Potentielle naturområder i Nordsjælland - Danmarks nationalparker

Potentiel natur
i undersøgelsesområdet for
Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Potentiel natur
i undersøgelsesområdet for Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland.
Karin Jensen, Frederiksborg Amt, Landskabsafdelingen. 2005.
Forsidefoto: Sodemark ved Esrum
Fotograf: Mogens Holmen, Frederiksborg Amt, Landskabsafdelingen.
2

Indholdsfortegnelse
Naturdimensionen i pilotprojekter for nationalparker i Danmark ..................................... 4
Potentialer i undersøgelsesområdet ................................................................................... 5
Naturgeografiske forhold ...............................……..................................... 5
Vegetationsudvikling ...........................................…………………........... 6
Hvilke naturtyper hvor? .......................……………................................... 6
Potentielle naturområder........................................……………………............................ 7
Fossile fjorde ......................................................……………........................................... 7
.
Lavbunds-/tørvebundsarealer ..........................………….................................................. 8
Ådale ..................................................................…........................................................... 9
Åse og andre stærkt skrånende arealer ........................…………...................................... 9
Skovområder .........................................................………………................................... 10
Større sammenhængende naturområder – på langt sigt .....................….......................... 12
.
Arresøområdet .....................................................................……………….................... 12
De tre fossile fjorde langs Kattegat mellem Gilleleje og Hornbæk ...…………….......... 13
Søborg Sø ……………………………………………………….…....….. 13
Esrum Å ……………………………………………………….……….….15
Pandehave Å …………………………………………………….………. 16
Kystskrænterne langs Kattegat ......................……………………….........….................. 16
Skovene i den østlige del af Nordsjælland .....................…………………....….............. 17
Kort …………………………………………………………………………..……… 18-26
Referencer …………………………………………………………………………..……27
3

Naturdimensionen i pilotprojekter for nationalparker i Danmark
Én af ambitionerne med at etablere nationalparker i Danmark er, at ”naturen skal have
bedre plads til at udvikle sig indenfor større sammenhængende områder, som vil kunne
skabe bedre sammenhæng og dynamik i naturen.”, jf. regeringens Naturredegørelse 2002.
Her skal der være mulighed for større uforstyrrethed og mulighed for udvikling af en natur
med de særlige funktioner og strukturer, der er nødvendige for naturtypers og vilde plante-
og dyrearters fortsatte forekomst på langt sigt.
I regeringens ”Handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse i Danmark
2004-2009” anføres: ”Målet med nationalparkerne er at styrke naturen og dens mulighed
for udvikling i større sammenhængende områder, herunder at bevare biodiversiteten,
landskaberne og de kulturhistoriske værdier. Områderne skal repræsentere forskellige
typiske danske natur- og landskabstyper, forbedre dyre- og plantelivet og dets
spredningsmuligheder, sikre naturens dynamik og økosystemernes processer og være
attraktive mål med unikke naturoplevelser for befolkningen og turister.
Initiativet til udvikling af danske nationalparker involverer såvel forbedring af kvaliteten af
eksisterende natur som genopretning og etablering af nye naturområder. Inden for
nationalparkerne kan man tilgodese behovet for større sammenhæng mellem
naturområderne, udlægge områder, hvor naturen udvikler sig efter sin egen dynamik, løse
en række konkrete problemer, f.eks. at naturen har for lidt vand, at de lysåbne naturtyper
gror til, at naturen påvirkes af for mange næringsstoffer, pesticider mv., og man vil kunne
tilgodese behovet for indsats til forbedring af situationen for en række arter på Rødlisten
om de truede planter og dyr.”
For at nå ambitionerne og målet er det nødvendigt dels at sikre de naturområder, der
allerede findes i undersøgelsesområdet for Pilotprojekt Nationalpark Kongernes
Nordsjælland, dels at realisere de naturmæssige potentialer, som undersøgelsesområdet
indeholder. Afgrænsningen af undersøgelsesområdet fremgår af kort 1.
De eksisterende naturværdier er beskrevet i særskilte rapporter - de naturmæssige
potentialer vil blive beskrevet i denne rapport.
4

Kort 1
Potentialer i undersøgelsesområdet
I denne rapport bekrives potentialer på langt sigt - potentialer, som det vil være realistisk at
forestille sig realiseret i et 25-30 årigt perspektiv.
Naturgeografiske forhold
Få steder i Danmark - om overhovedet nogen – findes en så varieret naturgeografi samlet
på et så relativt begrænset område som Nordsjælland, jf. landskabsanalysen Beskrivelse af
landskabstyper, som er udført i forbindelse med pilotprojektet. En medvirkende årsag hertil
er, at regionen i slutningen af sidste istid dannede rammen om flere glaciale ophold og
mindre genfremstød. Mens fremstødene har dannet større og mindre
randmorænelandskaber, har opholdene forårsaget adskillige dødislignende landskaber.
Ganske betydelige dele af regionens lavtliggende terræn har endvidere ligget under
havniveau i den seneste istid, Litorina-istiden, se kort 2. Ingen steder på Sjælland har
landhævningen efter istiden været større end i Nordsjælland, hvorfor regionen rummer
omfattende vådområder af gammel havbund. Samme landhævning har resulteret i høje
kystskrænter langs især nordkysten. Endelig har flyvesandflugt i perioden 1500-1800 sat sit
præg på den nordvestlige del af regionen.
Disse naturgeografiske forhold danner udgangspunkt for et meget varieret eksisterende og
potentielt naturindhold i undersøgelsesområdet.
5

Vegetationsudvikling
Lige siden isen smeltede tilbage fra Danmark for 10.000 år siden har landskabet og
vegetationen undergået forandringer. Fra begyndelsen har ændringerne udelukkende været
naturgivne; det drejer sig om klimaændringer, jordbundsudvikling, ændringer i havspejlets
relative højde og indvandring af plante- og dyrearter. Efterhånden har menneskets
indflydelse via drift og anden påvirkning gjort sig stadig stærkere gældende. Endelig har
vegetationsudviklingen over tid (succession) ført til forandringer.
Hvilke naturtyper hvor?
Bestemmende for, hvilken vegetation og hvilke naturtyper et givet område indeholder, er
forhold som jordbundens beskaffenhed, herunder hydrologi og indhold af næringsstoffer,
klima, stedets plante- og dyreliv samt områdets drift og anvendelse. De nævnte forhold er
således også bestemmende for hvilke naturmæssige potentialer et område rummer.
Et områdes vegetation er af afgørende betydning for hvilke andre organismer, der i øvrigt
forekommer, idet vegetationen er bestemmende for et steds egnethed som
fødesøgningssted, ynglelokalitet, skjul, overvintringssted m.m. for de fleste insekter, fugle,
svampe, bakterier, pattedyr og padder.
Størstedelen af Danmark har på et tidspunkt været dækket af skov – tillige med vådområder
og arealer afgræsset af vilde planteædende dyr. Skoven har været varieret med en
kombination af lukket skov, græsset åben skov, sumpskov m.m. Ved ophør af drift af de
lysåbne naturområder, og for den sags skyld også de dyrkede arealer, vil der ske en
tilgroning med høje urter og senere buske og træer, idet vegetationen på størstedelen af
landets arealer på langt sigt vil udvikle sig til krat og skov, såfremt driften ophører. I
forhold til tidligere tider vil tilgroningen have lettere spil – både på grund af
næringsberigelse, drænede jorder og lavere forekomst af vilde græssende dyr. Vilde dyrs
græsning og havets og vindens erosion af især kyststrækninger vil stedvis kunne holde
arealer lysåbne.
6

Potentielle naturområder
I nationalparkerne skal naturen som nævnt have bedre plads til at udvikle sig indenfor
større sammenhængende naturområder – med større udforstyrrethed, større sammenhæng
mellem naturområderne og med plads til områder, hvor naturen udvikler sig efter sin egen
dynamik, jf. regeringens handlingsplan 2004-2009.
Ved beskrivelse og vurdering af undersøgelsesområdets naturmæssige potentialer er der en
række områdetyper, som er i særligt fokus og beskrives i det følgende. Det drejer sig om
fossile fjorde, lavbunds-/tørvebundsarealer, ådale samt åse og andre stærkt skrånende
arealer.
Materiale, som i denne rapport er anvendt ved vurdering af undersøgelsesområdets
naturmæssige potentialer, er
jordartskort (kort 3)
Videnskabernes Selskabs Kort 1762-1805 - for Sjælland tegnet i perioden 1768-
1772 (kort 4)
historiske kort tegnet i perioden 1894-1899
kort visende Litorinahavets udstrækning (kort 2)
Per Smeds Landskabskort
kort over lavbundsarealer (kort 5)
nutidige kort med vandløb og beskyttede naturtyper (naturbeskyttelseslovens § 3)
(kort 6)
kort over arealer med hældning mellem 6 og 12 grader samt over 12 grader (kort 7).
Videnskabernes Selskabs Kort er den første videnskabelige og systematiske kortlægning af
Danmark. Den belyser det datidige landskab, som det så ud før landvindingerne,
landboreformerne og den teknologiske udvikling, der medførte en dramatisk forandring af
landet i løbet af 1800-tallet.
Det første kort, der blev tegnet, var kortet over Nordøstsjælland i 1768, se kort 4. Dette kort
har ikke hverken kratskov eller indsand/klit på trods af, at der f.eks. forekommer
indsand/klit ved det omfattende Tisvilde Hegn (ses også af jordartskortet, kort 3).
Baggrunden herfor er, at de to nævnte klassifikationer først blev indført ved senere
kortlægninger.
Fossile fjorde
Indenfor undersøgelsesområdet ligger der fossile fjorde flere steder langs Kattegatkysten,
se kort 2. Fjordene udgjorde som ovenfor nævnt en del af litorinahavet. Landhævning førte
til at de fossile fjorde blev ferske vandområder samt at de blev mere lavvandede eller
delvist tørlagte. Senere tiders dræning har ført til at store dele af områderne har været i
omdrift.
Som det fremgår af kort 2 er de fossile fjorde lokaliseret til områder omkring Pandehave Å,
Esrum Å, Søborg Sø og Arresø samt den nordligste del af Højbro Å. Den fossile fjord
omkring Højbro Å er dog bebygget med sommerhuse og indeholder således ikke potentiale
for at indgå i et større sammenhængende naturområde.

Mod syd afgrænses undersøgelsesområdet af den fossile fjord omkring Havelse Å, som
munder ud i Roskilde Fjord – kun området nord for åen indgår i undersøgelsesområdet, se
kort 2.
Både i forhold til natur, landskab og kulturhistorie rummer de fossile fjorde store værdier
og potentialer. Der er flere scenarier for sikring af disse. Èt scenarium er blot at sikre, at de
fossile fjorde fortsat kan erkendes i landskabet. Som minimum indebærer dette, at
fjordbundsarealerne ikke tilbygges eller tilplantes. Et mere vidtgående scenarium med et
større naturmæssigt indhold er at etablere vådområder på den gamle fjordbund. De
lavestliggende arealer vil ved indstilling af dræningen blive permanent vanddækkede, mens
andre arealer vil fremstå som, eller kunne udvikle sig til, moser og ferske enge. For at
hindre en fuldstændig tilgroning med krat og skov – som vil sløre muligheden for at se de
fossile fjordes udstrækning og afgrænsning – kan der sikres drift af vådområderne med
afgræsning og/eller slæt, så vegetationen holdes lav og lysåben.
Lavbunds-/tørvebundsarealer
Det generelt uhomogene istidslandskab i Nordsjælland har haft betydning for
jordbundsdannelsen, blandt andet med dannelse af særdeles mange store og små områder af
vådbundsjorder, jf. Beskrivelse af landskabstyper (2005). Lavningerne i et
morænelandskab vil ofte være præget af vådbundsjorder, idet regnvand siden istiden
gennemgående har haft svært ved at finde vej ud af terrænsystemet. Jordartsmæssigt
afspejler det sig i en mængde små og ofte aflange pletter af ferskvandstørv, se kort 3.
Lavbundsarealerne omfatter afvandede søer, tørlagte lavvandede kystområder samt
områder som er eller tidligere har været enge og moser. Mange lavbundsarealer er tørlagte
via dræning, andre er fremkommet som følge af faldende grundvandsstand eller
landhævning. Lavbundsarealerne, som er markeret på kort 5, er arealer, som ligger under
kote 5 (koten angiver højden over Dansk Normal Nul (DNN)). Indenfor
undersøgelsesområdet omfatter lavbundsarealerne de store afvandede søer, Søborg Sø og
Keldsø, og tillige de fossile fjorde, vandløbsnære arealer i ådalene og adskillige større og
mindre vådområder med vandhuller, moser og enge.
For størstedelen af lavbundsarealernes vedkommende, er jordarten ferskvandstørv, hvilket
bevidner, at der er tale om områder, som tidligere har været permanent vanddækkede, idet
dannelse af tørv forudsætter permanent vanddækning gennem en længere periode, se kort
3. I Søborg Sø-området er jordarten ferskvandsler.
Det naturmæssige potentiale på lavbundsarealerne er etablering af større sammenhængende
naturområder med en mosaik af våde, fugtige og tidvis tørre arealer med drift i form af
græsning eller slæt. Som for de fossile fjorde gælder, at det er af stor betydning at friholde
lavbundsarealerne for tilbygning og tilplantning, idet sådanne tiltag vil gøre det vanskeligt
at erkende landskabets vekslende terræn, som i både naturmæssig, landskabelig og
kulturhistorisk henseende er værdifulde at bevare, så historien fortsat kan aflæses af
landskabet.
8

Ådale
Indenfor undersøgelsesområdet ligger et stort antal vandløb – med mere eller mindre
oprindelige forløb og vandløbsnære omgivelser, se kort 6.
Langt hovedparten af de oprindelige vandløbs forløb er gennem tiden ændret med henblik
på en forbedring af deres evne til at aflede vand fra de dyrkede jorder og for at hindre
periodevise oversvømmelser af de vandløbsnære arealer. De væsentligste af disse
ændringer omfatter udretning og rørlægning af vandløbene samt dræning af de
vandløbsnære arealer.
Der er således store naturmæssige potentialer knyttet til retablering af oprindelige vandløb:
genslyngning af udrettede strækninger, åbning af rørlagte strækninger, sløjfning af dræn
samt sikring af mulighed for naturlig mæandrering af vandløbet. Ved retablering af
vandløbene og de vandløbsnære arealer kan ådalene sikres en karakteristisk struktur med
vandløbet i bunden af ådalen omgivet af tidvis oversvømmede arealer med en mosaik af
permanent fugtige arealer og engarealer, der i sommerperioden vil være tilstrækkeligt tørre
til at de kan afgræsses eller slås. Ovenfor disse arealer vil der typisk være mere tørre enge
og overdrev, der vil kunne afgræsses hele året.
De vandløb, som løber gennem en fossil fjord, rummer i kraft heraf store potentialer for
etablering af større sammenhængende naturområder med vandløb og tilgrænsende
vådområder med en mosaik af våde, fugtige og tørre naturområder.
Åse og andre stærkt skrånende arealer
Skrånende arealer (se kort 7) udgør naturmæssigt og geologisk/landskabeligt værdifulde
elementer, som giver terrænmæssig variation og rummer muligheder for etablering af
sammenhængende områder med naturtyper, der forekommer på tørre, naturligt veldrænede
arealer, der tillige oftest er næringsfattige.
Jordarten på åsene og de skrånende arealer er smeltevandsgrus eller smeltevandssand,
kystnært er det flyvesand. Disse jordarter holder dårligt på regnvandet og tilførte
næringsstoffer udvaskes relativt hurtigt; sand og grus danner derfor udgangspunkt for
forekomst af tør og nøjsom vegetation, som er karakteristisk for overdrev og heder.
En mulighed for at skabe større sammenhængende områder med lysåben
tørbundsvegetation ligger i at sammenbinde naturområder med eksisterende og potentiel
forekomst af tørre lysåbne naturtyper; relevante områder i den sammenhæng er foruden
åse, skrænter og andre stærkt skrånende arealer, områder med heder, overdrev, gravhøje
med hede-/overdrevsvegetation samt i en vis udstrækning diger.
Hvis de rette betingelser er til stede, vil der kunne ske spredning af arter fra eksisterende
tørbundslokaliteter til tilgrænsende arealer med de rette vokseforhold. For plantearter, der
er karakteristiske for overdrev og heder, er de rette betingelser blandt andet, at der skal
være næringsfattige vokseforhold. Ofte har de arealer, der rummer potentiale for etablering
af hede-/overdrevsvegetation, været under omdrift og er i den forbindelse blevet tilført
gødning. Derfor kan det være af stor betydning at foretage en udpining af jorden gennem et
par år, eksempelvis i form af gentagne slåninger med efterfølgende fjernelse af det afslåede
plantemateriale.
9

Som det fremgår af rapporten om naturindholdet i det åbne land er der på mange af åsene
og de stærkt skrånende arealer forekomst af eksisterende overdrev og heder, hvorfra
spredning af de arter, der er karakteristiske for disse naturtyper, kan foregå.
Karakteristiske hede- og overdrevsplantearter er afhængige af lysåbne voksesteder og er
tilpasset afgræsning og/eller slæt – såfremt voksestederne gror til, vil hede-
/overdrevsarterne blive skygget ud og forsvinde. For at sikre, at de arealer, hvorpå der
ønskes etableret hede eller overdrev, holdes lysåbne, skal der ske afgræsning eller slåning –
for hederne eventuelt kombineret med afbrænding.
Åsene
Åsene i undersøgelsesområdet omfatter Vibjerg og Lundebakke (som udgør den nordlige
del af Strø Bjerge-åsen, der strækker sig fra Ølsted til Gørløse), Hornebyåsen syd for
Hornbæk samt åsen på Heatherhill ved Rågeleje, se kort 2 og kort 7.
Vibjerg/Lundebakke rummer, som det fremgår af rapporten om naturindholdet i det åbne
land, eksisterende overdrevslokaliteter med et højt indhold af plantearter, som er
karakteristiske for overdrev. Hvis de rette betingelser er til stede, kan plantearterne spredes
fra disse lokaliteter til tilgrænsende lokaliteter.
Kystskrænterne
Kystskrænterne udgør en kategori for sig – langs hele Kattegatkysten og Roskilde
Fjordkysten syd for Frederiksværk er der ubrudte strækninger med kystnære skrænter.
Omfattende dele af strækningerne er udlagt som sommerhusområder og bebyggede, men
kystskrænterne langs Kattegat og langs Roskilde Fjord indeholder fortsat et stort antal
meget værdifulde hede- og overdrevslokaliteter, (jf. rapporten Naturindholdet i det åbne
land) samt potentialer for etablering af sammenhængende strækninger med hede- og
overdrevsvegetation, se kort 6 og kort 7.
Skrånende og stærkt skrånende arealer
Udover åsene og kystskrænterne er der i undersøgelsesområdet en lang række stærkt
skrånende arealer, se kort 7. En særlig tæt forekomst af stærkt skrånende arealer findes i
området omkring Frederiksværk – Arrenæs, Arrenakke og Vinderødområdet. Hertil
kommer gamle kystskrænter på nordsiden af den fossile fjord med Havelse Å, området
øst/nordøst for Arresø, områder i og omkring skovene Tisvilde Hegn og Grib Skov
(parallelbakker), de gamle kystskrænter omkring Pandehave Å med hedeområdet Rusland,
området mellem Esrum Sø og Kattegat med blandt andet områderne omkring Firhøj,
Hesbjerg og Høbjerg samt strøget vest for Esrum Sø mellem Knurrenborg Vang og
Klosterris Hegn.
Skovområder
Undersøgelsesområdet er rigt på skove. Hovedparten er skovene er statsejede. Skovenes
biologiske indhold er beskrevet i rapporten Analyse af den biologiske mangfoldighed i
nordsjællandske statsskove.
I skovområderne frembyder jordbunden en mosaik af lavtliggende tørvejordsområder,
højereliggende morænelersområder og skrånende arealer på smeltevandssand/-grus, se kort
3.
10

Kort 8
Af Videnskabernes Selskabs Kort over arealanvendelsen i 1768-1772, kort 4 og kort 8, ses,
at de nordsjællandske skove dengang havde en større geografisk udbredelse end i dag, og at
arealanvendelsen tidligere i stort omfang synes at have bestået af en mosaik af åbne og
skovbevoksede arealer. Skovene fremstår i dag mere kompakte - i de nordsjællandske
statsskove udgør de lysåbne områder i dag under 10% af skovens samlede areal.
Ved at sammenholde beliggenheden af de eksisterende skove med Videnskabernes
Selskabs Kort fremgår, at meget store dele af de eksisterende skove er beliggende på
arealer, som har været skovbevoksede gennem århundreder, se kort 8, hvilket danner basis
for et rigere indhold af skovtilknyttede arter.
Store dele af skovene er kraftigt drænede ved hjælp af grøftning. Naturmæssigt ligger der
et stort potentiale knyttet til genskabelse af naturlig hydrologi i skovene. Ved at tilkaste
drængrøfterne kan der genskabes store sammenhængende våde og fugtige skovbevoksede
områder. Der skal dog tages behørigt hensyn til skovens særligt værdifulde lysåbne
naturområder, som f.eks. fattigkær, hængesæk, højmose og skovenge.
Skovområderne indeholder også store naturmæssige potentialer i tilknytning til udlægning
af arealer til tilgroning med henblik på etablering af tilgroningsskove og naturskove samt
områder med urørt skov.
11

Større sammenhængende naturområder – på langt sigt
Indenfor undersøgelsesområdet for Nationalpark Kongernes Nordsjælland ligger de største
og vigtigste potentialer for etablering af større sammenhængende naturområder i følgende
fire områder, som beskrives nærmere, se kort 9:
Arresø med omgivelser: udløb af Pøle Å, Æbelholt Å, Ramløse Å, Lyngby Å og
Strømbækrenden, Arrenæs/Arrenakke, moserne, sandflugtsområderne Asserbo
Plantage og Liseleje Plantage, Melby Overdrev, åsene Lundebakke/Vibjerg og
kystskrænterne langs Roskilde Fjord.
Området med de tre fossile fjorde langs Kattegat mellem Gilleleje og Hornbæk:
Søborg Sø, Esrum Å-området og Pandehave Å-området.
Skovene i den østlige del af nordsjælland.
Kystskrænterne langs Kattegat mellem Melby Overdrev og Hornbæk Plantage.
Arresøområdet
Hele Arresø fremstod for ca. 10.000 år siden som en lavvandet fjord åben ud til Kattegat og
med fjordarme, der i dag rummer meget værdifulde fugtige naturtyper som
Ellemosen/Holløse Bredning, Nedre Pøleå og Alsønderup Enge, Lille Lyngby Mose,
Ølsted Mose/Grimstrup Mose og Kregme Mose, se kort 2 og kort 10.
Arresø med omgivelser rummer helt særlige muligheder for etablering af et meget stort
sammenhængende naturområde med en rig repræsentation af hele spektret af naturområder
med meget værdifulde naturtypeforekomster – tørre lysåbne naturtyper i form af heder og
overdrev, våde lysåbne i form af moser og ferske enge, tørre og våde skovbevoksede
områder, Danmarks største sø Arresø samt kystnære strækninger med overdrev/hede langs
Kattegat. På Arrenæs findes botanisk værdifulde overdrev, Melby Overdrev og Tibirke
Bakker rummer forekomster af værdifulde hede-/overdrevsområder, Lille Lyngby Mose
indeholder helt særlige lokaliteter med fersk eng og mose, Asserbo Plantage og Liseleje
Plantage vidner om tidligere tiders sandflugt og plantageplantning – for blot at nævne et
udpluk af områdets mange værdier.
Af kort 10 ses, at Arresøområdet indeholder højkvalitetsnaturområder med naturtyper som
overdrev, moser og ferske enge, hvorfra der kan ske spredning af arter, der er
karakteristiske for disse naturtyper, jf. rapporten Naturindholdet i det åbne land. Tillige
fremgår af kort 9, at Arresøområdet indeholder store potentialer i form af lavbundsarealer,
fossile fjorde og stærkt skrånende arealer, hvor naturtypekarakteristiske arter kan etablere
sig.
Udsætning af bæver vil kunne tilføre Arresøområdet større dynamik. Bæveren er
planteæder og æder primært bævreasp, pil og birk samt urter. Bæveren foretrækker, at
indgangen til dens hule ligger mindst 50 cm under vandoverfladen, og der hvor det ikke
umiddelbart kan lade sig gøre bygger bæveren dæmninger for at lave opstemninger
(bæverdamme) og dermed øge vanddybden.
12

Arresøområdet rummer rige muligheder for både fri dynamik og uforstyrrethed samt for
iværksættelse af naturtyperelevant drift til sikring af de værdifulde lysåbne naturområder,
hvis opretholdelse er afhængig af drift i form af afgræsning eller slæt. Tillige indeholder
Arresøområdet mulighed for formidling af sammenhængen mellem landjordsnaturen, den
kystnære natur og naturen i havet.
Den sydligste del af området indeholder muligheder for etablering af sammenhængende
strækninger af kystskrænter med overdrevsvegetation langs Roskilde Fjord og
sammenhængende strækninger med overdrevsvegetation på Strø Bjerge Åsen. Tillige er det
muligt at sammenbinde kyststrækningen og åsstrækningen - kun gennemskåret af vej 211.
Ideelt for den naturmæssige sammenhæng på kystskænterne og åsen vil være at få iværksat
afgræsning og/eller slåning af arealerne. Visse steder er kystskrænterne så stejle, at kun får
vil kunne græsse; en kombination af græssende får og kvæg vil være fint til sikring af
lysåbne forhold samt spredning af de biotoptypiske overdrevsplantearter.
Store dele af området er statsejede, se kort 1 og kort 10. Arresø med omgivelser samt
Tisvilde Hegn området er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder. Arealer
omkring Arresø og i Lundebakke/Vibjerg området er omfattet af fredning.
De tre fossile fjorde langs Kattegat mellem Gilleleje og Hornbæk
De tre fossile fjorde omkring Søborg Sø, Esrum Å og Pandehave Å ligger side om side
langs Kattegat mellem Gilleleje og Hornbæk og udgør et, i national sammenhæng,
særegent område. De tidligere fjorde og fjordarme omfatter Søborg Sø med omgivelser,
Esrum Å med vandløbsnære arealer mod syd til Villingerød og til Snævret og Bøged/Birket
samt Pandehave Å med omgivende arealer, hvor fjorden har strakt sig ind til Torshøjgård
og til syd for Rusland området, se kort 2.
På de lavtliggende tidligere fjordarealer, der nu i stort omfang er tørlagte, kan mere naturlig
hydrologi skabes via indstilling af dræningen. Hermed vil der kunne skabes
sammenhængende vådområder med en mosaik af permanent og tidvis vanddækkede arealer
– såvel i de fossile fjorde som mellem de tre fossile fjorde via Keldsø området og via
Dragstrup området. Der vil tillige kunne etableres naturmæssig sammenhæng mellem de
fossile fjorde og de gamle kystskrænter samt på de gamle kystskrænter langs de fossile
fjorde. Firhøj-Hesbjerg området mellem Søborg Sø og Esrum Å rummer skrånende arealer
og en mængde høje, se kort 7 – her kan ved etablering af græsningsarealer skabes et stort
sammenhængende naturområde med overdrev og enge på og mellem højene og
skråningerne. I tilknytning til Pandehave Å indgår Rusland med værdifulde hede-
/overdrevsområder.
Søborg Sø
Oprindelig smeltevandsdal og litorinafjord, der i sin indre del frem til historisk tid har
rummet Søborg Sø, hvis tilbageværende mosesump blev drænet i 1865. Vådområdets
mange sidearme indikerer, at udstrømningen til Kattegat gennem tiderne er foregået ad
skiftende veje; i dag afvandes området gennem et ganske smalt udløb ved Gilleleje.
Jordarten i størstedelen af Søborg Sø området er ferskvandsler, se kort 11.
13

Kort 12
Af Videnskabernes Selskabs Kort, kort 4 og kort 12, ses, at Søborg Sø i 1768-1772 var en
sø med tilgrænsende enge og moser mod nordvest.
14

Af kortet fra 1894-1899 ses, at Søborg Sø på daværende tidspunkt var gennemskåret af
drængræfter, se kort 12.
Den gamle fjordbund i Søborg Sø ligger i dag stort set uden bygninger; arealerne drænes
vha. pumper. Jorden sætter sig til stadighed som følge af dræningen. Dele af området er i
omdrift, mens andre afgræsses/slås eller ligger brak. Området indeholder beskyttede
naturområder med enge, moser og vandhuller.
Potentialet for Søborg Sø er genskabelse af søen ved indstilling af dræningen.
Esrum Å
Jordarten i den fossile fjord omkring Esrum Å er ferskvandstørv, se kort 11.
Af Videnskabernes Selskabs Kort fremgår, at arealanvendelsen i 1768-1772 var åbent land
– primært agerbrug; mod sydvest og nordøst ses tilgrænsende skovområder - mod nordøst
på gamle kystskrænter, se kort 4 og kort13.
Kort 13
Af kort fra 1894-1899 ses, at den fossile fjord på daværende tidspunkt var blevet drænet
ved hjælp af grøftning; området syd for det eksisterende forløb af Esrum Å indeholder
moseområder, se kort 13.
15

I dag rummer området beskyttede naturområder med moser, enge og vandhuller samt
græsningsarealer, mindre skovområder, golfbane og enkelte arealer i omdrift.
Potentialet for området er at genskabe mere naturlige vandstandsforhold og etablere et stort
sammenhængende naturområde med vådområder i en mosaik af permanent og tidvis
vanddækkede arealer omkring vandløbet. De tidvis vanddækkede områder vil kunne
afgræsses/slås om sommeren.
Pandehave Å
Jordarten i den fossile fjord med Pandehave Å er flyvesand i området nærmest Kattegat og
ferskvandstørv i den øvrige del af området, se kort 11.
Arealanvendelsen i fjord-området var i 1768-1772 åbent land, hvilket vil sige primært
agerbrug, se kort 4 og kort 13, Videnskabernes Selskabs Kort.
Af kort fra 1894-1899 fremgår, at arealerne på daværende tidspunkt var blevet
gennemskåret af drængrøfter. De nordlige dele har været dyrket, mens store dele mod syd
har signatur som mose, og det fremgår af kortet, at der er blevet gravet tørv i moserne, se
kort 13.
I dag rummer området beskyttet natur med moser samt braklagte og græssede arealer;
flyvesandsområdet rummer beskyttet natur med overdrev, se kort 6.
Potentialet for den fossile fjord er etablering af et sammenhængende naturområde med
vådområder, hvoraf de lavestliggende vil være permanent vanddækkede og de
højstliggende vil være tilstrækkeligt tørre til at kunne afgræsses/slås i sommerperioden.
Det fossile fjordområde er omgivet af hede-/overdrevsområdet Rusland samt af gamle
kystskrænter, som stedvis er meget stejle. Jordarten er her smeltevandssand. Kystskrænten
huser stedvis meget gammel bevaringsværdig skov. Det naturmæssige potentiale på
skrænterne er etablering af tørbundsvegetation med plantearter karakteristiske for
naturtyperne overdrev og hede.
Fra området kan etableres naturmæssig sammenhæng mod syd til Gurre Å og herfra videre
til Keldsø Å og den tørlagte Keldsø, som ved genskabelse af naturlig hydrologi kan
retableres som vådområde, se kort 5 og kort 9.
Kystskrænterne langs Kattegat
Kystskrænterne langs Kattegat indeholder værdifulde overdrev og heder (se kort 10) og
hele kyststrækningen mellem Melby Overdrev og Hornbæk Plantage indeholder potentiale
for skræntvegetation af hede/overdrevstypen. Via iværksættelse af græsning og/eller høslæt
kan der skabes en sammenhængende strækning af overdrev og heder langs Kattegatkysten.
Ved at give plads til kystdynamik med et naturligt og uhindret samspil mellem havet,
vinden og kystskrænterne kan der skabes en mere varieret og levende kystnatur. Vindens
og havet påvirkning er f.eks. med til at skabe skred og blotlægge jord på de stejle
kystskrænter; mange af de sjældnere planter vil naturligt søge at etablere sig på den
blotlagte jord og dermed spredes til nye voksesteder.
16

Skovene i den østlige del af Nordsjælland
Mulighederne på langt sigt for skovene i den østlige del af Nordsjælland er at få etableret
store sammenhængende skovområder med en rig naturmæssig variation og stor artsrigdom
med
høj grad af uforstyrrethed,
naturlig dynamik i kraft af naturlige vandstandsforhold, selvgroningsskove, urørt
skov og høj forekomst af vilde græssende dyr,
skovarealer med forskellige driftformer: græsningsskov/høslætenge, stævningsskov,
plukhugstskov,
etablering af direkte fysisk sammenhæng mellem skovområderne.
17

Kort 2
18

Kort 3
19

Kort 4
20

Kort 5
21

Kort 6
22

Kort 7
23

Kort 9
24

Kort 10
25

Kort 11
26

Referencer
Forvaltningsplan for bæver (Castor fiber) i Danmark. 1998. Miljø- og Energiministeriet,
Skov- og Naturstyrelsen.
Grønning, J. & Lind, A.D. 2004. Analyse af den biologiske mangfoldighed i
nordsjællandske statsskove.
Jakobsen, J.G.G., Falkentorp, T., Nellemann, V. & Caspersen, O.H. 2005. Beskrivelse af
landskabstyper. Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Frederiksborg Amt,
Skov & Landskab, Roskilde Universitetscenter og Skov- & Naturstyrelsen.
Pedersen, J. 2005. Naturindholdet i det åbne land – i undersøgelsesområdet for Pilotprojekt
Nationalpark Kongernes Nordsjælland.
Per Smeds Landskabskort over Danmark. Blad 4, Sjælland, Lolland, Falster, Bornholm.
1981. Geografforlaget.
Petersen, P.M. & Vestergaard, P. 1993. Basisbog i vegetationsøkologi. G E C Gads Forlag.
Regeringens handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse i Danmark
2004-2009.
Regeringens naturredegørelse 2002.
27