Landskab i vadehavsområdet - Danmarks nationalparker
Landskab i vadehavsområdet - Danmarks nationalparker
Landskab i vadehavsområdet - Danmarks nationalparker
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Naturgrundlag: Geomorfologi, terrænformer<br />
og hydrologi<br />
Området er en oval bakkeø af afl ejret moræne fra<br />
næstsidste istid, som består af hovedsageligt moræneler<br />
og med smeltevandssand på toppen af bakkeøen. Bakkeøen<br />
hæver sig fra det omgivende fl ade, lave landskab<br />
til et plateau på 8-10 meter i den nordlige ende. I den<br />
sydlige ende er området højere med op til 24 m på det<br />
højeste sted. Bakkeøranden er særligt markant mod<br />
nord og øst. Bakkeøen udgør ca. 13 km af kystlinien.<br />
Denne kyst er en af de få strækninger langs Vadehavet,<br />
som det ikke har været nødvendigt at inddige. Dog<br />
er der i den nordlige del et lavt dige, som kan oversvømmes<br />
ved større storme. I den sydlige ende ved<br />
Emmerlev Klev hæver terrænet sig 9 meter over havet<br />
med en stejl kystklint, som gradvis eroderes. Her ender<br />
Det Fremskudte Dige, som beskytter Tøndermarsken.<br />
I den nordlige ende af bakkeøen er højden mod kysten<br />
2-3 meter, hvilket kan medføre oversvømmelser under<br />
hårde stormfl oder. Bakkeøen afvandes af talrige mindre<br />
grøfter, som overvejende løber mod den nærmeste bakkeørand.<br />
To bække løber fra midten af Bakkeøen ud til<br />
Vadehavet.<br />
Udsigt fra vejen mellem Vester Gammelby og Skast<br />
<strong>Landskab</strong>skarakterområder 4<br />
Umiddelbart syd for bakkeøen ligger Højer by på en<br />
anden lille morænebakke adskilt fra Hjerpsted Bakkeø.<br />
Området mellem Højer og bakkeøen er fl adt og består<br />
af ferskvandssand og saltvandsafl ejringer (marsk).<br />
Arealanvendelse<br />
Bevoksningsmønstre<br />
Der ligger en del mindre nåletræsbevoksninger spredt<br />
i området, hvoraf de fl este er mindre end 4 ha. I den<br />
sydlige del af området fi ndes lidt større og mere sammenhængende<br />
skovområder med primært nåletræ.<br />
Den største er Tingdal Plantage på ca. 95 ha. Flere af<br />
nåletræsbevoksningerne er omkranset af løvtræsbryn.<br />
Der er mange levende hegn, som viser en tydelig<br />
sammenhæng med naturgrundlaget, idet de næsten<br />
udelukkende er placeret på de sandede områder på den<br />
indre del af bakkeøen. Der er fl est hegn i den nordlige<br />
ende, mens der er færre hegn på bakkeørandene.<br />
Hegnene veksler mellem løv og gran. De fl este hegn er<br />
enrækkede, mens nogle er fl errækkede løvtræshegn. De<br />
fl este er placeret langs grøfter, veje og som marskskel.<br />
Enkelte ældre gårde har jorddiger omkring bebyggelsen.<br />
27