Tekst på tre sider

Typografi og opsætning
Tekstbehandling via edb giver gode muligheder for at fremstille tekst, der virker
indbydende, er overskuelig og er let at læse. Her er nogle retningslinier for god
typografi og opsætning.
Marginer
I en bog er det praksis, at marginen ind mod midten er mindst, at topmarginen er lidt større, at
yderste margin er endnu større, og at marginen i bunden er størst.
På en A4-side gælder det samme, men rettet til efter forholdene: Tag nemlig forud 2 cm fra til
huller og/eller hæftning. Lav derefter yderligere en margin på fx 1 cm ind mod hullerne/hæft-
ningen (altså i alt 3 cm), 1,8 cm i toppen, 2 cm i siden væk fra hullerne/hæftningen og 2,5 cm i
bunden.
Som regel bør man kun benytte én side af A4-arket, for papirets tykkelse og kvalitet er ofte så
ringe, at trykket ellers skinner igennem og forstyrrer.
Linielængde, skriftstørrelse og linieafstand
God typografisk praksis er at lave linien mindst dobbelt så lang i cicero (enhed på 4,5 mm) som
skriftens punktstørrelse. Og derefter at lave linieafstanden på ca. 120% af skriftstørrelsen. Et
eksempel: Med en skrift på 10 punkter bliver det en linielængde på 9 cm og en linieafstand på
12 punkter.
På A4-siden og med marginerne fra før bliver linien 16 cm lang, og det giver en ideel skrift-
størrelse på 18 punkter og linieafstand på 22 punkter.
Den opsætning vil mange sikkert opfatte som spild af papir. A4-siden er med andre ord en
vanskabning, som enten mindsker læsbarheden eller øger papirforbruget.
Deler man den i to spalter, går det bedre: Da 9 punkters skrift, 11 punkters linieafstand og
mindst 0,5 cm mellem spalterne. Drejer man arket og laver to spalter i bredformatet, bliver re-
sultatet endnu bedre.
Man kan lave en mellemting, som giver en ikke alt for trættende læseside, nemlig 12 punkters
skrift og 18 punkters linieafstand. Som her.
Skrifttype og skriftsnit
I brødtekst er det lettest at læse skrifttyper med serif, altså skrifter som Times (Mac, brugt her)
eller Times New Roman (Windows). Til overskrifter og skilte er sans serif-skrifter gode, fordi
Typografi og opsætning 1/3

de er hurtige at læse, men som brødskrift virker de trættende og er sværere at læse. Skrifter
som Helvetica (Mac) og Arial (Windows) er sans serif-skrifter.
Vælger man alligevel en sans serif-skrift til brødtekst, bør man lave kortere linier og længere
linieafstand end ellers, så teksten stadig er let at læse.
Undgå at benytte flere forskellige skrifttyper i samme tekst. Benyt én til brødskrift (fx Times)
og evt. en anden til overskrifter (fx Helvetica). Ikke flere.
Undgå understregninger, men fremhæv ved at bruge kursiv eller evt. fed skrift. Ved kursiv
sættes mellemrummet forud også i kursiv, men ikke mellemrummet efter. Det giver den bedste
afstand mellem ordene. Ved fed skrift er det bedst, hvis alle mellemrum ikke er fede.
Brug ikke skriftsnit som kontur, skygge og lignende. Fremhæv heller ikke ved at bruge ude-
lukkende store bogstaver.
Lige højre kant
Lige højre kant bør man kun bruge, hvis man deler ord ved linieskift, og hvis linierne er så lan-
ge, at der ikke opstår synligt lange mellemrum inde i linien, når den bliver strakt ud til højre.
Hvis de betingelser ikke kan opfyldes, er det bedre med en højre kant, der ikke er lige.
Afsnit
Afsnit må ikke være for lange, som regel maks. på 8-10 linier, gerne kortere.
I første linie efter en overskrift rykker man ikke teksten ind, men i de følgende afsnit rykker
man første linie lidt ind, nemlig svarende til bredden på M eller to mellemrum. Alle tekstbe-
handlingsprogrammer har en funktion, der klarer det automatisk.
Som alternativ til indrykning kan der indsættes en smule luft efter hvert afsnit. Ikke en tom li-
nie, men en ekstra afstand på 2-3 punkter.
Overskrifter
Overskrifter bør være korte og uden slut-tegnsætning som punktum, udråbstegn eller tankestre-
ger. Er overskriften et spørgsmål, bør den dog sluttes med spørgsmålstegn. Hvis overskriften
en sjælden gang strækker sig over flere linier, så undgå at dele ord ved linieskift.
Overskrifter bør være synlige, og det bliver de med en større og evt. fed skrift, gerne i en
sans serif-skrift. Har overskrifterne forskellig rangorden, så vis det via størrelsesvalgene. Vær
konsekvent med udformningen teksten igennem.
Store, meget tydelige overskrifter kan midtstilles, men øvrige overskrifter bør venstrestilles.
Før alle overskrifter og efter større overskrifter bør der være luft, og her er en tom linie svaren-
de til brødtekstens oftest god.
Typografi og opsætning 2/3

Sidefod og fodnoter
Hvis teksten skal have et fast „hoved“ (bemærk placeringen af det første anførselstegn), tynger
det siden mindst, hvis det anbringes forneden som en sidefod.
Hvis man har behov for at lave noter, så kan de naturligvis placeres som fodnoter nederst på
den relevante side, hvis man synes bedst om det, men det pynter ikke! Saml dem i stedet for til
sidst efter den fortløbende tekst.
Enker, horeunger og lignende
En „enke” er betegnelsen for et ord på mindre end 6 bogstaver som eneste ord i nederste linie på
en side eller en spalte. Bør undgås.
En „horeunge” kaldes det, når sidste linie i et afsnit står øverst på en side eller en i spalte. En
„fransk horeunge” er det, når første linie i et afsnit står som sidste linie på en side eller i en
spalte. Begge bør undgås.
Overskrifter må heller aldrig efterlades alene nederst på siden eller spalten.
Tabulering og opremsning
Tabulering af et afsnit benyttes især til at fremhæve noget, ved citater eller ved opremsninger.
• Brug et grafisk tegn ved opremsninger i stedet for fx en tankestreg.
• Når teksten går over flere linier (som her) bør alle linier rykkes ind, så ingen går ud under
tegnet.
Illustrationer
Når man indsætter billeder, tabeller, grafer og lignende, er den vigtigste regel at lave luft om-
kring på alle sider. Laver man rammer omkring en tekst for at fremhæve den, bør der være luft
mellem tekst og ramme.
I den større skriftlige opgave regnes omfanget ud i A4-sider med 2-3 cm marginer i
siderne og med 35-40 linier. Det svarer til den opsætning, der er anvendt i denne artikel.
Se også de to bilag med andre opsætninger.
Aalborghus Gymnasium 1999 / PJ
Typografi og opsætning 3/3