam fra tre af de mindre anlæg 

I nedenstående figur illustreres, hvilke stoffer der kommer ind og ud af renseanlæggene. Der kommer 

100 % ind med tilløbet. Den % -del, der ledes i afløb er angivet i ( ). Det, der ikke kommer ud 

med afløbet, går til luften eller ud som affaldsprodukter. De anvendte kemikalier indgår ikke i regnskabet. 

Fast stof (100 %) 

Sand (100 %) 

COD (100 %) 

BOD (100 %) 

N (100 %) 

P (100 %) 

SS (100 %) 

MFS (100 %) 

N2, CO2 

Luft 

Tilløb Afløb 

Renseanlæg 

med stofomsætning 

Sand 

Slam 

Ristestof 

COD 

BOD 

N 

P 

MFS 

Side 4 af 37 

Affaldsprodukter 

COD (6 %) 

BOD (1 %) 

N (15 %) 

P (4 %) 

SS 

MFS

Ledelsens redegørelse 

VM-KL 

Teknik Entreprise – Spildevand er certificeret 

på følgende 5 områder: Værdiledelse, Miljøledelse, 

Arbejdsmiljø, Kvalitetssikring samt 

systemet VM-KL. Systemet blev i november 

2006 godkendt af DNV (Det Norske Veritas). 

Overordnede kontraktlige mål 

Teknik Entreprise – Spildevand (TE-spv) arbejder 

efter kontraktlige forhold med Teknik 

Rådgivning (TR) som bestiller. I aftalen med 

TR indgår, at TE-spv skal rense spildevandet 

bedst muligt, og bedre end gældende krav. 

Ligeledes ønsker man, at den nuværende 

overvågning, drift og vedligeholdelse af kloaksystemet 

bibeholdes, herunder den nuværende 

vagtordning. 

Kvalitetssikring af drift 

For at imødekomme driftsforstyrrelser har 

TE-spv siden 2002 arbejdet med kvalitetssikring 

af udførte arbejdsopgaver. Kvalitetssikringen 

er nu en del af VM-KL systemet. 

Et af målene indenfor kvalitetsledelsen er, at 

”Vi er blandt de bedste afdelinger i kommunen 

til at løse opgaver effektivt, i rette kvalitet, 

tid og ressourceanvendelse”. TE-spv har 

forskellige hjælpemidler, der gør dette mål 

muligt. 

Overordnede mål for Teknik Entreprise – Spildevand 

I VM-KL systemet er et af de overordnede 

mål, at vi skal overholde kommunens forventninger 

til driften. I vores tilfælde vil det 

sige de krav, som TR stiller i driftsplanen. 

Derudover skal relevante love og regler overholdes. 

Nedenfor ses hvordan disse mål bliver 

inddraget i driften. 

Side 5 af 37 

I 2008 er der blevet gennemført 1 intern audit. 

Den eksterne audit, der var planlagt til efteråret 

2008 blev udskudt til foråret 2009. Udover 

ekstern audit vil der i 2009 være den første 

re-certificering efter godkendelsen i 2006. 

Vi har en borgerdatabase, som stort set alle 

medarbejdere benytter. Alle borgerhenvendelser 

bliver registreret og vi får derved et godt 

overblik over, hvor der er brug for ekstra vedligehold 

og reparationer. I løbet af 2009 vil 

der derudover blive arbejdet på at få lavet en 

vedligeholdelsesdatabase for alle pumpestationerne. 

Af andre hjælpemidler kan nævnes vores 

overvågning (SRO) og Dialog (en database, 

hvor alle resultater fra laboratoriet registreres). 

På alle renseanlæggene er der checklister, der 

sikrer at alle opgaver bliver lavet regelmæssigt 

indenfor de tidsrammer, der er fastlagt. 1 

gang om måneden tjekkes alle områder for 

tilstedeværelse af arbejdspladsbrugsanvisninger, 

brandplaner, spildbakker, oprydning osv. 

Renseanlæggene 

Renseanlæggene skal til stadighed drives 

bedst muligt, så belastningen på recipienterne 

bliver mindst mulig. Målepunktet for dette er, 

om Hillerøds renseanlæg overholder udløbskravene, 

som Roskilde Miljøcenter har opstillet, 

og gerne med en god margin. Alle udlederkrav 

er overholdt, målet er derfor nået.

Pumpestationer 

Pumpestationer skal overvåges og vedligeholdes 

i en sådan grad, at borgerklager undgås. 

Antallet af borgerhenvendelser vil være et udtryk 

for, om målsætningen er nået. Målet er 

nået, da vi ikke har haft relevante henvendelser 

vedr. pumpestationer. 

Kloaknettet 

Kloaknettet skal vedligeholdes i en sådan 

grad, at Hillerøds borgere til stadighed kan få 

afledt deres spildevand. Antallet og graden af 

borgerhenvendelser er et udtryk for, om den 

forebyggende vedligeholdelse, der foregår af 

kendte kritiske steder på ledningsnettet, udføres 

i fornødent omfang. Da der ikke har været 

nogen stigning i antallet af borgerhenvendelser 

vedr. kloaknettet anses målet for nået. 

Sparebassiner og overløbsbygværker 

Sparebassiner og overløbsbygværker skal 

overvåges og vedligeholdes således, at kravene 

til antal overløb til recipient overholdes – 

gerne med en god margin. Antal overløb som 

Arbejdsmiljø 

Sygefravær 

Sygefraværet i 2008 var på 5,4 %. Målsætningen 

er 4,6 %. Årsagen til den forhøjede 

sygefraværsprocent skyldes langtidssygdom. 

Vi har derfor ikke kunnet holde vores målsætning 

om at holde sygefraværet under 4,6 

% og målet er ikke nået. 

Sundhed og arbejdsmiljø 

I 2008 har vi haft 1 nærved-ulykke og 0 arbejdsulykker. 

Alle arbejdsulykker og nærvedulykker 

bliver undersøgt – eventuelle ændringer 

bliver gennemført, så lignende ulykker 

ikke sker igen. Målet om at minimere antal 

ulykker er nået. Med hensyn til nærvedulykker 

er målet for hele TE 80 stk., så målet er 

ikke nået. 

Et mål er at arbejdsmiljøet skal have en høj 

prioritet i dagligdagen. Der gøres blandt andet 

ved at sikkerhedsgruppen bliver mere synlig. 

Det er også vigtigt at emner vedrørende arbejdsmiljø 

tages op til vores månedlige inter- 

Side 6 af 37 

skyldes tekniske svigt er målepunktet for, om 

målet er nået. 

Der har i 2007 ikke været overløb fra bassiner 

grundet tekniske fejl eller lignende. Målet er 

derfor nået. 

Højt serviceniveau 

Målet er at kunne yde et højt serviceniveau og 

være til stede inden for 45 min. et hvilket som 

helst sted i kommunen ved enhver borgerhenvendelse. 

Dette mål er nået. Hillerød Centralrenseanlæg 

er i dag udrustet med slamsuger- 

og tv-inspektionsvogn og kan derfor afhjælpe 

langt de fleste fejl. Siden indkøb af tvinspektionsvogn 

i 2006, har det i stigende 

grad været muligt at finde fejlårsager til forstoppelser 

og dermed yde en bedre service for 

borgere og for Teknik Rådgivning. Derudover 

er det i højere grad blevet muligt for os at nå 

et af målene for kvalitetsledelse om at vi skal 

løse vores opgaver effektivt, i rette kvalitet, 

tid og ressourceanvendelse. Målet er derfor 

nået. 

ne møder. Det sætter mere fokus på sikkerhed 

og trivsel i det daglige arbejde. Målet er nået. 

Frugtordningen med frugt til alle medarbejdere 

er fortsat i 2008. Ordningen med behandlinger 

hos massør blev i 2006 udvidet og er 

fortsat i 2008. Alle medarbejdere får tilbudt 

behandlinger hos en massør 8 gange om året. 

Målet om løbende at forbedre sundhedselementet 

i arbejdsmiljøet er nået. 

I 2008 blev der afholdt repetitionskurser i førstehjælp 

og brug af hjertestarter. I 2009 er det 

planlagt at der bliver gennemført en temadag 

om brandslukning samt brug af friskluftsudstyr. 

Sikkerhedsrepræsentanten sendes på kursus 

hvert år. Derudover gennemfører sikkerhedsgruppen 

sikkerhedstilsyn 4 gange årligt. Dette 

gøres dels for at leve op til målet om at overholde 

den relevante lovgivning, dels for at 

alle medarbejdere bliver involveret og motiveret 

til arbejdsmiljøforbedrende adfærd. Målet 

er nået.

Medarbejderudviklingssamtalen 

Medarbejderne i TE-spv har gennem en årrække 

været indkaldt til en årlig medarbejderudviklingssamtale 

(MUS samtale) med deres 

nærmeste leder. Ved MUS samtalen tages 

emner som trivsel, videreuddannelse, samar- 

Miljøledelse 

Hillerød Kommune har en miljøpolitik, som 

vi til hver en tid er en del af. Fx er der regler 

om at man kun må have 1 minuts tomgangskørsel 

i kommunen, som vi selvfølgelig også 

skal overholde. 

I Teknik Entreprise Spildevand arbejdes der 

langsigtet på at optimere processerne - eksempler 

kan ses på vores hjemmeside. Vores 

Værdiledelse 

I Hillerød Kommune arbejdes ud fra de 4 

værdier: Tillid, Interesse, Tid og Omsorg 

(TITO). I TE-spv har vi som mål at de til hver 

en tid også gælder her. Alle skal medvirke til 

at udvikle et arbejdsmiljø, der er baseret på 

disse 4 værdier. Et mål for om målet er nået er 

at gennemføre en temperaturmåling. Her får 

Side 7 af 37 

bejde, udviklingsmuligheder og arbejdsvilkår 

op. 

mål om løbende at forbedre miljøindsatsen er 

derfor nået. 

Et andet mål indenfor miljøledelse er, at vi 

uddanner og motiverer i miljøforbedrende adfærd, 

så som at huske at slukke lyset efter sig. 

Der er i øvrigt planer om i 2009 at have et mål 

om besparelse på brændstof med 20% i hele 

Teknik Entreprise. Målet om motivering i 

miljøforbedrende adfærd er nået. 

alle medarbejdere et skema med spørgsmål 

vedrørende de 4 områder. Svarene bliver derefter 

gennemgået og evalueret. Konklusionen 

på årets temperaturmåling var at arbejdspladsen 

er sund og velfungerende, men at der bør 

arbejdes på at gøre spørgsmålene lettere forståelige. 

Målet må siges at være nået.

Sket i 2008 

Kommunesammenlægningen i 2007 medførte 

at Hillerød og Skævinge kommune samt 

Uvelse sogn blev sammenlagt. Driften af renseanlæggene 

og kloaksystemet blev delt op i 

en central enhed (Hillerød Centralrenseanlæg, 

pumpestationer og kloakledninger) og en decentral 

enhed (Små renseanlæg og pumpestationer). 

De 2 afdelinger blev i sommeren 2008 

lagt sammen til én afdeling med udgangspunkt 

i Hillerød Centalrenseanlæg. 

Nyt kontrollaboratorium 

Fra 2007 overgik egenkontrolanalyserne til 

Milana i Helsingør. I de foregående år har vi 

”kalibreret” vores analyser efter det daværende 

kontrollaboratoriums målinger. Dette gik 

vi bort fra i 2007, da analyseresultaterne ligger 

for langt fra hinanden. For fremover at 

have et entydigt sammenligningsgrundlag fra 

år til år, er vi fra 2007 gået over til at opgive 

egne analyser, ligesom vi anvender alle målte 

data. Dette forklarer en del af de store forskelle 

der er fra før 2007 til 2007. 

Kemikalier 

2008 er der faldet lidt mindre regn end i 2007. 

Dette har betydet bl.a. mindre forbrug af polymer 

til afvanding. 

Slam 

I 2008 bortskaffes slammet fra Hillerød, 

Hammersholt, Nr. Herlev og Gadevang stadigvæk 

ved, at det leveres til RGS 90 til afbrænding. 

Slam fra Uvelse bringes vis kloaknettet 

til Skævinge renseanlæg. Fra midt december 

2008 ledes slammet via kloak fra 

Skævinge Renseanlæg til Hillerød Centralrenseanlæg. 

Vand 

Vandforbruget er i 2008 faldet, specielt på de 

små renseanlæg. I perioder med meget nedbør 

vil der være en øget anvendelse af regnvandsbassinerne 

rundt omkring i kommunen. Disse 

Side 8 af 37 

bassiner skal efterfølgende rengøres, hvilket 

gøres ved at spule med vand. Fra 2008 gik vi 

over til at bruge søvand til rengøring af bassinerne, 

hvilket har reduceret forbruget af 

vandværksvand. Som en del af vores miljøhandlingsplan 

vil der ligeledes fortsat være 

fokus på at nedbringe forbruget af vandværksvand. 

El 

Elforbruget pr. m3 renset spildevand er steget 

i 2008 set i forhold til 2007 (figur 1 og 2). Ses 

det i forhold til årene før 2007 er det nogenlunde 

status quo. En forklaring på det øgede 

elforbrug kan være den øgede belastning med 

kvælstof, som det ses på Hillerød, Hammersholt, 

Nr. Herlev og Skævinge Renseanlæg. 

Der kræves dermed mere strøm til de biologiske 

processer. 

Nedbør 

I 2008 er der faldet 785 mm regn. Det er en 

forholdsvis stor mængde nedbør, dog ikke så 

stor som i 2007. På figur 3 ses, hvordan nedbørsmængden 

har indflydelse på hvor meget 

vand, der kommer ind på anlæggene.

kWh/m 3 

0,50 

0,40 

0,30 

0,20 

0,10 

0,00 

Alle Renseanlæg 

Elforbrug pr. m 3 renset spildevand 2004- 

2008 

2004 2005 2006 2007 2008 

Figur 1 

Elforbrug pr. m3 renset spildevand, alle renseanlæg. 

2004-2008 

Nedbør mm/år 

1000 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

Side 9 af 37 

kWh/m 3 

Figur 2 

Elforbrug pr. m3 renset spildevand, alle renseanlæg 

og pumpestationer. 2004-2008 

Figur 3 

Sammenligning af nedbør og flow, alle anlæg, 2004-2008. Fra 2007 er vandføring for Skævinge og Uvelse renseanlæg 

med. 

0,70 

0,60 

0,50 

0,40 

0,30 

0,20 

0,10 

0,00 

Sammenligning af nedbør og flow 2004-2008 

Nedbør mm/år Flow m3/år 

Alle Renseanlæg og Pumpestationer 

Elforbrug pr. m 3 renset spildevand 2004- 

2008 

2004 2005 2006 2007 2008 

Flow m 

10.000.000 

3 /år 

9.000.000 

8.000.000 

7.000.000 

6.000.000 

5.000.000 

4.000.000 

3.000.000 

2.000.000 

1.000.000 

0


Hillerød Centralrenseanlæg 

Hillerød Centralrenseanlæg (HCR) er kommunens 

største renseanlæg. Det er et mekanisk-biologisk-kemisk 

anlæg med slutfiltrering. 

Anlægget er dimensioneret til ca. 80.000 

PE. Det rensede spildevand fra HCR ledes ud 

i Pøleå, som løber til Arresø. Denne recipient 

er meget følsom, hvorfor der er stor fokus på 

indholdet af næringssalte, i særdeleshed fosfor, 

og organisk stof i det rensede spildevand. 

El 

Elforbruget pr. m 3 renset spildevand er steget 

i 2008 i forhold til 2007 (fig. 8). Det øgede 

strømforbrug kan skyldes den øgede belastning 

med kvælstof. Der bruges derved mere 

strøm til de biologiske processer. Ses elforbruget 

i forhold til årene før 2007 er det faldet 

en smule hvilket skyldes den stadig stigende 

fokus på driftsoptimering. I figur 6 ses hvordan 

elforbruget varierer hen over året i sammenholdt 

med flow. 

Vand 

Vandforbruget har i 2008 stort set været 

uændret (se fig. 5) i forhold til 2007. 

mio. 

kwh/år 

2,50 

2,00 

1,50 

1,00 

0,50 

0,00 

Figur 4 

El og flow, HCR. 2004-2008. 


El og flow 2004-2008 

2004 2005 2006 2007 2008 

El (HCR) Flow 

mio. 

m3/år 

8,00 

7,00 

6,00 

5,00 

4,00 

3,00 

2,00 

1,00 

0,00 

Side 10 af 37 

Rådnetanke og gasfyr 

I fig.7 ses et faldende naturgasforbrug og en 

øget mængde gas solgt til fjernvarme. Der har 

i 2008 ikke været de samme driftsproblemer 

på rådnetårnene som i 2007, hvor vi havde et 

stort forbrug af fjernvarme. 

Slam 

Fra midt december 2008 ledes slammet fra 

Skævinge Renseanlæg til Hillerød. I 2008 

bortskaffes slammet fra Hillerød stadigvæk 

ved, at det leveres til RGS 90 til afbrænding. 

Diesel 

Som det ses af figur 9 er forbruget af diesel 

faldet en smule i forhold til 2007. Det skyldes 

den større fokus på dieselforbruget. En del af 

forklaringen kan også være at alle medarbejdere 

fra sommer 2008 fik samme samlingspunkt. 

m3/år 

4.500 

4.000 

3.500 

3.000 

2.500 

2.000 

1.500 

1.000 

500 

- 

Figur 5 

Vand, HCR. 2004-2008. 


Vandforbrug 2004-2008 

2004 2005 2006 2007 2008

kwh/md 

250000 

200000 

150000 

100000 

50000 

Figur 6 

El og flow pr. måned, HCR. 2007-2008. 

m3/år 

9.000 

8.000 

7.000 

6.000 

5.000 

4.000 

3.000 

2.000 

1.000 

0 

0 

El HCR Flow Afløb 

Naturgasforbrug og 

Gas solgt til fjernvarme 

2004 2005 2006 2007 2008 

Figur 7 

Købt naturgas og solgt varme til fjernvarmeværket, 

HCR. 2004-2008. 


El og Flow 2007-2008 

Mwh/år 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

Naturgasforbrug m3/år Solgt til fjernvarme Mwh/år 

0 

Side 11 af 37 

kWh/m 3 

0,40 

0,35 

0,30 

0,25 

0,20 

0,15 

0,10 

0,05 

0,00 

m3/md 

1200000 

1000000 

800000 

600000 

400000 

200000 


Elforbrug pr. m 3 renset spildevand 

2004 2005 2006 2007 2008 

Figur 8 

Elforbrug pr. m3 renset spildevand, HCR. 

2004-2008. 

0

liter/år Forbrug af diesel 2004-2008 

20.000 

18.000 

16.000 

14.000 

12.000 

10.000 

8.000 

6.000 

4.000 

2.000 

0 

Figur 9 

Forbrug af diesel, Teknik Entreprise Spildevand. 


kg/år 

450.000 

400.000 

350.000 

300.000 

250.000 

200.000 

150.000 

100.000 

50.000 

- 

2004 2005 2006 2007 2008 


Forbrug af fældningsmidler 

2004 2005 2006 2007 2008 

Figur 11 

Forbrug af fældningskemikalier, HCR. 2004-2008. 

Side 12 af 37 

kg/år 

100.000 

90.000 

80.000 

70.000 

60.000 

50.000 

40.000 

30.000 

20.000 

10.000 

- 


Forbrug af ekstern COD-kilde 

2004 2005 2006 2007 2008 

Figur 10 

Forbrug af kulstof, HCR, 2004-2008.


Gadevang Renseanlæg er et mekaniskbiologisk-kemisk 

renseanlæg med slutfiltrering. 

Anlægget er dimensioneret til 2.000 PE. 

Det rensede spildevand ledes ud til Gadeledsrenden, 

som løber ud i Pøleå. 

Vand 

Vandforbruget i 2008 er faldet i forhold til 

2007 (se fig. 12) og ligger på samme lave niveau, 

som i 2004 og 2006. 

Belastning 

Belastningen i 2008 er faldet i forhold til 

2007. Dog er COD stadig forholdsvis høj. Det 

høje COD skyldes en slamflugt forårsaget af 

en forkert startkote. 

Udledte stoffer 

Som det kan ses på figur 13, er der udledt en 

del SS. Årsagen skyldes en slamflugt forårsaget 

af en forkert startkote. 

m3/år 

200 

180 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

- 



2004 2005 2006 2007 2008 

Figur 12 

Vandforbrug, Gadevang renseanlæg. 2004-2008. 

Side 13 af 37 

Kemikalier 

Kemikalieforbruget er faldet i forhold til 

2007, som jo var et ekstremt år med hensyn til 

flow og belastning. Mindre belastning giver et 

mindre forbrug af bl.a. fældningskemikalier, 

som det fremgår af figur 15. Se også figur 14 

hvor sammenhængen mellem bortkørt slammængde, 

kemikalieforbrug og Tot-P i afløb 

ses. 

El 

Elforbruget (figur 16) og elforbruget pr. m3 

renset spildevand (figur 17) er faldet i forhold 

til 2007. Det skyldes lavere flow og belastning. 

Ser man på årene før 2007, hvor elforbruget 

var højere end i 2008 trods lavere flow 

og belastning skyldes det også den stigende 

fokus på driftsoptimering. 

kg/år 

6.000 

5.000 

4.000 

3.000 

2.000 

1.000 

0 


SS i afløb 2004-2008 

2004 2005 2006 2007 2008 

Figur 13 

SS i afløb, Gadevang Renseanlæg, 2004-2008.

TP i afløb kg/år 

Figur 14 

Sammenhæng mellem bortkørt slammængde, kemikalieforbrug og Tot-P i afløb, Gadevang Renseanlæg. 2001- 

2008. 

kg/år 

25.000 

20.000 

15.000 

10.000 

5.000 

- 

Figur 15 

Fældningskemikalier, Gadevang Renseanlæg. 


kWh/m 3 

0,90 

0,80 

0,70 

0,60 

0,50 

0,40 

0,30 

0,20 

0,10 

0,00 

180 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

- 


TP i afløb og forbrug af fældningsmiddel sammenholdt med produceret 

slammængde 

TP i afløb Fældningsmiddel Slam 



2004 2005 2006 2007 2008 



2004 2005 2006 2007 2008 

Figur 17 

Elforbrug pr. m3 renset spildevand. Gadevang 

Renseanlæg. 2004-2008. 

Side 14 af 37 

kWh/år 

140.000 

120.000 

100.000 

80.000 

60.000 

40.000 

20.000 

- 


Elforbrug 2004-2008 

Figur 16 

Elforbrug, Gadevang Renseanlæg. 2004-2008. 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

- 

Fældningsmiddel og slammængder T/år 

2004 2005 2006 2007 2008


Nr. Herlev Renseanlæg er et mekaniskbiologisk-kemisk 

renseanlæg og er dimensioneret 

til 1.200 PE. Det rensede spildevand ledes 

via Havelse Å ud i Roskilde Fjord. 

Fosfor 

Som det kan ses af fig.25 er der en sammenhæng 

mellem SS og Tot-P i afløb. I 2008 er 

der ledt knap så meget Tot-P ud som i 2007. 

Lavere SS skyldes et lidt lavere flow end i 

2007. 

El 

Elforbruget er faldet i forhold til 2007 og ligger 

lavere end de foregående 4 år (figur 18). 

Som det ses i figur 21 har også elforbruget pr. 

m 3 renset spildevand ligget lavt de sidste 2 år. 

kWh/år 

120.000 

100.000 

80.000 

60.000 

40.000 

20.000 

- 

Nr.Herlev Renseanlæg 


2004 2005 2006 2007 2008 

Figur 18 

Elforbrug , Nr. Herlev Renseanlæg. 2004-2008. 

Side 15 af 37 

Dog ligger det over gennemsnittet for alle anlæggene. 

Se figur 8. 

Kvælstof 

Udledning af kvælstof er steget i 2008, ligesom 

det også var steget i 2007. På figur 24 

kan det ses, at det hovedsageligt skyldes 

NO3-N. Stigningen kan skyldes, at vi i september 

havde problemer med en defekt Varion-måler. 

Kemikalier 

Kemikalieforbruget er steget i 2008 (figur 

20). Det hænger godt sammen med at belastningen 

har været større selvom flowet har været 

lavere end i 2007. 

m3/år 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

- 

5 

Nr.Herlev Renseanlæg 


2004 2005 2006 2007 2008 

Figur 19 

Vandforbrug, Nr. Herlev Renseanlæg, 2004-2008.

kg/år 

16.000 

14.000 

12.000 

10.000 

8.000 

6.000 

4.000 

2.000 

- 

Figur 20 

Forbrug af fældningskemikalier, Nr. Herlev Renseanlæg. 


kg/år 

16000 

14000 

12000 

10000 

8000 

6000 

4000 

2000 




2004 2005 2006 2007 2008 

Figur 22 

Tot-P i afløb og forbrug af fældningskemikalie, Nr. 

Herlev Renseanlæg. 2004-2008. 

kg/år 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

- 

0 

Nr. Herlev Renseanlæg Tot-P og 

fældningskemikalier 2004-2008 

2004 2005 2006 2007 2008 

Fældningskemikalier Tot-P 


NH4 og NO3-N 

2004 2005 2006 2007 2008 

NH4-N NO3-N 

Figur 24 

NH4 og NO3-N i afløb, Nr.Herlev Renseanlæg. 


kg/år 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

1,20 

1,10 

1,00 

0,90 

0,80 

0,70 

0,60 

0,50 

0,40 

0,30 

0,20 

0,10 

0,00 

Side 16 af 37 

kWh/m 3 




2004 2005 2006 2007 2008 

Figur 21 

Elforbrug pr. m3 renset spildevand, Nr. Herlev 

Renseanlæg. 2004-2008. 

TP i afløb kg/år 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

- 

Nr. Herlev renseanlæg 

TP i afløb og forbrug af fældningsmiddel 

sammenholdt med produceret slammængde 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

TP i afløb Fældningsmiddel Slam 

Fældningsmiddel og slammængder 

T/år 

Figur 23 

Total-P i afløb og forbrug af fældningskemikalier 

sammenholdt med slammængder, Nr.Herlev Renseanlæg. 


TP kg/år 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

- 

Nr. Herlev Renseanlæg, 

SS og TP i afløb 

2004 2005 2006 2007 2008 

TP SS 

SS kg/år 

1.200 

1.000 

800 

600 

400 

200 

Figur 25 

SS og TP i afløb, Nr.Herlev Renseanlæg. 2004-2008 

-

Hammersholt Renseanlæg 

Hammersholt Renseanlæg er et mekaniskbiologisk-kemisk 

renseanlæg som er dimensioneret 

til 1.800 PE. Det rensede spildevand 

ledes via Havelse Å ud i Roskilde Fjord. 

Belastning 

Belastningen i 2008 er steget. Dette har bevirket 

større forbrug af fældningskemikalier 

(figur 26) og et større elforbrug pr. m3 renset 

spildevand (figur figur 29). 

Afløb 

Som de kan ses af figur 28 hænger flow og SS 

i afløb sammen. SS indeholder organisk stof 


kg/år Tot-P og fældningskemikalier 

30.000 

140 

25.000 

20.000 

15.000 

10.000 

5.000 

0 

120 

100 

Figur 26 

Tot-P i afløb og fældningskemikalier, Hammersholt 

Renseanlæg.2004-2008 

kg/år 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

- 

2004 2005 2006 2007 2008 

Fældningskemikalier kg/år Tot-P kg/år 


SS i afløb og flow 

2004 2005 2006 2007 2008 

kg/år 

SS FLow 

Figur 28Sammenhæng mellem Flow og SS i afløb, 

HammersholtRenseanlæg. 2004-2008. 

0 

80 

60 

40 

20 

0 

Flow 

(m3/år) 

350.000 

300.000 

250.000 

200.000 

150.000 

100.000 

50.000 

Side 17 af 37 

og næringssalte, hvorfor disse parametre også 

vil være påvirkede af forhøjet SS. 

Fosfor og kemikalier 

Efter indførelse af fældningskemikalier i tilløbet 

til biologien i 2003, er total fosfor i afløbet 

faldet. I 2008 er kemikalie forbruget til 

fældning dog steget lidt grundet øget tilløbsmængde. 

Se figur 26. 

kWh/år 

120.000 

100.000 

80.000 

60.000 

40.000 

20.000 

- 



2004 2005 2006 2007 2008 

Figur 27 

El, Hammersholt Renseanlæg. 2004-2008. 

kWh/m 3 

0,70 

0,60 

0,50 

0,40 

0,30 

0,20 

0,10 

0,00 



2004 2005 2006 2007 2008 

Figur 29 

Elforbrug pr. m3 renset spildevand, Hammersholt 

Renseanlæg. 2004-2008.

Skævinge Renseanlæg 

Skævinge renseanlæg er et mekaniskbiologisk 

-kemisk renseanlæg med slutfiltrering. 

Anlægget er dimensioneret til 12.000 PE. Det 

renset spildevand ledes til Havelse Å, som 

løber til Roskilde fjord. 

Belastning 

Belastningen i 2008 er steget mht. N, P og 

COD. Dette selvom flowet er faldet-se flow 

på figur 32. Af denne figur ses også at slammængden 

er steget. 

Kemikalier 

Som det kan ses af figur 30, er forbruget af 

kg/år 

40.000 

35.000 

30.000 

25.000 

20.000 

15.000 

10.000 

5.000 

- 

Skævinge Centralrenseanlæg 


2004 2005 2006 2007 2008 

Figur 30 

Fældningskemikalier, Skævinge Renseanlæg. 2006- 


Side 18 af 37 

fældningskemikalier ikke steget i 2008, selvom 

belastningen er steget. 

Vand 

Vandforbruget faldet i forhold til 2007 (se 

figur 31). Det kan skyldes at der fra sommer 

2008 ikke længere bades på Skævinge Renseanlæg. 

El 

I figur 33 og 34 ses at elforbruget og elforbruget 

pr. m3 renset spildevand er steget. Det 

øgede strømforbrug skyldes den øgede belastning 

med kvælstof. Der bruges derved mere 

strøm til de biologiske processer. 

m3/år 

1200 

1000 

800 

600 

400 

200 

0 



2004 2005 2006 2007 2008 

Figur 31 

Vand, Skævinge Renseanlæg. 2006-2008.

Flow 

m3/år 

1.400.000 

1.200.000 

1.000.000 

800.000 

600.000 

400.000 

200.000 

0 

200 

180 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Figur 32 

Flow og slammængder, Skævinge Renseanlæg.2006- 


kWh/m 3 

0,80 

0,70 

0,60 

0,50 

0,40 

0,30 

0,20 

0,10 

0,00 

Skævinge renseanlæg 

Flow og produceret slammængde 

2004 2005 2006 2007 2008 

Flow slam 



2004 2005 2006 2007 2008 

T/år 

Figur 34 

Elforbrug pr. m3 renset spildevand, Skævinge Renseanlæg. 

2006 og 2008. 

Side 19 af 37 

kWh/år 

600.000 

500.000 

400.000 

300.000 

200.000 

100.000 

- 



2004 2005 2006 2007 2008 

Figur 33 

El, Skævinge Renseanlæg, 2006 og 2008. Det 

har ikke været muligt at fremskaffe tal fra 2007.


Uvelse renseanlæg er et mekaniskbiologisk 

renseanlæg med slutfiltrering. Anlægget er 

dimensioneret til 1.233 PE. Det rensede 

spildevand ledes til Havelse Å som løber til 

Roskilde fjord. 

Hillerød kommune overtog driften af Uvelse 

renseanlæg fra den 1.jan 2007. Derfor er kun 

tallene fra 2007 og frem medtaget i 

regnskabet. 

kWh/år 

120.000 

100.000 

80.000 

60.000 

40.000 

20.000 

- 

Figur 35 

El, Uvelse Renseanlæg. 2007-2008 

kWh/m 3 

1,00 

0,90 

0,80 

0,70 

0,60 

0,50 

0,40 

0,30 

0,20 

0,10 

0,00 



2004 2005 2006 2007 2008 



2004 2005 2006 2007 2008 

Figur 37 

Elforbrug pr. m3 renset spildevand, Uvelse Renseanlæg. 


Side 20 af 37 

El 

Elforbrug og elforbrug pr. m3 renset spildevand 

(figur 35 og 37) er i 2008 steget. Ser 

man på flowet for 2008 er det næsten halveret 

i forhold til det foregående år. Men belastningen 

er ikke faldet tilsvarende derfor er elforbrug 

pr. m 3 renset spildevand blevet fordoblet. 

Dog må man sige, at det er et meget højt 

elforbrug i forhold til de andre anlæg. 

m3/år 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 



2004 2005 2006 2007 2008 

Figur 36 

Vand, Uvelse Renseanlæg. 2007-2008.

Fremtiden 

Ud over de opgaver, som er påbegyndt, men 

ikke tilendebragt, har Hillerød Centralrenseanlæg 

valgt at sætte særlig fokus på følgende 

opgaver: 

Personalepleje 

Frugtordning og massage vil fortsætte i 2009. 

Der vil fortsat være fokus på at opnå en fælles 

kultur for det centrale og det decentrale område, 

som blev lagt sammen i sommeren 2008. 

VM-KL 

I 2009 vil der blive lagt vægt på at vedligeholde 

og udvikle VM-KL systemet. Udover 

den årlige eksterne audit vil der i 2009 være 

den første re-certificering efter godkendelsen i 

2006. 

Miljø 

Hillerød Centralrenseanlæg vil fortsat rense 

spildevandet bedst muligt, og på alle måder 

forsøge at mindske anlæggenes miljøbelastning. 

Resultaterne kan år for år sammenlignes 

i vores Grønne Regnskab. 

I 2009 vil der være særligt fokus på brændstofbesparelse. 

Side 21 af 37 


Hillerød Centralrenseanlæg vil fortsat fastholde 

afløbsresultaterne på alle kommunens 

anlæg under gældende krav trods forventet 

større belastning de kommende år. 

Der vil fortsat være fokus på reduktion i el 

forbrug på transport og rensning af spildevand. 

Målet er at kunne reducere elforbruget 

pr. m 3 renset spildevand med op mod 15 procent 

over de næste 3 år. 

Kloakker, pumpestationer og regnvandsbassiner 

Hillerød Centralrenseanlæg har løbende vedligeholdt 

kloakker, pumpestationer og regnvandsbassiner 

ved hjælp af et vedligeholdelsessystem. 

Efter kommunesammenlægningen 

i 2007 har det været målet at indarbejde de 

nye pumpestationer i dette system. Derudover 

vil vi i løbet af 2009 indarbejde energiforbruget 

i dette vedligeholdelsesprogram. Denne 

ændring forventes at give et lavere elforbrug 

pr. m 3 transporteret spildevand. 

Medarbejderudviklingssamtalen 

MUS- samtalerne vil blive videreført i 2009.

Bilag 

Stofregnskab Hillerød Centralrenseanlæg 

Tilledte stoffer – Urenset spildevand 

Enhed 2004 2005 2006 2007 2008 

Vandmængder m 3 /år 6.088.648 5.454.311 6.030.466 7.483.566 6.218.670 

Stofbelastning 

Kvælstof (N) 

171.131 163.069 140.651 169.008 204.065 

Fosfor (P) 36.324 38.266 33.575 37.707 37.715 

Organisk Stof (COD) kg/år 1.365.372 1.504.186 1.909.430 2.320.792 2.730.185 

Organisk stof (Bi5) 861.113 819.104 696.829 1.163.504 1.381.434 

Suspenderet Stof (SS) 1.294.345 1.491.104 1.470.631 - - 

Udledte stoffer – Renset spildevand 

Total Kvælstof (N) 

36.111 35.489 28.070 43.253 33.216 

Ammonium-kvælstof (NH4-N) 4.362 3.668 4.074 4.320 2.344 

Nitrat-kvælstof (NO3-N) 26.097 27.302 19.370 28.757 23.476 

Total Fosfor (TP) 

Opløst fosfor (OP) 

kg/år 

1.309 

714 

1.280 

594 

4.074 

685 

2.516 

1.010 

1.212 

593 

Organisk stof (COD) 165.216 148.760 152.963 230.83 153.394 

Organisk stof (Bi5) - (1) 14.725 14.784 30.229 18.316 10.192 

Suspenderet stof 13.336 12.773 68.239 36.279 17.204 


Overskudslam (alle anlæg) 

Afvandet slam (tørv.) 916 860 785 994 920 

Afvandet slam (vådv.) 

P fjernet med slam og i afløb 

t/år 

3.258 3.140 2.987 

36.809 

3.468 

39.505 

3.245 

41.154 

Ristestof (alle anlæg) 81 77 94 91 85 

Sand (alle anlæg) 203 156 218 267 250 

Forbrug 

Kemikalier 

Polymer til forafvander 

2.000 5.500 7.000 17.560 12.360 

Polymer til slamafvanding 

Fældningskemikalier 

20.720 22.270 18.610 23.750 22.660 

Aluminium 275.510 233.040 206.510 85.980 30.120 

Jernklorid 130.050 160.520 56.640 134.250 114.180 

Ekofix kg/år 

32.500 51.960 

Fældningskemi. i alt 405.560 393.560 263.150 252.730 196.260 

Kulstoftilsætning b 

Glycol (lufthavn) 31.350 - 0 0 0 

Glycol (CAP) 29.900 45.910 48.400 0 0 

Melasse 

Side 22 af 37 

5.020 25.440 20.090 20.100

Kulstof i alt ~ COD 73.210 

Side 23 af 37 

69.194 92.691 19.688 19.698 

Gas 

Forbrug naturgas 

m 3 Prod./forbrugt biogas 

/år 

8.373 7.772 6.143 

148.000 

7.360 

128.590 

4.780 

354.000 1 

Biogas solgt til fjernvarme mWh/år 365 645 583 555 607 

El 

HCR 

EF-bygning 497.864 402.899 495.466 563.972 482.153 

Blæserhus 

Elforbrug i alt HCR 


kWh/år 

1.732.942 

2.230.806 

1.613.006 

2.015.905 

1.624.835 1.642.758 

2.120.301 2.206.730 

1.537.307 

2.019.460 

I alt 1.129.084 1.213.351 988.325 1.495.329 1.515.819 2 

Vand 

HCR 

m 3 Teknisk vand 342.280 284.961 229.578 231.666 238.272 

Rent vand HCR 1.281 1.644 1.577 1.874 1.578 

Rent vand til presse /år 1.553 1.552 1.947 2.180 2.463 

Rent vand i alt 


2.834 3.196 3.524 4.054 4.041 

I alt 75 381 9 95 277 3 

Brændstof 

Diesel til biler l/år 17.730 15.390 15.950 18.600 18.068 

1 Tallet er beregnet ud fra slammængderne, da måler har været ude af drift. 

2 

Elforbruget er for hele kommunens pumpestationer. Elforbruget inkluderer fra 2007 også pumpestationer fra gl. Skævinge 

Kommune. 

3 

Vandforbruget er for hele kommunens pumpestationer. Vandforbruget inkluderer fra 2007 også pumpestationer fra gl. 

Skævinge Kommune.

Stofregnskab Gadevang Renseanlæg 



Vandmængder m3/år 147.429 147.168 148.120 207.483 188.375 


Kvælstof (N) 

4.327 3.923 3.478 4.315 4.225 

Fosfor (P) 890 846 778 839 777 

Organisk Stof (COD) kg/år 31.357 28.274 37.388 46.705 43.626 

Organisk stof (Bi5) 14.347 12.700 12.662 10.483 8.086 

Suspenderet Stof (SS) 22.091 23.534 24.519 - - 



1.649 942 718 1.350 1.209 

Ammonium (NH4-N) 284 37 96 108 40 

Nitrat-N (NO3-N) 1.111 758 494 833 824 



kg/år 

57 

18 

65 

15 

88 

22 

163 

26 

69 

27 


Organisk stof (Bi5) 1 689 557 461 1.418 295 

Suspenderet stof 1.000 1.340 2.137 4.916 4.863 


Overskudsslam (tørvægt) T/år 32,3 22,1 25,4 21,3 24,1 

P fjernet med slam og i afløb kg/år - 647 688 760 834 

Forbrug 

Kemikalier 


PAX 

11.740 3.930 

JKL kg/år 15.065 14.730 14.895 9.750 9.000 

Fældningskemi. I alt 21.490 12.930 

El 

Elforbrug kWh/år 117.028 115.820 117.132 122.844 99.929 

Vand 

Rent vand m 3 /år 20 188 26 79 23 

1 BOD er målt af kontrollaboratorium. 

Side 24 af 37

Stofregnskab Nr. Herlev Renseanlæg 





Kvælstof (N) 

1.547 1.998 1.675 3.058 3.467 

Fosfor (P) 377 417 364 629 653 

Organisk Stof (COD) kg/år 10.941 12.066 15.262 24.431 25.305 

Organisk stof (Bi5) 1 7.239 5.242 4.487 6.108 7.367 

Suspenderet stof 9.787 10.170 9.126 - - 



368 461 380 750 858 

Ammonium (NH4-N) 21 41 50 84 58 

Nitrat-N (NO3-N) 254 363 245 479 660 


Opløst fosfor 

kg/år 

63 

38 

46 

33 

57 

42 

117 

75 

107 

65 


Organisk stof (Bi5) 279 226 186 379 219 

Suspenderet stof 749 733 568 956 915 


Overskudsslam (tørvægt) t/år 15 14,9 15,1 17,2 15,5 

P fjernet med slam og i afløb kg/år - 477 524 632 626 

Forbrug 

Kemikalier 

El 


JKL 

7.720 6.550 7.860 9.402 2.000 

PAX 

Fældningskemi. I alt 

kg/år 

7.720 6.550 7.860 

3.000 

12.402 

12.120 

14.120 

Polymer 1.100 


Vand 

Rent vand m 3 /år 42 16 16 15 8 

1 BOD-målinger er foretaget af kontrollaboratoriet. 

Side 25 af 37

Stofregnskab Hammersholt Renseanlæg 




Stofbelastning 1 

Kvælstof (N) 

8.596 7.580 7.145 9.321 11.513 

Fosfor (P) 

Organisk Stof (COD) 

kg/år 

1.899 

79.503 

1.614 

74.421 

1.404 

77.558 

1.623 

81.506 

2.046 

122.132 

Organisk stof (Bi5) - (1) 29.731 28.086 24.392 18.759 34.187 

Udledte stoffer – Renset spildevand 2 


788 753 665 1.584 1.056 

Ammonium (NH4-N) 106 69 76 143 90 

Nitrat (NO3-N) 558 646 488 1.085 625 



kg/år 

106 

83 

102 

84 

80 

81 

129 

95 

123 

101 


Organisk stof (Bi5) - (1) 445 467 370 547 614 

Suspenderet stof (SS) 500 458 509 799 834 


Overskudsslam (tørvægt) T/år 40,1 40,3 42,2 44,0 35,9 

P fjernet med slam og i afløb kg/år - 1.231 1.313 1.448 1.291 

Forbrug 

Kemikalier 


PAX 

22.270 17.020 11.790 6.900 6.000 

JKL kg/år 

12.750 18.040 

Fældningskemi. I alt 19.650 24.040 

El 


Vandforbrug 

Rent vand (egen boring) m 3 /år - - - - - 

1 Højere belastning skyldes flere forhold: Skift af laboratorium, data ikke kalibreret i forhold til kontrollaboratoriets 

målinger, øget belastning pga. regn. BOD er kontrollaboratoriets målinger. 

2 Skift af laboratorium, data ikke kalibreret i forhold til kontrollaboratoriets målinger. Dette betyder i særdeleshed noget 

for NH4-N, TP og TN-målinger. Alle målte data fra året er medtaget. BOD er kontrollaboratoriets målinger. 

Side 26 af 37

Stofregnskab Uvelse Renseanlæg 



Vandmængder m 3 /år - - - 209.371 112.927 

Stofbelastning 1 

Kvælstof (N) 

- - - 4.182 3.718 

Fosfor (P) - - - 876 819 

Organisk Stof (COD) kg/år - - - 39.050 41.788 

Organisk stof (Bi5) - (1) - - - 8.734 15.612 

Suspenderet Stof (SS) - - - - - 

Udledte stoffer – Renset spildevand 2 


- - - 1.272 850 

Ammonium (NH4-N) - - - 239 162 

Nitrat-N (NO3-N) - - - 886 498 



kg/år 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

493 

487 

299 

324 

Organisk stof (COD) - - - 4.331 2.702 

Organisk stof (Bi5) - (1) - - - 536 277 

Suspenderet stof - - - 633 436 


Overskudsslam (tørvægt) T/år - - - 11,7 19,4 

P fjernet med slam og i afløb kg/år - - - 785 824 

Forbrug 

El 

Elforbrug kWh/år - - - 83.010 98.362 

Vand 

Rent vand m 3 /år - - - 519 166 

1 

Alle målinger på nær BOD er egne data. 

2 

Alle målinger på nær BOD er egne data. Alle målte data er medtaget. 

Side 27 af 37

Stofregnskab Skævinge Renseanlæg 


Enhed 2004 2005 2006 2007 1 2008 

Vandmængder m 3 /år - - 822.241 1.152.881 760.684 


Kvælstof (N) 

- - 23.282 23.296 27.873 

Fosfor (P) - - 4.932 5.249 5.477 

Organisk Stof (COD) kg/år - - 388.418 358.964 464.809 

Organisk stof (Bi5) - - 160.573 225.192 145.691 

Suspenderet Stof (SS) - - - - - 



- - 1.476 2.448 1.744 

Ammonium (NH4-N) - - 236 465 528 

Nitrat-N (NO3-N) - - - 1.035 284 



kg/år 

- 

- 

- 

- 

269 

- 

672 

511 

315 

196 

Organisk stof (COD) - - 17.252 27.492 18.373 

Organisk stof (Bi5) - - 2.120 2.508 1.340 

Suspenderet stof - - 3.331 3.373 3.162 


Overskudsslam (tørvægt) T/år - - 140 176 189 

P fjernet med slam og i afløb kg/år - - 3.716 5.610 5.115 

Sand 

T/år 

- - 6,1 60,1 8,26 2 

Ristegods - - 5,09 7,5 - 

Forbrug 

Kemikalier 

Polymer 

Fældningskemikalie 

kg/år 

- 

- 

- 

- 

29.000 

37.250 

2.400 

36.000 

2.050 

32.600 

El 

Varme 

- - 23.341 16.943 16.531 

Proces kWh/år - - 381.976 - 540.996 

Elforbrug i alt - - 405.317 - 557.527 

Vand 

Rent vand m 3 /år - - 819 1.074 422 

1 Skift af laboratorium. Alle målinger på nær BOD er egne data. Alle målte data er medregnet 

2 Tallet varierer meget. I slutningen af 2008 lå der meget sand på anlægget, som ikke er talt med i sandmængderne. 

Side 28 af 37

Kravoverholdelse Hillerød Centralrenseanlæg 

Parameter Krav Kontroltype Kontrolstørrelse 

Side 29 af 37 

Krav overholdt 

(ja/nej) 

pH - Nedre > 6,00 Nedre grænse 7,49 Ja 

pH - Øvre < 9,00 Øvre grænse 8,3 Ja 

Suspenderet stof < 5,00 

Transport 

konc. 

Beregning 

2,33 Ja DS 2399 

BOD (modificeret) < 5,00 Tilstand 1,75 Ja DS 2399 

NH4-N 

(1/5 - 31/10) 

NH4-N 

(1/1-31/12) 

Total-N 

(hele året) 

< 1,00 Tilstand Almindelig 0,18 Ja DS 2399 

< 3,00 

< 8,00 

Transport 

konc. 

Transport 

konc. 

COD < 75,00 Transport 

konc. 

Total-P < 0,27 

Transport 

konc. 

Kravoverholdelse Gadevang Renseanlæg 

Almindelig 0,27 Ja DS 2399 



24,66 Ja DS 2399 

0,16 Ja DS 2399 

Krav overholdt(ja/nej) 

pH – Nedre > 6,50 Nedre grænse Almindelig 7,50 Ja 

pH – Øvre < 8,50 Øvre grænse Almindelig 8,20 Ja 

Beregning 

Suspenderet stof < 10,00 Tilstand Almindelig 6,21 Ja DS 2399 

BOD (modificeret) < 6,00 Tilstand Almindelig 1,63 Ja DS 2399 

NH4-N 

(1/5 - 31/10) 

NH4-N 

(hele året) 

COD < 75 Transport 

kons 

Total-P < 0,27 Transport 

konc. 




Skærpet 0,23 Ja DS 2399

Kravoverholdelse Nr. Herlev Renseanlæg 


Side 30 af 37 


(ja/nej) 


pH – Øvre < 8,5 Øvre grænse Almindelig 8,40 Ja 

Beregning 

Suspenderet stof < 10 Tilstand Almindelig 7,34 Ja DS 2399 

BOD 

(modificeret) 

NH4-N 

(1/5 - 31/10) 

NH4-N 

(hele året) 

Total-N 

(hele året) 




< 6,0 Transport 

mgd. 


COD < 75 Tilstand Almindelig 22,45 Ja DS 2399 


konc. 

Kravoverholdelse Hammersholt Renseanlæg 




(ja/nej) 


pH – Øvre < 8,5 Øvre grænse Almindelig 8,50 Nej 

Beregning 

Suspenderet stof

Kravoverholdelse Skævinge Centralrenseanlæg 


Side 31 af 37 


(ja/nej) 

pH – Nedre > 6,5 Nedre grænse Almindelig 7,80 Ja DIF 

pH – Øvre < 8,5 Øvre grænse Almindelig 8,30 Ja DIF 

Beregning 

Suspenderet stof < 15 Tilstand Almindelig 4,67 Ja DS 2399 

Suspenderet stof 

max. 

BOD 

(modificeret) 

NH4-N 

(1/5 - 31/10) 

NH4-N 

(hele året) 

Total-N 

(hele året) 

< 50 Øvre grænse Almindelig 11 Ja DIF 




konc. 


konc. 

COD < 75 Transport 

konc. 


konc. 

Almindelig 0,68 Ja DIF 




Ilt min. > 50 Nedre grænse Almindelig 81 Ja DIF 

Bundfældeligt stof < 0,5 Tilstand Almindelig 0,15 Ja DS 2399

Kravoverholdelse Uvelse Renseanlæg 


Side 32 af 37 


(ja/nej) 

pH – Nedre > 6,5 Nedre grænse Almindelig 7,80 Ja DIF 

pH – Øvre < 8,5 Øvre grænse Almindelig 8,30 Ja DIF 

Beregning 

Suspenderet stof 50 Nedre grænse Almindelig 53,00 Ja DIF 

Ilt krav > 60 Transport 

konc. 

51,96 Ja DIF 

Bundfældeligt stof < 0,5 Tilstand Almindelig 0,10 Ja DS 2399

Stofreduktioner i % for alle anlæg 

% 

100 

95 

90 

85 

80 

75 

70 

65 

60 

55 

50 

Hillerød Centralrenseanlæg. 

Reduktion af TN, TP, COD og BOD 

2004 2005 2006 2007 2008 

TN 80 80 83 78 84 

TP 96 97 96 94 97 

COD 91 92 93 91 94 

BOD 98 98 96 99 99 

% 

100 

95 

90 

85 

80 

75 

70 

65 

60 

55 

Gadevang Renseanlæg. 


50 

2004 2005 2006 2007 2008 

TN 62 76 79 69 71 

TP 94 92 89 81 91 

COD 89 87 93 82 88 

BOD 95 96 96 86 96 

% 

100 

95 

90 

85 

80 

75 

70 

65 

60 

55 

Nr. Herlev Renseanlæg. 


50 

2004 2005 2006 2007 2008 

TN 76 77 77 75 75 

TP 83 89 84 81 84 

COD 87 88 92 87 87 

BOD 96 96 96 94 97 

Side 33 af 37

% 

100 

95 

90 

85 

80 

75 

70 

65 

60 

55 

50 

Hammersholt Renseanlæg. 


2004 2005 2006 2007 2008 

TN 91 90 91 83 91 

TP 94 94 94 92 94 

COD 95 96 96 89 93 

BOD 99 98 98 97 97 

% 

100 

95 

90 

85 

80 

75 

70 

65 

60 

55 

Skævinge Renseanlæg. 


50 

2004 2005 2006 2007 2008 

TN 94 89 94 

TP 95 87 94 

COD 96 92 96 

BOD 99 99 100 

% 

100 

95 

90 

85 

80 

75 

70 

65 

60 

55 

Uvelse Renseanlæg. 


50 

2004 2005 2006 2007 2008 

TN 70 77 

TP 44 64 

COD 89 94 

BOD 94 98 

Side 34 af 37

% 

100 

95 

90 

85 

80 

75 

70 

65 

60 

55 

Alle Renseanlæg. 


50 

2004 2005 2006 2007 2008 

TN 80 81 84 79 85 

TP 96 97 96 92 96 

COD 91 92 94 91 94 

BOD 98 98 96 98 99 

Side 35 af 37

Ordliste 

Bio-P Biologisk fosforfjernelse 

BOD Biological Organic Demand = Biologisk iltforbrugende stof = Letomsætteligt organisk stof 

CO2 

Kuldioxid 

COD Chemichal Organic Demand = Kemisk iltforbrugende stof = Organisk stof 

COD/N Et højt COD/N forhold er godt for denitrifikationen. Er forholdet for lavt, kan det være 

nødvendigt at tilsætte ekstern kulstofkilde fx. glycol. 

Denitrifikation Mikrobiel omsætning af nitrat til frit kvælstof 

Nitrat + ammonium + fosfor + organisk stof → slam + frit kvælstof + kuldioxid 

1 

N2 + CO2 

NO3 - + NH4-N + 0,06 P + C6H12O6 → C3H7O2NP0,06 + 2 

Deponi Opbevaring på kontrolleret losseplads 

Efterpolering Se: Mikrosi 

Flowproportional Prøver udtaget i takt med mængde af vand 

Forklaringstank Tank hvor det, der kan nå at bundfælde, bundfælder. Anvendes for at mindske belastningen 

af det biologiske rensetrin 

Fældning Kemisk fjernelse af fosfor med f.eks. Aluminium eller Jern 

Gasklokke Beholder til opbevaring af biogas produceret i rådnetank 

Glycol Kulstofkilde. Bruges i processen i forbindelse med denitrifikation 

Hydraulisk belastning Flow = Den mængde vand der belaster – f.eks. indløbet til renseanlægget 

JKL Opløsning med jern. Anvendes til fældning af fosfor 

Kammerfilterpresse Anvendes til afvanding af slam, før det bringes til forbrænding 

Klude Større partikler, som kan filtreres fra gennem rist 

KS-system Kvalitetssikringssystem 

MFS Miljøfremmede stoffer 

Mikrosi Renset spildevand ledes gennem si for at fjerne mere SS 

N Kvælstof 

N2 

Frit kvælstof 

NH3-N Ammoniak-kvælstof 

NH4-N Ammonium-kvælstof 

Nitrifikation Mikrobiel omsætning af ammonium til nitrat: 

Ammonium + base + ilt → nitrat + vand 

NH4-N + 2 OH - + 2O2 → NO3 - + H2O 

NO3-N Nitrat-kvælstof 

Overskudsslam Biologisk overskudsslam fremkommer, når bakterierne vokser og formerer sig 

P Fosfor 

PAX-14 Opløsning med Aluminium. Anvendes til fældning af fosfor 

PE Person-Ekvivalent. Belastningen af det enkelte renseanlæg opgøres i PE og er et udtryk 

for, hvor meget 1 person udleder til renseanlægget. 1 PE opgøres i vandforbrug 

300 l/døgn, BOD = 21,9 kg/år, Fosfor =1 kg/år eller i Kvælstof = 4,4 kg/år 

Side 36 af 37

Polymer Produkt der ændrer slammets egenskaber til at være hydrofobt (vandskyende). Derved 

”slipper” slammet vandet, før det presses i pressen 

Presse Se kammerfilterpresse 

Recipient Vandløb, sø eller hav hvor det rensede spildevand ledes ud til 

Rejektvand Vand der presses ud af slammet ved afvanding 

Ristestof Større partikler som klude, vatpinde, toiletpapir osv. Ristestof køres til forbrænding 

Sand Sand kommer fra veje og fra utætte kloakker 

Sandfang Bassin, hvor sand fra vejene bundfælder 

SS Suspenderet stof, partikler i vandet 

Suspenderet stof SS, partikler i vandet 

Tot-P Total fosfor. Summen af opløst fosfor og fosfor bundet til suspenderet stof 

Side 37 af 37

Grønt Regnskab 2008 - Hillerød Forsyning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?