Slutrapport - Danmarks nationalparker

Lille Vildmoserådet 

Pilotprojekt 

Lille Vildmose Nationalpark 

Vision 

September 2005 

Pilotprojekt: 

Lille Vildmose Nationalpark

Pilotprojekt Lille Vildmose Nationalpark, Vision, September 2005 

Rapporten er udarbejdet af COWI A/S for Lille Vildmoserådet 

Udarbejdet af: Ulla Rose Andersen, COWI A/S 

i samarbejde med pilotprojektets sekretariat 

Layout: COWI A/S 

Ortofoto copyright COWI A/S 

Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/KD.86.10219 

Trykt i 60 eksemplarer. 

Pilotprojekt: 

Lille Vildmose Nationalpark

Lille Vildmoserådet 

Pilotprojekt Lille Vildmose 

Nationalpark 

Vision 

September 2005

Pilotprojekt Lille Vildmose Nationalpark 

Indholdsfortegnelse 

1 Forord 3 

2 Sammenfatning 7 

3 Strategi og handleplan for visionen 11 

3.1 Vision 11 

3.2 Formål 12 

3.3 Geografisk afgrænsning 12 

3.4 Målsætning for delområder 15 

3.5 Handlingsplan 19 

3.6 Forvaltningsmodel 24 

3.7 Samfundsøkonomiske analyser 27 

4 Status og udviklingsmuligheder 41 

4.1 Ejendomsforhold 41 

4.2 Planmæssige rammer og retlige bindinger 43 

4.3 Landskabelige værdier 51 

4.4 Naturværdier 54 

4.5 Friluftsliv og turisme 67 

4.6 Kulturhistorie 72 

4.7 Erhverv 77 

4.8 Formidling 84 

4.9 Andre temaer 91 

5 Pilotprojektets gennemførelse 93 

5.1 Opgaveformulering 93 

5.2 Organisation 94 

5.3 Økonomisk grundlag 96 

5.4 Mål, aktiviteter og forløb. 97 

5.5 Borgerinddragelse 99 

5.6 Resumé af den gennemførte evaluering af 

borgerinddragelsen 106 

1 

.

2 

. 

Pilotprojektet Lille Vildmose Nationalpark 

5.7 Fysiske Projekter 110 

5.8 Behov for supplerende undersøgelser 112 

5.9 Det videre arbejde og initiativer til at bevare interessen 

i overgangsfasen 112 

6 Bilag 115


1 Forord 

Med brev af 8. april 2003 igangsatte daværende miljøminister Hans Christian 

Schmidt pilotprojektet Lille Vildmose Nationalpark. 

Det fremgår af ministerens igangsætningsbrev, at styregruppen (Lille Vildmoserådet) 

har til opgave - på baggrund af undersøgelser og lokal debat - at udarbejde en 

vision med plan for afgrænsning og indhold af en nationalpark i Lille Vildmose. Visionen 

for Lille Vildmose kan indgå i grundlaget for de videre overvejelser og beslutninger 

om etablering af nationalparker i Danmark. 

Lille Vildmoserådet skal tage udgangspunkt i, at udviklingen af en evt. kommende 

nationalpark forventes at foregå over et længere tidsrum, fx 20-30 år. Desuden 

skal udviklingen af nationalparken i al væsentlighed baseres på frivillighed og lokal 

tilslutning. 

Miljøministeren har lagt vægt på, at pilotprojektet peger på løsninger, der afgørende 

styrker naturen og dens muligheder for udvikling, som styrker varetagelsen af 

de kulturhistoriske værdier, og som fremmer befolkningens muligheder for at opleve 

naturen. 

Med denne rapport fremlægger Lille Vildmoserådet sin vision for og forslag til indhold 

og afgrænsning af en eventuel nationalpark. Visionen er blevet til gennem to 

et halvt års omfattende arbejde med undersøgelser af landskab naturforhold, friluftsliv 

m.v. og mulighederne for at udvikle de store værdier, som allerede findes i 

området, samt gennem en omfattende inddragelse af borgerne gennem møder, 

ekskursioner, en omfattende information m.v.. 

Et af de forhold, som har spillet en stor rolle i pilotprojektets forløb, specielt i den 

sidste fase, har været en udbredt bekymring blandt områdets lodsejere for nationalparkens 

betydning for mulighederne for fortsat erhvervsmæssig drift indenfor 

området. Det er Lille Vildmoserådets klare opfattelse, at denne bekymring skal tages 

særdeles alvorligt, og at det klart må forudsættes, at en nationalpark alene bør 

være et tilbud til områdets lodsejere, og således ikke indebære nye restriktioner. 

Enhver lodsejer indenfor afgrænsningen skal kunne fortsætte landbrugsdriften under 

de vilkår, der i øvrigt er gældende for erhvervet. Ejeren skal kunne drive arealerne, 

så længe vedkommende ønsker det, men kan løbende få et tilbud fra samfundets 

side om at kunne indgå aftale om fremme af nationalparkens målsætninger 

mod fuld økonomisk kompensation. Udover hvad der følger i henhold til fredningerne 

og andre allerede vedtagne reguleringer i området, vil naturfremmende til- 

3 

.

4 

. 


tag, som fx vandstandshævning, derfor kun kunne effektueres på arealer, hvor der 

er indgået aftaler med lodsejeren herom. 

Det er derfor vigtigt for Lille Vildmoserådet at understrege, at forslaget hviler på 

følgende klare forudsætninger: 

• Lille Vildmose er et helt unikt naturområde, som rummer yderst værdifulde og 

truede naturtyper, der er af international betydning. 

• Visionen for en mulig nationalpark omfatter udelukkende områder, som i forvejen 

er berørt af fredninger og Natura 2000. 

• Ved fastlæggelsen af en fremtidig nationalparkadministration skal der sikres et 

forum, hvor der er mulighed for, at lokalområdet kan få indflydelse på nationalparkens 

udformning og drift, og hvor lodsejerinteresserne også er repræsenterede. 

• Der skal gælde de samme regler for myndighedstilladelser og -godkendelser i 

nationalparken som i det øvrige åbne land. 

• Nationalparkens fysiske anlæg skal implementeres på en sådan måde, at offentligheden 

sikres reel indflydelse på beslutningen om det enkelte anlæg og 

dets fysiske udformning. 

• Tiltag og aktiviteter, som følger af fredningerne eller er nødvendige for varetagelsen 

af de internationale beskyttelsesinteresser skal kunne udføres, men 

det skal i videst muligt omfang ske i et tæt samarbejde med de berørte lodsejere. 

• Indebærer realiseringen af målene for nationalparken herudover ønsker om at 

fastholde eksisterende drift, ændre eksisterende drift, øge den offentlige adgang 

og formidling mv., vil sådanne ønsker kun kunne gennemføres ved frivillige 

aftaler og mod økonomisk godtgørelse. 

• Hvor der opstår konflikt mellem den rekreative benyttelse og beskyttelsen af 

naturen, gives hensynene til naturbeskyttelse højeste prioritet. 

• Staten skal afsætte de nødvendige og tilstrækkelige midler til attraktive tilskuds- 

og støtteordninger og jordfordeling, opkøb mv., som bidrager til opfyldelsen 

af nationalparkens mål. 

Visionen og de heri indeholdte forslag om konkrete aktiviteter og tiltag skal således 

ses i tæt sammenhæng med ovenstående forudsætninger. Det er Lille Vildmoserådets 

klare forventning, at man i det videre arbejde vil respektere disse forudsætninger, 

som har været afgørende for, at Rådet i enighed fremlægger denne rapport. 

Ved pilotprojektets start besluttede Lille Vildmoserådet, at det overordnede mål for 

projektet skulle være at bidrage til at sikre og forbedre naturværdierne i Lille Vildmose 

og de tilstødende områder, varetage de kulturhistoriske interesser, fremme


befolkningens muligheder for at opleve disse værdier og på grundlag heraf udvikle 

nye beskæftigelses- og indkomstmuligheder for befolkningen i det samlede område. 

Det er Rådets opfattelse, at der med visionen, det store baggrundsmateriale bestående 

af talrige, grundige rapporter om de enkelte temaer, og den store interesse, 

som befolkningen har vist for at deltage i debatten med bidrag og forslag under 

alle omstændigheder er skabt et solidt grundlag for de kommende års arbejde med 

at udvikle området inden for de nævnte emner, og at målet for arbejdet således er 

opfyldt. Lille Vildmoserådet skal derfor takke de mange, som på forskellig vis har 

ydet en indsats for at nå dette resultat. 

Niels Kristian Kirketerp 

Formand for Lille Vildmoserådet 

5 

.


2 Sammenfatning 

Denne rapport indeholder Lille Vildmoserådets vision for en fremtidig nationalpark i 

Lille Vildmose. 

Lille Vildmose rummer i dag enestående naturværdier, der er af international klasse. 

Ved at gøre Lille Vildmose til en dansk nationalpark kan man opfylde langsigtede 

mål for naturen i området. Inden for de næste 20-30 år kan Lille Vildmose udvikles 

til et stort samlet naturområde med et rigere og mere varieret dyre- og planteliv 

end i dag. Området vil i kraft af sin størrelse gøre det muligt i vidt omfang at praktisere 

en naturforvaltning, der giver plads til naturens egen dynamik. 

Nationalparken skal understøtte, forbedre og formidle områdets dyre- og planteliv, 

landskabsværdier og kulturhistorie samt give befolkningen mulighed for at opleve 

de nationalt og internationalt enestående naturværdier. 

Det samlede areal af nationalparken udgør 18.100 ha, heraf 7.844 ha landareal og 

10.250 ha havområde. Indenfor afgrænsningen af en kommende nationalpark vil 

der være tre overordnede zoner: 

• Vildmarkszonen, som omfatter Tofte Skov og Mose, Høstemark Skov og Mose, 

Portlandmosen, Paraplymosen og Mellemområdet. Visionen for Vildmarkszonen 

er, at hele området skal udvikles til et sammenhængende, dynamisk 

naturområde under et fælles hegn. Der skal udsættes bæver og elg. De 

vilde græsæderes påvirkning af vegetationen skal så vidt muligt afløse vedvarende 

landskabspleje. 

• Landbrugszonen, som omfatter selve Møllesø og det omgivende landbrugslandskab. 

Ifølge visionen for zonen kan der fortsat være landbrugsdrift, men 

med tiden skal der arbejdes mod en ekstensivering, i den takt lodsejerne vil 

være med. 

• Kystzonen, som omfatter Mulbjergene, strandengene og det kystnære hav. 

Visionen for kystzonen er at bevare det åbne kystlandskab, den naturlige 

kystdynamik og de meget værdifulde naturtyper, der findes her. 

For at kunne realisere målsætningerne for de enkelte zoner foreslås en række konkrete 

handlinger sat i værk. En række af målene for nationalparken kan realiseres 

på grundlag af fredningerne. Andre mål fordrer, at der indgås frivillige aftaler med 

lodsejerne mod økonomisk kompensation. Der er endnu ikke taget konkret stilling 

7 

.

8 

. 


til, hvornår de enkelte aktiviteter skal påbegyndes. De forskellige tiltag er opdelt og 

behandlet under emnerne naturgenopretning, naturpleje, friluftsliv og turisme samt 

formidling. 

Forvaltningen af den fremtidige nationalpark tænkes varetaget af en bredt sammensat 

Nationalparkbestyrelse, da det anses for afgørende, at Nationalparken er 

et lokalt forankret projekt med lokal ansvarlighed og fremdrift. Nationalparkbestyrelse 

skal varetage den overordnede planlægning af og samarbejde om nationalparkens 

anlægs- og driftsopgaver. Det praktiske arbejde med planlægning og daglig 

drift foreslås varetaget af en permanent nationalparkadministration. 

Ud fra de opstillede forudsætninger kan det konstateres, at der er en positiv økonomi 

i nationalparken. En nutidsværdi på omkring 78 millioner kroner afspejler et 

økonomisk givtigt projekt. Samlet set må det konstateres, at nationalparken kan 

bibringe positive effekter for den lokale økonomi. Selv hvis nationalparken skal finansieres 

lokalt, er der et sundt økonomisk potentiale for den lokale økonomi. Den 

lokaløkonomiske gevinst i nutidsværdi ligger på mellem 88 og 337 millioner kroner. 

Resultatet af den velfærdsøkonomiske analyse viser et beregnet velfærdsøkonomisk 

underskud på ca. 25 millioner kr. Dette skyldes i høj grad, at omkostningerne 

til investeringer og drift vil være store, i en analyse med uendelig tidshorisont. Dernæst 

er værdien af genvinsten ved naturbevarelse ikke fuldstændig, da den nationale 

værdisætningsundersøgelse ikke foreligger endnu. Hvis resultatet af den nationale 

betalingsviljeundersøgelse viser, at betalingsviljen er mere end 30 øre per 

husstand i Danmark, vil det samlede nutidsværdiresultat uendelig tidshorisont for 

Lille Vildmose pilotprojektet blive positivt. Endelig er det vigtigt at understrege, at 

ikke alle positive miljø og natureffekter er medregnet. 

Rapporten gennemgår de retlige og planmæssige bindinger, der gælder for nationalparkområdet. 

Endvidere er der en beskrivelse af de særlige værdier, potentialer 

og udviklingsmuligheder, der er i området. Beskrivelsen af værdierne er udarbejdet 

på grundlag af de undersøgelser, der er gennemført i forbindelse med pilotprojektet 

Lille Vildmose Nationalpark. Alle rapporter, der er udarbejdet i forbindelse med 

Pilotprojektet, kan findes på projektets Lille Vildmosecentrets hjemmeside 

www.lillevildmose.dk. De særlige værdier i området er: 

• De landskabelige værdier i området omfatter bl.a. det vide udsyn over de store 

højmoseflader, søerne, rimmer/dobber landskaber, den lavvandede tilgroningskyst, 

de markante terrænformer ved Mulbjergene, naturskovene og sporene 

af menneskets påvirkning i form af tørveindvinding. 

• Naturværdierne i området omfatter bl.a. en af Nordeuropas største aktive højmoser 

med dens karakteristiske vegetation, de uforstyrrede og artsrige græsningsskove, 

Muldbjergene med artsrige egekrat og overdrev som er voksested 

for mange sjældne plantearter, strandengene der er ynglested for mange 

fuglearter, havet som er fourageringssted for mange arter af vandfugle, Danmarks 

eneste ynglelokalitet for kongeørn og en bestand af Danmarks oprindelige 

kronvildtstamme. Derudover indeholder området nedbrudte højmoser med 

et stort naturpotentiale, som kan realiseres gennem naturgenopretning.


• De kulturhistoriske værdier omfatter bl.a. fundene fra jernalderen, sporene 

efter mosens opdyrkning herunder Vildmosegården, sporene efter tørvegravningen 

og de hegnede jagtrevirer. 

• De rekreative og formidlingsmæssige værdier omfatter bl.a. Vildmosecentret, 

fugletårnene, Urokseprojektet, badestrandene, Vildmosegården samt de muligheder, 

der er blevet styrket gennem anlæg af stier og udgivelsen af foldere. 

Endelig er der en beskrivelse af de erhvervsmæssige forhold i området, som omfatter 

landbrug, tørvegravning og turisme. 

Arbejdet med pilotprojektet har været gennemført af en styregruppe (Lille Vildmoserådet), 

et sekretariat samt 9 lukkede arbejdsgrupper. Det samlede budget for 

pilotprojektet har ugjort ca. 9,5 millioner kr. Pilotprojektet har benyttet sig af en bred 

vifte af traditionelle og alternative metoder til borgerinddragelse. Pilotprojektet har 

afsat 17% af det samlede projektbudget til borgerinddragelse. 

9 

.


3 Strategi og handleplan for visionen 

3.1 Vision 

Lille Vildmose rummer i dag store naturværdier, der ikke findes andre steder i 

Danmark. Områdets sårbare højmoser og enestående skove er naturtyper af international 

klasse. 

Ved at gøre Lille Vildmose til en dansk nationalpark kan man opfylde langsigtede 

mål for naturen i området. Inden for de næste 20-30 år kan Lille Vildmose udvikles 

til et stort samlet naturområde, med et rigere og mere varieret dyre- og planteliv 

end i dag. Området vil i kraft af sin størrelse gøre det muligt i vidt omfang at praktisere 

en naturforvaltning, der giver plads til naturens egen dynamik. 

Nationalparken skal understøtte, forbedre og formidle områdets natur, landskabsværdier 

og kulturhistorie samt give befolkningen mulighed for at opleve de nationalt 

og internationalt enestående naturværdier. 

Udgangspunktet for at fremme denne udvikling er: 

• De eksisterende fredninger af Mulbjergene og kystområdet mellem Dokkedal 

og Toft Camping samt den verserende fredning af Lille Vildmose. Disse fredninger 

omfatter stort set hele området og sikrer de store naturværdier, giver 

adgang til at udføre naturpleje, foreskriver naturgenopretning i enkelte delområder 

og giver mulighed herfor i andre delområder. 

• Områdets status som Natura 2000-område. 

• Genopretningen af Birkesø. 

• De eksisterende anlæg og publikumsfaciliteter, fx den regionale cykel- og 

vandrerute, og de fugletårne, som er etableret gennem de senere år. 

• En række nye stianlæg og udsigtspunkter m.v., som er under etablering eller 

igangsættes i den nærmeste fremtid. 

• Etableringen af Vildmosecentret, som indvies i foråret 2006. Centret vil give et 

kraftigt løft til den formidling af områdets landskabs- natur- og kulturværdier, 

som allerede udføres. 

11 

.

12 

. 


Samlet set forventes visionen realiseret i løbet af en periode på 20-30 år. 

3.2 Formål 

Visionens overordnede formål kan sammenfattes i følgende punkter: 

• Nationalparken skal bidrage til at sikre de nationale og internationale beskyttelsesinteresser. 

• Nationalparken skal forbedre naturen indenfor de fredede områder og skabe 

større sammenhængende naturområder, så naturen i Danmark gives et løft. 

Dette kan fx bestå i naturgenopretning ved vandstandshævning mellem de 

eksisterende højmosearealer og ved i samarbejde med lodsejerne at ekstensivere 

landbrugsdriften mellem de enkelte naturområder. 

• Nationalparken skal vedligeholde og udvikle naturværdierne i kystzonen gennem 

en målrettet naturforvaltning. 

• Nationalparken skal realisere og udbygge de rekreative værdier i området under 

hensyntagen til naturgrundlaget. 

• Nationalparken skal i øvrigt kunne realisere de muligheder for at forbedre naturen, 

som indgår i fredningerne. 

• Nationalparken skal formidle områdets naturindhold og kulturhistorie til både 

det lokale, nationale og det internationale publikum. 

• Nationalparken skal sikre de langsigtede videnskabelige interesser i en af 

Nordeuropas største aktive højmoser. 

• Nationalparken skal bidrage til en udvikling, der kan give lokalsamfundet et 

økonomisk løft og medvirke til, at lokalområdet også i fremtiden er et attraktivt 

bosætningsområde med adgang til arbejdspladser og offentlig service. 

• Nationalparken skal medvirke til at fremme formidling af turistattraktioner i 

Østhimmerland i samarbejde med det omgivende samfund. 

• Målene for nationalparken skal realiseres gennem forskellige tiltag og initiativer 

i samarbejde med de lokale borgere og lodsejere. Initiativer, som ligger ud 

over, hvad fredningerne muliggør eller hvad der følger af de internationale forpligtelser 

til at beskytte bestemte naturtyper og arter, vil skulle effektueres på 

grundlag af frivillige aftaler fx ved tilskud, jordopkøb og jordfordeling. 

3.3 Geografisk afgrænsning 

Visionen for en nationalpark i Lille Vildmose tager udgangspunkt i en række arealer 

på land, som er fredede eller under fredning: 

• Lille Vildmose


• Mulbjergene 

• Kysten mellem Dokkedal og Øster Hurup 

En del af nationalparken vil også omfatte arealer til vands. På havet foreslås det at 

afgrænse nationalparken, så den omfatter det kystnære hav til grænsen for Natura 

2000-området, hvor der er et naturmæssigt og landskabeligt samspil med de tilstødende 

landarealer, som bl.a. fungerer som fourageringsområde for områdets rige 

fugleliv. 

Afgræsningen af nationalparken i forhold til den opstillede vision fremgår af kort 1. 

Det samlede areal udgør 18.100 ha, heraf 7.844 ha landareal og 10.250 ha havområde. 

Afgrænsningen gør det muligt at realisere de mange forskellige formål i visionen 

inden for en overskuelig fremtid. Den foreslåede afgrænsning er valgt af tre årsager: 

• For det første indeholder de udpegede områder i nationalt og internationalt 

sammenhæng enestående naturkvaliteter, som skal sikres for fremtiden ved 

en sammenhængende naturforvaltning. Der er et stort potentiale for at udvikle 

disse kvaliteter og skabe bedre sammenhæng mellem vigtige naturområder 

og herved give et løft til den danske natur. Udviklingen af disse potentialer vil 

kræve en omfattende, systematisk og langsigtet indsats, som formodes at ville 

strække sig over flere årtier. Lille Vildmoserådet har derfor valgt at koncentrere 

ressourcerne inden for dette forholdsvis begrænsede område. 

• For det andet har der været en betydelig skepsis og endog modstand mod at 

medtage yderligere områder i visionen for en eventuel kommende nationalpark. 

De undersøgelser, som er udført under pilotprojektet, har vist, at der er 

betydelige naturværdier og potentialer i disse randområder. På grund af lodsejernes 

modstand har Lille Vildmoserådet imidlertid fundet det rigtigt, at visionen 

udelukkende bør omfatte områder med de største og mest spektakulære 

naturværdier og de umiddelbart mellemliggende områder, som kan udvikles i 

sammenhæng hermed. Områder, hvis naturværdier lokalbefolkningen gennem 

mange år har opbygget stor viden om, og hvor der er en bred forståelse 

for betydningen af at forvalte og udvikle disse værdier. 

• Endeligt har Lille Vildmoserådet lagt vægt på, at visionen kun berører et begrænset 

antal landbrugsbedrifter. Det er Rådets opfattelse, at dette vil sikre 

det bedste udgangspunkt for at inddrage den enkelte landmand meget direkte 

i et frugtbart samarbejde omkring udviklingen af området i gensidig respekt for 

såvel erhvervs- som naturinteresserne. 

13 

.

Kongerslev 

Bælum 

Mosegård 

Paraplymosen 

Skelgrøft 

Kællingbjerg 

Kongstedlund 

Haslevgård Å 

Smidie 

Bakke 

Smidie 

Lushøj 

Lille Brøndum 

Solbjerg 

0 1,5 3 km 

Grundkort: © Kort & Matrikelstyrelsen 

Portlandmosen 

Portlandmosen 

Vildmosevej 

PurkerfennerSmidiefenner 

Ny Høstemarksvej 

Tofte Mose 

Moufenner 

Langelinie 

Høstemark Mose 

Hjørnet 

Høstemark-fenner 

Lillesø 

Birkesø 

Tofte Sø 

Tofte Bakke 

Hegnsvej 

"Grønne 

Møllesø- 

område" 

fenner 

Grønvej 

Birkelund 

Forslag til afgrænsning af nationalpark 

Vildmosegård 

Mou 

Høstemark Skov 

Møllesøvej 

Møllesø 

Toftefenner 

Tofte Skov 

Dokkedal 

Birkesøvej 

Hovedkanalen 

Hedestederne 

Mulbjerge 

Stejlgabet 

Øster Hurup 

Egense 

Kort 1 

Forslag til afgrænsning 

N


3.4 Målsætning for delområder 

Indenfor afgrænsningen af en kommende nationalpark vil der være tre overordnede 

zoner, se kort 2: 

• Vildmarkszonen, som omfatter Tofte Skov og Mose, Høstemark Skov og Mose, 

Portlandmosen, Paraplymosen og Mellemområdet. 

• Landbrugszonen, som omfatter selve Møllesø og det omgivende landbrugslandskab. 

• Kystzonen, som omfatter Mulbjergene, strandengene og det kystnære hav. 

Inden for disse zoner vil området være underopdelt i delområder med forskellig 

målsætning. Inddelingen i delområder sker ud fra den viden, som er indsamlet i 

løbet af pilotprojektet, samt ud fra en vurdering af, hvad områderne med udgangspunkt 

i naturgrundlaget hver især egner sig til på kort og langt sigt. I de følgende 

afsnit beskrives de enkelte delområder kort, og der opstilles en målsætning for 

hver af dem. Områderne er vist på kort 2. 

3.4.1 Vildmarkszonen 

Vildmarkszonen omfatter de eksisterende højmoser Tofte Mose, Høstemark Mose, 

Paraplymosen og Portlandmosen. Mellemområdet, Toftesø, Birkesø, Lillesø, Høstemark 

Skov og Tofte Skov indgår også i denne zone. Visionen for Vildmarkszonen 

er, at hele området skal udvikles til et sammenhængende, dynamisk naturområde 

under et fælles hegn. Hegnet kan etableres etapevis, så man først hegner 

Mellemområdet, Portlandmosen og Paraplymosen og så siden hen åbner mod Tofte 

og Høstemark. Paraplymosen og de arealer i Mellemområdet, der ikke indgår i 

fredningens hegn, kan kun inddrages i det nye samlede hegn, hvis lodsejerne vil 

være med til det. Der skal udsættes bæver og elg, som er de dyrearter, der vil være 

bedst tilpassede de levevilkår der i fremtiden vil være i Vildmarkszonen. Ifølge 

visionen kan der ikke være jagt, men der skal være regulering af vildtet. De vilde 

græsæderes påvirkning af vegetationen skal så vidt muligt træde i stedet for vedvarende 

landskabspleje. 

Højmoseområderne 

Disse delområder omfatter de nuværende arealer med højmose, dvs. Tofte Mose, 

Høstemark Mose, Portlandmosen og Paraplymosen, som alle i tidligere tid var en 

del af en stor sammenhængende højmose. 

Højmoserne vil, sammen med de øvrige områder i Vildmarkszonen, få karakter af 

"vildmark" med vilde bestande af fx kronhjort, elg og bæver indenfor et samlet 

hegn, hvor området får lov til at udvikle sig i naturlig dynamik. Højmoserne skal 

med tiden fremstå som en landskabeligt sammenhængende helhed med naturlig 

vandstand. 

Områderne bevares og udvikles til åbne højmoseflader med den særegne vegetation 

der er karakteristisk for denne naturtype. Moserne skal derfor fremstå som 

sphagnumdominerede plantesamfund med den karakteristiske bølgede overfladestruktur, 

hvor vandfyldte lavninger (høljer) veksler med mere tørre tuer. 

15 

.


For alle de eksisterende højmosearealer i Lille Vildmose gælder, at der skal sikres 

en gunstig bevaringsstatus. Højmoser er højt prioriterede naturtyper som indgår i 

udpegningsgrundlaget for EF-habitatområdet, herunder især naturtyperne Aktiv 

højmose (type 7110) og nedbrudt højmose med mulighed for naturlig gendannelse 

(type 7120). 

Tofte Mose og Høstemark Mose vil også i fremtiden være uforstyrrede højmoser 

med et "vildt" dyreliv og en begrænset offentlig adgang. 

I Portlandmosen vil der ikke være begrænsninger i offentlighedens adgang i forhold 

til bestemmelserne i fredningen og naturbeskyttelsesloven. Der anlægges stier, 

så der bliver gode muligheder for at opleve højmosenatur, fattigkær og gamle, 

vandfyldte tørvegrave på nært hold. 

I Paraplymosen vil der ikke være begrænsninger i offentlighedens adgang i forhold 

til bestemmelserne i fredningen og naturbeskyttelsesloven. De fysiske muligheder 

for færdsel kan dog blive begrænsede, når vandstanden i området med tiden hæves 

til et mere naturligt niveau. I Paraplymosen etableres der ikke egentlige adgangsfaciliteter 

til publikum. 

Tofte og Høstemark Skove 

De nuværende skove skal udvikles til naturskove med naturligt hjemmehørende 

træarter i blandede bevoksninger af varierende alder, hvor åbne græsningsskove 

veksler med mere tilgroede partier, og hvor der findes såvel tørre som sumpede 

arealer. I skovene vil der også være partier med lysåbne naturtyper som hede og 

overdrev. Naturlig succession skal, så vidt muligt, erstatte naturpleje. 

I Tofte Skov og Høstemark Skov vil der også i fremtiden være en begrænset offentlig 

adgang. 

Mellemområdet 

Mellemområdet var en del af den oprindelige højmose, men er i dag nedbrudt ved 

tørvegravning og opdyrkning. Mellemområdet skal inden for 20-30 år udvikles til en 

mosaik af søer med åbent vand, rørsumpe, fattigkær og enge. Området skal for det 

meste være åbent og fri for opvækst af træer. Den høje vandstand og afgræsning 

af arealerne med naturligt hjemmehørende eller genintroducerede dyrearter skal 

så vidt muligt afløse vedvarende naturpleje. 

I Mellemområdet skal der etableres søer og vådområder, hvor det kan bidrage til at 

øge naturindholdet og medvirke til at sikre og forbedre forholdene i de eksisterende 

højmoseområder. 

Området vil være centralt for oplevelsen af "vild" natur og for formidlingen af nationalparkens 

landskab, flora og fauna. 

3.4.2 Landbrugszonen 

De nuværende landbrugsarealer, der indgår i Lille Vildmose fredningen, vil udgøre 

landbrugszonen i en kommende nationalpark. Landbrugszonen omfatter derfor 

17 

.

18 

. 


Møllesø og den opdyrkede højmose. Her kan der ifølge visionen fortsat være landbrugsdrift, 

men med tiden skal der arbejdes mod en ekstensivering, i den takt lodsejerne 

vil være med. Herved bliver der mulighed for at bevare og formidle områdets 

landskabelige karakter og kulturhistoriske værdier. 

Den opdyrkede højmose 

Den opdyrkede højmose er i Lille Vildmose fredningen udlagt til landbrug, men 

med forbud mod plantning af juletræer og andre flerårige afgrøder, så områdets 

åbne landskabelige karakter og kulturhistoriske fortælleværdier kan bevares og 

udvikles. 

Området rummer herudover et potentiale for at skabe mere og bedre sammenhængende 

natur. Det kan blandt andet ske ved på længere sigt at ekstensivere 

landbrugsdriften. Naturindholdet kan med tiden øges ved at lade omdriftsarealerne 

overgå til permanente, græssede naturenge. En anden mulighed er at hæve vandstanden 

på hele arealet eller dele heraf, så der skabes våde enge og sjapvandsområder, 

som er ideelle rastelokaliteter for trækkende vandfugle. I den opdyrkede 

højmose er der desuden gode muligheder for at formidle den senere opdyrkningshistorie 

med husmandsudstykningerne og græsningsfennerne samt tørveindvindingen, 

som har været en afgørende faktor for naturens tilstand i dag. 

Møllesø 

Møllesøområdet, som omfatter Møllesø, vil være den eneste af de tidligere højmosesøer, 

som forbliver i sin kulturskabte, afvandede tilstand. Møllesøområdet vil i 

fremtiden fremstå som et åbent kulturlandskab med en mosaik med dyrkede marker 

og græssede enge. Området vil være centralt for formidlingen af bl.a. den tidlige 

opdyrknings- og afvandingshistorie. Møllesøområdet bliver det kommende centrum 

for publikumsfaciliteter og formidlingsaktiviteter ved Vildmosecentret. 

3.4.3 Kystzonen 

Kystzonen omfatter Mulbjergene, kysten mellem Dokkedal og Øster Hurup samt 

den kystnære del af havet ud for nationalparken, ud til grænsen for Natur 2000 området. 

Visionen for kystzonen er at bevare det åbne kystlandskab, den naturlige 

kystdynamik og de meget værdifulde naturtyper, der findes her. 

Kysten 

Kysten er præget af naturlig aflejring og tilgroning med strandrørsump. Arealerne 

langs kysten skal fremstå som en mosaik af græssede strandenge, strandrørsumpe, 

strandoverdrev og krat. Det er visionens mål at udvide arealerne med ekstensivt 

græssede strandenge og overdrev. 

Den naturlige kystdynamik skal bevares, så der til stadighed sker en dannelse af 

naturlige bælter med strandopskyl på strandengene. Saltpåvirkningen, som følger 

af nærheden til Kattegat, skal præge vegetationen. 

Badestrandene er meget vigtige for friluftslivet og er en attraktion, der benyttes af 

mange forskellige befolkningsgrupper. Kystområdet vil derfor være et oplagt sted 

for naturformidling.


Havet 

I havet skal de naturlige dyre- og plantesamfund sikres. Havområdet skal fortsat 

være fourageringsplads for rastende fugle. Det kystnære hav vil have en vigtig rekreativ 

og formidlingsmæssig funktion. 

Mulbjergene 

Mulbjergene skal med tiden fremstå som græssede overdrev med partier af egekrat. 

De markante landskabsformer skal fremstå tydelige, og den typiske, artsrige 

vegetation skal opretholdes gennem naturpleje. Det er visionens mål at udvide 

arealerne med ekstensivt græssede overdrev. Mulbjergene vil blive et centralt udsigtspunkt, 

hvorfra man kan overskue en stor del af nationalparken med de flade 

vidtstrakte højmosearealer mod vest og havet mod øst. 

3.5 Handlingsplan 

For at kunne realisere de nævnte målsætninger for de enkelte delområder foreslås 

en række konkrete handlinger sat i værk (se kort 3). De tiltag, som beskrives nedenfor, 

tænkes først gennemført, når der har været en proces, hvor myndigheder, 

lodsejere, lokale borgere og erhvervene samarbejder om realiseringen på et mere 

konkret plan. En række af målene for nationalparken kan realiseres på grundlag af 

fredningerne. Andre mål fordrer, at der indgås aftaler med lodsejerne mod økonomisk 

kompensation. Der er endnu ikke taget konkret stilling til, hvornår de enkelte 

aktiviteter skal påbegyndes. 

De forskellige tiltag er opdelt og behandlet under emnerne naturgenopretning, naturpleje, 

friluftsliv og turisme samt formidling. 

Naturgenopretning 

Naturgenopretning er præget af meget konkrete fysiske tiltag, som foregår over en 

relativt kort periode. Naturgenopretning er grundlaget for genskabelse af natur, og 

tiltagene skal ofte følges af vedvarende naturpleje, se næste afsnit. I Lille Vildmose 

Nationalpark er der foreslået følgende naturgenopretning: 

• Sikring af de nuværende arealer med højmose ved rydning af uønsket opvækst 

af træer. 

• Retablering af naturlige vandstandsforhold i de egentlige højmosearealer ved 

tilstopning af grøfter og andre afløb. 

• Genskabelse af naturlig vandstand i kær og lagg-områder (fx i Tofte og Høstemark 

Moser) overvejende ved fjernelse af de gravede grøfters drænende 

effekt. 

• Hævning af vandspejlet i Tofte Sø til det naturlige niveau. 

• Sikring af eksisterende højmosearealer gennem etablering af lermembraner 

på udvalgte steder og tilfyldning/lukning af grøfter og dræn, som beskrevet i 

rapporten Muligheder for naturgenopretning i og omkring Lille Vildmose. 

19 

.

0 

Paraplymosen 

Vandstandshævning. 

Hegning og udsætning 

af bæver og elg. 

1 


Portlandmosen 


Delvis rydning af 

opvækst. 

Hegning og udsætning 

af bæver og elg. 

Anlæg af naturstier 

og gangbroer 



Udsætning af 

elg og bæver. 

Hegning. 

Anlæg af bassiner 

til sphagnum genvækst. 

Regulering af vejnet. 

Birkesø 

Genskabelse af søen. 

Flytning af vej, 

anlæg af sti og 

fugletårn 

Toftesø 

Hævning af vandspejl 

til naturligt niveau. 

2 km 

Tofte Mose 

Rydning af opvækst 

og genskabelse af 

naturlig vandstand 

ved lermembraner og 

tilstopning af grøfter. 

Begrænset off. adgang 

Høstemark Skov 

Rydning af ikke 

hjemmehørende 

træarter. 

Konvertering til løvtræ. 

Lukning af grøfter og 

dræn. 

Begrænset off. adgang. 

P 

F 

P 

 

Forslag til afgrænsning af nationalpark Nye udsigtspunkter 

Hegn 

Nye formidlingspunkter 

Eksisterende hegn der åbnes for dyrelivet 

Ny smalsporsbane 

Ny adgangsvej til Toftesø tårnet 

Ny cykel- og vandrerute 

 

F 

P 

F 

Høstemark Mose 

Genskabelse af 

naturlig vandstand. 

Begrænset offentlig 

adgang. 

Den opdyrkede højmose 

Gradvis ekstensivering 

af landbrugsdrift. 

Genskabelse af våde enge 

og sjapvandsområder i den 

takt ejerne ønsker det. 

Formidling af 

opdyrkningshistorie og 

tørvegravning. 

 

F 

Kort 3 

Handlingsplan 

 

Møllesø 

Gradvis ekstensivering 

af landbrugsdrift i den 

takt ejerne ønsker det. 

Formidling af 

opdyrkningshistorie. 

Sti Dokkedal - 

Vildmosecentret. 

Kysten 

Genskabelse af 

naturlig hydrologi 

og vedvarende, 

ekstensiv græsning 

på strandenge 

N 

Havet 

Formidling af 

naturværdier. 

Sikring af 

vandkvalitet. 

Mulbjerge 

Overdrev og egekrat. 

Vedvarende ekstensiv 

græsning. 

Bevaring af egekrat. 

Etablering af udsigtspunkt. 

Formidling af fiskeri og 

saltsydning. 

Tofte Skov 

Rydning af ikke 

hjemmehørende træarter. 

Konvertering til løvtræ. 

Genopretning af åbne 

hedearealer. 

Udsætning af 

Europæisk Bison. 

Begræset off. adgang


• Hævning af vandstanden i Mellemområdet, etapevis over en årrække, efterhånden 

som tørvegravningen ophører. 

• Etablering af områder med genvækst af sphagnum ved etablering af ”sphagnumbassiner" 

fx i Purker/Smidiefenner eller andre dele af Mellemområdet, 

hvor der efterlades 30-50 cm tørv, når tørveindvindingen ophører. 

• Genskabelse af naturlig vandstand i skovenes ellesumpe, askesumpe og lignende 

vådområder samt lukning af dræn eller permanent hævning af vandstanden 

i grøfterne i Tofte Skov og Høstemark Skov. 

• Konvertering af nåletræsbevoksninger i Tofte og Høstemark Skove til naturlig 

løvskov bestående af oprindeligt hjemmehørende træarter eller til lysåbne, 

næringsfattige naturtyper fx hede. 

• Ekstensivering af landbrugsdriften i de nuværende landbrugsområder i den 

takt, ejerne indgår aftaler herom, eller arealerne erhverves ved opkøb eller 

jordfordeling. 

• De omdriftsarealer, der findes i kystzonen, konverteres med tiden til ekstensivt 

græssede strandenge og overdrev. 

• Genskabelse af mere oprindelige vandstandsforhold i ferske enge og sjapvandsområder 

ved tilstopning af dræn. 

• Genskabelse og opretholdelse af naturlig kystdynamik og naturlige vandstandsforhold 

på strandenge. 

• Rydning og retablering af lysåbne strandenge og ferske enge, der nu er 

sprunget i skov og krat som følge af manglende pleje (fx lave arealer ud mod 

Kattegat). 

• Etablering af vandgennemstrømning i bademolen ved Dokkedal eller udskiftning 

af molen med en bro. 

Afslutningsvis skal det nævnes, at det allerede er besluttet at genoprette Birkesø. 

Der foreligger et projekt og bevillinger hertil. Projektet vil dog ikke blive iværksat før 

der er truffet beslutning om hvorledes vandstandshævningen i de omgivende arealer 

skal finde sted. 

Naturpleje 

Naturpleje kan bestå i græsning, høslæt, plukhugst, stævningsdrift mv. Naturpleje 

er kontinuerlige tiltag, hvor effekterne skal overvåges, så plejen kan justeres i forhold 

til den ønskede tilstand i områderne. I Lille Vildmose Nationalpark foreslås 

følgende naturpleje: 

• Kontinuerlig pleje fx rydning af træopvækst for at opnå og sikre gunstig bevaringsstatus 

i højmoseområderne. 

21 

.

22 

. 


• Etablering af det 3. hegn omkring Mellemområdet og Portlandmosen for at 

muliggøre græsning af et stort sammenhængende område. Udvidelser af det 

hegnede område, fx med Paraplymosen og arealer vest for Møllesøvej, med 

en afgrænsning, der følger Møllesøvej og Møllesøs grænse, dvs. med mindre 

udvidelser i forhold til Naturklagenævnets afgørelse om fredningen. 

• Udsætning af nye arter fx bæver og elg i det nye, hegnede område. Disse to 

arter er bedst tilpassede de naturforhold, der vil blive fremherskende i Lille 

Vildmose, efter naturgenopretningen er gennemført. Det tilstræbes, at bestandene 

i videst muligt omfang er selvbærende, men det vil være nødvendigt at 

regulere bestandene. 

• Samling af de tre hegnede områder under et fælles hegn. Sikring af udviklingsmulighederne 

for de nuværende og tilkommende vildtbestande ved at give 

dem bedre plads inden for et stort samlet hegn. 

• Deltagelse i det fælles europæiske avlsprogram for europæisk bison, fx ved at 

udsætte og etablere en mindre bestand i Tofte Skov. 

• Vildokse/vildhestprojektet kører videre som et forsøg med genintroducerede 

dyrearter i samgræsning. Projektet udvides til at omfatte flere af arealerne 

langs kysten. 

• Bekæmpelse af invasive, eksotiske arter som amerikansk mink, glansbladet 

hæg og rynket rose. 

• Naturnær skovdrift i form af bevoksningspleje med plukhugst gennemføres for 

at sikre en varieret aldersfordeling og artssammensætning i skovene. 

• Mulbjergene skal afgræsses ekstensivt og kontinuerligt for at opretholde overdrevsvegetationen 

og omdriftsarealerne søges udlagt til ekstensiv græsning. 

• Pleje af strandengene med et varieret græsningstryk. 

Friluftsliv og turisme 

En vigtig forudsætning for, at en kommende Lille Vildmose Nationalpark bliver et 

gode både for de lokale borgere, øvrige danskere og turister, er at der bliver gode 

muligheder for friluftsliv og naturoplevelser. Der er derfor foreslået gennemført følgende 

tiltag, se i øvrigt kort 3: 

• Anlæg af primitive overnatningspladser. 

• Etablering af et nyt fugletårn ved Birkesø. 

• Der anlægges en ny vej til Toftetårnet ad Langelinie, når den eksisterende vej 

forsvinder ved genopretning af Birkesø. 

• Tilpasning af infrastrukturen. Det kan overvejes at nedlægge eller afbryde veje 

eller at omlægge asfaltveje til grusveje for at regulere færdslen i Mellemområ-


det af hensyn til dyrelivet. Herved begrænses risikoen for forstyrrelse og påkørsel 

af vildt. 

• Anlæg af vandresti med træbroer i Portlandmosen. 

• Etablering af P-pladser ved Portlandmosen. 

• Forlægning af den regionale cykel- og vandrerute fra Vildmosecentret til Tofte 

Sø med forbindelse til Langelinie, evt. på en træbro langs sydbredden af Birkesø, 

så den regionale cykel- og vandrerute gennem området kan opretholdes 

når søen genoprettes. 

• Der skal være mulighed for at anlægge rideruter gennem området. 

• Anlæg af en sti fra Vildmosecentret til Dokkedal. 

• Etablering af en cykelsti langs Kystvejen. 

• Etablering af smalsporsbane fra Vildmosecentret til Birkesø. 

• Samarbejde med borgere udenfor parken om etablering af udsigtspunkter fx 

på Lushøj, Kællingbjerg og Smidie Bakke. 

• Rådgivning og bistand ved udformning, placering og etablering af nye overnatningsmuligheder, 

fx shelters, bed-and-breakfast, hytter o.lign. i lokalområdet. 

Formidling 

I en nationalpark er det afgørende for de besøgende, at der sker en vellykket formidling 

af de værdier, som findes eller genskabes i området. Når nationalparken 

bliver en realitet, vil formidlingen af værdierne komme endnu mere i fokus. 

• Udvikling af Vildmosecentret. 

• Etablering af naturskole i tilknytning til Vildmosecentret. 

• Etablering af demonstrationsfelt for formidling af tørveindvindingens kulturhistorie, 

herunder mulighed for afprøvning af historiske redskaber syd for Vildmosecentret. 

• Etablering af informationstavler og en plancheudstilling om tørvegravning ved 

krydset Hegnsvej/Ny Høstemarksvej. 

• Etablering af udstilling om Lille Vildmoses opdyrkningshistorie fx ved Vildmosecentret 

i Møllesø. 

• Vedligehold og udvikling af udstillingen ved Mulbjergene/bademolen om havets 

dyreliv og plantesamfund samt kystens kulturhistorie. 

• Udvikling af formidlingsaktiviteter om fiskeri og saltsydning i Stejlgabet. 

23 

.

24 

. 


• Synliggørelse og formidling af vigtige kulturhistoriske spor fra de forskellige 

tidsperioder. 

• Samarbejde om formidling af attraktioner uden for nationalparken, eksempelvis 

Kællingbjerg, Smidie, Remisen i Dokkedal, Kongstedlund og Gudumholm. 

• Vedligeholdelse og udbygning af en hjemmeside om områdets natur, kultur og 

friluftstilbud som service til parkens besøgende og andre med interesse for Lille 

Vildmose. 

• Publikation af skriftligt informationsmateriale om Lille Vildmose fx bøger, kort, 

foldere, informationstavler mv. 

3.6 Forvaltningsmodel 

En væsentlig forudsætning for at nå de nævnte mål og gennemføre de nødvendige 

opgaver er et samarbejde mellem de nationale og lokale myndigheder, interesseorganisationerne, 

borgerne og lodsejerne. Der skal derfor etableres en organisation, 

som dels kan formidle samarbejdet og afveje de mange interesser, og dels kan 

stå for det løbende arbejde som en driftsenhed. 

For at kunne varetage den overordnede planlægning af og samarbejde om nationalparkens 

anlægs- og driftsopgaver, etableres der en bredt sammensat Nationalparkbestyrelse, 

da det anses for afgørende at Nationalparken er et lokalt forankret 

projekt med lokal ansvarlighed og fremdrift. 

Det anbefales desuden, at myndighedsfunktionen holdes adskilt fra selve Nationalparkbestyrelsen, 

som skal have fokus på realisering af visionen gennem direkte 

samarbejde blandt de aktivt deltagende parter. 

Det foreslås, at nationalparkens fremtidige bestyrelse får følgende opgaver og ansvar: 

• Forestå udarbejdelsen af en forvaltningsplan for nationalparken, som danner 

rammen for anden planlægning og administration af øvrige myndigheder inden 

for Nationalparken. Den skal udarbejdes for en 4-årig periode i dialog 

med de relevante myndigheder (kommuner, regionen og staten) og medvirke 

til, at der sker en ensartet forvaltning og administration blandt de ansvarlige 

myndigheder i området. Planerne skal respektere den planlægning, der skal 

finde sted efter Miljømålsloven samt danne grundlag for den fysiske planlægning 

i nationalparkområdet. Planen skal desuden danne grundlag for den 

fremtidige naturforvaltning i området og for den rekreative udnyttelse – samt 

naturovervågningen. 

• Forestå den overordnede markedsføring i samarbejde med offentlige og private 

partnere 

• Forestå koordineringen af formidling og naturvejledningen i området, herunder 

forvaltning af udstillingsbygninger, skiltning m.v.


• Indgå i naturovervågning og forskningssamarbejder – og dermed deltage i 

etablering af et videncenter om højmoser. 

• Vedtagelse af driftsbudgetter, godkendelse af regnskab. 

• Koordinere og formidle ansøgninger til tilskud til lokale projekter. 

• Høringspartner med hensyn til Natura 2000 planer, driftsplaner for større privatejede 

arealer, større offentlige anlægsarbejder og gennemførelse af naturgenopretningsprojekter 

i området. 

• Have mulighed for at yde og kanalisere støtte til naturgenopretningsprojekter, 

kulturhistoriske projekter og formidling og markedsføring af området. Tildeling 

af tilskud og kompensation til foranstaltninger og aktiviteter. 

• Dialog med borgere, besøgende og en interessentforsamling (som er beskrevet 

nedenfor). 

• Årsrapportering og regnskabsaflæggelse til myndigheder og interessentorganisationer 

• Deltagelse i det nationale netværk vedr. nationalparker 

• Være ajour med den (inter)nationale udvikling om Nationalparker m.v. 

Nationalparkbestyrelsen kan have en sammensætning der omfatter repræsentanter 

fra lokale og regionale myndigheder, repræsentanter fra Vildmosecentret, Aage 

V. Jensens Fonde, Friluftsrådet, de øvrige nationale grønne organisationer, landbrugets 

organisationer, lodsejere i området, turisterhvervet, øvrige lokale erhverv 

samt lokale grønne og kulturhistoriske foreninger. 

Det foreslås, at der etableres en interessentforsamling, der mødes en eller to gange 

årligt for information og drøftelse af forholdene i relation til projektet. Deltagere 

vil være alle, der deltager i projektet som lodsejere, foreningsrepræsentanter, brugergrupper, 

og frivillige. Det antages, at forsamlingen nemt vil tælle 100 deltagere. 

Nationalparkadministration 

Det praktiske arbejde med planlægning og daglig drift varetages af en permanent 

nationalparkadministration. Det foreslås, at der etableres et kontor for nationalparkadministrationen 

på Vildmosecentret med en mindre stab, med følgende opgaver 

og ansvar: 

• Betjening af nationalparkbestyrelsen, interessenter og interessantforsamling 

samt myndigheder. 

• Daglig ledelse af indsatsen, koordinering mellem aktørerne, herunder i forhold 

til erhvervsudvikling og turismeindsatsen. 

• Iværksættelse af de naturgenopretnings- og landskabsplejetiltag, der er nævnt 

under handlingsplanen. 

25 

.

26 

. 


• Videreudvikling og vedligeholdelse af en meget levende og dynamisk hjemmeside. 

• Naturovervågning og evaluering af områdets udvikling. 

• Besvarelse af borgerhenvendelser 

• Naturvejledning i samarbejde med Vildmosecentret 

• Formidling, avisartikler, udgivelse af materialer, skilte og plancher i terrænet. 

• Fundraising, budget, regnskab, årsplaner og beretninger 

• Forskningskontakt (til fx AUC), statistik, analyse, evaluering, konceptudvikling 

• Daglig drift af området, herunder tilsyn med hegn og dyr, vedligehold af skilte 

og andet nationalpark-inventar o.a. 

• Markedsføring og information 

• Samarbejde med lokale erhvervsfolk, organisationer og borgerforeninger 

• Udvikling af samarbejde med andre naturområder i Himmerland med udgangspunkt 

i MOPARK 1 . 

• Udvikling af samarbejde/erfaringsudveksling med øvrige danske nationalparker. 

• Udvikling af internationalt samarbejde med andre nationalparker, fx forskningsopgaver, 

erfaringsudveksling. 

• Opkøb af arealer, som kan indgå direkte i de ovennævnte projekter. 

• Opkøb af arealer, som kan indgå i jordfordeling med henblik på at skaffe jord 

til projekterne. 

• Indgåelse af aftaler om fx græsning og andre former for naturpleje, forbedrede 

adgangsmuligheder fx ved anlæg af trampestier de såkaldte "spor i landskabet". 

Nationalpark-administrationen bør fuldt udbygget have følgende bemanding (svarende 

til ca. 2 fuldtids AC'er, 1 fuldtids HK'er og 2 fuldtids TAP'er, idet det forventes 

at flere af de nævnte opgaver kan varetages af samme person): 

• Parkinspektør/projektleder 

• Naturvejleder 

1 MOPARK er et Europæisk samarbejdsprojekt mellem 8 forskellige lande. Formålet med 

projektet er at øge indtægterne til Nationalparker/større naturområder igennem ny teknologi 

og bæredygtig transport


• Landbrugs/natur driftsansvarlig 

• Webmaster / info-medarbejder 

• Kontormedarbejder 

• Studentermedhjælpere 

• Frivillige hjælpere og evt. free lance rangers 

Finansiering 

Gennemførelsen af visionerne om bevaring, fremme og formidling af landskabets 

natur- og kulturværdier kræver en økonomisk indsats og investering. De nugældende 

reguleringer, tilskudsordninger og budgetter vil kunne medvirke til at give 

området og visionerne den fremdrift, der skal til for at sikre befolkningens nødvendige 

interesse, opbakning og ansvarlige ejerskab for sagen. Imidlertid er disse ordninger 

ikke tilstrækkelige. 

Det anses derfor for afgørende, at der gives statslig finansiering til Nationalparken. 

Statslig finansiering forekommer også naturligt set i lyset af, at der er tale om et 

forslag til en Nationalpark, som vil være et fælles nationalt gode. Den statslige finansiering 

bør suppleres med bidrag fra kommuner og private fonde. 

Jo større statslig finansiering, jo mere og bedre natur, kulturhistorie og formidling 

kan Nationalparken tilbyde lokalområdet, den danske befolkning samt udenlandske 

gæster. Nationalparkadministrationen skal derfor sørge for sikring af midler fra stat 

og kommune til anlæg samt løbende drift og administration. 

En del af aktiviteterne, som er nævnt i handlingsplanen, vil kunne finansieres af 

EU-midler. Det vil derfor være nødvendigt, at der afsættes tid til fundraising til realisering 

af konkrete projekter. 

3.7 Samfundsøkonomiske analyser 

På baggrund af den opstillede vision, den hertil knyttede handlingsplan og forvaltningsmodel, 

som er beskrevet i de forudgående afsnit, har konsulentfirmaet COWI 

A/S udført en lokal erhvervsmæssig analyse og en velfærdsøkonomisk analyse af 

visionen og dens enkeltelementer. 

De næste to afsnit indeholder en sammenfattende beskrivelse af de forudsætninger 

og metoder, som er anvendt i analyserne samt hovedresultaterne af analyserne. 

3.7.1 Lokal erhvervsøkonomisk analyse 

Den lokale økonomiske analyse fremgår i sin helhed af den tekniske rapport Erhvervsøkonomisk 

analyse af nationalparkprojektet, September 2005. Rapporten er 

i sin helhed offentliggjort på pilotprojektets hjemmeside. 

Baseret på en gennemgang af budgetøkonomiske omkostnings- og indtægtsforhold 

i Lille Vildmose Nationalparkvision er der lavet en nettonutidsberegning (NPVberegning) 

af økonomien i nationalparken. 

27 

.

28 

. 


I Tabel 3.1 findes et samlet billede over nutidsværdien af de enkelte poster. 

Tabel 3.1: Oversigt over nutidsværdien af nationalparkvisionens hovedaktiviteter og - 

konsekvenser baseret på en kalkulationsrente på 6% og en 30-årig tidshorisont. 

En ren projektsynsvinkel uden antagelser om finansieringskilder. 

Prisniveau 2003 NPV 

Investeringer i nationalparkvisionen (1000 DKK) 

Naturgenopretning i alt 101.756 

Naturpleje i alt 13.176 

Friluftsliv og turisme i alt 20.225 

Formidling i alt 1.112 

Organsiation og administration i alt - 

Scrapværdier (1.996) 

Investeringsomkostninger i alt 134.273 

Driftomkostninger (1000 DKK) 

Naturgenopretning i alt 5.139 

Naturpleje i alt 4.590 

Friluftsliv og turisme i alt 3.677 

Formidling i alt 199 

Organsiation og administration i alt 71.593 

Driftsomkostninger i alt for nationalparkvisionen 85.199 

Indtægter/positive effekter (1000 DKK) 

Turisme 254.754 

Ejendomspriser 42.634 

Indtægter/positive effekter i alt for nationalparkvisionen 297.388 

Netto cash-flow for nationalparken 77.915 

Baseret på de forudsætninger, som er beskrevet i den tekniske rapport, kan det 

konstateres, at der er en positiv økonomi i projektet. En nutidsværdi på omkring 78 

millioner kroner afspejler et økonomisk givtigt projekt. Op mod 20 millioner kroner i 

investeringsomkostninger kan komme til at vedrøre Habitatdirektivet i stedet for 

nationalparkvisionen. I så fald vil nettonutidsværdien forbedres. Beregningen er et 

udtryk for selve økonomien i projektet, og den kan som udgangspunkt konstateres 

at være sund. 

Set ud fra en lokal erhvervsøkonomisk synsvinkel kan det ligeledes konstateres, at 

der er tale om en yderst fornuftig investering. I tabel 3.2 er der en oversigt over et 

muligt interval for den samlede lokaløkonomiske effekt. Tabellen skal læses således. 

Der er - i et lokaløkonomisk perspektiv - fem sektorer som bliver økonomisk 

berørte af nationalparkvisionen. Tabellen summerer den samlede nettonutidsværdi 

ud fra nutidsværdien af omkostninger og indtægter, som de enkelte sektorer har 

ved implementering af visionen over en 30-årig horisont. Tabellen er opsat således, 

at der vises et interval for minimumseffekten og maksimumseffekten målt i 

nutidsværdikroner. 

Den første sektor er "nationalparken", som bliver en ny lokaløkonomisk sektor. Nationalparken 

er den samling af aktiviteter, der udspringer af nationalparkvisionen, 

dvs. implementeringen af alle nye aktiviteter og gennemførsel af investeringer, der


har med nationalparken at gøre. Det er ikke afklaret, hvordan anlægsomkostningerne 

til nationalparken skal finansieres. 

Nationalparkens bidrag til den samlede lokaløkonomiske effekt i nutidskroner vedrører 

som minimums værdi lokalt finansierede omkostninger til anlæg og drift af 

nationalparken. Det antages, at jordopkøb finansieres af staten, mens nutidsværdien 

af alle andre anlægsomkostninger samt nutidsværdien af de årlige driftsomkostninger 

i den 30-årige tidshorisont er medtaget. I den lokaløkonomiske maksimum 

effekt er det omvendt antaget, at samtlige anlægsomkostninger og omkostninger 

til drift af nationalparkvisionen afholdes af staten. Således er der ingen lokaløkonomisk 

effekt. 

For landbrug gælder det, at der både i minimums- og maksimumsintervallet er opgjort 

en købesum for jord på 100.000 kr./ha, hvilket svarer til ca. 50 millioner i nutidsværdikroner 

over en 30-årig tidshorisont. Alt efter tilgang til opgørelse af driftstab 

for den købte jord vil der være en forskel, som er illustreret i de to grænser for 

den lokaløkonomiske minimums- og maksimumseffekt. Minimumseffekten er baseret 

på at landbruget får dækket det maksimalt opgjorte driftstab. Den lokaløkonomiske 

minimumseffekt opgøres ved nutidsværdien af det maksimale driftstab ved 

brug af budgettal fra Dansk Landbrugsrådgivning, Skejby. Den lokaløkonomiske 

maksimumseffekt opgøres ud fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles samt 

Danmarks Miljøundersøgelsers anbefalinger til budgetøkonomiske tilgange til tabte 

jordrenter. 

For jagt er de tabte nutidsværdier af jagtlejeindtægter i en lokaløkonomisk sammenhæng 

opgjort ens i minimums- og maksimumsintervallet for den lokaløkonomiske 

effekt, fordi der mistes jagtlejeindtægter for et fast areal, og at jagtlejeindtægternes 

størrelse er forholdsvis sikre at opgøre. Det antages dog, at der opnås 

statsfinansiering til erstatning for de tabte jagtlejeindtægter i maksimumsintervallet, 

således at der netto ikke er en effekt, mens minimumscenariet afspejler, at erstatning 

for tabte jagtlejeindtægter finansieres lokalt. 

Endelig er der ejendomsmarkedet, hvor der i minimumseffektopgørelsen ikke antages 

at være en lokaløkonomisk effekt, mens der i maksimumeffektopgørelsen 

vurderes at være en maksimumeffekt udtrykt ved nutidsværdien for en merpris ved 

et løbende salg af ejendomsmassen inden for 10 km. fra nationalparken på 43 millioner 

kr. 

Tabel 3.2: Oversigt over nettogevinster i et lokalt erhvervsøkonomisk perspektiv. 

Nedre grænse Øvre grænse 

Intervalværdier for den lokaløkonomiske effekt af nationalparken 

(tDKK) (tDKK) 

Nationalparken Anlægsomkostninger -87.496 0 

Driftsomkostninger -85.199 0 

Samlede omkostninger -172.695 0 

Landbrug Salg af jord 46.777 46.777 

Driftstab -24.801 -7.137 

Jagt 

Nettoindtægt fra jordsalg 21.977 39.641 

Turisme 

Erstatninger tabt jagtleje -16.173 0 

Ejendomsmarked 

Positiv nettoeffekt 254.754 254.754 

Positiv nettoeffekt 0 42.634 

Interval for den samlede lokaløkonomiske effekt i nutidsværdikroner (2008) 87.863 337.028 

29 

.

30 

. 


Tabel 3.2 viser, hvordan effekten fordeler sig på fem centrale elementer i det lokale 

erhvervsliv, der er karakteriserede ved følgende forhold: 

• Nationalparkadministration. Nationalparkadministrationen skal etableres og 

gennemføre en række aktiviteter. Hvis finansieringen sker lokalt, betyder det, 

at der i nutidsværdi-kroner er samlet 173 millioner, der skal finansieres fra 

kommuner, amt/region samt private kilder. Det er vist i den første kolonne. 

Hvis nationaladministrationen alternativt kan finansieres fuldt ud af staten fås 

en lokal effekt på 0. 

• Landbrug. Der er budgettet med opkøbspriser på gennemsnitlig 100.000 

kr./ha, og med de antagelser der er gjort omkring opkøbshastigheden fås en 

samlet nutidsværdi på 47 millioner kroner. Hvis der ikke købes erstatningsjord 

til en tilsvarende pris og af tilsvarende kvalitet i det lokale område, betyder det, 

at landbruget mister indtjening i intervallet 7-24 millioner kroner. Dette interval 

er baseret på, at der foretages vurdering af driftstab ud fra forskellige tilgange 

til tabte jordrenter samt forpagtningsafgiften tillagt et støtte beløb. Det kan 

konkluderes, at den budgetterede opkøbspris kan tilføre en nettogevinst til 

landbruget, hvis det gennemsnitligt er en lav jordrente, der kan anvendes for 

de omkring 945 ha, der på frivillig basis ønskes opkøbt. 

• Jagt. Der vil kun kunne foretages reguleringsjagt, når nationalparkvisionen 

implementeres, og de konkrete tab af jagtlejeindtægter vil blive erstattet. Nutidsværdien 

af de tabte jagtlejeindtægter er beregnet til 16 millioner kroner. Effekten 

vil minimum være på omkring 16 millioner kroner i nutidsværdi, hvis tabet 

skal finansieres lokalt. Alternativt, hvis staten finansierer erstatningerne 

(hvilket er vist i maksimum effekten), vil der ikke være en lokaløkonomisk effekt. 

• Turisme. Som det fremgår af Tabel 3.2 er de positive effekter på turismen 

store, idet det forventes at, nationalparken vil medføre en stigning på ca. 5% i 

Ålborg Kommune og 15% i Sejlflod Kommune. Således vurderes den samlede 

værdiskabelse hen over den trediveårige tidshorisont at udgøre en nutidsværdi 

på 255 millioner kroner. Dette beløb udgør et forventet beløb, som naturligvis 

er usikkert, men det er trods alt sat lavt, fordi dette estimat er baseret på 

hotelturister i Ålborg Kommune og hotel- og campingturister i Sejlflod Kommune. 

Lokalt set vil der også være effekter fra ferieboliger og lokale besøgende 

fra oplandet til Lille Vildmose-området, som ikke er talt med. 

• Ejendomsmarked. Det er meget usikkert at estimere effekten på ejendomsmarkedet. 

Derfor er der i opgørelsen opereret med en effekt på nul og en konservativt 

vurderet effekt på ejendomme uden for nationalparkområdet til at udgøre 

en nettonutidsværdi på 43 millioner kroner. 

• Den samlede erhvervsøkonomiske effekt. Samlet set må det konstateres, 

at nationalparken kan bibringe positive effekter for den lokale økonomi. Selv 

hvis nationalparken skal finansieres lokalt, er der et sundt økonomisk potentiale 

for den lokale økonomi. Som det fremgår af Tabel 3.2, ligger den lokaløkonomiske 

gevinst i nutidsværdi per 2008 på mellem 88 og 337 millioner kroner.


Tabel 3.3 Oversigt over minimums og maksimumnettonutidsværdi for den samlede 

erhvervsøkonomiske effekt vist, når der er foretaget ændringer i kalkulationsrenten, 

investeringsomfanget og turismeeffekten 

Kalkulationsrente = 3% 

Kalkulationsrente = 9% 

Investeringsomkostninger 

- 20 millioner kr. 

(Habitatdirektivaktiviteter) 

Turismeeffekt 

20.000 flere 

overnatninger pr år 

40.000 flere 

overnatninger pr. år 

Værdiskabelse 195 kr. pr. 

ny overnattende turist 

Minimums nettonutidsværdi 

(Basis = 88 mill. kr) 

148 

53 

106 

3 

172 

-39 

Maximum nettonutidsværdi 

(Basis = 337 mill. kr) 

Som det ses af Tabel 3.3, bevares resultatet positivt, selv om der foretages en væsentlig 

stigning i kalkulationsrentefoden (til 9%), eller hvis der kun kommer 20.000 

nye overnattende turister mod de forventede 30.000. I grundanalysen er der anvendt 

et tal for værdiskabelsen for hver ny overnattende turist på 388 kroner. Dette 

er et tal, som Danmarks Turistråd har udregnet og det omfatter målbare direkte og 

afledte effekter. 

Der vurderes ikke at være kritiske parametre, der påvirker resultatet negativt, med 

mindre der sker fundamentalt drastiske ændringer i forudsætningerne for nationalparkvisionen. 

Sammenfatning og konklusion 

Nationalparkvisionens meromkostninger og merindtægter for det lokale område i 

Lille Vildmose har indgået i en samlet analyse af den lokale effekt for erhvervsøkonomien. 

Det kan konkluderes, at den lokale økonomi vil få en nettogevinst ved en 

realisering af nationalparkvisionen jf. tabel 3.2. 

446 

258 

337 

252 

422 

210 

31 

.

32 

. 


Nettoeffekten i denne analyse er opgjort til at ligge i intervallet 88-337 millioner kroner. 

Dette interval af nettonutidsværdien for nationalparken er opgjort over en tidshorisont 

på 30 år (fra 2008-2037) og er beregnet med en kalkulationsrente på 6%. 

Implementeringen af nationalparkvisionen fører en række aktiviteter med sig inden 

for områderne: Naturgenopretning, naturpleje, friluftsliv, turisme og formidling. Omkostningskalkulen 

baseret på erfaringstal, og ekspertskøn resulterede i en samlet 

vurdering af investeringens omfang på 211 millioner kroner, der spredes over den 

30-årige tidshorisont. I nutidsværdi opgjort i 2008 udgør beløbet 134 millioner. 

(2003-prisniveau). Den aktivitet, der udgør størstedelen af omkostningskalkulen, er 

mulige opkøb af landbrugsjord og -bygninger. Her er der budgetteret med opkøb 

for 81 millioner kroner i nutidsværdi i 2008 (og 2003-priser). Der er kun er tale om 

opkøb af landbrugsjord, hvis der på et frivilligt grundlag kan indgås aftaler med 

lodsejere i området. Denne del af omkostningskalkulen er derfor usikker, og der er 

derfor foretaget en mere detaljeret vurdering af, om den budgetterede opkøbspris 

er realistisk. 

Opkøb af landbrugsjord budgetteres med en gennemsnitlig pris på 100.000 kroner/ha. 

Landbrugsjordens pris vil afhænge af flere forhold: bonitet, afgrøder, husdyr 

mv. I analysen blev det fremhævet, at forskellige situationer giver grund til at 

anvende forskellige tilgange til at beregne driftstab for landbrugene. Der blev anvendt 

tre forskellige jordrenter samt et niveau for forpagtningsafgiften i området til 

at udtrykke det tab, en landbrugsbedrift får ved at indskrænke sit landbrugsareal. 

På denne baggrund kan det konstateres, at der er belæg for at anvende en forventet 

gennemsnitlig jordpris i beregningerne på 100.000 kroner. I praksis vil det dog 

afhænge af den konkrete forhandlingssituation: Nogle landmænd vil mene, at jorden 

er langt mere værd, mens andre vil være tilfredse med en betydelig mindre 

jordpris. 

Også jagten vil indskrænkes som følge af nationalparkvisionen. I alt vil mere end 

2.225 ha jagt overgå fra almindelig jagt til reguleringsjagt, og det betyder, at mere 

end 16 millioner kroner skal erstattes som følge af tabte jagtlejeindtægter. 

Til gengæld opstår der nye muligheder i turisterhvervet. Ved blot at fokusere på 

camping og hotelturismen i byerne Ålborg, Sejlflod, Hadsund og Skørping forventes 

30.000 nye overnattende turister at gæste området, idet det antages at der er 

ledig kapacitet i de eksisterende overnatningsanlæg. Det giver en værdiskabelse 

på 17,5 millioner kroner om året og medfører, at der skabes 25 nye arbejdspladser. 

Det kan også konstateres at boligmarkedet kan bidrage med økonomisk værditilvækst 

som følge af nationalparkeffekten. Dette er dog vanskeligt at måle. Nogle 

boligejere ønsker at frigøre midler som følge af friværdien, mens andre vil forøge 

deres opsparing i boligen. Da det kun er en gevinst for det lokale samfund, når der 

sker et opkøb af en udefra kommende (uden for den 10 km zone, der er valgt i 

analysen), er det kun en brøkdel af hushandlerne der påvirkes. 

Samlet viser den lokale erhvervsøkonomiske analyse således særdeles positive 

nettoindtægter ved at implementere nationalparkvisionen.


3.7.2 Velfærdsøkonomisk analyse 

Dette afsnit indeholder en sammenfatning af rapporten Velfærdsøkonomisk analyse 

af Pilotprojekt Lille Vildmose Nationalpark - Foreløbig udgave - COWI september 

2005. Rapporten er i sin helhed offentliggjort på pilotprojektets hjemmeside. 

Rapporten om den velfærdsøkonomiske analyse er som nævnt foreløbig, og resultatterne 

må derfor tages med visse forbehold. Den endelige rapport vil først kunne 

færdiggøres, når de nationale resultater af værdisætningsundersøgelsen fra 

Forskningscenter Skov og Landskab foreligger ultimo oktober. Den undersøgelse 

vil give et estimat af den nationale værdi for alle danskere af en eventuel nationalpark 

i Lille Vildmose. 

Metode 

Den velfærdsøkonomiske analyse indeholder en supplerende, kvantitativ, velfærdsøkonomisk 

analyse af pilotprojektet efter fælles retningslinier fra Miljøstyrelsen, 

således at projektet kan vurderes på nationalt plan, på linie med de øvrige 

pilotprojekter. 

I forbindelse med gennemførelsen af en række pilotprojekter har Miljøstyrelsen 

udarbejdet et sæt af retningslinier for gennemførelsen af de samfundsøkonomiske 

analyser. Den erhvervsøkonomiske analyse vurderer alle omkostninger og gevinster 

i et forholdsvis begrænset område med fokus på de monetære effekter, dvs. 

omkostninger og gevinster, der opstår i kroner & øre inden for dette område. Den 

velfærdsøkonomiske analyse har en national synsvinkel og søger at medtage alle 

konsekvenser ved etablering af nationalparken. Dette omfatter også effekter, der 

ikke umiddelbart har en pris, f.eks. værdien af de øgede rekreative muligheder, 

positive effekter på natur og miljø mm. 

I den velfærdsøkonomiske opgørelse skal alle priser afspejle betalingsvilje, hvilket 

gøres ved at korrigere de budgetøkonomiske priser med nettoafgiftsfaktoren. Endvidere 

tages højde for, at offentlige udgifter i mange tilfælde finansieres gennem 

forvridende skatter. Retningslinierne for den velfærdsøkonomiske analyse anbefaler 

en uendelig tidshorisont. Begrundelsen herfor er primært beregningen af værdien 

af naturgenopretningen og miljøbenefits, som jo vil have værdi for samfundet i 

al fremtid. Effekter, der forekommer i forskellige tidsperioder sammenlignes ved at 

beregne deres nutidsværdi (forkortes NPV - net present value). Det vil sige, at alle 

effekter tilbagediskonteres til projektets startår. Der blev anvendt en diskonteringsrate 

på 6 % i den erhvervsøkonomiske analyse, mens der i den velfærdsøkonomiske 

analyse skal benyttelsen rate på 3 %. 

I Tabel 3.4 vises en oversigt de effekter, der blev medtaget i den lokale erhvervsøkonomiske 

analyse og de effekter, der skal inddrages i denne nationale velfærdsøkonomiske 

analyse. 

33 

.

34 

. 


Tabel 3.4 Effekter af pilotprojektet med erhvervsøkonomisk og/eller velfærdsøkonomisk 

betydning 

Effekt Erhvervsøkonomisk Velfærdsøkonomisk 

Anlæg og driftsomkostninger 

af nationalparken 

Omkostninger beregnes på et 

budgetøkonomisk grundlag. 

Omkostninger beregnes på et velfærdsøkonomisk 

grundlag. 

Opkøb af jord Hvis statsfinansieret er der in- Anses som en intern transferering 

gen budgetøkonomisk effekt i 

omkostningsberegningen. 

Hvis lokalt finansieret er der en 

budgetøkonomisk effekt i omkostningsberegningen. 

og medtages ikke i beregningen. 

Reduktion af ind- Budgetøkonomiske omkost- Velfærdsøkonomisk omkostningstægter 

i landbruget ninger for de berørte arealer 

beregnet. 

beregning for de berørte arealer 

Reduktion af ind- Budgetøkonomisk omkost- Velfærdsøkonomisk omkostningstægter 

ved jagt ningsberegning for de berørte 

arealer 

beregning for de berørte arealer 

Værditilvækst fra Budgetøkonomisk effekt for Velfærdsøkonomisk effekt for Dan- 

turisme 

lokalområdet beregnet monetærtmark 

beregnet monetært 

Stigning i ejendoms- Budgetøkonomisk effekt for det Velfærdsøkonomisk effekt for Danpriser 

lokale område beregnet monetærtmark 

beregnet monetært 

Diverse miljøeffekter Beskrives kvalitativt, ikke be- Langt de fleste miljøeffekter kvantiregnet 

monetært 

ficeres ikke, men beskrives kvalitativt. 

Effekter på CO2 og N-tab kvantificeres 

og beregnet monetært 

Værdien af naturbe- Beskrives kvalitativt, ikke be- Værdi beregnet monetært vha. betavarelse,kulturhistorisk 

formidling mm. 

regnet monetært 

lingsviljeundersøgelse. 

Monetært = pengemæssige enheder, kvantitativ= andre målbare enheder, kvalitativ 

= beskrivende 

Omkostninger til investering og drift 

Omkostninger som følge af fredning i området er medregnet i basisscenariet: Derimod 

er omkostninger til Natura2000 og EU's Vandrammedirektiv er ikke medregnet 

i basisscenariet. Til brug for beregningerne er der opstillet et basisscenarium, 

som er beskrevet i sammendraget af den erhvervsøkonomiske analyse, hvori der 

indgår en række omkostninger, bl.a. som følge af fredningerne i området, som under 

alle omstændigheder vil blive afholdt. 

Til beregning af omkostninger i en uendelig tidshorisont, er der i denne analyse 

gjort følgende: 

• Størstedelen af investeringerne til naturgenopretning og naturpleje er forventet 

at være engangsinvesteringer og vil derfor ikke skulle gentages.


• Alle investeringer til friluftsliv og turisme har en begrænset levetid og det er 

antaget at der skal foretages geninvesteringer for at opretholde de tilknyttede 

aktiviteter i uendelighed. Levetiden for investeringer i eksempelvis naturskole, 

hegn, vandrestier og veje er sat til 30 år. 

• Alle driftsomkostninger er antaget at forsætte på konstant niveau. 

Landbrug 

I den erhvervsøkonomiske analyse er værdien af mindsket landbrugsproduktion 

diskuteret og forskellige beregningsmetoder gennemgået. I denne velfærdsøkonomiske 

analyse er forpagtningsafgiften benyttet som basis for beregning af samfundets 

omkostning ved den mindskede landbrugsproduktion. Ifølge Nordjyllands 

Amt ligger forpagtningsafgiften i nationalparksområdet på ca. 4.000 kr./ha. Det 

formodes, at der vil kunne ske delvis EU-finansiering til ekstensivering og udtagning 

af landbrugsjord. I alt antages 40 % af de totale omkostninger til landbrugskompensation 

finansieret af EU. 

Analysen viser, at det primære landbrug kan risikere en beskæftigelsesnedgang på 

ca. 17 beskæftigede. Det potentielle tab af værditilvækst i afledte erhverv, som vil 

være effekten af en reduktion i landbrugsproduktionen medtages desuden i denne 

analyse. Det understreges dog i vejledningen fra Miljøstyrelsen, at denne type effekter 

ikke kan forventes at være permanente. Den reducerede indtjening i landbrugets 

udfases derfor i analysen over 10 år. 

Jagt 

Der vil i forbindelse med visionen for nationalparken ske en reduktion i værdien af 

jagt på dele af de eksisterende skov- og mosearealer, hvor der på de pågældende 

arealer kun ville kunne ske reguleringsjagt. 

Øget indtjening fra turisme 

En væsentlig velfærdsøkonomisk effekt knyttet til visionen en nationalpark er en 

forventet indtjening fra øget turisme. I den erhvervsøkonomiske analyse der skønnet 

30.000 nye overnattende turister som følge af nationalparken. Heraf forventes 

80 % at være danske og 20 % udenlandske turister. Velfærdsøkonomisk medregnes 

kun værditilvækst fra helt nye besøgende, idet værditilvæksten for overflyttede 

turister her blot opfattes som en omfordeling indenfor Danmark, og den velfærdøkonomiske 

analyse ser jo som sagt på gevinster for hele samfundet. Resultatet er 

19.000 nye turister med 1,5 overnatninger i gennemsnit, dvs. godt 28.000 overnatninger. 

Det skal understreges, at disse skøn for det potentielle antal nye turister i 

sagens natur er usikre. Et lavt skøn for værdiskabelsen ved turisme på 228 

kr./overnatning benyttes. 

Antal beskæftigede i turisterhvervet beregnes på baggrund af omsætningen skabt 

af antal forventede overnatninger. Det giver et estimat på 15 beskæftigede. 

Øget ejendomsværdi i lokalområdet 

Hvis der etableres en nationalpark kan det forventes, at der vil ske en stigning i 

ejendomspriserne i området. En øget betalingsvilje repræsenteret i værdistigninger 

på ejendomme i området er en gevinst for samfundet og medregnes derfor i den 

velfærdsøkonomiske analyse. Der anvendes her samme priser som i den er- 

35 

.

36 

. 


hvervsøkonomiske vurdering, idet priserne afspejler markedspriser og dermed betalingsviljen. 

Forbedret miljø og natur 

Som følge af etableringen af en nationalpark, vil der ske en række forbedringer af 

miljø og natur, som har værdi for samfundet. Langt de fleste af disse effekter er det 

dog ikke muligt at kvantificere og/eller sætte kroner og øre på. Der findes i visionen 

en beskrivelse af en lang række potentielle miljø, natur og kulturhistoriske gevinster 

ved visionen. Af alle disse effekter er CO2 og kvælstofstab til vandmiljøet de 

eneste effekter, der er kvantificeret i denne analyse. Herudover er værdien af natur-/biodiversitetsbevarelse 

og rekreativ værdi beregnet vha. resultat af en lokal 

betalingsviljeundersøgelse. 

Virkningen af gradvis ophør af landbrugsdriften på arealet indenfor afgrænsningen 

af parken beregnet. Resultatet er årlig reduktion på N-tabet på ca. 77.000 kg N/år, 

når al jord er udtaget. Der er som nævnt antaget, at det en indfasning over 30 år 

efterhånden som landbrugsdriften ophører. En værdi på 29 kr./kg. N svarende til 

omkostningen ved alternativ etablering af vådområder er benyttet. 

Nationalparken har en begrænsende effekt på udledningen af CO2 fordi der som 

følge af vandstandshævning i naturgenopretningsprojekterne hindres en koldbrænding 

i mosen. Det er i en lokal undersøgelsesrapport iberegnet til 4.000 tons 

om året fra det år, vandstanden hæves. Effekten er kvantificeret og værdisættes 

vha. af estimat givet i vejledningen fra Miljøstyrelsen på 120 kr./tons. 

Resultatet af den lokale værdisætningsundersøgelse fra Skov & Landskab viser, at 

der i lokalområdet er en gennemsnitlig betalingsvilje på 411 kr./år/husstand for oprettelsen 

af den i spørgeskemaet beskrevne Lille Vildmose Nationalpark. Der ligger 

relativt mange svar i den lave ende af intervallet. Medianen ligger således på 200 

kr. Denne lave værdi benyttes i analysen. Undersøgelsens resultat repræsenterer 

betalingsviljen pr. husstand pr. år de kommuner pilotprojektet berører. Det drejer 

sig om Hadsund, Sejlflod og Skørping Kommune som tilsammen har godt 13.000 

husstande. 

Samlet resultat 

De samlede beregnede velfærdsøkonomiske omkostninger og gevinster kan ses i 

nutidsværdi i Tabel 3.5. Det skal fremhæves, at der er større eller mindre grad af 

usikkerhed forbundet med alle estimaterne. Basisresultatet nuanceres derfor i den 

efterfølgende følsomhedsanalyse. 

Den samlede nettoeffekt af parken er negativ med et velfærdsøkonomisk "underskud" 

på godt 25 millioner kr. Det skyldes i høj grad, at omkostningerne til investeringer 

og drift vil være store, i en analyse med uendelig tidshorisont. Dernæst er 

værdien af genvinsten ved naturbevarelse ikke fuldstændig, da den nationale 

værdisætningsundersøgelse ikke foreligger endnu. Endelig er det vigtigt at understrege, 

at ikke alle positive miljø og natureffekter er medregnet. Dog er værdisætningsundersøgelsen 

af betalingsvilje for parken et forsøg på at fange værdien af de 

meget vigtige gevinster for samfundet ved en nationalpark, nemlig naturbevarelse 

og rekreativ værdi. Da det foreløbigt kun er resultaterne af den lokale betalingsvil-


jeundersøgelse, der er kendt, kan der ikke endeligt konkluderes på den samlede 

nettoeffekt. 

Tabel 3.5 Resultattabel, samlede velfærdsøkonomisk nettogevinst, uendelig tidshorisont, 

3 % diskontering 

Velfærdsøkonomisk effekt af nationalparken 

Basisberegning 

(1.000 kr.) 

Nationalparken Anlægsomkostninger -148.924 

Driftsomkostninger -193.030 

Samlede omkostninger -341.955 

Landbrug Jordrentetab -61.431 

Afledte erhvervseffekter -72.554 

Samlede omkostninger -133.984 

Jagt 

Værdi af tabt jagtleje -32.345 

Turisme 


37 

Øget værdiskabelse 222.313 

Øget ejendomsværdi 108.944 

Miljøeffekter CO2-reduktion 14.216 

Mindsket N-tab 50.976 

Samlet værdi 65.192 

Naturbevarelse 

Samlet lokal værdi 86.773 

Velfærdsøkonomisk nettoeffekt -25.062 

Hvis resultatet af den nationale betalingsviljeundersøgelse viser, at betalingsviljen 

er mere end 30 øre per husstand i Danmark, vil det samlede nutidsværdiresultat 

uendelig tidshorisont for Lille Vildmose pilotprojektet blive positivt. 

Følsomhedsanalyse 

Der er usikkerhed om flere af estimaterne for både omkostninger og gevinster. I 

Tabel 3.6 er vist resultatet af at foretage ændringer i tekniske antagelser eller antagelser 

om størrelsen af omkostninger og gevinster. 

For det første ses det af følsomhedsanalysen, at projektet giver dårligere resultat 

med kortere tidshorisont og højere diskonteringsrate. 

I denne analyse, er investeringsomkostningerne muligvis overvurderet, da aktiviteter 

i forbindelse med Natura2000 og Vandrammedirektiv i basisscenariet muligvis 

er undervurderet. Det betyder at der muligvis er anslået behov for 20 mio. kr. for 

meget til investeringer i parken over 30 år. I nutidsværdi vil det potentiel kunne reducere 

udgifterne med 15 mio.kr. 

.

38 

. 

Tabel 3.6 Resultat af følsomhedsanalyse 

Tekniske antagelser 

Diskonteringsrate på 6 % 

Tidshorisont på 30 år 

Investeringsomkostninger 

Investeringsomkostninger undervurderet med 

20 % 

Investeringsomkostninger overvurderet med 

20 % 

Natura2000 og Vandrammedirektiv aktiviteter 

undervurderet ( -20 mio. kr. investeringer i parken) 

Driftsomkostninger 

Driftsomkostninger undervurderet med 20 % 

Driftsomkostninger overvurderet med 20 % 

Landbrug 

Ingen EU-finansiering af opkøb og ekstensivering 

Ingen afledte effekter pga. langsom udfasning 

Turismeeffekt (basis = 28.000 overnatninger) 

10.000 flere overnatninger pr år 

10.000 færre overnatninger pr. år 


Værdistigning ikke medregnet 

Miljøeffekter 

Lav værdisætning af mindsket N-tab (8 kr./kg) 

CO2 reduktion indtræffer efter 20 år (ikke efter 

4 år) 

Naturbevarelse og rekreativ værdi 

Højt estimat for betalingsvilje (Gennemsnit på 

411 kr. per husstand) 


Ændring i NPV 

forhold til 

basisresultat 

-59 mio. kr. 

-104 mio. kr. 

-30 mio.kr 

+30 mio.kr. 

+15 mio. kr. 

-39 mio.kr 

+39 mio.kr 

-41 mio.kr. 

+73 mio. kr. 

+78 mio.kr. 

-78 mio.kr. 

Ny nettoeffekt 

i NPV 

-84 mio. kr. 

-129 mio.kr. 

-55 mio.kr. 

5 mio. kr. 

-10mio. kr. 

-64 mio.kr. 

14 mio.kr. 

-66 mio.kr. 

48 mio.kr. 

53 mio. kr. 

-103 mio. kr. 

-109 mio. kr. -134 mio.kr. 

-37 mio. kr. 

- 6 mio.kr 

-62 mio. kr. 

- 31 mio. kr. 

+92 mio. kr. 67 mio. kr. 

Det er tydeligt at resultatet er følsomt overfor usikkerhed i driftsomkostningerne. 

Dette er en væsentlig post i regnskabet, da disse omkostninger er antaget at løbe i 

uendelighed. det kan beregnes, at driftsomkostningerne blot skal være overvurderet 

med ca. 10 % for at ændre nettoresultatet til positiv.


For omkostninger i landbruget fremgår det af følsomhedsanalysen, at hvis der ikke 

er EU finansiering af 40 % af omkostningen ved at dække produktionstabet, vil 

omkostningerne være 41 mio.kr. større. Antagelsen om, at der ikke vil ske løbende 

tilpasning i de afledte erhverv er dog af større betydning, da det betyder en ekstra 

omkostning på 73 mio.kr. 

Som nævnt, er der naturligvis usikkerhed om hvor mange turister, der kan forventes, 

som følge af parken. Følsomhedsanalysen giver overblik over effekten af udsving 

i begge retninger på 10.000 overnatninger om året. 

Ejendomsværdistigningen må ligeledes betegnes som usikker, og det det er derfor 

i tabellen muligt at se effekten af helt at udelade denne effekt. 

Det har relativt lille betydning af at benytte en lavere værdi for værdisætning af Ntab, 

mens det samlede resultat bliver hele 90 mio. kr. bedre, hvis gennemsnitsværdien 

i betalingsviljeundersøgelsen for naturbevarelse bruges i stedet for den 

lavere medianværdi. 

Alt i alt kan der ses en række interessante ting ud fra følsomhedsanalysen. Det er 

tydeligt at resultatet nemt kan tippe til positivt resultat indenfor usikkerheden i analysen. 

Sammenfatning og konklusion 

Nationalparkvisionens meromkostninger og nettogevinster for Danmark er i denne 

analyse beregnet efter metodemæssig forskrift fra Miljøstyrelsen. Analysen er supplement 

til den erhvervsøkonomiske analyse, der så på de lokale omkostninger og 

gevinster. På baggrund heraf kan det konkluderes: 

• At det velfærdsøkonomiske resultat ved realisering af nationalparkvisionen er 

en nettoomkostning på 25 mio. kr. i nutidsværdi. Effekter, der forekommer i 

forskellige tidsperioder er sammenholdt ved at beregne deres nutidsværdi. 

Denne værdi er beregnet med uendelig tidshorisont og 3 % diskonteringsrate. 

• Resultatet skal ses i sammenhæng med en række miljø- og natureffekter af 

samfundsøkonomisk værdi, som det ikke har været muligt at værdisætte i 

denne analyse. Værdien af gevinsten ved naturbevarelse og forbedrede muligheder 

for friluftsaktiviteter er desuden ikke fuldstændig, fordi resultaterne af 

den nationale værdisætningsundersøgelse endnu ikke foreligger. 

Ligeledes skal usikkerheden ved estimater for både omkostninger og gevinster 

tages med i betragtning, når resultatet fortolkes. 

Det kan derfor ikke på baggrund af det beregnede, negative resultat ubetinget konkluderes, 

at projektet ikke samlet set kan være samfundsmæssigt fordelagtigt. 

39 

.


4 Status og udviklingsmuligheder 

Dette kapitel er udarbejdet på grundlag af de undersøgelser, der er gennemført i 

efteråret 2004 med henblik på at udgøre den faglige basis for udarbejdelsen af visionen 

for nationalparken. Udover det store materiale, der forelå på baggrund af 

den offentlige planlægning og administration, indgik følgende i grundlaget for undersøgelserne: 

• Oplæg til vision, juni 2004. Med oplægget fastlagde Lille Vildmoserådet de 

overordnede indholdsmæssige og administrative rammer for undersøgelserne. 

Oplægget fremgår af bilag 2. 

• Afgrænsning af et undersøgelsesområde, marts 2004. Lille Vildmoserådet 

foretog en afgrænsning det område, som skulle danne ramme om undersøgelserne. 

Undersøgelsesområdet omfattede i alt ca. 46.000 ha, hvoraf de ca. 

20.000 ha er landareal. Afgrænsningen af undersøgelsesområdet og kriterierne 

herfor fremgår af bilag 3. 

• Landskabsbeskrivelse, maj 2004. Landskabsbeskrivelsen er udformet som et 

opslagsværk om de naturgeografiske og kulturgeografiske forhold i undersøgelsesområdet 

samt om den gældende region- og kommuneplanlægning. De 

enkelte temaer er kort beskrevet i tekst og illustreret på kort. Landskabsbeskrivelsen 

er offentliggjort på pilotprojektets hjemmeside. 

4.1 Ejendomsforhold 

Som nævnt i det foregående kapitel 3 omfatter visionen et landområde på i alt 

7.844 ha. Ejendomsforholdene fremgår af kort 11 side 76. 

Den altovervejende del af området, 7.664 ha, er i privat eje, og herunder er der 

især to store jordejere, der påkalder sig opmærksomhed. Den ene, Aage V. Jensen 

Fonde, der har til formål at bevare unik natur, ejer således i alt 5.881 Ha, beliggende 

i Tofte, Høstemark, Portlandmosen, Mellemområdet og på Mulbjergene. 

Den anden Pindstrup Mosebrug A/S, hvis formål med ejerskabet først og fremmest 

er indvinding af tørv til industrielt brug, ejer 474 ha, fordelt på et større areal syd for 

Høstemark og en række mindre arealer i Paraplymosen og i området vest for Dokkedal. 

De øvrige privatejede arealer på 1.309 ha, er fordelt på et stort antal ejere, hvoraf 

nogle har hele deres ejendom indenfor det foreslåede nationalparkområde, mens 

41 

.

0 

1 



Natura 2000 områder 

Ramsarområde 

2 km 

Kort 4 

Internationalt udpegede 

naturområder 

N


EF-fuglebeskyt- 

telsesområde 

andre ejer større eller mindre parceller i tilknytning til en ejendom beliggende udenfor 

området. Størstedelen af disse arealer drives landbrugsmæssigt. 

De offentligt ejede arealer udgør i alt 180 ha. Heraf ejer Miljøministeriet 147 ha, 

Birkesø, Nordjyllands Amt 3 ha, P-plads og udflugtsområde på Mulbjergene og 

Sejlflod Kommune 30 ha, Vildmosegård og arealer mellem kysten og Mulbjergene. 

4.2 Planmæssige rammer og retlige bindinger 

Tilstand og udvikling i Lille Vildmose er reguleret af en lang række forskellige bestemmelser 

og love, herunder Naturbeskyttelsesloven, Miljøbeskyttelsesloven, 

Planloven, Miljømålsloven, Råstofloven, Landbrugsloven, Vandløbsloven, Skovloven 

m.fl. Derudover regulerer forskellige overordnede nationale og regionale udpegninger 

samt region- og kommuneplaner, hvad der kan foregå af aktiviteter i og 

nær ved en fremtidig nationalpark i Lille Vildmose. 

Et af de væsentlige karakteristika ved arealerne i Lille Vildmose er, at meget store 

dele er privatejet og ejet af en ejer: Aage V. Jensens Fonde. Fonden har som formål 

at bevare den unikke natur i området. Desuden er en anden væsentlig karakter 

ved arealerne, at de er omfattet af en lang række bestemmelser og udpegninger, 

der har som formål at sikre natur, landskab og kulturhistorie på langt sigt. 

Natura 2000 

I EU er værdifulde naturområder, vilde dyr og planter omfattet af en lovmæssig 

beskyttelse via Natura 2000-direktiverne, som består af EFfuglebeskyttelsesdirektivet 

2 fra 1979 og EF-habitatdirektivet 3 fra 1992. I Danmark 

er direktiverne indarbejdet i lovgivningen via bekendtgørelser, den seneste fra 

2003 4 . Derudover er der udpeget beskyttelsesområder for vandfugle via Ramsarkonventionen 

fra 1971. De internationale naturbeskyttelsesområder omkring Lille 

Vildmose er vist på kort 4. 

Det meste af landarealet i Lille Vildmose er udpeget som EFfuglebeskyttelsesområde 

nr. 7 (Lille Vildmose) med et areal på 7393 ha. Det marine 

område er omfattet af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15 (Randers og Mariager 

Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del) og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 2 (Ålborg 

Bugt, nordlige del). 

EF-habitatområder Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov med et areal på 7824 ha, udpeget 

som EF-habitatområde nr. 18 i 1998. I den marine del af området er der EFhabitatområde 

nr. 14 (Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord). 

Ramsar-område Den del af kysten ud for Lille Vildmose, der indgår i undersøgelsesområdet, er 

udpeget som Ramsar-område (R11, Dele af Randers og Mariager Fjorde og havet 

2 

Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle 

3 

Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere 

ændringer 

4 

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration 

af internationale naturbeskyttelsesområder 

43 

.

0 

3.2 

3.2 

1 



Fredede arealer 

2 km 

Ydre fredningsgrænse 

4. 

4. 

Fredningszone (Lille Vildmose fredningen) 

1.1 

1.1 

3.3 

3.3 

1.2 

1.2 

2.1 

2.1 

2.2 

2.2 

2.3 

2.3 

3.1 

3.1 

1.4 

1.4 

2.4 

2.4 

2.2 

2.2 

1.3 

1.3 

2.3 

2.3 

3.2 

3.2 

Kort 5 

Fredede arealer 

N


udfor). Området er på 39.021 ha og er sammenfaldende med EFfuglebeskyttelsesområde 

nr. 15. 

Udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne kan ses på Skov- og 

Naturstyrelsens hjemmeside (http://www.skovognatur.dk/natura2000/). 

Naturklagenævnets 

foreløbige beslutning 

Fredningen af Lille Vildmose 

Det absolut største fredede areal i området udgøres af Lille Vildmose-fredningen 

med 7.513 ha. Fredningen forventes gennemført endeligt inden udgangen af 2005. 

Fredningsnævnet traf i marts 1999 afgørelse om fredningens indhold. Naturklagenævnet 

har efterfølgende i 2001 og 2004 truffet en række foreløbige beslutninger 

om de forskellige bestemmelser, som er indeholdt i fredningen. Det fredede område 

og de forskellige zoner i fredningen (angivet med numre) er vist på kort 5. 

Desuden indeholder fredningen en del bestemmelser, som henholdsvis skal og 

kan gennemføres i følge fredningen. Følgende bestemmelser skal gennemføres 

ifølge fredningen: 

• I Paraplymosen (Porsemosen, zone 1.1) skal dyrkning ophøre senest 2 år 

efter fredningens endelige gennemførelse 

• I naturgenopretningszonen (zone 2.1) må der ikke omlægges eller gødskes, 

og der må ikke anvendes pesticider 

• I græsningszonen (zone 2.2) skal hidtidig landbrugsdrift undtagen græsning 

ophøre senest 2 år efter fredningens endelige gennemførelse, og arealerne 

må med enkelte undtagelser ikke gødskes. 

• I Portlandmosen og naturgenopretningszonen (zone 1.2 og 2.1) er jagt på pattedyr 

og fuglevildt forbudt 

• Dele af Tofte Skov og Høstemark Skov udlægges som urørt skov, skov med 

pleje (plukhugst og stævning) og sletter med forbud mod tilplantning. I begge 

skove er der forbud mod brug af gødning og pesticider. 

• Nåletræsbevoksningen på Tofte Bakke konverteres til løvskov i etaper svarende 

til hugsttidspunktet. Desuden konverteres yderligere 80 ha nåletræsbevoksninger 

i Tofte Skov og Høstemark Skov. 

• Der vil fortsat kun være adgang til de nuværende indhegnede områder Tofte 

Skov og Mose og Høstemark Skov og Mose) i form af guidede ture. 

Følgende foranstaltninger kan, men skal ikke nødvendigvis gennemføres: 

• I naturgenopretningszonen (zone 2.1) kan plejemyndigheden gennemføre naturgenopretning 

ved vandstandshævning på de tidligere tørvegravede arealer. 

• Der er mulighed for en ny samlet hegning af Mellemområdet og Portlandmosen 

- det må dog ikke begrænse offentlighedens adgang. 

45 

.

0 

1 


2 km 

Forslag til afgrænsning af nationalpark Kultureng 

Natureng 

Strandeng 

Vejledende registrering 

af naturtyper efter 

Overdrev 

NBL §3 

Mose 

Hede 

Sø 

Kort 6 

Naturtyper omfattet af 

naturbeskyttelseslovens §3 

N


• Der kan udsættes dyrearter i området, som er oprindeligt hjemmehørende, 

efter fredningsnævnets godkendelse. 

• Der kan laves selektive hegn af hensyn til naturværdierne eller publikums sikkerhed. 

• I øvrige skovområder i Tofte Skov og Høstemark Skov kan ejeren ekstensivere 

driften og konvertere til løvskov ved plantning eller naturlig succession. 

Tørveindvinding Fredningen regulerer ikke tørveindvinding, som vil kunne finde sted i det omfang, 

der meddeles tilladelse til efter råstofloven. 

Fredningen af Mulbjergene 

Fredningen af Mulbjergene omfatter et areal på 144 ha. Formålet med fredningen 

er at sikre områdets landskabelige, naturvidenskabelige og rekreative værdier. Det 

er derfor forbudt at foretage terrænændringer fx afgravning, opfyldning og planering. 

Det er også forbudt at opføre ny bebyggelse, master, vindmøller eller andre 

faste anlæg. Der må ikke deponeres affald eller ske forurening af naturen. 

Arealerne må ifølge fredningen anvendes som hidtil, dvs. at arealer i omdrift fortsat 

må drives landbrugsmæssigt. 

Fredningen indeholder endvidere bestemmelser om offentlighedens adgang til området. 

Fredningen indeholder særlige bestemmelser om ret til pleje af de fredede arealer i 

henhold til fredningens formål om at bevare landskabet og naturværdierne. 

Fredningen af kystområdet mellem Dokkedal og Toft Camping 

Fredningen af Kystområdet mellem Mulbjergene og Toft Camping omfatter 125 ha. 

Det er fredningens formål at bevare de landskabelige, naturvidenskabelige og rekreative 

værdier i området, herunder at sikre den fri udsigt mod Kattegat og give 

almenheden ret til færdsel i områdets sydlige del. Arealerne skal bevares i deres 

nuværende tilstand, dvs. at der ikke må foretages terrænændringer, opføres bygninger 

eller etableres andre anlæg. 

Fredningen indeholder også et forbud mod yderligere afvanding i området, men 

eksisterende dræn må vedligeholdes. De opdyrkede arealer kan drives som hidtil, 

men arealerne må ikke beplantes med fx læhegn, juletræer eller pyntegrønt. 

Offentligheden har ikke adgang til den mellemste del af området. 

Fredningen indeholder særlige bestemmelser om ret til pleje af de fredede arealer i 

henhold til fredningens formål om at bevare landskabet og naturværdierne. 

47 

.


Beskyttede naturtyper 

På kort 6 side 46 kan ses, at store dele af Lille Vildmose er omfattet af en generel 

beskyttelse mod ændringer i tilstanden jf. § 3 i Naturbeskyttelsesloven. Der er meget 

store arealer med §3-beskyttet mose i Tofte Mose, Paraplymosen og ved Høstemark 

Skov. Den sjældne naturtype overdrev findes udbredt ved Mulbjerge og 

ved Tofte Skov, og langs det meste af kysten er der strandeng. Der er §3-beskyttet 

hede flere steder i området. 

Regionplan 

Regionplanen for Nordjyllands Amt indeholder de regionale rammer og statslige 

bindinger for arealanvendelsen i Lille Vildmose. Den sidst vedtagne regionplan er 

Regionplan 2001 med en række tillæg, hvoraf de vigtigste i denne forbindelse er 

Regionplantillæg nr. 129 for Ferie og Fritid, der bl.a. indeholder retningslinier for 

Vildmosecentret, og Regionplantillæg nr. 160 - Tørveindvinding og Naturgenopretning 

i Lille Vildmose, som overfører et ca. 236 ha stort område i den vestlige del af 

mosen fra regionalt råstofområde til regionalt naturområde. I rapporten Landskabsbeskrivelse, 

Maj 2004 er Regionplanen og tillægget for ferie og fritid beskrevet 

nærmere. 

Regionplan 2005, som skal afløse Regionplan 2001, er under udarbejdelse og forventes 

godkendt inden udgangen af 2005. Den nye regionplan vil formentligt ikke 

indeholde de store ændringer af retningslinierne for Lille Vildmose udover at præcisere 

rammerne for Vildmosecentret og muliggøre etablering af hegnede områder 

mellem Tofte og Høstemark i overensstemmelse med fredningen for Lille Vildmose. 

Endelig medtages der flere værdifulde kulturmiljøer. 

I Regionplan 2001 og i Regionplantillæg nr. 160 er naturbeskyttelse og naturgenopretning 

det overordnede mål for Lille Vildmose. De nuværende naturområder og 

de drænede moseområder, der ligger nærmest naturområderne er udlagt som regionalt 

naturområde. Det samme gælder kystzonen. Disse områder indeholder de 

største nuværende naturværdier og fremtidige naturværdier. De fremtidige naturværdier 

vil især fremkomme efter gennemførelse af naturgenopretning i de drænede 

moseområder. 

I den nordøstlige del af mosen er der udlagt et regionalt råstofområde, som skal 

overgå til regionalt naturområde, når råstofferne er indvundet. 

Endeligt er der udlagt naturområder mod nord op til Limfjorden og mod vest med 

forbindelse til Rold Skov. 

De regionale naturområder indgår som et sammendrag og koncentrat af naturbeskyttelses-, 

naturgenopretnings- og landskabsinteresser. De væsentligste interesser 

er økologiske forbindelser, internationale naturbeskyttelsesområder, fredninger, 

større uforstyrrede landskaber og kystnærhedsområder. Regionplanens hovedstruktur 

fremgår af kort 7. 

I de regionale naturområder er der ca. 675 ha nuværende og mulige tørveindvindingsarealer. 

Arealerne skal ifølge fredningen for Lille Vildmose overgå til naturformål 

efter afsluttet tørveindvinding. 

49 

.

50 

. 


Mosen og den tilstødende kyststrækning indgår i såvel en nord-sydgående som en 

øst-vestgående økologisk forbindelse. Disse forbindelser skal sikre, at bestande af 

planter og dyr kan spredes i landskabet og udveksle tilstrækkeligt med individer og 

gener til at fastholde en sund udvikling. Forslaget til regionplan 2005 indeholder en 

særlig retningslinie, som gør det muligt at etablere en samlet hegning. Med retningslinien 

søges de særligt værdifulde forhold, der er opstået i området som følge 

af lang tids tilpasning i de lukkede områder undtagelsesvist fastholdt. Udviklingsmulighederne 

i området søges endog forbedrede ved at kunne etablere et forbindende 

hegn mellem de to nuværende hegnede områder. 

De internationale naturbeskyttelsesområder og fredningerne indgår i regionplanen 

således, at der inden for områderne ikke må træffes dispositioner, der strider imod 

de hensigter og bestemmelser, der gælder efter de respektive direktiver, konventioner, 

fredninger og lignende bindende ordninger. 

Lille Vildmose er en del af et større uforstyrret landskab, der så vidt muligt skal friholdes 

for etablering eller udvidelse af anlæg og støjkilder med en stor påvirkning 

af omgivelserne. 

Kystnærhedszonen løber i fuld udstrækning på 3 km gennem Vildmosen, og skal 

friholdes for byudvikling, større tekniske anlæg samt andre indgribende anlæg og 

aktiviteter. Der kan tillades etablering af primitive overnatningsanlæg samt støttepunkter 

for friluftslivet. 

Regionplanens ferie- og fritidsafsnit er bundet op på amtets turisme- og friluftspolitik. 

Overnatnings- og aktivitetsanlæg skal ske i tilknytning til det regionale bymønster 

og byer med dagligvareservice, som findes i Sdr. Kongerslev, Mou og 

Øster Hurup. Placering af større fritidsanlæg skal ske uden for de regionale natur-, 

råstof- og jordbrugsområder og de regionale kystlandskaber. I forslag til regionplan 

2005 er Vildmosegårdområdet som ovenfor nævnt undtaget, ligesom rekreative 

stier, primitive lejrpladser og lignende også er undtaget, da sådanne anlæg har 

ringe påvirkning i forhold til de regionale interesser. 

Området omkring Smidie og Kongstedlund er i regionplanen udpeget som værdifuldt 

kulturmiljø. I forslag til regionplan 2005 er der også udpeget et område i Dokkedal 

omkring remisen samt et område i og omkring Møllesø med husmandsudstykningen 

og opdyrkningens og tørveindvindingens historie. Regionplanen angiver, 

at de kulturhistoriske værdier skal beskyttes mod byggeri og anlægsarbejder, 

der vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier. 

Inden for det regionale råstofområde må der ikke ske ændret anvendelse eller opføres 

anlæg, der tilsidesætter råstofinteresserne. 

Lille Vildmoseområdet er således i regionplan 2001 og forslag til regionplan 2005 

pålagt en række restriktioner, der primært sikrer områdets landskabs-, natur- og 

kulturværdier samt råstofindvinding inden for de udpegede områder. I selve moseområdet 

skal ferie- og fritidsinteresserne og andre interesser indordne sig under de 

primære interesser, og vil derfor, med Vildmosegårdområdet som undtagelse, 

overvejende være begrænset til friluftsinteresser, der er knyttet til naturoplevelser. I


kystområdet er der til gengæld flere muligheder for mere traditionelle former for 

friluftsliv som badning, søsport o.lign. 

4.3 Landskabelige værdier 

Vurderingen af de landskabelige forhold i området er udført på baggrund af rapporterne: 

• Landskabsbeskrivelse (Nordjyllands Amt 2004) 

• Landskabelige og oplevelsesmæssige værdier i Lille Vildmose (Sven Allan 

Jensen as 2004). 

I det følgende gennemgås først områdets særlige landskabelige værdier og dernæst 

det potentiale og de udviklingsmuligheder, som nationalparken medfører. 

Områdets geomorfologi er vist på kort 8. 

Landskabsdannelse 

Lille Vildmose er et af de største sammenhængende naturområder i Danmark. Området 

er en storslået blanding af moser, skove, søer og enge. Men Lille Vildmose 

er først og fremmest Danmarks største højmose, der med ca. 25 km 2 intakte højmosearealer 

udgør det største intakte bevarede højmoseområde i Vesteuropa. 

Lille Vildmose er et ungt landskab, der indtil for ca. 2500 år siden var havbund i et 

sund mellem kystskrænterne ved Kongerslev, Smidie og Lille Brøndum og med 

strandvolde ud mod Kattegat mellem de oprindelige øer Mulbjerge, Tofte og Als. 

Landskabet hævede sig, og efterhånden sandede og slammede sundet til, hvorved 

der efterhånden opstod en brakvandslagune dækket af rørskove (Jensen 1998). 

I det næringsfattige område blev sumpskove og rørskove efterhånden afløst af fattigkær, 

og en hængesæk af sphagnum-mosser bredte sig ud over området i perioden 

fra år 300 efter Kristi. Fra omkring år 800 var hængesækken blevet så tyk, at 

vegetationen på overfladen mistede kontakten til grundvandet, og højmosen var 

dannet (Jensen 1998). Højmosen er siden vokset yderligere i højden og rummer i 

dag tørvelag af op til 4,5 m tykkelse, som i den sydlige, centrale del af Tofte Mose 

når op omkring terrænkote 8,0 m over havet. 

Indtil 1760 lå Lille Vildmose hen som en mindst 55 km 2 stor højmose omgivet af en 

smal randzone, laggen, som afvandede til Haslevgård Å og til Sellegård Bæk mod 

syd, til tilløb til Lindenborg Å og Flansbæk mod nordvest og til et par små bække 

mod øst. 

Inde i højmosen lå oprindeligt fire søer: Tofte Sø, Birkesø, Lillesø og Møllesø, som 

var omgivet af tykke tørvelag, men som aldrig selv var blevet dækket af sphagnum, 

og som havde afløb til Kattegat gennem Strebæk syd for Mulbjerge. I årene 1760- 

1769 blev disse søer afvandet ved gravning af den 5,1 km lange og ca. 4 m dybe 

Hovedkanalen fra kysten ved Møltoft og ind igennem Møllesøen og Birkesø til Tofte 

Sø (Jensen 1998). Herved blev søbunden i et ca. 400 ha stort område tørlagt og 

inddraget til landbrug, men selve højmosen stod tilbage omgivet af høje tørvevægge 

ud mod søerne. 

51 

.

0 

1 



Smeltevandsler 

Smeltevandssand 

Ferskvandsdannelser 

Saltvandsgrus 

Saltvandssand 

Moræneler 

2 km 

Skrivekridt 

Sø 

Strandplan 

Ferskvandsdannelser 

Vanddybde 2-4 m 



Kort 8 

Geomorfologi 

N


Figur 4.1 Udsigt over Tofte Sø, i baggrunden anes Portlandmosen, Lillesø og 

Mellemområdet. 

Særlige landskabelige værdier 

De væsentligste landskabelige værdier i det område, der foreslås udpeget som 

nationalpark, omfatter: 

• Det vide udsyn. Horisonten er lav og den endeløse himmel dominerer synsfeltet. 

• Det åbne landskab med de store, brunlige højmoseflader. Højmosens særegne 

flora står i en kraftfuld kontrast til det øvrige danske mosaiklandskab, fx de 

mindre landskabsrum omkring Dokkedal, og ved Møllesø. 

• Søerne med deres vandflade, der spejler himlen eller reflekterer lys, er fængslende 

i næsten al slags vejr. Søerne er også et vigtigt landskabselement, som 

rummer en fortælling om mosens dannelses- og afvandingshistorie. 

• Ved Kongerslev Kalkværk er kalkskrænterne et lysende, karakterfuldt element 

i landskabet. Kalkskrænterne indgår ikke i nationalparken, men de ses viden 

om og er et vigtigt pejlemærke set fra mosen. 

• I Nationalparkområdet findes der rimmer/dobber landskaber – i Tofte Skovs 

nordøstlige og sydlige del, og i Høstemark Skov. Der er tale om systemer af 

strandvolde, selve voldene er ca. 5 meter brede og kaldes rimmer, de lavere 

liggende partier er ca. 25 meter brede og kaldes dobber. Denne landskabstype 

er karakteristisk for tidligere havbund, idet den er opstået ved, at havstrømme 

har aflejret materiale langs kysten. 

53 

.

54 

. 


• Den lavvandede tilgroningskyst. Ud for kystlinien kan dynamiske aflejringsproces 

ses ved, at der opbygges revler, der bliver synlige ved lavvande. 

• De markante terrænformer ved Mulbjergene. Bjergenes højeste punkt er Vagten, 

48 m.o.h. Mellem Gulhøj og Vagten giver Stejlgabet adgang til stranden 

og det lille fiskerleje. 

• Skovene med deres varierede bevoksninger og afvekslen mellem åbne og 

lukkede områder. 

• Sporene af menneskets påvirkning i form af tørveindvinding, der er noget helt 

unikt for danske forhold. Et eksempel er de store råstofindvindingsområder, 

der er mørke sammenhængende flader med fugtige rektangulære gravefelter 

og de markante, brede, vandfyldte gravebaner i Portlandmosen. 

Landskabeligt potentiale og udviklingsmuligheder 

Ved oprettelsen af en nationalpark vil der være mulighed for at styrke de landskabelige 

værdier i området fx: 

• Det vide udsyn over området, som i tidligere tid var et af områdets særkender, 

trues i dag at tilgroning med især birk. I forbindelse med nationalparkprojektet 

foreslås det at hæve vandstanden og at rydde en del af opvæksten som et 

engangsindgreb, samt at udsætte bæver og elg til at holde landskabet åbent. 

• Naturgenopretning af søerne (med undtagelse af Møllesø) i form af hævning 

af vandstanden vil medføre en sikring af søernes åbne vandflader. 

• Landskabelig forbedring af skovens mange forskellige landskabstyper ved at 

fælde de nåletræsplantninger, der i dag slører fx rimmer/dobber dannelserne. 

• Opretholdelsen af vedvarende græsning på strandengene vil sikre udsigten 

fra kystvejen over Kattegat. Udsynet er i dag truet af tilgroning. 

• Naturgenopretningen vil medføre, at de blottede tørveflader i de nuværende 

graveområder bliver dækket med vand eller vegetation. Dog bevares de lige 

linier i landskabet i form af veje, skel og vandfyldte gravebaner, der fortæller 

om tørveindvindingen. 

4.4 Naturværdier 

Naturværdierne i Lille Vildmose er her beskrevet på baggrund af rapporterne: 

• Eksisterende natur (Petersen 2004), med tilhørende artslister. 

• Mulighederne for naturgenopretning i og omkring Lille Vildmose (COWI 2004). 

• Analyse af nuværende og potentielle store planteædere i Lille Vildmose (DMU 

2005). 

• Naturscenarier for Lille Vildmose Nationalpark (HabitatVision 2004).


I det følgende gennemgås først de enkelte naturområders særlige værdier og dernæst 

det potentiale og de udviklingsmuligheder, som nationalparken medfører. 

Aktive højmoser 

Højmoser er en enestående naturtype, som er dannet af tørvemosser. Højmosen 

modtager kun vand og næringsstoffer med nedbøren. Dette giver en ekstremt næringsfattig 

naturtype, hvor kun særligt tilpasningsegnede plantearter kan leve. Højmoser 

er generelt en af de mest sårbare naturtyper, der i dag trues af afvanding, 

tørveindvinding og især af næringsstoftilførsel. Deposition af luftbårent kvælstof 

udgør således en særlig trussel, idet den forrykker den meget følsomme balance i 

det ekstremt næringsfattige og sure højmosemiljø. 

I en aktiv højmose skal tørvemassen være konstant vandmættet. Ved sænkning af 

grundvandsstanden sker der en iltning af tørvelagene. Herved sker der en nedbrydning 

og omsætning af tørven (koldforbrænding), som bevirker, at selve højmosen 

forsvinder og terrænoverfladen synker. 

Højmoserne består hovedsageligt af Sphagnum (tørvemosser), som i løbet af de 

sidste 1500 år har dannet en tørveflade, som visse steder er op til 5 meter tyk. Kun 

få blomsterplanter har specialiseret sig til at vokse i dette ekstremt næringsfattige 

miljø. Følgende typiske højmoseplanter er registreret i området: 

• Tue-kræuld 

• Smalbladet kæruld 

• Rosmarinlyng 

• Multebær 

• Tranebær 

• Hvid næbfrø 

• Rundbladet soldug 

• Langbladet soldug 

• Liden soldug 

Der er desuden fundet følgende arter af tørvemosser, som indgår i opbygningen af 

selve tørvemassen i højmosen: 

• Sphagnum fimbriatum 

• Sphagnum cuspidatum 

• Sphagnum fallax 

• Sphagnum magellanicum 

• Sphagnum papillosum 

• Sphagnum rubellum (inkl. Sp. capillaceum-typen) 

• Sphagnum subnitens 

• Sphagnum tenellum 

55 

.

56 

. 


Figur 4.2 Liden Soldug vokser i højmosen (foto Martin Vestergaard, COWI) 

Ingen af de nævnte arter kan leve i andre typer af plantesamfund end fattigkær og 

højmose. Højmosernes særlige værdier er således den helt specielle vegetationstype 

og de få specialiserede arter, der er tilpasset til at leve her. Naturtypen aktiv 

højmose er også højt prioriteret i Natura 2000-sammenhæng. 

Relativt få dyrearter er tilpasset livet i højmosen, men det unikke uforstyrrede naturområde 

giver ynglemuligheder for sjældne fuglearter som tinksmed, krikand, 

skeand, trane, atlingand, dobbeltbekkasin og stor regnspove. 

I Smidie Kalkgruber ved Kongstedlund overvintrer vandflagermus, Brandts flagermus, 

frynseflagermus og den rødlistede damflagermus. Flagermusene er omfattet


af EF-habitatdirektivets bilag IV om strengt beskyttede dyrearter og er med i udpegningsgrundlaget 

for habitatområde 18. Det er sandsynligt, at de fouragerer over 

højmosen og de tilhørende søer, hvor der lever mange insekter. Arterne er således 

helt afhængige af mosen, idet den udgør deres vigtigste fourageringsområde. 

Nedbrudte højmoser 

Der findes kun få aktive højmoser eller højmoserester i Danmark. Mange højmoser 

er nedbrudt i tidens løb på grund af afvanding, opdyrkning og tørvegravning og er 

derfor ikke længere aktive. Både Portlandmosen og Paraplymosen (Porsemosen) 

har været brugt til indvinding af sphagnum og rummer derfor partier med nedbrudt 

højmose. 

Portlandmosen er meget varieret med åbne moseflader, der afveksler med krat og 

vandfyldte gravebaner. Tue-hølje strukturen er delvis udvisket. 

Paraplymosen ligger lige nord for Portlandsmosen og er en blanding mellem høj-, 

og lavmose. Mosen er afgravet i kanten, men i midten af mosen er der stadig en 

del tørvemasse tilbage. 

Portlandmosen og Paraplymosen er ynglesteder for mange fuglearter, herunder 

rørhøg, kærhøg, mosehornugle, vandrikse og mange andre arter af vandfugle. 

Søerne 

Toftesø er i dag en brunvandet sø på 60 ha. Lillesø er også en brunvandet sø på 

18 ha. Birkesø var en ca. 100 ha stor lavvandet sø indtil 1761, hvor søen blev fuldstændig 

afvandet. Der er udarbejdet et projektforslag for genskabelse af søen. Afvandingen 

af søerne har efterhånden fået det omgivende terræn i højmosen til at 

sætte sig som følge af udsivning af vand og omsætning af de øvre tørvelag. 

Søerne er attraktive raste- og fourageringsområder for vandfugle fx sorthalset lappedykker. 

Toftesø huser en skarvkoloni og en hættemågekoloni. I området ved 

Lillesø og Birkesø yngler rørhøg og mosehornugle. 


Mellemområdet fremstår i dag som store områder hvor vegetationen er rømmet af. 

De blottede tørveflader (gravefelter) veksler med fugtige rektangulære lavninger, 

hvor rørsumpplanter spirer frem. Dele af Mellemområdet henligger som grønne 

græsningsfenner med en vegetation, der er typisk for kulturenge. Andre dele er 

under tilgroning med pilekrat. 

De afvandede fenner i Mellemområdet og i Purker-Smidiefennerne, hvor der endnu 

ikke er sket tørveindvinding, ligger i dag typisk med terræn imellem kote 4,0 og 4,8 

m, hvilket vil sige, at terrænet har sat sig omkring 3 meter igennem de sidste 250 

år. Den samlede tykkelse af tørvelagene er typisk 0,8 - 1,5 m (Rambøll 2003, 

COWI 2004). Ifølge tilladelserne til tørveindvinding skal der efterlades et 30 eller 50 

cm tykt lag tørv på arealerne. 

Følgende arter af fugle yngler i dag i området: Dobbeltbekkasin, engpiber, 

rørspurv. Desuden er området ynglested for padder som butsnudet frø og spidssnudet 

frø. hvoraf den sidstnævnte art er omfattet af EF-habitatdirektivtes bilag 4. 

57 

.

58 

. 


Området er også et vigtigt fourageringsområde for rastende sædgæs og sangsvaner. 

Potentiale og udviklingsmuligheder 

Ved oprettelsen af en nationalpark vil der være mulighed for at styrke højmosernes 

naturværdier fx ved: 

• Udvikling af en landskabeligt sammenhængende højmose gennem en samlet 

naturgenopretning i Mellemområdet. Ved naturgenopretning kan Mellemområdet 

blive et stort sammenhængende naturområder, hvor højmose og fattigkær 

veksler mellem søer og sjapvandsområde. 

• Ophør af afvandingen vil medvirke til at sikre en gunstig bevaringstatus for de 

eksisterende aktive højmoser. 

• Området rummer et stort potentiale for studier af og forsøg med genvækst af 

Sphagnum. 

• Det store sammenhængende naturområde, der bliver genskabt, giver plads til 

naturens egen dynamik og til etablering af levedygtige bestande af vilde græsædere. 

• Moserne kan udvikle sig i et samspil mellem påvirkningen fra dyrenes græsning 

og fri succession. Området kan med tiden få et varieret og spændende 

plante- og dyreliv. 

• Reintroduktion af elg og bæver, dvs. de dyrearter der er bedst tilpassede de 

levevilkår, der vil være i mosen og fattigkærene. 

• Vegetationen der vil udvikle sig i Mellemområdet skønnes at kunne blive velegnet 

for rådyr, krondyr og elg, hvis der efterlades et terræn med balker og 

forhøjninger af tørv efter endt tørvegravning. 

• Den opvækst af vedplanter, der truer højmosenaturtypen, vil i fremtiden være 

fødegrundlag for de vilde græsædere. 

• Moserne har potentiale til igen at blive faste ynglesteder for tinksmed, som er 

afhængig af store, uforstyrrede sammenhængende arealer med mose, hede 

og vandhuller. 

• De naturgenopretningstiltag, der indgår i nationalparkvisionen (se nedenfor), 

vil sikre og udbrede voksestederne for tørvemosser og de øvrige typiske højmoseplanter. 

Naturgenopretning 

I rapporten Muligheder for naturgenopretning i og omkring Lille Vildmose (COWI 

2004) beskrives forskellige modeller til genopretning af Mellemområdet. Fælles for 

alle modellerne er, at de skal skabe optimale betingelser for at opretholde de nuværende 

arealer med aktiv højmose. Man kunne have valgt at arbejde med flere 

mulige vandstande, men har fravalgt det, da det vil være i strid med bevaringssta-


Bevaringsmodel 

Højmose- 

model 

Afgravningsmodel 

Areal 

i alt 

(ha) 

tus for de aktive højmoser. Der er derfor arbejdet med det samme naturlige vandspejl 

i alle modeller, som også indebærer en genopretning af Birkesø. Modellerne 

for Mellemområdet omfatter: 

• Bevaringsmodellen, som beskriver den fremtidige naturtilstande hvis tørvegravningen 

ophører nu. 

• Højmosemodellen, som beskriver mulighederne for at genskabe højmose ved 

at fremme sphagnumvækst i de tilbageværende græsfenner. 

• Afgravningsmodellen, som beskriver den fremtidige tilstand, hvis alle tørveressourcerne 

i området udnyttes. 

Tabellen viser en sammenligning af scenarierne. 

Tabel 4.1 Sammenligning af scenarierne mht. arealer, mulighed for græsning, naturtypefordeling 

oa. 

Vanddækket 

Areal 

(ha) 

1640 670 Kan fortsætte 

1920 830 Græssede 

enge forsvinder 

2050 1140 Græssende 

enge forsvinder 

Græsning Tørvegravning 

Fremherskende 

naturtyper 

Ophører straks Enge, kær og 

sumpskov 

Kan fortsætte i 

mindre omfang. 

Et 0,5 m 

tørvelag skal 

efterlades 

Tørvegravning 

kan fortsætte i 

10-20 år. Et 

0,3 m tørvelag 

skal efterlades 

Fattigkær, rørsumpe, 

søer, genskabelse 

af højmose 

Store vanddækkede 

områder, 

søer, rørsumpe 

Bemærkninger 

Mulighed for genskabelse 

af højmose 

203 ha anlægges 

som bassiner til 

sphagnum genvækst 

skal anlægges 

max 0,5 m 

dybe og uden bølgeerosion 

Der genskabes 

ikke højmose 

I handlingsplanen for Nationalparken foreslås det at kombinere modellerne, så 

man i takt med, at Tørvegravningen ophører, kan begynde at hæve vandstanden til 

det naturlige niveau. Hvilken model, der bliver den fremherskende, vil afhænge af 

hvor meget tørv der efterlades. Eksempelvis vil graveområderne ved Purker - Smidiefenner, 

nord for Lillesø og langs Grønvej kunne bruges til bassiner med mulighed 

for genvækst af sphagnum, idet der her ifølge indvindingstilladelserne efterlades 

ca. 50 cm tørv. 

Forsøg med vækst af sphagnum og lyng 

I forbindelse med pilotprojektet er der etableret et forsøg med naturgenopretning i 

tørveindvindingsområderne nord for Lillesø. Formålet med forsøget er at undersøge 

muligheden for genopretning af højmose ved genvækst/dyrkning af sphagnum 

59 

.

60 

. 


og lyng. Forsøget blev etableret i efteråret 2004 og vil løbe gennem de næste par 

år. En rapport over de foreløbige resultater er under udarbejdelse. 

Figur 4.3 Forsøg med genvækst af Sphagnum magellanicum under halm i Lille Vildmose, 

august 2005. 

Udsætning af store græsædere 

I Lille Vildmose vil der være grundlag for at etablere et bæredygtigt og dynamisk 

græsningssystem, baseret på flere arter i samgræsning (DMU 2005). 

Tabel 4.2 Indenfor de nuværende hegn som udgør 36 + 5 km 2 og et evt. kommende 

hegn på 21 km 2 vil der ved det nuværende, kunstigt lave vandspejlsniveau, 

kunne være følgende antal årsdyr: 

Art Antal årsdyr Bestandstæthed dyr/100 ha 

Vildsvin 300 4,8 

Rådyr 180 2,9 

Elg 55 0,9 

Krondyr 350 5,6 

Europæisk bison 125 2,0


Vildokse (Heck) 250 4,0 

Vildhest (Konik) 275 4,4 

Bæver 70 1,1 

De beregnede bestandtætheder vurderes at give bæredygtige bestande, der kan 

reproducere sig selv uden problemer med indavl. Der vil derimod ikke kunne opretholdes 

bæredygtige bestande af store rovdyr som brun bjørn, ulv eller los, da 

disse dyr kræver mere plads. Det kan derfor blive nødvendigt at regulere bestandene 

af de store græsædere, da der ikke vil forekomme store rovdyr. Igangsætning 

af flerarts græsningssystemer vil afhænge kræve en eksperimentel tilgang over en 

lang årrække, hvor indhøstede erfaringer vil være afgørende for systemets udvikling. 

Ændrede vandstandsforhold i fx Mellemområdet har ikke indgået i beregningerne 

af bestandtæthederne. Ved en vandstandshævning vil arterne elg og bæver, der 

kan trives ved høje vandstande i næringsfattige arealer, få gunstigere vilkår, mens 

det næppe vil være tilfældet for flere af de andre nævnte arter. I handlingsplanen 

for nationalparken er det derfor foreslået at udsætte disse to dyrearter, der er bedst 

tilpassede det fødegrundlag og de livsvilkår, der vil være i højmosezonen. 

For at få den bedst mulige pleje af arealerne og det størst mulige sammenhængende 

areal til de store græsædere er det foreslået, at Porsemosen/Paraplymosen 

skal med i indhegningerne og inddrages i det område, der genoprettes. 

Udsætning af store græsædere i Mellemområdet og Portlandmosen og en efterfølgende 

etablering af en stor samlet indhegning kan medføre problemer i forhold til 

den gennemkørende trafik, som ønskes opretholdt. Denne problemstilling er nærmere 

beskrevet i et Notat af april 2005 fra COWI A/S, Vurdering af vejforholdene i 

Lille Vildmose, hvori der også er skitseret forskellige løsninger. Det er Lille Vildmoserådets 

opfattelse, at der ikke på nuværende tidspunkt er behov for at pege på 

hvilke løsningsmuligheder, der – hvis det bliver aktuelt – vil være de bedste. 

Skovene 

I Tofte Skov er de oprindelige træarter eg og bøg, senere er der tilplantet nye områder 

især med nåletræer. Skoven fremtræder i dag som græsningsskov med åbne 

sletter og overdrev samt tætte, lukkede nåletræsplantager. Græsningsskoven med 

de store egetræer er enestående. På Tofte Bjergs nord og vestside står en gammel 

bøgeskov, som danner en markant kontrast til den store moseflade. 

Høstemark Skov er opstået som naturskov ovenpå det oprindelige krumoddelandskab 

af vifteformede rimmer og dobber. Enkelte steder i lysningerne kan rimmer og 

dobber-landskabet ses i form af skovbevoksede dobber og rimmer med hedepræg 

eller græsslette. Den gamle græsningsskov midt i området er på alle sider omgivet 

af senere plantet nåleskov. 

Skovene og moserne i Tofte og Høstemark er indhegnede og har været fredfyldte 

fristeder for flora og fauna gennem mange år. Inden for hegnene findes en bestand 

61 

.

62 

. 


af Danmarks oprindelige kronvildt, der kan føres tilbage til den oprindelige jyske 

kronhjortestamme fra istiden, uden at indblanding fra andre racer har fundet sted. I 

Tofte Skov er forårsbestanden på ca. 400 dyr, mens den i Høstemark er på ca. 200 

dyr. I Tofte Skov og – Mose findes der en bestand af vildsvin på ca. 150 dyr. 

Figur 4.4 Vildsvin i Tofte Skov 

I skovene lever også store bestande af rådyr, ræv og grævling samt ynglende fugle 

som kongeørn og stor hornugle. Kongeørn har ynglet i Høstemark Skov siden 

1999. Slangeørn blev set første gang i Lille vildmose i 2003 og er kommet igen i 

2004. Af andre sjældne rovfugle ses rød glente og stor hornugle. Alle disse arter, 

på nær Slangeørn, er omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Begge 

skove rummer en varieret småfuglefauna. I Høstemark Skov yngler eksempelvis 

huldue og Tofte skov yngler sortspætte. Desuden ses vendehals og pirol på kortvarige 

besøg med års mellemrum. 

Skovenes flora og fauna er præget af en meget høj artsdiversitet. Eksempelvis er 

der ifølge ”Høstemark – Status 2001” registreret 4780 plante og dyrearter i Høstemark: 

• 1058 svampearter, heraf 41 rødlistede og 22 gullistede 

• 94 bladmosser heraf 13 tørvemosser 

• 122 lavarter, heraf 5 rødlistede 

• 366 karplantearter, heraf 2 rødlistede og 2 gullistede


• 24 arter af guldsmede og vandnymfer, heraf 5 rødlistede 

• 171 tægearter 

• 1148 sommerfugle- og mølarter, heraf er 31 rødlistede arter. 

• 1442 arter af biller, heraf 47 rødlistede og 32 gullistede 

• 23 myrearter 

• 156 arter af svirrefluer, heraf 15 rødlistede 

• 136 fuglearter, heraf 5 rødlistede 

• 6 flagermusarter, heraf 4 rødlistede 

• 24 andre pattedyrarter, heraf 1 rødlistet 

• 6 arter af padde, heraf 1 rødlistet 

• 4 arter af krybdyr 

Figur 4.5 Billede fra Høstemark Skov 

Skovenes potentiale og udviklingsmuligheder 

• I en fremtidig nationalpark vil der være store områder med urørt naturskov af 

eg og bøg, som udgør det naturlige klimakssamfund i Danmark. Dette vil være 

unikt på nationalt plan. 

• Skovene er enestående biotoper for ynglende og rastende fugle og udgør bl.a. 

en af de eneste ynglebiotoper for Kongeørn i Danmark. 

• Visionen for nationalparken omfatter bl.a. udfasning af ikke hjemmehørende 

træarter over 20-30 år. Herved sikres, at skovene i fremtiden kan fremstå som 

naturskove med hjemmehørende træarter i varierende alder. 

• Invasive, eksotiske arter som amerikansk mink, glansbladet hæg og rynket 

rose skal bekæmpes. 

63 

.

64 

. 


• Ifølge fredningen konverteres der 23 ha nåleskov på Tofte Bakke og 72,5 ha 

andre steder i Tofte Skov. De resterende arealer med nåletræer, som ifølge 

visionen skal konverteres, udgør 337 ha. 

• I Høstemark Skov konverteres 7,5 ha nåleskov ifølge fredningen. De resterende 

områder med nåletræ, som skal konverteres ifølge visionen, udgør 121 

ha. 

• Ved rydning af nåletræerne udvikles der hede på de rimmer/dobber dannelser 

og sandflugtsarealer, der i dag er bevokset med indførte arter som fx sitkagran 

og bjergfyr. 

• De nuværende bestande af vilde, græssende pattedyr vil få et betydeligt større 

råderum, ved sammenlægningen af de nuværende hegn med et nyt hegn i 

mellemområdet. Det forudsættes dog, at der fortsat opretholdes et højt græsningstryk 

inden for de nuværende hegnede områder. 

• Ved reintroduktion af elg og bæver kan græsningen blive mere varieret og vil 

påvirke naturens udvikling ved tramp og nedbidning. Forskellige plantearter vil 

blive spredt rundt i landskabet ved dyrenes hjælp. 

• Udsætning af dyr vil medføre en øget artsdiversitet i de græssede områder, 

idet græsningen ændrer konkurrenceforholdene mellem plantearterne, så der 

bliver plads til flere arter. Lavtvoksende urter, der er afhængige af en lysåben 

vegetationstype, vil blive tilgodeset. Dyrenes tramp vil blotte jordbunden og give 

mulighed for fremspiring af nye arter. Ekskrementerne vil også give mulighed 

for fremspiring af flere plantearter og kan samtidig være levested for 

mange arter af insekter og svampe, især hvis dyrene ikke behandles med 

medicin. Endelig kan ådslerne være levested for mange insektarter og samtidig 

fødegrundlag for rovfugle og andre ådselædere. 

• Skovene er velegnede biotoper for europæisk bison. Derfor foreslås det at 

etablere en mindre bestand af denne art i Tofte Skov, så Lille Vildmose kan 

bidrage til det fælles europæiske avlsprogram for bevarelse af europæisk bison. 

• Nationalparken kan på denne måde blive et i dansk sammenhæng enestående 

område med græsningsskov, hvor der åbnes muligheder for at få erfaringer, 

som kan bruges i andre dele af landet. 

Mulbjergene 

Mulbjergene består af nogle markante bakkedrag på en tidligere ø i Lithorinahavet. 

Jordbunden består primært af smeltevandssand og de markante terrænformer er 

opstået ved tidligere tiders kysterosion. En mindre del af området er i omdrift. 

I Mulbjergene er der registreret seks egekrat som er ældre end 75 år. Egekrattene 

med de krogede ege har stor landskabelig værdi. Bundvegetationen rummer en 

urteflora, der er typisk for egekrat med bl.a. arter som hvid anemone, liljekonval, 

majblomst, kantet konval og alm. kohvede.


Desuden er en del af Mulbjergene registreret som naturtype 6230* dvs. artsrige 

overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund. Også denne naturtype er 

truet og sårbar overfor næringsstoftilførsel. 

Figur 4.6 Opret kobjælde - en karakterplante for overdrev - findes på Mulbjergene 

(Foto Nordjyllands Amt) 

Naturtypen sure overdrev, som er truet på landsplan, er karakteriseret ved mange 

sjældne arter fx: Kattefod, katteskæg, hønsebær, baltisk ensian, tandbælg, alm. 

månerude, lyng-star, bleg star samt orkideerne bakke-gøgelilje og hvid sækspore. 

Udover de nævnte arter er Muldbjergene også voksested for mere almindelige, 

men meget typiske og smukt blomstrende overdrevsarter som: Bakke-tidsel, blåmunke, 

djævelsbid, gul evighedsblomst, hjertegræs, kantet kohvede, smalbladet 

klokke, nikkende og opret kobjælde, voldtimian, tjære-nellike og blodrød storkenæb. 

Fælles for disse arter er, at de er afhængig af en tør jordbund og en vedvarende 

ekstensiv kulturpåvirkning, der holder vegetationen lav og lysåben. 

Forekomsten af de mange plantearter betyder også, at der er et varieret udbud af 

føde og værtplanter for insekterne. Overdrevene er således også værdifulde levesteder 

for mange arter af dagsommerfugle. 

Strandengene og kysten 

På det marine forland langs kysten ud mod Ålborg Bugt er der ved landhævning og 

materialeaflejring opstået en mosaik af strandvolde, strandenge og strandrørsumpe. 

Strandengene rummer typiske salttolerante plantearter som harril, engklaseskærm, 

kveller, sandkryb, strand-asters, strand-malurt, strand-annelgræs, 

strand-trehage, strand-vejbred, engelskgræs og vingefrøet hindeknæ. Ved He- 

65 

.

66 

. 


destederne er desuden fundet tætblomstret hindebæger, læge-kokleare og rødbrun 

kogleaks. 

På strandengene yngler fugle som fx alm. ryle, måger, terner og strandskade. Der 

lever hugorm i området, og strandengene er potentielt vigtige insektlokaliteter. 

Havet 

Det nære havområde ud for Himmerlands kyst er meget lavvandet. Bundprofilets 

svage men jævne fald betyder, at man skal 18 km ud i Kattegat før vanddybden er 

12 m. I dette område lever havets lavtvandssamfund af dyr på og nedgravet i 

sandbunden. Fra strandkanten og typisk ud til 10-12 m’s vanddybde findes Macoma-samfundet, 

som er knyttet til den jævne bund i Kattegat og Bælterne. Samfundet 

karakteriseres af arterne: Dyndsnegl, dværgkonk, sandmusling, alm. hjertemusling, 

hestereje, sandorm og østersømusling. Derudover findes i området en 

lang række andre arter bl.a. blåmusling, børsteorme og slikkrebs på vaderne. Det 

lave vand er desuden opvækstområde for mange fisk. 

Det vestlige afsnit af Aalborg Bugt, som indgår i EF-fuglebeskyttelsesområdet, er 

et af de vigtigste overvintringsområder i Danmark for havdykænder som edderfugl 

og sortand. Antallet af havdykænder udgør imidlertid kun en lille del af den bestand, 

der raster i hele Aalborg Bugt. 

Området er udpeget på grund af store forekomster af trækgæsterne knopsvane, 

sangsvane, knortegås, gravand, bjergand, sortand, fløjlsand og stor skallesluger. 

Strandengene er ynglested for ret små bestande af kystfugle, herunder en lille bestand 

af klyde. Områdets bundfauna er fourageringsgrundlag for de i perioder meget 

store koncentrationer af fugle, der samles i området. 

Potentiale og udviklingsmuligheder i kystzonen 

Samlet set rummer kystzonen følgende værdier, som vil blive tilgodeset og styrket 

ved oprettelsen af en nationalpark: 

• Mulbjergenes markante terrænformer og den flotte udsigt fra Mulbjergene 

over hele nationalparken, havet og kystlinien mod øst og mosen mod vest, bliver 

styrket ved, at yderligere tilgroning begrænses. 

• Arealerne med overdrev og strandengene kan udvides. 

• Overdrevsvegetationen med den værdifulde urteflora med mange sjældne 

arter fastholdes gennem vedvarende, ekstensiv græsning. 

• Egekrattene med krogede ege, der er med til at give landskabet karakter, bevares 

og fastholdes. 

• Den ubebyggede, naturlige tilgroningskyst uden kystsikring og andre tekniske 

anlæg sikres bl.a. ved at opdyrkning og dræning ophører. 

• Partier med typisk strandengsvegetation bevares og udvikles gennem vedvarende, 

ekstensiv græsning.


• Forsøget med vildokser (Heck-kvæg) og vildheste (Konik) i samgræsning udvikles. 

• Ynglepladserne for vadefugle, edderfugl, måger, terner mv. tilgodeses også af 

at den lave, lysåbne vegetationstype opretholdes. 

• Vandkvaliteten ved badestranden kan forbedres ved at der etableres gennemstrømning 

ved bademolen udfor Dokkedal. 

Den opdyrkede højmose og Møllesø 

Området er karakteriseret ved marker adskilt af levende hegn, og det omfatter dels 

den kultiverede moses østligste fenner, dels den afvandede og opdyrkede Møllesø. 

Markerne anvendes dels til afgrøder som korn og kartofler, dels til græsning 

for kreaturer. De mange levende hegn begrænser udsynet, og slettens store udstrækning 

opleves ikke. Som et markant element i landskabet skærer Hovedkanalen 

sig fra Toftesø gennem Møllesø mod øst til Kattegat. 

Ifølge Nordjyllands Amts vejledende registrering er der enkelte parceller i området 

med eng og mose, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3 (se kort 5). 

Landbrugsarealerne benyttes i dag af rastende sangsvaner og sædgæs. 

Møllesø rummer spor efter områdets ældste opdyrkning, mens den øvrige opdyrkede 

højmose, der i dag består af landbrugsarealer, er et godt eksempel på det 

kulturlandskab der opstod ved opdyrkning af heder og moser og ved etablering af 

husmandsbrug. 

Potentiale og udviklingsmuligheder 

• Området rummer i dag ikke væsentlige naturværdier, men det har et stort potentiale 

ved ekstensivering. 

• Området kan fx få en højere diversitet af plantearter hvis der bliver indført ekstensiv 

græsning på arealerne. 

• Ved eventuel hævning af vandstanden kan der opstå sjapvandsområder, som 

er vigtige for fouragerende vandfugle, fx sædgæs og sangsvaner på træk. 

4.5 Friluftsliv og turisme 

De nuværende og potentielle muligheder for friluftsliv og turisme i Lille Vildmose er 

her beskrevet på baggrund af rapporten: Friluftsliv og turisme i Lille Vildmose, 

Malthas Tegnestue 2004. 

I det følgende gennemgås først områdets rekreative værdier og dernæst de forslag 

til nye anlæg, aktiviteter og oplevelsesmuligheder, som nationalparken medfører. 

De eksisterende faciliteter for friluftslivet er vist på kort 9. 

Det er visionens klare forudsætning at den rekreative udnyttelse ikke må udhule 

naturgrundlaget. Derfor er det vurderet hvilke effekter de foreslåede tiltag vil have 

67 

.

0 

1 

LUNDENSVEJ 

LUNDENSVEJ 

LUNDENSVEJ 

LUNDENSVEJ 

LUNDENSVEJ 

LUNDENSVEJ 

LUNDENSVEJ 

LUNDENSVEJ 

LUNDENSVEJ 


2 km 

 

VILDMOSEVEJ 

VILDMOSEVEJ 

VILDMOSEVEJ 

VILDMOSEVEJ 

VILDMOSEVEJ 

VILDMOSEVEJ 

VILDMOSEVEJ 

VILDMOSEVEJ 

VILDMOSEVEJ 

 

SIGSGAARDVEJ 

SIGSGAARDVEJ 

SIGSGAARDVEJ 

SIGSGAARDVEJ 

SIGSGAARDVEJ 

SIGSGAARDVEJ 

SIGSGAARDVEJ 

SIGSGAARDVEJ 

SIGSGAARDVEJ 

KONGSTEDLUNDVEJ 




Eksisterende sti 

Regional vandrerute 

Regional cykelrute 

Område med begrænset adgang 

LANGELINIE 

LANGELINIE 

LANGELINIE 

LANGELINIE 

LANGELINIE 

LANGELINIE 

LANGELINIE 

LANGELINIE 

LANGELINIE 

NY NY NY NYHØSTEMARKVEJ HØSTEMARKVEJ 

HØSTEMARKVEJ 

HØSTEMARKVEJ 

HØSTEMARKVEJ 

HØSTEMARKVEJ 

HØSTEMARKVEJ 

NY NY NY HØSTEMARKVEJ 

HØSTEMARKVEJ 

HØSTEMARKVEJ 

VILDMOSEVEJ 

VILDMOSEVEJ 

VILDMOSEVEJ 

VILDMOSEVEJ 

VILDMOSEVEJ 

VILDMOSEVEJ 

VILDMOSEVEJ 

 

R 

HJORTEVEJ 

HJORTEVEJ 

HJORTEVEJ 

HJORTEVEJ 

HJORTEVEJ 

HJORTEVEJ 

HJORTEVEJ 

HJORTEVEJ 

HJORTEVEJ 

 

BIRKESØVEJ 

BIRKESØVEJ 

BIRKESØVEJ 

BIRKESØVEJ 

BIRKESØVEJ 

BIRKESØVEJ 

BIRKESØVEJ 

BIRKESØVEJ 

BIRKESØVEJ 

Vildmosecenter 

L 

Udsigtspunkter 

R Rasteplads 

F 

P Parkeringsplads 

 

NY NY NY NY NY NY NY NY NYHØSTEMARKVEJ HØSTEMARKVEJ 

HØSTEMARKVEJ 

HØSTEMARKVEJ 

HØSTEMARKVEJ 

HØSTEMARKVEJ 

HØSTEMARKVEJ 

HØSTEMARKVEJ 

HØSTEMARKVEJ 

SKOVRIDERVEJ 

SKOVRIDERVEJ 

SKOVRIDERVEJ 

SKOVRIDERVEJ 

SKOVRIDERVEJ 

SKOVRIDERVEJ 

SKOVRIDERVEJ 

SKOVRIDERVEJ 

SKOVRIDERVEJ 

GRØNVEJ 

GRØNVEJ 

GRØNVEJ 

VILDMOSEVEJ 

VILDMOSEVEJ 

VILDMOSEVEJ 

VILDMOSEVEJ 

VILDMOSEVEJ 

VILDMOSEVEJ 

VILDMOSEVEJ 

VILDMOSEVEJ 

VILDMOSEVEJ 

HEGNSVEJ 

HEGNSVEJ 

HEGNSVEJ 

HEGNSVEJ 

HEGNSVEJ 

HEGNSVEJ 

HEGNSVEJ 

Primitiv overnatningsplads 

 

DOKKEDALVEJ 

DOKKEDALVEJ 

DOKKEDALVEJ 

DOKKEDALVEJ 

DOKKEDALVEJ 

DOKKEDALVEJ 

DOKKEDALVEJ 

DOKKEDALVEJ 

DOKKEDALVEJ 

L 

F 

Eksisterende formidlingspunkter 

Badestrand 

MØLLESØVEJ 

MØLLESØVEJ 

MØLLESØVEJ 

MØLLESØVEJ 

MØLLESØVEJ 

MØLLESØVEJ 

MØLLESØVEJ 

MØLLESØVEJ 

MØLLESØVEJ 

L 

DOKKEDALVEJ 

DOKKEDALVEJ 

DOKKEDALVEJ 

DOKKEDALVEJ 

DOKKEDALVEJ 

DOKKEDALVEJ 

DOKKEDALVEJ 

DOKKEDALVEJ 

DOKKEDALVEJ 

MØLLESØVEJ 

MØLLESØVEJ 

MØLLESØVEJ 

MØLLESØVEJ 

MØLLESØVEJ 

MØLLESØVEJ 

MØLLESØVEJ 

MØLLESØVEJ 

MØLLESØVEJ 

 

HEGNSVEJ 

HEGNSVEJ 

HEGNSVEJ 

HEGNSVEJ 

HEGNSVEJ 

HEGNSVEJ 

HEGNSVEJ 

BIRKESØVEJ 

BIRKESØVEJ 

BIRKESØVEJ 

DOKKEDALVEJ 

DOKKEDALVEJ 

DOKKEDALVEJ 

DOKKEDALVEJ 

DOKKEDALVEJ 

DOKKEDALVEJ 

DOKKEDALVEJ 

DOKKEDALVEJ 

DOKKEDALVEJ 

 

 

F 

R 

P 

 

F 

P 

 

 

P 

 

Kort 9 

Eksisterende og planlagte 

publikumsfaciliteter 

N


på områdets natur. Beskrivelsen er udført på baggrund af rapporten: Følsomhedsanalyse 

for naturen i Lille Vildmose Carl Bro 2004. 

Eksisterende attraktioner for friluftsliv og turisme 

I dag foregår der allerede frilufts- og turismeaktiviteter i området, bl.a. ved de 

guidede ture i de hegnede områder og med naturvejledningen ved Vildmosegård. 

Rapporten Friluftsliv og turisme i Lille Vildmose koncentrerer sig om områdets attraktioner, 

formidling, aktiviteter, transport og overnatningsmuligheder. Af de vigtigste 

attraktioner, som findes i området i dag, nævnes dyrelivet, fred og ro, de hegnede 

moser, fugletårnene og de herregårde, som ligger udenfor nationalparkområdet. 

Turismen omfatter mange af de samme aktiviteter som friluftslivet, men turismen er 

tænkt ind i en mere erhvervsmæssig sammenhæng, hvor formidlingen af en fremtidig 

nationalparks værdier og tilbud er essentiel for at tiltrække endnu flere turister. 

Turister, der vil have natur- og landskabsoplevelser i Lille Vildmose, har desuden 

behov for, at området er tilgængeligt, at der er god skiltning eller tilbud om naturvejledning, 

og at der er lettilgængelig information om seværdigheder og aktiviteter, 

der f.eks. kan findes på internettet, inden et besøg planlægges. Samtidig har turisterne 

mange andre behov som f.eks. overnatning, spisesteder, turistinformation, 

udlejning af cykler, heste, havkajakker osv. 

Besøger man Lille Vildmose i dag, vil de mest markante seværdigheder være selve 

områdets vidstrakte naturområder – både de hegnede Tofte Skov og Tofte Mose 

samt Høstemark Skov og de mere tilgængelige arealer i Mellemområdet, Portlandmosen, 

Mulbjergene og kyststrækningen. Selvom der er store hegnede områder, 

hvor der kun er adgang på guidede ture, er det muligt at se områderne og deres 

unikke flora og fauna fra en række fugletårne, der er opstillet af Aage V. Jensens 

Fonde rundt om i området. Der er også forsøgsområdet med vildokser og 

vildheste ved kysten ud for Tofte Skov, hvor der er mulighed for naturoplevelser 

både for lokale og turister. 

Som turist er der mulighed for overnatning mange steder omkring i lokalområdet. 

Der er campingpladser ved Egense, Høstemark Skov, Øster Hurup og Als. Der er 

desuden mange steder med mulighed for mere primitiv overnatning. I Hadsund og 

Rebild er der vandrehjem. Endelig er der langs kysten nord og syd for Lille Vildmose 

et stort antal sommerhuse, hvoraf en del lejes ud. 

Af andre faciliteter for turister og friluftsmennesker er der lystbådehavne i Øster 

Hurup, Egense og Mou Bro. Der er badestrande ved Als, Øster Hurup og Dokkedal. 

Endelig er der flere rastepladser rundt om i området med parkering, borde og 

bænke. Der går en afmærket regional cykel- og vandrerute gennem området. 

Rundt om Lille Vildmose findes der forskellige større hovedgårde og herregårde, 

som dog alle er lukkede for offentligheden. Men oplevelsen af landskabet med disse 

kulturhistoriske bygninger er stadig intakt. 

En helt særlig attraktion er Vildmosegård, der ligger midt i området, og hvor det er 

muligt at få mere information om Lille Vildmose. En tilknyttet naturvejleder, se afsnit 

4.7 om formidling, sørger for tilbud om ture ud i området, undervisning til skoleklas- 

69 

.

70 

. 


ser osv. Ved Vildmosegård er etableringen af et formidlingscenter – Vildmosecentret 

– gået i gang i 2005 og skal stå færdigt til 2006. Forventningerne til dette 

center i forhold til det fremtidige friluftsliv og muligheder for øget turisme er beskrevet 

i en boks i afsnittet om formidling. 

Har man brug for egentlig turistinformation, kan man via forskellige hjemmesider se 

mere om området, mens man planlægger sit besøg. Der findes turistinformation i 

Øster Hurup og Mou. 

Udover de eksisterende anlæg, er der en række nye anlæg, som enten er under 

opførelse eller forventes igangsat inden for den nærmeste tid: 

• Nyt fugletårn og P-plads i den vestlige del af Høstemark. 

• Sti og udsigtsplatform ved Lillesø. 

• Stier nord og syd for vildoksehegnet langs kysten øst for Tofte Skov, herunder 

en handicapvenlig rute. 

• Handicapvenlig sti og udsigtspunkt, samt fornyelse af servicebygning på 

Mulbjergene. 

• Shelters til primitiv overnatning ved Vildmosegård. 

Endeligt skal det nævnes, at der store forventninger til de tilbud for børn og voksne, 

som Vildmosecentret kan tilbyde, når det er rigtig i drift i 2006. I forbindelse 

med den videre udvikling af centret udføres der i øjeblikket en planlægning for en 

udbygning med en kombineret naturskole/vandrerhjem. 

Nye anlæg og oplevelsesmuligheder 

I rapporten Friluftsliv og turisme i Lille Vildmose er der en lang række forslag til mulige, 

kommende aktiviteter: 

• Fuglekigning 

• Havbad ved lavvandet strand 

• Drageflyvning og paragliding 

• Formidlingsaktiviteter ved Stejlgabet 

• Udsigtstårn på Mulbjergene 

• Havkajaksejlads 

• Turridning 

• Stavgang 

• Kapsejladser 

• Mulighed for at opleve området fra en midlertidig, forankret luftballon. 

Det anbefales at restaurere bygningerne ved fiskerlejet Stejlgabet og bruge dem til 

formidlings- og friluftsaktiviteter. Det anbefales endvidere at formidle tørvegravning 

ved en plancheudstilling ved Hegnsvej nær Portlandmosen samt at udbygge aktiviteterne 

i Remisen. Det ville være ønskeligt, hvis nogle af områdets herregårde 

kunne åbnes for besøgende. Konklusionen er, at der skal være rigelige tilbud om 

friluftsliv til, at folk vil opholde sig i området i flere dage.


Rapporten foreslår følgende konkrete tiltag: Anlæg af stier, etablering og flytning af 

veje, tårne, overnatningshytter, udsigtspunktet ved Mulbjergene, Kællingebjerg og 

Smidie. 

Rapporten foreslår desuden, at der udvikles nye former for overnatningsanlæg, 

samt en udbygning og udvikling af Bed & Breakfasttilbudene. 

Endeligt foreslås det at udvikle Dokkedal som et tredje, mindre turistcenter i samspil 

med Egense og Øster Hurup med en særlig profil, baseret på byens kvaliteter. 

Da der i den offentlige debat har været en del borgere, som var bekymrede over, 

hvad de anså for tendenser til "tivolisering" af området og dets naturværdier, er det 

kun en del af disse forslag, som er inddraget i visionen for en nationalpark i Lille 

Vildmose. 

Effekter af den rekreative udnyttelse på naturgrundlaget 

Et meget væsentligt element i den fremtidige udnyttelse af Lille Vildmose til friluftsliv 

og turisme er at afveje hensynet til naturen i forhold til disse interesser. I rapporten 

Følsomhedsanalyse for naturen i Lille Vildmose ses der bl.a. nærmere på, 

hvad en øget adgang til Mellemområdet og Portlandmosen vil betyde for den unikke 

flora og fauna i områderne, herunder i særdeleshed de beskyttelsesinteresser, 

der knytter sig til Natura 2000-områderne. Øget turisme og friluftsliv kan betyde 

øgede forstyrrelser af plante- og dyreliv ved f.eks. slid på vegetation, forstyrrelse af 

faunaen og forurening. 

I følsomhedsanalysen vurderes effekten af friluftsaktiviteterne på planter og naturtyper 

at være ret begrænset. Det kritiske punkt er at undgå, at stier og veje anlægges 

i eller nær områder med (små) bestande af sjældne arter. For at undgå, at disse 

områder berøres, anbefales det, at der forud for anlæg af hvert enkelt stiforløb, 

fugletårn, formidlingspunkt eller overnatninganlæg foretages en nærmere botanisk 

gennemgang og kortlægning. 

Rapporten anbefaler, at en kommende nationalpark opbygges i en struktur, som 

rummer en række (gerne 3-5) store centrale områder, der som udgangspunkt er 

uforstyrrede af rekreativ udnyttelse. For at bevare gunstig bevaringsstatus for fugle 

skal der være uforstyrrede områder i nationalparken. 

Uforstyrrethed vurderes dog ikke som en alt-eller-intet struktur, hvor områderne er 

lukket for alt og alle hele tiden. Mange arter findes kun i området en begrænset 

periode fx ynglesæsonen eller træksæsonen, hvorfor der i visse områder er mulighed 

for at kunne åbne for færdslen i et tættere net af stier i perioder udenfor yngle- 

og træksæsonen. 

Etableringen af et sådant dynamisk færdselsstyringssystem kan medvirke til at øge 

den rekreative tilgængelighed og samtidig tage hensyn til naturen. Eksempelvis 

kunne man forestille sig lukning af et område, som f.eks. Paraplymose og den 

nordlige del af Portlandsmosen, for færdsel på en række stier i fuglenes yngleperiode. 

71 

.

72 

. 


Udsætning af vilde dyr vil medføre restriktioner for adgang og regler for færdsel. 

Det vil f.eks. være nødvendigt at sænke den tilladte hastighed på de veje, der krydser 

de hegnede områder. Fodring vil være forbudt bl.a. for at undgå, at dyrene bliver 

tamme og får en opsøgende adfærd. 

4.6 Kulturhistorie 

Gennemgangen af nationalparkområdets kulturhistoriske værdier er udført på baggrund 

af rapporten Lille Vildmose, en kulturhistorisk oversigt, udarbejdet af Hadsund 

Egns Museum (2004). De vigtigste kulturhistoriske områder er vist på kort 10. 

Særlige kulturhistoriske værdier 

I området findes ikke mange lokaliteter, bygninger eller mindesmærker hvortil der 

knytter sig en danmarkshistorisk begivenhed. De historiske værdier findes derimod 

i områdets enestående kulturlandskaber. Selv i dette relativt øde landskab ses tydelige 

spor af menneskers virksomhed gennem tiderne. 

Stenalder På en eng ved Dokkedal er fundet et hængesmykke af rav med frynseornamentik. 

Smykket er erklæret danefæ og befinder sig i dag på Nationalmuseet. 

Broncealder Fundene fra bronzealderen er særdeles sparsomme, hvis vi ser bort fra de mange 

gravhøje i området vest for mosens rand. 

Jernalder Jernalderen er den eneste periode der er gjort fund fra i selve moseområdet. Bevaringsforholdene 

for de arkæologiske spor har til gengæld været særdeles gode, 

fordi der har været dannet tykke lag tørv over de forhistoriske anlæg. De fleste 

kendte spor er dog fundet på bunden af søerne i mosen. 

Der er fundet flere bopladser, fx er der på bunden af Møllesø fundet en hustomt 

med en skubbekværn og under ca. 60 cm tørv er fundet bopladsspor (førromersk 

jernalder) ved Vildmosegården. I Toftesø er fundet en boplads fra romersk jernalder 

og i Tofte Skov en boplads fra keltisk jernalder. 

Hvor mennesker har skullet leve, har der været behov for drikkevand, og i Dokkedal 

er der fundet to brønde fra førromersk jernalder. Spor af jernalderbondens 

agerbrug er fundet som oldtidsagre ved Dokkedal og i Høstemark Skov. 

Der er fundet urnegravplads fra ældre romertid i Vildmosegårdens have. En anden 

gravlægningsform er fundet et par km vest for Dokkedal ved Møllesøvej 26, hvor 

man afdækkede en rundhøj fra ældre romersk jernalder. 

Jernalderbondens håndværksmæssige kunnen dokumenteres dels af den fundne 

keramik, dels af jernredskaber. I forbindelse med bopladserne på de gamle søbunde 

findes ikke forekomster af ler. Ler har altså skullet hentes på ”fastlandet”. At 

jernalderfolkene i mosen har kunnet navigere til vands fremgår af fundet af en ege 

på bunden af Birkesø. I dette område er også fundet keramik med spor af pollen 

fra rug, byg og hør, som var jernalderbondens afgrøder. I mosen fandtes myremalm 

(myr = mose), og spor af ovne, hvori jernet blev udvundet, ses mange steder 

i området.


Middelalder og nyere 

tid 

Der kendes til saltsyderanlæg på kysten fra skriftlige kilder. Et enkelt er dokumenteret 

og stedfæstet ved arkæologisk udgravning. I 1500-tallet havde kongerne 

saltboder ved Mou, Egense og Dokkedal. Fæstere i Egense og Dokkedal gav fisk i 

landgilde. Fiskeriet må stadig have haft en vis betydning i renæssancen, således 

er der fundet spor af fiskeri i Dokkedal. 

Lille Vildmose var, i de århundreder den udvikledes, et uvejsomt område, som folk 

frygtede at vove sig ud i. Med sin gyngende grund, tåge- og hededampe, det såkaldte 

”mosekonebryg”, var der forbundet megen overtro med at færdes i mosen. 

Her dansede elverpigerne, og i tuer og høljer skjulte dæmoner sig. Midsommerdug 

fra mosen samlet Sct. Hansnat blev brugt af smeden til at stryge på æggen af leer 

og knive. Kvinder samlede duggen for at bruge den til naturmedicin. 

Bønderne, der boede i udkanten af mosen, holdt sig ”på det tørre”. De brugte nok 

de nærmeste moseområder til græsning af kreaturer og gravning af tørv, men ingen 

havde haft mod på at gå i gang med en egentlig opdyrkning. Derfor var der 

heller ingen, der havde interesseret sig for ejendomsretten til mosen, førend Frederik 

V omkring 1750 nedsatte en kommission, der skulle undersøge, hvem der 

egentlig ejede mosen. 17- og 1800-tallet var en periode præget af oplysningstidens 

tanker om en bedre udnyttelse af naturens ressourcer. Helt i tidens ånd var ideen, 

at mosen, ligesom hederne, skulle kunne nyttiggøres til landets bedste. Afvandingen 

startede med at man ved håndkraft gravede en 7 meter bred og 2 km lang kanal, 

som i 1760 var i stand til at afvande Møllesø. Derefter fulgte afvandingen af 

Birkesø, Lillesø og Toftesø. 

Vildmosegård ligger i den udtørrede Møllesø og er oprettet som hovedgård af 

Heinrich Carl Schimmelmann i 1767. Vildmosegård vedblev længe at være det 

eneste landbrug i mosen. Mosen var ikke let at dræne, og den var stadig i vækst. 

Figur 4.7 Hovedbygningen til Vildmosegård. 

73 

.


I 1937 gennemførte Statens Jordlovsudvalg en storstilet afvanding af Mellemområdet 

ved gravning af 200 km nye afvandingsgrøfter. Det var led i en storstilet plan, 

som skulle skabe 80 nye husmandsbrug på hver 20 ha. Store arealer blev drænet, 

planeret, merglet og forsøgt opdyrket, men udbytterne levede ikke op til forventningerne 

(Jensen 1998). I 1938 fandt en udstykning i 15 statsejendomme sted. I perioden 

1948 til 1960 blev der oprettet yderligere 39 brug. I områder fra Birkesø og ud 

til Purkerne samt mellem mosebrugene nord for Lillesø ligger fenner (fugtige 

græsarealer), som har været brugt til græsning for kreaturer. Områder med gamle 

fenner er senere udnyttet til tørvegravning, ligesom tidligere tørvegravningsområder 

er blevet udlagt til fenner. 

Tørveindvindingens betydning 

Lille Vildmose rummer store ressourcer af tørv, som har været udnyttet af den lokale 

befolkning. Tørven har i det sidste århundrede har været grundlaget for en række 

industrivirksomheder på egnen. 

Tørveskær skulle vise sig at være den nyttiggørelse af mosen, som landbruget aldrig 

nåede at blive. I begyndelsen var de tørv, der blev skåret, til brug lokalt. 

Mængden var således begrænset, og da tørvene blev skåret ved håndkraft, og 

transporten var besværlig, udnyttedes kun den yderste rand af mosen. 

I forbindelse med 1. verdenskrig og den af krigen følgende mangel på brændsel, fik 

tørveproduktionen en helt anden karakter. Nu blev der for alvor tale om industri og 

maskinerne holdt deres indtog. Også under 2. verdenskrig blev Lille Vildmose hele 

landets brændselslager. 

Afgravningen af tørv til brændsel er overvejende sket på arealerne vest for Portlandmosen 

og rundt om Paraplymosen, som i dag er helt afgravede bortset fra 

nogle få aflange arealer øst og nord for Mosegård. Produktionen af tørvebrændsel 

kulminerede under 2. verdenskrig og aftog derefter hurtigt for at stoppe helt i 1963. 

I det, der i dag kaldes Portlandmosen (eller ”Cementens Mosebrug”), har der været 

skåret tørv siden 1700-årenes industrieventyr i Gudumlund og Gudumholm. I perioden 

før og under 2. verdenskrig produceredes her en mængde tørv til de lokale 

cementfabrikker og andre industrier i Aalborg. I dag graves der ikke længere i denne 

del. 

Potentiale og muligheder for formidling af kulturhistorien 

Nationalparken vil fokusere på følgende forhold med hensyn til kulturhistorien: 

• At bevare eksisterende kulturspor 

• At gøre kultursporene synlige i landskabet 

• At skabe bedre adgangsmuligheder til kultursporene 

• At formidle kultursporene, fortælle om deres betydning for området gerne på 

de steder hvor begivenhederne er sket, eller hvor der er synlige spor i terrænet. 

75 

.

0 

1 


2 km 

Forklaring til kort: Forslag til afgrænsning af nationalpark 

- Hver farve udgør en lodsejer 

- De skraverede Offentligt felter er ejet arealer areal med landbrugspligt inden for nationalparkvisionens område 

Aage V. Jensens Fonde 

Nationalpark område 

Pindstrup Mosebrug A/S 

Forklaring til kort: - Hver farve udgør en lodsejer 

Kort 11 

Ejendomsforhold 

N


Området rummer kulturbetingede naturtyper som enge, heder, overdrev og landbrugsarealerne 

i en samlet mosaik, som dækker næsten alle grader af udnyttelse 

af landskabet og naturressourcerne. Nationalparken vil gøre det muligt at bevare 

de kulturbetingede naturtyper. 

En anden central opgave for nationalparken er bevaringen og formidlingen af landskabets 

kulturhistorie i form af tidligere og nuværende bebyggelsesmønstre, nye 

og gamle kulturspor fx bygninger, anlæg, ejendomsskel, vejforløb og opdyrkningsmønstre. 

Herved bliver det mulig at belyse de forskellige måder, mennesket gennem 

tiden har udnyttet naturgrundlaget på. Vigtige elementer i denne formidling vil 

bl.a. være: 

• Formidlingen af den tidlige opdyrkningshistorie omkring Vildmosegård og afvandingen 

af søerne. 

• Den senere opdyrkningshistorie med bl.a. udstykningen af husmandsbrugene, 

græsningsfenner og vejsystemet. 

• De hegnede skove, som er et eksempel på historiske jagtrevirer. 

• Sporene af tørvegravning i bl.a. Portlandmosen og Mellemområdet. 

Endelig vil nationalparken samarbejde med øvrige interessenter i området om formidling 

af en sammenhæng mellem punkter udenfor nationalparken fx fabrikkerne 

og kanalerne ved Gudumholm. 

4.7 Erhverv 

4.7.1 Landbrug 

Inden for nationalparkområdets ca. 7790 ha landarealer er der ca. 1900 ha. landbrugsjord 

fordelt på 108 bedrifter, se kort 11. 

Bedriftsstørrelse Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i området omkring Lille Vildmose var i 2004 

på 38,2 ha mod 26,6 ha i resten af Nordjyllands Amt. Andelen af bedrifter under 30 

ha, der betragtes som fritidsbedrifter eller hobbylandbrug, lå på 42% i nationalparkområdet 

mod 74% i hele amtet. Ifølge Nordjyllands Amts landbrugsredegørelse 

er mere end 75% af landbrugsarealet forpagtet i området omkring Lille Vildmose, 

hvilket er atypisk sammenholdt med det øvrige Danmark. 

Dyrehold Som i resten af landet er svineholdet steget markant de seneste 10 år i 

Nordjyllands Amt, mens kvægholdet er faldet. Til gengæld er antallet bedrifter med 

dyrehold generelt faldet, så der er en klar tendens til, at færre og større bedrifter 

står for den animalske produktion. 

Ud af i alt 108 lodsejere inden for nationalparksområdet, havde 26 af bedrifterne 

husdyr i 2003. Fordelingen mellem dem fremgår af kort 12. Udover kvæg- og svinebedrifterne 

er der 3 bedrifter med fåre- og gedehold i området. Disse er kende 

77 

.

0 

1 


2 km 


Malkekvæg 

Kødkvæg 

Blandet 

Svin 

Får / geder 

No Window 

Kort 12 

Husdyr 

N


tegnede ved at være ganske små bedrifter med en gennemsnitstørrelse på 24 ha 

og må antages at være fritidsbrug. 

For bedrifter med dyrehold og arealer inden for nationalparkområdet er presset på 

landbrugsjorden for at overholde harmonikravet stort. I 2003 var der således 1,5 

DE/ha samlet landbrugsareal mod 1,0 DE/ha i hele Nordjyllands Amt. Dette er atypisk 

for regionen som sådan, da der ifølge Nordjyllands Amts landbrugsredegørelse 

generelt er en lav husdyrtæthed i nærområdet omkring Lille Vildmose. 

Tabel 4.3 Fordelingen af husdyrbrug i nationalparksområdet. 

Bedriftstype Antal Gennemsnitstørrelse 

(ha) 

Svin 8 60 0,8 

Kødkvæg 10 63 1,4 

Malkekvæg 5 65 2,2 

Husdyrtæthed 

(DE/ha) 

Fredningernes betydning for landbruget 

Fredningen af Lille Vildmose vil betyde, at landbrugsdriften begrænses på en del 

arealer. De landbrugsarealer, hvor landbrugsdriften begrænses som følge af fredninger, 

er vist på kort 13. I denne analyse er der ikke skelnet mellem, om landbrugsdriften 

skal ophøre helt inden for en kort tidshorisont, eller om arealerne skal 

ekstensiveres. Ekstensiveringen er så omfattende, at kun ekstensiv græsning er 

mulig og denne i øvrigt er en forudsætning for bevarelsen af flere af naturtyperne. 

I kraft af fredningerne begrænses landbrugsdriften på 309 ha landbrugsjord fordelt 

på 56 bedrifter (ekskl. statens, Åge V. Jensen Fondens og Pindstrups arealer). 

Heraf ligger 50 bedrifter med et samlet noteret landbrugsareal på 129 ha i Paraplymosen. 

Paraplymosen er et 225 ha stort område, hvoraf de 129 ha er noteret som landbrugsareal. 

Området er kendetegnet ved at bestå af mange små parceller tilhørende 

50 forskellige bedrifter. Kun i et enkelt tilfælde udgør en parcel i Paraplymosen 

mere end halvdelen af en ejendoms samlede jordtilliggende. I næsten 60% af tilfældene 

er det under 10% af bedrifternes jorder, der ligger i Paraplymosen. Området 

har således kun marginal betydning for landbrugsdriften i området. 

Fredningerne påvirker tre større bedrifter. To af disse er husdyrbesætninger. Den 

ene er en kødkvægsbesætning, der i 2003 havde en husdyrbesætning på 30,9 DE. 

Den anden er en økologisk malkekvægsbedrift på 227 DE, som kun bliver begrænset 

mht. tilladt gødskning på et 18 ha stort areal. 

Nationalparkens betydning for landbruget 

I de områder, der ligger indenfor nationalparkafgrænsningen, kan landbrugsdriften 

fortsætte som hidtil, indtil der er indgået frivillige aftaler med de berørte lodsejere 

om ændret drift, om opkøb eller jordfordeling. I visionen er der regnet med en situation, 

hvor al landbrugsdrift kan ekstensiveres indenfor visionens tidshorisont på 

20-30 år. 

79 

.

0 

1 


2 km 


Områder, hvor landbrugsdrift begrænses som følge af fredninger 

Områder, hvor visionen kan begrænse landbrugsdriften 

Skovområder 

Landbrugspligtige områder 

Kort 13 

Fremtidige landbrugsmuligheder 

N


Ved nationalparkvisionen kan yderligere ca. 945 ha fordelt på 37 landbrugsbedrifter 

blive omfattet af ekstensivering, hvis der kan indgås aftale med ejeren. Arealerne 

er vist med blå signatur på kort 13. I disse tal er fraregnet arealer tilhørende 

Pindstrup, Sejlflod Kommune og Aage V. Jensen Fonden samt de arealer i Dokkedal 

og Mulbjergene, der allerede er omfattet af eksisterende fredninger eller fredskovsbestemmelser. 

Tre landbrugsbedrifter, der ikke er påvirket af fredningen, kan 

blive berørt af visionen ved, at dele af deres jorde kommer til at ligge indenfor det 

kommende hegn. Dette vil medføre, at ekstensiv græsning ikke vil være mulig. Udvidelsen 

af hegnet i Paraplymosen vil ikke have yderligere konsekvenser for landbruget, 

da fredningen allerede forbyder landbrugsdrift i området. 

Ved nationalparkvisionen påvirkes en større svinebedrift, der i 2003 havde en husdyrbesætning 

på 177 DE. Derudover påvirkes en økologisk malkekvægsbedrift 

yderligere i forhold til fredningerne. Begge bedrifter kan derved få problemer med 

at finde udbringningsareal. 

Tabel 4.4 Landbrugsareal, hvor landbrugsdrift begrænses væsentligt som følge af 

fredninger og nationalparkvision.. 

Fredninger Nationalpark-vision 

Antal berørte bedrifter 56 37 

Berørt landbrugsareal 309 ha 945 ha 

Det forholdsvis store antal bedrifter med kvæg i området kan være en stor fordel 

for den fremtidige forvaltning af nationalparken, da græsning vil være et væsentligt 

element i plejen af arealerne i naturpleje- og landskabsområderne. 

Det bør dog slutteligt nævnes, at selvom landbrugsdriften regionalt ikke påvirkes 

nævneværdigt, er der ingen tvivl om, at påvirkningen helt lokalt kan få store konsekvenser 

for den enkelte jordbruger. 

Uanset om der etableres en nationalpark eller ej, vil fredningerne og bufferzonen 

omkring højmosenaturtyperne påvirke en del landbrugsbedrifter. Hvilke konsekvenser 

bufferzonen omkring EF-habitatområdet vil få for landbrugsdriften, vides 

endnu ikke, da det først bliver afgjort i forbindelse med Natura 2000 planerne i år 

2009. 

4.7.2 Tørveindvinding 

Tørveindvinding er en vigtig del af Lille Vildmoses fortid og nutid. Den nuværende 

industrielle tørveindvinding har fundet sted de seneste ca. 50 år, og tørven anvendes 

til produktion af forskellige jordforbedringsprodukter og vækstmedier til blandt 

andet gartnerier. I Lille Vildmose er der i dag 2-3 tørveindvindere, hvoraf Pindstrup 

Mosebrug A/S er langt den største virksomhed med omkring 60 hel- og deltidsbeskæftigede. 

Dertil kommer afledt beskæftigelse inden for transport, afsætning m.m. 

81 

.

82 

. 


Områdets arealer med tørveressourcer udgør i alt ca. 1.850 ha, og den samlede 

tilgængelige tørvemængde udgør knap 8 mio. m³. De konkrete muligheder for tørveindvinding 

i de forskellige delområder varierer dog en del. I nogle områder er 

indvindingen næsten fuldført til mineraljorden, mens andre områder henligger ubenyttede. 

Det samlede areal, hvor der p.t. er givet tilladelse til indvinding, udgør ca. 

800 ha, og den årlige indvinding udgør ca. 200.000 m³ tørv 

Med den nuværende indvindingstakt vil ressourcerne teoretisk set kunne række til 

yderligere ca. 40 års indvinding. I praksis vil perioden formentlig være kortere, da 

det ikke er alle forekomsterne, som det teknisk set er hensigtsmæssigt at indvinde, 

eller som er anvendelige i den efterfølgende produktion. Til gengæld vil udvikling af 

nye produkter baseret på tørv opblandet med andre materialer kunne medvirke til 

at strække ressourcerne og dermed varigheden af den fortsatte indvinding. 

Udover de tekniske begrænsninger kan mulighederne for den fremtidige indvinding 

også blive begrænset af hensynet til landbrugsinteresser, naturbeskyttelsesinteresser 

og mulighederne for naturgenopretning. Eksempelvis ejes en række af de 

arealer, som indeholder tørveressourcer, ikke af indvinderne, og det er usikkert om 

ejerne vil stille dem alle til rådighed for tørveindvinding. 

Gennem de senere år har især forpligtelserne i forhold til habitatdirektivet sat fokus 

på bevarelsen af de udpegede naturtyper og arter i Lille Vildmose, herunder især 

de højtprioriterede, intakte højmoseflader og andre mosetyper. Hensynet til disse 

forpligtelser har igennem de senere år medført en ændret praksis fra Nordjyllands 

Amts side i relation til meddelelse af indvindingstilladelser i Lille Vildmose. 

Som en udløber af en række konkrete ankesager har Naturklagenævnet anmodet 

amtet om at udarbejde et plangrundlag for naturgenopretning og tørveindvinding i 

Lille Vildmoses nordlige og østlige dele. På tilsvarende vis har amtet udarbejdet et 

regionplantillæg for Purker-Smidie Fenner i mosens vestlige del i 2004. Plangrundlaget 

og regionplantillægget udlægger på baggrund af amtets interesseafvejninger 

områder, hvor henholdsvis tørveindvinding og naturgenopretning prioriteres i varierende 

grad. 

Ifølge plangrundlaget vil der på de arealer, hvor beskyttelse af eksisterende højmoseflader 

og naturgenopretning er tillagt høj prioritet, være begrænset mulighed 

for at opnå gravetilladelse. På arealer, hvor disse interesser har mindre prioritet 

eller ikke er relevante, kan der fortsat meddeles tilladelse til indvinding. I nogle tilfælde 

vil tørveindvinding være en forudsætning for en efterfølgende naturgenopretning. 

Amtets ændrede praksis har ført til en række afgørelser efter råstofloven, hvor der 

er meddelt helt eller delvis afslag til ansøgning om tørveindvinding, som er blevet 

påklaget til Naturklagenævnet af både indvindere og naturorganisationer, samt af 

Skov- og Naturstyrelsen. Naturklagenævnet har ikke på nuværende tidspunkt truffet 

afgørelse i de pågældende sager, og der er dermed ikke taget endelig stilling til 

den fremtidige administrationspraksis for tørveindvinding i Lille Vildmose. Det er 

derfor heller ikke muligt for nærværende at vurdere varighed og omfang af den 

fremtidige tørveindvinding.


4.7.3 Turisme 

Den særprægede og mangfoldige natur, der findes i og omkring Lille Vildmose, har 

indtil for få år siden ikke haft den store betydning rent turistmæssigt. Turisternes 

valg af aktiviteter og oplevelser har været stærkt præget af ønsket om nærhed til 

vandet med mulighed for badning og søsport m.v., og desuden har de store skovområder 

vest for mosen kunnet påkalde sig en vis interesse. 

Denne tendens ses tydeligt på den måde, som turismen har udviklet sig indtil nu. 

På såvel overnatningssiden som på aktivitets- og oplevelsessiden har det primært 

været Øster Hurup og Rebild, der har tiltrukket turister og i væsentlig mindre omfang 

Egense, Helberskov, Mou og Dokkedal. 

Totalt set er der i de tre kommuner, fortrinsvis i de nævnte lokaliteter, i dag en ret 

betragtelig overnatningskapacitet, der primært består af ca. 4.000 sommerhuse, 

beliggende umiddelbart nord og syd for mosen. Hertil kommer ca. 10 campingpladser, 

4 lystbådehavne, et par vandrerhjem og en halv snes hoteller, samt et feriecenter 

og egentlige kroer og spisesteder. Desuden findes der også de mere private 

overnatningsformer som bed & breakfast og primitive shelters, m.v. i området. 

I umiddelbar tilknytning til en række af disse overnatningsfaciliteter findes der en 

række aktivitets- og oplevelsesmuligheder, der både har lokal betydning, men også 

indgår i det samlede tilbud til turister udefra. 

I de tre kommuner, Hadsund, Sejlflod og Skørping er der ca. 350.000 overnatninger 

pr. år, fraregnet antallet af overnatninger i sommerhusene. 

Beskæftigelsen i de direkte turisterhverv i de tre kommuner anslås at udgøre 200- 

220 årsværk. Hertil kommer den afledte effekt i de øvrige serviceerhverv fra såvel 

overnatningsvirksomhederne som fra sommerhusene. Beskæftigelsesmulighederne 

og virksomhedernes indtjening er dog ligesom i mange andre turistområder i 

Danmark præget store sæsonmæssige udsving. 

Disse strukturelle forhold ser ud til at ændre sig i de kommende år. Mange turister 

efterspørger i stigende grad autentiske oplevelser, og her spiller naturen en vigtig 

rolle. Hertil kommer, at der i et fornuftigt samspil med omgivelserne er ved at udvikle 

sig et helt nyt turistkoncept, der vil få stor betydning i årene fremover. Kombinationen 

af autentiske naturoplevelser og aktivitetsmuligheder tiltrækker flere og flere 

turister. Sammen med tendensen til flere korttidsferier, weekendophold o.lign. uden 

for den klassiske højsæson – naturen rummer jo oplevelser på alle årstider – giver 

denne udvikling mulighed for at mindske sæsonsvingningerne til gavn for virksomhedernes 

indtjening og for de lokale beskæftigelsesmuligheder. 

Set i denne sammenhæng kan Lille Vildmoseområdet blive et vigtigt element i udviklingen 

af turisterhvervet i de tre involverede kommuner og i regionen. Ved at 

øge områdets naturværdier og muligheder for naturoplevelser vil der kunne skabes 

nye enestående betingelser for at kombinere aktivitets- og oplevelsesmuligheder 

med udspring i naturen - produkter, der de kommende år vil blive meget efterspurgt 

– i samspil med den allerede eksisterende kystturisme langs med fjord og hav og 

indlandsturisme i de store naturområder omkring Rebild Bakker og Rold Skov og 

83 

.

84 

. 


de mange og varierede kulturspor, som bl.a. også findes i Vildmoseområdet med 

dets særlige historie. 

En lang række projekter af turistinfrastrukturmæssig karakter har de senere år været 

under udvikling, og nogle af dem er allerede i etableringsfasen, bl.a. tilskyndet 

af mulighederne for, at området kan blive udnævnt til nationalpark. Lille Vildmosecentret 

er under opførelse, og i tilknytning hertil er der anlagt en række udsigtspunkter 

i og omkring mosen. Et nyt sommerhusområde ved Egense med 122 

grunde og en stor badestrand ved Egense Skanse samt en ny bebyggelse ved 

havnearealet i Øster Hurup er under etablering. De samlede investeringer i disse 

anlæg løber op i ca. 500 mio. kr. 

Hertil kommer, at der arbejdes med at realisere en række projekter af lignende karakter 

i området. Her kan nævnes golfbane ved sommerhusområdet ved Egense, 

Skovcenter ved Rold Skov, cykelsti mellem Egense og Øster Hurup, overnatningsanlæg 

med 250 senge ved Egense Skanse og hytteby mellem Øster Hurup og Als. 

De samlede investeringer i disse anlæg forventes at udgøre yderligere nær ved 

500 mio. kr. 

Udviklingen af nye attraktioner og etableringen af disse anlæg vil desuden kunne 

medføre betydelige afledte effekter for de eksisterende serviceerhverv og for nye 

typer virksomheder. Allerede nu foregår der i og omkring Lille Vildmose en lang 

række private initiativer, der udmønter sig i etablering af gallerier, caféer, aktivitetsmuligheder, 

råvareprodukter fra mosen, alternative overnatningsmuligheder, 

m.m. Den effekt forventes at ligefrem proportionalt med turisternes interesse for 

området. På nuværende tidspunkt kan man kun gætte på de økonomiske konsekvenser, 

som denne proces kan få for en række mindre bysamfund omkring Lille 

Vildmose, såsom Egense, Mou, Dokkedal, Kongerslev, Smidie, Bælum og Øster 

Hurup. I sidste ende er det lokalsamfundenes evne til at udnytte de muligheder, 

som bl.a. en nationalpark kan åbne op for, der får betydning for vækstens omfang. 

Endeligt skal det nævnes, at udover de lokale effekter vil en kommende nationalpark 

også have stor værdi for turismen i hele den nordjyske region. Turister, som 

kommer på besøg i Danmark og i særdeleshed i Nordjylland, kommer primært på 

grund af naturen. Med en nationalpark i Lille Vildmose vil den nordjyske turisme få 

et nyt fyrtårn, der vil have stor attraktionmæssig og imagemæssig betydning. 

4.8 Formidling 

Lille Vildmose er blandt naturinteresserede en meget velkendt og berømt lokalitet 

på grund af dens størrelse og unikke plante- og dyreliv. Lille Vildmose rummer naturværdier, 

der ikke findes magen til andre steder i det moderne danske kulturlandskab. 

Den sydlige del af Lille Vildmose er det største samlede areal med aktiv højmose 

i det europæiske lavland. Samtidig er området kendt som stedet, hvor man 

indvinder store mængder sphagnum, som sætter sit præg på landskabet og naturen. 

På vest- og østsiden af Lille Vildmose er der markante højdedrag, hvorfra man kan 

se hele det vidstrakte landskab. Samtidig er der en lang kystlinie med strandenge,


strand og hav, som tilbyder mange forskellige oplevelser for alle befolkningsgrupper. 

Der er mange forskellige emner og lokaliteter, som kan formidles til de mennesker, 

der bor og færdes i eller besøger Lille Vildmose. I dag foregår der allerede en del 

formidling af Lille Vildmose og de nærmeste omgivelser. Men der er samtidig mange 

potentialer for at udvide og styrke formidlingen, når der er etableret en nationalpark 

i Lille Vildmose. 

Forholdene omkring den nuværende og fremtidige formidling er behandlet i flere af 

de undersøgelser, der er omtalt i de forudgående afsnit, især i rapporten Friluftsliv 

og turisme, Malthas Tegnestue, december 2004, som er omtalt nærmere i afsnit 

4.5. Desuden er emner som markedsføring og information, som også i et vist omfang 

omhandler såvel den interne som den eksterne formidling af området, behandlet 

i en særskilt rapport Kommunikationsplan 2005-2015, udarbejdet af Tankegang 

A/S, Februar 2005. 

Formidling i dag 

Kort 9 viser hvilke formindlingspunkter der findes i området i dag. 

Pilotprojektet Lille Vildmose Nationalpark og MOPARK projektet har udgivet en 

folder med kort og beskrivelser af væsentlige udflugtsmål i Lille Vildmose "Stjernepunkter 

i Lille Vildmose". Her beskrives i kort form 17 stjernepunkter rundt om i hele 

området – stjernepunkterne dækker over eksisterende lokaliteter, hvor der er 

offentlig adgang. Nogle steder ved stjernepunkterne kan formidlingen af områdets 

natur styrkes yderligere. Folderen er udgivet i en dansk, engelsk og tysk version. 

Derudover er der udgivet følgende andre foldere om området: 

• Mulbjerge udgivet af Nordjyllands Amt - om geologi, landskab og fugleliv omkring 

Mulbjergene. 

• Lille Vildmose udgivet af Aage V. Jensens Fonde - om mosen i dag, historie 

og færdsel (dansk, tysk og engelsk i samme folder) 

• Urokseprojektet udgivet af pilotprojektet/MOPARKprojektet - om vildokser og 

vildheste, planteædere og naturlig græsning. 

• Hvilke regler gælder i Lille Vildmose - Nationalpark eller ej udgivet af Pilotprojektet 

- om fredninger, Natura 2000 områder, samlet hegn, Birkesøprojektet og 

nationalpark. 

• Den sidste bundgarnsfisker i Dokkedal - udgivet af Vildmoseforeningen. En 

personlig beretning om bundgarnsfiskeriet fra Dokkedal. 

Derudover er der placeret en ny generel informationsplanche ved udstillingsbygningen 

ved Mulbjergene (den nye udstilling om fiskerierhvevet og dyr/hav), og der 

kommer en tilsvarende informationstavle op ved Vildmosecenteret. 

85 

.

86 

. 


Figur 4.8 Naturvejlederen viser et hold franske landbrugsstuderende rundt i Høstemark 

Skov. 

Sejlflod Kommune har en ansat naturvejleder, som står for mange forskellige typer 

formidling af Lille Vildmose med udgangspunkt i Naturskolen, som har til huse på 

Vildmosegaard. Naturskolen har som mål at tilbyde aktiviteter, oplevelser og pædagogiske 

projekter til børneinstitutioner, skolefritidsordninger foreninger og andre 

interessegrupper. Naturskolen afholder regelmæssigt ekskursioner og arrangementer 

ude i naturen, som tilbud til alle borgere. 

En af de mest synlige formidlingsaktiviteter eksisterer allerede og vil blive udbygget 

ved Vildmosegård, hvor det nye Vildmosecenter er under anlæg. Vildmosegård er 

fra 1768 og ligger midt i området for en fremtidig nationalpark. Vildmosecentret er 

et formidlingscenter, der forventes færdigt ved årsskiftet 2005/2006, og der er ansat 

en centerleder, der har til opgave at styrke formidlingen af områdets natur, 

landskab og kulturhistorie til lokale, skoler, turister og andre besøgende. Ved Vildmosegård 

er der i dag et stort haveanlæg, hvor der er offentlig adgang, og hvor der 

er borde og bænke, hvor man kan spise sin medbragte mad. 

Lille Vildmosecentret 

Lille Vildmosecentret ligger centralt placeret i Lille Vildmose. I fremtiden skal området 

omkring Vildmosegård være centrum for formidlingen af mosens særlige natur- 

og kulturhistorie. 

Centret skal fungere som indgang til nationalparken – som et besøgscenter. 

Ideen er at udnytte nationalparkens natur- og kulturværdier i formidlingen og at 

forstærke og synliggøre dem yderligere. På denne måde skabes et særligt område 

med plads til læring, socialt samvær og den stille naturoplevelse.


Lille Vildmosecentret har visioner om at markere sig som et internationalt formidlingscenter 

med høj professionalisme. I fundamentet for centret indgår imidlertid 

også frivillige borgere som en vigtig grundsten - netop samspillet mellem professionalisme 

og lokalt engagement fra frivillige borgere skal drive centret frem og give 

gæsterne en særlig oplevelse. 

Aktuelt arbejder centret sammen med projektet om nationalpark for at udarbejde 

en håndbog for guider i Lille Vildmose. Håndbogen skal netop styrke de frivillige i 

deres formidling. 

På centret bliver det bærende princip i formidlingen at skabe en sammenhæng 

mellem ude og inde på og omkring Lille Vildmosecentret. De besøgende skal i nationalparken 

få lyst til at besøge centret, og på centret skal der skabes interesse for 

at komme ud i den fantastiske natur og det storslåede landskab området byder på. 

Nysgerrigheden skal vækkes, og det vil blive helt naturligt for de besøgende i nationalparken 

at søge viden og oplysninger i centrets udstilling. 

Centret byder på oplevelser for store og små, idet de fysiske grænser mellem naturen 

og udstillingerne nedbrydes, så der skabes en større forståelse for nationalparkens 

unikke karakter. 

I centret vil der blive etableret biograf med audi-visuelle shows og faste udstillinger. 

Udstillingerne og centret kommer til at fungere som en oase i nationalparken, hvor 

de besøgende kan få grundlæggende viden om: 

Mosens tilblivelse og den levende mose 

Mosen og de mennesker der gennem tiden har benyttet den 

Mosens planter og dyr 

Oplevelserne i mosen 

Disse fire temaer skal skabe sammenhæng under et besøg i nationalparken, så 

gæsterne via en samlet oplevelse af udstillingerne og naturen får størst muligt udbytte 

af opholdet i Lille Vildmose. 

Et besøg på centret skal uddybes af et besøg i naturen – og et besøg i naturen 

skal uddybes af et besøg i centret. 

Relationen mellem natur, historie og udstillinger skal igangsætte en lærings- og 

oplevelsesspiral, så gæsterne hele tiden vender tilbage til centret i mosen og dermed 

får en større forståelse for og viden om nationalparkens natur- og kulturhistorie. 

Ved centret vil der blive etableret en naturskole i det tidligere husmandssted, en 

naturlejrplads til primitiv overnatning, en vildsvinefold samt en smalsporsbane til 

Birkesø. 

87 

.

88 

. 


Figur 4.9 Eksempel på plancher fra et af Aage V. Jensens fugletårne, der fortæller om 

de store hjorte i området. 

Af andre geografiske lokaliteter med formidlingsformål kan nævnes de fire store 

fugletårne, som Aage V. Jensens Fonde har opstillet til glæde for fuglekiggere og 

andre, der gerne vil skue ud over Lille Vildmose og opleve naturen på nær hold. I 

nord ligger Høstemarktårnet og Rovfugletårnet ved Høstemark Skov. Ved Toftesø 

er der opstillet Toftesø Tårnet og i syd nær stranden er Tofte Tårnet opstillet, hvor 

man har godt udsyn over den intakte højmoseflade. Alle tårnene er udført i rustik 

stil med massivt træ. Der er gode adgangsforhold til tårnene, med parkeringspladser 

tæt på og god adgang for handicappede. I tårnene er der opsat farverige plancher, 

der fortæller om den unikke natur i området, og der kan desuden tages folderen 

"Lille Vildmose", udgivet af Aage V. Jensens Fonde. Der er også opstillet faste 

teleskoper til fuglekigning samt bænke og stole til både børn og voksne. 

Urokseprojektet med udsætning af Heck-kvæg og Konik-heste i strandengsområdet 

langs kystvejen ud for Tofte Skov kan også betegnes som et markant formidlingstiltag. 

Dyrene blev udsat i december 2003 med det mål at udvikle optimale 

naturplejere, der ligner den oprindelige danske urokse og vildhest. Dyrene går i en 

indhegning året rundt og er meget robuste. Man må ikke færdes inden for hegnet. 

Der er opsat plancher ved p-pladsen ud for folden, og der er desuden udgivet en 

folder om projektet "Urokseprojektet" af Nordjyllands amt i samarbejde med 

MOPARK. Udsætningen af dyrene er velegnede til at formidle, hvordan den oprindelige 

natur kan have set ud og blive påvirket af vildtlevende store græsædere. 

Formidlingen henvender sig både til besøgende, turister og ikke mindst til en undervisningssammenhæng.


Figur 4.10 Tofte Tårnet i den sydlige del af Lille Vildmose. 

Ved Dokkedal/Stejlgabet nær kysten er det opsat informationstavler vedr. fredningen, 

kysten og naturen. 

Udover parkeringspladser ved fugletårnene og Vildmosegård og Vildmosecentret 

er der parkeringspladser flere andre steder rundt om i Lille Vildmose. En stor del af 

området er dog ikke offentligt tilgængelig i dag, da der er hegn rundt om dels den 

sydlige del med Tofte Skov og Tofte Mose, dels om Høstemark Skov. Man kan 

komme til de indhegnede områder på guidede ture, hvor der kræves tilmelding. 

Der finder ca. 30 ture i Tofte Skov/Mose og 50 ture i Høstemark Skov sted om året. 

Formidlingen af naturen i disse store arealer foregår derfor i organiseret form, og 

derudover kan områderne kun opleves fra de opstillede fugletårne og udsigtspunkter. 

Adgangen til området sker i øvrigt af mindre asfalt- og grusveje, og der findes 

mærkede stiforløb for vandrende og cyklende, se afsnit om friluftsliv og turisme. 

Udover de nævnte foldere er der tilgængelig information om Lille Vildmose på flere 

hjemmesider på internettet. 

Formidling i fremtiden 

På kort 3 i denne rapport er de potentielle publikumsfaciliteter angivet – steder, 

som er og kan blive centrale i formidlingen af værdierne i en nationalpark i Lille 

Vildmose. 

En af helt centrale faciliteter bliver som allerede omtalt Vildmosecentret, hvor der 

vil foregå en lang række forskellige formidlingstilbud til mange forskellige befolkningsgrupper 

og på forskellige niveauer. 

89 

.

90 

. 


Derudover er der forslag om flere udsigtspunkter rundt om i mosen; de kan være 

uden særlige faciliteter bare med en planche eller egentlige fugletårne. 

Ved genopretning af Birkesø vil der blive brug for yderligere formidling samt omlægning 

af stier, så der bliver bedre adgang for besøgende. Fra Vildmosecentret er 

der tænkt at anlægge en sti mod Dokkedal, og her er det oplagt at formidle historien 

om opdyrkningen af højmosen. 

Rapporten Lille Vildmose - en kulturhistorisk oversigt (Hadsund Egns Museum 

2005) gennemgår områdets historie i de forskellige perioder. Rapporten giver forslag 

til informationsstøttepunkter, der illustrerer kulturspor fra forskellige perioder. 

Følgende forslag vil indgå i visionen for nationalparken: 

• Jernalderbondens tilstedeværelse kunne formidles ved gravpladsen ved Møllesøvej. 

Adgangen til fundstedet er p.t. dårlig, men det kunne måske ændres. 

Der er også spor af en jernalderlandsby ved Sejlflod. 

• Fiskeriet og saltsyderiet vil kunne formidles i Dokkedal (ved Stejlgabet). 

• Opdyrkningen af mosen kan formidles ved Vildmosegården og ved husmandsstederne. 

Husmandskolonier kan opleves i Vibe Enge (1850'erne) og 

Møllesø (1948-1960). 

Det vil også være muligt at etablere formidling andre steder udenfor en kommende 

nationalpark: 

• Udsigtspunkterne i lokalområdet ved Smidie Bakke, Lushøj og Kællingbjerg , 

hvor der også er en flot udsigt ned over engene og højmosen. 

• Holmboerne - sporene efter de bønder og husmænd, der boede oppe ovenfor 

den gamle kystlinje kunne eventuelt formidles via et informationssted ved 

randbebyggelsen i Smidie eller ved Nr. Kongerslev. 

• Bondevennen Friedrich von Buchwald er det oplagt at fortælle om ved Gudumlund. 

Gudumlunds Fabrikker formidles bedst på stedet, måske ved en 

vandresti, hvor man bl.a. ledes forbi de gamle møllesteder o.lign. 

• Kanalerne er synlige spor i terrænet, og historien om dem kan formidles ved 

kanalerne. I 1906 var en af attraktionerne fra Gudumholm Hotel en pramfart 

eller motorbådsfart til Vildmosen. Det har været forslået at tilbyde turister sejlture 

på kanalerne, men det er dog tvivlsomt om det vil være muligt at retablere 

dem til en tilstand som gør en sådan trafik mulig. 

• Industribanerne ville kunne formidles fra Remisen i Dokkedal. Værkstedet er i 

sig selv en attraktion, og stedet kan være udgangspunkt for ture med et 

smalsporstog.


4.9 Andre temaer 

I lokalområdet findes en række lokale aktører som har interesse for Vildmosens 

natur og kulturhistorie, friluftsliv, formidling, undervisning mv. Eksempler på dette 

er: 

• Vildmoseforeningen 

• Foreningen HavMoseFjord 

• Remisebisserne 

• Efterskolen Den lille Vilde /Lille Vildmose Efterskole. 

• Lille Vildmose-fonden 

91 

.


5 Pilotprojektets gennemførelse 

5.1 Opgaveformulering 

Ved brev af 8. april 2003 meddelte daværende Miljøminister Hans Chr. Schmidt 

Nordjyllands Amt og Hadsund, Sejlflod og Skørping Kommuner, at han havde truffet 

beslutning om at igangsætte et pilotprojekt, der skulle undersøge mulighederne 

for etablering af en nationalpark for Lille Vildmose. Brevet fremgår af bilag 1. 

I brevet lægges der vægt på en løsning der afgørende styrker naturen og dens udviklingsmuligheder, 

styrker de kulturhistoriske værdier og fremmer befolkningens 

muligheder for naturoplevelser. 

Formålet med pilotprojektet er ifølge brevet, inden den 1. juli 2005, at udarbejde en 

vision med plan, afgrænsning og indhold af en nationalpark på baggrund af undersøgelser 

og lokal debat. Sammen med andre lignende pilotprojekter skal Pilotprojekt 

Lille Vildmose Nationalpark indgå i grundlaget for de videre overvejelser og 

beslutninger om etablering af nationalparker i Danmark. 

Pilotprojektet skal gennemføres lokalt i tæt samarbejde mellem de lokale myndigheder, 

foreninger og Skov- og Naturstyrelsen v. Buderupholm Statsskovdistrikt og 

under løbende inddragelse af lokalbefolkningen. 

Af brevet fremgår det, at der skal nedsættes en lokalt sammensat styregruppe, og 

at denne gruppe har ansvaret for, at der som minimum gennemføres undersøgelser 

af følgende forhold: 

• De nuværende og potentielle naturværdier, herunder mulighederne for etablering 

af forbindelse mellem naturområderne. 

• De kulturhistoriske værdier. 

• De nuværende og potentielle muligheder for friluftsliv. 

• En samfundsøkonomisk og erhvervsøkonomisk analyse af konsekvenserne af 

etablering af en nationalpark. 

Undersøgelserne skal udgøre et fyldestgørende grundlag for pilotprojektarbejdet. 

Der skal endvidere gennemføres en evaluering af hele pilotprojektets forløb, herunder 

borgerinddragelsen. 

93 

.

94 

. 


Endeligt fremgår det af igangsættelsesbrevet, at styregruppen skal tage udgangspunkt 

i, at udviklingen af en evt. kommende nationalpark forventes at foregå over 

et længere tidsrum, 20-30 år, og at udviklingen baseres på frivillighed og lokal tilslutning. 

5.2 Organisation 

Styregruppen – Lille Vildmoserådet 

Lille Vildmoserådet er styregruppe for pilotprojektet og består af 14 medlemmer fra 

stat, amt og kommuner, fra lokale foreninger og organisationer samt repræsentanter 

for lokale lodsejere og brugere. 

Viceamtsborgmester Niels Kristian Kirketerp blev udpeget som formand for Rådet 

af Miljøministeren. På Rådets første møde blev borgmester Kristian Schnoor, Sejlflod 

Kommune valgt som næstformand. 

Rådet har følgende sammensætning: 

• Niels Kristian Kirketerp, viceamtsborgmester, formand 

• Kristian Schnoor, borgmester, Sejlflod kommune, næstformand 

• Knud Christensen, udvalgsformand, Hadsund Kommune 

• Bodil Christensen, turistchef, Skørping Kommune 

• Bendt Egede Andersen, statsskovrider, Skov- og Naturstyrelsen/Buderupholm 

Statsskovdistrikt 

• Leif Skov, bestyrelsesformand, Aage V. Jensens Fonde 

• Niels Søe, direktør, Pindstrup Mosebrug 

• Peter S. Larsen, Landmand, øvrige lodsejere 

• Arne Buus, formand, Aalborg Amts Landboforening 

• Jørgen Hansen, direktør, Midt-Nord turisme (afløst september 2005 af Lars 

Enevold Pedersen) 

• Thyge Steffensen, Friluftsrådet (afløste januar 2004 Carl Johan Clemmensen) 

• Thorkild Kjeldsen, Danmarks Naturfredningsforening 

• Uffe Gjøl Sørensen, Verdensnaturfonden 

• Hans Flou, Vildmoseforeningen. 

Fuldmægtig Karsten Jensen, Direktoratet for FødevareErhverv, var medlem af Rådet 

indtil december 2003, hvor direktoratet afhændede sine arealer til Aage V. Jensens 

Fonde. 

Lille Vildmoserådet har som styregruppe haft det overordnede ansvar for planlægning, 

gennemførelse og afvikling af pilotprojektet. Rådets hovedopgave har været, 

i dialog med lokalbefolkningen, at udarbejde en samlet rapport, der beskriver visioner 

for, og indhold og afgrænsning af, en eventuel nationalpark for Lille Vildmose. 

Lille Vildmoserådet har desuden haft til opgave at drøfte og gennemføre konkrete 

initiativer for eksempel naturforvaltningsprojekter og frilufts- og formidlingsprojekter. 

Rådet har afholdt 12 møder. Resuméer og referater fra møderne er offentliggjort 

på projektets hjemmeside.


Sekretariatet 

Sekretariatet består af 6 medlemmer fra Skov- og Naturstyrelsen/Buderupholm 

Statsskovdistrikt, Nordjyllands Amt og Sejlflod Kommune. 

Sekretariatet har udført de løbende opgaver i forbindelse med gennemførelsen af 

pilotprojektet i h.t. Miljøministerens brev af 8. april 2003 og de af Lille Vildmoserådet 

fastsatte retningslinier, herunder: 

• Forberedelse af Rådets møder, herunder indkaldelse, udarbejdelse af indstillinger 

og mødereferater. 

• Løbende orientering af styringsgruppen. 

• Udarbejdelse af kommissorier for arbejdsgrupper til godkendelse i Rådet. 

• Foretage løbende projektrevisioner samt tilpasning af budgettet. 

• Daglig styring og betjening af arbejdsgrupper samt sikring af afrapportering fra 

og koordinering mellem arbejdsgrupperne. 

• Udarbejde og udsende nyhedsbreve om projektet. 

• Opdatere og redigere hjemmesider om projektet. 

• Inddrage lokalbefolkningen gennem jævnlige arrangementer (borgermøder, 

tværgående workshops, logokonkurrence, spørgeskemaundersøgelser o.lign.) 

i henhold til en af Rådet besluttet offentlighedsstrategi. 

• Udarbejde budget for projektet og ansøgning om tilskud. 

• Foretage løbende økonomistyring i henhold til forskrifter fra Miljøministeriet. 

• Udarbejde midtvejsrapport til forelæggelse for styregruppen. 

• Udarbejde afsluttende rapport samt evaluering af projektforløbet til forelæggelse 

for styregruppen. 

Sekretariatet har afholdt 25 møder. Referater af møderne er offentliggjort på pilotprojektets 

hjemmeside. 

Det daglige arbejde er blevet udført af to projektkoordinatorer fra henholdsvis Buderupholm 

Statsskovdistrikt og Nordjyllands Amt i samarbejde med arbejdsgrupperne 

og eksterne konsulenter. Arbejdet har været fordelt mellem de to koordinatorer 

således, at den ene især har varetaget betjeningen af Rådet, sekretariatet og 

en enkelt arbejdsgruppe samt økonomistyring m.v., mens den anden især har varetaget 

borgerinddragelsen og sekretariatsbetjeningen af de øvrige arbejdsgrupper. 

Der har desuden været ydet en betydelig indsats af en medarbejder fra Sejlflod 

Kommune. 

Arbejdsgrupper 

Til at varetage de tekniske undersøgelser og udformning af fysiske projekter har 

der været nedsat 8 arbejdsgrupper med følgende opgaver: 

• planlægning og analyse 

• naturforvaltning 

• naturgenopretning 

• friluftsliv og turisme 

• markedsføring og kommunikation 

• vildmarken 

• mobilisering 

• finansiering 

95 

.

96 

. 


Parallelt med disse arbejdsgrupper er der en gruppe, som har arbejdet med planlægning 

og realisering af Vildmosecentret. 

Arbejdsgrupperne er sammensat af deltagere fra myndigheder, organisationer og 

borgere med viden om specifikke emner, og er blevet udpeget med baggrund i deres 

faglige kompetencer. Arbejdsgrupperne har således ikke været åbne for alle, 

men der har været tilstræbt en bred repræsentation af de forskellige interesser. 

Projektkoordinatorerne har fungeret som kontaktpersoner til de enkelte grupper. 

Referater af arbejdsgruppernes møder samt af de rapporter, grupperne har udført, 

er offentliggjort på pilotprojektets hjemmeside. 

5.3 Økonomisk grundlag 

Det samlede budget for Pilotprojekt Lille Vildmose Nationalpark udgjorde oprindeligt 

9.540.000 kr. se bilag 4. Heraf var det forudsat, at Skov- og Naturstyrelsen og 

Friluftsrådet skulle bidrage med 4.000.000 kr. fra den fælles pilotprojektpulje, Nordjyllands 

Amt med 4.680.000 kr., hvoraf ca. 1.700.000 kr. finansieres af EU i forbindelse 

med et INTERREG-III-projekt, MOPARK, og Sejlflod kommune med 860.000 

kr. 

Bidraget fra pilotprojektpuljen var opdelt på følgende poster. 

• A. Sekretariat: 1.040.000. kr. 

• B. Borgerinddragelse og information: 620.000 kr. 

• C. Undersøgelser og dokumentation: 1.890.000 kr. 

• D. Fysiske projekter: 400.000 kr. 

• E. Evaluering: 50.000 kr. 

Den nærmere opdeling inden for de enkelte budgetposter fremgår af projektbeskrivelsen 

fra marts 2004, som kan ses på pilotprojektets hjemmeside. Ved efterfølgende 

revision af budgettet er bidraget fra pilotprojektpuljen forøget til 4.165.000 

kr., fordelt på følgende poster: 

• A. Sekretariat: 1.330.000 kr. 

• B. Borgerinddragelse og information: 680.000 kr. 

• C. Undersøgelser og dokumentation: 1.940.000 kr. 

• D. Fysiske projekter: 215.000 kr. 

Ved pilotprojektets afslutning foreligger der ikke et endeligt regnskab, men der forventes 

kun mindre afvigelser i forhold til det reviderede budget. 

Ud over de her nævnte beløb er der bevilget midler fra Skov- og Naturstyrelsens 

naturforvaltningsbudget. 205.000 kr. til forsøg med genetablering af sphagnumvækst 

og 100.000 kr. som medfinansiering af stianlæg langs kysten syd for Dokkedal, 

hvortil også Nordjyllands Amt, Friluftsrådet og Aage V. Jensens Fonde medvirker.


Parallelt med pilotprojektet er Sejlflod Kommune ved at etablere Vildmosecentret i 

en ny bygning ved Vildmosegården. De samlede udgifter hertil anslås til ca. 40 

mio. kr., som udover kommunens andel, finansieres fra forskellige fonde o. lign.. 

Kommunens egen andel udgør ca. 4,7 mio. kr. Heri indgår køb af Vildmosegården 

og et tilhørende husmandssted. 

Aage V. Jensens Fonde har såvel tidligere som under pilotprojektet bidraget til områdets 

udvikling med store arealopkøb og anlæg af fugletårne stier og andre rekreative 

faciliteter. Fondene har desuden sammen med Sejlflod Kommune etableret 

en fond med en grundkapital på 1 mio. kr., hvor der kan søges tilskud til opstart af 

aktiviteter i tilknytning til mosen. 

Endelig skal det nævnes, at en række organisationer ligesom Nordjyllands Amt har 

bidraget ved deltagelse i arbejdsgrupperne. 

5.4 Mål, aktiviteter og forløb. 

Mål 

I projektbeskrivelsen blev der fastsat følgende overordnede mål for pilotprojektet, 

som kan række ud over projektperioden og være uafhængigt af en senere beslutning 

om at etablere nationalparker: 

• Pilotprojektet skal bidrage til at sikre og forbedre naturværdierne i Lille Vildmose 

og de tilstødende områder, varetage de kulturhistoriske interesser, 

fremme mulighederne for at opleve disse værdier og på grundlag heraf udvikle 

nye beskæftigelses- og indkomstmuligheder for lokalbefolkningen. 

For selve pilotprojektet er der fastsat følgende særlige mål: 

• At opstille en vision for Lille Vildmose og de tilstødende områder som nationalpark 

i et 20-30 årigt perspektiv. 

• At inddrage lokalbefolkningen aktivt i udviklingen af visionen og de konkrete 

aktiviteter gennem deltagelse i Lille Vildmoserådet, arbejdsgrupper, borgermøder, 

frermtidsværksteder, lokale initiativgrupper m.v. 

• At planlægge og gennemføre konkrete undersøgelser og aktiviteter, som målrettet 

understøtter en naturmæssig, social/kulturel og økonomisk bæredygtig 

udvikling af områderne i og omkring Lille Vildmose. 

• At sikre effektiv erfaringsudveksling med øvrige pilotprojekter og udvalgte nationalparker 

i andre lande. 

• At samordne og målrette igangværende aktiviteter og planlægning med henblik 

på at fremme det overordnede mål. 

Aktiviteter 

De ovenfor beskrevne mål skulle i henhold til projektbeskrivelsen realiseres ved at 

gennemføre følgende aktiviteter: 

97 

.

98 

. 


• Udarbejdelse af en rapport med en vision med plan, afgrænsning og indhold af 

en nationalpark for Lille Vildmose, samt en afrapportering af projektforløbet. 

• God, effektiv og omfattende borgerinddragelse. 

• Mobilisering af lokale initiativgrupper. 

• Naturforvaltningsplan. 

• Plan for naturgenopretning. 

• Plan for samlet hegn og genindførelse af dyr. 

• Bedre infrastruktur for friluftsliv og turisme, herunder mindre, fysiske projekter. 

• Styrket information og markedsføring. 

• Etablering og indvielse af Vildmosecentret. 

• Analyse af fundraising og plan for fremtidig finansiering. 

• Effektiv erfaringsudveksling med de andre pilotprojekter og udvalgte nationalparker 

i andre lande. 

Den altovervejende del af de nævnte aktiviteter er gennemført eller under færdiggørelse. 

De afsluttende rapporter er handlingsorienterede og har generelt en høj 

detaljeringsgrad. Det har i enkelte tilfælde været nødvendigt af ressourcemæssige 

årsager at begrænse ambitionsniveauet, men også her er der hele tiden arbejdet 

på at udstikke rammerne for den fortsatte proces med udviklingen af en nationalpark 

i lille Vildmose. Endelig er der enkelte delaktiviteter, som det ikke har været 

muligt at udføre. 

En del af aktiviteterne er udført som selvstændige dele af pilotprojektet. Andre indgår 

som led i EU-Interreg III-projektet, MOPARK. 

Forløb 

Pilotprojektet blev påbegyndt den 3. juni 2003 med det 1. konstituerende møde i 

Lille Vildmoserådet og afsluttes med fremsendelsen af denne slutrapport til Miljøministeren 

ultimo september 2005. 

Projektet er forløbet i følgende 4 faser á ca. et halvt år: 

1. Juni-december 2003: 

• Organisering af styregruppe og sekretariat 

• Projektformulering og budget 

• Nedsættelse af arbejdsgrupperne 

2. Januar-juni 2004: 

• Oplæg til vision og rammer for undersøgelser 

• Afgrænsning af undersøgelsesområde 

• Formulering af undersøgelsesprojekter 

• Landskabsbeskrivelse 

• Ansøgninger 

• Midtvejsstatus 

3. Juli-december 2004: 

• Undersøgelser 

• Projektbeskrivelse for udarbejdelse af vision og færdiggørelse 

• Udbud af konsulentopgave for udarbejdelse af vision og færdiggørelse


4. Januar-september 2005: 

• Sammenfatning af undersøgelser 

• Scenarier 

• Supplerende undersøgelser 

• Udarbejdelse af forslag til vision 

• Økonomiske konsekvensanalyser 

• Endelig vision og slutrapport 

Miljøministerens igangsættelsesbrev indeholdt kun få og meget overordnede rammer 

for pilotprojektet. Dette kan på den side ses som en fordel, da har stillet Rådet 

meget frit m.h.t. indhold og form af det endelige resultat. På den anden side har det 

også skabt betydelig usikkerhed m.h.t. hvilke forventninger, der var fra nationalt 

hold til resultaterne af projektet. Først med oprettelsen af Den Nationale Følgegruppe 

i foråret 2004 er der blevet fremlagt overordnede rammer for indholdet inden 

for de emneområder, som var nævnt i ministerens brev. 

Ligeledes gik der ½ år efter igangsættelsen af projektet, før der fra Skov- og Naturstyrelsen 

og Friluftsrådet blev udmeldt retningslinier og rammer for budgettering 

samt vilkår og procedurer for bevillinger og økonomiske tilsagn. Efterfølgende har 

ansøgningsproceduren i forbindelse med midler til projekter og undersøgelser, 

især fra Friluftsrådet, været ret krævende såvel tidsmæssigt som arbejdsmæssigt. 

Dette, sammenholdt med at den nærmere projektformulering samt etableringen og 

opstarten af arbejdsgrupperne også tog noget længere tid end forudsat ved projektets 

start, medførte, at de to første faser varede længere end forudsat. Der har derfor 

været et betydeligt tidspres i de to sidste faser, hvor det egentlige faglige arbejde 

med undersøgelser og udarbejdelse af visionen er udført. 

Som nævnt ovenfor i afsnit 5.1. var det forudsat, at visionen skulle indsendes til 

Miljøministeren den 1. juli 2005. I forbindelse med offentliggørelsen og høringen i 

marts 2005 om 4 scenarier for udvikling af en eventuel nationalpark viste der sig 

imidlertid en markant modstand især fra lodsejere mod selve nationalpark tanken. 

Lille Vildmoserådet besluttede derfor efterfølgende at gennemføre en yderligere 

høring af borgerne og især af de berørte lodsejere på grundlag af et revideret og 

arealmæssigt mindre omfattende forslag til vision. For at kunne gennemføre denne 

proces ansøgte Rådet derfor om udsættelse med fremsendelsen af visionen indtil 

1. oktober 2005. Ved brev af 6. juni 2005 godkendte Skov- og Naturstyrelsen, at 

tidsfristen for aflevering af slutrapporten blev forlænget således, at rapporten afleveres 

snarest muligt efter Rådet afsluttende møde den 15. september. 

5.5 Borgerinddragelse 

Strategi 

Formålet med borgerinddragelsen i pilotprojektet har været at skabe medejerskab 

til projektet blandt borgere i området samt diverse grupper og organisationer, der 

har interesser i området. I løbet af processen skal alle have haft mulighed for at 

bidrage og give deres mening til kende. Det har været ambitionen at alle, der måtte 

ønske det, har kunnet få reel indflydelse på beslutningerne i overensstemmelse 

99 

.

100 

. 


med Miljøministerens ønske om at gennemførelsen af pilotprojektet sker i tæt dialog 

med borgere og andre interessenter i området. 

Projektet valgte fra starten at lave arbejdsgrupper med ”ressourcepersoner” fra 

myndigheder, organisationer og borgere med viden om specifikke emner. Det har 

derfor været udfordringen bl.a. at inddrage den ”almindelige” borger på anden vis, 

således at lokal viden opsamles og borgerne inddrages i overensstemmelse med 

ovenstående. 

I arbejdsgrupperne har kun deltaget et mindre antal borgere fra lokalområdet. Under 

forløbet blev der opfordret til at specielt lokale lodsejere med viden om landbrug 

og dyrehold blev tilknyttet nogle af arbejdsgrupperne, ligesom landboorganisationerne 

blev opfordret til at udpege deltagere med særlig viden. Desværre var 

der ikke interesse for at deltage. 

Arbejdsgrupperne har i flere tilfælde indkaldt lokale borgere med specielle interesser, 

bl.a. ridning og cykling til enkeltmøder i gruppen. 

Mobiliseringsgruppen har specielt haft til opgave at komme med ideer til borgerinddragelsesarrangementer. 

Gruppen har via medlemmernes store lokale kontakt 

haft ”fingeren på pulsen” i lokalområdet og har løbende bidraget med nye ideer og 

arbejdskraft til arrangementerne. 

Medlemmerne af alle arbejdsgrupperne har ligeledes deltaget aktivt i flere forskellige 

borgerinddragelsesarrangementer både på offentlige møder, debatekskursioner 

og ved udarbejdelsen af informationsmateriale. 

Borgerne kan/vil reelt inddrages på mange forskellige måder afhængig af interesse, 

tid, viden, tilknytning til lokalområdet osv. Derfor har det været afgørende for 

Lille Vildmoserådet at inddragelsen af borgerne er foregået på tilsvarende mange 

forskellige måder. 

Strategien for borgerinddragelsen er lavet i samarbejde med Teknologirådet. 

Metoder 

Pilotprojektet har benyttet sig af en bred vifte af både traditionelle og alternative 

borgerinddragelsesmetoder. 

De offentlige borgermøder har enten været afholdt som traditionelle stormøder 

med information og efterfølgende mulighed for kommentarer eller debat eller som 

cafébordsmøder med en mere workshoporienteret tilgang til debatten.


Rådgiver/Teknologirådet 

Processorganisation - Borgerinddragelse 

Lille Vildmoserådet - 1 

Sekretariatet/projektkoordinator 

Arbejdsgruppe - 2 Arbejdsgruppe - 2 Arbejdsgruppe - 2 

Borgerne - 3 

101 

Mobiliseringsgruppen 

Figur 5.1 Organisationsdiagram for Borgerinddragelsen. Borgerinddragelsen er gennemført 

som feed-back imellem Lille Vildmoseråd, arbejdsgrupper og borgere: 

1 - Lille Vildmoserådet har haft det overordnede ansvar for borgerinddragelsen 

og for opsamling og indsamling af borgernes ønsker for en vision for Lille 

Vildmose Nationalpark. 

2 - Arbejdsgrupperne har fremlagt gruppens hovedopgave på borgermøde i 

starten af pilotprojektet. 

3 - Borgerne har stillet krav til arbejdsgruppernes delopgaver. 

2 - Arbejdsgrupperne har gennemført opgaverne og afrapporteret ved efterfølgende 

borgermøde. 

3 - Borgerne har kommenteret og debatteret arbejdsgruppernes afrapporteringer. 

2 - Arbejdsgruppernes afrapporteringer er samlet til scenarier for mulige 

visioner for en nationalpark. 

3 - Scenarierne er fremlagt til afstemning ved borgermøde ved afslutningen 

af pilotprojektet. 

1 - Lille Vildmoserådet har vedtaget en endelig vision. 

.

102 

. 


Alle offentlige arrangementer har været annonceret i det mindste i lokalavisen og 

på projektets hjemmeside 

Generelt kan indsatsen deles i følgende områder: 

• Offentlige informations- og debatmøder 

• Ekskursioner 

• Indirekte involvering med naturture og andre rekreative arrangementer 

• Arrangementer med specialgrupper 

• Andet 

Offentlige informations- og debatmøder 

Allerede i marts 2003 før projektet startede, blev der afholdt et informationsmøde 

om mulighederne for at deltage i pilotprojektet. Der deltog mere end 250 borgere til 

mødet. I september 2003 (ca. 120 deltagere) blev det første offentlige møde i pilotprojektet 

afholdt med information om grundlaget og organiseringen af pilotprojektet 

og med en kraftig opfordring til at deltage aktivt. 

Flere af debatmøderne har været indledt med plancheudstillinger opsat 4 forskellige 

steder i lokalområdet. 

Der har været afholdt følgende offentlige debatmøder: 

• Efteråret 2003 (orientering om pilotprojektet inkl. opfordring til at deltage aktivt/ca. 

120 deltagere) 

• Foråret 2004 (prioritering af arbejdsgruppernes arbejde/ca. 180 deltagere), 

• Efteråret 2004 (Fremtidige erhverv i Lille Vildmose i samarbejde med Sejlflod 

Udviklingsråd/ ca. 45 deltagere), 

• Vinteren 2005 (arbejdsgruppernes afrapporteringer/ca. 100 deltagere), 

• Foråret 2005 (scenarier/ca. 450 deltagere), 

Mødet var planlagt som det sidste offentlige møde i pilotprojektet, men da der var 

betydelig modstand imod at diskutere nationalparkscenarierne, blev det efterfølgende 

besluttet at forlænge projektet, og i den forbindelse blev der afholdt endnu 

et offentligt møde: 

• Sommeren 2005 (Forslag til vision/ca. 250 deltagere). 

Ekskursioner 

Følgende ekskursioner – debatture er arrangeret af eller i samarbejde med pilotprojektet: 

• 4 debatekskursioner i lokalområdet (friluftsliv, vildmark, naturgenopretning og 

følsom natur/landbrug / ca. 35 deltagere i alt).


• Samarbejde med det lokale oplysningsforbund LOF (2 ekskursioner til henholdsvis 

Thy Undersøgelsesprojektet og Klosterheden/ca. 30 deltager på hver 

tur). 

• 3 dages ekskursion til en tysk nationalpark (Müritz Nationalpark med lokale 

repræsentanter for borgerforeninger, lodsejere og Sejlflod Kommunalbestyrelse/ca. 

30 deltagere). 

• Erfaringsudvekslingstur til Pilotprojektet på Læsø (i samarbejde med Vildmoseforeningen/ca. 

35 deltagere). 

Endelig deltog Rådets formand og tre lokale lodsejere i den Nationale følgegruppes 

studie tur for landmænd til engelske nationalparker i juni 2005. 

Rekreative arrangementer mv. 

• Europæisk Nationalparkdag er blevet fejret både i 2004 og 2005. I 2005 var 

arrangementet lavet i samarbejde med de lokale borgersammenslutninger 

Vildmoseforeningen og HavMoseFjord og der deltog ca. 500 personer i løbet 

af dagen. 

• På 2 store lokale familiearrangementer arrangeret af Vildmoseforeninger og 

HavMoseFjord var pilotprojektet også repræsenteret med medarbejdere og informationsmateriale. 

• En arbejdsgruppe arrangerede en bustur der handlede om geologien i landskabet/ca. 

50 deltagere. 

• Ca. 15.000 personer har deltaget på guidede naturture med uddannet naturvejleder 

i området i løbet af pilotprojektet. Ved turene er der altid blevet orienteret 

om og debatteret pilotprojektet med deltagerne. 

• Derudover har et uvist antal personer deltaget i naturture med frivillige guider. 

Pilotprojektet er i gang med at udarbejde en informationsmappe til frivillige 

guider så de løbende kan holde sig orienteret om eksisterende og ny viden 

om Lille Vildmose inkl. pilotprojektet. 

• I sommerperioderne er der fra Turistforeningerne arrangeret ugentlig information/guidet 

tur i Lille Vildmose rettet imod turisterne (i 2004 kaldet ”Træfpunkt” 

og i 2005 ”Limfjordsfortællinger”). Pilotprojektet har bidraget med information. 

Arrangementer med specialgrupper 

Møderne med specielgrupper har været meget højt prioriteret i pilotprojektet, idet 

de udgør en stor del af de personer der enten på en eller anden måde vil blive direkte 

påvirket af en evt. kommende nationalpark eller som fagligt eller politisk har 

indflydelse på fremtiden i Lille Vildmose. 

Følgende arrangementer/møder har været afholdt i løbet af projektet. Alle arrangementerne 

har været med deltagelse af mindst en projektkoordinator: 

103 

.

104 

. 


• Orientering og debat med 5 lokale borgerforeninger i forbindelse med deres 

generalforsamlinger (i alt ca. 120 deltagere). 

• 3 LOF arrangementer om højmosens natur og Aage V. Jensens Fonde og 

evaluering af LOF arrangementerne (i alt ca.75 deltagere) 

• Debatmøde med lodsejere med over 5 ha jord i undersøgelsesområdet (ca. 

150 deltagere) 

• 2 debatmøder arrangeret i samarbejde med SID/3F om fremtiden for tørvegravningen 

i området. (i alt ca. 100 deltagere) 

• Debatmøde med alle lodsejere inden for forslaget til afgrænsning af en nationalpark 

(ca. 100 deltagere) 

• Direkte kontakt (telefonisk evt. opfulgt af et ”køkkenbordsmøde”) med 29 lodsejere 

med landbrugsjord i omdrift indenfor forslaget til afgrænsning af en nationalpark. 

Andet 

Specielt har mange uddannelsesinstitutioner været interesseret i at deltage i møder 

med orientering og debat om pilotprojektet. Således har pilotprojektet haft flere 

møder med både Skov- og Landskabsingeniørstuderende, landbrugsskoleelever 

og studerende fra Roskilde Universitetscenter, Aalborg Universitetscenter og Beder 

Gartnerskole. 

Derudover har pilotprojektet haft møder med en del landbrugsfaglige grupper bl.a. 

landbrugskonsulenternes ERFA grupper, lokale landboforeninger, landbrugskonsulenter 

og Dansk Landbrugsforskning. 

Også andre politiske og faglige grupper har vist interesse for projektet bl.a. Venstres 

miljøudvalg, Folketingets Miljø- og Planudvalg, Forstkanditatforeningen, 

Skov- og Landskab og Fyns og Århus amter. 

I erkendelse af at det specielt er den lidt ældre generation, der involverede sig i 

pilotprojektet, blev der midt i projektperioden afholdt et helaftens fokusgruppeinterview 

for en mindre gruppe skolebørns-forældre. 

I det daglige arbejde med pilotprojektet har projektkoordinatoren fra Nordjyllands 

Amt haft arbejdsplads centralt i området på Vildmosegård, og derved næsten daglig 

haft kontakt med besøgende og lokale, hvor pilotprojektet/nationalparken er blevet 

diskuteret 

Målgrupper 

• Borgere i Sejlflod, Skørping og Hadsund Kommuner samt i Aalborg Kommune 

efter beslutningen om kommunesammenlægning. 

• Lodsejerne i undersøgelsesområdet og indenfor afgræsningen af det foreslåede 

nationalparkområde


• Alle andre med interesse for at deltage i debatten og fremtiden i Lille Vildmose 

Borgernes deltagelse ved diverse arrangementer har generelt været præget af generationen 

50+. 

Information 

Lille Vildmose og i særdeleshed pilotprojektet har været meget synlig i medierne, 

TV, radio og den trykte presse både landsdækkende og lokalt. Projektets medarbejdere 

har beredvilligt stillet sig til rådighed for opsøgende journalistisk virksomhed, 

men har også af egen drift udsendt pressemeddelelser og jævnligt taget kontakt 

til lokale journalister om projektets fremdrift. 

Det sidste år har der i den lokale ugeavis næsten ugentligt været bragt en artikel 

om pilotprojektet eller om Lille Vildmose generelt. Artiklerne er skrevet i samarbejde 

med den lokale meddeler. Den lokale ugeavis bliver læst af ”alle” og artiklerne 

har sammen med projektets hjemmeside og 10 nyhedsbreve bidraget til det informationsniveau, 

der i dag findes i lokalområdet om pilotprojektet. Nyhedsbrevene 

har kunnet hentes fra hjemmesiden eller i papirudgave på lokale biblioteker, Statsskovdistriktet 

eller på Vildmosegård. 

Igennem hele projektet har mange borgere generelt haft svært ved at skille den 

verserende fredningssag, sager omkring råstofindvinding, varetagelsen af de internationale 

beskyttelsesinteresser (Natura2000) og pilotprojektet fra hinanden. Projektet 

udarbejdede derfor som optakt til debatmøderne i foråret og sommeren 2005 

en informationsfolder, der kort redegør for de vigtigste forskelle. 

Endeligt skal det nævnes, at der ved projektets start blev udskrevet en konkurrence 

om et logo for pilotprojektet. Der indkom 56 forslag. Resultatet blev offentliggjort 

på borgermødet i september 2003, hvor vinderen også for overdraget sin præmie. 

Logoet, som har været brugt på alt materiale, der er blevet offentliggjort, har i høj 

grad medvirket til at gøre projektet kendt. 

Underskriftsindsamlinger 

Repræsentanter for lodsejerne iværksatte i foråret 2005 en underskriftsindsamling 

imod at blive inddraget i en nationalpark. Ved debatmødet den 30. marts 2005 blev 

underskrifterne afleveret til Lille Vildmoserådet. Der blev afleveret 827 underskrifter 

imod en nationalpark. Størstedelen af underskrifterne kommer fra lokalområdet. 

Efterfølgende har andre iværksat underskriftsindsamlinger såvel lokalt som nationalt 

med erklæring om at Lille Vildmoserådet bør fortsætte arbejdet med en nationalpark. 

Disse underskrifter blev afleveret til Lille Vildmoserådet ved rådets møde 

den 20. juni 2005. Der blev afleveret 2576 underskrifter for en nationalpark – heraf 

ca. 1500 underskrifter fra lokalområdet. 

Efterfølgende har repræsentanter for lodsejerne udsendt breve til lodsejerne indenfor 

undersøgelsesområdet, hvor lodsejerne har haft mulighed for at tilkendegive 

om de ønsker deres jord inddraget i en nationalpark eller ej. Et antal lodsejere, 

som repræsenterer betydelige dele af landbrugsarealet indenfor det nu fredede 

areal, har tilkendegivet, at de ikke ønsker at blive omfattet af en nationalpark. 

105 

.

106 

. 


Der er desuden fremsendt positive tilkendegivelser for en nationalpark fra Nordjylland 

Amtsråd, fra kommunalbestyrelserne i Hadsund, Sejlflod og Skørping Kommune, 

samt fra en række lokale turist- og erhvervsorganisationer. 

Ressourceforbrug 

Pilotprojektet har afsat 17% af det samlede projektbudget til borgerinddragelse. 

Hertil kommer yderligere ressourcer til aflønning af personale fra især Sejlflod 

Kommune og Nordjyllands Amt. 

5.6 Resumé af den gennemførte evaluering af 

borgerinddragelsen 

Borgerinddragelsen i pilotprojektet er blevet evalueret af konsulentfirmaet Kvistgaard 

Consult, nu Hedeselskabet. Evalueringen er afrapporteret i en særskilt rapport, 

som konsulenten har udarbejdet følgende sammenfatning af: 

Borgerinddragelsesforløbet 

Lille Vildmose blev den 8. april 2003 udpeget af Miljøministeren til pilotprojektområde. 

Siden da er der gennemført en omfattende borgerinddragelsesproces. 

Det er vurderingen, at opbakningen til projektet i lokalbefolkningen har været svingende 

undervejs, hvor både modstandere og tilhængere har markeret deres holdninger, 

og at der blandt modstanderne har været stor usikkerhed omkring de reelle 

konsekvenser, som projektet måtte afstedkomme. Det vurderingen, at der undervejs 

er opbygget en større og større modstand, hvilket man fra Lille Vildmoserådets 

side ikke har været tilstrækkelig opmærksom på. Det resulterede i en decideret 

protestaktion mod projektet, hvor modstanderne af projektet mødte talstærkt op 

ved det, som var planlagt til at være det sidste og afsluttende borgermøde 30. 

marts 2005. Her lykkedes det dem at påvirke mødet i en sådan grad, at det reelt 

ikke var muligt at gennemføre mødet som tiltænkt. Efterfølgende har Rådet imødekommet 

kritikken fra mødet ved at skrive rundt til alle borgere i området og informere 

om projektets status og den kommende proces. Derudover er der afholdt køkkenbordssamtaler 

med 25 lodsejere, endnu et borgermøde og visionen har været i 

offentlig høring. Hvorvidt denne opfølgende proces har haft en effekt kan imidlertid 

diskuteres. 

Forudsætninger 

Der er to forhold, som i særlig grad har haft betydning for gennemførelsen af borgerinddragelses-processen 

i Lille Vildmose pilotprojektet. Det drejer sig om en 

endnu uafsluttet fredningssag, som har været undervejs i 13-14 år, og som har 

skabt en del frustrationer og mistillid til myndighederne blandt lodsejerne. Processen 

omkring udpegningen af Natura 2000 arealerne de seneste år og forvirringen 

omkring, hvilke konsekvenser det får for lodsejerne, har ikke gjort situationen bedre. 

Der er således en lang række spørgsmål vedrørende lodsejernes fremtidige 

udnyttelse af deres jord, som var uafklaret, da pilotprojektet blev introduceret. 

Det har heller ikke gjort situationen lettere, at de myndigheder, som står i spidsen 

for pilotprojektet, er de selv samme som dem, der har været involveret i Fredningssagen. 

Derudover har der været en del polemik om den fortsatte tørvegravning i


området. Pilotprojektet er med andre ord havnet i en stor gryde af uafklarede 

spørgsmål, forvirring og mistillid mellem de involverede parter. 

De rammer, eller rettere mangel på rammer, som ministeren opstillede for projektet, 

har yderligere bidraget til forvirringen og mistilliden. De manglende rammer har 

betydet, at det undervejs har været vanskeligt for lodsejerne at holde rede på de 

forskellige forhold, som har indflydelse på den fremtidige erhvervsudnyttelse, herunder 

særligt hvilken betydning en nationalpark evt. kan tillægges. 

Initiativerne 

Med henblik på at inddrage borgere i processen og give dem mulighed for at bidrage 

til projektet er der afholdt en lang række aktiviteter henvendt til forskellige 

målgrupper. Aktiviteterne har været af forskellig karakter spændende over ekskursioner, 

informations- og debatmøder til større borgermøder. Man har desuden forsøgt 

sig med mere alternative inddragelsesformer ud fra en målsætning om at afprøve 

nye inddragelsesmetoder. I den forbindelse er der bl.a. afholdt fokusgruppeinterview 

med en gruppe forældre, cafemøder og et interaktivt borgermøde, hvor 

borgerne havde mulighed for at stemme på flere alternative scenarier for visionen 

for nationalparken. Den almindelige borger har til gengæld ikke haft adgang til de 

arbejdsgrupper, som er nedsat med henblik på at forestå det udredningsarbejdet, 

som udgør grundlaget for den endelige vision for Lille Vildmose. 

Samlet set vurderes initiativerne at være relevante med henblik på at inddrage en 

bred kreds af borgere i projektet, dog med undtagelse af børn og unge, som ikke er 

blevet inddraget aktivt i projektet. Der er afholdt fokusgruppeinterview med forældrene 

og på den internationale nationalparkdag deltog skoleklasser i træplantning 

og fik en tur i hestevogn. Overordnet set mangler denne type arrangementer imidlertid 

et element, hvor børnene får mulighed for at udtrykke deres ønsker til en nationalpark 

og derigennem bidrager direkte til projektet. 

Borgerinddragelsen er i projektbeskrivelsen anført som et af fem ”særlige mål” for 

projektet. Heraf fremgår det, at det er målsætningen ”at inddrage lokalbefolkningen 

aktivt i udviklingen af visionen og de konkrete aktiviteter”. Det er imidlertid primært 

arbejdsgrupperne, som står bag det projektgrundlag, som den samlede rapport for 

projektet er baseret på. Borgerne har haft mulighed for at bidrage med ideer og 

holdninger hertil ved de forskellige borgerinddragelsesaktiviteter, men de har ikke 

haft direkte indflydelse på produktet. Det er således vurderingen, at arbejdsgrupperapporterne 

mere er et udtryk for arbejdsgruppernes faglige holdning end borgernes 

mere interessebetonede tilgang. 

Formålet med det interaktive borgermøde var netop at inddrage borgerne aktivt i 

prioriteringen af de udarbejdede scenarier for en evt. nationalpark og dermed bidrage 

direkte til processen. På grund af den protestaktion, som mødet blev rammen 

om, blev denne prioritering i realiteten ikke gennemført, hvorfor afstemningsresultatet 

ikke kan bruges af styregruppen som et udtryk for, hvilke scenarier borgerne 

foretrækker frem for andre. Dermed ”mistede” borgerne også en væsentlig 

mulighed for at øve reel indflydelse på processen. 

Det er evaluators vurdering, at borgerinddragelsesaktiviteterne i relation til målopfyldelse 

for de målsætninger, der er specifikt relateret til borgerinddragelsen, ikke 

107 

.

108 

. 


har formået at gøre den mistillid, som dele af lokalbefolkningen har til de myndigheder, 

der i en årrække har været involveret i natur og miljøsager, mindre. Der er 

således ikke skabt en entydig opbakning til projektet blandt lokalbefolkningen, hvilket 

bl.a. gav sig til udtryk ved den massive protestaktion gennemført af en række 

lodsejere ved borgermødet den 30. marts. Det vurderes imidlertid, at lige såvel 

som der eksisterer et udtalt problemejerskab for projektet, er der også etableret et 

positivt medejerskab, men for nogle grupper er levedygtigheden af dette ejerskab 

dog forbundet med visse præmisser, som skal opfyldes via den nationale proces. 

Information 

Ud over borgerinddragelsesaktiviteterne har man fra projektets side gennemført en 

lang række tiltag på informationssiden. Derfor kan den voksende modstand mod 

en nationalpark synes paradoksal og forklaringerne herpå kan være mange. Det er 

evaluators opfattelse, at en del af forklaringen skal findes i, at der er opstået misforståelser 

omkring en række faktuelle ting, som synes at bunde i manglende information. 

Så til trods for, at pilotprojektet rent faktisk har gennemført en lang række 

borgerinddragelses – og informationsaktiviteter, må en konklusion være, at de 

gennemførte aktiviteter ikke har været tilpas veldefineret og afgrænset i forhold til 

modtagerne, bl.a. de berørte borgere i det store undersøgelsesområde, som indgik 

i arbejdsgrupperne undersøgelser og i de scenarier, der blev præsenteret på borgermødet 

den 30. marts 2005. 

Modsat kan der også argumenteres for, at en vellykket borgerinddragelse afhænger 

af såvel afsender (pilotprojektet) som modtager (de lokale borgere). Her forekommer 

det ærgerligt, at modstanden mod en eventuel nationalpark først relativ 

sent i processen er blevet mere udtalt. Ser man tilbage i referatet fra mødet med 

Landbruget i november 2004, gøres der allerede her opmærksom på en ulmende 

utilfredshed og forvirring over projektet. Set i bagklogskaben lys burde sekretariatet 

nok allerede der have reageret. Som tingene står nu, er der derfor en stor modstand 

mod den måde, hvorpå processen er foregået på. Samtidig viser udmeldingerne 

fra møderne den 21. – og 30. marts, og interviews med lodsejere, at mange 

gerne ser en nationalpark i Lille Vildmose, men det kan kun ske, hvis der er klare 

retningslinier for, hvilke konsekvenser det får for landbruget. 

Anbefalinger 

Hvor om alt er, kan der drages en række læresætninger omkring borgerinddragelse, 

som vurderes at være nyttige i et fremadrettet perspektiv. Det drejer sig bl.a. 

om følgende: 

• Mere fleksibel organisation – til en anden gang anbefales det, at man tilrettelægger 

og opdaterer borgerinddragelsen, så der tidligt er fuld klarhed blandt 

borgerne om, hvilket område, der indgår i de tekniske undersøgelser og i planforslagene, 

og så borgerne i hele undersøgelsesområdet får mulighed for at 

involvere sig i arbejdet på en aktiv måde. Man kan fx vælge at åbne arbejdsgrupperne, 

oprette og styrke borgergrupper i undersøgelsesområdet, afholde 

workshops i lokalområderne mm. Sidstnævnte er med succes gennemført i 

Thy i forhold til nogle af lokalområderne.


• Informationsindsatsen bør overvejes skræddersyet både i forhold til specifikke 

målgrupper og ikke mindst i form af personlig henvendelser fx ved at sende et 

brev ud til alle berørte. Dette blev gennemført mod projektets afslutning, men 

kunne med fordel være gjort som noget af det første. 

• På myndighedsniveau ligger der også en kommende udfordring i at sikre de 

kompetencer og det erfaringsgrundlag, som er bygget op omkring gennemførelsen 

af et større borgerinddragelseselement i forbindelse med større planlægningsprojekter. 

Lille Vildmoserådets vurdering af evalueringens hovedresultater 

Lille Vildmoserådet har fået forelagt rapporten Evaluering af borgerinddragelsen i 

Pilotprojekt Nationalpark Lille Vildmose fra Kvistgaard Consult/Hedeselskabet i 

udkast på sit afsluttende møde og har følgende bemærkninger til rapportens hovedresultater: 

Lille Vildmoserådet finder at evalueringsrapporten i det væsentligste stemmer 

overens med medlemmernes egen oplevelse af processen, at rapporten er et 

grundigt og gennemarbejdet produkt, og at anbefalingerne for det videre arbejde er 

brugbare og bør tages til efterretning. 

Rådet finder dog, at der er en række forhold, som har haft betydning for forløbet, 

og som ikke er tilstrækkeligt beskrevet. 

Det er Rådets opfattelse, at to forhold har haft betydning for at få en åben og fremadrettet 

debat om en mulig nationalpark i området og dermed opfylde målene for 

borgerinddragelsen. 

For det første var udgangspunktet for pilotprojektet - Miljøministerens igangsættelsesbrev 

i april 2003 - meget lidt vejledende. Det har igennem hele processen skabt 

en del frustration blandt borgere og lodsejere, der øjensynligt har forventet, at de 

ansvarlige for projektet allerede tidligt i processen kunne informere om økonomi, 

fremtidig forvaltning, indhold og afgrænsning af en nationalpark. Der har således 

været vanskeligt at skabe forståelse blandt en stor del af borgerne for, at processen 

så at sige startede med ”et blankt stykke papir”, og at mængden af information 

og projektets profil måtte udvikle sig, blandt andet i dialog med borgerne, efterhånden 

som projektet skred frem. 

De manglende rammer og forudsætninger, specielt i de tidlige faser, har medført 

megen kritik, specielt fra aktive landmænd i området og fra tørvegravere, der tidligt 

i processen har et naturligt ønske om at vide, hvad en nationalpark kunne komme 

til at betyde for deres fremtidige drift af jorden og deres arbejdspladser. Lille Vildmoserådet 

mener derfor ikke, at manglende information fra projektets side er en 

fyldestgørende forklaring på modstanden imod nationalparken skyldes, men er 

enig i, at især timingen af denne information, af de nævnte årsager, har været problematisk. 

Det er for det andet Lille Vildmoserådets opfattelse, at modstanden imod nationalparken 

i høj grad skyldes lodsejernes erfaringer fra den igangværende, meget 

langtrukne fredningssag om Lille Vildmose, der desværre ikke er afsluttet, og andre 

109 

.

110 

. 


sager omkring tilladelser til tørveindvinding og konsekvenserne af habitatdirektivet. 

Disse sager har øjensynligt skabt en lokal mistillid til de ansvarlige myndigheder, 

og mange borgere har naturligt nok haft svært ved at holde dem adskilt fra pilotprojektet 

om en mulig nationalpark. Det tidsmæssige sammenfald med de konkrete 

sager har smittet kraftigt af på borgerinddragelsesprocessen og gjort det vanskeligt 

at føre en åben debat om visioner for og konsekvenser af at etablere en nationalpark, 

uden at pilotprojektet er blevet blandet sammen med og tildels forvekslet med 

de øvrige nævnte sager. 

Endelig er en af rapportens konklusioner, at borgerne kun har haft reel mulighed 

for at bidrage til projektet på de 3 offentlige borgermøder. Lille Vildmoserådet er 

ikke enig heri, men har den opfattelse, at der har været gjort meget for, at alle bemærkninger 

og kommentarer fra de mange forskellige arrangementer har indgået 

som bidrag til at udvikle visionen. Målet med borgerinddragelsen var at den skulle 

være så mangesidet at ”alle” følte sig foranlediget til at bidrage aktivt i processen, 

ud fra den opfattelse at nogle borgere føler sig bedst informeret og inddraget på 

traditionelle borgermøder, andre ønsker at deltage på fx workshops, mens igen 

andre gerne tager debatten i forsamlingshuse, ved studiekreds eller ved arrangementer 

”i felten”. Derfor er der gennemført en lang række forskelligartede tiltag for 

at tilgodese alle disse ønsker. Dette beskrives ganske vist i evalueringsrapporten, 

men tillægges efter Rådets mening ikke tilstrækkelig vægt i konklusionen. 

5.7 Fysiske Projekter 

I løbet af projektperioden er der iværksat en række konkrete initiativer, som har 

været med til at synliggøre pilotprojektet, og under alle omstændigheder vil være til 

gavn for området, uanset om det til sin tid udpeges som nationalpark. Nogle af disse 

initiativer har allerede udmøntet sig i færdige projekter, andre er under realisering 

og endeligt er der projekter, som fortsat er under planlægning eller myndighedsbehandling. 

De forskellige projekter er finansieret med bidrag fra pilotprojektpuljen 

fra Miljøministeriet og Friluftsrådet, Nordjyllands Amt og EU via Interreg IIIprojektet 

MOPARK, Sejlflod Kommune, diverse fonde og lodsejere samt fra Skov- 

og Naturstyrelsens naturforvaltningsmidler. 

Lille Vildmosecentret 

Lille Vildmosecentret, som er nærmere beskrevet i kapitel 4, er naturligvis flagskibet 

blandt de fysiske projekter. Opførelsen af centret blev påbegyndt i foråret 2005 

og centret forventes indviet i foråret 2006. 

I tilknytning til centret planlægges der p.t. for en kombineret naturskole og vandrerhjem. 

En primitiv lejrplads er under udarbejdelse hos en privat lodsejer, og vil blive fulgt 

op af en tilsvarende plads ved centret. 

Syd for centret vil der desuden blive etableret en vildsvineindhegning på ca. 10 ha., 

hvor gæster vil få mulighed for at observere vildsvin i ”vild” tilstand. Ved den europæiske 

nationalparkdag i 2004 plantede elever fra skolerne i Sejlflod kommunen et 

levende hegn omkring en del af den kommende indhegning.


Endeligt vil der ved centret blive etableret en ”hesteparkering”, hvor ryttere har mulighed 

for at efterlade deres heste i trygge rammer f.eks. under et besøg i centret. 

Forsøg med naturpleje og naturgenopretning 

I vinteren 2003 blev der etableret et naturplejeforsøg med helårsafgræsning af 

vildokser og vildheste, Heckkvæg og Konikheste indenfor en indhegning i kystområdet 

øst for Tofte Skov. I forbindelse med starten på forsøget blev der anlagt en 

vigeplads ved Kystvejen med informationstavle. Offentligheden vil løbende blive 

informeret om forsøget. 

I efteråret 2004 blev der iværksat et forsøg med genvækst af spagnum og lyng på 

afgravede højmoseflader. Forsøget vil løbe over en række år og blive afrapporteret 

med jævne mellemrum, ligesom der vil blive informeret også om dette forsøg. 

Udstilling, stier og udsigtspunkter 

I begyndelsen af september 2005 blev der indviet en ny udstilling om kystfiskeriets 

historie ved Dokkedal i den tidligere iskiosk på stranden nedenfor Mulbjergene. I 

tilknytning til udstillingen vil der ligeledes kunne informeres om naturen i havet udfor. 

I løbet af efteråret 2005 og foråret 2006 vil en række allerede planlagte stianlæg i 

og omkring Lille Vildmose blive realiserede. 

Langs kysten nord for Øster Hurup etableres en ca. 5 km lang trampet natursti, 

samt en lidt kortere sti med adgang for handicappede. Samtidigt skabes der også 

stiadgang til kysten umiddelbart nord for indhegningen med vildokser og vildheste 

således, at det herfra er muligt at færdes på alle sider af hegnet. 

Ved Lillesø anlægges der en natursti med fugleskjul og et spang i kanten af søen. 

På Mulbjergene vil der blive etableret en stiadgang for handicappede til et udsigtspunkt, 

hvorfra det er muligt både at se kyststrækningen og størstedelen af Lille 

Vildmose. realiseringen af selve udsigtspunktet, som i et forprojekt foreslås udformet 

som platform med et cirkulært kortbord, afventer dog endelig myndighedsbehandling. 

I projektperioden har Aage V. Jensens Fonde anlagt flere, meget besøgte fugletårne 

med P-pladser. Herudover planlægger Fondene at etablere et længere forløb af 

stier og spange i Portlandmosen. 

Andet 

I 2004 blev der er anskaffet 25 cykler med pilotprojektets logo, som benyttes bl.a. 

af naturvejlederen til ekskursioner, og som fortsat vil kunne anvendes hertil samt til 

Naturskolen. 

Der er igangsat et arbejde med at undersøge mulighederne for at etablere GPS 

baseret information i Lille Vildmose. 

111 

.

112 

. 


Endeligt skal det nævnes, at pilotprojektets logo, som blev udvalgt efter en konkurrence 

i projektets indledende fase, er blevet anvendt meget bredt og har medvirket 

til at gøre projektet kendt og styrke dets identitet. 

5.8 Behov for supplerende undersøgelser 

Der er i pilotprojektet gennemført en lang række grundige undersøgelser af de eksisterende 

og potentielle naturværdier. På enkelte områder har der dog ikke været 

tid eller ressourcer til at belyse forholdene nærmere. 

Lille Vildmoserådets vision for en nationalpark omfatter bl.a. et stort havområde, 

hvor der er behov for ved supplerende undersøgelser at tilvejebringe et tilstrækkeligt 

vidensgrundlag om de biologiske forhold i selve havområdet og om samspillet 

mellem land- og vandarealerne for at kunne opstille en egentlig handlingsplan for 

havområdet. 

Et andet forhold, som bør belyses nærmere, har sammenhæng med visionen om 

at øge dyrebestandene og udsætte nye arter. Her er der behov for en nærmere 

undersøgelse af, om der kan udføres vinterfodring og gives mineraltilskud, uden at 

det vil påvirke de højtprioriterede højmosearealer, der som næringsfattige naturtyper, 

er meget følsomme over for tilførsel af næringsstoffer, og i givet fald i hvilket 

omfang det kan finde sted. 

5.9 Det videre arbejde og initiativer til at bevare 

interessen i overgangsfasen 

Med fremsendelsen af visionen til Miljøministeren er pilotprojektet officielt afsluttet, 

og Lille Vildmoserådet og sekretariatet nedlagt. Det rejser naturligt spørgsmålet 

om, hvordan " gryden holdes i kog", så de netværk, som er skabt gennem de sidste 

2½ år, kan opretholdes, og det engagement, som mange borgere har vist på forskellig 

måde under forløbet, kan bevares, indtil der er truffet beslutning om, der 

skal etableres nationalparker i Danmark, og om Lille Vildmose bliver en af dem. 

Nedenfor er der opridset en række muligheder og udfordringer for det videre forløb. 

Igangværende og nye projekter 

En del af de projekter, som blev nævnt i afsnit 5.6 er endnu ikke afsluttet, og vil 

således kunne bidrage til at skabe opmærksom og interesse for Lille vildmose i 

forbindelse med indvielser og den efterfølgende brug. Først og fremmest kommer 

det naturligvis til at handle om Lille Vildmosecentret, som starter op i foråret 2006, 

og derved kan sætte kraftig fokus på området såvel lokalt som regionalt og nationalt, 

men også andre mindre projekter, som bliver klar til brug indenfor det kommende 

år vil bidrage til at vedligeholde opmærksomheden i offentligheden. 

Hertil kommer, at Interreg III-projektet MOPARK fortsætter frem til sommeren 2006. 

I forbindelse hermed kan der også forventes gennemført en række undersøgelser 

og projekter, både i Lille Vildmose og på tværs af Himmerland, som kan medvirke 

til at holde interessen for området ved lige.


Endelig indeholder visionen og de undersøgelser, som ligger til grund for den, en 

stor ressource af forslag til nye projekter, som ikke behøver at afvente beslutningen 

om nationalpark, hvis der i øvrigt kan skaffes midler til at realisere dem. Gennem 

arbejdet med pilotprojektet er der jo skabt megen ny viden og nye ideer, som 

kan bruges til at fremme udviklingen af naturværdierne og give nye muligheder for 

friluftsliv, turisme og lokal beskæftigelse og indtjening. 

Fredningssag 

Det forventes, at Naturklagenævnet træffer endelig afgørelse om fredningen af Lille 

Vildmose i foråret 2006. Afslutningen på den efterhånden langvarige fredningssag 

vil i sig selv være en markant milepæl på grund af både dens omfang, det bliver 

langt den største fredning i Danmark, og de unikke naturværdier, som bliver beskyttede 

med fredningen. Ydermere vil der også blive nye muligheder for at udvikle 

disse naturværdier og for at imødekomme den usikkerhed og berettigede frustration, 

som mange de berørte lodsejere har haft på grund af det lange sagsforløb, og 

som har præget en del af debatten om pilotprojektet. 

Information 

Gennem projektet er der løbende udsendt nyhedsbreve på projektets hjemmeside 

og til de kommunale forvaltninger og bibliotekerne i området, og på selve hjemmesiden 

er alt relevant materiale blevet offentliggjort. Hertil kommer artikler i de lokale 

aviser. 

Ved projektets afslutning vil der blive udsendt et sidste nyhedsbrev og denne rapport 

vil sammen med enkelte andre tilknyttede rapporter blive lagt på hjemmesiden. 

Derefter vil den egentlige informationsvirksomhed ad de hidtil anvendte ophøre 

eller i det mindste kun fortsætte sporadisk. 

Information om den fortsatte proces frem mod en national beslutning om etablering 

af nationalparker vil derfor først kunne findes på skov- og naturstyrelsens hjemmeside, 

men for de borgere og interesserede besøgende, der fortsat ønsker at holde 

sig orienterede om aktiviteter og initiativer i Lille Vildmose, vil der være mulighed 

for løbende at få information på Lille Vildmosecentrets hjemmeside 

www.lillevildmose.dk og via centrets nyhedsbreve. 

Der er gennem projektforløbet konstateret et stort behov for information ved de 

mest interessante punkter i Lille Vildmose, og det overvejes at etablere mindre informationstavler 

i tilknytning hertil. 

Fortsat kontakt 

For at sikre et godt informationsniveau om såvel den nationale proces omkring nationalparkerne, 

hvor bl.a. Lille Vildmoserådets formand deltager som medlem af 

Den Nationale Følgegruppe, er det aftalt at opretholde en jævnlig kontakt mellem 

medarbejdere fra Sejlflod Kommune, Nordjyllands Amt og Buderupholm Statsskovdistrikt, 

som har deltaget i sekretariatets arbejde. 

Formålet er at formidle og viderebringe vigtige informationer dels til de repræsentanter 

for myndigheder, organisationer og lodsejere, som har været medlemmer af 

113 

.

114 

. 


Lille Vildmoserådet, dels til Lille Vildmosecentrets hjemmeside, så informationerne 

kan komme ud til offentligheden også ad denne vej. Endeligt kan en god udveksling 

af informationer medvirke til at formidle samarbejde omkring konkrete initiativer 

i området, bl.a. baseret på de forslag, som indgår i visionen.


6 Bilag 

Bilag 1. Miljøministerens brev af 8. april 2003 om igangsættelse af pilotprojektet. 

Bilag 2. Oplæg til vision for nationalparken. Juni 2004. 

Bilag 3. Afgrænsning af undersøgelsesområde. Lille Vildmoserådet. Marts 2004 

Bilag 4. Finansiering og budget (Revideret juli 2005). 

Bilag 5. Oversigt over projektgrundlag, udførte analyser og forarbejder til vision mv. 

115 

.

Bilag 1 

Miljøministerens brev af 8. april 2003 

om igangsættelse af pilotprojektet

Bilag 2 

Oplæg til vision for nationalparken. 

Juni 2004

Pilotprojekt Ll. Vildmose Nationalpark 

OPLÆG TIL VISION FOR NATIONALPARKEN 

30. juni 2004 

OJA 

Lille Vildmoserådet godkendte på møde den 18. marts 2004 en samlet, foreløbig vision for udviklingen 

af en nationalpark i og omkring Lille Vildmose inden for de kommende 20-30 år. Formålet med at opstille 

denne foreløbige vision er at give en ramme for pilotprojektet, herunder for indsatsen i de enkelte 

arbejdsgrupper. På Rådets møde den 16. juni 2004 blev det besluttet at tilføje et punkt om muligheder- 

ne for at drive almindeligt landbrug under afsnittet Udvikling i lokalsamfundet. 

Tidsrammen er fleksibel. Væsentlige dele kan muligvis gennemføres allerede i løbet af få år, men det er 

muligt, at det videre arbejde med pilotprojektet vil vise, at enkelte dele af visionen ikke kan eller skal 

opfyldes, eller at målene først vil kunne nås på endnu længere sigt. Visionen vil imidlertid på 

nuværende tidspunkt kunne udgøre grundlaget for de undersøgelser som skal belyse mulighederne 

herfor og medvirke til at vurdere, om de forskellige tiltag, der foreslås, er hensigtsmæssige eller 

overhovedet mulige at gennemføre. 

Kodeordene for visionen er: Helhedsbetragtninger, dynamisk og udfordrende natur, oplevelser, lokal 

forankring, frivillighed, fleksibilitet og tilpasning. 

Mål for Lille Vildmose Nationalpark 

• Lille Vildmose og de nærmeste randområder skal udvikles til en veletableret nationalpark, som 

fuldt ud lever op til internationale standarder. 

• Nationalparken skal forvaltes efter klart formulerede mål, som sikrer en langsigtet stabil udvikling 

for områdets natur og lokalbefolkning, herunder: 

1. Sikre og forbedre den landskabelige helhed, bevare naturværdier og videnskabelige 

værdier, kulturhistoriske og arkæologiske værdier i Nationalparken og randområderne. 

2. Fremme af bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne i Nationalparken og 

randområderne. 

3. Fremme af social og økonomisk udvikling i Nationalparken og randområderne. 

• Der skal opbygges en organisation og administration, som kan sikre en helhedsorienteret 

planlægning og drift af nationalparken, gennemførelse af naturpleje, vildtforvaltning og 

naturformidling, afvejning af friluftsaktiviteter, erhvervs- og turisttiltag i forhold til 

naturbeskyttelse samt inddragelse af interesseorganisationer, lodsejere, beboere og brugere af 

området.

Afgrænsning 

• Nationalparken afgrænses på baggrund af nærmere undersøgelser af natur, kulturmiljø, friluftsliv 

og landskab inden for et område, der består af et ca. 40.000 stort land- og havområde. Ved 

afgrænsningen tilstræbes det, at parken dækker en eller flere økølogiske enheder, jf. de 

internationale klassifikationer. 

• Ændringer i den hidtidige arealanvendelse med henblik på at fremme naturværdierne uden for de 

fredede områder søges i videst muligt omfang gennemført gennem frivillige aftaler. 

• Mindre udvidelser af nationalparken på land vil også kun finde sted gennem frivillige aftaler. 

Naturforvaltning og fri dynamik 

• Der gennemføres i videst muligt omfang en række naturgenopretnings og naturplejeprojekter, som 

har til formål at sikre og forbedre naturtilstanden i Nationalparken. 

• Projekter, hvis væsentlige formål er at bevare og sikre de nuværende naturværdier, eksempelvis de 

tilbageværende dele af den oprindelige højmose, vil være prioriteret, mens øvrige projekter, som 

bl.a. tilsigter genskabelse af økølogiske helheder først forventes gennemført på længere sigt. 

• Naturforvaltningsprojekter skal gennemføre på frivillig basis og tilrettelægges under hensyn til de 

hidtidige ejere og brugere af arealerne 

• Der etableres på sigt en større samlet indhegning, omfattende bl.a. de nuværende hegnede 

naturområder og området her imellem, hvor det skal være muligt at ”slippe naturen løs”, så den kan 

udvikle sig frit på egne præmisser og så vidt muligt uden menneskelig indgriben. 

• Den oprindelige bestand af vildsvin og kronhjorte kan suppleres med bestande af forskellige store 

græsædere, som sikrer en naturlig dynamik i området efter nærmere fastlagte principper. Bestanden 

af udsatte arter overvåges tæt efter veterinære og dyreetiske standarder, ligesom den kan reguleres 

for at sikre så naturlige forhold som muligt p.gr.a. hegningen og fraværet af store rovdyr . 

• Skovene i de to særligt beskyttede kerneområder, som publikum kan besøge på guidede ture, søges 

omlagt til fri succession og gammelskovsdrift. 

• Udviklingen af nationalparken skal bidrage til og indgå i opbygningen af et netværk af økologiske 

forbindelser til andre vigtige naturområder i Himmerland, f.eks. Rold Skov, Lindenborg- og 

Sønderup Ådale, de Himmerlandske Heder og Vilsted Sø 

2

Friluftsliv og turisme 

• Der skal udvikles en omfattende rekreativ infrastruktur med vandre- og cykelstier samt fugletårne, 

hvor de besøgende på egen hånd, med respekt for dyre- og plantelivet, kan opleve mose- og 

kystlandskabet. 

• Der udvikles alternative transportformer i det centrale område, så almindelig bilfærdsel her kan 

begrænses til enkelte strækninger. Mulighederne kan f.eks. være leje af cykler, elektriske biler, 

hestevognskørsel og ture med en genåbnet tørvebane. 

• Tørvegravning kan fortsætte eller etableres i enkelte delområder som en del af områdets 

kulturformidling, også efter at den erhvervsmæssige indvinding af tørv er afsluttet. Her kan man 

kunne se forskellige typer af tørvegravning og den udvikling, der er sket i indvinding og anvendelse 

af tørv igennem århundreder. 

• Der etableres et Vildmosecenter med nye bygninger og publikumsfaciliteter, som henvender sig 

både til nordjyder og til et stigende omfang af naturturister fra ind- og udland. Centret skal være 

midtpunkt for formidlingen af nationalparkens særlige natur og kulturhistorie, og her kan nye ideer 

for naturgenopretning, naturpleje, erhvervsudvikling og meget andet præsenteres og debatteres. 

• Mulighederne for at anvende og opleve kystområdet skal forbedres, ligesom formidlingen af dette 

områdes natur-, kultur- og landskabsværdier skal styrkes. 

Udvikling i lokalsamfundet 

• Lokalbefolkningen i nationalparken og i randområderne skal inddrages i etableringen og 

udviklingen af nationalparken med henblik på at sikre et nært og positivt samspil mellem den 

daglige benyttelse af området og beskyttelsen af områdets natur- kultur- og landskabsværdier. 

• Det er fortsat muligt at drive almindeligt landbrug i nationalparken og i randområderne. 

• Samarbejdet med lokalbefolkningen indenfor nationalparken og i randområderne om erhvervs- og 

turismeudvikling, miljøvenlig landbrugsdrift og naturgenopretning skal fremmes med 

udgangspunkt i lokale initiativer. Sigtet skal være at fremme nye indkomstmuligheder, som kan øge 

den lokale indtjening eller afløse hidtidige beskæftigelsesområder, som over tiden vil bortfalde som 

følge af udviklingen inden for de traditionelle erhverv. Det er bl.a. væsentligt, at de forventede 

indtægter ved det øgede antal besøgende i videst muligt omfang genereres til lokalsamfundet. 

3

Bilag 3 

Afgrænsning af undersøgelsesområde. 

Lille Vildmoserådet. Marts 2004

PILOTPROJEKT 

LILLE VILDMOSE NATIONALPARK 

Afgrænsning af et undersøgelsesområde 

Lille Vildmoserådet har på sit møde den 18. marts 2004 afgrænset det område, som skal danne rammen om 

de undersøgelser, der skal gennemføres, for at Rådet kan udarbejde en vision for en kommende nationalpark. 

Undersøgelsesområdet er vist på kortet på næste side. 

Der er ikke hermed taget stilling den afgrænsning af nationalparken, som til sin tid skal indgå i visionen. 

Dette spørgsmål vil først blive afklaret, når undersøgelserne er udført og på baggrund af den 

borgerinddragelse, som er et centralt led i udarbejdelsen af visionen. 

Undersøgelsesområdet har til formål, sammen med den tilhørende indledende landskabsbeskrivelse: 

• at udgøre den geografiske ramme for de videre undersøgelser i pilotprojektet 

• at danne baggrund for lokalisering af problemer, der er knyttet til Lille Vildmose og en evt. kommende 

nationalparks funktion som en velfungerende enhed 

• at give indsigt i planlægningsmuligheder og -begrænsninger 

• at indkredse områder og problemstillinger af betydning for den efterfølgende udarbejdelse af definition, 

vision og afgrænsning af en nationalpark 

Undersøgelsesområdet er afgrænset på grundlag af naturgeografiske, kulturgeografiske og 

planlægningsmæssige forhold. Der er ved afgrænsningen er lagt særligt vægt på de landskabelige og 

hydrologiske forhold, som har væsentlig indflydelse på Lille Vildmose og havområdet østfor. 

De landskabelige helheder er knyttet til havet og de hævede havbundsområder, der nu henligger som lavland 

op mod de tidligere kystskrænter. Skrænterne danner en markant overgang til det højtliggende 

morænebakkeland. Lavlandet afskæres delvis fra havet af det langstrakte bakkeparti, der ligger langs kysten 

med Mulbjergene som det mest markante parti, samt af de strandvoldssystemer, der herfra strækker sig ud 

mod nord og syd. Set fra Vildmosen fremstår Tofte Bakke og bakkerne ved Kongstedlund og Smidie på 

samme måde som øer, der bryder det udbredte lavlandsområde, der tidligere har været hav. 

De hydrologiske helheder udgøres af de afstrømningsområder, som er beliggende mellem Aalborg Bugt og 

vandskellet, der har sin vestligste udbredelse på det højtliggende moræneland umiddelbart ovenfor de 

tidligere kystskrænter. Landskabets former er bestemmende for vandløbenes forløb. Størstedelen af 

Haslevgårde å´s opland indgår i den vestlige og sydlige del af undersøgelsesområdet, idet åen løber gennem 

området og ud i Kattegat. Mod nord følger afgrænsningen ikke helt vandløbsoplandene, da de pågældende 

vandløb kun i begrænset omfang berører Lille Vildmose og desuden har afløb til Limfjorden. 

Det nære havområde, der består af de meget lavvandede områder ud for Himmerlands østkyst, er en del af 

områdets landskab og hydrologi. De geologisk-historiske processer mellem hav og landskab vidner om disse 

sammenhænge og kan ses overalt i området. For at få en marin helhed på havområdet er den østlige grænse 

for Ramsar- og Habitatområdet og sejlrenderne ud for Limfjorden og Mariager Fjord valgt som naturlige 

afgrænsninger. 

Arealstørrelsen for undersøgelsesområdet udgør 46.322 ha. Heraf udgør lavlandsområdet 15.631 ha, 

bakkelandet 4.411 ha og havområdet 26.280 ha. 

Afgrænsningen af undersøgelsesområdet betyder ikke nødvendigvis, at alt vil blive undersøgt lige grundigt 

indenfor hele området. Omfanget og detaljeringsgraden vil afhænge af temaet for den enkelte undersøgelse. I 

enkelte tilfælde kan det desuden være nødvendigt af hensyn til emnet at inddrage mindre dele af de 

tilstødende områder.

Bilag 4 

Finansiering og budget 

(Revideret juli 2005)

Finansiering og budget (Revideret juli 2005) 

Pilotprojektet finansieres gennem bidrag fra Miljøministeriet og Friluftsrådet (MM/FR), fra Nordjyllands 

Amt og EU (NJA/EU), samt fra Sejlflod Kommune (SEK). Revidering omfatter kun MM/FR-poster. 

Det samlede budget udgør 9,865 mio. kr. (inkl. personaleforbrug) fordelt på følgende poster (beløb i t.kr.): 

MM/FR NJA/EU SEK IALT 

A. SEKRETARIAT 

Projektsekretær, løn m.v. 870 105 80 1.055 

Løn, til drift af hjemmeside, regnskab m.v. 75 75 

Mødevirksomhed, Råd, sekretariat 75 5 5 75 

Workshop for Rådet 30 30 

Erfaringsudveksling 20 15 15 50 

Koordinator, borgerinddragelse 260 50 310 

Samlet 1.330 125 150 1.590 

B. BORGERINDDRAGELSE OG INFORMATION 

Opstart 20 20 

Logokonkurrence 10 10 

Bistand til udarbejdelse af strategi 115 115 

Borgermøder 160 160 

Emneseminarer 25 25 

Lokale initiativgrupper (Mobilisering) 128 128 

Evaluering af borgerdeltagelse 93 93 

Nyhedsbreve 15 15 

Spørgeskemaundersøgelse 44 44 

Åbenthus og information 70 70 

Erfaringsudveksling 20 20 

Samlet 680 20 700 

C. UNDERSØGELSER OG DOKUMENTATION 

Landskabsbeskrivelse 90 90 

Landskabsværdier 160 160 

Kulturhistorie 50 50 

Naturforvaltning 200 100 300 

Naturgenopretning 200 200 

Vildmark, store dyr 140 140 

Friluftsliv og turisme 170 100 270 

Information og markedsføring 60 60 120 

Vildmosecenter 400 400 

Finansieringsmuligheder 5 5 

Udarbejdelse af vision m.v. 765 765 

Erfaringsudveksling 100 100 

Koordinator og øvrigt personale 330 90 420 

Samlet 1.940 690 490 3.120 

D. FYSISKE PROJEKTER 

Naturpleje langs østkysten 500 500 

Projekt "Vildokse" 300 100 400 

Stier, handicapanlæg m.v. 100 1.000 1.100 

Udstilling ved Mulbjergene 70 100 100 270 

Forprojekt til udsigtspunkt på Mulbjergene 45 45 

Foldere kort, video m.v. (MOPARK) 1.000 1.000 

Vildmosecentret, eksl. anlæg m.v. 1.000 1.000 

Projektkoordinator 125 100 225 

Samlet 215 4.025 300 4.525 

A.+B.+C.+D. 4.065 4.840 960 9.865

Bilag 5 

Oversigt over projektgrundlag, 

udførte analyser og forarbejder 

til vision

Oversigt over projektgrundlag, undersøgelser og 

forarbejder til vision m.v. 

Projektgrundlag 

Oplæg til pilotprojekt. Nordjyllands Amt og Sejlflod kommune. Februar 2003. 

Projektbeskrivelse med budget. Lille Vildmoserådet. Marts 2004. 

Oplæg til vision. Lille Vildmoserådet. Juni 2004 

Afgrænsning af undersøgelsesområde. Lille Vildmoserådet. Marts 2004. 

Landskabsbeskrivelse. Nordjyllands Amt. Maj 2004. 

Midtvejsstatus. Lille Vildmoserådet. Juni 2004. 

Undersøgelser 

Landskabelige og oplevelsesmæssige værdier i Lille Vildmose. Konsulentrapport 

udarbejdet for Pilotprojektet Lille Vildmose Nationalpark. Sven Allan Jensen A/S. 

December 2004. 

Eksisterende natur. Konsulentrapport udarbejdet for Pilotprojektet Lille Vildmose 

Nationalpark. Katrine Petersen. November 2004. 

Eksisterende og potentiel natur i delområde 5. konsulentrapport udarbejdet for 

Pilotprojektet Lille Vildmose Nationalpark. HabitatVision. December 2004. 

Naturscenarier for Lille Vildmose Nationalpark. Konsulentrapport udarbejdet for 

Pilotprojektet Lille Vildmose Nationalpark. HabitatVision. December 2004. 

Mulighederne for naturgenopretning i og omkring Lille Vildmose. Konsulentrapport 

udarbejdet for Pilotprojektet Lille Vildmose Nationalpark. COWI. December 2004. 

Analyse af nuværende og potentielle store planteædere i Lille Vildmose. 

Konsulentrapport udarbejdet for Pilotprojektet Lille Vildmose Nationalpark. 

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Januar 2005.

Friluftsliv og turisme i Lille Vildmose. Konsulentrapport udarbejdet for Pilotprojektet 

Lille Vildmose Nationalpark. Malthas Tegnestue. December 2004. 

Forprojekt til udsigtspunkt på Mulbjergene. Malthas Tegnestue. December 2004. 

Følsomhedsanalyse for naturen i Lille Vildmose. Konsulentrapport udarbejdet for 

Pilotprojektet Lille Vildmose Nationalpark. Carl Bro. December 2004. 

Lille Vildmose - en kulturhistorisk oversigt. Konsulentrapport udarbejdet for 

Pilotprojektet Lille Vildmose Nationalpark. Lise Andersen, Hadsund Egns Museum. 

December 2004. 

Kommunikationsplan 2005-2015. Konsulentrapport udarbejdet for Pilotprojekt 

Lille Vildmose Nationalpark. Tankegang A/S. Februar 2005. 

Oversigt over støttemuligheder. Konsulentrapport udarbejdet for Pilotprojekt 

Lille vildmose Nationalpark. Kjeld Kjærgaard Jensen. December 2004. 

Forarbejder til vision 

Scenarier for nationalparken. Notat udarbejdet for Lille Vildmoserådet. COWI. 

Marts 2005. 

Vurdering af vejforholdene i Lille Vildmose. Teknisk notat udarbejdet for Pilotprojekt 

Lille Vildmose Nationalpark. COWI. April 2005. 

Forslag til vision. Konsulentrapport udarbejdet for Lille Vildmoserådet. COWI. 

Juli 2005. 

Økonomien i nationalparken. Teknisk rapport udarbejdet for Pilotprojektet 

Lille Vildmose Nationalpark. COWI. Juli 2005. 

Velfærdsøkonomisk analyse af Pilotprojekt Lille Vildmose Nationalpark. 

Udkast udarbejdet for Lille Vildmoserådet. COWI. September 2005. 

Evaluering af borgerinddragelsen i pilotprojektet Nationalpark Lille Vildmose. 

Udkast udarbejdet for Lille Vildmoserådet. Kvistgaard Consult. September 2005. 

Studieture 

Naturgenopretning af tidligere højmosearealer i Sønderjylland og på Djursland. 

Turrapport udarbejdet for Pilotprojekt Lille Vildmose Nationalpark. Bjarke Huus 

Jensen. 2004. 

Erfaringer med store græsædere ved Pape-søen, Letland. Rapport fra studietur, 

arrangeret af WWF, udarbejdet for Pilotprojekt Lille Vildmose Nationalpark. 

Bjarke Huus Jensen og Uffe Gjøl Sørensen. November 2004.

Studietur til Müritz Nationalpark, Tyskland. Turrapport udarbejdet for Pilotprojekt 

Lille Vildmose Nationalpark. Susanne Gregersen. November 2004. 

Notat om en eventuel dansk rollle i bevarelsen af den europæiske bison. Turrapport 

fra Rumænien. Uffe Gjøl Sørensen, september 2005. 

Foldere 

Mulbjerge. Nordjyllands Amt. 2004. 

Lille Vildmose. Folder. Aage V. Jensens Fonde. 2004. 

Urokseprojektet. Pilotprojekt Lille Vildmose Nationalpark i samarbejde med MOPARK. 

2004. 

Stjernepunkter i Lille Vildmose. Pilotprojektet Lille Vildmose Nationalpark. 2005. 

Naturgenopretning i Lille Vildmose. udarbejdet for Pilotprojekt Lille Vildmose 

Nationalpark. COWI. Marts 2005. 

Hvilke regler gælder i Lille Vildmose - Nationalpark eller ej. Pilotprojekt Lille Vildmose 

Nationalpark. 1. oplag marts 2005. 2. oplag maj 2005. 

Referater og projektbeskrivelser. 

(Offentliggjort på pilotprojektets hjemmeside.) 

Referater og resuméer fra møder i Lille Vildmoserådet 

Referater af sekretariatsmøder 

Referater af møder i arbejdsgrupperne. 

Referater fra borgermøder og møder med interessegrupper 

Projektbeskrivelser for undersøgelser og udarbejdelse af vision. 

Nyhedsbrev 1-10. Pilotprojekt Lille Vildmose Nationalpark. 2003-05.

Slutrapport - Danmarks nationalparker

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?