Spildevandsplan 2009-2012 - Hillerød Forsyning

Spildevandsplan 2009-2012

Hillerød Kommune
Spildevandsplan 2009-2012
Udgivelsesdato: 04-09-2009
Udarbejdet af Hillerød Kommune, Teknik Rådgivning i samarbejde med Orbicon
Forsidefoto: Hillerød Centralrenseanlæg

INDHOLDSFORTEGNELSE
Resumé ............................................................................................ 5
Økonomi ........................................................................................... 6
1 Indledning ................................................................................ 9
2 Planlægningsgrundlag .............................................................. 11
3 Målsætninger .......................................................................... 17
3.1 Mål og visioner for Hillerød Spildevand 17
3.2 Vandmiljø – søer og vandløb 19
3.3 Hillerød Kommunes strategi for vandmiljøet 22
4 Spildevandsanlæg .................................................................... 23
4.1 Kloakoplande – status og plan 27
4.1.1 Oplandet til Hillerød Centralrenseanlæg .............................. 28
4.1.2 Oplandet til Skævinge renseanlæg ..................................... 31
4.1.3 Oplandet til Gadevang Renseanlæg .................................... 33
4.1.4 Oplandet til Hammersholt Renseanlæg ............................... 34
4.1.5 Oplandet til Uvelse Renseanlæg ........................................ 35
4.1.6 Oplandet til Nr. Herlev Renseanlæg ................................... 36
4.2 Renseanlæg – status og plan 37
4.2.1 Status ............................................................................ 37
4.2.2 Plan ............................................................................... 40
4.3 Kloakanlæg – status og plan 43
4.3.1 Ledninger ....................................................................... 43
4.3.2 Pumpestationer og bygværk ............................................. 44
4.3.3 Bassiner ......................................................................... 45
4.3.4 Olieudskillere .................................................................. 46
4.3.5 Overløbsbygværker ......................................................... 47
4.4 Udledninger – status og plan 48
4.5 Det åbne land – status og plan 49
5 Miljømæssige effekter .............................................................. 53
6 Planlægningsopgaver ............................................................... 57
7 Tid og økonomi ........................................................................ 59
8 Administrative forhold .............................................................. 61
8.1 Forhold mellem offentlig og privat kloak 61
8.2 Tilslutning af omfangsdræn til offentlig kloak 63
8.3 Betalingsvedtægt 64
8.4 Tømningsordning 67
8.5 Betalingsregler for ejendomme i det åbne land 69
9 Litteraturhenvisning ................................................................. 71
BILAGSFORTEGNELSE
1. Tegning Status / Plan. nr. 1-2-001 og 1-2-002
2. Overdragelse af eksisterende fælles-private kloakker og private
kloakker i fællesareal til Hillerød Kommunes kloakforsyning
3. Tegning over ejendomme i det åbne land
4. Bassiner

5. Ejendomme i det åbne land hvor der planlægges kloakeringsløsninger
i anlægsperioden
6. Forklaring til skemaerne for oplande, udløb og renseanlæg
7. Oplandsskemaer
8. Udløbsskemaer
9. Renseanlægsskemaer 2008
10. Brug af regnvand i boliger: Fra taget til toilettet

Resumé
Resumé
Spildevandsplan 2009-2012 for Hillerød Kommune samler de tidligere
spildevandsplaner for den forhenværende Skævinge Kommune og den
forhenværende Hillerød Kommune samt for Uvelse Valgdistrikt, som før
kommunalreformen hørte til i den forhenværende Slangerup Kommune,
så der nu kun er en spildevandsplan for Hillerød Kommune.
Spildevandsplanen samler den eksisterende viden og de planlagte aktiviteter
i en plan og erstatter de tidligere spildevandsplaner med tilhørende
tillæg.
Spildevandsplanen giver en samlet oversigt over planlagte investeringer
på spildevandsområdet i Hillerød Kommune i planperioden. Spildevandsplanen
beskriver status og plan for kloakoplande, kloakfornyelse,
renseanlæggene med bygværker og indsatsen i det åbne land.
Spildevandsplanen beskriver, hvilke vandløb og søer det rensede spildevand
udledes til, og hvordan de planlagte aktiviteter vil påvirke miljøet.
Side 5

Resumé
Økonomi
Hillerød Byråd har den 25. juni 2008 besluttet at omdanne kloakforsyningen
med virkning fra den 1. januar 2008 til et aktieselskab: Hillerød
Spildevand A/S.
I forbindelse med stiftelsen af Hillerød Spildevand A/S, blev der udarbejdet
følgende budget, som blev fremlagt på bestyrelsesmødet den
28. oktober 2008:
Budgettet i hovedtal:
Side 6
2008 2009 2010 2011 2012
Salg i 1.000 m³ 2.400 2.500 2.500 2.500 3.500
m³ pris 28 30 30 30 34
Vandafledningsbidrag
bolig/erhverv 67.200 75.000 75.000 75.000 119.000
Vandafledn.bidrag veje mv. 2.306 2.338 2.461 2.461 2.461
Nettoomsætning 69.506 77.338 77.461 77.461 121.461
Driftsudgifter i alt 53.686 54.197 54.201 54.201 62.201
Afskrivninger 16.309 16.585 16.298 16.692 41.440
Finansieringsomkostninger 1.806 2.938 3.279 10.822
Resultat af primær drift -489 4.750 4.024 3.289 6.998
Beløbene er ekskl. moms.
Takststigningen i 2012 på 4,00 kr. ekskl. moms pr. m³ er til dækning
af investering i og drift af et nyt rensningsanlæg.

Følgende tabel viser budgetterede anlægsinvesteringer
Indledning
Tal i 1.000 kr. 2008 2009 2010 2011 2012
Byggemodning 11.900 16.050 4.065 9.100 9.500
Kloakering 6.104 2.260 1.940 1.940 1.410
Renseanlæg 300 13.280 14.500 139.100 125.000
Bassiner 7.000 15.000 5.000
Sanering af kloakker 12.851 22.825 22.825 22.825 22.825
Uspecificeret anlægstilgang, 8.000 8.000 8.000
Overført til drift - renoveringsudgift -20.000 -20.000 -20.000 -20.000
Anlægsbudget 31.155 41.415 46.330 165.965 146.735
• Hillerød Kommune vil gerne fremme genbrug af regnvand fra tage
til brug ved f. eks. toiletskyl. Hillerød Byråd har derfor besluttet, at
forbrugere, der genanvender regnvand, skal betale en årlig vandafledningsafgift
for 10 m 3 pr. toilet, mens resten af forbruget af genanvendt
regnvand er gratis.
• Spildevandsplanen fastsætter en maksimal befæstelsesgrad. Det
betyder, at hvis man afleder regnvand fra et større areal, end den
maksimale befæstelsesgrad tillader, er grundejeren forpligtiget til at
holde vandet inde på egen grund.
Spildevandsplanens administrative planlægningsopgaver er som
nævnt i afsnit 6:
• Udarbejdelse af beredskabsplan i forbindelse med oversvømmelser
• Ajourføring og opdatering af ledningsregistreringen
• Udarbejdelse af kapacitetsvurdering for kloakanlægget
• Tilstandsvurdering af bygværker
• Udarbejdelse af en handlingsplan mv. for kloakforsyningens mål
• Forbedring af registrering af ledningsanlæg
Side 7

Resummé
Side 8

1 Indledning
Indledning
Spildevandsplan 2009-2012
Spildevandsplanen fastlægger rammerne for, hvordan kloakforsyningen
(Hillerød Spildevand A/S) skal håndtere spildevand i kommunen.
Planen beskriver hvilke aktiviteter Hillerød Spildevand A/S har pligt til
at iværksætte og udstikker en tidsplan for arbejdet.
Formålet med spildevandsplanen er desuden at informere borgerne
om, hvilke planer kommunen har på området. Spildevandsplanen forpligter
kommunen til at gennemføre de konkrete tiltag i planen. Borgere,
der bliver berørt af tiltagene, vil blive orienteret.
Spildevandsplan 2009-2012 har til formål at samle viden inden for
spildevandsområdet fra de tidligere Hillerød og Skævinge Kommuner
samt for Uvelse Valgdistrikt og sikre et fælles grundlag for spildevandshåndteringen
i årene fremover, således at administrationen og
praksis på spildevandsområdet i den nuværende Hillerød Kommune
bliver ensartet.
Spildevandsplanen har en planperiode på 4 år (2009-2012), da det må
forventes, at de kommunale handleplaner, som kommunen skal udarbejde
i 2010 i henhold til miljømålsloven, vil medføre en revision af
planen.
Forhold til øvrige spildevandsplaner
Spildevandsplan 2009-2012 for Hillerød Kommune erstatter følgende
spildevandsplaner med tilhørende tillæg:
• Spildevandsplan 2004-2014, Skævinge Kommune
• De dele af Slangerup Kommunes spildevandsplan, som omhandler
Uvelse Valgdistrikt
• Spildevandsplan 1990-2001, Hillerød Kommune
Spildevandsplanens vedtagelse
Forslag til Spildevandsplan 2009-2012 blev vedtaget af Byrådet den
28-01.2009, og forslaget har været fremlagt til offentlig høring i 8
uger.
Spildevandsplan 2009-2012 er endeligt vedtaget af Byrådet den 26-
08-2009.
Selskabsdannelse
Med regeringens udspil ”Grøn markedsøkonomi - mere miljø for pengene”
fra april 2003 blev det tilkendegivet, at vandsektorens organisering
skulle gennemgås med henblik på at vurdere, om sektoren kan
opnå øget omkostningseffektivitet, og om der kan skabes mere konkurrence
i sektoren.
Et embedsmandsudvalg under Miljøstyrelsen med deltagelse af
Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Indenrigs- og
Sundhedsministeriet samt Skatteministeriet har kigget den danske
vandsektor efter i sømmene.
Side 9

Indledning
Målet har været at finde ud af, om sektoren kan organiseres, så den
både drives mere effektivt og billigere uden at det vil forringe Danmarks
fine vandkvalitet og omfattende spildevandsrensning.
På baggrund af dette serviceeftersyn af vandsektoren fremlagde
regeringen et ideoplæg med forslag til initiativer. Initiativerne sigter
på at modernisere og præcisere reguleringen af vand- og kloakforsyningen,
så den høje standard kan bevares fremover.
Serviceeftersynet blev blandt andet iværksat i lyset af, at der var
identificeret et betydeligt effektiviseringspotentiale i sektoren. Hvis
det kan realiseres, vil der for givne vandpriser blive bedre plads til
at håndtere de miljø- og investeringsmæssige udfordringer, sektoren
står overfor.
For at sikre adskillelse mellem drifts- og myndighedsopgaver og
styrke tilskyndelsen til at effektivisere forslås en selskabsgørelse af
de kommunale forsyninger og en ophævelse af hvile-i-sig-selv princippet.
Sidstnævnte foreslås i oplægget erstattet med en prisloftsregulering,
som vil fremme omkostningseffektiviteten og stabile
priser.
Byrådet har på den baggrund besluttet at spildevands-, vand- og
varmeforsyningerne samt affaldsområdet i Hillerød Kommune omdannes
til aktieselskaber med virkning fra den 1. januar 2008.
Hillerød Spildevand A/S har til opgave at drive kloakforsyningen
under de rammer og aftaler, som udarbejdes mellem Hillerød Kommune
og Hillerød Spildevand A/S.
Side 10

Planlægningsgrundlag
Miljøbeskyttelseslovens § 30
§ 30. Hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, herunder ikke opfylder eller tilgodeser de krav,
der er fastsat efter § 28 og § 29, samt forudsætninger fastsat efter § 32, stk. 4, kan tilsynsmyndigheden påbyde, at der
foretages den nødvendige forbedring eller fornyelse af anlægget. Tilsynsmyndigheden kan endvidere ændre vilkår fastsat i
en tilladelse efter § 28, hvis de tidligere fastsatte vilkår må anses for utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige.
Stk. 2. Kan forureningen ikke afhjælpes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud imod fortsat drift af anlægget.
Stk. 3. Medfører forureningen overhængende alvorlig fare for sundheden, kan forbud umiddelbart nedlægges.
Stk. 4. Tilsynsmyndighedens afgørelse efter stk. 1-3 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, når anlæggets
kapacitet er på 30 personækvivalenter eller derunder.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at kommunalbestyrelsens påbud efter stk. 1-3 vedrørende anlæg med en
kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder eller anlæg tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg i henhold til § 28,
stk. 3, skal opfyldes ved etablering af nedsivning, såfremt der kan nedsives i området. Der skal dog ikke etableres nedsivning
i det omfang, der etableres andre spildevandsløsninger, der ikke medfører udledning, såfremt der kan opnås tilladelse
hertil og etableringen sker inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte bindende tidsfrister for, hvornår påbud efter stk. 1-3 skal være meddelt for anlæg
med en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder eller for anlæg omfattet af § 28, stk. 3.
Stk. 7. Ved offentlige spildevandsanlæg forstås spildevandsanlæg, hvor en eller flere kommunalbestyrelser har ansvaret
for anlæggets drift og/eller vedligeholdelse. Spildevandsanlæg etableret af kommunalbestyrelsen efter § 7 a i lov om
betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af 5. december 1997, 4) er dog private, selv om
de drives og vedligeholdes af kommunalbestyrelsen.
Miljøbeskyttelseslovens §32
§32 Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om:
• eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger,
• områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og –pligten helt eller delvist,
• den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse,
2 Planlægningsgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven
Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens
§ 32, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 /1/ samt
bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens
kapitel 3 og 4, jf. bekendtgørelse nr. 1667 af 14. december
2006 /2/ og vejledning til samme nr. 11058 af 1. januar 1999 /3/.
De nødvendige indsatser på spildevandsområdet finansieres af brugerne
eller medlemmerne af kloakforsyningen. Reglerne herfor er fastsat i
Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. bekendtgørelse
nr. 281 af 22. marts 2007 /4/.
I henhold til § 30 i miljøbeskyttelsesloven kan kommunalbestyrelsen
påbyde ejendomme og private anlæg < 30 PE i det åbne land, der afleder
renset eller urenset spildevand til vandløb, søer eller havet, forbedret
rensning (nedsivning eller anden form for rensning af spildevandet)
efter nærmere fastsatte grænseværdier.
• eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder,
hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg,
• eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte
områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau,
• hvilke anlæg der etableres på kommunal foranstaltning, og hvilke der etableres på privat foranstaltning, og
• efter hvilken tidsfølge forudsættes projekternedarbejdet og anlæggene udført.
Side 11

Planlægningsgrundlag
Miljømålslov
Miljømålsloven, Bekendtgørelse om lov om miljømål m.v. for vandforekomster
og internationale naturbeskyttelsesområder LBK nr. 1756 af
22. december 2006 /5/ betyder, at staten ved miljøcentrene skal udarbejde
en vandplan, som skal vedtages i 2010. Hillerød Kommune skal
på den baggrund udarbejde en indsatsplan, der viser, hvordan man vil
leve op til målsætningerne for vandområder og grundvand.
Vandplanen og indsatsplanen vil indeholde tiltag på spildevandsområdet,
og den skal derfor indarbejdes i spildevandsplanens revision.
Miljøvurdering
Med Lov om miljøvurdering af planer og programmer, jf. Bekendtgørelse
af lov om miljøvurdering af planer og programmer BEK nr. 1398 af
22. oktober 2007 /6/ skal det for planer, som tilvejebringes i henhold
til lovgivning og af offentlige myndigheder, klarlægges, hvorvidt der
skal foretages en miljøvurdering af den pågældende plan.
Spildevandsplanen omhandler krav til rensning af spildevand fra ca.
415 ejendomme i det åbne land samt udvidelse af kloakoplande i
kommunen, der er tilsluttet rensningsanlæg.
Spildevandsplanen omhandler endvidere udvidelse af Hammersholt
Renseanlæg.
Efter en indledende screening i henhold til ”Lov om miljøvurdering af
planer og programmer” har Hillerød Kommune besluttet, at der skal
gennemføres en miljøvurdering af denne spildevandsplan.
I henhold til ovennævnte lov § 7 stk. 4 har kommunen indledende hørt
relevante myndigheder i forbindelse med afgrænsningen af, hvilke aktiviteter,
der skal indgå i den lovpligtige miljøvurdering.
Forhold til Regionplanen
I henhold til miljøbeskyttelsesloven /1/ må spildevandsplanen ikke
stride imod regionplanen /7/.
I Regionplan 2005 er de overordnede rammer for byudvikling, erhvervsudvikling,
infrastruktur og miljø i regionen frem til 2017 fastlagt.
Hovedstadens Udviklingsråd vedtog i oktober 2005 Regionplan
2005.
Regionplanen indeholder målsætninger for kystvande, søer og vandløb
samt krav om forbedret rensning til en række ejendomme i det
åbne land.
I regionplanen er krav til renseklasser for ejendomme i det åbne
land angivet. Renseklasserne er ligeledes vist i bilag 3: Tegning over
ejendomme i det åbne land.
HUR’s Regionplan 2005 skal erstattes af et landsplandirektiv og 34
kommuneplaner, som skal udarbejdes i 2009.
Side 12

Retningslinier for spildevandshåndtering i Regionplan 2005
Planlægningsgrundlag
HURs mål:
• at spildevandsafledningen skal foregå, så regionens vandområder og grundvandet beskyttes
• at spildevandsafledningen sker på en måde, så de rekreative interesser, herunder badning, lystfiskeri m.v., tilgodeses
Generelt for spildevand:
• Spildevand fra bysamfund, industrier og enkeltejendomme samt regnafledning fra større befæstede arealer skal
renses inden afledning til vandområderne eller nedsivning gennem jorden.
• For alle nye eller ændrede spildevandsudledninger, undtaget regnvand, skal det sikres, at spildevandet minimum
renses til et niveau svarende til biologisk rensning. Alternativt kan spildevandet afskæres, opsamles eller nedsives.
• Nye spildevandsudledninger til søer og stillestående vandområder skal undgås.
• Inden for nitratfølsomme grundvandsområder og kildepladszoner må der ikke gives tilladelse til nedsivning af
spildevand, medmindre der kan gøres rede for, at nedsivningen kan ske uden risiko for forurening af grundvandet.
• Udledning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller skal begrænses mest muligt med anvendelse af den bedste,
tilgængelige teknologi (BAT). Fokus skal specielt rettes mod udledninger fra lystbådehavne og trafikbelastede
arealer.
Renseanlæg:
• Alle renseanlæg skal udbygges, så de kan leve op til de krav og forudsætninger, der følger af lovgivningen og
målsætningen for regionens vandområder. Fastsættelse af endelige krav vil ske ved meddelelse af udledningstilladelser.
• Der må ikke udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse inden for 100 m fra renseanlæg, og nye anlæg
må ikke opføres nærmere end 100 m fra boliger og anden forureningsfølsom arealanvendelse. Eksisterende anlæg,
der ligger mindre end 100 m fra forureningsfølsom arealanvendelse, må ikke udvide eller ændre processerne
på anlægget, medmindre det kan sandsynliggøres, at det ikke giver miljøproblemer.
Regnbetingede udløb:
• Udledningen må ikke forårsage hydrauliske eller stofmæssige problemer i recipienten - herunder kræve regulering
af vandløb for at opnå tilstrækkelig hydraulisk kapacitet. Udlederkrav fastsættes på baggrund af recipientmålsætning
og -anvendelse, samt ud fra vandløbenes vandføring.
Udløb fra separatkloakerede områder:
• Alle nye og ændrede separate regnvandsudløb samt eksisterende, der medfører problemer, skal som udgangspunkt
dimensioneres som følger:
• Vandløb uden hydrauliske problemer: maksimalt afløb på 1-3 l/s/reduceret ha og en overbelastningshyppighed på
n = ½-1
• Vandløb med hydrauliske problemer: maksimalt afløb på 1-2 l/s/reduceret ha og en overbelastningshyppighed på
n = 1/5.
• Det maksimale afløb fastsættes på baggrund af vandløbets målsætning og fysiske tilstand.
• Afledning af vand fra befæstede arealer skal ske via passage af sandfang og olieudskiller eller lignende, medmindre
det kan dokumenteres ikke at være nødvendigt.
• Regnvand fra befæstede arealer og tagflader uden specielt forurenede stoffer skal i videst muligt omfang nedsives
lokalt eller hvis muligt opsamles til formål, hvor det kan erstatte ledningsvand.
• Udledning til eller nær områder med badevand bør undgås.
Udløb fra fælleskloakerede områder:
• Belastningen via overløb fra fælleskloakerede områder skal søges begrænset mest muligt, f.eks. ved etablering af
bassiner samt ved passage af rist, skumbræt eller lignende eller ved foranstaltninger med tilsvarende renseeffekt.
Ved dimensionering af overløbsbygværker tages udgangspunkt i en aflastningshyppighed på maksimalt n =
½-2 til vandløb og søer. I særlige tilfælde kan aflastningshyppigheder op til N = 5 accepteres. Ved afledning til
kyster uden badevandsområder tages der udgangspunkt i en aflastningshyppighed på maksimalt n = 5-10. For
eksisterende overløb gælder, at aflastninger nær badevandsområder og A-målsatte vandløb helt bør undgås.
• Der må ikke etableres nye overløb til søer med badevandsinteresser eller til søer, der anvendes til vandindvinding.
Der må som udgangspunkt ikke etableres nye udledninger inden for en afstand af 2 km fra badevandsområder.
Udledninger fra enkeltejendomme og spredt bebyggelse:
• Spildevandet fra ukloakerede ejendomme med en spildevandsbelastning på 30 personækvivalenter eller derunder
og med udløb til vandløb og søer skal som minimum renses til den renseklasse, der er angivet for det pågældende
opland.
• Spildevand fra enligt beliggende ejendomme skal i videst muligt omfang nedsives.
Side 13

Planlægningsgrundlag
Fingerplan 2007
I 2006 udgjorde HUR’s Regionplan 2005 det overordnede grundlag
for den kommunale planlægning.
Dele af Regionplan 2005 vil blive erstattet af Fingerplan 2007 /8/,
der som fastlagt i planloven indeholder bindende regler for byudvikling,
byomdannelse, grønne kiler, transportkorridorer, trafik- og
forsyningsanlæg, som er særlige for hovedstadsområdet.
Den resterende del af Regionplan 2005 med retningslinjer for bl.a.
Landområdet, vand, støj mv. vil ligeledes få retsvirkning som et
landsplandirektiv, men vil blive ophævet i takt med, at kommunerne
i 2009 vedtager nye kommuneplaner.
De to landsplandirektiver – ”Fingerplan 2007” og ”Regionplan 2005”
vil sammen med en landsdækkende ”oversigt over statslig interesser
i kommuneplanlægningen – 2009” udgøre det overordnede
grundlag for kommunernes arbejde med planstrategier og for næste
generation af kommuneplaner.
Kommuneplan
Byrådet vedtog den 21. december 2005 Kommuneplan 2005 for
Hillerød Kommune.
I 2009 forventes en ny samlet kommuneplan for Hillerød Kommune
udarbejdet.
Kommuneplan 2005 for Hillerød Kommune vil indtil en ny samlet
kommuneplan er udarbejdet indgå parallelt med kommuneplaner fra
Skævinge samt Slangerups plan indeholdende områderne Uvelse og
Lystrup.
Arealer til nye boliger og nye erhvervsvirksomheder kan ikke dækkes
gennem omdannelse og fortætning af byområderne alene. For
at reducere arealforbruget skal den eksisterende by genbruges og
fornyes ved omdannelse i størst mulig omfang.
Der er derfor udlagt to nye byudviklingsarealer. Det ene er det nye
boligområde ”Ullerødbyen”, der er placeret som en naturlig afrunding
af Hillerød mod vest. Det andet er et mindre erhvervsareal i
det eksisterende erhvervsområde. Hertil kommer mindre byområder
i Alsønderup.
Kommuneplan 2005 for Hillerød Kommune fastlægger hermed nye
kloakoplande, som skal tilsluttes Hillerød Central Renseanlæg.
Kommuneplan 2005-2017 for Skævinge bygger på et ønske om
vækst med et mål i 2017 på 8.700 indbyggere. De nye boligområder
findes primært i Skævinge by og Gørløse samt i mindre omfang i St.
Lyngby og Meløse. Kommuneplan 2005-2017 for Skævinge indebærer
hermed nye kloakoplande til Skævinge Renseanlæg.
Regionplan 2005 åbner mulighed for boligbyggeri i Uvelse nord. Hillerød
Kommune skal i 2009 forholde sig til denne mulighed for byggemodning
i Uvelse i forbindelse med kommuneplanarbejdet.
Side 14

Planlægningsgrundlag
Vandforsyningsplan
Vandforsyningsplanen for Hillerød Kommune samt Skævinge Kommune
er stadig gældende. Regionplan 2005 fastlægger kildepladszoner
og indvindingsoplande.
Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse skal udarbejdes på baggrund
af kortlægningen af de geologiske og hydrogeologiske forhold. Kortlægningen
af de geologiske og hydrogeologiske forhold udarbejdes af
Miljøcenter Roskilde.
I det åbne land kan spildevandet i visse områder renses i et nedsivningsanlæg.
En forudsætning for at opnå en tilladelse til nedsivning af
husspildevand er blandt andet, at nedsivningen ikke påvirker vandkvaliteten.
Det er dog kun få vandværker, der ikke har boringer i kalken. Kalken
er beskyttet af et øvre lerlag. Så det vil primært være ejendomme med
egen boring/brønd, hvor nedsivning af ejendommens spildevand kan
forurene boringen/brønden.
Side 15

Planlægningsgrundlag
Side 16

Tabel 1 Vigtigste indsatsområder
for Hillerød Spildevand A/S
3 Målsætninger
3.1 Mål og visioner for Hillerød Spildevand
Målsætninger
Visionen for Hillerød Kommune er at gøre kommunen til et endnu bedre
sted at bo, arbejde og leve. Et velfungerende spildevandssystem er
et naturligt og nødvendigt krav for et udviklet samfund.
Det overordnede og grundlæggende mål for spildevandsplanlægningen
i Hillerød Kommune er at sikre bortskaffelse af spildevand og regnvand
på en sådan måde, at befolkningens sundhedstilstand bevares og miljøet
tilgodeses.
Dette kan opstilles som følgende 2 ligeværdige hovedmål for spildevandshåndteringen:
• Opretholdelse af en driftssikker afløbsforsyning
• Miljø- og recipienthensyn
Kommunens Agenda21 Handlingsplan /9/ bygger på de 5 lovbundne
indsatsområder:
• Mindske miljøbelastningen
• Fremme en bæredygtig byudvikling og byomdannelse
• Fremme biologisk mangfoldighed
• Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet
• Fremme samspil mellem beslutninger
De vigtigste delmål inden for de 5 indsatsområder, som Hillerød Spildevand
især vil arbejde med i spildevandsplanens planperiode, kan ses
i nedenstående tabel:
Indsatsområde Vigtigste delmål
Mindske miljøbelastningen
Fremme en bæredygtig
byudvikling og byomdannelse
Fremme biologisk mangfoldighed
Inddragelse af befolkningen
og erhvervslivet
Fremme samspil mellem
beslutninger
Mindske udledning af næringssalte til
recipienter fra kloaksystemet
Ved nybyggeri skal Agenda21 indarbejdes
i projekteringen.
Herunder skal udformning af sparebassiner,
forventet energiforbrug,
arbejdsmiljø i forbindelse med efterfølgende
drift og projekterne gennemgås
af Hillerød Spildevand A/S.
Bevare og forbedre de eksisterende
naturværdier
Sikre at spildevandsplanens offentlige
høringsperiode og politiske behandling
følger lovkravene
Turde afprøve nye veje og aktiviteter
for at leve op til nationale og internationale
mål for bæredygtighed
De overordnede hovedmål samt proceduren for spildevandsplanens
behandling og vedtagelse omfatter alle 5 indsatsområder.
Side 17

Målsætninger
I notat vedr. målsætninger for spildevand og kloakforsyning /10/
(se punkt 10 i litteraturhenvisningen i afsnit 9) er indsatsområderne
udspecificeret i delmål og fordelt mellem interessenterne for spildevandsplanen.
I spildevandsplanens planperiode vil delmålene blive indarbejdet
med hvilke handlinger, indikatorer og niveauer, der arbejdes med i
forbindelse med spildevandsplanlægningen og fra kloakforsyningens
side.
Kommunens Agenda21 Handlingsplan er en dynamisk plan, som vil
forandres med tiden og dermed give forandrede mål. Spildevandsplanlægningen
udmønter visionerne i Agenda21 Handlingsplanen og
vil derfor samvirke med den dynamiske planlægning.
Side 18

Figur 1 Vandløb i
Hillerød Kommune:
Kommunegrænse
Målopfyldelse I
Målopfyldelse II
Søer
3.2 Vandmiljø – søer og vandløb
Målsætninger
Størstedelen af Hillerød Kommune afvandes til Roskilde Fjord via vandløbssystemerne:
Havelse Å, Pøle Å, Lyngby Å og Æbelholt Å. Havelse
Å-systemet løber direkte til Roskilde Fjord. De 3 øvrige vandløbssystemer
løber til Arresø, som afleder til Roskilde Fjord gennem Arresø
Kanal i Halsnæs Kommune.
En mindre del af Hillerød Kommune afvander mod øst til Esrum Sø
gennem Fønstrup Bæk. Begge recipienter har en skærpet målsætning,
som opfyldes på nuværende tidspunkt.
Målsætning
Målsætninger for vandløb, søer og det marine miljø er optaget i Regionplan
2005 for Frederiksborg Amt. Ved meddelelse af udledningstilladelser
stilles krav til udledningerne, så udledning af spildevand og
regnvand ikke udgør en hindring for opfyldelse af målsætningerne.
Målsætningerne for vandløb og søer samt retningslinjerne for spildevandshåndtering
findes i dag i Regionplan 2005. Disse erstattes dog af
vandrammedirektivet/miljømålsloven, der fra 2010 vil udgøre grundlaget.
På baggrund af allerede eksisterende miljødata for vandområderne har
Frederiksborg Amt, nu Roskilde Miljøcenter, udarbejdet en Risikovurdering
/11/ der forholder sig til om vandområderne lever op til de gældende
vedtagne miljømål, som fremgår af Regionplan 2005.
Side 19

Målsætninger
Ud fra denne viden er der foretaget en grovsortering af vandområder
i risikokategorier: Kategori I for vandområder, der forventes at
kunne opfylde miljømålene inden udgangen af 2015 og kategori II
for områder, der vurderes at være i risiko for ikke at kunne opfylde
målene ved en gennemførelse af allerede vedtagne og finansierede
tiltag.
For Hillerød Kommune fremgår risikovurderingen af Figur 2. I Hillerød
Kommune er regionplanens krav til målsætning kun opfyldt i et
fåtal af vandløbene. Det drejede sig om følgende vandløbsstrækninger:
• HUR nr. 1332, Pøle Å
• HUR nr. 6038, Stenfeldtlillegrøften
• HUR nr. 6111, Fønstrup Bæk
• HUR nr. 6071, Bramaholm Bæk
• HUR nr. 1301, Gørløse Å
• Karlebo Grøften
Målopfyldelse
Hillerød Kommune har i 2007 gennemført en kvalificering af kommunens
indsats i forhold til miljømålsloven /5/. I den forbindelse er de
nyeste DVFI-prøver i perioden 2004-2006 /13/ sammenholdt med
kravværdien i regionplanen*. For at kunne vurdere graden af målopfyldelse
viser Figur 2, hvor der kun mangler en DVFI-klasse for at målet
er nået (gul farve), hvor der mangler to DVFI-klasser for at målet
er nået osv.
* DVFI betyder: Dansk Vandløbs Fauna Indeks
Side 20
Figur 2 Vandløb i Hillerød
Kommune DVFI-klasser fra
målsætning

Tabel 2 Søer i Hillerød Kommune.
Forventet målopfyldelse i 2015
Målsætninger
Figur 2 viser, at størstedelen af DVFI-stationerne i Hillerød Kommune
kun mangler et DVFI-trin i målsætningsopfyldelse.
Af Tabel 2 fremgår nøgletal for de målsatte søer i Hillerød Kommune.
Med farvekoder er vist, om søerne i risikoanalysen forventes at kunne
opfylde målene i 2015 (grøn farve) eller ikke (rød farve).
Det er bemærkelsesværdigt, at enkelte søer, der i 2005 opfyldte regionplanmålsætningen
(bl.a. Karlssø og Tørkeris Sø) ikke forventes at
opfylde målsætningen i 2015.
Mål opfyldt 2015 (Risikoanalysen)
Målsætning
Kravværdier - Regionplan 2005
Mål opfyldt 2005
Sønavn
Alsønderup Enge nej B - bund 120 150 ja x
Arresø nej B nej 0,8 65 80 nej
Brededam ja B ja 1 65 80 nej
Fønstrup Dam Ja B ja bund 50 50 nej
Esrum sø
Frederiksborg
ja A1 ja 4 150 125 ja
Slotssø nej B nej 1 100 100 nej
Karlssø nej B ja 1 65 80 nej
Langebjerg Gravsø nej B nej 3,5 30 30 ja x
Nørresø nej B nej 1 65 80 nej
Solbjerg Engsø nej C - - 200 250 nej
Store Gribsø ja A1 nej 3 - ja x
Strødam Engsø ja C ja - 300 375 nej
Strølille Gravsø ja B ja 3,5 30 30 ja x
Teglgård Sø nej B nej 1 65 80 nej
Tørkeris Sø nej B ja 1 65 80 nej
Sigtdybde (m) SOMMER
Fosfor (µg/l) ÅR
Fosfor (µg/l) SOMMER
Andre krav
Vegetation udbredt
pH > 4,5
Side 21

Målsætninger
3.3 Hillerød Kommunes strategi for vandmiljøet
Med denne Spildevandsplan ønsker Hillerød Kommune at påbegynde
de forandringer, som det forventes at implementering af Vandrammedirektivet
samt klimaforandringer vil stille til fremtidens håndtering af
spildevand.
Implementeringen af Vandrammedirektivet kommer til at stille større
krav til udledninger fra kloaksystemet og udledninger i det åbne land.
De to store vandløb i Hillerød Kommune, Pøle Å og Havelse Å, samt
Arresø og Esrum Sø er vigtige vandområder, som skal beskyttes. Ligeledes
skal de bynære søer og vandløb i og gennem Hillerød by beskyttes.
I Regionplan 2005 er der udpeget to Vandmiljøplan II- områder, Attemosen
og Apholm. Disse to områder kan blive etableret som vådområder,
såfremt der kan opnås enighed blandt grundejerne i områderne.
Det kan betyde, at kravene til rensning af spildevandet fra de enkelte
ejendomme i oplandet til vådområderne skal skærpes i forhold til, hvad
regionplanen kræver.
Hillerød Kommune vil derfor anvende et forsigtighedsprincip i forbindelse
med implementering af regionplanen. Ved udstedelse af påbud
om forbedret spildevandsrensning tages der højde for, hvilke muligheder
ejendommen har for at forbedre spildevandsrensningen. Områder,
hvor der ikke forventes at ske ændringer i renseklassen, og hvor der
ikke er udsigt til kloakering, vil først få påbud om forbedret spildevandsrensning,
mens områder, hvor der kan ske ændringer i krav og
muligheder inden 2012, først vil få påbud, når Vandplanen er færdig.
Dermed forventes det, at grundejerne får en rimelig behandling.
Da der er store drikkevandsinteresser og følsomme naturområder i den
tidligere Skævinge Kommune, vil Hillerød Kommune inddrage forskellige
miljøparametre i planlægningen af kloakeringsopland og i sagsbehandlingen
af tilladelser til nedsivning og udledning af spildevand. Følgende
overordnede parametre danner baggrund for hvilken løsning,
Hillerød Kommune vil tillade:
Side 22
‐ Antal ejendomme inden for et begrænset område: Det vurderes,
om der er risiko for overbelastning af vandmiljøet, hvis der
ligger mange ejendomme inden for et relativt lille område.
‐ Belastning af kildepladszone: Det vurderes, om der er risiko for
forurening af grundvandet, hvis der tillades nedsivning i en kildepladszone
eller andre områder med særligt følsomme drikkevandsinteresser.
‐ Andre miljømæssige forhold: Der foretages en helhedsorienteret
vurdering af risikoen for forurening ved den konkrete spildevandsløsning
Vurderingerne tager udgangspunkt i de gældende vejledninger på området.
For at sikre en ensartet sagsbehandling udarbejdes der procedurer
for spildevandstilladelser mv.

Figur 3 Fælles- og separat kloakerede
oplande.
Fælleskloak
Separat-/spildevandskloak
Der er tre forskellige kloakeringsformer:
• Fælleskloakering – regn-
og spildevand ledes i samme
ledningssystem (én-strenget)
• Separatkloakering – regn-
og spildevand ledes i hvert sit
separate ledningssystem (tostrenget)
• Spildevandskloakering –
der ledes kun spildevand væk
(én-strenget)
4 Spildevandsanlæg
Spildevandsanlæg
Generelt
Hillerød Kommunes samlede areal er 21.300 ha. Heraf er 2400 ha kloakeret.
Det offentlige spildevandsanlæg i Hillerød Kommune omfatter spildevandsanlæg,
hvor kommunalbestyrelsen har ansvaret for anlæggets
drift og vedligehold.
Skævinge renseanlæg
Gadevang renseanlæg
Hillerød Centralrenseanlæg
Nr. Herlev renseanlæg
Slangerup renseanlæg
Hammersholt renseanlæg
I Hillerød Kommune er ca. 63 % af kloakoplandet fælleskloakeret,
29 % separatkloakeret og 8 % spildevandskloakeret. Hovedledningerne
har en samlet længde på ca. 390 km.
Fra fælleskloakerede oplande ledes både regn- og spildevand til renseanlæg.
På udvalgte steder er kloaksystemet dog forsynet med bygværker,
som aflaster kloaksystemet under regnvejr ved at udlede opblandet
regn- og spildevand til vandløb eller søer.
Aflastning er nødvendig, når kloaksystemets kapacitet overskrides
under kraftig regn, og er med til at sikre, at overbelastning af kloaksystemet
ikke resulterer i skader på huse, veje m.m.
Fra separatkloakerede oplande ledes alt spildevandet til renseanlæg.
Generelt passerer regnvandet først sandfang og olieudskiller og
eventuelt sedimentationssøer, inden det udledes til nærmeste vandløb
eller sø.
Side 23

Spildevandsanlæg
Fra spildevandskloakerede oplande afledes kun spildevand. Den enkelte
grundejer har selv ansvaret for håndtering af regnvand.
For at imødegå klimaændringer og miljøhensyn vil Hillerød Kommune
fremover for større bymæssige bebyggelser undersøge de tekniske,
miljømæssige og økonomiske konsekvenser af ændring af kloakeringsprincippet
for fælleskloak til separat- eller spildevandskloakering.
Såfremt undersøgelserne viser væsentlige fordele, vil der
eventuelt iværksættes en vurdering af kloakeringsprincippet.
Dimensionering af kloaksystemet
Da det eksisterende kloaksystem i Hillerød Kommune blev anlagt,
blev det dimensioneret efter kendelser fra landvæsenskommissionen.
I disse kendelser er der som hovedregel anvendt lokalt dimensionsgivende
regn med fuldtløbende rør én gang hvert andet år.
I den efterfølgende periode var der ikke lovbundne dimensioneringskrav,
men Ingeniørforeningen i Danmark havde en anbefaling
om, at fælleskloakker blev dimensioneret for regnintensiteten 140
l/s/ha i 10 min., svarende til fuldtløbende rør hvert 2. år.
Separate regnvandskloakker blev anbefalet at skulle dimensioneres
for en regnintensitet på 110 l/s/ha ligeledes i 10 min., hvilket svarede
til fuldtløbende rør hvert år.
Denne anbefaling af dimensioneringspraksis blev fulgt af de daværende
Hillerød, Skævinge og Slangerup (Uvelse) Kommuner.
Da bekymringer om klimaændringer begyndte i starten af
1990’erne, besluttede daværende Hillerød Kommune at øge dimensioneringen
af fælleskloakker, således at de blev dimensioneret for
regnintensiteten 190 l/s/ha i 10 min., svarende til fuldtløbende rør
hvert 5. år. Skævinge ændrede ligeledes dimensioneringspraksis
ved indførsel af spildevandsplan gældende fra år 2004 til 2014.
I 2005 er der udarbejdet en funktionspraksis for kloaksystemer
(Spildevandskomiteens Skrift 27). Her anbefales det, at kloaksystemerne
dimensioneres ud fra bestemte kriterier. Når dimensioneringen
foretages, bør der tages højde for usikkerheder i beregninger
og klimaændringer ved at tillægge en sikkerhedsmargin.
I 2007 findes forskellige beregningsmetoder for kloakoplandene i
Hillerød Kommune, sikkerhedsmargin vil derfor også variere. I ”Notat
om dimensionering” /14/ beskrives kriterier for bestemmelse af
sikkerhedsmargin for det enkelte opland.
Ved renovering og nyanlæg af kloakker, som skal aflede regnvand i
Hillerød Kommune, vil Hillerød Kommune i fremtiden projektere systemerne
efter, at den enkelte borger ikke vil opleve oversvømmelse
til terræn fra det offentlige afløbssystem hyppigere en én gang
hvert 10 år i fælleskloakerede områder og én gang hvert 5. år i separatkloakerede
områder
Maksimale befæstelsesgrader
For at undgå, at den offentlige del af kloaksystemet bliver overbelastet,
er der grænser for, i hvor stor udstrækning forskellige typer
arealer må befæstes. De forskellige typer arealer er inddelt i kategorier
efter, hvad de må anvendes til ifølge kommuneplan og lokalplaner.
Befæstelsesgraden angiver, hvor meget overfladevand, der maksimalt
må afledes til kloaksystemet fra ejendommes areal uden forsinkelse.
En befæstelsesgrad på 0 svarer til, at intet overfladevand
Side 24
Arealanvendelse Opstuvning
til terræn
Fælleskloakeret
Bolig- og erhvervsområder
Separatkloakeret
Bolig- og erhvervsområder
10 år
5 år
Kriterier for fremtidig dimensionering
af kloaksystemer i Hillerød
Kommune.
Kriteriet er en statistisk gentagelsesperiode.

Tabel 3 Anvendte befæstelsesgrader
for arealtyper.
For oplysning om tilladelig befæstelsesgrad
for det enkelte
lokalområde skal Hillerød
Kommune forespørges.
Ved om-/tilbygninger, ændringer
i lokalplaner eller nye lokalplaner
skal befæstelsesgraden
leve op til de tilladte befæstelsesgrader
Spildevandsanlæg
må afledes til kloaksystemet, mens en befæstelsesgrad på 1 svarer
til, at overfladevand fra hele matriklens samlede areal må afledes til
kloaksystemet uden forsinkelse.
Arealanvendelse jf. kommuneplan og
lokalplan
Anvendte tilladelige
befæstelsesgrad
Boligområder, åben lav og tæt lav 0,2-0,3
Boligområder, etageboliger 0,3-0,5
Centerområder 0,8
Industriområder 0,6
Industriområder og håndværk 0,6
Kontor- og serviceområder 0,6
Serviceområder 0,6
Parker og grønne områder 0
Landsbyer 0,3
Hvis man vil befæste en større del af grunden end skemaet ovenfor
giver mulighed for, skal den samlede afstrømningsmængde af regnvand
begrænses, svarende til værdierne i skemaet.
Dispensation af de maksimale befæstelsesgrader ansøges af grundejeren
i forbindelse med byggetilladelser.
De fastsatte værdier skal følges, når der etableres nye tilslutninger,
eller når eksisterende tilslutninger ændres.
I blandt andet Skævinge by er dele af hovedkloakken dimensioneret til
kun at aflede vejvand og spildevand. I sådanne områder, og hvor de
geologiske forhold er uegnede til nedsivning af regnvand, skal der søges
om dispensation for afledning af regnvand til den offentlige kloak.
Ved eventuel dispensation kan der kun forventes tilladelse til bortledning
af regnvand svarende til normal drænafstrømning på 0,5-1,0
l/s/ha.
Nedsivning af regnvand
Generelt tilskynder Hillerød Kommune projekter, hvor regnvand tilbageholdes
på private matrikler i stedet for at udledes til kloaksystemet.
I tilfælde af etablering af nedsivning af regnvand, skal der ansøges om
dette.
Hvis der ansøges om dispensation for nedsivning, skal der vedlægges
en hydraulisk beregning, som begrunder en sådan ansøgning. Hillerød
Kommune vil ud fra disse beregninger vurdere hvert enkelt tilfælde.
Ved etablering af nedsivningsanlæg for regnvand skal det sikres, at der
er tilstrækkeligt volumen i anlægget. Lodsejeren fastsætter selv gentagelseshyppigheden
for overskridelse af kapaciteten, men det skal
sikres, at vandet ved overbelastning ikke afledes til naboparceller eller
veje. Se ”Vejledning i nedsivning” /15/.
Vedrørende udtræden af kloakforsyningen med hensyn til regnvand, se
afsnit 8.3: Betalingsvedtægt. For yderligere oplysninger kan der henvises
til Hillerød Kommunes betalingsvedtægt /16/.
Side 25

Spildevandsanlæg
Genanvendelse af regnvand
Hillerød Kommune vil gerne fremme genbrug af regnvand fra tage til
brug ved f.eks. toiletskyl.
Kloakforsyningen har besluttet, at forbrugere, der genanvender regnvand,
skal betale vandafledningsbidrag som pr. forbrugt m 3 vandforsyningsvand.
Vandafledningsbidrag for genanvendt regnvand afregnes
som 10 m 3 vandforsyningsvand pr. toilet, som administrativt tillægges
målerafregningen for det almindelige forbrug af vandforsyningsvand.
Genanvendt regnvand udover 10 m 3 er gratis i vandafledningsbidrag.
Borgere er pligtige til at ajourføre oplysninger i BBR-registeret omkring
antal af toiletter mv.
Ved etablering af installationer til anvendelse af regnvand er der altid
risiko for fejlkobling til drikkevandssystemet og dermed en risiko for
forurening af drikkevandet.
Arbejdet skal i øvrigt udføres af en autoriseret vvs-installatør.
Såfremt man ønsker at etablere et system til genanvendelse af regnvand,
skal Hillerød Kommune ansøges herom.
Side 26

Figur 4 Eksisterende og planlagte
kloakoplande.
Eksisterende oplande
Planlagte oplande
4.1 Kloakoplande – status og plan
Spildevandsanlæg
Figur 4 viser eksisterende og planlagte kloakoplande i kommunen.
Skævinge
Skævinge
Uvelse
Uvelse
Nødebo
Nødebo
Hillerød
Hillerød
Hillerød Kommune ønsker som udgangspunkt at overgå fra fælleskloaksystem
til separatkloakering eller spildevandskloakering.
Generelt vil Hillerød Kommune derfor ved ændring af alle større
bymæssige bebyggelser eller lokalplaner undersøge de tekniske,
miljømæssige og økonomiske konsekvenser af ændring af kloakeringsprincippet
for fælleskloak til separat- eller spildevandskloakering.
Såfremt undersøgelserne viser væsentlige fordele, vil eventuelle
ændringer blive vurderet.
De følgende afsnit beskriver status og plan for kloakoplandene opdelt i
oplandene til Hillerød Kommunes 6 renseanlæg.
Oplandene beskrives efter renseanlæggenes størrelse, startende med
det største: Hillerød Centralrenseanlæg.
Detaljer for de enkelte oplande kan ses i bilag 7, Oplandsskemaer. Oplandene
fremgår desuden af bilag 1: Tegning over status og plan for
offentligt kloakerede områder.
Side 27

Spildevandsanlæg
4.1.1 Oplandet til Hillerød Centralrenseanlæg
Oplande (ha) Status Plan
Fælleskloakeret 1203 1189
Separatkloakeret 534 710
Spildevandskloakeret 173 173
SUM 1910 2073
Skævinge renseanlæg
Se bilag for detaljeret tegning
Side 28
Nr. Herlev renseanlæg
Hillerød Centralrenseanlæg
Hammersholt renseanlæg
Midtbyen (Opland A)
Status
Området er beliggende i Hillerød bymidte og er primært fælleskloakeret.
De separatkloakerede områder ligger primært ved Milnersvej og de
spildevandskloakerede områder er Frederiksborg Slot og Batzkes Bakke.
Recipient: Pøle å
Plan
Området ved Møllebrovej og Munkeengen vil i forbindelse med byudvikling
overgå fra fælleskloakeret til separatkloakering.
Hillerødholmsalle (Opland B)
Status
Området er beliggende i den vestlige del af Hillerød og består af boliger
og industri. De separatkloakerede områder er industriområdet nord for
Herredsvejen og selve Herredsvejen.
Recipient: Pøle å
Tabel 4 Oplandet til Hillerød
Centralrenseanlæg
Figur 5 Oplandet til Hillerød
Centralrenseanlæg.

Spildevandsanlæg
Plan
Der er ikke planlagt udbygninger af kloaksystemet i dette område.
Sophienborg (Opland C)
Status
Området består primært af Sophienborg udstykningen, der er separatkloakeret.
Sophienborg skolen er spildevandskloakeret og industriområdet
ved Falkevej er fælleskloakeret.
Recipient: Pøle å
Plan
Der er ikke planlagt udbygninger af kloaksystemet i dette område.
Ålholm (Opland D)
Status
Området består af Ålholm parken og Ålholmskolen, der er separatkloakeret
og boligområdet ved Ullerødvej, der er fælleskloakeret.
Recipient: Havelse å, Pøle å og Freersvangsgrøften (Pøle å)
Plan
Den planlagte udstykning af Ullerødbyen og den planlagte industiudstykning
ved Rønnevang separatkloakeres.
Rønnevang/Ullerødvej (Opland E)
Status
Området består af Rønnevang industriområde og boligområder ved
Ullerødvej og Kirsebæralle. Området er fælleskloakeret.
Recipient: Pøle å
Plan
Der er ikke planlagt udbygninger af kloaksystemet i dette område.
Hillerød Syd (Opland F)
Status
Området består af boliger ved Amtmandsvang og Industriområdet
Trollesminde. Området langs Roskildevej og Milnersvej er fælleskloakeret,
resten er separatkloakeret. Hyldevang har et privat spildevandslaug,
der ejer og driver et vaccumanlæg.
Recipient: Havelse å
Plan
Der er ikke planlagt udbygninger af kloaksystemet i dette område.
Holmene (Opland G)
Status
Området består af boliger i Holmene. Området er primært fælleskloakeret
med undtagelse af boligerne på Jagtvej 20 og dele af vejarealerne
på Mellemvang, Engsvinget og Jagtvej.
Recipient: Pøle å
Plan
Der er ikke planlagt udbygninger af kloaksystemet i dette område.
Hospitalet/Holmegård (Opland H)
Status
Området består af boliger og erhverv omkring hospitalet og Holmegårdskvarteret.
Holmegårdskvarteret og Kontikiskolen er kun kloakeret
for spildevand. Områderne ved Carlsbergvej, Ved Dyrehaven
og omkring Folevang er separatkloakerede, resten af området er
fælleskloakeret.
Recipient: Pøle å, Slotssøen, Foledam og Brededam
Side 29

Spildevandsanlæg
Plan
Der er ikke planlagt udbygninger af kloaksystemet i dette område.
Selskovvej (Opland K)
Status
Området består af boliger. Området ved stadion og Ødamsvej er kun
kloakeret for spildevand, resten er separatkloakeret.
Recipient: Slotssøen
Plan
Der er ikke planlagt udbygninger af kloaksystemet i dette område.
Hillerød Øst (Opland M)
Status
Området består af boliger og erhverv i Kongens Vænge og omkring
Prinsens Vænge. Området er fælleskloakeret med undtagelsen af
Skanselyet I, der er separatkloakeret.
Recipient: Sortemosen
Plan
Der er planlagt en udstykning af et område ved Jespervej og Platanhaven,
hvor tagvandet planlægges nedsivet eller ført til regnvandsforsinkelsessø.
Harløse/Lykkesholm (Opland W)
Status
Området består sommerhuse og boliger. Området ved Lykkesholm og
Nejede er kun kloakeret for spildevand, Harløse og Ny Harløse er fælleskloakerede
og Tjæreby er separatkloakeret.
Recipient: Æbelholt å
Plan
Der er ikke planlagt udbygninger af kloaksystemet i dette område.
Nødebo (Opland Z)
Status
Området består primært af boliger. Områderne ved Kromarken, Savværksvej
og Søvej er kun kloakeret for spildevand, områderne ved
Søskrænten, Nødebohave, Nødebo Skovvænge og Sportsvej er separatkloakerede,
resten er fælleskloakeret.
Recipient: Esrum sø
Plan
Der er ikke planlagt udbygninger af kloaksystemet i dette område.
Tulstrup/Alsønderup (Opland X)
Status
Området består primært af boliger. Området ved Hejrevej er kun kloakeret
for spildevand, områderne ved Lyngbakken, Bøgevangsvej og
Mågevej er separatkloakerede og resten er fælleskloakeret.
Recipient: Pøle å
Plan
Der er planlagt en udstykning af området ved Baunetgården, der separatkloakeres.
Side 30

Tabel 5 Oplandet til Skævinge
Renseanlæg
Figur 6 Oplandet til Skævinge
Renseanlæg.
4.1.2 Oplandet til Skævinge renseanlæg
Oplande (ha) Status Plan
Fælleskloakeret 156 156
Separatkloakeret 110 198
Spildevandskloakeret 17 98
SUM 283 452
Skævinge renseanlæg
Spildevandsanlæg
Skævinge renseanlæg
Gørløse (Opland S)
Status
Området består primært af boliger. Gørløseparken, Th. Pedersensvej
og Rønnegården har private spildevandsanlæg, der er separatkloakeret.
Områderne ved Strøvej, Kurreholmvej og Borupvej er
separatkloakerede, Øllingegård og Borup mejerier er kun kloakeret
for spildevand, resten er fælleskloakeret.
Recipient: Aas å
Plan
Syd og vest for Gørløse er der planlagt udstykninger, der separatkloakeres
og tagvand skal som udgangspunkt nedsives.
Enkeltejendomme i det åbne land ved Borup spildevandskloakeres.
Strø/Sigerslevøster (Opland T)
Status
Området består primært af boliger. Brydetoften og Jægerbakken har
private spildevandsanlæg. Jægerbakken, Græsevej og området ved
Strølillevej er kun kloakeret for spildevand, og tagvand skal som
udgangspunkt nedsives. Resten af oplandet er fælleskloakeret.
Recipient: Havelse Å og Lysegårdsvandløbet.
Plan
Ejendommene ved Strølille kloakeres for spildevand.
Side 31

Spildevandsanlæg
Skævinge (Opland U)
Status
Området består af boliger og erhverv. Bombakken, Baunehøjen,
Gersehaven har private kloakker, der er separatkloakerede. Føllegårdsvej
har private kloakker, der er fælleskloakeret. Mågevænget,
Krogtoften, Industrivej, Sommers Have og Hvilegårdsparken og området
ved skolen er separatkloakerede, Torpgård er kun kloakeret
for spildevand. Resten er fælleskloakeret.
Recipient: Dyremosegrøften og Havelse å
Plan
Der er planlagt store udstykninger primært nord for byen. Alle udstykninger
separatkloakeres.
Enkelt ejendommene i det åbne land ved Skævingevej kloakeres kun
for spildevand.
St. Lyngby/Meløse (Opland V)
Status
Området består af boliger, erhverv og industri. Ellekildevej, Krohaven,
Bremerholmen, området ved den gamle skole i St. Lyngby, Bolandsvej
og Industrivænget har private kloakker, der alle er separatkloakerede.
Området ved Æbelholt er kun kloakeret for spildevand. Resten er fælleskloakeret.
Recipient: Æbelholt å, Lyngby å og Kildemose å.
Plan
Der er planlagt udstykninger både ved St. Lyngby, Meløse og Meløse
industiområde. Alle udstykningerne separatkloakeres, og tagvand skal
som udgangspunkt nedsives.
Enkelt ejendommene i det åbne land ved Kappelskov, Lille Lyngby,
Egestedvej og Amtsvejen kloakeres kun for spildevand.
Side 32

Tabel 6 Oplandet til Gadevang
Renseanlæg
Figur 7 Oplandet til Gadevang
Renseanlæg.
4.1.3 Oplandet til Gadevang Renseanlæg
Oplande (ha) Status Plan
Fælleskloakeret 85 85
Separatkloakeret 0 0
Spildevandskloakeret 0 0
SUM 85 85
Gadevang renseanlæg
Spildevandsanlæg
Gadevang (Opland Y)
Status
Området består primært af boliger, området er fælleskloakeret.
Recipient: Gadevangsrenden
Plan
Der er ikke planlagt udbygninger af kloaksystemet i dette område.
Side 33

Spildevandsanlæg
4.1.4 Oplandet til Hammersholt Renseanlæg
Oplande (ha) Status Plan
Fælleskloakeret 76 76
Separatkloakeret 2 2
Spildevandskloakeret 0 0
SUM 78 78
Side 34
Hammersholt renseanlæg
Hammerholt (Opland N)
Status
Området består af boliger og industri. Sættedammen har private kloakker
der er separat kloakerede. Resten er fælleskloakeret.
Recipient: Sættedam og Slåenbæk.
Plan
Der er ikke planlagt udbygninger af kloaksystemet i dette område.
Tabel 7 Oplandet til Hammersholt
Renseanlæg
Figur 8 Oplandet til Hammersholt
Renseanlæg.

Tabel 8 Oplandet til Uvelse
Renseanlæg
Figur 9 Oplandet til Uvelse
Renseanlæg.
4.1.5 Oplandet til Uvelse Renseanlæg
Oplande (ha) Status Plan
Fælleskloakeret 43 43
Separatkloakeret 13 13
Spildevandskloakeret 6 6
SUM 62 62
Spildevandsanlæg
Uvelse renseanlæg
Uvelse/Lystrup (Opland R)
Status
Området består primært af boliger. Lystrup er kun kloakeret for spildevand,
Damtoften er separatkloakeret og resten er fælleskloakeret.
Plan
Der er ikke planlagt udbygninger af kloaksystemet i dette område.
Side 35

Spildevandsanlæg
4.1.6 Oplandet til Nr. Herlev Renseanlæg
Oplande (ha) Status Plan
Fælleskloakeret 22 22
Separatkloakeret 23 23
Spildevandskloakeret 4 4
SUM 49 49
Side 36
Nr. Herlev renseanlæg
Nr. Herlev/Freerslev (Opland P)
Status
Området består primært af boliger. Freerslev og Brødeskovparken er
separatkloakerede, Lyngevej 16 og Fuglebjervej 3 og 10 er kloakeret
for spildevand. Resten er fælleskloakeret.
Recipient: Kollerød Å, Søgrøften og Freerslevgrøften
Plan
I forbindelse med forventet erhvervsudvikling i kommunen er der
planlagt etablering af et nyt renseanlæg til håndtering af spildevand
fra et nyt større erhvervsområde, se nærmere beskrivelse side 41:
Nyt renseanlæg, VVM-redegørelse og nyt stationsområde.
Der er ikke planlagt yderligere udbygninger af kloaksystemet i dette
område.
Tabel 9 Oplandet til Nr. Herlev
Renseanlæg
Figur 10 Oplandet til Nr. Herlev
Renseanlæg.

Figur 11 Oplande til
Hillerød Kommunes
renseanlæg.
Tabel 10 Renseanlæg
i Hillerød Kommune
MBNDKF: Mekanisk,
Biologisk, Nitrifikation,
Denitrifikation,
Kemiskfældning (fosfor)
og Filtrering.
PE = Person Ekvivalenter
svarer til spildevandsproduktionen
fra en person i et
døgn.
Navn
Hillerød Centralrenseanlæg
Nr. Herlev Renseanlæg
Gadevang Renseanlæg
4.2 Renseanlæg – status og plan
4.2.1 Status
Spildevandsanlæg
I Hillerød Kommune er der 6 kommunale renseanlæg: Hillerød Centralrenseanlæg,
Skævinge Renseanlæg, Gadevang Renseanlæg, Hammersholt
Renseanlæg, Uvelse Renseanlæg og Nr. Herlev Renseanlæg.
Renseanlæggenes placering og oplande ses på Figur 11.
Skævinge renseanlæg
Gadevang renseanlæg
Hillerød Centralrenseanlæg
Nr. Herlev renseanlæg
Slangerup renseanlæg
Hammersholt renseanlæg
Anlæggenes type og den godkendte kapacitet fremgår af Tabel 10
Renseanlæg i Hillerød Kommune.
Godkendt kapacitet Tørvejr Regnvejr
Recipient
Type PE m 3 /dg m 3 /t
MBNDKF 80.000 19.200 6.000
MBNDK 1.200 450 29
MBNDKF 2.000 691 28,8
Hammersholt MBNDK 1.800 810 76
Uvelse MBND 1.200 440 100
Skævinge MBNDK 12.000 5.080 350
Pøle Å
(Arresø +Roskilde Fjord)
Havelse Å
(Roskilde Fjord)
Gadevangsrenden
(Pøle Å /Arresø /Roskilde Fjord)
Havelse Å
(Roskilde Fjord)
Uvelse Å
(Havelse Å/ Roskilde Fjord)
Havelse Å
(Roskilde Fjord)
Hillerød Kommune har mange store industrier, og der har de seneste
år været en markant tilvækst specielt i bioteknologiske virksomheder.
Det betyder, at Hillerød Centralrenseanlæg løbende har foretaget optimeringer
af driften.
Side 37

Spildevandsanlæg
Renseresultater
Figur 12-Figur 17 viser rensegraden i procent for organisk stof (BOD),
kvælstof (TN) og fosfor(TP) fra de 6 renseanlæg i Hillerød Kommune.
150
100
50
0
150
100
50
0
150
100
50
0
150
100
50
0
Side 38
Hillerød Centralrenseanlæg
Reduktion af TN, TP og BOD
2002 2003 2004 2005 2006 2007
Skævinge Renseanlæg
Reduktion af TN, TP og BOD
2002 2003 2004 2005 2006 2007
Gadevang Renseanlæg
Reduktion af TP, TN og BOD
2002 2003 2004 2005 2006 2007
Hammersholt Renseanlæg
Reduktion af TN, TP ogBOD
2002 2003 2004 2005 2006 2007
TN
TP
BOD
TN
TP
BOD
TN
TP
BOD
TN
TP
BOD
Figur 12 Rensegrader for Hillerød
Centralrenseanlæg.
Figur 13 Rensegrader for Skævinge
Renseanlæg.
Figur 14 Rensegrader for Gadevang
Renseanlæg.
Figur 15 Rensegrader for Hammersholt
Renseanlæg.

Figur 16 Rensegrader for Uvelse
Renseanlæg.
Figur 17 Rensegrader for Nr.
Herlev Renseanlæg.
100
95
90
85
150
100
50
0
Uvelse Renseanlæg
Reduktion af TN, TP og BOD
2003 2004 2005 2006 2007
Nr. Herlev Renseanlæg
Reduktion af TN, TP og BOD
2002 2003 2004 2005 2006 2007
Spildevandsanlæg
Styring
Hillerød Kommune arbejder løbende med et projekt til styring af spildevandet
i kloaksystemet til Hillerød Centralrenseanlæg. Formålet er at
mindske antallet af overløb og mængden af forurenende stoffer under
kraftig regn. Projektet går ud på at holde vandet tilbage i bassinerne,
hvis de bassiner, der ligger tættere på renseanlægget er fyldt, for at
mindske overløbene til Pøle Å.
Driftsoptimering
Der arbejdes løbende med at reducere vandforbruget på anlæggene,
så man erstatter mest muligt grundvand med teknisk vand. Desuden
begyndte man i 2003 et el-spareprojekt.
I rådnetanken på Hillerød Centralrenseanlæg produceres gas, som
sælges til fjernvarmeværket. Der er taget nye gasfyr i brug. De giver
et større udbytte af den producerede gas, hvilket betyder, at andelen
af købt naturgas er faldet.
For yderligere oplysninger om driften af de 4 renseanlæg i den tidligere
Hillerød Kommune henvises til ”Grønt regnskab 2006 for renseanlæggene
i Hillerød Kommune” på Kommunens hjemmeside.
Slam
Renseanlæggene i Hillerød Kommune producerede i 2007 samlet ca.
3.800 ton slam. I 2006-2008 blev slammet fra Skævinge Renseanlæg
og Uvelse Renseanlæg udbragt på landbrugsjord. Slammet fra de 4
renseanlæg i den forhenværende Hillerød Kommune blev afhændet til
I/S Vestforbrænding, som i en periode havde en aftale med RGS90,
der brugte slammet til oparbejdning af et sandblæsningsmiddel (Carbogrit).
I år 2008 har I/S Vestforbrænding foretaget en fornyet udbudsrunde
til ikrafttrædelse den 1. januar 2009. I udbuddet indgår, at
slam fra hele Hillerød Kommune ikke må slutdeponeres på landbrugsjord.
TN
TP
BOD
TN
TP
BOD
Side 39

Spildevandsanlæg
Private renseanlæg
I Hillerød Kommune er der 4 private renseanlæg større end 30 PE, som
Frederiksborg Amt har givet udledningstilladelse til. Hillerød Kommune
har efter kommunalreformen overtaget kompetencen til at give udledningstilladelser
til private renseanlæg. Hillerød Kommune fører tilsyn
med de private renseanlæg.
Det drejer sig om:
• Bendstrup Camping
• Harløse Gl. Skole (Nordhøjvej 1). Tilsluttes kloak 2009.
• Rønnekrogen 1
• Bauneholm.
4.2.2 Plan
I perioden 2009 til 2012 er der afsat midler til vedligeholdelse, fornyelse
samt mindre fornyelsesprojekter på renseanlæggene. Se samlet
oversigt side 7.
Etablering af nyt renseanlæg i Nr. Herlev er budgetteret til 130-150
mio. kr.
Reduktion af lugtgener
På baggrund af klager fra naboer til Hillerød Centralrenseanlæg gennemførte
kommunen i 2006 en lugtundersøgelse. Lugtundersøgelsen
pegede på forklaringstankene, rådnetankene og mellempumpestationen
MP02 som de primære lugtkilder.
Forklaringstankene blev udpeget som den væsentlige lugtkilde på Hillerød
Centralrenseanlæg og står for ca. 80 % af lugtemissionen.
Lugten fra forklaringstankene kan reduceres ved overdækning af tankene
eller kan helt fjernes ved at nedlægge forklaringstankfunktionen.
Nedlægning af forklaringstankfunktionen betyder, at beluftningsvolumenet
skal udvides med en højeffektiv Aktiv Returslam Proces (ARP).
Med en ny ARP procestank vil man opnå en bedre udnyttelse af spildevandets
organiske stof (COD) til kvælstoffjernelse.
Ved nedlæggelse af forklaringstankfunktionen vil man kunne udnytte
de forhenværende forklaringstankes volumen på ca. 3.400 m 3 som
regnvandsbassin.
Dette tiltag vil bidrage til at nå miljømålslovens krav. Det betyder, at
aflastningen opstrøms i kloaksystemet under kraftig regn vil blive mindre,
og dermed vil belastningen af Pøle Å reduceres.
I 2007 vil anlægget forsøgsvis lede råspildevandet udenom forklaringstankene
for at se, hvilke renseresultater anlægget kan præstere uden
forklaringstanke.
Lugtproblemerne omkring MP02 blev løst ved montering af en let overdækning,
og lugten omkring rådnetankene blev løst ved at opsætte
aktive kulfiltre til rensning af svovlbrinte-udslip.
Udbygning af slamlager
Slamlageret på Skævinge Renseanlæg har ikke tilstrækkelig kapacitet
til den mængde slam renseanlægget producerer, og slammængden
øges i takt med den øgede byggemodning i Skævinge by.
Side 40
Nyanlæggene omfatter:
• Reduktion af lugtgener
Hillerød Centralrenseanlæg
med 2 mio. kr. i 2009 og
6,8 mio. kr. i 2010
• Udbygning af slamlager på
Skævinge Renseanlæg med
1 mio. kr. i 2009 og 1 mio.
kr. i 2010
• Ny bygning til forvander på
Hillerød Centralrenseanlæg
med 1,48 mio. kr. i 2009
• Udbygning af Skævinge
Renseanlæg med 3 mio. kr.
i 2011
• Renovering af renseanlæg
med 4 mio. kr. i 2011
• Nyt renseanlæg i Nr. Herlev
med 130-150 mio. kr. uden
planlagt årstal

Spildevandsanlæg
Slammet fra Skævinge Renseanlæg er til og med 2008 udbragt på
landbrugsjord. Slammet fra den forhenværende Hillerød Kommune
behandles af I/S Vestforbrænding, som i en årrække har behandlet
slammet på Stigsnæs værket til carbogritproduktion.
Hillerød Kommune fortsætter samarbejdet med I/S Vestforbrænding i
2009, således at hele kommunens slamproduktion behandles samlet.
Dette sker på baggrund af et politisk ønske om ikke at udbringe slam
på landbrugsjord.
Udbygning af Skævinge Renseanlæg
Byudviklingsplanerne for Skævinge og Gørløse sigter på, at der opføres
mere end 900 boliger frem mod 2017. Gennemføres planerne, forventes
indbyggertallet at være ca. 8.700 i 2017. De nye boliger vil ligge i
kloakoplande, som skal tilsluttes Skævinge Renseanlæg. Anlægget vil
skulle udbygges i planperioden for at kunne behandle den øgede
mængde spildevand.
Nyt renseanlæg, VVM-redegørelse og nyt stationsområde
Hillerød Kommune har planer om at etablere et nyt renseanlæg på
grund af den forventede erhvervsudvikling i kommunen samt den forventede
stigning i antallet af boliger. Kommunen har peget på et areal,
som ligger sydvest for Hillerød i trekanten mellem motortrafikvejen,
Roskildevej og Lyngevej. Arealet udnyttes i dag landbrugsmæssigt.
Den forventede erhvervsudvikling i Hillerød kommune har som hovedoverskrift
”bioteknologisk virksomhed”, og der er en forventning om at
mange af virksomhedernes medarbejdere vil bosætte sig i kommunen.
Hillerød Kommune har derfor øget den planlagte udbygning af boliger
fra 200 til 325 om året.
Spildevandet fra de først planlagte virksomheder, der af Frederiksborg
Amt har fået miljøgodkendelse til at fremstille forskellige typer lægemidler,
kan renses på Hillerød Centralrenseanlæg. Den forventede udbygning
af bioteknologiske virksomheder og den deraf følgende stigning
i mængden af spildevand betyder at rensekapaciteten på Hillerød
Centralrenseanlæg ikke længere vil være tilstrækkelig.
Hillerød Centralrenseanlæg ligger i et boligomåde, hvor der ikke er
plads til en udbygning i denne størrelsesorden. Derfor er det nødvendigt
at etablere et nyt renseanlæg i Hillerød kommune, som udelukkende
modtager processpildevand fra de bioteknologiske virksomheder.
Renseanlægget er planlagt med en kapacitet på 125.000 PE.
Samtidig med opstarten på arbejdet med VVM-redegørelsen for renseanlægget,
blev planlægningen af et nyt større erhvervsområde mellem
Allerød og Hillerød for IT-, medico- og sundhedsvirksomheder indledt.
Der blev i den forbindelse stillet forslag om at etablere en S-togsstation
mellem Allerød og Hillerød med henblik på at anlægge en ny stationsby
med bolig- og erhvervsejendomme i tilknytning til den nye station.
Dette vil højst sandsynlig medføre en udbygning af Hammersholt Renseanlæg.
Planerne er imidlertid stillet i bero, men hvis de gennemføres
samtidig med et nyt renseanlæg til rensning af processpildevand fra de
bioteknologiske virksomheder, vil Havelse Å og Roskilde fjord modtage
en relativt stor mængde vand, kvælstof og fosfor, hvis der ikke tages
særlige forholdsregler. Hillerød Kommune har i 2005 gennemført en
bedre fosforrensning på Hammersholt og Nr. Herlev Renseanlæg, således
at den samlede belastning med fosfor af vandområderne nedsættes.
Side 41

Spildevandsanlæg
Konklusionen på VVM-redegørelsen var, at den samlede påvirkning af
Roskilde Fjord ved etablering af det nye renseanlæg i Hillerød Kommune
og udbygning af Hammersholt renseanlæg vil være lille under forudsætning
af, at fosforrensningen samtidig forbedres på Hammersholt
og Nr. Herlev Renseanlæg.
Den største påvirkning i forhold til den nuværende situation vil være
den væsentlige forøgede minimumsvandføring, målt over en årrække i
den øverste del af Havelse Å systemet. Ved dette forstås den mindste
vandføring målt i å eller vandløb, over en årrække. I Roskilde Fjord
ophæver effekterne af den reducerede fosforbelastning og den forøgede
kvælstofbelastning stort set hinanden. Sammenlignet med det nye
renseanlæg alene, er forskellen lille, men dog ganske svagt positiv på
grund af den forbedrede fosforrensning. Effekterne er dog så små, at
de ikke vil kunne måles eller erkendes i praksis. VVM-redegørelsen
fastslår endvidere, at hvis der etableres et eller flere vådområder langs
Havelse Å, kan der fuldt ud kompenseres for den øgede næringsstofbelastning
af Roskilde Fjord.
Private renseanlæg
Rønnekrogen 1 tilsluttes kloak i 2009.
Side 42

4.3 Kloakanlæg – status og plan
4.3.1 Ledninger
Spildevandsanlæg
Status på kloaksystemet ultimo 2008
Kloaksystemet består i dag af 683 km. kloakledninger. Heri er ikke
medregnet stikledninger til de enkelte parceller. Derudover er der
15.724 brønde.
Plan ultimo 2008
Der er i planperioden regnet med renoveringsopgaver i nedenstående
områder.
• Gørløse
• Skævinge by
• Nr. Herlev
• Freerslev
• Ny Hammersholt
• Lykkesholm
• Nejede
• Tjæreby
• Ny Harløse
• Kloakering i det åbne land
• Nødebo
Renoveringerne af ledningerne vil medføre, at de berørte ledningsstrækninger
vil blive vurderet og om nødvendigt ændret for at kunne
aflede de øgede regnmængder. Hvor det er økonomisk og teknisk muligt,
vil der ske en separering, så regnvand skilles fra og føres til nærliggende
recipienter.
Side 43

Spildevandsanlæg
4.3.2 Pumpestationer og bygværk
Status
Der er 138 offentlige pumpestationer i Hillerød Kommune, heraf 12
som udelukkende pumper regnvand.
Hovedpumpestationerne fjernovervåges fra Hillerød Centralrenseanlæg,
medens mindre pumpestationer besigtiges i forskellige intervaller
afhængig af størrelse samt vigtighed. Alle pumpestationer besøges
som minimum inden for en seks ugers periode.
Plan
Det er planen, at alle pumper får udskiftet el-tavlerne, så de kan indgå
i SRO-systemet og alle pumper kan overvåges fra Hillerød Centralrenseanlæg.
Hillerød Kommune har i flere år arbejdet med at reducere energiforbruget
på renseanlæggene. Dette er sket i samarbejde mellem andre
renseanlæg og bl.a. Danmarks Teknologiske Institut. Resultatet ved
dette samarbejde kan ses her: www.energibesparelser-vand.dk
Hillerød Kommune vil i planperioden udskifte 8 af de ældste og mest
energiforbrugende pumper med nye lavenergi pumper.
Hillerød Kommune vil i planperioden udarbejde en samlet plan for inspektion
og renovering af pumpestationerne.
Der påregnes etableret nye pumpestationer i forbindelse med byggemodningerne.
Desuden vil der i forbindelse med kloakering i det åbne
land blive etableret pumpestationer på transportledningerne.
Side 44

4.3.3 Bassiner
Spildevandsanlæg
Status
Der er 23 bassiner i fælleskloakeret opland med overløb. Desuden findes
21 uden overløb, men hvor spildevandet ledes tilbage til kloaksystemet,
når der atter er plads.
Der er 38 bassiner på regnvandsledningen i de separatkloakerede oplande.
Bassinernes funktion er at tilbageholde regnvandet i kloaksystemet,
så udledningen ikke er så voldsom at brinkerne erodere og at
vandløbene oversvømmes. Ligeledes virker bassinerne som sedimentationsbassiner.
Se bilag 4.
Plan
I planperioden udarbejdes en samlet plan for bassinanlæggene. Planen
skal indeholde en tilstandsvurdering af bassinerne og på den baggrund
en renoveringsplan. Desuden skal funktionskravene for bassinerne
gennemgås for bl.a. antallet af overløb pr. år, en vurdering af om regionplanens
krav er opfyldt, og om den givne udledningstilladelse overholdes.
Ved byggemodninger vil kommunen dimensionere bassiner, således at
regionplanens retningslinjer/krav overholdes.
I eksisterende fællessystemer vil kommunen vurdere hvor ofte overløbsbygværkerne
træder i funktion og aflaster opspædet spildevand til
recipienterne, og på den baggrund vurdere behovet for yderligere bassinvolumen.
Side 45

Spildevandsanlæg
4.3.4 Olieudskillere
Status
Der er 40 olieudskillere med tilhørende sandfang på den offentlige del
af kloaksystemet i kommunen. Olieudskillere har til formål at tilbageholde
olie og fedt, så dette ikke udledes til vandløb og søer.
Hillerød Kommune tilser og tømmer olieudskillere efter gældende regler.
Plan
I planperioden udarbejdes en samlet renoveringsplan for olieudskillerne,
herunder krav til dimensioneringskriterier og funktionskrav.
Hillerød Kommune vil forsyne alle fremtidige regnvandsudløb med olieudskillere,
med undtagelse af regnvandsudløb, der ikke afvander vejarealer.
Side 46

4.3.5 Overløbsbygværker
Spildevandsanlæg
Status
Der er i alt 44 overløbsbygværker (fra fælleskloakerede oplande).
Overløbsbygværkerne er alle forsynet med rist.
Overløbsbygværker fungerer som overløb fra kloaksystem til recipienten.
Overløbene træder i kraft ved voldsomme regnskyl, og sikrer derved
boligarealer og lignende mod oversvømmelser.
Plan
Hillerød Kommune vil ved alle nye overløbsbygværker opsætte rist
samt foretage en vurdering af yderligere tiltag for forbedring af miljøet.
Hillerød kommune vil i planperioden udarbejde en samlet plan for inspektion
og renovering af overløbsbygværkerne.
Side 47

Spildevandsanlæg
4.4 Udledninger – status og plan
Status
Når det regner kraftigt, løber spildevand blandet med regnvand ud i
vandløbene fra de fælleskloakerede områder. Dette sker for at aflaste
kloakkerne og for at undgå skader på huse, veje m.m. Udløb med bassiner
har det formål at tilbageholde så meget vand som muligt i kloaksystemet,
og derved mindske belastningen af vandløbet.
Fra separatkloakerede områder ledes alt regnvand direkte til nærmeste
vandløb. I mange tilfælde bliver regnvandet ledt gennem et bassin,
inden det ledes til vandløbene. Formålet med disse bassiner er at udjævne
den hydrauliske belastning, så erosion i vandløbene undgås.
Bassinerne fungerer samtidigt som sandfang og olieudskiller. Ved udløb
uden bassin er der ofte etableret olieudskiller- og sandfangsfunktion
i selve udløbet.
I Hillerød Kommune er der følgende fordeling af udløbene:
Type udløb Antal
Overløb fra fælleskloak med bassin 23
Overløb direkte fra fælleskloak 32
Udløb fra separatkloak med bassin 18
Udløb direkte fra separatkloak 42
Side 48
SUM 115
Se detaljer i bilag 8, Udløbsskemaer.
Plan
For at mindske forureningen af vandløbene skal det antal gange, hvor
spildevand løber ud i vandløbene, reduceres.
I spildevandsplanens planperiode gennemgås alle udløb for at sikre, at
de er rigtigt registreret.
I samme periode udarbejdes for alle overløb fra fælleskloakerede områder
en vurdering af hvilke tiltag, der kan udføres for at begrænse
aflastningerne yderligere.
Etablering af manglende sandfang og olieudskillere påbegyndes ligeledes
i spildevandsplanens planperiode. Der udarbejdes ligeledes en plan
for etablering af sandfang og olieudskillere.
Tabel 11 Udløb til recipient fra
den offentlige kloak.

Tabel 12 Krav til rensegrader i
renseklasserne
De anvendte betegnelser for
renseklasser står for:
SOP: Skærpede krav til
rensning af organisk
stof samt fosforfældning
SO: Skærpede krav til
rensning af organisk
stof
OP: Normale krav til rensning
af organisk stof
samt fosforfældning
O: Normale krav til rensning
af organisk stof
Figur 18 Oplande i
Hillerød Kommune
renseklasser.
SOP
SO
OP
O
4.5 Det åbne land – status og plan
Spildevandsanlæg
Generelt
Det åbne land omfatter ejendomme beliggende uden for de kloakerede
oplande.
Frederiksborg Amt har i regionplantillæg nr. 5 til Regionplan 1997 udpeget
forureningsfølsomme vandløb og søer. I oplandet til disse vandløb
og søer må der kun ske udledning af spildevand, når det gennem
rensning eller andre foranstaltninger er sikret, at den enkelte, hverken
alene eller sammen med andre udledninger, kan have skadelig virkning
på vandløb eller søer. Som grundlag for disse reguleringer har amtet i
regionplanen fastsat de renseniveauer (renseklasser jf. nedenstående
tabel), som jf. regionplanen skal anvendes ved en regulering af spildevandsudledningerne
til de miljøfølsomme vandløb og søer.
Renseklasse BI5 Total P Total
N
SOP 95 % 90 % 90 %
SO 95 % 90 %
OP 90 % 90 %
O 90 %
I henhold til spildevandsbekendtgørelsen kan en opfyldelse af renseklasser
ske ved etablering af en udbygning af renseanlægget på den
enkelte ejendom jf. ovenstående Tabel 12.
Oplandene med renseklasser er vist på nedenstående figur og ligeledes
på bilag 3, Tegning over ejendomme i det åbne land.
Skævinge
Skævinge
Uvelse
Uvelse
Nødebo
Nødebo
Hillerød
Hillerød
Side 49

Spildevandsanlæg
I henhold til § 30 i Miljøbeskyttelsesloven /1/ kan kommunalbestyrelsen
påbyde ejendomme og private anlæg

Anlægstype Kan rense
Nedsivning Alle klasser
Sand-/grusfilter SO, O
Rodzoneanlæg O
Biologisk minirenseanlæg
Jf. typegodkendelsen
Spildevandsanlæg
Placeringen af ejendomme i det åbne land er vist på ovenstående
figur 19.
549 af ejendommene opfylder rensekravene til spildevandsrensningen i
oplandet eller har fået påbud om forbedret rensning.
Plan
Det er planen, at den fremtidige afledning af spildevand fra ukloakerede
ejendomme fortrinsvis skal ske ved nedsivning. Dog undtaget de
områder, der ligger inden for de på bilag 1 viste beskyttelseszoner.
Den tidligere Skævinge Kommune har besluttet, at endnu ikke kloakerede
landsbyområder skal spildevandskloakeres. Desuden vil tætliggende
ejendomme i det åbne land, hvor det miljømæssigt og økonomisk
set er fordelagtigt, ligeledes blive spildevandskloakeret. Disse
ejendomme er markeret på bilag 1.
Der er planlagt offentlig spildevandskloak til følgende ejendommene:
• Lille Lyngby samt 8 ejendomme på Lille Lyngbyvej (i alt 25
ejendomme)
• Ejendomme omkring Amtsvejen 9-21 (16 ejendomme)
• Ejendomme på Egestedvej (11 ejendomme)
• Ejendomme omkring Hovedgaden/Skævingevej (6 ejendomme)
• Ejendomme omkring Borup (17 ejendomme)
• Strølille (15 ejendomme)
• Ejendomme nord for Amtsvejen ved Kappelskov (9 ejendomme)
Der vil i alt blive kloakeret 99 ejendomme i det åbne land.
For de resterende 396 ejendomme, hvor ejendommen ikke opfylder
kravene til rensning af spildevandet, reguleres forholdene ved påbud
om forbedret rensning.
Listen med adresser fremgår af bilag 5, Ejendomme i det åbne land
hvor der planlægges kloakeringsløsninger i anlægsperioden
Påbud udstedes i 2008-2011 - først i de prioriterede områder. Alle påbud
forvarsles, så ejeren af ejendommen får mulighed for at udtale sig
om f.eks. rigtigheden af de registrerede oplysninger. Med forvarslingen
udsendes en vejledning om mulighederne for at opfylde kravene.
Ejeren meddeler om kloakforsyningens tilbud om medlemskab ønskes
benyttet.
Anlæggene etableres af ejer eller kloakforsyning. Anlæggene forventes
udført i perioden 2008-2012 - først i de prioriterede områder.
I tilfælde af ansøgning om tilslutning til det offentlige kloaksystem af
en ejendom tæt på det offentlige kloakanlæg vil kommunen vurdere
hvert enkelt tilfælde. Tilslutningsbidraget fastsættes af Byrådet, men
kan dog ikke være større end de faktiske udgifter for kloakforsyningen.
Side 51

Spildevandsanlæg
Side 52
Pileanlæg etableret i det åbne land

Miljømæssige effekter
5 Miljømæssige effekter
Det overordnede formål med spildevandsplanen er, at den i planen
beskrevne indsats skal medvirke til at forbedre miljøtilstanden i vandløb
og søer, som modtager renset spildevand fra renseanlæggene og
fra de regnbetingede udløb.
Renseanlæggene er udbygget til avanceret rensning med kvælstof og
fosforfjernelse. Renseanlæggene lever op til gældende krav. Hillerød
Kommune arbejder løbende med at mindske udledningen fra renseanlæggene.
Der har været klaget over lugten fra Hillerød Centralrenseanlæg og
denne spildevandsplan fastsætter en indsats for at mindske lugtgener
fra renseanlæg. Indsatsen på Hillerød Centralrenseanlæg har desuden
den effekt, at bassinvolumenet forøges, så der under kraftig regn vil
kunne behandles mere vand på renseanlægget end tidligere.
Kloakrørene vedligeholdes løbende, så de forbliver tætte, for at der
ikke kan ske udsivning af spildevand til jorden med fare for nedsivning
til grundvandet samt for at reducere indsivning af uvedkommende
vand til kloaksystemet.
Alle byggemodninger/alle nye bolig- og erhvervsområder udføres som
separatkloakerede områder, så spildevandet ledes til et af kommunes
renseanlæg og regnvandet nedsives på egen grund eller udledes til et
vandløb eller en sø. Formålet med at separatkloakere er at mindske
udledningen af opspædet spildevand fra overløbsbygværker. I fælleskloakerede
oplande, hvor spildevand og regnvand ledes til renseanlægget
i samme ledning, vil der være indbygget overløb, hvor det
blandede vand ledes ud i et vandløb eller til en sø under meget kraftige
regn.
Indsatsen i det åbne land blev i den tidligere Hillerød Kommune gennemført
i perioden 2001-2006 (på nær Harløse Skole). Med kommunesammenlægningen
følger indsatsen i det åbne land i den forhenværende
Skævinge Kommune.
Indsatsen i det åbne land reducerer udledningen af organisk stof med
90-95 % fra den enkelte ejendom. Udledningen fra ejendomme i det
åbne land sker ofte til mindre vandløb. Denne indsats vil betyde en
forbedring af tilstanden i vandløbene.
Indsatsen med forbedret rensning for ejendomme i det åbne land i den
forhenværende Hillerød Kommune er gennemført, men effekten af indsatsen
er ikke registreret fysisk i vandløbene, da en stor del af amternes
måleprogram ikke længere gennemføres.
Der bør gennemføres målinger af vandkvaliteten i vandløbene i Hillerød
Kommune, da en del vandløbsdata er af ældre dato, og derfor ikke
afspejler effekten af den gennemførte indsats i det åbne land i den
tidligere Hillerød Kommune.
Vandløbenes vandkvalitet kan derfor vise sig at være bedre end risikovurderingen
/11/ viser.
Indsatsen i hele den nye Hillerød Kommune vil medvirke til en forbedring
af vandkvaliteten i Havelse Å og Pøle Å samt sidetilløb.
Side 53

Miljømæssige effekter
Arresøplanen
Arresø har i dag en generel målsætning, det vil sige et naturligt og
alsidigt plante- og dyreliv. Årsmiddelkoncentrationen af fosfor må ikke
overskride 65 µg/l og sommermiddel af sigtedybden skal være minimum
0,8 m.
Frederiksborg Amt vedtog i 1993 Arresøplanen. Den fastlagde de detaljerede
retningslinjer for, hvorledes den besluttede belastningsreduktion
skulle opnås, og at disse tiltag skulle være gennemført i 1999. Udover
krav til renseanlæg skulle der foretages supplerende indgreb overfor
en række kilder til fosforbelastning af Arresø, bl.a.:
• Reduktion af fosforbelastningen fra dyrkede arealer ved ændring
af driftsformen på risikoarealer langs søen og vandløbene
• Reetablering af 7 vandområder i oplandet til Arresø (engsøer),
der anlægges, så der opnås maksimal tilbageholdelse af fosfor
(og kvælstof) i vandløbene.
Strategien var, at indgrebene skulle være omkostningseffektive, altså
”mest miljø for pengene”. Reduktion af fosforbelastningen fra dyrkede
arealer og genetablering af tidligere mose- og engarealer, viste sig at
være de mest omkostningseffektive tiltag set ud fra en samlet analyse
af mulige tiltag.
En stor del af Hillerød Kommune ligger i oplandet til Arresø, og Hillerød
Kommune har derfor, som en del af Arresøplanen fra 1993, reduceret
udledningen af fosfor fra Hillerød Centralrenseanlæg, Gadevang Renseanlæg,
de regnbetingede udledninger samt forbedret rensningen af
spildevand på ejendomme i det åbne land i den gamle Hillerød Kommune.
Kravet til renseanlæg i Arresøplanen var en reduktion fra 13,2 ton fosfor
til 3,3 ton i 2000. Målet for Hillerød Centralrenseanlæg var en årlig
fosforudledning på 1.836 kg fosfor i 1996. Hillerød Centralrenseanlæg
udledte 1.330 kg fosfor om året i 2004. Målet for Gadevang Renseanlæg
er i Arresøplanen 42 kg/år i 1996. Gadevang Renseanlæg udledte i
2004 57 kg fosfor.
Kravet til de regnbetingede udløb i Arresøplanen var, at der samlet for
oplandet til Arresø skulle reduceres fra 2.030 til 1.250 kg P/år.
I 2004 blev aflastningen fra de regnbetingede udløb til vandløbssystemer
i Hillerød Kommune opgjort til 540 kg/P år.
Da Hillerød Kommune udgør 2/3 af oplandet til Arresø og kravet for
hele oplandet til Arresø var på 1.250 kg P/år, vurderes det, at de regnbetingede
udledninger fra Hillerød Kommune lever op til Arresøplanens
mål.
Hillerød Kommune udledte i alt 1.908 kg fosfor pr. år i 2004.
I Arresøplanen var målet at forbedre rensningen på ejendomme i det
åbne land i 1996. Den gamle Hillerød Kommune har med udgangen af
2007 gennemført indsatsen med forbedret rensning i det åbne land.
Hillerød Kommune gennemfører i spildevandsplanens planperiode indsatsen
for det åbne land i den tidligere Skævinge Kommune, således at
indsatsen er gennemført i hele Hillerød Kommune med udgangen af
2012.
Side 54
Område Mængde
Pøle å 487 Kg P/år
Lyngby å 21 Kg P/år
Æbelholt å 13 Kg P/år
Lille Lyngby 19 Kg P/år
SUM 540 Kg P/år
Tabel 14 Aflastede mængder fra
kloaksystemet

Spildevandsplan 2009-2012
22.12.2004
• Basisanalyser
Høring 6 mdr.
22.12.2006
• Arbejdsprogram for
vandplaner
Høring 6 mdr.
22.06.2007
• Idéfase start
• Oversigt for opgaver
indenfor vandforvaltningen
Høring 6 mdr.
22.12.2008
• Forslag til vandplaner
Høring 6 mdr.
22.12.2009
• Endelige vandplaner
22.06.2010
• Forslag til kommunale
handleplaner
Høring 8 uger
22.12.2010
• Endelige kommunale
handleplaner
22.12.2012
• Opstart for udførelse
af handleplaner
22.12.2015
• Frist for opfyldelse af
miljømål
22.12.2027
• Ultimativ frist for
opfyldelse af miljømål
Miljømæssige effekter
Den samlede fosfortilførsel til Arresø fra hele søens opland er i dag på
ca. 8 ton P/år og således stadig for høj i forhold til målsætningen på
max. 6 ton P/år.
Hillerød Kommune vurderer, at Kommunen samlet set lever op til målene
i Arresøplanen.
Vandrammedirektivet
I 2000 vedtog EU-medlemslandene Vandrammedirektivet. Direktivet
har som overordnet mål, at alt vand skal have ”god tilstand” i år 2015.
Det betyder at vandløbene, søerne og de kystnæredele af havet skal
rumme gode livsbetingelser for dyr og planter. Menneskelige påvirkninger
må kun føre til mindre afvigelser i forhold til, hvad man kunne
finde ved uberørte forhold. Vandrammedirektivets bestemmelser er
overført til dansk lovgivning med miljømålsloven. Miljømålsloven beskriver
den arbejds- og planlægningsproces, som skal gennemføres for
at nå målet om ”god tilstand” i både overfladevand og grundvand.
”Planlægningsværktøjet” til at nå miljømålene for vandløb, søer, kystvande
og grundvand er vandplanen.
Med miljømålsloven opdeles Danmark fra 1. januar 2007 i 4 vanddistrikter.
For hvert af disse distrikter skal der udarbejdes og vedtages
en vandplan med tilhørende indsatsprogram. De første danske vandplaner
skal foreligge endeligt den 22. december 2009. Vandplanerne
udarbejdes af Miljøministeriets 7 decentrale miljøcentre. Vandplanen
skal omfatte en periode på 6 år.
Hillerød Kommune har bidraget med input til idefasen til Miljøcenter
Roskilde i slutningen af 2007.
Som det ses af figuren til højre skal Hillerød Kommune gennemføre
indsatsen efter 22. december 2010, og miljømålene skal være realiseret
inden udgangen af 2015.
Frederiksborg Amt har i basisanalysen/risikovurderingen /11/ opgjort,
at en god del af vandløbene i Hillerød Kommune ikke opfylder målsætningerne
i Regionplan 2005. Se også afsnit 3.2 Vandmiljø – søer og
vandløb.
Side 55

Miljømmæssige
effektter
Side 56

Planlægningsopgaver
6 Planlægningsopgaver
Hillerød Kommune har en række opgaver udover drift og vedligeholdelse
af kloakanlæg og renseanlæg samt byggemodninger. Disse opgaver
er af administrativ og planlægningsmæssig art og skal gennemføres i
planperioden. Resultatet af disse opgaver vil fremgå af spildevandsplanen
for næste planperiode.
Opgaverne har til formål at sikre et solidt planlægningsmæssigt grundlag
for at vurdere konsekvenserne af klimaforandringerne samt at sikre
byudvikling og miljøhensyn optimale vilkår.
Hertil kommer opgaver, der har til formål at sikre drift og vedligehold
af kloaksystemet, således at kloaksystemet har driftssikkerhed inden
for de givne rammer.
Beredskabsplan ved oversvømmelser
I spildevandsplanperioden udarbejdes en beredskabsplan for, hvordan
Kommunen og Hillerød Spildevand skal reagere i tilfælde af kraftig
regn med risiko for oversvømmelser i bymæssig bebyggelse.
Hydrauliske modeller
Kommunens kloaksystem skal modelleres således at aflastede mængder
og stuvningskoter kan beregnes. Dele af kommunen ligger allerede
som MOUSE model, men modellen skal opdateres.
Gennem modelberegninger lokaliseres mulige oversvømmelsesområder
og der vurderes, hvor kortvarige/midlertidige oversvømmelser kan
accepteres.
På denne baggrund vil kommunen planlægge og udføre renovering og
forbedringer af kloaksystemet, så uundgåelige oversvømmelser i fremtiden
vil ske de steder, hvor de gør mindst skade.
Sådanne midlertidige oversvømmelser kan f. eks. være mere tåleligt
på grønne arealer end i kældre eller bygninger.
Det forventes derfor at der udpeges områder, hvor vandløbene kan
løbe over deres breder, indtil der igen er plads i vandløbet.
Strukturanalyse for kloakanlæg
Hillerød Kommune vil i planperioden gennemføre en strukturanalyse
for kloakanlægget, som skal vurdere om fordelingen mellem separatkloakerede
og fælleskloakerede områder er hensigtsmæssig. Vurderingen
er nødvendig set i lyset af klimaforandringerne, hvor man fremover
kan forvente kraftigere regn. Kraftigere regn vil belaste kloaksystemet
voldsommere end i dag med flere oversvømmelser til følge. Her
kan det vise sig hensigtsmæssigt over en lang periode, f.eks. 100 år,
at have som mål, at fælleskloakerede områder skal separeres.
Ledningsregistrering
Hillerød Kommune arbejder med digital ledningsregistrering, således at
alle kloakledninger ligger i en database. Det er et lovkrav, at kommunen
kan oplyse, hvor de offentlige kloakledninger ligger i forbindelse
med gravearbejde ved byggeri og andet. Dette er for at undgå at man
graver kloakledninger over.
Side 57

Planlægningsopgaver
Hillerød kommune vil i planperioden løbende opdatere databasen med
nye kloakledninger og med renovering af eksisterende ledninger.
Hillerød Kommune vil skifte til det nye standardformat for ledningsregistring
og overgår derfor fra das-format til dandas-format.
Hillerød Kommune vil i planperioden arbejde på, at ledningsregistreringsdatabasen
bliver tilgængelig på kommunens hjemmeside, således
at borgere, samarbejdspartnere og andre interessenter vil kunne tilgå
data elektronisk.
Tilstandsvurdering bygværker
Hillerød Kommune vil udarbejde en plan for renovering af bygværker,
bassiner, overløbsbygværker, regnbetingede udløb, olieudskillere og
pumper. Planen skal indeholde en gennemgang af tilstanden af alle
bygværker, og ud fra dette en vurdering af, hvornår det pågældende
bygværk skal renoveres.
Handlingsplan mv. for målsætninger
Kloakforsyningen vil i planperioden udarbejde en plan over hvilke
handlinger, indikatorer og niveauer for delmålene beskrevet i notat
vedr. målsætninger for spildevand og kloakforsyning /10/ (se punkt 10
i litteraturhenvisningen i afsnit 9) der arbejdes med fra kloakforsyningens
side.
Kommunens Agenda21 Handlingsplan er en dynamisk plan som vil forandres
med tiden og dermed give forandrede mål. Spildevandsplanlægningen
udmønter visionerne i Agenda21-Handlingsplanen og vil
derfor samvirke med den dynamiske planlægning.
Side 58

Tabel 15 Tidsplan for spildevandsplanens
indsatser.
7 Tid og økonomi
Tid og økonomi
Tabel 15 Tidsplan for spildevandsplanens indsatser. viser tidsplanen
for gennemførelse af de i denne spildevandsplan beskrevne indsatser.
Nyanlæggene eller byggemodningerne fremgår af spildevandsplanens
afsnit 4.1 Kloakoplande – status og plan.
Plan for fornyelser på renseanlæggene er beskrevet i afsnit 4.2 Renseanlæg
– status og plan
Plan for kloakfornyelsesarbejdet er beskrevet i afsnit 4.3 Kloakanlæg
– status og plan.
Indsatsen i det åbne land er beskrevet i afsnit 4.5 Det åbne land –
status og plan.
Aktivitet 2009 2010 2011 2012
Nyanlæg
Gersegården, byggemodning
Ullerødbyen, lokalplan 334, byggemodning
Erhvervsområde Rønnevang Vest, byggemodning x
Baunetgården, Alsønderup, byggemodning
Dyremosegård, byggemodning
Ejendomme i det åbne land
Kloakering det åbne land - efterkommelse af påbud x x x X
Kloakering Kappelskov (9 stk.) og Borup (17 stk.) x
Kloakering - Lille Lyngby + Lille Lyngbyvej (25 stk.) x
Kloakering - Amtsvejen 9-21 (16 stk.) x
Kloakering - Egestedvej (11 stk.)
Kloakering - Hovedgaden/Skævingevej (6 stk.)
Kloaksanering
Sanering af kloakker x x x x
TV-inspektion x x x x
Renseanlæg
Renovering renseanlæg x x x x
Lugtgener fra Hillerød Centralrenseanlæg x x x
Udbygning af Skævinge Renseanlæg
Udbygning af slamlager på Skævinge Renseanlæg x x
Hillerød Centralrenseanlæg - ny bygn. til forvander x
Etablering af nyt renseanlæg - Hammersholt Ukendt anlægsår
Bassiner
Udvidelse af sparebassin Nødebo Syd x
Renovering af Postmosens sparebassin x x
x
x
x
x
x
Side 59

Tid og økonomi
De budgetterede driftsudgifter er anført. Driftsbudgettet deles mellem
Teknik Rådgivning og Teknik Entreprise.
Aktivitet 2009 2010 2011 2012
Nyanlæg
Udgifter 5.000 2200 6600 2.500
Indtægter 1.400 5.500
Ejendomme i det åbne land
Udgifter 2.030 1.390 1.270
Indtægter 570 450 330
Kloaksanering
Sanering af kloakker 13.000 15.825 22.825 21.000
TV-inspektion 1.000 1.000 1.000
Renseanlæg 9 .280 1.000 7.000
Bassiner 6.500 5.000
Anlæg i alt * 36.240 24.565 32.865 23.500
Driftsudgifter 37.114 36.995 36.995 36.995
Indtægter (vandafledningsbidrag og byfortætning) 76.066 75.066 75.066 75.066
Balance 2.712 13.506 5.206 14.571
Kloakforsyningens saldo -2.691 10.815 16.021 30.592
*Nyt renseanlæg planlagt ved Hammersholt med ukendt anlægsår.
Forventet anlægsudgift: 130-150 mio. kr.
Side 60

Kloakforsyningen har forsyningspligt,
således at enhver
grundejer inden for et godkendt
kloakopland skal kunne
aflede spildevand fra stueplan
ved gravitation.
Hvis spildevandet ikke kan
afledes ved gravitation, skal
kloakforsyningen betale for de
nødvendige foranstaltninger for
afledning af spildevand.
Figur 20 Grænse mellem privat
og offentlig del af stik.
Administrative forhold
8 Administrative forhold
8.1 Forhold mellem offentlig og privat kloak
Byrådet fastlægger i spildevandsplanen om en ejendom ligger i et kloakopland
eller i det åbne land efter miljøbeskyttelseslovens § 32. Ejendomme,
som ligger i et kloakopland skal være tilsluttet det offentlige
kloaksystem, og spildevandet ledes til rensning på et af kommunens
renseanlæg.
Når Byrådet i spildevandsplanen har truffet beslutning om kloakering af
et opland, er der tilslutningspligt, når kommunen har ført stik frem til
skel. Inden for et i spildevandsplanen fastlagt kloakopland er det således
kloakforsyningen, der står for etablering, drift og vedligeholdelse
af ledninger frem til skel, mens grundejeren inden for egen matrikel er
forpligtiget til for egen regning at etablere og vedligeholde ledninger,
brønde m.v.
Grænsen mellem offentlig og privat kloak
Indenfor et offentligt kloakeret opland er det den matrikulære grundgrænse
til en ejendom, der er snitflade mellem den offentlige stikledning
og det private spildevandsanlæg. Kloakforsyningen skal føre stik
frem til skellet for den matrikulære grundgrænse for at opfylde sin forsyningspligt,
og grundejeren skal herefter udføre et privat anlæg på
egen grund, således at ejendommen kan tilsluttes. Ved nybygning skal
grundejerne etablere en skelbrønd på egen grund. Denne skelbrønd
skal normalt placeres tæt på skel.
Private anlæg
Kloakanlæggene på den enkelte ejendom er private. I tilfælde, hvor
f.eks. en grundejerforening har ansvar for at drive og vedligeholde et
fællesprivat kloakanlæg, er ledningsnettet også privat fra skel og frem
til tilslutningen til det offentlige spildevandsanlæg.
Hvorvidt et kloakanlæg er offentligt eller privat vil typisk fremgå af
følgende dokumenter:
• Landvæsenskommissionskendelser
• Deklarationer
• Udstykningsplaner
• Fordelingsregnskaber over parcellernes betaling af kloakbidrag.
Side 61

Administrative forhold
Bilag 1, Tegning over status og plan for offentligt kloakerede områder
viser offentlige og fællesprivate spildevandsanlæg. Oversigten er ikke
komplet, da der i forbindelse med en konkret sagsbehandling vil kunne
vise sig at være anlæg, der må betragtes som private.
Overdragelse af eksisterende private kloakker til Hillerød
Spildevand
Hillerød Byråd ønsker at åbne op for muligheden for, at eksisterende
fælles-private kloaksystemer samt kloakker i boligforeninger og andelsboligforeninger
mv., efter ejernes ønske kan overdrages til kloakforsyningen.
Beslutningen er taget med det sigte at ligestille borgere, der direkte
eller indirekte er tilsluttet den kommunale kloakforsyning, således at
borgerne betaler det samme og får den samme ydelse.
Kloakker, som ønskes overdraget til kloakforsyningen, skal opfylde
nærmere specificerede krav. Kravene går bl.a. på kloakkens stand,
placering, funktion, hensigtsmæssighed og lovlighed. Princippet er, at
kloakforsyningen kun vil overtage kloakker, der fungerer rimeligt, er
tilgængelige og er lovlige.
Udover en eventuel istandsættelse skal kloakker, der ønskes overdraget
til kloakforsyningen, indmåles og sikres ved en tinglyst deklaration,
som skal udarbejdes af landinspektør eller lignende.
Der er således udgifter forbundet med at overdrage en privat kloak til
kloakforsyningen. Til gengæld overtager kloakforsyningen alle fremtidige
drifts- og vedligeholdelsesforpligtelser på kloakken.
Overdragelsen vil ske efter en fastlagt procedure og på vilkår, som
beskrevet i bilag 1 og som ligeledes fremgår af kommunens hjemmeside.
Når en forening eller et spildevandslaug tilbyder at overdrage deres
fælles-private kloakker til kloakforsyningen, vil kommunen tage individuel
stilling i hver enkelt sag.
Servitut anlæg
Spildevandsanlæg herunder pumpestationer, bassiner og ledningsanlæg
skal primært anlægges ved offentlige veje eller på arealer ejet af
Hillerød Kommune.
I forbindelse med kloakering af det åbne land samt ved udvidelse og
ændringer af kloakoplande kan det i et vist omfang blive nødvendigt at
etablere offentlige spildevandsanlæg på private arealer.
Generelt gælder, at hvis offentlige spildevandsanlæg etableres på private
arealer, skal de sikres ved tinglysning af deklaration på de enkelte
matrikler.
Grundejere, som berøres af dette, vil skriftligt blive kontaktet under
detailprojekteringen. Det søges at indgå frivillige aftaler mellem de
berørte grundejere og kommunen. Kloakforsyningen har dog mulighed
for ekspropriation, såfremt der ikke opnås enighed.
Side 62

Administrative forhold
8.2 Tilslutning af omfangsdræn til offentlig kloak
Hillerød Kommune vil i fremtiden projektere systemerne efter, at den
enkelte borger ikke vil opleve oversvømmelse til terræn fra det offentlige
afløbssystem i gennemsnit hyppigere en én gang hvert 10. år i
fælleskloakerede områder og én gang hvert 5. år i separatkloakerede
områder, samt fuldtløbende rør hvert år for separatkloakerede områder
og hvert 2. år i fælleskloakerede områder.
Som en konsekvens af ændring i dimensioneringskriterier for kloaksystemet,
skal dræningssystemers tilslutning ligeledes håndteres anderledes.
I norm for dræning af bygværker mv., DS 436, anføres at ”opstuvning
ikke må kunne medføre forurening af drænsystemer eller overskridelse
af de forudsatte vandtryk” (3.1.2.3).
I fællessystemer og spildevandssystemer vil både forurening samt
vandtryk være et muligt problem. For regnvandsledninger vil vandtryk
være et muligt problem.
For at undgå disse problemstillinger vil tilslutning af omfangsdrænsystemer
til kloaksystemet fremover kun kunne tilsluttes via sandfang,
pumpestation og efterfølgende kontraventil. Ved renovering, tilføjelser
eller omlægning af eksisterende dræn vil tilslutning ligeledes skulle
ændres, så der stilles krav om etablering af sandfang, pumpestation og
kontraventil.
Hvor der gives tilladelse til en direkte afledning til åben recipient eller
nedsivningsanlæg, skal drænsystemets afløbsledning være beliggende
over det forudsatte højeste vandspejlniveau i disse.
Ved påtænkt etablering af drænsystem skal byggesagsmyndigheden
ansøges om byggetilladelse og miljømyndigheden ansøges om tilslutningstilladelse.
Side 63

Administrative forhold
8.3 Betalingsvedtægt
Byrådet har i henhold til bestemmelserne i Bekendtgørelse af lov om
betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. nr. 716 af 23. juni 2001
vedtaget en betalingsvedtægt gældende for ejendomme tilsluttet det
offentlige spildevandsanlæg eller på anden måde tilknyttet kommunens
kloakforsyning.
Betalingsvedtægten erstatter de tre kommuners tidligere vedtægter.
Betalingsvedtægten fastlægger reglerne for kloakforsyningens indtægter
fra vandafledningsbidrag, særbidrag, tilslutningsbidrag m.v. Betalingsvedtægten
fastsætter endvidere de betalingsmæssige forhold for
den obligatoriske tømningsordning.
Betalingsvedtægten findes på Hillerød Kommunes hjemmeside.
Ejendomme i kloakerede områder
Ejeren af fast ejendom inden for spildevandsplanens kloakoplande er
forpligtiget til at tilslutte ejendommens afløb til det offentlige kloaksystem,
når tilslutningsmuligheden foreligger. Tilslutningspligten er gældende,
når kommunen har ført stik frem til skel for en ejendom eller til
områdeafgrænsningen for et privat spildevandsanlæg.
Tilslutningsbidrag
Ved indtræden i kloakforsyningen betales et tilslutningsbidrag. Tilslutningsbidraget
er et engangsvederlag for medlemskab af kloakforsyningen.
Tilslutningsbidraget er et standardbidrag for en boligenhed eller
pr. påbegyndt 800 m 2 grundareal for erhvervsejendomme.
For ejendomme, der ikke er tilsluttet for tag- og overfladevand, fastsættes
tilslutningsbidraget til 60 % af standardtilslutningsbidraget.
Tilslutningsbidraget pristalsreguleres årligt efter det af Danmarks Statistik
udarbejdede indeks for jordarbejder. Tilslutningsbidraget fastlægges
årligt af Byrådet og fremgår af kommunens takstblad. Det gældende
takstblad findes på kommunens hjemmeside. Standardtilslutningsbidraget
var 41.900 kr. ekskl. moms i 2008.
Vandafledningsbidrag
Alle ejendomme, der er fysisk tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg
eller som er kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen, betaler vandafledningsbidrag.
For boliger betales vandafledningsbidraget efter målt
vandforbrug. Hvor afgiften ikke kan beregnes efter målt vandforbrug,
fastsættes det årlige vandforbrug til 170 m 3 pr. bolig.
Hillerød Kommune vil gerne fremme genbrug af regnvand fra tage til
brug ved f. eks. toiletskyl, så dette vandforbrug ikke belaster grundvandet.
Byrådet har dog besluttet, at forbrugerne kun skal betale vandafledningsafgift
for 10 m 3 pr. toilet pr. år, resten af forbruget af genanvendt
regnvand er gratis.
For erhvervsejendomme opkræves vandafledningsbidraget også efter
forbrug. Afgiften kan dog fastsættes efter virksomhedens produktion.
Hvis en erhvervsvirksomhed afleder spildevand med en anden sammensætning
end almindeligt husspildevand, opkræves et særbidrag,
Side 64

Administrative forhold
da rensningen af spildevandet giver anledning til nogle ekstra omkostninger.
Særbidraget opkræves på baggrund af målinger af spildevandet
fra den pågældende virksomhed. Særbidraget reguleres årligt og
fremgår af takstbladet.
Vandafledningsbidraget reguleres årligt og fremgår af kommunes
takstblad. For 2008 udgør vandafledningsbidraget 28 kr. pr. m 3 ekskl.
moms.
Vejbidrag
Omkostningerne ved afvanding af veje, pladser og lignende skal betales
af brugerne. I lighed med øvrige tilsluttede brugere skal Kommunen
betale vandafledningsbidrag i forhold til tilsluttede veje.
For afledning af vejvand fra kommunale veje og private fællesveje betaler
Kommunen et årligt bidrag til kloakforsyningen på 6 % af anlægsudgifterne
til ledningsanlæggene, forsinkelsesbassiner, overløbsbygværker
og anlæg til rensning af vejvand.
Nedsivning af tag- og overfladevand
Hvis en ejendom i et kloakopland skal nedsive tag- og overfladevand,
skal der kun betales 60 % af standardtilslutningsbidraget.
Hvis ejeren af en ejendom i et område, der allerede er tilsluttet fælleskloakeret
område, ønsker at udtræde af kloakforsyningen med hensyn
til regnvand, kan der søges om dette. Beslutningen træffes på baggrund
af de aktuelle forhold. Herunder om den selvrensende effekt i
hovedledningen opretholdes. Tilbagebetalingen kan ske når ejendommen
har dokumenteret, at afbrydelsen har fundet sted, efter forud
indhentet tilladelse til etablering af den alternative afledning.
Udtræden af kloakforsyningen
I henhold til miljøbeskyttelsesloven kan en ejendom, der er tilsluttet et
offentligt spildevandsanlæg, få ophævet sin tilslutningsret og –pligt
helt eller delvis og dermed udtræde helt eller delvist af kloakforsyningen.
Hillerød Kommune træffer som led i administrationen af spildevandsplanen
endelig afgørelse om, hvorvidt en allerede tilsluttet ejendom
kan opnå fritagelse for tilslutningspligten, og om hvorvidt afgørelse
herom kræver en ændring af spildevandsplanen.
Der er en række forudsætninger for at en ejendom kan udtræde helt
eller delvist af kloakforsyningen:
• Der er enighed mellem grundejeren og Byrådet
• At der ikke sker en væsentlig forringelse af kloakforsyningens
samlede økonomi
• At kloakforsyningen fortsat kan fungere teknisk forsvarligt
• At der kan opnås tilladelse til alternativ afledning eller bortskaffelse
• At den alternative afledning eller bortskaffelse er miljømæssig
forsvarlig
Hillerød Kommune er indstillet på at vurdere om ejendomme kan udtræde
delvist af kloakforsyningen med det formål at afhjælpe eventuelle
hydrauliske problemer i kloaksystemet.
Side 65

Administrative forhold
Hillerød Kommune er derimod ikke som udgangspunkt indstillet på at
ejendomme udtræder helt af kloakforsyningen.
Side 66

Tabel 16 Bundfældnings- og
samletanke i Hillerød Kommune
8.4 Tømningsordning
Administrative forhold
Der er etableret tømningsordning for bundfældnings- og samletanke,
som skal sikre at tankene fungerer efter hensigten og dermed opnår
den tilsigtede effekt for miljø og kloaksystem.
Tømningsordningen følger ”hvile i sig selv-princippet”.
Bundfældnings- og samletanke
Tømningsordningen blev indført i 1990 i de tidligere Slangerup og
Skævinge Kommuner og i 2003 i den tidligere Hillerød Kommune.
Tømningsordningen gælder for ejendomme med private spildevandsanlæg
til husspildevand (ejendomme, der ligger uden for det kloakerede
område). En regelmæssig tømning og udbedring af fejl og mangler ved
tankene vil erfaringsmæssigt medføre så store miljømæssige forbedringer,
at en kostbar kloakering i visse landområder kan undgås.
Tømningstaksterne er inkl. behandling af spildevandet på renseanlægget.
Ejendomme med private spildevandsanlæg har således ikke tidligere
betalt til driften af renseanlægget.
Alle ejendomme, der ikke er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg,
er forpligtiget til at deltage i tømningsordningen. Der er i alt 1044
ejendomme beliggende uden for kloakerede områder, der indgår i den
obligatoriske tømningsordning.
Eventuelle nye ejendomme i det åbne land skal tilmeldes tømningsordningen.
Type tank Antal
Bundfældningstanke 1.093
Samletanke 67
Fælles tanke for en eller
flere ejendomme
SUM 1.165
5
Alle bundfældningstanke ved helårsbebyggelse skal tømmes efter behov,
dog minimum 1 gang om året, samletanke tømmes efter behov.
Alle bundfældningstanke ved sommerhusbebyggelse skal tømmes
mindst hvert andet år.
Side 67

Administrative forhold
Side 68

Administrative forhold
8.5 Betalingsregler for ejendomme i det åbne land
Ejendomme, der er omfattet af spildevandsplanen for det åbne land,
kan påbydes forbedret spildevandsrensning efter miljøbeskyttelseslovens
§ 30. Påbudet skal indeholde et tilbud om kontraktligt medlemskab
af kloakforsyningen. Grundejeren kan vælge selv at etablere og
drive et renseanlæg eller et kontraktligt medlemskab.
Et kontraktligt medlemskab betyder, at ejeren af ejendommen skal
betale 60 % af standardtilslutningsbidraget, idet medlemskabet udelukkende
omfatter husspildevandet.
Kommunen etablerer, driver og vedligeholder ejendommens renseanlæg
eksempelvis et minirenseanlæg. Grundejeren betaler for omlægning
af interne kloakledninger og bundfældningstank og er ansvarlig
for vedligeholdelsen. Bundfældningstanken er omfattet af kommunens
tømningsordning. Grundejeren betaler vandafledningsbidrag med en
reduceret takst for ejendomme i det åbne land.
Side 69

Administrative forhold
Side 70

9 Litteraturhenvisning
Litteraturhenvisning
1 Miljøbeskyttelsesloven: Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse LBK nr.
1757 af 22/12 2006
2 Spildevandsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om spildevandstilladelser
m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 BEK nr. 1667 af 14/12
2006
3 Spildevandsvejledningen: Vejledning nr. 11058 af 1/1 1999, Miljøministeriet
4 Betalingsloven: Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg
m.v. LBK nr. 281 af 22/3 2007
5 Miljømålsloven: Bekendtgørelse om lov om miljømål m.v. for vandforekomster
og internationale naturbeskyttelsesområder LBK nr. 1756 af 22/12
2006
6 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer LBK nr.
1398 af 22/10 2007
7 Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet
8 Fingerplan 2007, Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning
9 Hillerød Kommunes Agenda21 Handlingsplan.
www.hillerod.dk/ForBorgere/Miljoe_Energi/Agenda/A21relateredeplaner/A2
1handlingsplan2.aspx?p=1
10 Notat vedr. målsætninger for spildevand og kloakforsyning, Orbicon 17.
september 2007
11 Risikovurdering til 1. basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 2006:
www.blst.dk/NR/rdonlyres/C655121A-C687-4F59-8038-
C365E9AE818F/0/VD20HUR_del2.pdf
12 Hillerød Kommune: Kvalificering af indsats i forhold til miljømålsloven, etape
1, 2, 3 og 4, Orbicon 2007
13 Frederiksborg Amt: DVFI-prøver fra perioden 2004-2006: www.fa.dk/natmil
14 Hillerød Kommunes ” Retningslinjer for kloakprojekter”
15 Hillerød Kommunes vejledning i nedsivning og faskiner:
www.hillerod.dk/ForBorgere/Bolig_Byggeri_Flytning/Byggeri/KLoakarbejde.
aspx
16 Hillerød Kommune, Kloakbetalingsvedtægt:
www.hillerod.dk/ForBorgere/Miljoe_Energi/Spildevand/Priser/Betalingsvedt
aegt.aspx
Side 71

Side 72